Dokumentets metadata

"Sommerhusreglen" efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2

Sagen angik, om skatteyders fortjeneste ved salg af ejendom i Y2-by, var skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 ("sommerhusreglen").

Retten anførte indledningsvis, at vurderingen af, om en ejendom har karakter af sommerhusejendom eller lignende efter § 8, stk. 2, skal foretages ud fra forholdene på salgstidspunktet, herunder ejendommens status og anvendelse, jf. Højesterets domme af 14. februar 2003 (UfR 2003.1058) og 9. marts 2007 (UfR 2007.1485).

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder de omstændigheder, som Landsskatteretten i sin begrundelse havde henvist til, fandt retten, at den omhandlede ejendom på salgstidspunktet ikke havde karakter af sommerhusejendom eller lignende, og at fortjenesten derfor ikke var skattefri efter § 8, stk. 2.

Retten fandt herved, at det, som var oplyst om ejendommens tidligere status og anvendelse, ikke kunne medføre skattefrihed under de foreliggende omstændigheder, hvor der på salgstidspunktet var tilladelse til helårsbeboelse, og hvor ejendommen blev anvendt til helårsbeboelse.

Skatteministeriet blev frifundet.

Parter

A

(v./ advokat Andreas Salmony)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Per Lunde Nielsen ved advokatfuldmægtig Sofia Anker Nielsen)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Uffe Habekost Sørensen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 13. december 2018. Sagen angår, om As fortjeneste ved salg af ejendommen Y1-bopæl, Y2-by, er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger ikke skal beskattes af avancen ved salget af ejendommen beliggende Y1-bopæl, Y2-by.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 8. november 2018 fremgår:

"…

…

Faktiske oplysninger

Klageren erhvervede den 22. februar 1997 ejendommen Y1-bopæl ved gaveægtepagt, af sin nu afdøde ægtefælle. Klagerens tidligere ægtefælle erhvervede ifølge tingbogen ejendommen den 1. maj 1951 ved arveudlæg.

Det fremgår af gaveægtepagtens punkt 1.7, at ejendommen udelukkende var bestemt til helårsbeboelse.

Det fremgår af Statens Salgs- og Vurderingsregister (SVUR), at ejendommen i 2009 og 2011var vurderet som en beboelsesejendom med 1 lejlighed til beboelse. Ved klagerens overtagelse i 1997 var ejendommen ifølge vurderingsmeddelelser fra SKATs systemer også vurderet som en beboelsesejendom med 1 lejlighed til beboelse.

Ifølge BBR er der to bygninger pa ejendommen. Bygning 1, beliggende Y3-bopæl, er ifølge BBR-meddelelsen opført i 1900 og er et parcelhus med et samlet beboelsesareal på 409 m2. Bygning 2, beliggende Y4-bopæl, er ifølge BBR-meddelelsen opført i 1900 og har et samlet bygningsareal på 150 m2, heraf et boligareal på 75 m2.

Klagerens repræsentant har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen indsendt en arkitekttegning af Y1-bopæl, hvor ejendommen omtales som landsted for en af de tidligere ejere af ejendommen. Det fremgår af tegningerne, at bygning 1 består af en stueetage, 1. sal og tagetage. Der er tillige indsendt lokalplan nr. 3.5 for området mellem Y5-bopæl og Y6-vej i Y2-by, hvis formål er at fastlægge områdets anvendelse til boligformål og institutioner i overensstemmelse med en udarbejdet rapport betegnet "Strandvejsrapporten". Det fremgår tillige af lokalplanen, at området hvori Y1-bopæl er beliggende udlægges til boligformal, således at boligbebyggelse fremadrettet kun må omfatte fritliggende parcelhuse.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at Y7-by Kommune i erklæring af 23. november 2011 havde vurderet, at ejendommen ikke kunne udstykkes.

I perioden fra erhvervelsen til salget af ejendommen den 1. december 2011 har der ifølge CPR været følgende personer registreret med bopæl pa ejendommen:

Klagerens revisor har under sagens behandling i SKAT oplyst, at LA er klagerens datter og at WN var klagerens datters tidligere kæreste. Det er tillige oplyst, at datteren og hendes kæreste boede i hovedhuset. Klagerens revisor har herudover oplyst, at JJ var gartner på ejendommen, og at han oprindeligt lavede en aftale med klagerens tidligere ægtefælle om, at han kunne have en lille lejlighed oven overgaragen som fri bolig. Lejligheden overgaragen udgjorde ifølge revisor den del af ejendommen, der var Y4-bopæl.

Ejendommen blev ved købsaftale den 10. november overdraget til tredjemand til en samlet købesum på 12.000.000 kr. med overtagelse den 1. december 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har fastsat den skattepligtige ejendomsavance ved salg af ejendommen Y1-bopæl Y2-by til 7.435.712 kr.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

"Det er SKATs opfattelse, at hverken du eller din afdøde ægtefælle på noget tidspunkt har haft helårsbeboelse på ejendommen Y1-bopæl, Y2-by, hvorfor ejendommen ikke kan anses for at have tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand, og ejendommen anses derfor ikke for omfattet af skattefritagelsen i "parcelhusreglen" i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

I henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, gælder reglerne i § 8 stk. 1. også for sommerhusejendomme og lignende., som ejeren eller dennes husstand har benyttet til private formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter denne bestemmelse.

Da ejendommen er vurderet som helårsbolig anses ejendommen som udgangspunkt ikke at opfylde kriterierne for at være omfattet af "sommerhusreglen" i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Sådan skattefrihed er imidlertid hjemlet i administrativ praksis, hvis følgende 2 betingelser er opfyldt:

• • Formålet med anskaffelsen af ejendommen er anvendelse til fritidsformål og
  • Ejendommen rent faktisk har været anvendt til fritidsformål i hele ejertiden.

Da ejendommen har tjent til bolig for JJ, LA og WN i ejertiden, har ejendommen været anvendt til beboelse og har således ikke udelukkende været anvendt til fritidsformål for dig og din husstand i ejertiden.

Fortjenesten ved salget anses derfor heller ikke for omfattet af den administrative praksis om skattefritagelse.

Da ejendommen således ikke kan anses for omfattet af skattefritagelsesbestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, anses avancen ved salget af ejendommen for skattepligtig i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Bemærkninger til avanceopgørelsen:

Din afdøde ægtefælle OT har ved gaveægtepagt overdraget ejendommen til dig.

Ejendomsoverdragelser mellem samlevende ægtefæller og mellem ægtefæller i forbindelse med skifte ved separation eller skilsmisse betragtes ikke som overdragelser, der udl0ser beskatning. Fortjeneste ved sådanne overdragelser er derfor ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.

Ejendommen anses anskaffet af dig på samme tidspunkter, for samme beløb og til samme formål som den oprindelige anskaffelse jf. kildeskattelovens § 26 B.

Ejendommen er som tidligere nævnt anskaffet i 1951 til en anskaffelsessum på 123.500 kr.

Når en ejendom er erhvervet før den 19. maj 1993, kan der opgøres en særlig indgangsværdi som anskaffelsessum for ejendommen. Indgangsværdien skal som udgangspunkt svare til ejendommens handelsværdi pr. 19. maj 1993.

Der er mulighed for at vælge forskellige indgangsværdier pa baggrund af, at fortjenester ved afståelse af fast ejendom, der er opstået for den 19. maj 1993 ikke skal beskattes.

For ejendomme, der ligger her i landet kan den skattepligtige anskaffelsessum i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3 opg0res til en indgangsværdi, som er enten

a) Ejendomsværdi pr. 1. januar 1993 med tillæg på 10 pct.

b) Ejendomsværdi pr.1. januar 1993 med tillæg på 10 pct. Og med tillæg af et beløb der kan opgøres som halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr.1. januar 1996, eller

c) En § 4 B vurdering, hvis en sådan eksisterer. Skal være foretaget inden 31. december 1993.

Hvis den faktiske kontantomregnede anskaffelsessum, pristalsreguleret efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4 A, med tillæg af visse vedligeholdelses - og forbedringsudgifter, der er afholdt inden den 1. januar 1993, er højere end værdien opgjort efter a, b eller c, kan denne samlede værdi anvendes i stedet.

Pristalsreguleringen foretages fra anskaffelsesret tit og med 1993. Pristalsregulering kan dog tidligst ske fra og med 1975. Pristalsreguleringen sker ved, at den faktiske anskaffelsessum alt efter anskaffelsesår forhøjes med en procentsats.

For ejendomme anskaffet i 1975 eller tidligere er reguleringstallet 42,5 og for ejendomme anskaffet i 1993 er reguleringstallet 120.

Pristalsreguleringen beregnes således:

Da ejendomsværdien pr.1. januar 1993 tillagt 10 % samt forskelsværdi er større end såvel den faktiske pristalsregulerede anskaffelsessum som ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 tillagt 10 %, anvendes denne værdi på 4.200.000 kr. som den skattepligtige anskaffelsessum.

I henhold til ejendomsavancebeskatningslovens 5, stk. 1 forhøjes anskaffelsessummen med:

• Et årligt tillæg på 10.000 kr.

• Afholdte udgifter til vedligeholdelse og forbedringsudgifter ud over 10.000 kr. pr. kalenderår.

I avanceopgørelsen opgjort af din amerikanske advokat er som tidligere nævnt fratrukket estimerede omkostninger til forbedringer og maling på henholdsvis 1.151.690 kr. og 873.000 kr. Herudover er fratrukket salgsomkostninger til WN p3 100.000 kr., udgifter til tilstandsrapport, reparation af hegn og til G1 på henholdsvis på 7.500 kr., 26.700 kr. og 17.024 kr. I avanceopgørelse er endvidere fratrukket salgsomkostninger til advokater på 121.762 kr. Din rådgiver har på grundlag af faktiske bilag nu opgjort denne udgift 163.258 kr.

Der er alene indsendt dokumentation i form af faktura for følgende salgsomkostninger og afholdte vedligeholdelses- og reparationsudgifter på ejendommen:

Endvidere er der under bilag 6-1og 6-2 indsendt kvitteringer pa diverse udgifter vedrørende blomster og havearbejde på i alt 2.746 kr. Udgifterne anses at relatere sig til udlejningen af ejendommen og anses for fratrukket som havearbejde i forbindelse med opg0relsen af driftsresultatet for denne udlejning.

Da du fortsat ikke har dokumenteret, at der betalt salgskommission til WN, afholdt udgift til tilstandsrapport udover den, der indeholdt i regningen til G1 samt er afholdt vedligeholdelsesudgifter og forbedringsudgifter, der overstiger 10.000 kr. fradraget pr. kalenderår jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, bortset fra 4.006 kr. i 2011, kan de ikke tillægges anskaffelsessummen, da bevisbyrden for afholdelse af vedligeholdelsesudgifter og forbedringsudgifter og berettigelsen til fradrag påhviler dig. Der henvises i den forbindelse til SKM2009,626.BR.

SKAT bemærker endvidere, at erklæringer vedrørende afholdte udgifter på ejendommen ikke kan erstatte den manglende dokumentation for afholdte udgifter pi ejendommen jf. SKM 2008,907.VLR.

Avancen ved salg af ejendommen Y1-bopæl, Y2-by kan herefter opgøres således:

Øvrige punkter

Skatteansættelsen for 2010 er ikke genoptaget, da fristen for at kunne foretage en ændring af skatteansættelsen er passeret jf. skatteforvaltningslovens § 26.["]

SKAT har den 11. maj 2015 fremsat følgende høringssvar:

"Rådgiver er af den opfattelse, at A skal anses for at have erhvervet ejendommen Y6-vej 207 A den 22. februar 1997, hvor hun ved gaveægtepagt modtog ejendommen af sin nu afdøde ægtefælle OT. Værdien i handel og vandel på dette tidspunkt skal derfor lægges til grund som anskaffelsessum ved opgørelsen af avancen i henhold til ejendomsavance- beskatningslovens § 3, stk. 1.

Til støtte for denne påstand gøres gældende, at hverken A eller OT var skattepligtige i Danmark på gaveoverdragelsestidspunktet, hvorfor A ikke succederer i sin ægtefælle OTs skattemæssige stilling, da det af kildeskattelovens § 27 fremgår, at reglen om succession i ægtefællens skattemæssige stilling i kildeskattelovens § 26B ikke finder anvendelse, nar en af ægtefællerne er hjemmehørende i fremmed stat.

SKAT er ikke enig i rådgivers påstand, idet kildeskattelovens § 27 først blev indført ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 med virkning fra 1. juli 2010.

På det tidspunkt i 1997, hvor ejendommen Y4-bopæl blev overdraget som gave til A var reglen om tvungen succession i kildeskattelovens § 26 B gældende. Ejendommen anses derfor for anskaffet af A på samme tidspunkt, for samme beløb og til samme formål som den oprindelige anskaffelse.

SKAT indstiller den foretagne ansættelse fastholdt."

Skattestyrelsen har den 28. august 2018 fremsat følgende udtalelse til sagen:

"Skattestyrelsen har atter en gang vurderet sagen, herunder gennemgået klagerens/repræsentantens bemærkninger.

Skattestyrelsen er imidlertid stadig af den opfattelse, at klager er skattepligtig af avance ved afståelse af ejendommen Y1-bopæl, Y2-by.

SKAT har lagt vægt på anvendelsen som helarsbolig til datter og datters kæreste samt en tilknyttet gartner, som har anvendt boligen som helarsbolig i klagers ejertid. Endvidere lokalplanens udlægning af området til helårsbeboelse, samt i det hele ejendommens beskrivelse i BBR. Endelig kan der henvises til gaveægtepagtens oplysning om ejendommens bestemmelse til helårsbeboelse.

SKAT har anført, at hverken klager, eller klagers afdøde ægtefælle på noget tidspunkt, har haft helårsbeboelse på ejendommen.

Den særlige administrative praksis, jf. SKM 2010.166.HR kan heller ikke føre til et andet resultat, idet boligen som anført har tjent til helårsbolig for datter, dennes kæreste og gartner."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at avancen ved salg af ejendommen Y6-vej 207 er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Til støtte for den nedlagte påstand er anførte følgende:

"Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at der er tale om en sommerhusejendom eller lignende efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2, hvorfor avance ikke skal medregnes den skattepligtige indkomst.

Som anført af SKAT - dels i SKAT's afgørelse af 16. januar 2015 samt i SKAT's udtalelse 11. maj 2015 - følger det af Kildeskattelovens § 26B, at ægtefæller succederer i hinandens skattemæssige stilling.

Derfor har A succederet OT's skattemæssige stilling, og A skal anses for at have erhvervet ejendommen i 1945, hvor ejendommen havde status af landsted/sommerhus. A har i sin ejertid også anvendt ejendommen som landsted/sommerhus.

Ejendommen er således blevet erhvervet og anvendt som en sommerhusejendom i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2's forstand.

Det forhold, at ejendommen i 1981 har skiftet status fra landsted/sommerbolig til helarsbolig som følge af, at kommunen vedtager en ny lokalplan, skal ikke komme skatteyderen til skade.

A og hendes mand har ikke foranlediget, at ejendommen har skiftet karakter eller status, og de har ej heller ændret deres anvendelse af ejendommen.

Statusskiftet til helarsbolig sker alene fordi, at kommunen vedtager en nye lokalplan, og A og hendes mand har ikke haft indflydelse herpå, ligesom de ej heller har kunnet forhindre vedtagelsen af lokalplanen.

Ejendommen har i hele ejerperioden tjent som sommerhusejendom for A og hendes mand.

Det følger eksplicit af Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2, at en sommerhusejendom kan afstås skattefrit blot den i en del af ejerperioden har været benyttet til privat formål, hvilket er tilfældet. Det er uden betydningen, om ejendommen i perioder under ejertiden har været lejet ud.

Et statusskifte fra sommerhusejendom til helårsbolig som følge af en ændring af lokalplanen ændrer ikke herved.

I afgørelsen SKM 2010.166H er der ikke taget stilling til, hvorvidt et statusskifte af ejendommen har betydning for anvendelsen af Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2.

Tværtimod har R1 pa vegne skatteministeriet under sagen gjort gældende, at:

"Skatteministeriet har nærmere anført, at ejendommen er en ejerlejlighed, der ved anskaffelsen og i hele MGs ejerperiode har haft status som helårsbolig."

I Landsrettens dom, som blev stadfæstet af Højesteret, anføres det under begrundelsen, at:

"Ejerlejligheden har i hele ejertiden haft status som helårsbolig, … "

Det er siledes ikke givet, at resultat var blevet det samme, såfremt lejligheden i SKM2010.166H havde ændret status fra sommerbolig til helarsbolig undervejs.

Tværtimod argumenterer Skatteministeriet netop for, at det har betydning, at lejligheden i hele ejertiden har haft status af helarsbolig, hvilket Landsretten også tillægger betydning ved sin begrundelse, som bliver stadfæstet af Højesteret.

Dette underbygges endvidere af Told- og Skattestyrelsens udtalelse til TfS 1998,122, hvor Styrelsen udtaler, at:

"Med udgangspunkt heri er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at helårshuse kun kan omfattes af § 8, stk. 2, hvis huset er købt som og rent faktisk anvendt som sommerbolig."

A har erhvervet og anvendt ejendommen som sommerbolig. At kommunen efterfølgende ændrer, lokalplanen med den virkning at ejendommen for status som helårsbolig, beordrer ikke adgangen til at afstå ejendommen skattefrit efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2.

Ejendommens status pa afståelsestidspunktet alene kan ikke afgøre, hvorvidt der skal ske beskatning eller ej, hvilket underbygges af Skatteministeriets kommentar i SKM2003.11DEP til retsforliget offentliggjort i TfS 2003, 137, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle.

I den pågældende sag var en skatteyder blevet beskattet efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 9 ved afståelsen af en ejendom, der havde status af landbrugsejendom, men som på afståelsestidspunktet tjente som bolig.

Af Skatteministeriets kommentar til retsforliget fremgår det, at:

" Når Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle skyldes det, at de ovennævnte forarbejder og den foreliggende praksis ikke støtter en fortolkning af bestemmelsen, hvorefter en ejendoms vurderingsmæssige status på afståelsestidspunktet er eneafgørende."

Det er således ikke ejendommens vurderingsmæssige status på afståelsestidspunktet, der er eneafgørende.

Da A efter Kildeskatteloven § 26B succederer i sin mands skattemæssige stilling, er ejendommen erhvervet som et landsted - og dermed en sommerhusejendom - i 1945, og ejendommen har i ejertiden været anvendt som sådan.

Da ejendommen siledes er erhvervet og anvendt som sommerhusejendom, er avancen ved afståelsen skattefri efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2."

Repræsentanten har den 9. august 2018 fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afg0relse af 8. august 2018:

"I forsættelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse fremsendt den 8. august 2018 samt vores telefonsamtale af 9. august 2018 præciseres, at det for så vidt angår påstanden

om skattefriheden, er gjort gældende, der ikke skat ske beskatning, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2, idet Klager er succederet i sin ægtefælles skattemæssige stilling, og at Klagers ægtefælle erhvervede ejendommen med status af sommerbolig.

Umiddelbart ses der ikke være taget stilling til dette i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Som anført på side 2 under afsnittet "Anbringender " i mit brev af 16. juli 2018 gøres det gældende, at:

"Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, at der er tale om en sommerhusejendom eller lignende efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2, hvorfor avance ikke skal medregnes den skattepligtige indkomst."

Vi deler Skatteankestyrelsens opfattelse af, at Klageren succederede i sin ægtefælles skattemæssige stilling ved overdragelsen af Y1-bopæl i 1997, jf. næstsidste afsnit p3 side 10 i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Derfor bør ejendommen også kunne afstås skattefrit i 2011 af Klager, idet Klagerens ægtefælle ville have kunnet afstå ejendommen skattefrit i 2011, såfremt ejendommen ikke var blevet overdraget til Klageren i 1997.

Netop fordi Klagerens ægtefælle erhvervede ejendommen med status af sommerbolig, finder bestemmelsen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2 anvendelse, og det er ikke relevant at inddrage den administrative praksis om erhvervelse af helårsbolig som sommerbolig, som er mindre lempelig med hensyn t il skattefrihed end lovbestemmelsen i § 8, stk. 2.

Ejendom blev erhvervet af Klagerens ægtefælle på et tidspunkt, hvor ejendommen havde status af sommerbolig i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2's forstand, hvilket der er redegjort for i mit indlæg af 16. juli 2018.

Klageren succederer i sin ægtefælles skattemæssige stilling, jf. Kildeskatteloven § 26B, hvorfor Klageren skal anses for at anskaffet ejendommen på samme tidspunkt, for samme beløb og med samme formål.

Derfor skal Klager anses for at have erhvervet ejendommen pa det tidspunkt, hvor ægtefællen erhvervede ejendommen. P3 dette tidspunkt havde ejendommen status af sommerbolig, hvorfor Klager ikke skal beskattes ved afståelse af ejendommen."

Repræsentanten har efter modtagelsen af ny sagsfremstilling og forslag til afgørelse fra Skatteankestyrelsen af 13. august 2018 oplyst, at han fastholder sine tidligere fremsatte anbringender vedr0rende skattefrihed.

På retsmødet for Landsskatteretten fremlagde repræsentanten en kopi af kontoudtog af en dansk bankkonto i klagerens navn for perioden 2004-2010, hvoraf det fremgik, at der var hævet en række beløb over tiden, hvilket repræsentanten anførte stemte overens med klagerens ferieophold i Danmark. Repræsentanten forklarede herudover, at ejendommen oprindeligt blev erhvervet af OE, der var klagerens svigerfar. OE opførte de to bygninger, der star pa ejendommen i dag. Ejendommen er meget stor, hvorfor man sagtens kan bo to generationer under samme tag. Idet der er sket skattemæssig succession, m3 ejendommen anses for at være erhvervet som en fritidsbolig, hvorfor den administrative praksis vedrørende helårsboliger, der anvendes til fritidshuse, ikke finder anvendelse. Repræsentanten anførte hertil, at den vurderingsmæssige status på afgørelsestidspunktet ikke er afgørende. Det afgørende er, at ejendommen har været anvendt til private formål i ejertiden. Det er uden betydning, at ejendommen efterfølgende ændrede status til helårsbolig, og klageren og hendes tidligere ægtefælle havde ikke bedt om dette. At der i gaveægtepagten star anført, at ejendommen skulle anvendes til helårsbolig, skyldes alene det forhold, at dokumentet skulle angive en sådan anvendelse, for at kunne blive tinglyst af tinglysningsretten givet den foreliggende lokalplan. Repræsentanten henviste under retsmødet til SKM2003.11.DEP,TfS 2003, 137,SKM2009.669.HR og Landsskatterettens kendelse af 18. december 2012, j. nr. 11-0298637.

Landsskatterettens afgørelse

Skattemæssig succession

Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i kildeskattelovens § 26 A nævnte, herunder fast ejendom, til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne og passiverne anses for anskaffet henholdsvis påtaget af erhververen pa samme tidspunkter, for samme bel0 b og med samme formal som de oprindelige anskaffelser m.m. Det fremgår af kildeskattelovens § 26 B.

Reglerne i kildeskattelovens §§ 26 A og 26 B gælder ikke for overdragelse af aktiver og passiver mellem ægtefæller, der efter reglerne i § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Det fremgår af kildeskattelovens § 27, 1. pkt.

Bestemmelsen i § 27 blev indført ved lov nr. 724 af 25. juni 2010, med virkning fra 1. juli 2010. Der har ikke for vedtagelsen af kildeskattelovens § 27 eksisteret særbestemmelser vedrørende succession ved overdragelse af fast ejendom mellem ægtefæller, hvor den ene er hjemmehørende i udlandet.

Klageren succederede derfor i sin daværende ægtefælles skattemæssige stilling ved overdragelsen af Y1-bopæl i 1997.

Beskatning af ejendomsavancen

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, er fortjeneste ved afståelse af fast ejendom som udgangspunkt skattepligtig.

Ved afståelse af en - og tofamiliehuse og ejerlejligheder skal fortjeneste ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis huset eller ejerlejligheden har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvor ejendommen har været ejet af den pågældende person, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af sommerhusejendomme og lignende, som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formal i en del eller hele den periode, hvor den pågældende har ejet ejendommen, medregnes heller ikke til den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Klageren er ved succession indtrådt i sin tidligere ægtefælles formål med erhvervelsen af ejendommen, hvilket er oplyst var til fritidsbolig. Det fremgår af CPR, at klageren ikke efterfølgende har haft registreret bopæl på adressen, og klageren har efter det oplyste alene anvendt ejendommen som fritidsbolig. Klagerens datter, datterens kæreste og ejendommens gartner har imidlertid anvendt ejendommen som helårsbolig i klagerens ejertid, og det fremgår af CPR, at gartneren beboede ejendommen frem til købers overtagelse i december 2011. Henset hertil, til oplysningerne i gaveægtepagtens punkt 1.7 om at ejendommen var bestemt til helårsbeboelse, til lokalplanens udlægning af området til boligformål samt til oplysningerne om ejendommens bygninger i BBR, finder Landsskatteretten ikke, at ejendommen på tidspunktet for afståelsen fortsat havde karakter af en sommerbolig. Ejendommen kan derfor ikke afstås skattefrit efter den almindelige sommerhusregel i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Det følger af administrativ praksis, at fortjeneste ved salg af en helårsbolig kan være skattefri efter reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, såfremt skatteyderen har erhvervet ejendommen med henblik på anvendelse som fritidsbolig og ejendommen udelukkende har været anvendt som fritidsbolig i ejertiden. Der henvises til SKM2007.209.HR og SKM 2010.166.HR. Det følger af Højesterets afgørelse offentliggjort som SKM 2010.166.HR, at det ikke kun er ejeren og dennes husstands anvendelse, der er afgørende ved vurderingen.

Da ejendommen har tjent til bolig for klagerens datter, datterens kæreste og gartneren i klagerens ejertid, har ejendommen ikke udelukkende været anvendt til fritidsformål, hvorfor avancen ikke er skattefri efter den særlige administrative praksis for ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

…"

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af LA.

LA har forklaret blandt andet, at hun er As datter. A fylder 90 år i maj 2021 og er dement. Det er svært at sige, hvornår demensen startede. Men for 6 år siden blev de klar over, at det var helt galt.

Vidnet er født i 1965. Hun er født og opvokset i Y8-stat. Hendes far arvede huset i Y2-by. I hendes barndom var hun og hendes familie typisk i huset i Danmark omkring en eller halvanden måned hver sommer. Desuden var de der typisk hvert andet år ved juletid i omkring 10-14 dage. Hendes far arvede huset efter sin far og mor i 1951. Huset var hendes bedsteforældres sommerhus. Hun har mange minder fra huset. Desværre blev huset forfaldent, efterhånden som det ikke blev brugt og hendes forældre blev ældre. Der var ikke centralvarme i huset. Da det blev bygget, var det sommerhus for hendes bedsteforældre, der typisk var i huset fra maj til oktober. Det var et decideret sommerhus. Huset var ikke isoleret og derfor svært at bruge om vinteren, fordi det var koldt. Omkring 1963 fik de centralvarme i huset, fordi de gerne ville bruge det ved juletid.

JJ har boet på ejendommen. JJ kom til, fordi de havde indbrud på et tidspunkt. Hendes forældre kunne se, at det ikke var så godt at have en ejendom stående, uden at der var nogen i den særlig ofte. JJ holdt øje med ejendommen. JJ boede over garagen.

Vidnet har selv boet på ejendommen ad to omgange fra 1998 til 2005 og fra 2009 til 2011. På det tidspunkt var ejendommen begyndt at blive forfalden. Efterhånden som hendes forældre blev ældre, kom de der ikke så ofte, og de brugte ikke penge på ejendommen. Mens vidnet boede på ejendomme, kom A på besøg om sommeren, men holdt op med at komme ved juletid. A var der omkring 3-4 uger om sommeren og nogle gange i længere tid. A kom der, indtil hun blev for gammel og ikke kunne længere.

De billeder, som blev taget i forbindelse med, at ejendommen blev sat til salg i 2019, er ikke retvisende for, hvordan ejendommen så ud i 2011. Ejendommen blev i den mellemliggende periode fuldstændig istandsat, herunder isoleret. I forbindelse med salget 2011 var der en "inspector", som vurderede ejendommen og gav den dårlige karakterer.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Tvisten i denne sag er, hvorvidt sagsøger skal beskattes af avancen ved salget af ejendommen beliggende Y1-bopæl, Y2-by eller, om avancen er skattefri efter Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at Sagsøgers avance ved salget af ejendommen beliggende Y1-bopæl, Y2-by ikke er skattepligtig, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2.

Det følger af Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2, at "sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes husstand har benyttet til private formål i en del eller hele perioden, hvori denne har ejet ejendommen" kan sælges skattefrit.

Det er efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2 uden betydningen for skattefriheden, om ejendommen i perioder under ejertiden har været lejet ud.

Da ejendom beliggende Y4-bopæl, Y2-by i relation til Sagsøger må anses som en sommerhusejendom eller lign, og da Sagsøger har anvendt ejendomme til private formål i form af ophold af rekreativ/ferlelignende karakter, kan Sagsøger afstå ejendommen skattefrit.

Det er uden betydning for skattefriheden, at ejendommen Inden afståelsen har skiftet status til helårsbolig, da Sagsøgers anvendelse har været uændret.

Succession efter Kildeskatteloven § 268

Sagsøger erhvervede ejendommen fra sin ægtefælle, OT, og Sagsøger er dermed succederet i sin ægtefælles skattemæssige stilling, jf. Kildeskatteloven § 268, hvoraf det fremgår, at:

"Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i§ 26 A nævnte eller passiver til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne og passiverne anses for anskaffet henholdsvis påtaget af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser m.m."

Sagsøgers ægtefælle, OT, erhvervede ejendommen fra sine forældre i 1951 ved arveudlægsskøde. På dette tidspunkt havde ejendommen status af landsted/sommerhus, og ejendommen blev også anvendt til dette af Sagsøgers ægtefælle, OT.

Det bemærkes, at Skatteministeriet ikke har dokumenteret, at ejendommen i 1951 havde status af helårsbolig. Skatteministeriet må som offentlig myndighed være den nærmeste til at bære bevisbyrden for, hvorledes ejendommens status var i de offentlige registrerer, og det må komme Skatteministeriet til skade, at denne bevisbyrde ikke er løftet.

På baggrund af de fremlagte dokumenter må det lægges til grund, at ejendommen i 1951 havde status af sommerbolig/landsted, hvilket underbygges yderligere af, at der ikke var tilmeldt personer med folkeregisteradresse på ejendommen i 1951.

Sagsøger skal derfor i skattemæssige henseende anses for at have erhvervet ejendommen som en sommerhusejendom i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2's forstand i 1951, hvor ejendommen ikke havde status af helårsbolig.

Sagsøger skal ligeledes i skattemæssige henseende anses for at have erhvervet ejendommen med det formål at anvende ejendommen som sommerbolig.

Endelig har Sagsøger (og Sagsøgers ægtefælle) de facto da også anvendt ejendommen som sommerbolig frem til afståelsen af ejendommen.

Ejendommen er således blevet erhvervet og anvendt som en sommerhusejendom i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2's forstand, på et tidspunkt.

Ejendommens statusskifte

Et statusskifte i ejerperioden fra sommerhusejendom til helårsbolig ændrer ikke ved, om ejendommen kan afstås skattefrit eller ej efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2.

I 1981 skiftede ejendommen status og fik status af helårsbolig som følge af, at kommunen vedtog en ny lokalplan.

Sagsøger og Sagsøgers ægtefælle har ikke foranlediget, at ejendommen har skiftet karakter eller status, og de har ej heller ændret deres anvendelse af ejendommen.

Statusskiftet til helårsbolig skete alene fordi, at kommunen vedtog en nye lokalplan, og Sagsøger og Sagsøgers ægtefælles har ikke haft indflydelse herpå, ligesom de ej heller på lokalplanen.

Ejendommens statusskifte, som hverken Sagsøger eller Sagsøgers ægtefælle har haft indflydelse, skal ikke komme Sagsøger til skade ved spørgsmålet om, hvorvidt avancen skal beskattes eller ej.

Afgørelsen SKM2010.166.H kan ikke tjene som præcedens i forhold t il nærværende sag, idet SKM.2010.166.H ikke vedrører en ejendommen, som i ejertiden skiftede status fra sommerbolig til helårsbolig.

Af SKM2010.166.H kan det udledes, at når en ejendom, der har status af helårsbolig erhverves med hensigt til at blive anvendt som sommerbolig, må ejendommen ikke udlejes i en del af ejerperioden, såfremt ejendommen skal kunne afstås skattefrit, netop fordi ejendommen har status af helårsbolig på tidspunktet for erhvervelsen.

I afgørelsen SKM2010.166H er der ikke taget stilling t il, hvorvidt et statusskifte af ejendommen har betydning for anvendelsen af Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2.

Tværtimod har Skatteministeriet under sagen gjort gældende, at:

"Skatteministeriet har nærmere anført, at ejendommen er en ejerlejlighed, der ved anskaffelsen og i hele MGs ejerperiode har haft status som helårsbolig."

I Landsrettens dom, som blev stadfæstet af Højesteret, anføres det under begrundelsen, at:

"Ejerlejligheden har i hele ejertiden haft status som helårsbolig ... "

Det er således ikke givet, at resultat var blevet det samme, såfremt lejligheden i SKM2010.166H havde ændret status fra sommerbolig til helårsbolig undervejs.

Tværtimod argumenterede Skatteministeriet under sagen netop for, at det har betydning, at lejligheden i hele ejertiden har haft status af helårsbolig, hvilket Landsretten også tillægger betydning ved sin begrundelse, som bliver stadfæstet af Højesteret.

Dette underbygges endvidere af Told- og Skattestyrelsens udtalelse til TfS 1998, 122, hvor Styrelsen udtaler, at:

"Med udgangspunkt heri er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at helårshuse kun kan omfattes af§ 8, stk. 2, hvis huset er købt som og rent faktisk anvendt som sommerbolig."

Sagsøger har erhvervet og anvendt ejendommen som sommerbolig. At ejendommen efterfølgende ændrer status t il helårsbolig, berører ikke adgangen t il at afstå ejendommen skattefrit efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2.

Ejendommens status på afståelsestidspunktet kan ikke alene afgøre, hvorvidt der skal ske beskatning eller ej, hvilket underbygges af Skatteministeriets kommentar i SKM2003.11DEP t il retsforliget offentliggjort i TfS 2003, 137, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle overfor skatteyderens påstand.

I den pågældende sag var en skatteyder blevet beskattet efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 9 ved afståelsen af en ejendom, der havde status af landbrugsejendom, men som på afståelsestidspunktet tjente som bolig.

Af Skatteministeriets kommentar til retsforliget fremgår det, at:

"Når Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle skyldes det, at de ovennævnte forarbejder og den foreliggende praksis ikke støtter en fortolkning af bestemmelsen, hvorefter en ejendoms vurderingsmæssige status på afståelsestidspunktet er eneafgørende."

Det er således ikke ejendommens vurderingsmæssige status på afståelsestidspunktet, der er eneafgørende.

Dette underbygges videre af SKM.2009.969.H, hvor Skatteministeriet har gjort gældende, at:

"Spørgsmålet om ejendommens karakter i henhold til plan/oven er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt ejendommen i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven § 8 kan anses for et "en- eller tofamiliehus".

Tilsvarende må også gælde I forhold til en sommerbolig.

At den vurderingsmæssige status på afståelsestidspunktet ikke er afgørende, underbygges videre af praksis fra Landsskatteretten, eksempelvis LSR.2012.11.0298637, hvor det af begrundelsen fra Landsskatteretten fremgår, at:

"Det følger af TfS 2003.137.Ø, Jf. SKM2003.11DEP, at en ejendomsvurderingsmæssige status ikke er eneafgørende, men at der også skal lægges vægt på, hvorledes ejendommen fremstår og anvendes."

Da Sagsøger efter Kildeskatteloven § 268 succederer i sin mands skattemæssige stilling, er ejendommen erhvervet som et landsted / sommerbolig på et tidspunkt, hvor ejendommen ikke havde status af helårsbolig. Ejendommen skal således anses for erhvervet som en sommerhusejendom I 1951, og ejendommen har i ejertiden været anvendt som sådan frem til afståelsen.

Efter ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2 kan en sommerbolig afstås skattefrit, hvis den har været benytte til privat formål i en del af eller hele ejerperioden.

Da ejendommen således er erhvervet og anvendt som sommerhusejendom, er avancen ved afståelsen skattefri efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Sagsfremstilling

Sagen angår, hvorvidt avancen realiseret ved salget af ejendommen beliggende Y1-bopæl, Y2-by, er omfattet af skattefriheden i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Ejendommen beliggende Y1-bopæl består af to matrikelnumre 9ac og 9z og har et samlet grundareal på 4.846 m², jf. BBRmeddelelse pr. 29. juni 2018 (bilag 4).

A erhvervede den 22. februar 1997 ejendommen Y1-bopæl ved gaveægtepagt af sin nu afdøde ægtefælle, OT (bilag 9). OT erhvervede ifølge tingbogen ejendommen den l. maj 1951 ved arveudlæg (bilag 2, s. 1, tredjesidste afsnit).

Ved købsaftale af den 10. november 2011 solgte A ejendommen til tredjemand til en samlet købesum på 12.000.000 kr. med overtagelse den l. december 2011 (bilag 2, s. 2).

Anbringender

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A ikke opfylder betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Fortjeneste ved afståelse af en- eller tofamiliehuse og ejerlejligheder kan være undtaget fra beskatning, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ("parcelhusreglen").

Parterne er enige om, at ejendommen ikke har tjent som bolig for A, hvorfor ejendommen ikke er undtaget fra beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af sommerhusejendomme og lignende kan også være undtaget fra beskatning, hvis ejeren eller dennes husstand har benyttet ejendommen til private formål i en del af eller hele ejerperioden, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Af SKATs juridiske vejledning 2011-2, afsnit C.H.2.1.15.2, Sommerhusreglen, fremgår:

"Ved et "sommerhus" forstås i denne sammenhæng fritidsboliger af enhver art, fx traditionelle sommerhuse, fritidshuse og feriehuse, hvor det gælder, at der ikke er tilladelse til helårsbeboelse."

Det følger af retspraksis, at det er ejendommens karakter på afståelsestidspunktet, der er afgørende for, om ejendommen er omfattet af skattefritagelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, jf. bl.a. SKM2007.1485H, SKM2009.669H og SKM2003.91H (og Den juridiske Vejledning, punkt C.H.2.1.15.2).

Efter administrativ praksis, afledt af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, er fortjeneste ved afståelse af en ejendom, der udgør en helårsbolig, også undtaget fra beskatning, såfremt ejendommen er erhvervet som og udelukkende anvendt som sommerhusbolig for ejeren eller dennes husstand, jf. bl.a. UfR 2007.1485H og UfR 2010.780H samt SKATs juridiske vejledning 2011-2, afsnit C.H.2.1.15.2, Sommerhusreglen.

1. SKATTEFRITAGELSE EFTER EJENDOMSAVANCELOVENS § 8, STK. 2

Ejendommen på Y1-bopæl var ved salget den 10. november 2011 ikke en sommerbolig eller lignende i overensstemmelse med ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

At ejendommen ikke har karakter af en sommerbolig eller lignende understøttes af ejendommens størrelse og udseende, jf. udskrift af hjemmeside pr. 26. februar 2019 med salgsreklame for ejendommen (bilag F) og billeder fra ejendomsmægler NI (bilag G).

Ejendommen blev lagt ud til boligformål pr. 17. august 1981, jf. § 3, stk. 1, i Y7-bys lokalplan 3.5 (bilag 8). Der er derfor tilladelse til helårsbeboelse på ejendommen.

Af Statens Salgs- og Vurderingsregister (SVUR) fremgår, at ejendommen ved den offentlige ejendomsvurdering i 2009 og 2011 var vurderet som en beboelsesejendom, jf. udskrift fra SVUR pr. 14. juni 2018 (bilag B). Det fremgår endvidere af udskrift fra Statens Salgs- og Vurderingsregister pr. 28. februar 2019 (bilag C), at ejendommen i 1996 også var vurderet som en beboelsesejendom.

Ansættelsen af ejendommens offentlige vurdering er altså - i hvert fald siden 1996 - ansat ud fra en forudsætning om, at ejendommen er en helårsbolig, og sagsøger er dermed blevet opkrævet ejendomsskat og ejendomsværdiskat i overensstemmelse hermed. Dette har sagsøgeren ikke gjort indsigelser mod.

Ifølge ejendommens BBR-meddelelse (bilag 4) er ejendommen registreret som et fritliggende enfamiliehus (benyttelseskode 120), jf. BBR-instruks (bilag D, side 11).

Såfremt ejendommen havde været en sommerhusbolig uden tilladelse til helårsbeboelse, havde ejendommen været anført som en sommerhusbolig med benyttelseskode 510 (bilag D, side 10):

"Ligeledes skal anvendelseskoden for sommerhus (510) ændres til fritliggende enfamiliehuse (120) i felt 203 og 307, når der er ret til eller givet dispensation til helårsbeboelse i sommerhus (felt 379), og huset har permanent CPR-tilmelding."

Det bemærkes, at Skatteministeriet ikke er i besiddelse af ældre udskrifter over ejendommen end de ved bilag 4 samt bilag B og C fremlagte. Ministeriet har således ikke oplysninger om, hvordan ejendommen har været vurderet på et tidligere tidspunkt, og såfremt A vil have lagt til grund at ejendommen ikke altid har været vurderet som helårsbolig, påhviler det hende at fremlægge dokumentation herfor.

Af gaveægtepagten af den 22. februar 1997 mellem A og hendes daværende ægtefælle, OT, pkt. 1.7, fremgår, at "Ejendommen er udelukkende bestemt til helårsbeboelse og den var indtil overdragelsen eller bliver ved overdragelsen bestemt til brug for ejeren." (bilag 9, side 2).

Udover at der var tilladelse til helårsbeboelse på ejendommen blev ejendommen også rent faktisk anvendt som helårsbolig.

Af udskrift fra CPR-registreret pr. 31. juli 2013 (bilag E) fremgår, at ejendommens gartner, JJ, har haft bopæl og registreret adresse på ejendommen fra 1. august 1981 til 19. december 2011. Det vil sige, at JJ har boet på ejendommen i en del af OTs ejertid samt i hele As ejertid.

As datter, LA, og svigersøn, WN, har også boet på ejendommen på den anden af de to matrikler. LA har haft registreret adresse på ejendommen fra 19. oktober 1998 til 27. marts 2006 og senere fra 1. oktober 2009 til 1. oktober 2011, mens WN har haft registreret adresse fra 1. januar 2011 til 18. april 2012, jf. bilag E, side 2-3.

Det kan dermed konstateres, at ejendommen har været anvendt som helårsbolig helt frem til salget.

Det forhold, at der er tilladelse til helårsbolig på ejendommen på Y6-vej og at ejendommen rent faktisk har været anvendt til helårsbolig helt frem til salgstidspunktet, medfører, at ejendommen ikke er et sommerhus eller lignende omfattet af skattefritagelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

2. SKATTEFRITAGELSE MED HJEMMEL I ADMINISTRATIV PRAKSIS

Så vidt ses påberåber A sig ikke skattefritagelse med hjemmel i den afledte administrative praksis.

Ex tuto gør Skatteministeriet derfor blot gældende, at ejendommen på Y1-bopæl ikke opfylder de kumulative betingelser for skattefritagelse som følger af den afledte administrative praksis, hvorefter helårsboliger, som er erhvervet og anvendt som sommerbolig, i visse tilfælde alligevel kan være skattefritaget.

Det bestrides som udokumenteret, at ejendommen blev erhvervet som sommerbolig, jf. bemærkningerne ovenfor i afsnit 1. Den første betingelse er dermed ikke opfyldt.

Den anden betingelse, hvorefter ejendommen udelukkende skal være anvendt som sommerbolig, er heller ikke opfyldt, da både ejendommens gartner JJ, As datter, LA, og As svigersøn, WN har haft registret bopæl på adressen, jf. bemærkningerne ovenfor i afsnit 1.

Da de kumulative betingelser for skattefritagelsen efter den afledte administrative praksis ikke er opfyldt, kan ejendommen på Y1-bopæl ikke skattefritages.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen angår, om As fortjeneste ved salg af ejendommen Y1-bopæl, Y2-by, er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Efter lovens § 1, stk. 1, er fortjeneste ved salg af fast ejendom som udgangspunkt skattepligtig. Fortjeneste ved salg af sommerhusejendomme og lignende er dog skattefri under de betingelser, som fremgår af lovens § 8, stk. 2.

Parterne er uenige om, hvorvidt den omhandlede ejendom havde karakter af sommerhusejendom eller lignende.

Vurderingen af, om en ejendom har karakter af sommerhusejendom eller lignende efter § 8, stk. 2, foretages ud fra forholdene på salgstidspunktet, herunder ejendommens status og anvendelse, jf. Højesterets domme af 14. februar 2003 (UfR 2003.1058) og 9. marts 2007 (UfR 2007.1485).

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder de omstændigheder, som Landsskatteretten i sin begrundelse har henvist til, finder retten, at den omhandlede ejendom på salgstidspunktet ikke havde karakter af sommerhusejendom eller lignende, og at fortjenesten derfor ikke er skattefri efter § 8, stk. 2.

Det, som sagsøgeren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat. Retten finder herved, at det, som er oplyst om ejendommens tidligere status og anvendelse, ikke kan medføre skattefrihed under de foreliggende omstændigheder, hvor der på salgstidspunktet var tilladelse til helårsbeboelse, og hvor ejendommen blev anvendt til helårsbeboelse som nærmere beskrevet i Landsskatterettens afgørelse.

Det er ubestridt, at fortjenesten ikke er skattefri efter lovens § 8, stk. 1, eller den praksis, som er omtalt i Højesterets dom af 10. december 2009 (UfR 2010.780).

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages herefter til følge.

Efter sagens udfald skal A betale 80.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet til dækning af advokatudgift. Ud over sagens skattemæssige værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget til hensyn til sagens karakter, omfang og forløb, herunder at hovedforhandlingen varede omkring halvanden time. Retten har herved fundet grundlag for undtagelsesvis at fastsætte et beløb under intervallet i landsretspræsidenternes notat af 10. december 2019 om sagsomkostninger i civile sager. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 80.000 kr. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.