Dokumentets metadata

Dokumentets dato:29-04-2021
Offentliggjort:10-06-2021
SKM-nr:SKM2021.305.LSR
Journalnr.:20-0022781
Referencer.:Fondsbeskatningsloven
Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Afgørelse

Trust - Ledelsens sæde i Danmark

Henset til at en trustee, der var bosiddende i Danmark, havde beføjelser til at beslutte, om der skulle foretages uddelinger fra trusten, og at hun havde udpeget en amerikansk investeringsrådgiver, som skulle forvalte trustens midler i overensstemmelse med den risikoprofil, som trustee havde valgt, fandt Landsskatteretten, at trusten skulle anses for at have ledelsens sæde i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Det forhold, at trustee underskrev investeringsaftalerne med investeringsrådgiveren i USA kunne ikke føre til et andet resultat, da beslutninger blev anset for reelt at være truffet forud for møderne i USA.

Skatterådet har ved bindende svar af 17. december 2019, offentliggjort som SKM2020.9.SR, besvaret følgende spørgsmål:

"Er Skatterådet enig i, at efter lov nr. 1723 af 27. december 2018 kan vores klients børns trust ikke anses for skattepligtig til Danmark?"

Med "Nej".

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets afgørelse.

Faktiske oplysninger
Af Bindende svar fra Skatterådet af 17. december 2019 fremgår bl.a.:

"Beskrivelse af de faktiske forhold
Det tidligere SKAT har i to bindende svar bekræftet, at ovennævnte trust kan anses for at udgøre en selvstændig juridisk enhed efter danske regler - første gang 1. marts 2013 (SKAT´s journalnummer 12-0269613) - og anden gang 4. januar 2018 (SKAT´s journalnummer 17-1839767), jf. vedhæftede bindende svar.

Som det fremgår på side 4 i det bindende svar fra 4. januar 2018, er svaret dog ikke bindende, hvis der er sket ændringer i de forudsætninger eller regler, der ligger til grund for svaret, eller hvis svaret er givet på grundlag af ukorrekte oplysninger. Da ovennævnte lov indfører yderligere værnsregler finder vi det nødvendigt at stille ovennævnte spørgsmål.

I det følgende gengives de to tidligere bindende svar:

Bindende svar afgivet 1. marts 2013
Den 1. marts 2013 bekræftede Sagscenter Erhverv i et bindende svar, at As børns amerikanske trust, som i 2009 fik overdraget aktiver fra hendes og hendes døende mands amerikanske trust, kunne betragtes som en selvstændig juridisk enhed efter danske regler.

Af de faktiske forhold fremgik følgende:
"As nu afdøde amerikanske mand, B, oprettede i 2009 "B 2009 Trust for C & D" med et indskud af 1 million USD samt et sommerhus [i USA].

Etableringen af trusten blev berigtiget hos notaren den 21. januar 2009, og B afgik kort tid efter ved døden.

A er indsat som "trustee" i trusten med beføjelse til at uddele midler i henhold til trustaftalen til ægteparrets to døtre eller deres eventuelle børn og derefter til Bs eventuelle øvrige efterkommere. A har ingen indflydelse på, hvem der skal modtage beløb, prioriteringen ligger fast, men kan bestemme tidspunktet for udbetalinger, og om der overhovedet skal uddeles noget, samt beløbenes størrelse, herunder skævdele uddelingerne.

Hun kan ikke selv løbende få del i uddelingerne, men er alene berettiget til et rimeligt vederlag for sit hverv som trustee. Endvidere har hun brugsret til trustens sommerhus.

A har ingen ejerbeføjelser over midlerne eller afkastet og kan hverken i levende live eller ved testamente disponere over dem.

Heller ikke ved trustens opløsning vil hun kunne få del i midlerne, idet trusten i henhold til trustaftalen skal opløses, når det yngste barn bliver 50 år, eller hvis begge døtre er afgået ved døden, og de resterende midler fordeles til døtrenes børn. Er der ingen børnebørn, skal midlerne fordeles til Bs eventuelle øvrige efterkommere. Kun hvis der ikke er levende efterkommere efter B, vil hun kunne blive begunstiget, og der skal i dette tilfælde udnævnes en ny trustee.

Hensigten med trustaftalen er, at døtrene skal kunne opretholde deres levestandard, men de har ingen indflydelse på, om de skal have uddelinger eller ej.

Rådgivers opfattelse
Det er jeres opfattelse, at spørgsmålet må besvares med ja, således at trusten ikke er skattemæssigt transparent efter danske regler.

Spørgsmålet har betydning for, om afkast og kapitalgevinster er den amerikanske trusts, således at hverken A eller hendes døtre skal beskattes heraf.

Til støtte for, at 2009-trusten må anses for en selvstændig juridisk enhed, anfører I, at der er etableret et amerikansk retssubjekt, der er lovligt bestående i henhold til amerikansk lovgivning, og at 2009-trusten dermed skal betragtes som en selvstændig juridisk enhed i civilretlig henseende.

Videre anfører I, at A ikke er stifter af 2009-trusten. Stifteren er hendes nu afdøde mand, som, mens han endnu levede, stiftede 2009-trusten ved at overføre midler fra sin del af den "revocable trust", ægtefællerne i 2007 havde stiftet i fællesskab. Grundkapitalen i 2009-trusten er dermed definitivt og effektivt udskilt fra stifteren, der er død, og fra 2007-trusten, hvilket A ikke kan ændre ved, ligesom hun ved 2007-aftalen definitivt har fraskrevet sig retten til afkastet af de nu udskilte aktiver.

Slutteligt anfører I, at det, da A i dag er 48 år gammel, forekommer fuldstændig usandsynligt, at hun skulle kunne blive begunstiget af trusten, og at denne mulighed ikke bør kunne ændre ved, at trusten anses for et selvstændigt retssubjekt.

SKATs begrundelse og svar
Vi har gennemgået jeres anmodning og kan tiltræde jeres opfattelse af, at 2009-trusten i skattemæssig henseende kan anses for et selvstændigt retssubjekt.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at trusten i lighed med en dansk fond selv er ejer af de tilførte aktiver og i henhold til trustaftalen selv hæfter for sine forpligtelser.

Endvidere er der lagt vægt på, at midlerne i trusten er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, og at trusten skal varetage et bestemt formål.

Endelig er der lagt vægt på, at trusten, som er stiftet i Amerika, i henhold til amerikansk ret udgør et selvstændigt retssubjekt."

Bindende svar afgivet 4. januar 2018
Den 4. januar 2018 bekræftede Selskab, Bindende svar 3, at den amerikanske trust, som As afdøde amerikanske mand oprettede i 2009, stadig efter 1. marts 2018 ville kunne betragtes som en selvstændig juridisk enhed efter danske regler.

Af de faktiske forhold fremgik følgende:
"Jeg skal i det hele henvise til SKAT´s svar af 1. marts 2013 på samme spørgsmål, idet min klient har oplyst, at faktum stadig er som beskrevet i den tidligere anmodning."

Den 8. juni 2019 oplyste rådgiver følgende:
Du har spurgt, om A er fuldt skattepligtig til Danmark.
Svaret er: Ja, jf. også at det står på side 3 i min anmodning.

Hvis du går ind og ser i hendes skattemappe, vil du også kunne se det - hun betaler millioner af kr. i dansk skat af sit eget US depot og sin US Roth stort set hvert eneste år.

Det fremgår af det nu vedtagne lovforslag med værnsreglen om "ledelsens sæde" for truster registreret i udlandet, at det skal vurderes, hvem der tager de daglige beslutninger. Du har derfor bedt om en beskrivelse af, hvilke opgaver hun varetager for trusten ud over at tage beslutninger om udbetalinger - f. eks. om investeringen af trustens kapital.

A har oplyst til mig, at hun ingen opgaver varetager for trusten. Hun kan overhovedet ikke blande sig i det daglige vedrørende trusten - herunder ville hun ikke kunne forhindre, hvis trustmanageren besluttede sig for at sælge trustaktiver. Dette fremgår også af vedhæftede aftale fra før hun flyttede tilbage til Danmark, hvorefter den daglige ledelse varetages af E i Bank of America som agent, jf. også § 4.10 i trustaftalen - det er ham, der varetager opgaverne for trusten.

Den 12. august 2019 oplyste rådgiver følgende:
Ifølge oplysninger modtaget fra USA beskattes 2009 trusten som et selvstændigt skattesubjekt: "The 09 trust is a tax paying entity in the US. It is not a transparent entity for US tax purposes."
Af trustaftalen for B 2009 Trust for C & D fremgår bl.a. følgende:
This Agreement is made and entered into by and between B of [USA], as Grantor and A of [USA], as Trustee.
The Grantor wished to establish a Trust, which will receive property, which the Grantor is transferring to this Trust now. The Grantor also wishes to have such Trust available to receive certain other assets as may from time to time be added hereto. The Trustee is willing to carry out the duties enumerated in this Agreement.

(…)

Part one: Identifications

1.01 Grantor. All references in this Agreement to "Grantor" shall mean B.

(…)

1.02 Trustee. A is the Trustee of any Trust created herein, except as provided in the Major Disaster Clause of Section 3.02 (2) (A) below. Such Trustee agrees that all property, originally or hereafter placed in this Trust shall be held, administered, and distributed by the Trustee as provides in this Agreement or in any amendment hereto. If A cannot serve as Trustee, then F of [France] is appointed trustee. If F cannot or refuses to serve then G, of [USA] shall be appointed trustee.

(…)

2.01 Funding. The Grantor or any other person may by an instrument in writing, by Will, or by naming the Trustee as beneficiary of life insurance or an Employee Benefit Plan, deliver to the Trustee additional assets acceptable to the Trustee. These additional assets shall be held, administered, and distributed pursuant to this Agreement.

2.02 Beneficiary's Right to Withdraw. To the extent any addition by gift (including the original addition) is made to the Trust, each Beneficiary may demand withdrawal, at any time from the date of addition until thirty (30) days after the date he receives written notice of such addition, of an amount equal to his proportionate part only (determined according to the number of Beneficiaries then living) of the market value (in the date of the gift) of the addition. However, the maximum aggregate amount which may be withdrawn by any Beneficiary any calendar year pursuant to his demand righs shall be limited in value at the time of withdrawal to the maximum amount which would not have been considered a release of a general power of appointment under Section 2041 (b)(2) of the Code if such demand had not been exercised and had lapsed during the same calendar year. (…)

3.01 Disposition of Trust Property

(1) Income and Principal. The Trustee shall have the power to accumulate all or part of the net income of the trust or to distribute all or part of the net income or principal to or for the benefit of the children born to the marriage of the Grantor and A, C & D, and their descendants, in order to provide for their health, support, maintenance, and education.

(2) Standards for Distribution. It is the Grantor' desire that, in determining which beneficiaries of the Trust shall receive distributions, the Trustee shall give preference to the needs of the beneficiaries in the following order: First to the children born to the marriage of the Grantor and A, C & D, and second, on a per stirpes basis, to the living children of a deceased child born to the marriage of Grantor and A., and third to the Grantor' other descendants. It is the Grantor' intention that the beneficiaries be enabled, insofar as possible, to maintain the standard of living to which they are accustomed. In determining what distributions, if any, should be made, the Trustee may (but is not directed to) take into consideration all other sources of income or principal available to each beneficiary. The Trustee may make unequel distributions among the beneficiaries, and no such distributions shall be taken into account upon final distribution of the Trust properties.

3.02 Termination of Trust

(1) Termination Distribution. At the time when the youngest then-living child born to the marriage of the Grantor and A has reached the age of fifty (50) years, or all have sooner died, the Trustee shall distribute all of the principal and undistributed income then remaining in the Trust to the survivor(s) of the children born to the marriage of the Grantor and A, outright and free of the trust. Should neither of the aforementioned children born to the marriage of the Grantor and A survive then such Terminating Distribution shall be made, on a per stirpes basis, to the then living children of adceased child born to the marriage of Grantor and A, free of trust. Should no such children of a deceased child born to the marriage of Grantor and A survive, such Termination Distribution shall be made, per stirpes, to the Grantor' other descendants, free of the trust and the Trust shall terminate. Should neither of the aforementioned children born to the marriage of the Grantor and A survive, in addition to the powers herein granted to the Trustee, the Trustee is hereby specifically authorized, in the trustee's sole discretion, to liquidate or sell any real property making up a portion of this trust and distribute such proceeds in accordance with this paragraph.
(2) Major Disaster. If the Grantor shall have no living descendants or if all of the Grantor descendants shall die before or at the final termination of the Trust as provided above, then:

(A) Grantor's Spouse Surviving. If the Grantor's Spouse, A, is alive when this Major Disaster Clause comes into effect, she shall resign as Trustee immediately and the principal and undistributed income of the Trust shall be held by F of [France] as successor Trustee, in trust for the benefit of such Grantor's Spouse, A. If F cannot or refuses to serve then G, of [USA] shall be appointed trustee. The Trustee shall have the power to distribute income or principal to A in the Trustee's sole and absolute discretion in order to provide for her health, support, maintenance, and education. Upon the death of A the principal and undistributed income shall be distributed in accordance with part (B) of this Major Disaster Clause.
(B) Grantor's Spouse Not Surviving. In the event the Grantor's Spouse, A, is not alive when this Major Disaster Clause comes into effect, and after her death, the Trustee shall distribute, outrigt and free of trust the portion of the remaining principal and undistributed income of the Trust to the […] Cancer Center, [USA] for a genetically targeted drug development fund for lung cancer.

3.03 Contingent Trust for Persons Less Than Age Thirty-Five. Notwithstanding the preceding provisions of this Agreement, this Section shall apply if any part of any Trust created in this Agreement would, upon termination of the Trust, be distributable to a beneficiary (other than a child born to the marriage of the Grantor and A) who has not reached his thirty-fifth (35th) birthday, and no other Trust is created in this Agreement for that beneficiary. If the Trustee in its sole discretion so elects, that portion shall be retained by the Trustee as a separate Trust for the benefit of the beneficiary. Until the beneficiary reaches his thirty-fifth (35th) birthday, the Trustee shall have the power to accumulate all or part of the income of that Trust or to distribute so much of the income and principal of that Trust to or for the benefit of the beneficiary as the Trustee, in its sole judgement and discretion, deems necessary for the health, support, maintenance, and education of the beneficiary. When the beneficiary reaches his thirty-fifth (35th) birthday, the Trustee shall distribute all of the then remaining principal and undistributed income of the Trust to the beneficiary. If the beneficiary dies before reaching his thirty-fifth (35th) birthday, the Trustee shall distribute the then remaining principal and undistributed income of the Trust to the estate of the beneficiary.

(…)

4.01 (15) Businesses. To start or to enter any business enterprise, or to continue to operate any business interest which become part of the Trust estate; to delegate all or part of the management thereof; to invest other funds of the Trust estate therein; to convert such business from one form (e.g. proprietorship, partnership, corporation, etc.) to another; to enlarge, diminish, or change the scope or nature of the activities of any business; to authorize the participatin and contribution by the business in any form of plan to benefit employees, … , and on such terms as the Trustee shall think fit.

(…)

4.10 Corporate Trustee. The powers and authorities to the Trustee shall not be limited by the fact that a Trustee is a trust company, bank, or financial institution, or a member of a group of affiliated entities under common control, and no Trustee shall be subject to limitations or restrictions imposed upon a trust company, bank, financial institution, bank holding company, or upon fiduciaries generally, with respect to the type of investment any such Trustee make of its own funds or of funds of others, including affiliated entities. Specifically (but not by way limitation), the Trustee may (a) retain, acquire, or otherwise deal in the capital stock or other securities of a Trustee or of a corporation for which a Trustee is registrar, transfer agent, or affiliate of the Trustee, such as a holding company; (b) deposit Trust funds with a Trustee of an affiliate of the Trustee as a bank; and (c) contract or otherwise enter into transactions with a Trustee as a bank of its affiliates or any other Trust for which it is acting as Trustee.

(…)

C er født i 1999 og D er født 2003.

A blev fuldt skattepligtig til Danmark den 15. juli 2011 og har siden været fuldt skattepligtig til Danmark.

Spørgers opfattelse og begrundelse
Da det er børnenes afdøde far, der var stifter og indskyder af alle aktiver i 2009, og trusten blev etableret, før han afgik ved døden, og han aldrig har boet i Danmark, er 2009 trusten ikke omfattet af fondsbeskatningslovens § 3 A.

Af samme årsag blev 2009 trusten ikke omfattet af den i 2015 indførte bestemmelse i ligningslovens § 16 K eller af ovennævnte lovs § 2, nr. 2. (Den sidste henvisning er til en ændring i ligningslovens § 16 K, stk. 1, i lov nr. 1723 af 27. december 2018.)
I § 2, nr. 3 i lov nr. 1723 af 27. december 2018, udvides ligningslovens § 16 K til også at omfattet stifterens og indskyderens ægtefælle, hvorved stk. 1 også skal finde anvendelse på trusts, som stiftes af en ægtefælle til den person, der flytter tilbage til Danmark. Da bestemmelsen imidlertid ifølge § 3, stk. 6, først får virkning for stiftelser og indskud, der foretages fra og med den 3. oktober 2018, får udvidelsen ingen betydning for 2009 trusten, da alle aktiverne er indskudt i 2009.

Det er endvidere vores opfattelse, at selv om vores klients børn (der er beneficiaries) er omfattet af kildeskattelovens § 1, skal de ikke betale 20 pct. i afgift af den årligt modtagne kapital udover 10.000 kr., jf. den i fondsbeskatningslovens § 3 B indsatte bestemmelse, da

Vores klients børn skal derfor på det tidspunkt, hvor de får midler fra trusten, beskattes af de modtagne beløb efter gældende regler som personlig indkomst.

Den nye bestemmelse i fondsbeskatningslovens § 3 C er endvidere ikke relevant for 2009 trusten, da:

Det er endelig vores opfattelse, at § 1, nr. 1, 4) i ovennævnte ændringslov ikke finder anvendelse på 2009 trusten, uanset at børnenes mor, A, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, er indsat som trustee i 2009 trusten.

Som det fremgår i vores anmodning om bindende svar, som er refereret i de vedlagte to bindende svar, har trustee ingen ejerbeføjelser over midlerne i trusten, og hun kan derfor ikke bestemme, hvem der skal have midlerne. Prioriteringen ligger fast.

Hun bestemmer ligeledes ikke, om - eller hvordan - midlerne skal investeres, eller om eksempelvis trustens sommerhus i USA skal sælges. Hun har således ingen indflydelse i trusten og kan heller ikke træffe overordnede eller daglige ledelsesbeslutninger vedrørende 2009 trusten.

Det er derfor vores opfattelse, at den daglige ledelse udelukkende foregår i USA, og at 2009 trusten derfor ikke skal opgøre en dansk skattepligtig indkomst og beskattes heraf fra og med 1. januar 2019, jf. § 3, stk. 3, i ovennævnte lov.

I høringssvar af 5. oktober 2019 gør rådgiver følgende gældende:
Så vidt ses mener Skattestyrelsen nu, at 2009 trusten hele tiden har været transparent, og at den derfor fra og med 1. januar 2019 vil være omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, således at trusten bliver skattesubjekt. Fra samme dato anses det senest indhentede bindende svar for vores klient ikke længere at gælde.

Skattestyrelsen vurderer, at den transparente trust har ledelsens sæde i Danmark, fordi vores klient er bosiddende i Danmark og er trustee med følgende rettigheder:

Hun kan beslutte:

Der henvises i den forbindelse til SKM2018.469.SR, hvorefter kapitalforvaltning ikke har karakter af ledelse, men er en særlig opgave udlagt til specialister med henblik på, at disse specialister foretager investeringer indenfor rammerne fastlagt i en kapitalforvaltningsaftale bestemt af den enkelte investeringsfonds ledelse.

Det er vores opfattelse, at det afgørende er, hvor beslutningerne reelt træffes - det er ikke nok, at vores klient bor i Danmark.

Som Skattestyrelsen skriver på side 23 i sit udkast, "..svarer vurderingen af, om en trust må anses for at have ledelsens sæde her i landet til den vurdering, der generelt foretages i forhold til selskaber og fonde. Afgørelsen af, om en trust m.v. har ledelsens sæde her i landet, beror således på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Der skal først og fremmest lægges vægt på, om beslutninger forbundet med den daglige ledelse træffes fra Danmark.".

Dette fremgår også af Den Juridiske Vejledning afsnit C.D.9.2 hvorefter: " Afgørelsen af, om en trust m.v. har ledelsens sæde her i landet, beror således på en konkret vurdering af de faktiske forhold med beslutningstagningen i selskabet".

"Der skal først og fremmest lægges vægt på, om beslutninger forbundet med den daglige drift træffes fra Danmark".

Det er efter vores opfattelse ikke nok til, at der kan statueres "ledelsens sæde" i Danmark, at trustee bor i Danmark - der skal også træffes afgørelser herom i Danmark, d.v.s., at der skal være en aktivitet. Det er således ikke en persons mulighed for at kunne tage beslutninger, der statuerer "ledelsens sæde" i Danmark - det er det forhold, at personen aktivt træffer sådanne beslutninger i Danmark.

I den forbindelse skal det gøres gældende, at der ikke er nogen ledelsesaktivitet i Danmark, idet trustee ikke træffer ledelsesbeslutninger fysisk i Danmark.

Vores klient, trustee, har indgået selve rammeaftalen i 2010, mens hun boede i USA, altså ikke i Danmark. Og, det eneste vores klient i den forbindelse har bestemt, er, at hun har krydset af i feltet, at investeringen skal være "balanced".

Da hun beslutter sig for at flytte tilbage til Danmark, underskrives der den 21/4 2011 en Investment Policy Statement (IPS) (igen med: "balanced) - altså 3 måneder før hun bliver fuldt skattepligtig til Danmark.

Ifølge trustmanageren opdateres sådanne IPS'er sædvanligvis hvert tredje år. I vores klients tilfælde er den i 2011 underskrevne IPS opdateret i 2015 og 2018.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at vi kan dokumentere, at IPS'erne er underskrevet i forlængelse af vores klients besøg hos svigerfamilien og venner i USA: Vores klient boede 20 år i USA, før hun vendte hjem til Danmark den 15/7 2011, og hun og børnene har siden tilbageflytningen været derovre hvert eneste år - oftest flere gange om året, så svigerfamilien kunne følge med i børnenes opvækst - og for at besøge venner derovre, da de fortsat har mange venner der.

Ifølge erklæring fra trustmanageren, skete opdateringen første gang i 2015, fordi banken indtil da måtte overveje, hvorvidt den fortsat kunne have hende som kunde (på grund af nye retningslinjer i banken for så vidt angår kunder bosiddende udenfor USA).

Da hun og hendes ene datter var derovre for at besøge familien i marts måned 2015, holdt vores klient og trustmanageren møde om dette på et hotel i [USA]. Det blev afklaret på mødet, at trustmanageren skulle bestræbe sig på at beholde 2007 trusten og 2009 trusten som kunde og uden ændringer.

Dette lykkedes, og da hun besøgte sin afdøde mands bror i juli 2015, mødtes hun efterfølgende med trustmanageren den 6. august 2015 på Hotel […], hvor hun underskrev den opdaterede aftale (der er uændret i forhold til 2011 aftalen - stadig bare "balanced" og intet andet).

Vores klient underskrev efterfølgende en opdateret aftale i 2018 (der er uændret i forhold til 2011 aftalen - stadig bare "balanced og intet andet), igen i forlængelse af et besøg hos svigerfamilien i USA. Hun mødtes i den forbindelse med trustmanageren E i [USA], i restauranten på […].

Som det ses, er der dermed ingen beslutninger foretaget i Danmark vedrørende:

Disse beslutninger er alle truffet fysisk i USA - der er aldrig truffet sådanne beslutninger i Danmark.

Da vores klient har underskrevet såvel den oprindelige rammeaftale, som de efterfølgende opdaterede IPS'er i forlængelse af besøg hos svigerfamilien og venner i USA - og opdateringerne kun sker med års mellemrum - har der ikke på noget tidspunkt været en daglig ledelse i Danmark. Vores klients rettighed med hensyn til, under hvilke betingelser trustmanageren skal forvalte trustens midler og hvilken risikoprofil trusten skal have, er dermed stedse udøvet fysisk i USA.

Det kan i øvrigt lægges til grund, at IPS'en også fremover vil blive opdateret, når hun alligevel er på besøg hos svigerfamilie eller venner i USA. Der er således ikke "ledelsens sæde" i Danmark, og trusten er ikke omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

For så vidt angår beslutning

skal det anføres, at efter vores opfattelse kan det ikke være afgørende for, om der er ledelsens sæde i Danmark, at trustee kan beslutte, om der skal foretages uddelinger fra trusten.

Ved den konkrete vurdering skal man se på, hvad trustens aktivitet er. Her er det investering i værdipapirer. Det må være trustens aktivitet ("drift"). Den daglige ledelse må derfor være beslutninger om "driften" = investeringerne - ikke beslutninger om uddelinger fra trusten.

2009 trust aftalen er i øvrigt ifølge vores klients oplysninger en standard US trust aftale, så uddelinger fra trusten er netop en af de ting en trustee i en US trust kan bestemme. Hvis Skattestyrelsens synspunkt er rigtigt, vil der i givet fald i alle de tilfælde, hvor der er tale om en US trustaftale med en trustee, der bor i Danmark, være ledelsens sæde i Danmark - det vil sige, at der ikke længere foretages en konkret vurdering (hvilket der står i den Juridiske Vejledning, at der skal). Der er dermed pr. definition ledelsens sæde her.

Det er vores opfattelse, at hvis der pr. definition er ledelsens sæde i Danmark - udelukkende fordi trustee bor her og har mulighed for at bestemme, om der skal foretages uddelinger fra trusten - må dette i givet fald anses at udgøre en sådan stramning af praksis, at der må udstedes et styresignal, før praksis kan anses for ændret.

Det er også vores opfattelse, at hvis en beslutning om uddelinger fra trusten pr. definition er en ledelsesbeslutning, skal denne aktivitet også udøves i Danmark, før der kan være ledelsens sæde her. Ledelsens sæde må kræve, at der aktivt er truffet en beslutning i Danmark om uddeling eller ej fra trusten.

Vores klient har oplyst, at der aldrig har været foretaget udlodninger fra 2009 trusten - det har slet ikke været overvejet, hvorvidt der skulle udloddes eller ej fra 2009 trusten. Der har således ikke været truffet nogen beslutninger herom - hverken i Danmark eller i USA.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at efter lov nr. 1723 af 27. december 2018 kan vores klients børns trust ikke anses for skattepligtig til Danmark.

Begrundelse
Skatteforvaltningen har i bindende svar af 4. januar 2018 bekræftet, at den amerikanske trust, som As afdøde amerikanske mand oprettede i 2009, stadig efter 1. marts 2018 ville kunne betragtes som en selvstændig juridisk enhed efter dansk skattepraksis.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, er et bindende svar bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som nævnt i skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år regnet fra spørgerens modtagelse af svaret.

Det bindende svar afgivet den 4. januar 2018 er således bindende for Skattestyrelsen i 5 år fra modtagelsen af det bindende svar. Skatteyderne, som er omfattet af svaret, er derimod ikke bundet af det bindende svar, og kan selvangive anderledes, det vil sige, at spørger kan selvangive som om, trusten er en transparent enhed.

Spørger kan vælge at påberåbe sig det bindende svar, hvorefter trusten skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt. I givet fald skal det undersøges, om ledelsens sæde er i Danmark. Hvis det er tilfældet, vil trusten være fuldt skattepligtig til Danmark efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Skattestyrelsen bemærker, at der i det tidligere bindende svar alene blev spurgt, om trusten var et selvstændigt skattesubjekt. Der var derfor ikke taget stilling til, om trusten var omfattet af den daværende fondsbeskatningslovs § 1, stk. 1, nr. 4.

Ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 er der med virkning for indkomstår, der påbegyndes fra og med den 3. oktober 2018 indført nye regler i bl.a. fondsbeskatningsloven, som kan have betydning for beskatning af trusten.

Lovændringen ændrer ikke på, hvordan en trust skal kvalificeres. Lovændringen påvirker derfor ikke det tidligere bindende svar, som fortsat er bindende for skattemyndighederne.

Spørger har som følge af lovændringen anmodet om bindende svar om, hvorvidt spørgers børns trust efter lov nr. 1723 af 27. december 2018 kan anses for ikke at være skattepligtig til Danmark.

Efter lovændringen omfattes en udenlandsk trust også af fondsbeskatningsloven, hvis trusten i Danmark anses for transparent og i udlandet anses for et selvstændigt skattesubjekt, hvis trusten har ledelsens sæde i Danmark.

I henhold til den nye fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, beskattes en udenlandsk trust således efter fondsbeskatningsloven 1) hvis trusten efter danske regler anses for et selvstændigt skattesubjekt og 2) hvis trusten efter danske regler anses for transparent, men efter reglerne i det land, hvor trusten er etableret, beskattes som et selvstændigt skattesubjekt. Det er i begge tilfælde en betingelse, at trusten har ledelsens sæde her i landet.

Der skal dog ikke ske beskatning efter fondsbeskatningsloven, hvis trustens indkomst beskattes efter ligningslovens § 16 K eller hvis der er betalt indskudsafgift af kapitalen efter fondsbeskatningslovens § 3 A, eller hvis der er betalt båndlæggelsesafgift efter fondsbeskatningslovens § 3 C.

Skattestyrelsen finder, at det først bør vurderes, om trusten har ledelsens sæde i Danmark.

Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet.

Ved vurderingen af ledelsens sæde skal der først og fremmest lægges vægt på beslutninger forbundet med den "daglige ledelse" af selskabet og derved stedet, hvor denne ledelsesfunktion udøves.

Ved bedømmelsen af, hvem der udøver den daglige ledelse, og hvor den ledelse foretages fra, kan der bl.a. lægges vægt på stedet, hvor der træffes beslutning om:

Hvis selskabets virksomhed er af en karakter, hvor der ikke er en faktisk daglig ledelse, fx fordi selskabets eneste aktivitet er at besidde aktier i andre selskaber (holdingselskab, investeringsselskab, trusts eller lignende), så må stedet, hvor de øvrige beslutninger vedrørende selskabets ledelse tages, være det sted, hvor selskabet har ledelsens sæde.

Det betyder, at hvis beslutningerne i fx et holdingselskab, et investeringsselskab eller en trust, der ikke er indregistreret i Danmark, reelt træffes i Danmark, så vil selskabet være hjemmehørende her i landet, uanset at der fx formelt er en direktion i udlandet, eller at bestyrelsesmøderne formelt afholdes i udlandet.

Henset til at A, der er bosiddende her i landet, er trustee, at det er trustee, som beslutter om der fx skal foretages uddelinger fra trusten, at det er trustee, som beslutter, hvilken trustmanager trusten skal anvende, at det er trustee, som kan fastsætte under hvilke betingelser trustmanageren skal forvalte trustens midler, og hvilken risikoprofil trusten skal have, er det Skattestyrelsens opfattelse, at trusten må anses for at have ledelsens sæde i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, kan det ikke bevirke, at trusten ikke har ledelsens sæde i Danmark, at A tidligere og også fremadrettet vil underskrive Investment Policy Statement, mens hun kortvarigt er i USA. Beslutningen om at underskrive Investment Policy Statement under ophold i USA, og andre daglige ledelsesbeslutninger, som der er i en sådan trust, sker til dagligt, når A er i Danmark. Desuden er det også en del af den daglige ledelse i en sådan trust fx at beslutte ikke at foretage uddelinger, men i stedet at akkumulere formuen til senere uddelinger.

Det fremgår endvidere af SKM2018.469.SR, at kapitalforvaltning grundlæggende ikke har karakter af ledelse, men er en særlig opgave udlagt til specialister med henblik på at disse specialister foretager investering inden for rammerne fastlagt i en kapitalforvaltningsaftale bestemt af den enkelte investeringsfonds ledelse.

Vælger spørger at påberåbe sig det tidligere bindende svar fra den 4. januar 2018, vil trusten således være fuldt skattepligtig til Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk.1, nr. 4.

Spørger kan også vælge ikke at påberåbe sig det bindende svar.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det derefter må vurderes, om trusten efter dansk praksis kan anses for et selvstændigt skattesubjekt eller transparent.

For så vidt angår trusts er der skabt en langvarig praksis, hvorefter fx udenlandske familietrusts i udgangspunktet kan tillægges skattesubjektivitet efter dansk skatteret, såfremt trustkapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifteren. Dette indebærer bl.a., at de til trusten overførte midler aldrig må kunne tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år. Dette gælder både trustens kapital og afkastet af denne. Dvs. at midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren helt er afskåret fra at råde over disse, se Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.B.2.15.2 om beskatning af udenlandske trusts.

Da trusten blev stiftet i 2009 var stifteren og hustruens børn begge under 18 år, og Skattestyrelsen forudsætter, at de også var hjemmeboende.

Efter Skattestyrelsens opfattelse var trusten fra stiftelsen transparent i forhold til stifteren, idet midlerne skulle tilfalde hans mindreårige hjemmeboende børn under 18 år, og han havde indsat sin hustru som trustee.

Er stifteren af en trust afgået ved døden, skal der foretages en vurdering af, om formuen i trusten kan anses for overgået til arvinger/begunstigede, således at vedkommende anses for at eje aktiverne direkte. Der skal foretages en selvstændig vurdering af, om den pågældende trust i forhold til den pågældende arving og begunstiget i trusten er et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2015.9.HR.

I den konkrete sag skete der ingen ændringer i trusten ved stifterens død, da de begunstigede i trusten allerede fra stiftelsen var begunstigede, og da stifterens daværende hustru allerede fra stiftelsen var indsat som trustee.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at trusten ved stifterens død overgik til at blive transparent i forhold til A henset til, at A var trustee, og at benificieterne var stifterens og As hjemmeboende mindreårige børn.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan denne sag ikke sammenlignes med SKM2018.612.LSR, da stifteren og trustee i denne sag var gift med hinanden på stiftelsestidspunktet, og da benificienterne var stifters og trustees fælles børn, som på stiftelsestidspunktet var mindreårige og hjemmeboende. I denne sag var det således trustee, som på stiftelsestidspunktet civilretligt kunne handle på børnenes vegne.

Trusten må således efter dansk skattepraksis anses for transparent i forhold til A og det er oplyst, at trusten i USA beskattes som et selvstændigt skattesubjekt.

Det sidste spørgsmål er, om trusten er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

En trust omfattes ikke af den nye fondsbeskatningslovs § 1, stk. nr. 4, hvis trustens indkomst beskattes efter ligningslovens § 16 K eller hvis der er betalt indskudsafgift af kapitalen efter fondsbeskatningslovens § 3 A, eller hvis der er betalt båndlæggelsesafgift efter fondsbeskatningslovens § 3 C. Ligningslovens § 16 K finder ikke anvendelse, da trusten efter dansk skattepraksis anses for transparent.

Der er ikke betalt indskudsafgift efter fondsbeskatningslovens § 3 A.

Fondsbeskatningslovens § 3 C finder heller ikke anvendelse, da der ikke er tale om båndlagt kapital, da A kan bestemme, om kapitalen skal akkumuleres eller anvendes, og i givet fald, hvornår den skal udbetales til benificienterne samt at hun kan skævdele.

Den pågældende trust anses således i udgangspunktet for transparent, men beskatningen skal konkret ske som om, at den pågældende trust var et selvstændigt skattesubjekt efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

I henhold til § 3, stk. 3 i lov nr. 1723 af 27. december 2018 har ændringen i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 4, virkning for indkomstår, der påbegyndes fra og med den 3. oktober 2018. For en trust, der som følge af ændringen, bliver skattepligtig til Danmark, anses aktiver og passiver for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien den første dag under dansk skattepligt. Selskabsskattelovens § 4 A finder tilsvarende anvendelse, idet den første dag under dansk skattepligt, jf. 1. pkt., anses for tilflytningstidspunktet.

Skattestyrelsen bemærker, at der ikke er taget stilling til, om benificienterne er omfattet af ligningslovens § 7 V, hvorefter udlodninger fra fonde, herunder udenlandske trusts, i visse situationer kun skal beskattes med 80 pct. af det modtagne beløb. Der er heller ikke taget stilling til, om A skal beskattes af det sommerhus, som trusten har stillet til hendes rådighed.

Skattestyrelsens bemærkninger til høringssvaret:
Det er rådgivers opfattelse, at det ikke er nok til at statuere "ledelsens sæde" i Danmark, at trustee bor i Danmark - der skal også træffes afgørelser i Danmark, det vil sige, at der skal være en aktivitet. Det er således ikke en persons mulighed for at kunne tage beslutninger, der statuerer "ledelsens sæde" i Danmark - det er det forhold, at personen aktivt træffer sådanne beslutninger i Danmark. Rådgiver oplyser, at alle Investment Policy Statement blev underskrevet i forlængelse af, at A var i USA. Alle beslutninger vedrørende hvilken trustmanager trusten skal anvende, under hvilke betingelser trustmanageren skal forvalte trustens midler, og hvilken risikoprofil trusten skal have, er således, ifølge rådgiver, ikke foretaget i Danmark.

Det er således rådgivers opfattelse, at den daglige ledelse ikke sker i Danmark, da A også fremadrettet vil underskrive Investment Policy Statement, når hun er i USA.

Det er rådgivers opfattelse, at det ikke kan være afgørende for, om der er ledelsens sæde i Danmark, at trustee kan beslutte, om der skal foretages uddelinger. Efter rådgivers opfattelse, skal man se på, hvad trustens aktivitet er. Efter rådgivers opfattelse er det investering i værdipapirer, der er trustens aktivitet. Den daglige ledelse må derfor efter rådgivers opfattelse være beslutninger om "driften" = investeringerne - ikke beslutninger om uddelinger fra trusten.

Efter Skattestyrelsens opfattelse har trusten ledelsens sæde i Danmark, uanset at trustee A har underskrevet alle Investment Policy Statement, mens hun var på besøg i USA. Ved vurderingen af ledelsens sæde, er det den daglige ledelse, som er afgørende, og underskrivelse af Investment Policy Statement, er en meget lille del af den daglige ledelse. Den væsentligste daglige ledelse består i løbende at vurdere, hvem der skal være investment manager og om der skal foretages uddelinger eller om kapitalen skal akkumuleres.

A, som er bosiddende og fuldt skattepligtig til Danmark, er den eneste som bestemmer, hvordan trustens midler skal investeres, og hvordan trustens midler skal anvendes.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, skal der ved vurderingen af, om bl.a. en trust har ledelsens sæde i Danmark, lægges vægt på den daglige ledelse (det vil sige den løbende ledelse). A har således løbende mulighed for at tage beslutninger om investeringer. Det er også en ledelsesmæssig beslutning ikke at ændre det eksisterende set-up.

At A har valgt at akkumulere midlerne i stedet for at foretage uddelinger, betyder ikke, at der ikke foretages ledelsesmæssige beslutninger om dette i Danmark. At vælge ikke at foretage uddelinger, er også en ledelsesmæssig beslutning. Det er et valg, som man ikke kan se, men det er alligevel et ledelsesmæssigt valg.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at når A, som er fuldt skattepligtig til Danmark, fordi hun er bosiddende i Danmark, står for den daglige ledelse af trusten, så har trusten ledelsens sæde i Danmark.

Der er ved vurderingen henset til, at A er trustee i trusten, at A foretager alle beslutninger, herunder hvordan midlerne skal investeres og om der skal foretages uddelinger.

Trusten har således ledelsens sæde i Danmark uanset, at A har underskrevet alle Investment Policy Statement i USA.

Rådgiver anfører, at det er rådgivers opfattelse, at hvis der pr. definition er ledelsens sæde i Danmark - udelukkende fordi trustee bor her og har mulighed for at bestemme, om der skal foretages uddelinger fra trusten - må dette anses at udgøre en sådan stramning af praksis, at der må udstedes et styresignal, før praksis kan anses for ændret.

Af den juridiske vejledning 2019-2 afsnit C.D.9.1.5.2 fremgår bl.a. følgende:
"Hvornår har en udenlandsk trust ledelsens sæde i Danmark?

For at en trust m.v. kan anses for at have ledelsens sæde i Danmark, er det afgørende, at den daglige ledelse af trusten sker her i landet. Vurderingen af, om en trust må anses for at have ledelsens sæde her i landet, svarer til den vurdering, der generelt foretages i forhold til selskaber og fonde.

Afgørelsen af, om en trust m.v. har ledelsens sæde her i landet, beror således på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet.
Der skal først og fremmest lægges vægt på, om beslutninger forbundet med den daglige ledelse træffes fra Danmark.

Den udenlandske trust m.v. vil derfor ofte blive anset for at have ledelsens sæde i Danmark, når administrator har kontor eller er bosiddende i Danmark"

Den vurdering Skattestyrelsen har anvendt i denne sag, er efter Skattestyrelsens opfattelse, helt i overensstemmelse med det, som står i Den juridiske vejledning. Efter Skattestyrelsens opfattelse er der således ikke tale om en stramning af praksis.

Skattestyrelsen finder derfor fortsat, at trusten har ledelsens sæde i Danmark.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse."

Af trustvedtægterne for B 2009 Trust for C & D fremgår endvidere:

"(….)

PART FOUR: POWERS OF TRUSTEE

4.01 General Powers. The trustee shall have the following powers:

(…)

(10) Employment of Agents. To employ such brokers, bank custodians, investment counsel, attorneys, and other agents or servants, and to delegate to them such duties, rights, and powers of the Trustee for such period as the Trustee shall think fit; and to pay such persons reasonable compensation out of the Trust estate, all regardless of whether any such person or entity is (or is a partner, employee, or employer of or is owned by) a beneficiary or trustee hereunder."

Repræsentanten har på et møde i Skatteankestyrelsen oplyst, at man vil påberåbe sig det bindende svar af 4. januar 2018, hvor SKAT har bekræftet, at trusten betragtes som et selvstændigt skattesubjekt.

Klagerens opfattelse
Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at Skatterådets afgørelse ændres således, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Til støtte herfor er følgende anført:

"Påstande
Principalt gøres det gældende, at 2009 trusten ikke kan anses at have "ledelsens sæde" her i landet.

Det er vores opfattelse, at der for det første ikke kan statueres "ledelsens sæde" i Danmark udelukkende på grundlag af, at "trustee" bor her i landet.

Til støtte herfor, skal det anføres:

For så vidt angår ledelsens sæde, står der i afsnit 2.2.2 i cirkulære nr. 82 af 29/5 1997 om ledelsens sæde for fonde omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4 (dengang, ikke-transparente fonde), at det forhold: "At et flertal af fondens bestyrelsesmedlemmer er hjemmehørende i Danmark vil således ikke nødvendigvis medføre, at fonden vil blive anset for hjemmehørende i Danmark, såfremt det godtgøres, at beslutninger forbundet med fondens daglige ledelse faktisk træffes i udlandet".

I bemærkningerne til lovændringen af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, som nu udvides til at omfatte såvel transparente som ikke-transparente trusts med ledelsens sæde i Danmark, hvis de betragtes som selvstændige skattesubjekter i udlandet, står der kun, at trusts ofte vil blive anset for hjemmehørende i Danmark, hvis trustens administrator er bosiddende her i landet - der står ikke "altid" - så det forhold, at trustee bor i Danmark, er ikke nok til at statuere "ledelsens sæde" her.

Når 2009 trusten efter lov nr. 1723 af 27. december 2018, er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, indebærer det derfor efter vores opfattelse, at trustee ud over at bo her også aktivt skal træffe de ledelsesmæssige beslutninger i Danmark, for at trusten kan have "ledelsens sæde" her efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Der står samtidig i bemærkningerne til lovforslaget, at der skal foretages en konkret vurdering - og at formålet med bestemmelsen er at undgå dobbelt ikke-beskatning.

For det andet er det vores opfattelse, at Skatterådets fortolkning af bestemmelsen for så vidt angår typen af ledelsesmæssige beslutninger - kombineret med inddragelse af ikke-valg - medfører, at den konkrete vurdering, der ifølge forarbejderne skal foretages, reelt bliver ikke-eksisterende:

Som det nævnes på side 13 i afgørelsen, er der ikke en daglig ledelse i Danmark (!), og der skal derfor ifølge Skatterådet i sådanne trusts lægges vægt på beslutninger om, hvordan trustens midler skal investeres, og hvordan trustens midler skal anvendes. Den type beslutninger, som Skatterådet lægger vægt på, er netop de beslutninger, som en trustee pr. definition skal træffe, hvorfor der som udgangspunkt bliver ledelsens sæde i Danmark, når trustee bor her.

Det er vores opfattelse, at hvis der skal lægges vægt på den type beslutninger, bliver det afgørende, hvor disse beslutninger træffes:

Beslutning om investeringer
Vores klient har oprindeligt besluttet, mens hun boede i USA (hvor hun i øvrigt har boet fra 1998 - 2011), at hun var nødt til at overlade forvaltningen af trustens midler til professionelle Bank of America - hun havde ingen forudsætninger for at forvalte midlerne. Denne beslutning er ikke ændret efterfølgende. Så der er aktivt foretaget et valg i USA, herunder om risikoprofilen og at det var langsigtet investering - i mindst 10 år.

Det er på ingen måde vores klients egen beslutning, at der skal tages stilling til den oprindeligt i USA indgåede lnvestment Policy Statement med 3 års interval - det er udelukkende Bank of Americas interne klientpolitik, der medfører dette.

Det er dokumenteret med flybilletter, hotelkvitteringer og underskrevne daterede aftaler (lnvestment Policy Statement), at forlængelsen af lnvestment Policy Statement med cirka 3 års interval er sket, når vores klient og hendes børn alligevel har været derovre, jf. bilag 2a - bilag 8.

De er i USA flere gange hvert år, så børnenes amerikanske bedsteforældre kan se deres børnebørn. Valget om ikke at ændre noget i aftalerne, er aktivt truffet ved møder i USA med trustmanageren fra Bank of America.

Skatterådet mener - modsat os - at den del, der foregår i USA, ikke er den væsentligste del, men at det, at "der træffes" ikke-valg løbende i Danmark, vejer tungere end de aktive valg i USA

Når Skatterådet inddrager ikke-valg i fortolkningen af bestemmelsen, vil der - på grund af det tidsmæssige aspekt for så vidt angår løbende ikke-valg i 365 dage om året - altid blive "ledelsens sæde" i Danmark i truster uden en daglig ledelse, men hvor trustee bor i Danmark. Den konkrete vurdering er dermed overflødig.

I øvrigt skal vi henvise til den vedlagte erklæring fra 2009 trustmanageren i Bank of America, jf. bilag 9. Bank of America har "complete investment authority over the account", indtil vores klient efter cirka 3 år, skal underskrive en ny lnvestment Policy Statement. Vores klient kan dermed ikke umiddelbart blande sig i trustmanagerens investeringer i den 3-årige periode.

Det er vores opfattelse, at den konkrete vurdering af, om der er "ledelsens sæde" her i landet ikke kan baseres på "valg man ikke kan se"/passivitet - der skal noget mere til - noget aktivt - ellers giver passiv formuepleje generelt også ledelsens sæde her i landet. Vi mener ikke at have set afgørelser på, at passiv formuepleje giver ledelsens sæde her i landet efter fondsbeskatnings lovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Hvis Skatterådet har ret i sin fortolkning, bliver resultatet, at både i de tilfælde, hvor trustee bor i Danmark og aktivt træffer valg her - og i de tilfælde, hvor trustee bor her, men kun træffer aktive valg i udlandet, bliver der ledelsens sæde i Danmark efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4.

Allerede på grund af det tidsmæssige aspekt - løbende manglende valg/passivitet i 365 dage om året - overfor aktive valg foretaget under ophold i udlandet - vil der i sidstnævnte tilfælde altid være ledelsens sæde i Danmark, i såvel transparente som ikke-transparente trusts omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, når trusten ikke har en daglig ledelse.

Dermed ender det med, at allerede fordi trustee bor i Danmark, er der ledelsens sæde i Danmark, jf. at det pr. definition er trustees opgave at forvalte trustmidlerne på bedste måde for de begunstigede og at udlodde midlerne.

Det er ikke det, der står i ovennævnte cirkulære eller i bemærkningerne til lov nr. 1723 af 27. december 2018.

Skatterådet ser bort fra den konkrete vurdering.

Beslutninger om udlodninger
En trustees opgave er pr. definition at udlodde trustmidlerne.

Det ligger fast i henhold til trustaftalen, hvem der kan udloddes til. Det er ikke vores klients beslutning.

Der er aldrig aktivt truffet beslutning om udlodning - hverken dengang vores klient boede i USA, eller i den tid hun har boet i Danmark.

Hvis Skatterådet har ret i at løbende "valg man ikke kan se"/manglende valg vedrørende udlodning af trustens midler, skal tillægges vægt - vil disse ikke-valg altid veje tungere end et aktivt valg af udlodning (en trustee træffer ikke hele tiden beslutning om at udlodde) - og der vil altid være ledelsens sæde i Danmark, i såvel transparente som ikke-transparente trusts omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, når trusten ikke har en daglig ledelse, og trustee bor i Danmark, jf. at det pr. definition er trustees opgave at forvalte trustmidlerne på bedste måde for de begunstigede og at udlodde midlerne.

Dermed ender det med, at allerede fordi trustee bor i Danmark, er der ledelsens sæde i Danmark, jf. at det pr. definition er trustees opgave at forvalte trustmidlerne på bedste måde for de begunstigede og at udlodde midlerne.

Skatterådet bortfortolker således i det hele den konkrete vurdering, hvilket der ikke er belæg for i bemærkningerne til lov nr. 1723 af 27. december 2018. Hvis lovgiver havde ment, at der ikke skal foretages en konkret vurdering, ville der have stået i bemærkningerne, at der anses at være ledelsens sæde i Danmark, hvis trustee bor i Danmark.

Formålet med lov nr. 1723 af 27. december 2018
Formålet med den udvidede § 1, stk. 1, nr. 4, var ifølge bemærkningerne at ramme dobbelt "ikke beskatning".

2009 trusten bliver ifølge det oplyste fra USA beskattet i USA med progressive skatteprocenter mellem 10 % - 30 % på de forskellige typer værdipapirer, som trusten har investeret i. Der er ikke tale om dobbelt "ikke-beskatning", jf. bilag 10.

2009 trusten ligger dermed fuldstændig udenfor det formål, som den udvidede bestemmelse i fondsbeskatningsloven skulle inddrage under dansk beskatning.

Hvis en trust som 2009 trusten må anses at have ledelsens sæde i Danmark, vil alle truster uden en daglig ledelse, men hvor trustee bor i Danmark, blive anset for at have ledelsens sæde her i landet.

Subsidiært gøres det gældende, at hvis Landsskatteretten finder, at 2009 trusten i det foreliggende tilfælde må anse at have ledelsens sæde i Danmark, kan den tidligst have ledelsens sæde i Danmark 1. januar 2019, hvor der med lov nr. 1723 af 27. december 2018 blev skabt sikker hjemmel til at beskatte truster (både for så vidt angår transparente truster og ikke-transparente truster).

Det gøres i den forbindelse gældende, at lovgiver ikke har ønsket at lovgive med tilbagevirkende kraft.

Vi skal her henvise til, at beskatningen af 2009 trusten skal ske ud fra indgangsværdierne på 2009 trustens aktiver pr. 3. oktober 2018, hvor lovforslaget blev fremsat, jf. Skatteministeriets svar til FSR, der spurgte, hvordan indgangsværdier skal fastsættes for trusts, der allerede har ledelsens sæde i Danmark på det tidspunkt, hvor loven i givet fald får virkning fra.

Skatteministeriet svarede: "I den situation, hvor en trust har ledelsens sæde i Danmark, men bliver skattepligtig som følge af de foreslåede regler, vil aktiver og passiver skulle anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på fremsættelsestidspunktet. Dette vil blive præciseret i et ændringsforslag til 2. behandlingen.", jf. bilag 11, 11a og 11b.

I § 3, nr. 8, i betænkning af 6. december 2018, står der derfor: "..en præcisering af, hvordan man behandler en trust, der har eller får ledelsens sæde i Danmark i perioden fra og med den 3. oktober og til og med det første indkomstår, som reglerne får virkning for."

Landsskatterettens afgørelse
Sagen for Landsskatteretten angår spørgsmålet om, hvorvidt B 2009 Trust for C & D efter lov nr. 1723 af 27. december 2018 kan anses for skattepligtig til Danmark.

Af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, der er indsat ved lov nr. 1723 af 27. december 2018, fremgår, at fonde, truster og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, er skattepligtige i henhold til fondsbeskatningsloven, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden, trusten eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret. En trust, der efter udenlandske regler må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men som efter danske regler ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, omfattes endvidere af bestemmelsen, hvis trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, jf. 1. pkt. 1. og 3. pkt. gælder dog ikke, hvis trustens indkomst beskattes efter ligningslovens § 16 K, hvis der er betalt indskudsafgift af kapitalen efter § 3 A, eller hvis der er betalt båndlæggelsesafgift efter § 3 C.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 og trådte i kraft den 1. januar 2019, med virkning fra og med den 3. oktober 2018, jf. § 3, stk. 2.

Ved vurderingen af, hvorvidt trusten er skattepligtig i henhold til fondsbeskatningsloven, er det afgørende, om trusten kan anses at have ledelsens sæde her i landet. Afgørelsen heraf beror på en konkret vurdering af sagens faktiske forhold, jf. bestemmelsens forarbejder.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. LFF 2018-10-03 nr. 27, fremgår bl.a.:

"(….)

For at en trust har ledelsens sæde her i landet, er det afgørende, at den daglige ledelse af trusten sker her i landet. Vurderingen af, om en trust må anses for at have ledelsens sæde her i landet, svarer til den vurdering, der generelt foretages i forhold til selskaber og fonde. Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror herefter på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på den daglige ledelse af selskabet.

Et selskab vil derfor ofte blive anset for at have ledelsens sæde i Danmark, når direktionen har sæde her, eller når selskabets hovedsæde er beliggende her i landet. I det omfang bestyrelsen forestår den reelle daglige ledelse af selskabet, er stedet for bestyrelsens sæde af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet har ledelsens sæde i Danmark.

Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes der er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår den daglige ledelse af selskabet, eller i tilfælde hvor beslutningerne er truffet forud for den formelle afholdelse af bestyrelsesmøde. Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. (…).

En trust har ikke på samme måde en ledelse, og den vil derfor ofte blive anset for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, hvis trustens administrator (trustee) har sæde her i landet. Det betyder eksempelvis, at hvis en administrator har kontor i Danmark og her træffer beslutninger om trustens ledelse, vil dette sted udgøre ledelsens sæde. Ligeledes kan en konkret vurdering føre til, at administrators bopæl i Danmark udgør ledelsens sæde."

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a.:

"(…)

Hvorvidt trusten har ledelsens sæde i Danmark, skal vurderes efter de tilsvarende regler om ledelsens sæde for selskaber og fonde. Efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, skal der ved afgørelsen af, om en fonds ledelse har sæde her i landet, først og fremmest lægges vægt på, om beslutninger forbundet med den daglige ledelse træffes fra Danmark. Fonden eller den selvejende institution vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark. Hvorvidt ledelsen har sæde her i landet er en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med, hvor og hvem der tager beslutningerne i fonden eller den selvejende institution. Fonden eller den selvejende institution vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når fondens administrator har kontor eller er bosiddende her i landet. Tilsvarende vil en trust ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, hvis trustens administrator har kontor eller er bosiddende her i landet."

Trusten blev stiftet den 21. januar 2009, og efter det oplyste er der ikke efterfølgende foretaget yderligere indskud af midler til trusten, hvorfor ligningslovens § 16 K ikke finder anvendelse. Det er oplyst, at der ikke er betalt indskudsafgift efter fondsbeskatningslovens §§ 3 A og § 3 C.

Klageren blev fuldt skattepligtig til Danmark den 15. juli 2011.

Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet.

Det fremgår bl.a. af vedtægterne, at klageren er trustee i trusten, og har beføjelser til at akkumulere alle eller dele af trustens indtægter, samt til at foretage uddelinger til de begunstigede.

Det fremgår af bl.a. vedtægternes punkt 4.01 (10), at trustee har mulighed for at ansætte mæglere, bankforvaltere, investeringsrådgivere og advokater, og at trustee kan vælge at videredelegere sine forpligtelser, rettigheder og beføjelser til disse.

Når der henses til, at det er trustee, der alene har beføjelser til at beslutte, om der skal ske akkumulering af trustens indtægter, og om der skal ske uddeling af trustens midler til de begunstigede, finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at trustee må anses for at udgøre den daglige ledelse i B 2009 Trust for C & D.

Af den fremlagte Investment Services Agreement, som trustee har indgået med Bank of America, fremgår, er der valgt en balanceret investeringsprofil, og Bank of America har fuldstændige investeringsbeføjelser over trustens konto. På den baggrund kan Bank of America ikke anses for at udgøre den daglige ledelse i trusten, da Bank of America ikke er tildelt nogen ledelsesmæssige kompetencer i trusten, men blot har beføjelser til at foretage investeringer inden for rammerne fastlagt i Investment Services Agreement. I forhold til trusten må Bank of America anses for at udøve kapitalforvaltning inden for de fastlagte rammer, der ikke har karakter af ledelse. Der kan henvises Skatterådets bindende svar af 28. august 2018, offentliggjort i SKM2018.469.SR.

Når henses til, at klageren er bosiddende i Danmark og har beføjelser til at forvalte trustens indtægter og beslutte, om der skal ske uddeling af trustens midler til de begunstigede eller ej, finder Landsskatteretten efter en samlet konkret vurdering, at B 2009 Trust for C & D har ledelsens sæde i Danmark, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4. Det forhold, at trustee har underskrevet Investment Policy Statements i USA kan ikke føre til andet resultat, da beslutningen herom må anses for reelt at være truffet af trustee forud for møderne i USA.

Ved klagebehandlingen af et bindende svar kan Landsskatteretten alene træffe afgørelse for så vidt angår spørgsmål, Skatterådet ved afgivelsen af det bindende svar har truffet afgørelse om, jf. skatteforvaltningslovens § 11. På den baggrund kan Landsskatteretten ikke tage stilling til om, der er tale om beskatning med tilbagevirkende kraft.

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets afgørelse.