Dokumentets metadata

Dokumentets dato:12-05-2021
Offentliggjort:30-06-2021
SKM-nr:SKM2021.343.BR
Journalnr.:Sag BS-16987/2020
Referencer.:Statsskatteloven
Dokumenttype:Dom

Indsætninger - hævninger - skattepligtig indkomst

Sagen angik om skatteyderen havde dokumenteret, at han ikke var skattepligtig af en række hævninger og indsætninger, der blev foretaget i indkomstårene 2012-2014.

Det var under sagen ubestridt, at skatteyderen foretog hævninger på sit selskabs konto i 2012 med 112.500 kr. og i 2013 med 324.234 kr. Det var også ubestridt, at skatteyderens brors selskab foretog indsætninger på skatteyderens konto i 2014 med i alt 66.076 kr., og at skatteyderen udførte arbejde for sin brors selskab i 2014.

Retten fandt, at det påhvilede skatteyderen at føre bevis for, at hævningerne og indsætningerne ikke var skattepligtige. Retten fandt også, at det ikke førte til en lempelse af skatteyderens bevisbyrde, at skatteyderen havde solgt sit selskab, at selskabet var gået konkurs, og at selskabets bogføringsbilag var bortkommet.

Herefter fandt retten, at skatteyderen ikke ved de afgivne forklaringer og de fremlagte gældsbreve havde ført et sikkert bevis - der var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger - for, at han ikke var skattepligtig af ovennævnte hævninger og indsætninger.

Ved bedømmelsen af sagen lagde retten til grund, at skatteyderen var eneanpartshaver og direktør i sit selskab fra 27. juli 2010 til 29. april 2013. Retten lagde også til grund, at skatteyderens selskab blev solgt den 7. august 2013 og, at der blev afsagt konkursdekret over selskabet den 7. oktober 2013. Endvidere bemærkede retten, at skatteyderen ikke havde selvangivet personlig indkomst i 2012 og alene havde selvangivet en beskeden indkomst i 2013 og 2014.

Parter

A

(advokat Jesper Køppen Fenger-Mieritz)

mod

Skatteministeriet

(advokat Tim Holmager)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Britt Falster Klitgaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 23. april 2020 og vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 27. juni 2017.

Sagen angår spørgsmålet, om sagsøgeren har dokumenteret, at en række hævninger på i alt 112.500 kr. i indkomståret 2012 og 314.234 kr. i indkomståret 2013, der blev hævet af sagsøgeren fra sagsøgers selskabs G1 ApS' bankkonto 0004, ikke har karakter af skattepligtig indkomst for sagsøgeren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Sagen angår endvidere spørgsmålet, om sagsøgeren har dokumenteret, at en række indsætninger på i alt 66.076 kr., indgået på sagsøgerens private bankkonto 0001 i indkomståret 2014, ikke har karakter af skattepligtig indkomst til sagsøgeren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Sagsøgerens skattepligtige indkomst skal nedsættes med kr. 112.500 i indkomståret 2012, med kr. 314.234 i indkomståret 2013 og med kr. 66.076 i indkomståret 2014.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

I Landsskatterettens afgørelse af 27. juni 2017 hedder det bl.a.:

"SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 med henholdsvis 112.500 kr., 314.234 kr. og 66.076 kr.

….

Af SKAT's afgørelse fremgår det blandt andet:

"SKAT finder, at du er skattepligtig af de hævninger der er foretaget efter den 14. august 2012, hvor ligningslovens § 16E blev indført.

Ligningslovens § 14 E omhandler de tilfælde hvor et selskab direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person. Lånet behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt.

At et aktionærlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt betyder, at et lån omfattet af Ligningslovens § 16 E ikke er et lån skattemæssigt. Lånet skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til personen. I praksis betyder det, at lånet beskattes som løn eller udbytte.

Aktionærlån beskattes som løn (A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst) i tilfælde, hvor aktionæren udfører arbejde for selskabet. Se ligningslovens § 16 E.

SKAT finder, at du har udført arbejde for selskabet og der er derfor tale om løn.

(…)

Der er ikke fremlagt dokumentation i form af regnskabsmateriale, skatteregnskab og underliggende bilag, der kan dokumentere at hævningerne udelukkende har erhvervsmæssige formål.

Vi fastholder, at din skattepligtige indkomst for 2012 forhøjes med 112.500 kr. og for 2013 med 314.234. netto.

(…)

Der er ikke fremlagt bilag eller andet materiale der dokumenterer, at indsætningerne er til dækning af erhvervsmæssig udgifter.

SKAT fastholder, at du er skattepligtig af indtægterne på i alt 66.076.".

….

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten gjort gældende:

"De omhandlende hævninger har udelukkende erhvervsmæssige formål, hvorfor klager ikke skal beskattes heraf.

I årene 2012-2013 var den faste praksis i G1 ApS , at der blev foretaget kontanthævninger, sådan at selskabets chauffører havde kontanter til brug for betaling til bro og diesel, idet selskabet udelukkende havde et dieselkort.

Disse hævninger blev foretaget af klager eller andre fra kontoret.

Herudover har medarbejderne undertiden modtaget acontobetalinger, når der ikke har været midler til at trække løn rettidigt.

Den beskrevne praksis er ved erklæring fra selskabets tidligere bogholder og to chauffører bekræftet, og erklæringerne er vedlagt.

Alt fysisk regnskabsmateriale er overbragt til den nye ejer ved overdragelse af selskabet, hvorfor klager ikke længere har adgang til dette, ligesom klager ikke har formået at få kontakt til den pågældende ejer, efter denne gik konkurs med selskabet.

(…)

De for sagen omhandlede indsætninger på klageres konto er sket til dækning af erhvervsmæssige udgifter.

Klager har ad flere omgange afholdt udlæg i erhvervsmæssig henseende, hvortil disse beløb er betalt tilbage på klagers bankkonto.

Disse beløb er med andre ord blevet lagt ud af klager og er derfor ikke hverken løn eller gaver.

Bogføringsbilag hertil er blevet rekvireret fra fjernlager og eftersendes, hvortil der vil blive knyttet uddybende bemærkninger til de enkelte posteringer."

Repræsentanten har bl.a. fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstillingen:

"Vedrørende årene 2012 - 2013 gøres det gældende, at Klager besad et betydeligt modkrav på selskabet G1 ApS , som følge af betydelige indskud i virksomheden, jf. nærmere bilag A1 - A10, sendt den 27. juni 2016 til SKAT.

Som det fremgår udtrykkeligt af bilag A1-A10 her klager til selskabet lånt følgende beløb:

A1 Kr. 100.000 (hvilket beløb klager har lånt privat)
A2

Dokumentation for indbetaling til selskabet af kr. 100.000
A3 Kr. 85.000 (hvilket beløb klager har lånt privat)
A4

Dokumentation for indbetaling til selskabet af kr. 85.000
A5 Kr. 207.000 (hvilket beløb klager har lånt privat)
A6 Dokumentation for indbetaling til selskabet af kr. 207.000
A7 Kr. 50.000 (hvilket beløb klager har lånt privat)
A8 Dokumentation for indbetaling til selskabet af kr. 50.000
A9 Kr. 75.000 (hvilket beløb klager har lånt privat)
A10 Dokumentation for indbetaling til selskabet af kr. 75.000

Uanset om Skat eller Skatteankestyrelsen anser, at kontante hævninger - uanset allerede fremlagt dokumentation - ikke kan betragtes som erhvervsmæssige hævninger, overstiger klagers private tilgodehavende i selskabet det krav, som skat nu vil foretage forhøjelse af. Allerede af denne grund, kan der ikke ske forhøjelse af klagers indkomst, idet en udbetaling må og skal betragtes som afdrag på klagers positive mellemregning med selskabet.

2.2 Dokumentation af hvorledes udbetalinger blev anvendt til løn:

Som bilag 8 - 10 fremlægges indbetalingsbilag og lønseddel for WJ . Det fremlagte dokumenterer hvorledes udbetaling og anvendelse af kontanter midler skete."

I forbindelse med Skattestyrelsens udtalelse til sagen har repræsentanten endvidere anført følgende:

"Som det fremgår - hvilket også er behørigt dokumenteret med lånedokumenter, bankudskrifter m.m., samt skriftlig vidneforklaring fra Kreditor og långiver, har klager de facto overført og lånt G1 ApS et beløb der væsentligt overstiger samtlige kontante hævninger.

Det gøres derfor gældende, at i det tilfælde klager ikke får medhold i at hævningerne har karakter af erhvervsmæssige udgifter, så udgør de i det mindste en legal og ubeskattet hævning, ved tilbagebetaling af lån mellem klager som hovedanpartshaver og selskabet. Klager har i årene 2012 - 2013 indbetalt i alt kr. 517.000,00 jf. bilag A1-A10, samt i det hele afsnit 2.1."

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, at der til den skattepligtige indkomst medregnes årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi fra blandt andet virksomhed, arbejde og tjeneste af hvilken som helst art.

Da klageren var ejer af selskabet til 7. august 2013, og da han efter det oplyste som den eneste havde fuldmagt til selskabets konto, lægges det til grund, at de kontante hævninger på selskabets konto blev foretaget af klageren. Det påhviler herefter klageren at godtgøre, at hævningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter.

Det anses ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. Der er herved henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation for betaling af udgifter - herunder til diesel og bropenge. De fremlagte erklæringer anses ikke i sig selv som tilstrækkelig dokumentation.

Det anses endvidere ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til tilbagebetaling af klagerens tilgodehavende hos selskabet. Der er herved henset til, at der ikke er fremlagt bogføringsmateriale eller andet herfor. De fremlagte gældsbreve mellem klageren og selskabets tidligere bogholder anses ikke i sig selv som tilstrækkelig dokumentation.

Hævningerne på selskabets konto anses herefter at være tilgået klageren som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Vedrørende indsætninger på klagerens konto i 2014 er det forklaret, at beløbene er medgået til erhvervsmæssige udgifter. Da selskabet blev taget under konkursbehandling i 2013, kan der ikke være tale om selskabets udgifter. Det anses hverken for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbene er medgået til erhvervsmæssige udgifter i klagerens brors selskab. Det er ikke i øvrigt dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der ikke er tale om skattepligtige indtægter.

SKATs afgørelse stadfæstes."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af

- A ,

- MJ og

- LG.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"….

Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende,

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det subsidiært gældende,

At sagsøger har overført beløb til G1 ApS , jf. bilag 2.1. - 2.10.,
At gældsbrevene i bilag 2.1. -2.10 behørigt dokumenterer låneforholdene,
At sagsøger til fulde hæfter for gælden, jf. gældsbrevene, hvorfor der er tale om reel gæld,
At sagsøger tillige har dokumenteret lånene ved fremlæggelse af både underskrevne gældsbreve og skriftlige vidneforklaringer fra kreditor og långiver,
At vidneerklæringerne uagtet deres tidsmæssige datering skal lægges til grund for sagen,
At sagsøger således de facto har dokumenteret at have overført og lånt G1 ApS beløb, der væsentligt overstiger samtlige kontante hævninger,
At hævningerne kan betragtes som afdrag på sagsøgers positive mellemværende,
At sagsøger således i det hele kan modregne sit tilgodehavende i selskabet, som sket,
At sagsøgers skattepligtige indkomst i det hele skal nedsættes som angivet i påstanden.

…."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"….

3.1 Hævningerne på G1 ApS ' bankkonto 2012 og 2013

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at hævningerne ikke skal beskattes. Derfor skal sagsøgerens indkomst forhøjes med i alt 112.500 kr. i indkomståret 2012 og med i alt 314.234 kr. i indkomståret 2013, som lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Som bilag A er fremlagt SKATs opgørelse over hævninger på bankkontoen i indkomståret 2012, jf. side 1 og indkomståret 2013, jf. side 2.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at hævningerne ikke udgør skattepligtig indkomst.

De foretagne hævninger er sket løbende, hyppigt og med større beløb uden at det er muligt at identificere, hvad hævningerne er medgået til.

Som anført ovenfor var sagsøgeren eneanpartshaver og direktør i G1 ApS fra 27. juli 2010 til 29. juli 2013, og sagsøgeren var eneste fuldmagtshaver til selskabets bankkonto, jf. SKATs afgørelse (bilag 4), side 2, 7. afsnit.

Sagsøgeren har desuden ikke selvangivet personlig indkomst i 2012 og alene en beskeden personlig indkomst på 164.130 kr. i 2013. Sagsøgerens årsopgørelser både før og efter SKATs forhøjelser er fremlagt som bilag C og bilag D.

Som ansat direktør i G1 ApS har sagsøgeren leveret en arbejdsydelse til selskabet, og det må derfor i almindelighed også kunne lægges til grund, at sagsøgeren har fået vederlag for det udførte arbejde i selskabet, jf. U 1998.898 H. Når sagsøgeren har haft enten ingen eller blot en meget lav indkomst i de omhandlede år, understøtter dette, at hævningerne har karakter af udeholdt indtægt for sagsøgeren.

Herefter, og fordi sagsøgeren ikke har ført et sikkert bevis, der er bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis SKM 2019.648 ØLR, udgør hævningerne skattepligtig indkomst for sagsøgeren.

Skatteministeriet forstår sagsøgerens anbringender således, at sagsøgeren i første række gør gældende, at hævningerne er medgået til dækning af erhvervsmæssige udgifter i G1 ApS , herunder at hævningerne i) allerede var selvangivet og beskattet, ii) medgår til betaling af chaufførers udgifter, iii) anvendes til løn til medarbejdere og, iv) udgør tilbagebetaling af lån.

Ministeriet forstår desuden sagsøgerens anbringender således, at sagsøgeren i anden række gør gældende at hævningerne udgør tilbagebetaling af lån, som sagsøgeren har ydet til selskabet, jf. også nedenfor.

3.1.1 Selvangivet og beskattet løn

Ved to af hævningerne foretaget den 10. juli 2013 med 60.000 kr. og 15. juli 2013 med 40.000 kr. er der i posteringsteksten anført "DBT. Løn A ", jf. bilag A, side 2.

Sagsøgeren anfører i replikken, side 1, næstsidste afsnit, at de to hævninger indgår i den personlige indkomst på 164.130 kr., som sagsøgeren har selvangivet i 2013. Dette bestrides.

Som bilag I er fremlagt Skattestyrelsens opgørelse over sagsøgerens angivelse og udbetaling af løn. Af bilag I, side 2, sidste afsnit, fremgår det, at sagsøgeren har selvangivet 70.000 kr. for juli 2013, og at sagsøgeren har modtaget 67.110 kr. i skattepligtig indkomst i juli 2013. Efter reduktion med A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. bilag I, udgør beløbet 27.783 kr.

Beløbet på 27.783 kr. fragår kontoen for G1 ApS under konkurs den 6. august 2013 med overførselsteksten "DBT.Løn", jf. kontoudtog for G1 ApS under konkurs, der er fremlagt som bilag J, side 16. Derfor må det lægges til grund, at hævningerne på henholdsvis 60.000 kr. og 40.000 kr. i juli 2013 ikke var selvangivet og beskattet. Således udgør overførslerne skattepligtig indkomst for sagsøgeren.

3.1.2 Chaufførernes udgifter

Ifølge sagsøgeren skulle selskabet have haft en fast praksis for at foretage hævninger til dækning af chaufførernes erhvervsmæssige udgifter i forbindelse med deres ruter, herunder "bro og diesel", jf. stævningen side 6, 4. afsnit.

Dette er i det hele udokumenteret.

Det påhviler som nævnt sagsøgeren at bevise, at hævningerne er medgået til dækning af de hævdede udgifter, herunder at der bestod en sådan usædvanlig praksis i selskabet. Sagsøgeren har ikke ved at fremlægge vidneerklæringer fra 3 tidligere ansatte i G1 ApS (bilag 1) løftet denne bevisbyrde. Det bemærkes i den forbindelse, at de pågældende erklæringer er dateret den 22. marts 2017 og således er udarbejdet til brug for sagens behandling ved skattemyndighederne.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret hvilke konkrete beløbsposter, der i SKATs opgørelse (bilag A) ifølge sagsøgeren skulle være medgået til dækning af henholdsvis bro og diesel.

Sagsøgeren anfører i processkrift 1, at en række hævninger på 999 kr. udgør udgifter til diesel, mens andre hævninger "…som typisk er på kr. 1.054,50 kr. eller lignende…" udgør broafgifter. Dog har sagsøgeren hverken dokumenteret, at de angivne prisoplysninger er korrekte, eller fremlagt kvitteringer, der dokumenterer de hævdede udgifters afholdelse.

Det forhold at sagsøgeren solgte selskabet, og at dette efterfølgende gik konkurs, lemper ikke sagsøgerens bevisbyrde i denne sag og ændrer ikke på det almindelige skatteretlige dokumentationskrav. Sagsøgeren bærer således bevisbyrden for, at det forholder sig som anført af sagsøgeren, og risikoen for, at det ikke i dag måtte være muligt at fremskaffe den fornødne dokumentation, påhviler alene sagsøgeren og ikke skattemyndighederne.

Kurator i selskabets konkursbo har meddelt SKAT, at kurator aldrig har modtaget materiale fra selskabet, hverken bilag eller saldobalance, jf. SKATs afgørelse (bilag 4), side 2, 4. afsnit. Det er derfor ikke korrekt, når sagsøgeren anfører, at kurator har haft adgang til alle selskabets bilag, og at kurator har fundet, at alt materialet var i overensstemmelse med reglerne, jf. stævningen, side 7, 5. afsnit.

3.1.3 Løn til medarbejderne

Det bestrides også som udokumenteret, at dele af hævningerne angiveligt skulle have karakter af løn til nogle af medarbejderne i G1 ApS . Lønseddelen fremlagt som bilag 3 dokumenterer ikke dette.

Forklaringen om at dele af hævningerne skulle være medgået til dækning af G1 ApS ' lønudgifter forekommer da også usædvanlig, og sagsøgerens anbringender indeholder ingen meningsfuld forklaring om baggrunden for, at lønbetalingerne skulle være sket kontant, og ikke blot blev overført til medarbejderens bankkonto af selskabets bogholder. I øvrigt fremgår det netop af den lønseddel, sagsøgeren har fremlagt som bilag 3, at det pågældende beløb er udbetalt til den ansattes bankkonto, jf. bilag 3, side 1, nederst.

3.1.4 Sagsøgerens påståede tilgodehavende i G1 ApS

Skatteministeriet forstår sagsøgerens anbringender således, at sagsøgeren - under alle omstændigheder - (subsidiært) gør gældende, at hævningerne udgør tilbagebetaling af lån, som sagsøgeren har ydet til G1 ApS . Sagsøgerens tilgodehavende er ifølge sagsøgeren overordnet opstået ved i) indbetaling til G1 ApS af et lån fra G1 ApS ' bogholder MJ til sagsøger og ii) lån fra sagsøgerens bror LG til sagsøgeren til afholdelse af G1 ApS ' udgifter, jf. straks nedenfor.

3.1.4.1 Lån, MJ

Sagsøgerens påståede tilgodehavende i G1 ApS er - som Skatteministeriet forstår sagsøgerens anbringender - opstået ved, at G1 ApS ' tidligere bogholder, MJ, i årene 2011-2012, lånte i alt 517.000 kr. til sagsøgeren, at disse beløb aldrig blev indbetalt på sagsøgerens private bankkonto, men at MJ - på vegne af sagsøgeren - i stedte indbetalte beløbene direkte til G1 ApS , og at sagsøgeren herved fik et tilgodehavende i G1 ApS på i alt 517.000 kr.

Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at i) sagsøgeren har et tilgodehavende hos G1 ApS og, at ii) hævningerne udgør tilbagebetaling af det påståede tilgodehavende.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret et tilgodehavende hos G1 ApS

Som gennemgået nedenfor har sagsøgeren ikke dokumenteret et tilgodehavende hos G1 ApS , da dokumentationen for både gældsbrevene og indbetalingerne er utilstrækkelig.

Som nævnt ovenfor følger det af fast retspraksis, at sagsøgeren alene kan løfte sin bevisbyrde for, at de af sagen omfattede indbetalinger har karakter af lån, såfremt forklaringen herom er bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis U 2011.1599 H. Et lånedokument godtgør ikke i sig selv, at der reelt har været et låneforhold, jf. eksempelvis SKM 2008.611 HR, TfS 2009.163 H og U 2011.1599 H.

Dokumentationen for gældsbrevene er ikke tilstrækkelig.

Ved den administrative behandling af sagen efterspurgte SKAT dokumentation for de hævdede lån fra MJ til sagsøgeren. Sagsøgeren oplyste i et brev til SKAT dateret den 29. juni 2016, at de som bilag 2 fremlagte gældsbreve i den forbindelse blev udarbejdet og underskrevet, jf. bilag E, side 1. Da de fremlagte gældsbreve først er blevet udarbejdet i forbindelse med skattemyndighedernes behandling af sagen, kan disse ikke tillægges nogen bevismæssig værdi. Desuden fremgår det af SKATs afgørelse, at det ifølge selskabets saldobalance var sagsøgeren, der skyldte selskabet 185.678 kr. pr. 30. september 2012, jf. bilag 4, side 2, 1. afsnit.

Vilkårene for de fremlagte fem gældsbreve er identiske, og de eneste forskelle er således beløb og datoer. Gældsbrevene er ifølge bilagene aftalt i perioden 4. april 2011 - 7. december 2012, og gælden er rente- og afdragsfri. Kvittering for afdrag/eftergivelse skal skriftligt meddeles ved påtegning på gældsbrevene, og ingen af gældsbrevene indeholder sådanne påtegninger.

Det forekommer usædvanligt, at en medarbejder udlåner så stort et beløb til sin chef i en periode på indtil videre 8-9 år uden at aftale renter og afdrag, eller uden i hvert fald at kræve noget af gælden indfriet i perioden. Der er et åbenlyst rentetab for MJ forbundet med låneaftalerne, og sagsøgeren har ikke dokumenteret, om hun kompenseres herfor.

Dokumentationen for indbetalingerne er heller ikke tilstrækkelig.

Sagsøgerens påståede tilgodehavende i selskabet på 517.000 kr. svarer til følgende indbetalinger, jf. stævningens side 4:

Bilag 2.1. 4. april 2011 på 100.000 kr.

Ifølge sagsøgeren blev beløbet overført "fra MJ til G1 ApS ' konto direkte".

Dog fremgår det af bilag 2, side 2, at beløbet blev overført fra "Erhvervskonto: 0002 , G3 " til "A " med kontonummeret "0004".

Bilag 2.3. 31. maj 2011 på 85.000 kr.

Ifølge sagsøgeren blev beløbet overført "fra MJ til G1 ApS ' konto direkte". Dog fremgår det af bilag 2, side 4, at beløbet blev overført fra "Erhvervskonto: 0002 , G3 " til "A " med kontonummeret "0001 ".

Bilag 2.5. 27. september 2012 på 207.000 kr.

Ifølge sagsøgeren blev beløbet overført fra "MJ til en deponeringskonto i G1 ApS 's navn".

Det fremgår af bilag 2, side 6, at beløbet fragik en højrentekonto tilhørende MJs, og at overførselsteksten er "Deponering til 1059731". Modtagerens navn og kontonummer fremgår dog ikke af bilag 2.

Bilag 2.7. 27. september 2012 på 50.000 kr.

Ifølge sagsøgeren blev beløbet overført fra "MJ til G1 ApS ' konto direkte". Dog fremgår det af bilag 2, side 8, at beløbet blev overført til " Deponeringskonto: 0003 , MJ" af MJ. Afsenderkontoen fremgår ikke.

Bilag 2.9. 7. december 2012 på 75.000 kr.

Ifølge sagsøgeren blev beløbet overført fra MJ til G1 ApS ' konto direkte. Dog fremgår det af bilag 2, side 10, at beløbet blev overført fra "Erhvervskonto: 0005, MJ" til A s konto med kontonummeret 0004. Afsenderkontoen har tilsyneladende skiftet navn fra "Erhvervskonto: 6743-0000109925, G3 ".

Således er bilag 2.1, bilag 2.3 og bilag 2.9 tilsyneladende dokumentation for overførsler til sagsøgeren fra en erhvervskonto administreret af et bogholderi ved MJ. Derfor må det formodes, at der er tale om overførsler fra G1 ApS til sagsøgeren.

Bilag 2.5 er tilsyneladende dokumentation for en overførsel fra MJ til en ubestemt deponeringskonto, mens bilag 2.7 tilsyneladende er dokumentation for en overførsel fra MJ til hendes egen deponeringskonto.

Således dokumenterer bilag 2 under alle omstændigheder ikke, at MJ har indbetalt beløbene til G1 ApS på vegne af sagsøgeren.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at hævningerne udgør tilbagebetaling af det påståede tilgodehavende selv hvis det lægges til grund, at sagsøgeren havde et tilgodehavende i G1 ApS , har sagsøgeren ikke dokumenteret, at hævningerne i G1 ApS skulle udgøre tilbagebetaling af dette tilgodehavende.

Det påhviler sagsøgeren at påvise, at hævningerne - da de blev foretaget - blev betragtet som tilbagebetaling af lån, og at sagsøgerens hævdede tilgodehavende hos G1 ApS således blev nedbragt på selskabets mellemregningskonto i takt med hævningerne. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Det følger allerede af anbringendets (subsidiære) karakter, at sagsøgeren ikke kan specificere, hvilke konkrete hævninger, der angiveligt skulle være medgået til tilbagebetaling af lånet, og at der således ikke er nogen realitet i at hævningerne blev foretaget med henblik på at nedskrive dette.

Sagsøgerens synspunkt om at hævningerne har karakter af tilbagebetaling af lån harmonerer i øvrigt ikke med, at sagsøgeren også har gjort gældende, at hævningerne har karakter af erhvervsmæssige udgifter til dækning af udgifter vedrørende de ansatte chauffører.

Den omstændighed, at bogføringsbilagene efterfølgende angiveligvis er bortkommet, ændrer ikke på, at det er sagsøgeren, der skal dokumentere det påståede tilgodehavende i G1 ApS .

3.1.4.2 Lån, LG

Som ministeriet forstår sagsøgerens anbringender, gør sagsøgeren endvidere gældende at hans tilgodehavende i G1 ApS for det andet er opstået ved, at sagsøgerens bror, LG, ad flere omgange lånte beløb til sagsøgeren svarende til de beløb, der fremgår af opgørelsen i bilag 8 (side 1-2), at disse beløb ikke blev indbetalt på sagsøgerens private bankkonto, men at LG - på vegne af sagsøgeren - dels betalte G1 ApS ' regninger, dels hævede beløb kontant til sagsøgeren, således at sagsøgeren (også) selv betalte regninger på vegne G1 ApS , og at sagsøgeren herved fik et tilgodehavende i selskabet. Det er på denne baggrund sagsøgerens standpunkt, at de i sagen omhandlede hævninger i G1 ApS , udgør tilbagebetaling af dette tilgodehavende.

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren skulle have et tilgodehavende i G1 ApS svarende til de beløb, der fremgår af sagsøgerens opgørelse (bilag 8, side 1-2) navnlig under hensyn til, at parterne i det påståede gældsforhold er nærtbeslægtede, jf. eksempelvis U 2007.1049 H.

Bilag 8 dokumenterer ikke, at sagsøgeren har et tilgodehavende i G1 ApS .

G1 ApS blev som nævnt solgt den 7. august 2013 og taget under konkursbehandling den 7. oktober 2013. Det har formodningen imod sig, at sagsøgeren skulle have afholdt udgifter på vegne af selskabet, efter han solgte dette, og sagsøgeren kan under alle omstændigheder ikke have afholdt udgifter på vegne af selskabet ved at betale selskabets regninger efter, at det gik konkurs.

Bilag 8, side 1-2, er alene en opgørelse over de beløb, som er hævet på LGs bankkonto 0005 i perioden 14. marts 2011 - 31. december 2013, jf. side 3-11. For flertallet af de relevante hævninger/overførsler gælder det, at enten posteringsteksten eller selve beløbet ikke er læsbart, og at det derfor ikke er muligt at identificere hvem beløbene er tilgået, eller hvad de vedrører. For enkelte af overførslerne fremgår det, at LG har overført beløb, der i følge posteringsteksten angår "X lån". Selve beløbene er ikke læsbare. Sagsøgeren har dog under alle omstændigheder intet fremlagt, der understøtter, at de pågældende beløb er overført til G1 ApS på vegne af sagsøgeren, og at det dermed er sagsøgeren der, i anledning af de overførte beløb, skulle have et tilgodehavende i selskabet. Allerede fordi sagsøgeren ikke har dokumenteret, at han har et tilgodehavende i G1 ApS svarende til de beløb, der fremgår af opgørelsen i bilag 8, side 1-2, kan hævningerne i G1 ApS , ikke have karakter af tilbagebetaling af lån til sagsøgeren.

Selv hvis det lægges til grund, at sagsøgeren havde et tilgodehavende i G1 ApS svarende til de beløb, der fremgår af opgørelsen i bilag 8, side 1-2 - hvilket bestrides - har sagsøgeren ikke dokumenteret, at hævningerne i G1 ApS skulle have karakter af tilbagebetaling af et sådant tilgodehavende, jf. ministeriets argumentation ovenfor i afsnit i underafsnittet om tilbagebetaling. For kontobevægelserne i 2014 gælder dette allerede i kraft af, at hævninger på G1 ApS ' bankkonto i 2012 og 2013 ikke kan angå tilbagebetaling af et tilgodehavende, der ifølge sagsøgeren blev stiftet i 2014.

Indsætninger på sagsøgerens private bankkonto i 2014

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren har bevisbyrden for, at indsætningerne på sagsøgerens bankkonto af beløb på i alt 66.076 kr., stammer fra allerede beskattede midler eller skattefrie midler, og at sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde, hvorfor hans skattepligtige indkomst i 2014 med rette er blevet forhøjet med 66.076 kr.

Det fremgår af udskrifter fra sagsøgerens bankkonto (bilag F), at der på sagsøgerens bankkonto i perioden 21. januar 2014 til 2. oktober 2014, løbende er blevet indsat en række større beløb fra G2 ApS , der ejes af sagsøgerens bror, LG, jf. bilag G. Der er tale om følgende beløb på i alt 66.076 kr., jf. også bilag F:

- 21. januar 2014, "Udlæg Y1-land", 4.076 kr. ,

- 4. marts 2014, "Udlæg Y1-land", 12.000 kr.

- 5. marts 2014, "Udlæg", 3.000 kr.

- 19. marts 2014, "Udlæg", 4.000 kr.

- 2. april 2014, "Udlæg", 14.000 kr.

- 2. april 2014, " Udlæg", 4.000 kr.

- 16. juni 2014, "Udlæg Y1-land", 4.000 kr.

- 30. juli 2014, "Udlæg G6", 6.000 kr.

- 2. oktober 2014, "A ", 15.000 kr

Sagsøgeren har oplyst, at han i en periode udførte konsulentarbejde for G2 ApS . Det fremgår af sagsøgerens årsopgørelse for 2014, at sagsøgeren ikke har selvangivet personlig indkomst i 2014. Sagsøgerens årsopgørelse fra 2014 før og efter SKATs forhøjelse er fremlagt som bilag H. Den omstændighed, at sagsøgeren ikke har selvangivet lønindkomst for 2014, understøtter i sig selv, at sagsøgeren har haft ikke-selvangivne indtægter, der er medgået til at finansiere hans privatforbrug.

Såfremt sagsøgeren har udført konsulentarbejde for G2 ApS , må det i almindelighed kunne lægges til grund, at sagsøgeren har fået vederlag for det udførte arbejde for selskabet, jf. U 1998.898 H. Dette understøtter, at indsætningerne har karakter af udeholdt indtægt for sagsøgeren.

Det bestrides som udokumenteret, at beløbene, som hævdet af sagsøgeren, skulle have karakter af tilbagebetaling af udlæg.

Vedrørende beløbene på 12.000 kr. indgået den 4. marts, på 3.000 kr. indgået den 5. marts og på 14.000 kr. indgået den 2. april, har sagsøgeren ikke fremlagt nogen form for dokumentation. Allerede af denne grund skal sagsøgeren beskattes af beløbene som sket, jf. statsskattelovens § 4.

For så vidt angår beløbene på 4.076 kr. indgået den 21. januar, på 4.000 indgået den 19. marts, på 4.000 kr. indgået den 2. april, på 4.000 kr. indgået den 16. juni, på 6.000 kr. indgået den 30. juli og på 15.000 kr. indgået den 2. oktober, har sagsøgeren fremlagt bilag 14 og bilag 16-19 (nye udgaver af bilag 9-12) og bilag 20, der ifølge sagsøgeren skulle understøtte, at beløbene har karakter af tilbagebetaling af udlæg foretaget på vegne af G2 ApS.

Bilag 16-20 indeholder opgørelser over de angiveligt foretagne udlæg, der i ingen af bilagene stemmer overens med de indsatte beløb. Derudover er flere af underbilagene utydelige.

I øvrigt er perioden for afholdelse af udgifter i bilag 18 angivet som den 15. april 2014 - 21. april 2014, mens overførslen er foretaget den 2. april 2014, dvs. inden alle udgifter er afholdt. Derudover anvendes samme posteringsoplysninger i bilag 20 og bilag 13, selvom de efterfølgende underbilag ikke er ens.

Om bilag 13 har sagsøgeren anført, at indsætningen på 6.000 kr. er tilbagebetaling af et lån sagsøgeren - på vegne af G2 ApS - ved en fejl ydede til G2 ApS ' samarbejdspartner "G4".

Det bestrides som udokumenteret, at indsætningen på sagsøgerens konto, som hævdet, skulle udgøre tilbagebetaling af et beløb som sagsøgeren havde ydet til G2 ApS ' samarbejdspartner. Det er således udokumenteret, at sagsøgeren skulle have foretaget et udlån til "G4", ligesom det er udokumenteret, at dette lån i givet fald skulle være ydet på vegne af G2 ApS . Bilag 20 dokumenterer ikke dette. Det har da også formodningen imod sig, at sagsøgeren fra sin egen private konto skulle have udlånt penge til en person, på vegne af et selskab (G2 ApS ), som sagsøgeren ikke havde nogen økonomisk interesse i.

Sagsøgeren har om bilag 14 anført, at indsætningen på 15.000 kr. har karakter af et privat lån, som LG ydede til sagsøgeren, idet beløbet dog - ved en fejl - i stedet blev indbetalt til G2 ApS , der herefter indbetalte beløbet til sagsøgeren.

Det bestrides som udokumenteret, at det overførte beløb skulle have karakter af et privat lån ydet af LG til sagsøgeren. Tværtimod fremgår det af bilag 14, side 2, at beløbet er overført fra LGs personlige virksomhed, G5.

Sagsøgeren har ikke fremlagt objektiv dokumentation, der viser at overførslen er udtryk for et lån til sagsøgeren, f.eks. i form af en oprindelig skriftlig låneaftale eller lignende, ligesom der ikke er nogen oplysninger om, hvornår lånet i givet fald skulle være betalt tilbage.

Det bemærkes i øvrigt, at det er uden betydning for den civilretlige vurdering af sagen, at en eventuel straffesag mod sagsøgeren er blevet opgivet, jf. bilag 15. Det følger således af fast praksis, at såvel opgivelse af at rejse strafferetlig tiltale som frifindende straffedomme ikke er afgørende for bedømmelsen af en civil skattesag, jf. eksempelvis U 2011.1458 H, TfS 2000.80 V, TfS 2001.825 Ø og TfS 1999.103 V.

…."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten lægger til grund, at sagsøgeren var eneanpartshaver og direktør i Insusa ApS fra 27. juli 2010 til 29. juli 2013. Retten lægger endvidere til grund, at G1 ApS blev solgt den 7. august 2013, og der blev afsagt konkursdekret over selskabet den 7. oktober 2013.

Det er ubestridt, at sagsøger foretog en række hævninger på G1 ApS ' bankkonto i 2012 med i alt 112.500 kr. og i 2013 med i alt 324.234 kr.

Det er endvidere ubestridt, at der i 2014 af G2 ApS , der er ejet af sagsøgerens bror, er foretaget en række indsætninger på i alt 66.076 kr. på sagsøgerens private bankkonto.

Sagsøger har ikke selvangivet personlig indkomst i 2012 og alene en beskeden indkomst i 2013 og 2014. G1 ApS har kun aflagt årsrapport for første regnskabsår fra 27. juli 2010 til 31. december 2011.

Det er ubestridt, at sagsøger i 2014 har udført arbejde for G2 ApS.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og det påhviler sagsøger at godtgøre, at de af ham foretagne hævninger i 2012 og 2013 og indsætningerne i 2014 ikke er skattepligtig indkomst til ham. Sagsøger skal føre et sikkert bevis, der er bestyrket af objektive kendsgerninger, og den omstændighed, at sagsøger har solgt sit selskab, og at selskabet herefter er gået konkurs og bogføringsbilag bortkommet, kan ikke føre til en lempelse af bevisbyrden for sagsøger.

Sagsøger har ikke ved de afgivne forklaringer og de fremlagte gældsbreve med selskabets tidligere bogholder ført et sikkert bevis, der er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, for, at hævningerne i 2012 og 2013 samt indsætninger i 2014 ikke er skattepligtig indtægt til ham. Derfor skal Skatteministeriet frifindes.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift inkl. moms med 35.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. 19