Dokumentets metadata

Elafgift - Afgiftsgodtgørelse - Opladning af elbiler hos boligforening

Spørgsmålene drejede sig om, hvorvidt betingelserne for elafgiftsgodtgørelse var opfyldt for ladestandere, der blev anvendt til opladning af batterier til elbiler. Der var tale om transaktioner vedrørende opladning af elbiler mellem Spørger (ladestandervirksomheden) og en boligforening (kunden), hvor der skete opladning af elbiler, som var tilknyttet lejemålene i boligforeningen.

I spørgsmål 1 blev der spurgt om Spørger var berettiget til godtgørelse af elafgiften i henhold til § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, med senere ændringer af elektricitet forbrugt i ladestandere til opladning af batterier til registrerede elbiler for kunden i form af boligforeningen, hvis Spørger afholdte elomkostningen.

I spørgsmål 2 blev der spurgt om Spørger var berettiget til godtgørelse af elafgiften, hvis det i stedet var boligforeningen, der afholdte elomkostningen.

Forudsat at betingelserne for godtgørelse jf. § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer var opfyldt, og Spørger derved opfyldte kravet om, at ladestanderne blev drevet for Spørgers regning og risiko, og kravet om at være involveret i driften af ladestanderen, kunne Skatterådet svare bekræftende. Det var herunder forudsat, at boligforeningen ikke viderefakturerede elafgiften til lejemålene i spørgsmål 2.

Spørgsmål

1. Kan Spørger anses som berettiget til godtgørelse af elafgiften i henhold til § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, med senere ændringer, af elektricitet forbrugt i ladestandere til opladning af batterier til registrerede elbiler for kunden i form af boligforeningen, når spørger afholder elomkostningen?

2. Kan Spørger anses som berettiget til godtgørelse af elafgiften i henhold til § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, med senere ændringer, af elektricitet forbrugt i ladestandere til opladning af batterier til registrerede elbiler, når kunden i form af boligforeningen selv afholder elomkostningen?

Svar

1. Ja
2. Ja, se dog begrundelse

Offentliggjort i redigeret og forkortet form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et selskab, der er beskæftiget med bl.a. serviceydelser til boligforeninger.

Spørger arbejder løbende på at udvide forretningen og påtænker i den forbindelse at gå ind på markedet for opladning af elbiler. Det er tanken, at selskabet vil tilbyde sine kunder, som primært er boligforeninger, en totalløsning, hvor Spørger har ejerskabet til aktivet. I henhold til Spørgers kontrakt leverer, opstiller og driver Spørger ladestandere til elbiler med henblik på levering af opladningsydelser samt komplet betalingsløsning.

Spørger påtænker at udbyde to typer af kontrakter - en, hvor Spørger afholder elomkostningen, og én, hvor kunden(boligforeningen) selv afholder elomkostningen. Det vil sige, at boligforeningen i det sidste tilfælde køber elektricitet til ladestanderen og får en faktura pålagt elafgift fra sin elhandelsvirksomhed, i henhold til dens aftagenummer.

Ejendommen/boligforeningen (kunden):

• Stiller nødvendige fremførte tekniske installationer til rådighed.

Priserne mellem Spørger og kunden (boligforeningen) fastsættes dels pr. abonnement samt pr. kWh opladningsydelse. Derudover fremgår det af kontraktudkastet, at Spørger årligt skal udbetale en betinget rabat baseret på kWh-forbruget på de installerede ladestandere. Rabatten er betinget af muligheden for godtgørelse af elafgift til opladning af elbiler og udgør den til enhver tid gældende sats af elforbrug til opladning af elbilerne.

Hvis kunden (boligforeningen) vælger selv at afholde elomkostningen, jf. spørgsmål 2 vil kontrakten blive tilpasset i overensstemmelse hermed. Dette medfører, at kunden(boligforeningen) selv modtager fakturaen fra elselskabet for det samlede elforbrug i boligforeningen, det vil sige, elforbruget til ladestandere og øvrigt elforbrug, og at der er en bimåler i hvert enkelt ladestander til måling af elforbruget via ladestanderne med en nøjagtigtig på niveau med en afregningsmåler. Prisen for opladningsydelse vil blive justeret og elforbruget i ladestanderne vil blive aflæst månedligt. Hertil kan oplyses, at der i spørgsmål 2 alene vil blive opkrævet en abonnementsbetaling for levering af opladningsydelsen, og ikke en pris pr. kWh-opladningsydelse. Spørger vil modtage en kopi af kundens (boligforeningens) elregning, til brug som dokumentation for at el-forbruget er pålagt elafgift i relation til Spørgers elafgiftsgodtgørelse. Spørger vil fortsat udbetale en betinget rabat baseret på kWh-forbruget på de installerede ladestandere, jf. ovenfor. boligforeningens nævnte samlede elforbrug måles via en separat måler (hovedmåler). De omfattede husstande, herunder erhvervslejemål, med tilknyttede elbiler har hver deres separate elforbrug med et separat aftagenummer (hovedmåler). Forbruget af strømmen til ladestanderne er således fuldstændig adskilt fra husstandenes elforbrug. Der kan også være boligforeninger, hvor elforbruget faktureres gennem boligforeningen eller huslejen er inklusive elforbrug. Det er forudsat, at boligforeningen ikke kan få godtgørelse af elafgift fra skatteforvaltningen eller anden lempelse af elafgift.

Af Spørgers kontrakt fremgår bl.a. følgende:

1. (…)
2. (…)
3. Spørger installerer ladestander og tilbehør (herefter benævnt "udstyret")
   Spørger er forpligtet til løbende at udskifte udstyr, hvor det er nødvendigt for at opretholde en attraktiv brugeroplevelse. Udskiftning sker til nyt professionelt udstyr på baggrund af Spørgers løbende vurdering af tilstand og/eller reparationsomfang.
4. Spørger holder udstyret forsikret mod hærværk, tyveri, brand, vandskade og øvrige skader afholdes af Spørger.
5. Ejendommen stiller klargjort lokation og nødvendige fremførte tekniske installationer til rådighed.
6. Spørger afholder udgifter til internet og el. Ejendommen etablerer for egen regning afregningsmåler på el til brug for udstyret. Spørger registreres som aftager på måler og modtager faktura direkte.
7. Spørger stiller fuld kundesupport til rådighed for at servicerer og vedligeholde udstyret. (…)
8. Priser inkl. moms faktureres månedligt og tilpasses årligt i januar jf. reguleringer i nettoprisindeks:
   • Ejendommens pris for abonnement pr. måned: kr.: XX
   • Ejendommens pris for opladningsydelse pr. kWh: kr.: XX
   Ejendommens pris for opladningsydelse pr. kWh reguleres derudover ift. udviklingen i elprisen. Dette sker hvis den faktiske elpris pr. kWh i det foregående år overstiger den aftalte pris for opladningsydelse pr. kWh med mere end 5%. Reguleringen sker årligt pr. 1. januar med fremadrettet virkning.
   (…)
9. Spørger udbetaler årligt i januar en rabat baseret på kWh-forbruget på det installerede udstyr. Rabatten er betinget af den til enhver tid gældende sats og lovmæssig mulighed for godtgørelse af elafgift til opladning af elbiler. Den betingede rabat udgør ved kontraktens opstart i alt inkl. moms 1,12 pr. kWh.
10. (…)
11. (…)
12. Såfremt Spørger ikke overholder sine forpligtigelser til at drive udstyret funktionsdygtig, kan ejendommen ophæve kontrakten med øjeblikkelig virkning.
    (…)

Derudover har Spørger supplerende oplyst, at:

Punkt 6 i kontrakten ikke er gældende i spørgsmål 2, da boligforeningen selv afholder elomkostningen. Dermed gælder resten af kontrakten i spørgsmål 2.

Der er tale om fast monterede ladestandere.

Elmålerens placering: I spørgsmål 1 opsættes hovedafregningsmåler til Spørgers direkte afregning til elleverandøren. Denne bliver placeret tæt ved ladestanderen. Videre er der også en elmåler(bimåler) i ladestanderen.

I spørgsmål 2 afholder boligforeningen selv omkostning til elforbruget og der installeres en bimåler i ladestanderen til opgørelse af elforbruget.

Der vil hovedsageligt være boliglejemål, men der kan også være enkelte erhvervslejemål i ejendommene.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Regler og praksis

Lov nr. 1353 af 21. december 2012 § 21

"Stk. 1. Der ydes tilbagebetaling af afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet anvendt til opladning af batterier til registrerede elbiler. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i lov om afgift af elektricitet §§ 11, 11 a og 11 c.

Stk. 2. Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i lov om afgift af elektricitet § 11, stk. 16, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for merværdiafgift for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere, og på batteriskiftestationer. Der ydes tilbagebetaling med virkning fra og med den 27. april 2010 og til og med den 31. december 2015."

Ordningen er senest forlænget til udgangen af 2030 ved Lovforslag nr. 129, som vedtaget 9, februar 2021 § 6, nr. 1.

Lovforarbejder til lov nr. 1353 af 21. december 2012 § 21

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til de enkelte elementer:

"Regeringen har besluttet at udbrede og præcisere gældende regler for godtgørelse af elafgift, således at alle kendte modeller af erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler alene pålægges procesafgift, når opladningen sker på ladestandere herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, eller når opladningen sker på batteriskiftestationer.

Efter forslaget vil alle virksomheder, der har aktivitet med opladning af batterier til registrerede elbiler via ladestandere herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier."

Videre fremgår det af lovforslagets bemærkninger til § 21:

"Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden, anses for at være opfyldt i dette særlige tilfælde. Med præciseringen er husholdningen, der er kunde hos en elbilvirksomhed, ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbil-abonnementer."

Spørgsmål 1

På baggrund af bestemmelsen i lov 1353 § 21, stilles der følgende betingelser for afgiftsgodtgørelse for elforbrug til opladning af biler:

1. Elforbruget skal vedrøre erhvervsmæssig opladning af batterier i registrerede elbiler
2. Elforbruget i ladestandere skal være målt
3. Virksomheden skal have det driftsmæssige ansvar for elladestanderne - dvs. de skal drives på virksomhedens regning og risiko
4. Virksomheden skal være involveret i driften af el-ladestanderne

Det er på baggrund af de oplyste forhold i kontrakten vores opfattelse, at Spørger opfylder alle ovenstående betingelser for godtgørelse af elafgiften.

Der er således tale om erhvervsmæssig opladning af elbiler. Forbruget i ladestanderne vil blive målt og Spørger driver ladestanderne for egen regning og risiko.

Det ses ud af indholdet i Spørgers kontrakt, at Spørger vil afsætte opladningsydelser via ladestanderne for egen regning og risiko med det formål at få et økonomisk udbytte. Det er således vores opfattelse, at selskabet ved sine dispositioner i relation til driften af ladestanderne løber en reel økonomisk risiko. Prisen for opladningsydelserne er fastsat i kontrakt og kan alene reguleres én gang årligt for det kommende år.

Det er således selskabets risiko, hvis omkostningerne vedrørende en ladestander imod forventning ikke kan dækkes af abonnementet, fx hvis anlægget bliver ekstraordinært hårdt ramt af driftsforstyrrelser, nedbrud eller andre fejl, som Spørger har ansvaret for. Alle disse omkostninger afholdes for Spørgers regning. Videre er det Spørgers risiko, hvis der ikke leveres opladningsydelser via ladestanderen i en periode, fx hvis lejerne i boligforeningen ikke har elbil.

Videre har Spørger en risiko på indkøb af el til ladestanderen, hvor en prisstigning på elektriciteten alene kan justeres på prisen for opladningsydelsen til kunden(boligforeningen) fremadrettet og kun i tilfælde hvor den indregnede elpris er steget med mere end 5 % i forhold til den indregnede pris ved kontraktindgåelse.

Spørger er involveret i driften af ladestanderne ved at have forpligtelsen til at sørge for at ladestanderne er i drift, ved servicering, vedligeholdelse, opdatering af udstyret samt udskiftning hvis nødvendigt.

Det er således vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares: "ja".

Spørgsmål 2

Den særlige godtgørelsesbestemmelse i lov nr. 1353 § 21, samt de tilknyttede lovbemærkninger stiller alene krav som oplistet ovenfor. Hertil kommer, at det af lovbemærkningerne fremgår, at også husholdningerne er omfattet af ordningen og kan købe el fra egen leverandør. Dette må indebære, at der ikke er krav om, at den virksomhed, der leverer elopladningsydelsen skal bære elomkostningen for at være berettiget til elafgiftsgodtgørelse.

Det er således vores opfattelse, at elektricitet forbrugt til opladning af elbiler vedrørende Spørgers levering af opladningsydelser, stadig kan anses for at være forbrugt af Spørger, selv om elektriciteten er betalt af kunden (boligforeningen).

I henhold til lov 1353 § 21, stk. 2 skal der som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet fremlægges opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestanderne. Spørger vil sørge for aflæsning af elforbrug i ladestanderne. Som dokumentation for at elforbruget bærer elafgift, vil Spørger modtage genparter af elregninger vedrørende afregningsmålere, der er tilknyttet ladestanderne.

På grundlag af ovenstående er det vores opfattelse, at Spørger har erhvervsmæssigt salg af opladningsydelser af elbiler, reelt varetager driften af ladestanderen ("egen regning og risiko"), er involveret i driften af ladestanderne samt via en måler på standeren løbende opgør elforbruget, og således kan opnå godtgørelse af afgiften af elforbruget i ladestanderen efter bestemmelsen i lov nr. 1353, § 21. Dette uanset om det er ladestandervirksomheden selv eller kunden (boligforeningen), der modtager og bærer omkostningen til elregningen fra elselskabet.

Det er derfor vores opfattelse, at det ikke er afgørende for Spørgers ret til godtgørelse af elafgiften, om kunden (boligforeningen) vælger selv at afholde omkostningen til el eller ej.

Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse af spørgsmål 2 skal besvares: "ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger er berettiget til godtgørelse af elafgift efter § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer af elektricitet forbrugt i ladestandere til opladning af batterier til registrerede elbiler for kunden i form af boligforeningen, når Spørger afholder elomkostningen.

Begrundelse

Det fremgår af § 21, stk. 1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, at virksomheder, der har aktiviteter med opladning af batterier til registrerede elbiler via ladestandere, som drives for virksomhedens regning og risiko, kan få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier.

Det fremgår endvidere af lovforarbejderne til lov nr. 1353 af 21. december 2012, at der stilles krav om, at ladestanderen skal drives for virksomhedens regning og risiko, og at virksomheden skal være involveret i driften heraf.

Der er tale om en særordning om godtgørelse af elafgift på elektricitet brugt til opladning af elbiler. Af lovgivningen fremgår at virksomheder via momsangivelsen kan få godtgørelse af afgiften på den forbrugte el via ladestandere, der drives for virksomhedens regning og risiko. Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladningen. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder, og måleren skal være placeret i ladestanderen.

Ved begrebet "regning og risiko" forstås i almindelighed, at den godtgørelsesberettigede virksomhed skal være driftsmæssigt ansvarlig, samt at driften skal ske for virksomhedens egen regning og risiko med det formål at få et økonomisk udbytte, og at virksomheden skal løbe en økonomisk risiko.

Der skal derfor tages stilling til de beskrevne forhold, herunder om virksomheden opfylder kravet om at være involveret i driften af ladestanderen i overensstemmelse med kravet om "egen regning og risiko".

Det er oplyst, at Spørger vil have eget aftagenummer (hovedmåler) til brug for Spørgers direkte afregning til elleverandør (elhandelsvirksomheden), som placeres tæt ved ladestanderen. Det er videre oplyst, at måleren til opgørelse af elforbruget i ladestanderen sidder i ladestanderen.

Det er videre oplyst, at Spørger påtænker at sælge opladningsydelsen i form af en totalløsning, der inkluderer en komplet betalingsløsning til Spørgers kunder (primært boligforeninger), som giver kunden adgang til opladning af elbiler på laderstandere ejet af Spørger. Opladningsydelsen inkluderer faste omkostninger til drift, servicering og vedligeholdelse af ladestandere, jf. bl.a. kontraktens punkt 7 og 8.

Den leverede ydelse inkluderer videre, at Spørger er involveret i driften af laderstanderne ved at have forpligtelsen vedrørende at installere ladestandere og tilbehør hertil, og at Spørger er forpligtet til løbende at foretage og sørge for alle nødvendige serviceringer, reparationer og udskiftninger af Spørgers ladestandere, der er stillet til rådighed for brug af Spørgers kunder, jf. kontraktens punkt 3. Spørger stiller kundeservice til rådighed for fuld kundesupport for at servicerer og vedligeholde ladestanderne, jf. kontraktens punkt 7.

Det fremgår videre af kontraktens punkt 4, at opladningsydelsen omfatter, at Spørger bærer den økonomiske risiko for ladestandernes funktionalitet og undergang.

På baggrund af uddragene af kontrakten i det ovenstående og de øvrige faktiske oplysninger er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger løber en reel økonomisk risiko, og at kravene om, at ladestanderne skal drives for Spørgers regning og risiko, og at Spørger skal være involveret i driften af ladestanderen, kan anses for opfyldt.

Det forudsættes at de øvrige betingelser i § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 er opfyldt.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at det kan bekræftes, at Spørger er berettiget til godtgørelse af elafgift efter § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer af elektricitet forbrugt i ladestandere til opladning af batterier til registrerede elbiler for kunden i form af boligforeningen, når spørger afholder elomkostningen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger er berettiget til godtgørelse af elafgift efter § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer af elektricitet forbrugt i ladestandere til opladning af batterier til registrerede elbiler, når kunden i form af boligforeningen selv afholder elomkostningen.

Begrundelse

Forskellen mellem spørgsmål 1 og spørgsmål 2 er, at i spørgsmål 2 er der tale om, at punkt 6 i kontrakten ikke er gældende, da det er boligforeningen, som selv afholder elomkostningerne og ikke Spørger.

Der henvises til gennemgangen af de generelle regler i særordningen om godtgørelse af elafgift på elektricitet brugt til opladning af elbiler i Skattestyrelsens begrundelse under spørgsmål 1 ovenfor.

At boligforeningen (kunden) selv vælger at afholde omkostningen til el er ikke afgørende for muligheden for godtgørelse af elafgift i forbindelse med opladning af elbiler. Det afgørende er derimod, at ladestanderne drives for Spørgers regning og risiko og Spørger er involveret i driften af disse ladestandere samt de øvrige betingelser i særordningen er opfyldt.

Skattestyrelsen forudsætter, at de i situationen omtalte ladestandere i henhold til kontrakten drives for Spørgers regning og risiko, og at Spørger er involveret i driften af disse ladestandere på samme måde som beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 1.

Det er oplyst at boligforeningen overfor Spørger dokumenterer, at der er betalt fuld elafgift af forbruget i boligforeningen inkl. elforbruget via ladestander. Det forudsættes dermed, at boligforeningen ikke er omfattet af lempelser af elafgift.

Det er en betingelse for, at Spørger kan være berettiget til tilbagebetaling af elafgiften, at boligforeningen ifølge kontraktsgrundlaget om opladning med boligforeningen, ikke viderefakturer elafgift vedrørende opladning af elbiler, og at dette krav indsættes og præciseres i kontrakten om opladningen mellem Spørger og boligforeningen, idet der ikke kan opnås tilbagebetaling af allerede tilbagesøgt elafgift. Uden denne betingelse vil der være risiko for, at der sker tilbagebetaling af elafgift to gange, når elforbruget vedrører eventuelle momsregistrerede virksomheder, som får godtgørelse af elafgift via momsangivelsen, i lejemålene hos boligforeningen.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at det kan bekræftes, at Spørger er berettiget til godtgørelse af elafgift efter § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer af elektricitet forbrugt i ladestandere til opladning af batterier til registrerede elbiler, når kunden i form af boligforeningen selv afholder elomkostningen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med " Ja, se dog begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler) med senere ændringer.

§ 21, stk. 1: Der ydes tilbagebetaling af afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet anvendt til opladning af batterier til registrerede elbiler. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i lov om afgift af elektricitet §§ 11, 11 a og 11 c.

Stk. 2: Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i lov om afgift af elektricitet § 11, stk. 15, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for merværdiafgift for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere, og på batteriskiftestationer. (…)

Det skal af Skattestyrelsen bemærkes, at særordningens § 21, stk. 2 fejlagtig henviser til elafgiftslovens § 11, stk. 15 og ikke § 11, stk. 5. Der er tale om en lovteknisk fejl hvor der endnu ikke er foretaget korrektion af henvisningen i § 21, stk. 2.

Ved lov nr. 203 af 13. februar 2021 om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love § 6 er denne midlertidige godtgørelsesordning forlænget til 31. december 2030.

Elafgiftsloven (LBKG 2020-08-26 nr. 1321, ændret ved lov nr. 2225 af 29. december 2020)

§ 1 Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet.

§ 11:

Stk. 1. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, herunder den afgiftspligtige elektricitet, som en udlejer af havneplads forsyner sine lejeres medbragte lystfartøjer med uden særskilt betaling, og den afgiftspligtige elektricitet, som en udlejer af campingplads forsyner sine lejeres medbragte campingenheder og køretøjer med uden særskilt betaling.

Stk. 2. Tilbagebetaling finder ikke sted for virksomheder, der afsætter belysning, med undtagelse af afsætning af belysning til virksomheder, der er registreret efter momsloven, i det omfang modtagervirksomheden har adgang til at få elafgiften af el til belysning i virksomheden godtgjort.

Stk. 3. Tilbagebetaling kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet, som forbruges til lagring af energi i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer. For energi i komponenter som nævnt i 1. pkt., som leveres som elektricitet til det kollektive elnet, tilbagebetales afgiften dog til virksomheden. For energi i komponenter som nævnt i 1. pkt., som leveres som elektricitet til interne elnet i en virksomhed til dens eget forbrug, tilbagebetales afgiften efter reglerne i denne lov for tilbagebetaling for forbrug af elektricitet. Anvendelsen af 2. og 3. pkt. forudsætter, at der er foretaget opgørelse efter måler af den leverede elektricitet. Den målte elektricitet kan tillægges en forholdsmæssig andel af energisvindet i forbindelse med lagringen af energien i komponenten, når omfanget af energisvindet kan dokumenteres af virksomheden. 1. pkt. finder ikke anvendelse for reparatører af køretøjer, i det omfang de oplader komponenter til fremdrift af fremmede eldrevne køretøjer, i forbindelse med at de reparerer disse. 1. pkt. finder ikke anvendelse for afgiftspligtig elektricitet, som en udlejer af campingpladser forsyner sine lejeres medbragte campingenheder og køretøjer med uden særskilt betaling, jf. stk. 1.

Stk. 4. For at tilbagebetaling kan finde sted efter stk. 1, skal den elektricitet, som anvendes til lagring af energi i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer, og for hvilken tilbagebetaling ikke kan finde sted, jf. stk. 3, 1. pkt., være opgjort særskilt efter måler eller efter 2. pkt. Er der ikke foretaget en særskilt opgørelse efter måler af den elektricitet, som anvendes til lagring af energi i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer, jf. stk. 3, 10. pkt., kan forbruget fastsættes til 460 kWh pr. måned for ethvert registreret eldrevet køretøj, som oplades i virksomheden, og stk. 3, 2.-5. pkt., finder ikke anvendelse. Forud for hver kalendermåned, hvori 2. pkt. skal finde anvendelse, skal der foreligge en oversigt over de omfattede køretøjer i virksomheden.

Stk. 5. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 og 3, 2. pkt., i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af elektricitet eller varme. Tilbagebetaling omfatter dog ikke afgift af energi i relation til aktiviteter nævnt i momslovens § 37, stk. 7 og 8. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 8.

Stk. 6. Varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis virksomheden er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 7 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 7 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 2,2 kr. pr. GJ varme ab værk eller 0,8 øre pr. kWh varme ab værk, tilbagebetales.46 Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 2,2 kr. pr. GJ fjernvarme eller 0,8 øre pr. KWh fjernvarme forholdsmæssigt.

Stk. 7. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen

Stk. 8. Virksomheder, der er momsregistrerede, kan vælge at foretage særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift. For elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 6, tilbagebetales den resterende afgift af denne elektricitet til forbrugeren af varmen. Tilbagebetalingen af den resterende afgift nedsættes med 50 pct.

Stk. 9. Hvis en virksomhed vælger at opgøre tilbagebetaling for varme efter reglerne i stk. 8, skal virksomheden benytte denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret, hvorved der for samme år ikke kan ske opgørelse af tilbagebetaling for varmen efter denne lovs øvrige regler om tilbagebetaling. I givet fald finder denne lovs øvrige regler, herunder regler om opgørelsesperioder, anvendelse, som om der ydes tilbagebetaling efter den eller de af denne lovs forskellige andre regler om tilbagebetaling, som ville finde anvendelse, hvis det ikke var valgt at bruge muligheden for særlig opgørelse af tilbagebetaling i stk. 8.

Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for dokumentation mellem virksomhederne og for administration af dokumentationsordningen, jf. stk. 2.

Stk. 11. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulighederne i stk. 1, jf. § 11 c, og stk. 6 og 7, skal for den enkelte ordning indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb for den enkelte ordning overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet i stk. 6 og 7 tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-4, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.

Stk. 12. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 11 og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 6 og 7, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage statsstøtte.

§ 11 a:

Stk. 1. Tilbagebetalingsbeløbet efter § 11, stk. 1 eller stk. 3, 2. og 3. pkt., opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtig elektricitet og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under ét.

Stk. 2. Opgørelsesperioden for tilbagebetalingsbeløb vedrørende leverancer, der både anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter loven, og til formål, der ikke er tilbagebetalingsberettigede, er dog kalenderåret, jf. stk. 3-5. For virksomheder, der ikke anvender kalenderåret som opgørelsesperiode, er perioden en 12-måneders-periode.

Stk. 3. Der ydes godtgørelse efter en forholdsmæssig fordeling af leverancen. De tilbagebetalingsberettigede dele opgøres hver for sig som forholdet mellem periodens forbrug af det lager m.v., som leverancen indgår i, til det tilbagebetalingsberettigede formål og det totale forbrug fra lageret m.v.

Stk. 4. Virksomheder kan uanset stk. 2 foretage en foreløbig modregning af afgiften. Den foreløbige fordeling på de forskellige anvendelser sker i forhold til den foregående opgørelsesperiodes fordeling. Såfremt der ikke foreligger en tidligere fordeling, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i forbrugssammensætningen, sker den løbende fordeling på baggrund af virksomhedens kvalificerede skøn.

Stk. 5. Efter udløbet af en opgørelsesperiode foretager virksomheden en endelig opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede beløb for opgørelsesperioden. Beløbet anføres på virksomhedens angivelse efter merværdiafgiftsloven for den sidste afgiftsperiode i opgørelsesperioden. Overstiger beløbet den foreløbige tilbagebetaling til virksomheden efter stk. 4, kan virksomheden modregne det overskydende beløb i afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Har virksomheden modtaget for store tilbagebetalinger efter stk. 4, tillægges beløbet afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 6. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Stk. 7. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

Stk. 8. Virksomheder, der leverer elektricitet og varme, skal mindst én gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter § 11, stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.

Stk. 9. For virksomheder med et årligt energiforbrug inden for samme lokalitet på under 100.000 kWh elektricitet eller under 4.000 GJ varme kan tilbagebetaling af afgift af elektricitet og kuldioxidafgift ske på baggrund af acontofakturering af afgift, før de leverancer af elektricitet eller varme, for hvilke der skal ske tilbagebetaling af afgift, har fundet sted. For andre virksomheder kan der ikke ske tilbagebetaling af afgift, før leverancen har fundet sted.

Stk. 10. Såfremt tilbagebetalingsbeløbet opgøres på baggrund af fakturaer og lignende fra andre end elhandelsvirksomheder, kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at der kun kan medtages fakturaer og lignende, hvor afgiften er forfaldet, jf. § 2, stk. 4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

§ 11 c:

Stk. 1. Tilbagebetalingen af afgift efter § 11 nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, dog med undtagelse af tilbagebetaling, der ydes efter § 11, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2. Nedsættelsen af tilbagebetaling efter stk. 1 finder ikke anvendelse for forbrug, der medgår direkte til produktion af elektricitet og til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet.

Forarbejder

Lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler):

Almindelige bemærkninger

(…..)

2.1. Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til elbiler

(….)

Forslagets indhold

Forslaget indeholder en præcisering og udbredelse af reglerne for godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler. (…)

Regeringen har besluttet at udbrede og præcisere gældende regler for godtgørelse af elafgift, således at alle kendte modeller af erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler alene pålægges procesafgift, når opladningen sker på ladestandere herunder hurtigopladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, eller når opladningen sker på batteriskiftestationer.

Efter forslaget vil alle virksomheder, der har aktiviteter med opladning af batterier til registrerede elbiler via ladestandere herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier. (Skattestyrelsens understregning). Endvidere kan virksomheder, der anvender elektricitet til opladning af batterier til registrerede elbiler på batteriskiftestationer, få godtgjort elafgift. Elektriciteten anses i disse særlige tilfælde for at være forbrugt af virksomheden.

Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladning af batterier til elbiler. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Måleren skal være placeret i ladestanderen. Kravet om måling gælder også, hvis virksomheden oplader batterierne til elbilen på batteriskiftestationer.

Elbilvirksomheden har via ladestanderen i visse situationer mulighed for at styre elforbruget, herunder sikre en intelligent opladning af batterier, således at elforbruget finder sted på bestemte tidspunkter på dagen. Dette uanset om virksomhedens ladestander er opstillet i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Det er et krav, at virksomheden er involveret i driften af ladestanderen.

Med præciseringen er den enkelte forbruger ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer. Muligheden for godtgørelse af elafgift ved erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler er dermed udbredt til at dække alle kendte igangværende forretningsmodeller inden for elbilbranchen, når elforbruget sker via virksomhedens ladestander eller på batteriskiftestationer.

(…)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

(…..)

Til § 21

(...)

Skatterådet traf den 27. april 2010 afgørelse i en sag om elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier til elbiler.

Skatterådet fastslår ved denne afgørelse, at virksomheder, der har aktiviteter med opladning af batterier til elbiler, kan få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier. Det er Skatterådets opfattelse, at elforbruget sker ved opladningen af batterier til el-biler. Opladningen sker ved, at der påføres elektricitet til batterier til elbiler. Når virksomheden har serviceaktiviteter med opladning af batterier til elbiler, anser Skatterådet elektriciteten for at være forbrugt i en produktionsproces i virksomheden. Virksomhedens kunder køber således ikke elektricitet, men en ydelse, der består i opladning af batterier til el-biler. Det fremgår af Skatterådets afgørelse, at det er en forudsætning, at det er virksomhedens elleverandør eller en anden udbyder, som virksomheden samarbejder med, der leverer elektriciteten til opladningen, uanset hvor og under hvilke betingelser opladningen af batterierne til elbiler finder sted.

Skatterådets afgørelse er gengivet i forkortet form i SKM2011.259.SKAT.

På denne baggrund forslås det at præcisere reglerne for godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler.

Efter forslaget vil alle virksomheder kunne få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af registrerede elbilers batterier på virksomhedens ladestandere, herunder hurtigladere, når ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf. (Skattestyrelsens understregning). Endvidere godtgøres elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Elbilvirksomheden skal således alene betale procesafgift af elektricitet, der anvendes til opladning af batterier i registrerede eldrevne biler.

Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladning af batterier til elbiler. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Måleren skal være placeret i ladestanderen.

(...)

Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden, anses for at være opfyldt i dette særlige tilfælde. Med præciseringen er husholdningen, der er kunde hos en elbilvirksomhed, ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer.

Tilbagebetalingen ydes i dette særlige tilfælde uanset bestemmelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 16, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Elbilvirksomheden skal således ikke i dette særlige tilfælde opfylde betingelsen om, at fradragsretten gælder i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere og på batteriskiftestationer.

(...)

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit E.A.4.6.3.2 (uddrag):

Elbiler

Skatterådet har den 27. april 2010 truffet afgørelse i en sag om godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier til el-biler. Det lovfortolkende spørgsmål er offentliggjort i styresignal SKM2011.259.SKAT om opladning af batterier til el-biler - godtgørelse af elafgift.

Ved lov nr. 1353 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer af 21. december 2012, skete der en præcisering og udbredelse af reglerne for godtgørelse af elafgift forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batterier i registrerede elbiler.

Virksomheder kan få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af registrerede elbilers batterier på virksomhedens ladestandere, herunder hurtigladere, når ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf. Endvidere godtgøres elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Elbilvirksomheden skal således alene betale procesafgift af elektricitet, der anvendes til opladning af batterier i registrerede eldrevne biler. Det betyder, at elafgiften godtgøres bortset fra 0,4 øre pr. kWh.

Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden, anses for at være opfyldt i dette særlige tilfælde. Tilbagebetaling ydes uanset bestemmelsen i ELAL § 11, stk. 5, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Elbilvirksomheden skal således ikke i dette særlige tilfælde opfylde betingelsen om, at fradragsretten gælder i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for moms for elektricitet og varme. Vedrørende forbrugskriteriet er der tale om et særligt tilfælde, der ikke kan overføres på andre områder.

Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladningen. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Måleren skal være placeret i forbindelse med ladestanderen. Kravet om måling gælder også, hvis virksomheden oplader batterierne til den registrerede elbil på batteriskiftestationer.

(…)

Der er tale om en tidsbegrænset ordning.

(…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Forarbejder

Se spørgsmål 1.

Praksis

SKM2021.121.SR

Spørgsmålet drejede sig om, hvorvidt betingelserne for elafgiftsgodtgørelse var opfyldt for ladestandere, som blev anvendt til opladning af batterier til elbiler. Der blev spurgt til forskellige modeller, som kunne omfatte privatkunder, billeasingsselskaber og firmabilister.

Skatterådet bekræftede, forudsat at betingelserne for godtgørelse, jf. § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer, var opfyldt, at Spørger derved opfyldte kravet om, at ladeboksene blev drevet for Spørgers regning og risiko, og kravet om at være involveret i driften af ladestanderen.