Dokumentets metadata

Irsk investeringsinstitut, transparent, beskatning af danske investorer, overenskomstbeskyttelse

Der blev spurgt til, om A inklusiv dennes subfunds skulle anses for skattemæssigt transparente efter en dansk skatteretlig vurdering.

Derudover blev der spurgt til, om de bagvedliggende investorer kunne påberåbe sig overenskomstfordele i relation til udbytter af danske aktier oppebåret gennem den pågældende transparente enhed.

Skatterådet bekræftede, at A og dennes sub funds skulle anses for skattemæssigt transparente, samt at de bagvedliggende investorer kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse, såfremt de i øvrigt opfyldte alle betingelserne for at være berettiget hertil.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at A og de eksisterende samt fremtidige underliggende sub-fonde i dansk skattemæssig henseende anses som skattemæssigt transparente enheder?
2. Såfremt Spørgsmål 1 besvares bekræftende, bedes Skatterådet bekræfte, at dette indebærer, at indkomst, som indtjenes i A og underliggende sub-fonde, beskattes hos danske investorer uden hensyn til, om indkomsten udloddes eller ej, ligesom indkomst, der indtjenes af A i forhold til danske investorer, bevarer samme karakter og kilde, f.eks. at As udbytteindtægter også anses som udbytteindtægter hos investorerne?
3. Såfremt Spørgsmål 1 besvares bekræftende, bedes Skatterådet bekræfte, at udenlandske investorer i A anses for direkte at have modtaget indkomst fra danske kilder, som A og underliggende sub-fonde har tjent, og at det som følge heraf er den enkelte udenlandske investor, der anses som udbyttemodtager og dermed kan opnå de fordele, som følger af danske dobbeltbeskatningsoverenskomstaftaler?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er et irsk investeringsinstitut etableret som en såkaldt "Common Contractual Fund". I det følgende redegøres nærmere for As karakteristika mv. samt funktioner udøvet af administrationsselskab, depositar mv.

A

A er omfattet af UCITS-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF). UCITS-direktivet er implementeret i irsk ret i form af "European Communities (Undertakings for Collective Investment in Transferable Securities) Regulations 2011". I Irland kan UCITS-fonde blandt andet etableres i form af "common contractual funds".

A er en open-ended umbrella fund registreret ved Irlands Central Bank (svarende til det danske Finanstilsyn) med tilladelse til at fungere som en UCITS omfattet af de reguleringer, som følger heraf i henhold til intern irsk ret, og hvor der med tilladelse fra Irlands Central Bank kan oprettes forskellige sub-fonde (svarende til afdelinger).

Formålet med A er at investere midlerne i A gennem de etablerede sub-fonde. Administrationsselskabet er ansvarligt for at investere sub-fondenes midler i værdipapirer af forskellig karakter på vegne af investorerne som medejere af sub-fondene.

A er et aftalebaseret sameje oprettet ved aftale, "the Deed" ("aftalegrundlaget), indgået mellem administrationsselskabet, H1 ("manager"), og depositaren, H2 ("depositar"). Aftalen fungerer som grundlag for kontraktforholdet og regulerer også forholdet mellem investorerne, Manager og Depositar. Manager skal forvalte As aktiver som foreskrevet i aftalen og i irsk lovgivning. A forvaltes af Manager på vegne af investorerne, hvis rettigheder er repræsenteret af "units" i A.

A er en såkaldt "unincorporated entity" med fem sub-fonde. Hverken A eller sub-fondene er selvstændige juridiske personer, og er tillige transparente i irsk skattemæssig henseende. A og sub-fondene er således ikke skattepligtige af hverken indkomst eller kapitalgevinster på de underliggende aktiver. Der indeholdes ikke udbytteskat af uddelinger til investorerne.

Eftersom der er tale om en samejeordning, anses investorerne skattemæssigt som ejere af en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver. Investorerne anses derfor for at oppebære indkomster og udgifter i de sub-fonde, der investeres i, og beskattes heraf uanset, om den pågældende indkomst udbetales eller ej. For så vidt angår gevinster på de underliggende aktiver, beskattes investorerne dog først i forbindelse med indløsning af deres units.

Manager udsteder units i A (eller dens relevante sub-fond), hvis værdi opgøres ved at dividere indre værdi i As aktiver (eller den relevante sub-fonds aktiver) med antallet af udestående units. Der foreligger således ikke nogen aktiekapital. Units har ikke nogen nominel værdi og er inden for hver sub-fond berettiget til en forholdsmæssig andel af indtægter, og i forbindelse med ophør af en sub-fond giver hver unit ret til en forholdsmæssig andel af likvidationsudbetalingen.

Alene "eligible investors" må erhverve units i A. Køb af ejerandele i en sub-fond gennemføres ved at følge den procedure, der er fastlagt i aftalegrundlaget. Investorer, der ønsker at købe ejerandele i en sub-fond, skal fremsende en ansøgningsblanket til Manageren, der bekræfter, at investoren opfylder betingelserne for investering i sub-fonden samt andre dokumenter, der måtte kræves fremsendt af Manageren.

Der udstedes ikke fysiske certifikater til dokumentation for investors ejerskab af A. Ejerskab af units dokumenteres ved at påføre investors navn i en ejerfortegnelse.

Investorerne hæfter ikke personligt, men kun med deres indskud. Ejerandelene i sub-fonde er ikke omsættelige, hvilket medfører, at investorerne ikke er berettiget til at afstå disse til tredjemand. I stedet har investorerne ifølge aftalegrundlaget for A ret til, inden for minimumsindløsningsbetingelserne, at kræve deres ejerandele indløst ned til et beløb svarende til mindstekravet til investering. Der er dog regler, der begrænser indløsning af enheder i visse situationer, for eksempel når en stor andel af Unitholders ønsker at indløse samme dag. Med undtagelse af sådanne situationer har A ikke ret til at nægte eller udsætte indløsning.

Der er ingen stemmeret forbundet med ejerskab i A, og der afholdes ikke investormøder.

I hver sub-fond kan der være forskellige andelsklasser ("andelsklasser"). Hver andelsklasse er oprettet til investorer med samme skatteprofil, således at rettigheder i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster og øvrig skattebehandling er ens for investorer i samme andelsklasse.

For hver sub-fond vil der være en separat beholdning af aktiver, der alene investeres til fordel for investorerne i den pågældende sub-fond.

A har ikke egen ledelse eller ansatte, da A ikke er en juridisk enhed. A administreres af et managementselskab, der er ansvarligt for at lede A i overensstemmelse med reglerne på området. A kan ikke selvstændigt erhverve rettigheder og påtage sig forpligtelser. Manager er bemyndiget til at købe, sælge, udstede, udveksle og modtage investeringer og andre rettigheder. Manager kan endvidere binde A og indgå aftaler på vegne af A og dets subfonde. Manager kan oprette og lukke subfonde og inddele subfondene i andelsklasser. Manager kan også uddelegere sine opgaver, men vil i givet fald fortsat være ansvarlig herfor. Manager kan udpege Investment Managers til hver sub-fond.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1: Kan Skatterådet bekræfte, at A og underliggende sub-fonde i dansk skattemæssig henseende anses som skattemæssigt transparente enheder?

Det er vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares bekræftende, således at A og dennes sub-fonde skal anses som transparente i dansk skattemæssig henseende.

Efter Den juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.3 ses der, ved vurderingen af om en enhed er skattemæssigt transparent eller ej, på en række momenter. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed. Desuden vurderes en række øvrige forhold, herunder investorernes hæftelse, fordeling af overskud og likvidationsudlodning, om enheden har vedtægter, om der udarbejdes regnskab, om der er særskilte foreningsorganer, om der er mulighed for at udvide medlemskredsen, om enheden har indskudskapital, hæftelse mv.

For at andele i enheden kan være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, skal enheden dog som en grundlæggende forudsætning være en juridisk person. Der henvises i den forbindelse til Kammeradvokatens notat af 5. februar 2015 "Den Skattemæssige behandling af værdipapirfonde", hvor Kammeradvokaten konkluderer, at værdipapirfonde formentlig skal anses som selvstændige skattesubjekter. Kammeradvokaten underbygger konklusionen dels af, at der er en række karakteristika ved værdipapirfonde, der taler for civilretligt at kvalificere en værdipapirfond som en selvstændig juridisk enhed, samt dels af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 1.

For så vidt angår kvalifikationen som selvstændig juridisk enhed, anfører Kammeradvokaten, at værdipapirfonde på en række punkter besidder egenskaber, der kvalificerer til selvstændighed i økonomisk og retlig henseende.

Ved Styresignal af 24. februar 2016, 15-3267163, annoncerede Skattestyrelsen en ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde. I styresignalet anfører Skattestyrelsen, at Skattestyrelsen har ændret sin opfattelse af den skattemæssige behandling af værdipapirfonde, således at disse fremover i udgangspunktet skal anses for selvstændige skattesubjekter. For så vidt angår udenlandske enheder, bemærker Skattestyrelsen i styresignalet, at den skattemæssige kvalifikation af en enhed i henhold til dansk ret skal afgøres efter dansk ret. I det omfang der er tale om en udenlandsk værdipapirfond, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond, vil der dermed være tale om en enhed, der er begrænset skattepligtigt til Danmark af de indkomstarter, der er nævnt i selskabsskattelovens § 2, det vil sige, at den også vil skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Skattestyrelsen anfører, at der skal foretages en vurdering efter de almindelige praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selskab eller forening mv., der er omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1. På baggrund af en gennemgang af kriterierne er det Skattestyrelsens opfattelse, at en dansk værdipapirfond fremover skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan anses for et investeringsselskab, jf. selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 19.

Skattestyrelsens konklusion må hvile på en forudsætning om, at en værdipapirfond civilretligt er en juridisk person, idet dette, jf. Kammeradvokaten ovenfor, er en betingelse for at være omfattet af selskabsskatteloven, og idet dette er en betingelse for, at andelene er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Der foreligger tre bindende svar vedrørende kvalifikation af irske CCF'er,

SKM2017.183.SR, SKM2017.723.SR og SKM2018.515.SR, idet det bemærkes, at Skatterådet i den sidste afgørelse afviste at udtale sig om sub-fondene. Der foreligger desuden to bindende svar vedrørende britiske ACS'er, der i høj grad minder om irske CCF'er, SKM2017.604.SR og SKM2017.628.SR. I alle bindende svar når Skattestyrelsen frem til, at de pågældende investeringsinstitutter i dansk skattemæssig henseende skal anses for transparente enheder. Skattestyrelsen finder i de pågældende bindende svar, at der er afgørende forskelle på CCF'erne og ACS'erne på den ene side og danske værdipapirfonde på den anden side.

I SKM2017.183.SR og SKM2017.723.SR udtalte Skattestyrelsen i begge afgørelser følgende, hvilket også blev tiltrådt af Skatterådet:

"For så vidt angår værdipapirfonde, er SKAT af den opfattelse, at en dansk værdipapirfond i udgangspunktet skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. Skatterådets afgørelse den 15. december 2015, SKM2016.6.SR. Den pågældende Skatterådsafgørelse er udtryk for en praksisændring, jf. SKM2016.98.SKAT.

For at være omfattet af nævnte praksisændring skal der være tale om en enhed, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond. Den omhandlede irske investeringsenhed (A) er omfattet af UCITS-direktivet, men er i modsætning til en dansk værdipapirfond en aftalebaseret enhed, hvor investorerne opnår medbestemmelse og medejerskab til de underliggende aktiver. Da den irske investeringsenhed desuden ikke kan påtage sig forpligtelser mv., er SKAT enig med repræsentanten i, at den pågældende enhed ikke er organiseret som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret, jf. selskabsskattelovens § 1, idet den omhandlede irske investeringsenhed savner den for skatteretsevne fornødne selvstændighed."

De i de bindende svar omhandlede CCF'er har begge samme juridiske karakteristika som A i nærværende anmodning som nærmere beskrevet ovenfor under "Sagens faktiske forhold og oplysninger om dispositionen".

Vi kan i relation til SKM2018.515.SR, hvori Skatterådet afviste at afgive et bindende svar vedrørende de underliggende sub-fund på grund af utilstrækkelige oplysninger, oplyse at de underliggende sub-fonde, B, C, D, E og F, alle har samme juridiske karakteristika og struktur som beskrevet for umbrella fonden A. Der forventes at blive etableret flere "sub-funds", hvoraf nogle antages også at ville investere i danske aktier. Skatterådet kan i denne forbindelse lægge til grund, at nye "sub-funds" vil blive etableret med samme juridiske karakteristika og struktur som de nuværende "sub-funds" og A. På den baggrund er det vores opfattelse, at sub-fondene i A skal kvalificeres på samme vis som umbrella fonden A.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "ja".

Ad spørgsmål 2: Såfremt Spørgsmål 1 besvares bekræftende, bedes Skatterådet bekræfte, at dette indebærer, at indkomst, som indtjenes i A og underliggende sub-fonde, beskattes hos danske investorer uden hensyn til, om indkomsten udloddes eller ej, ligesom indkomst, der indtjenes af A i forhold til danske investorer, bevarer samme karakter og kilde, f.eks. at As udbytteindtægter også anses som udbytteindtægter hos investorerne?

Ved investering i skattetransparente enheder anses investorerne i skattemæssig henseende som direkte ejere af en forholdsmæssig andel af alle aktiver og forpligtelser i den transparente enhed svarende til deres ejerandel i enheden. En beskatning af enhedens indtjening skal dermed ske hos den enkelte investor, som var investeringen af investor foretaget direkte i de underliggende aktiver. Den skattemæssige transparens indebærer også, at udlodninger fra den transparente enhed ikke anses for udbytte i skattemæssig henseende.

Når A anses for skattemæssigt transparent, skal beskatningen af As overskud ske forholdsmæssigt hos danske investorer af det forholdsmæssige afkast, som de har erhvervet ret til på samme måde, som hvis de selv havde ejet en forholdsmæssig andel af As aktiver direkte, og uden hensyn til om indkomsten udloddes eller ej. Det betyder tilmed, at indkomst indtjent i A bevarer samme karakter og kilde for de danske investorer.

Det er derfor vores opfattelse, at indkomst, som A indtjener, beskattes hos danske investorer uden hensyn til, om indkomsten udloddes eller ej, ligesom indkomsten bevarer samme karakter og kilde.

Som følge heraf er det vores opfattelse, at Spørgsmål 2 skal besvares bekræftende med "ja".

Ad spørgsmål 3: Såfremt Spørgsmål 1 besvares bekræftende, bedes Skatterådet bekræfte, at udenlandske investorer i A anses for direkte at have modtaget indkomst fra danske kilder, som A og underliggende sub-fonde har tjent, og at det som følge heraf er den enkelte udenlandske investor, der anses som udbyttemodtager og dermed kan opnå de fordele, som følger af danske dobbeltbeskatningsoverenskomstaftaler?

Ved investering i transparente enheder anses investorerne i skattemæssig henseende som direkte ejere af en forholdsmæssig andel af alle aktiver og forpligtelser i den transparente enhed svarende til deres ejerandel i enheden. En beskatning af enhedens indtjening skal dermed ske hos den enkelte investor, som var investeringen af investor foretaget direkte i de underliggende aktiver. Den skattemæssige transparens indebærer også, at udlodninger fra den transparente enhed ikke anses for udbytte i skattemæssig henseende.

Da A efter danske skatteregler skal anses som en skattemæssigt transparent enhed, skal indtjeningen fra investeringer foretaget af A beskattes på investorniveau, som var investeringerne foretaget direkte af den udenlandske investor i de underliggende aktiver.

De udenlandske investorer i A anses derfor for direkte at have indtjent en forholdsmæssig del af fx udbytter fra danske aktier, når såvel Irland som Danmark anser A for skattemæssigt transparent.

Det er vores opfattelse, at indtjening fra danske kilder, som A tjener, beskattes direkte hos udenlandske investorer efter de regler, der gælder for den enkelte investor, med det formål at opnå fordelene ved danske dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Som følge heraf er det vores opfattelse, at Spørgsmål 3 skal besvares bekræftende med "ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A og de eksisterende samt fremtidige underliggende sub-fonde i dansk skattemæssig henseende anses som skattemæssigt transparente enheder.

Begrundelse

Efter dansk skatteret anses udenlandske enheder, der organisatorisk svarer til enheder omfattet af selskabsskattelovens § 1, for at være selvstændige skattesubjekter med skatteretsevne. Kvalificeres den udenlandske enhed derimod som en skattemæssigt transparent enhed efter en dansk skatteretlig vurdering, anses investorer, der selv har skatteretsevne i øvrigt, for direkte at eje en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver i den udenlandske enhed.

I udgangspunktet følger den skatteretlige kvalifikation af en enhed den civilretlige kvalifikation. Dvs. at hvis en enhed er organiseret i civilretlig selskabsform som en juridisk person med handleevne, retsevne og partsevne, vil den i udgangspunktet også anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering.

For så vidt angår værdipapirfonde er Skattestyrelsen af den opfattelse, at en dansk værdipapirfond i udgangspunktet skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. Skatterådets afgørelse den 15. december 2015, SKM2016.6.SR. Den pågældende Skatterådsafgørelse er udtryk for en praksisændring, se Den juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.10.12. For at være omfattet af nævnte praksisændring skal der være tale om en enhed, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond.

For så vidt angår aftalebaserede udenlandske enheder, hvor der foreligger en samejekontrakt, af hvilken det fremgår, at investorerne ejer en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver, har Skatterådet i flere afgørelser fundet, at disse enheder ikke falder ind under Skatterådets praksis vedrørende værdipapirfonde, da de ikke organisatorisk svarer fuldt ud til en dansk værdipapirfond, se herunder SKM2017.723.SR, der netop omhandler en irsk investeringsfond med sub-fonde, der blev anset for skattemæssigt transparente efter en dansk skatteretlig vurdering.

Den i anmodningen omhandlede irske investeringsenhed (A) og dennes sub-fonde er i modsætning til en dansk værdipapirfond aftalebaserede enheder, hvor investorerne på baggrund af en samejeaftale anses for at eje en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver. Da den irske investeringsenhed og dennes sub-fonde endvidere ikke har selvstændig retsevne, handleevne eller partsevne mv., er Skattestyrelsen enig med repræsentanten i, at den pågældende enhed og dennes sub-fonde ikke er organiseret som selvstændige skattesubjekter efter dansk skatteret, jf. selskabsskattelovens § 1.

På baggrund heraf indstiller Skattestyrelsen, at spørgsmålet besvares bekræftende, således at den omhandlede irske investeringsenhed og dennes sub-fonde anses for at være skattemæssigt transparente enheder.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Såfremt Spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskedes det bekræftet, at dette indebærer, at indkomst, som indtjenes i A og underliggende sub-fonde, beskattes hos danske investorer uden hensyn til, om indkomsten udloddes eller ej, ligesom indkomst, der indtjenes af A i forhold til danske investorer, bevarer samme karakter og kilde, f.eks. at As udbytteindtægter også anses som udbytteindtægter hos investorerne.

Begrundelse

I spørgsmål 1 er det indstillet, at den pågældende irske investeringsenhed og dennes sub-fonde skal anses for skattemæssigt transparente efter en dansk skatteretlig vurdering.

Skattestyrelsen er herefter enig med repræsentanten i, at beskatningen af afkast og indtægter fra aktiver hos eventuelle danske investorer i den pågældende enhed og/eller dennes sub-fonde skal ske på baggrund af disses forholdsmæssige andel af de underliggende aktiver, som om investorerne ejede en forholdsmæssig andel af aktiverne direkte. Indtægter og afkast af de underliggende aktiver bevarer således også kildeart og karakter i relation til investorerne, selvom de ligger i investeringsfonden, og udbytte til investeringsfonden henføres derfor skattemæssigt til eventuelle danske investorer med en forholdsmæssig andel svarende til disses ejerandel i den pågældende enhed.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Såfremt Spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at udenlandske investorer i A anses for direkte at have modtaget indkomst fra danske kilder, som A og underliggende sub-fonde har tjent, og at det som følge heraf er den enkelte udenlandske investor, der anses som udbyttemodtager og dermed kan opnå de fordele, som følger af danske dobbeltbeskatningsoverenskomstaftaler.

Begrundelse

Det fremgår af artikel 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland, at overenskomsten finder anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en eller begge de kontraherende stater. Ifølge artikel 4 betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium.

For at være omfattet af den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst og dermed kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse skal der være tale om en person, der er hjemmehørende i en eller begge de kontraherende stater, herunder liable to tax. For så vidt angår overenskomstbeskyttelse i relation til modtagelse af udbytter skal investorerne tillige være retmæssig ejer af udbytterne i overenskomstmæssig forstand (beneficial owner), jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10.

Spørgsmålet om retmæssig ejer af udbytte i henhold til overenskomstens artikel 10 er en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særligt med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen. Det er således centralt for vurderingen, at udbyttet ikke er bestemt til at blive ført videre fra den umiddelbare udbyttemodtager til eksempelvis et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det vil som udgangspunktet være kvalifikationen af den udbyttemodtagende enhed i den stat, hvor enheden er hjemmehørende (domicilstaten), der er afgørende for, om den pågældende enhed er en enhed, som kan påberåbe sig overenskomstbeskyttelse. Danmark forbeholder sig dog retten til at vurdere, om enheden er retmæssig ejer samt liable to tax.

Det fremgår af sagens oplysninger, at den pågældende investeringsenhed og dens sub-fonde ikke anses for selvstændige skattesubjekter i Irland. Af begrundelsen til spørgsmål 1 fremgår, at investeringsfonden og dens sub-fonde tillige anses for skattemæssigt transparente efter en dansk skatteretlig vurdering.

Det er derfor i udgangspunktet de bagvedliggende investorer, der er begrænset skattepligtige og rette udbyttemodtager af udbytte af danske aktier efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. § 1, stk. 1, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, forudsat at der er tale om en juridisk eller en fysisk person mv. De pågældende investorer vil derudover kunne påberåbe sig beskyttelse i henhold til de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark som kildeland i forhold til udbytte oppebåret igennem den irske investeringsfond og dennes subfonde, såfremt investorerne opfylder betingelserne i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst i øvrigt, herunder om de pågældende investorer er retmæssig ejer af udbyttet og liable to tax.

Under forudsætning af, at investorerne som anført opfylder alle betingelserne for at være berettiget til overenskomstfordele, indstilles det, at spørgsmålet besvares bekræftende. Det bemærkes, at der alene er spurgt til udenlandske investorer.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens begrundelse og indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

Praksis

SKM2018.515.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en irsk fond skulle anses som skattemæssigt transparent i henhold til dansk skatteret. Spørgsmålet vedrørende sub-fundene blev afvist.

Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at en dansk investor i fonden kunne påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og de respektive kildelande, forudsat at betingelserne i de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt var opfyldt.

SKM2017.723.SR

Skatterådet bekræftede, at en irsk Common Contractual Fund (CCF) og dens subfunde efter dansk skatteret ansås for en transparent enhed. Skatterådet bekræftede desuden, at indkomst, som indtjenes i CCF'en, beskattes hos danske investorer uden hensyn til om indkomsten udloddes eller ej. Skatterådet bekræftede tillige, at udenlandske investor i CCF'en ansås for direkte at have modtaget indkomst fra danske kilder, og at det som følge heraf var den enkelte udenlandske investor, der ansås som udbyttemodtager. Skatterådet bekræftede afslutningsvist, at indkomst, der indtjenes i CCF'en i forhold til danske og udenlandske investorer, bevarede samme karakter og kilde, fx at CCF'ens udbytteindtægter også ansås for udbytteindtægter hos investorerne.

SKM2017.183.SR

Skatterådet fandt, at et irsk CCF, der er omfattet af UCITS-direktivet, skulle anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler.

SKM2016.6.SR

Skatterådet fandt, at en svensk værdipapirfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, der svarede til en dansk enhed omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Da værdipapirfonden herefter skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt, skulle gevinst og tab beskattes hos de danske investorer efter ABL § 19.

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde

Ny praksis

Skattestyrelsen har ændret sin opfattelse af den skattemæssige behandling af værdipapirfonde, således at disse fremover i udgangspunktet skal anses for selvstændige skattesubjekter.

Værdipapirfonde er den danske betegnelse for institutter for kollektiv investering i værdipapirer, der benævnes investeringsfonde i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (herefter UCITS IV-direktivet).

Det følger af den civilretlige lovgivning, at UCITS etableret som værdipapirfonde ikke kan anses for selvstændige juridiske personer, jf. investeringsforeningslovens § 8, stk. 1, 2. pkt. Skattestyrelsen har som følge af den civilretlige kvalifikation af værdipapirfonde hidtil antaget, at værdipapirfonde tillige er skattemæssigt transparente enheder.

Der skal efter Skattestyrelsens opfattelse foretages en vurdering efter de almindelige praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selskab eller forening mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, se Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.3. Listen er ikke udtømmende.

Skattestyrelsen finder på baggrund af en fornyet overvejelse, at denne vurdering medfører, at danske værdipapirfonde i udgangspunktet vil være selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Dette skyldes, at ingen af investorerne hæfter personligt, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at værdipapirfonden har selvstændige vedtægter (fondsbestemmelser), at der foreligger særskilte regnskaber, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at en dansk værdipapirfond fremover skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Skattestyrelsen bemærker, at værdipapirfonde også vil kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 5c.

I forbindelse med at værdipapirfonden skifter status fra transparent til et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, skal investors andele i værdipapirfonden anses for afstået til handelsværdien, jf. ABL § 33, stk. 7, jf. stk. 1, på tidspunktet for virkningen af praksisændringen, se nedenfor. Der skal således ske en opgørelse af gevinst og tab på investors andel af de underliggende aktiver, og der skal ansættes nye indgangsværdier på investors investeringsbeviser.

For så vidt angår udenlandske enheder bemærkes, at den skattemæssige kvalifikation af en enhed i henhold til dansk ret, skal afgøres efter dansk ret. I det omfang der er tale om en udenlandsk værdipapirfond, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond, vil der dermed være tale om en enhed, der er begrænset skattepligtig til Danmark af de indkomstarter, der er nævnt i SEL § 2.

Vælger værdipapirfonden beskatning efter reglerne for minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 5c, anses overgangen ikke for en afståelse, jf. ABL § 33, stk. 8.

Derudover vil der for danske investorer skulle ske beskatning efter reglerne i ABL § 19 af investeringer i en udenlandsk værdipapirfond, der er et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2016.6.SR, med mindre der er tale om et minimumsbeskattet investeringsinstitut.

Endvidere er det Skattestyrelsens opfattelse, at værdipapirfonde, der er selvstændige skattesubjekter, som udgangspunkt vil få ledelsens sæde i Danmark, hvis de administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. SEL § 1, stk. 6. Dette er en følge af, at en værdipapirfond ikke selv har ledelsesorganer, og at alle dispositioner derfor træffes af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

Praksisændringen vedrørende værdipapirfonde, der anses for selvstændige skattesubjekter, finder anvendelse fra datoen for Skatterådets afgørelse den 15. december 2015, SKM 2016.6.SR. Dette gælder alene, såfremt der er tale om en ændring i begunstigende retning. I disse tilfælde anses overgang efter ABL § 33, stk. 7, for at være sket pr. 15. december 2015. Hvis der er tale om en ændring i bebyrdende retning, har ændringen virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen af dette styresignal. I disse tilfælde anses overgang efter ABL § 33, stk. 7, for at være sket på datoen for offentliggørelse af styresignalet. Styresignalet blev offentliggjort den 24. februar 2016.

For så vidt angår udenlandsk registrerede værdipapirfonde, der fremover får ledelsens sæde i Danmark, som følge af at disse administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, får ændringen virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen af styresignalet. Styresignalet blev offentliggjort den 24. februar 2016.

Bemærk

Skattestyrelsen finder, at det har afgørende betydning, at værdipapirfonde har et managementselskab, der agerer på vegne af alle investorer, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.D.1.1.3 Andre selskaber

[…]

Hvad er en enhed

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

[...]

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1 og 2

Bekendtgørelse nr.115 af 3. november 2015 af overenskomst af 26. marts 1993 med Irland til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller i begge de kontraherende stater

Artikel 3, stk. 1, litra e

Almindelige definitioner

Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

Artikel 4, stk. 1

Skattemæssigt hjemsted

I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat.

[…]

Artikel 10

Udbytte

1. a) Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til en person, der er hjemmehørende i Irland, kan beskattes i Irland;

b) I tilfælde, hvor udbyttets retmæssige ejer er et selskab (der ikke er et interessentskab), der direkte ejer mindre end 25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab, eller en fysisk person, kan skat også pålignes i Danmark i henhold til lovgivningen i Danmark på bruttobeløbet af udbyttet med en sats, der ikke kan overstige 15 pct.;

c) Medmindre bestemmelsen i litra b) i dette stykke finder anvendelse, skal udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og hvis retmæssige ejer er en person hjemmehørende i Irland, være fritaget i Danmark for enhver skat, der kan pålignes udbytter.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.

[…]

7. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som betales af selskabet, med mindre udbyttet betales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det betalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

Praksis

SKM2020.535.SR

Skatterådet bekræftede, at den pågældende britiske ACS og dennes sub funds skulle anses for skattemæssigt transparente, samt at de bagvedliggende investorer - fortrinsvist bestående af institutionelle investorer etableret i Storbritannien - kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse, idet det blev lagt til grund, at investorerne opfyldte alle betingelserne for at være berettiget til overenskomstfordele.