Dokumentets metadata

Investering i kryptovaluta gennem selskab ikke anset for maskeret udlodning

Skatterådet fandt, at de pågældende Bitcoins måtte anses at være erhvervet i spekulationsøjemed, da gevinstgivende videresalg var et formål med erhvervelsen. Skatterådet bekræftede, at der i det pågældende tilfælde ikke var tale om maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, idet dispositionen ikke ansås at være foretaget i hovedanpartshaverens interesse eller havde passeret dennes økonomi. Skatterådet kunne desuden ikke bekræfte, at der ikke skulle ske en beskatning, når de pågældende Bitcoins efterfølgende blev afstået.

Spørgsmål

1. Vil Skatterådet anse en investering i Bitcoin som maskeret udlodning for hovedanpartshaveren, hvis selskabet konverterer kroner til Bitcoin for at undgå negativ bankrente på sine indestående kroner og for at undgå kronens faldende købekraft?
2. Kan det bekræftes, at der ikke skal ske beskatning af evt. gevinst og tab, når Bitcoin igen skal omsættes til kroner (eller anden valuta) for at kunne bruges i forbindelse med handel?

Svar

1. Nej
2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren ejer 100 pct. af ejerandelene i holdingselskabet H1, der igen ejer 100 pct. af ejerandelene i driftsselskabet H2, herefter Selskabet, der er registreret under branchekoden for computerprogrammering. Driftsselskabets formål er programmering og udvikling indenfor software løsninger og deraf beslægtet virksomhed. Spørgeren er tillige direktør i begge selskaber.

Videre fremgår det, at selskabet har et indestående i banken, der forrentes negativt. Der er tale om selskabets firmakonto, hvor der er negative renter af indestående. For at kompensere for de negative renter samt fald i kronens købekraft ønsker Spørgeren at konvertere indestående fra kroner til Bitcoins. Spørgeren ønsker, at Selskabet skal investere i Bitcoins som sådan og ikke futures af Bitcoins eller andre finansielle instrumenter. Det er planen, at der skal være tale om en portefølje af Bitcoins, der løbende omsættes.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgeren har anmodet Skatterådet om at besvare, hvorvidt Selskabets investering i Bitcoins vil blive anset som et privat spekulationsaktiv, hvis selskabet konverterer kroner til Bitcoin for at undgå negativ bankrente på sine indestående kroner og for at undgå kronens faldende købekraft.

Spørgeren er af den opfattelse, at hvis man anser investeringen for en kompensation for, at kronens købekraft forringes år for år pga. Nationalbankens dispositioner, så må der være tale om investering i et erhvervsmæssigt aktiv. Hvis der svares nej til dette spørgsmål, er der derudover spurgt til, om der sker beskatning af gevinst og tab, når Bitcoin igen skal konverteres til kroner (eller anden valuta) for at kunne bruges i forbindelse med handel.

Spørgeren har i forlængelse heraf bemærket, at hans revisor har oplyst ham, at som udgangspunkt vil Bitcoins kunne indgå i et selskabs drift på linje med andre betalingsmidler. Vi har dog konstateret, at Skattestyrelsen anlægger den holdning, at spekulationsaktiver i selskabet skyldes hovedaktionærens private interesser og derfor er selskabet uvedkommende. Har man ikke en erhvervsmæssig begrundelse for, at selskabet ejer Bitcoins, dvs. de må anses for anskaffet mhp. spekulation, er der risiko for, man som hovedaktionær beskattes af denne beholdning som udbytte.

Særligt bør man være opmærksom på tabssituationer, idet det kan føre til, at selskabet ikke har fradrag, og hovedaktionæren skal beskattes af tabet som en "udlodning".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes afkræftet, at en investering i Bitcoin gennem selskabet vil blive anset som et privat spekulationsaktiv, hvis selskabet konverterer kroner til Bitcoin for at undgå negativ bankrente på sine indestående kroner og for at undgå kronens faldende købekraft.

Begrundelse

Spørgsmålet i sagen vedrører, hvorvidt det skal anses for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren (Spørgeren), når denne konverterer en del af selskabet indestående i et pengeinstitut til Bitcoins med henblik på at modvirke negative renter af indeståendet.

For skattepligtige selskaber sker indkomstopgørelsen i udgangspunktet efter skattelovgivningens almindelige regler, se selskabsskattelovens § 8, stk. 1. Dette indebærer, at reglerne om bl.a. nærings- og spekulationsbeskatning af aktiver efter statsskatteloven tilsvarende finder anvendelse i relation til selskaber, se herunder Skatterådets afgørelse SKM2014.94.SR. Det blev i begrundelsen til denne afgørelse bl.a. drøftet, hvorvidt et selskabs gevinst ved afståelse af et parti bolværkstræ skulle anses for indvundet ved spekulation. Argumentet blev dog afvist, allerede fordi bolværkstræet ikke kunne anses for et aktiv, der normalt kunne forventes solgt med fortjeneste, og der var ikke omstændigheder, der pegede i retning af, at det var erhvervet i spekulationshensigt i øvrigt.

Det fremgår af administrativ praksis, at skattemyndighederne ikke anser Bitcoins for en officiel valuta, men derimod som en formuegenstand, således at gevinst og tab skattemæssigt skal behandles efter reglerne i statsskattelovens §§ 4 - 5, se herunder SKM2018.104.SR. Bitcoins, der handles som formuegenstande og ikke som afledte finansielle produkter, anses dermed ikke for omfattet af reglerne i kursgevinstloven, ligesom Bitcoins ej heller anses for omfattet af skatteregler om fremmed valuta i øvrigt. Det bemærkes, at det er oplyst, at de omhandlede Bitcoins ikke handles som finansielle kontrakter.

I den pågældende situation hvor Selskabet ikke driver handelsnæring eller virksomhed med handel med virtuel valuta, og hvor anskaffelsen af de pågældende Bitcoins efter det oplyste om hensigten hermed bl.a. må anses for foretaget med henblik på realisation af værdistigning gennem gevinstgivende videresalg, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om aktiver erhvervet i spekulationsøjemed. Det bemærkes i forlængelse heraf, at Bitcoins er let omsættelige formuegoder, hvortil der ikke knytter sig nogen særlig veneration, og som er egnet som spekulationsaktiver, jf. SKM2018.104.SR.

Det er herefter spørgsmålet, om Selskabets erhvervelse af Bitcoins i spekulationsøjemed skal anses for foretaget på grund af hovedanpartshaverens private interesser, således at der skal ske beskatning af maskeret udbytte.

Det fremgår af praksis som gengivet i Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.3.5.1, at maskeret udbytte bl.a. kan opstå, hvis selskabet afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende. Dette er tilfældet, hvis en udgift er afholdt i aktionærens interesse, og der ikke er tale om en driftsomkostning. Vurderingen af om en udgift er afholdt i aktionærens interesse defineres bredt.

Der kan statueres maskeret udbytte for så vidt angår selskabets afholdelse af alle typer af udgifter, men der statueres hyppigere maskeret udbytte på visse områder. Udgifter til anskaffelse af spekulationsaktiver må anses for et område, hvor der i mange tilfælde vil kunne statueres maskeret udlodning. Dette skyldes, at spekulation ikke er erhvervsmæssig virksomhed, samt at et eventuelt fradrag gives efter statsskattelovens § 5, og at der ikke er tale om en driftsudgift i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at det forhold, at et aktiv anses for et spekulationsaktiv ikke i sig selv bevirker, at aktivet automatisk anses for anskaffet i aktionærens interesse. Det vil sige, at et selskab for så vidt godt kan besidde spekulationsaktiver, uden at dette i sig selv medfører, at der som konsekvens heraf sker beskatning af maskeret udlodning hos aktionæren.

I den foreliggende anmodning om bindende svar er det oplyst, at investeringen i Bitcoins efter planen skal modvirke de økonomiske konsekvenser af negative renter af selskabets indestående i et pengeinstitut. Der er således efter det i anmodningen oplyste konkret tale om en form for erhvervsmæssig risikoafdækning. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at dette ikke falder ind under udgiftsafholdelse, der er sket i aktionærens interesse, eller at investeringen på anden vis har passeret aktionærens økonomi, ligesom der ikke er omstændigheder i sagen øvrigt, der taler for at dette skulle være tilfældet.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares afkræftende i overensstemmelse med anmodningen i det bindende svar.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes afkræftet, at der sker beskatning af gevinst og tab, når Bitcoin igen skal omsættes til kroner (eller anden valuta) for at kunne bruges i forbindelse med handel.

Begrundelse

Der er spurgt til, hvorvidt der sker beskatning af gevinst og tab ved afståelse af Bitcoins.

Skattestyrelsen bemærker, at afståelse af Bitcoins anskaffet i spekulationsøjemed mod et vederlag i form af kroner eller anden officiel valuta anses for afståelse af en formuegenstand. D

Den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af formuegenstande anskaffet i spekulationsøjemed sker efter reglerne i statsskattelovens §§ 4 - 5. Se hertil fx SKM2018.104.SR.

Skattestyrelsen kan derfor ikke indstille, at det bekræftes, at der ikke sker beskatning af gevinst og tab ved afståelse af Bitcoins anskaffet i spekulationsøjemed i det pågældende tilfælde.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1

Til udbytte henregnes:

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.

Selskabsskattelovens § 8, stk. 1

Den skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på de i denne lov omhandlede selskaber og foreninger m.v., jf. dog § 8 A, stk. 2.

Statsskattelovens § 4, stk. 1

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

[…]

Statsskattelovens § 5, litra a:

Til indkomsten henregnes ikke:

formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

Praksis

SKM2020.85.LSR

Bitcoins blev anset for anskaffet i spekulationsøjemed.

Landsskatteretten udtalte, at bitcoins er en virtuel valuta, for hvilken der ikke eksisterer et reguleret marked. Markedet havde været præget af meget store værdisvingninger, herunder også såvel i den periode, hvor klageren købte bitcoins, som i en forudgående periode, med deraf følgende muligheder for store fortjenester. Landsskatteretten lagde på baggrund heraf til grund, at klagerens køb af de omhandlede bitcoins i hvert fald i betydeligt omfang skete med henblik på at videresælge disse med fortjeneste, og at han dermed foretog købene i spekulationsøjemed.

SKM2018.104.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt. Skatterådet kunne bekræfte, at tab ved afståelse af bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

SKM2014.94.SR

Et selskab, der havde erhvervet et havneareal, ønskede bekræftet, at et parti bolværkstræ kunne afstås skattefrit.

Skatterådet bekræftede, at salget af bolværkstræet ville være en skattefri som afståelse af et formuegode, jf. statsskattelovens § 5.

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.3.5.1 Hvornår kan der opstå maskeret udbytte/udlodning?

[…]

Hvornår opstår maskeret udbytte?

Maskeret udbytte eller udlodning kan i princippet opstå på tre forskellige måder:

• Selskabet afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende og som ikke er fradragsberettigede, fx hvis selskabet afholder udgifter til aktionærens private fødselsdagsfest. Se afsnit C.B.3.5.2 om praksis for denne type maskeret udbytte.
• Selskabet har indtægter, der ikke er oplyst, fx fordi selskabet har stillet en helårsbolig eller kunstværker vederlagsfrit til rådighed for aktionæren, eller hvis selskabet anses for at have udholdte indtægter eller selskabets regnskab kan tilsidesættes skattemæssigt. Se afsnit C.B.3.5.3 om praksis for denne type maskeret udbytte.
• Der er enkeltstående transaktioner mellem aktionæren og selskabet, hvor der handles til under- eller overpris og der som følge heraf er en udlodning, fx hvis selskabet sælger aktier til aktionæren for en pris under handelsværdien. Se afsnit C.B.3.5.4 om praksis for denne type maskeret udlodning.

Manglende indtægt i form af aktionærens rådighed over fx selskabets helårsbolig eller kunstværker kan også betragtes som afholdelse af aktionærens private udgifter, der er selskabet uvedkommende. Statuering af maskeret udbytte er uafhængig af, om en handling anses for at indebære en uvedkommende udgift eller en manglende indtægt i selskabet. Opdelingen i uvedkommende udgifter og manglende indtægter er kun foretaget for at systematisere den overordnede gennemgang af maskeret udbytte.

[…]

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.3.5.2.1 Udgifter, der er selskabet uvedkommende

[…]

Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Se LL § 16 A, stk. 1.

[…]

For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

• Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?
• Er udgiften en driftsomkostning?

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte.

Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

Om en udgift er afholdt i aktionærens interesse skal vurderes bredt. Det kan fx være i hovedaktionærens interesse, at hans selskab får fradrag for løn m.m. til ham for ikke udført arbejde i stedet for at udbetale udbytte, som selskabet ikke kan få fradrag for i indkomstopgørelsen.

Eksempel

Et selskab, der blev nægtet fradrag for indbetalinger på pensionsordning til fordel for selskabets direktør og hovedanpartshaver. En skønnet andel af indbetalingerne blev i stedet anset for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren. Landsretten havde bl.a. lagt vægt på, at direktøren ikke kunne opgøre sin arbejdsindsats, og at indbetalingerne oversteg hvad en uafhængig tredjemand ville have fået udbetalt for samme arbejdsindsats. Se SKM2001.545.ØLR.

Det kan også være i aktionærens interesse, at hans selskab afholder udgifter for hans nærtstående.

Eksempel

Et selskab indgik en 5-årig sponsoraftale, hvor det forpligtede sig til at sponsorere hovedaktionærens 14-årige datters deltagelse i ridesport. Såvel hest som rytter skulle til gengæld bære selskabets navn. Højesteret fandt ikke, at der var en sådan forbindelse mellem sponsorstøtten og selskabets drift, at udgiften kunne anses for en fradragsberettiget driftsomkostning. Støtten skulle tillægges hovedaktionærens indkomst som yderligere løn. Se TfS 1998, 484 HRD. Se også SKM2007.811.BR.

Hovedaktionæren kan også være et selskab. Maskeret udbytte kan også forekomme mellem juridiske personer, når interessesammenfaldet resulterer i aftaler, der kun må anses for opnået i kraft af aktionærindflydelse.

Eksempel

Et datterselskab påstod fradrag for administrationsvederlag ydet til moderselskabet. Landsretten udtalte, at bevisbyrden for, at der forelå fradragsberettigede driftsomkostninger, påhvilede datterselskabet, og at bevisbyrden var skærpet, fordi parterne var interesseforbundne. Retten fandt ikke, at selskabet havde løftet denne bevisbyrde. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at det ikke var dokumenteret, at moderselskabet havde udført arbejde for datterselskabet, der var således relateret til dets aktiviteter, at det kunne anses for en driftsomkostning. Landsretten fandt, at administrationsvederlaget ikke kunne anses for en fradragsberettiget driftsomkostning, men i stedet var udbytte fra datterselskabet til moderselskabet. Se SKM2005.228.ØLR.

[…]

Typer af udgifter, hvor der er statueret maskeret udbytte

Skattestyrelsen kan statuere maskeret udbytte for selskabets afholdelse af alle typer udgifter, hvis Skattestyrelsen kan påvise, at udgifterne er afholdt i aktionærens interesse.

Der er dog især statueret maskeret udbytte i forbindelse med følgende udgifter:

• Repræsentationsudgifter
• Rejseudgifter
• Lejeudgifter og forbedringsudgifter
• Sponsorudgifter
• Gaver og Løbende ydelser efter LL § 12
• Aktionærrabatter
• Ikke erhvervsmæssig virksomhed
• Løn og bestyrelseshonorar
• Pension og efterløn.

Det er en forudsætning for at kunne statuere maskeret udbytte, at den afholdte udgift ikke kan anses for en fradragsberettiget udgift efter Statsskattelovens § 6a. Vurderingen af fradragsretten er som udgangspunkt uafhængigt af, om udgiften er afholdt i en selvstændig virksomhed eller i et selskab. En undtagelse hertil er de to sidste udgiftstyper løn/bestyrelseshonorar, og pension/efterløn. Se afsnit C.B.3.5.2.2 for en beskrivelse heraf.

[…]

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.C.2.1.3.3.3 Spekulation

[…]

Fortjeneste ved salg af aktiver, som er anskaffet i spekulationshensigt skal medtages ved indkomstopgørelsen, og tab ved afståelse af aktiver kan fratrækkes. Se SL § 5, stk. 1, litra a.

Spekulationsbeskatningen er en undtagelse til hovedreglen om, at fortjeneste ved salg af aktiver ikke beskattes.

[…]