Dokumentets metadata

Skattepligt til Danmark - Fraflytning - Indsætninger på konto - Forkortet ligningsfrist - Grov uagtsomhed

Sagen angik for det første, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2016 og 2017, for det andet om sagsøgeren var skattepligtig af en række beløb, der blev indsat på hans fars konto, og for det tredje om skattemyndighederne havde overholdt ligningsfristen for indkomståret 2016.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde påvist eller sandsynliggjort, at hans skattepligt til Danmark skulle være ophørt i indkomstårene 2016 og 2017.

Efter sagsøgerens forklaring lagde retten til grund, at de omhandlede indbetalinger til sagsøgerens fars bankkonto vedrørte sagsøgeren. Efter bevisførelsen kunne det imidlertid ikke lægges til grund, at der var tale om lån til sagsøgeren, herunder at en del af midlerne skulle være videreformidlet som lån til andre.

Retten fandt således ikke, at de af sagsøgeren givne oplysninger støttedes af sagens dokumenter, hvorfor fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for 2016 var omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, om ekstraordinær genoptagelse som følge af grov uagtsomhed, og den forkortede ligningsfrist fandt derfor ikke anvendelse, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 534/2013.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A

(advokat Phillipp Nanning Quedens)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Josefine Farver Kronborg)

Afgørelse truffet af præsident:

Christian Lundblad

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt 20. april 2020. Sagen vedrører prøvelse af Skatteankestyrelsens afgørelse af 20. januar 2020 om skattepligt og udenlandsk indkomst.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at den af Skatteankestyrelsen den 20. januar 2020 trufne afgørelse ophæves med den retsvirkning, at sagsøgers skattepligtige indkomst for 2016 nedsættes med kr. 541.212,00 og for 2017 nedsættes med kr. 1.890.035,00 eller i alt med kr. 2.431.247,00.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Skatteankestyrelsen/Landsskatterettens afgørelse af 20. januar 2020 fremgår:

"…

Faktiske oplysninger

Klageren har ikke selvangivet indkomst i 2016 og 2017.

Klageren er blevet registreret som skatteophørt til Danmark den 15. oktober 2015. Klageren modtog derfor ikke en årsopgørelse i 2016 og 2017.

lfølge Det Centrale Person Register er klageren registreret som, udrejst den 19. januar 2017 til Storbritannien. I årene forud for den registrerede udrejse var klageren i perioden 8. september 2014 -19. januar 2017 registreret med ukendt adresse. I perioden 20. januar 2013 - 8. september 2014 var klageren registreret med adresse på Y1-adresse. I forbindelse med registreringen af sin udrejse og nye adresse i Storbritannien på Y2-adresse, oplyste klageren en kontaktadresse her i landet på Y3-adresse. Klagerens far er registreret med bopæl på Y3-adresse. Ifølge de indberettede oplysninger i 2016 og 2017 (R-75), var klageren registreret som primær bruger (ikke ejer) af en BMW 116 personbil med stelnr. (red.tekst fjernet) i perioden 27. september 2013 - 8. februar 2019. Klageren havde i 2016 og 2017 2 bankkonti i F1-bank. Klageren havde ifølge de indberettede oplysninger forfalden gæld til det offentlige på ca. 800.000 kr., ligesom han havde betydelig forfalden gæld til banker og andre långivere.

Den 11. januar 2017 blev klageren ansat som administrerende direktør i G1-virksomhed. Klageren er registreret som fratrådt som direktør den 2. marts 2018. Samme dato blev klageren igen registreret som tiltrådt som direktør i G1-virksomhed. G1-virksomhed (tidligere (red.tekst fjernet) er ifø1ge Det Centrale Virksomheds Register stiftet den 10. juli 2013 af advokat NK under navnet G2-virksomhed med en kapital på 80.000 kr. Selskabets første regnskabsår løb fra stiftelsen til 31. december 2014. Den 24. oktober 2018 blev selskabet registreret med c/o adresse hos advokat NS, Y4-adresse. G1-virksomhed' s har fravalgt revision. I perioden 16. januar 2014 - 2. februar 2018 har G1-virksomhed haft adresse i Y5-adresse.

Klageren var direktør i selskabet fra 11. januar 2017 - 2. marts 2018.

Ifølge årsrapporten for (red.tekst fjernet) for 2013/2014 er selskabets formål at drive udlåns- og investeringsvirksomhed og at formidle ind- og udlån samt dermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed. G1-virksomhed er associeret med fø1gende selskaber:

G3-virksomhed. (UK)

G4-virksomhed

G5-virksomhed ( under konkurs)

G6-virksomhed (under konkurs)

G7-virksomhed ( under konkurs)

G8-virksomhed (under konkurs) G9-virksomhed (nu (red.tekst fjernet))

G4-virksomhed' formål er administration, gældsrådgivning samt anden beslægtet virksomhed. Indtil den 11. januar 2017 drev dette selskab virksomhed under navnet (red. tekst fjernet) er stiftet af G10-virksomhed, Y6-adresse den 6. marts 2014 med en kapital på 50.000 kr. Direktør ved stiftelsen var advokat NS. Den 11. januar 2017 fratrådte advokat NS som direktør og A tiltrådte som direktør. G4-virksomhed har til formål at yde gældsrådgivning samt anden efter direktionens skøn beslægtet virksomhed. I perioden 7. marts 2014 -12. juni 2018 havde selskabet adresse på Y5-adresse. Den 10. juli 2019 er selskabet registreret med e/o adresse hos A, Y7-adresse.

G5-virksomhed (under konkurs) er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister stiftet af G10-virksomhed (nu Advokatfirmaet G10-virksomhed under tvangsopløsning) den 18. marts 2014 med en kapital på 50.000 kr. Selskabet har i 2016 og 2017 haft adresse på Y5-adresse. I 2018 havde selskabet har c/o adresse hos A, Y4-adresse

G6-virksomhed (under konkurs) er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister stiftet af G10-virksomhed den 25. august 2014 med en kapital på 50.000 kr. Selskabet havde i 2016 og 2017 adresse på Y5-adresse. I 2018 havde selskabet c/o adresse hos A, Y4-adresse.

G7-virksomhed ( under konkurs) er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister stiftet af G10-virksomhed den 25. august 2014 med en kapital på 50.000 kr. Selskabet har i 2016 og 2017 haft adresse på Y5-adresse. I 2018 har selskabet har c/o adresse hos A, Y4-adresse, G8-virksomhed (under konkurs) er if01ge Det Centrale Virksomhedsregister stiftet af G10-virksomhed den 25. august 2014 med en kapital på 50.000 kr. Selskabet havde i 2016 og 2017 adresse på Y5-adresse. I 2018 havde selskabet c/o adresse hos A, Y4-adresse G5- G8 - virksomhed har til formål at drive investeringsvirksomhed. Selskaberne har fravalgt revision. A har påtegnet selskabernes årsrapporter for 2017 som dirigent.

G9-virksomhed er stiftet af G10-virksomhed den 25. august 2014 med en kapital på 50.000 kr. Advokat NS var tegningsberettiget direktør fra stiftelsen til 11. januar 2017, hvor OB tiltrådte. Den 2. februar 2018 fratrådte OB som direktør og KT tiltrådte som direktør. Den 2. februar 2018 fratrådte KT som direktør og A, Storbritannien tiltrådte som direktør. Selskabet har i 2018 haft c/o adresse hos A, Y4-adresse. Den 10. juli 2019 er c/o adressen ændret til A, Y7-adresse.

G5- G8 - virksomhed-5 ApS har fravalgt revision. G1-virksomhed foretog i årene 2014-2017 indberetninger i henhold til dagældende skattekontrollovs § 8 P af renteudgifter og gæld på 110 navngivne personer for et beløb på i alt 7.803.908 kr. I 2017 omfatter de indberettede beløb kun renteudgifter for 84 personer. Restgælden for de 84 personers gæld til G1-virksomhed er pr. 31. december 2017 indberettet med 0 kr.

SKAT påbegyndte i 3 kvartal 2015 en undersøgelse af grundlaget for disse indberetninger. Ved en afgørelse af l. maj 2018 underkendte Skattestyrelsen de indberettede renteudgifter. Landsskatteretten har ved en afgørelse af 26. februar 2019 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, Landsskatterettens afgørelse har sagsnr. 18-0005485.

Skattestyrelsen indhentede i forbindelse med sagen bankkontoudtog af bl.a. G1-virksomhed's og G4-virksomhed's bankkonti fra de kontoførende banker for årene 2014 - ultimo 2017. Ved gennemgangen af de modtagne bankkontoudtog konstaterede Skattestyrelsen, at der var overført kontante midler fra G1-virksomhed's og G4-virksomhed's bankkonti til bankkonti tilhørende klagerens far i F2-bank. Ved en efterfølgende gennemgang af klagerens fars konti i F2-bank konstaterede Skattestyrelsen, at der var indsat penge fra andre selskaber, ligesom der var indsat penge benævnt "fakturaer". Skattestyrelsen indhentede hos F2-bank detaljer om transaktioner foretaget i Danmark. Oplysningerne blev modtaget den 30. januar 2019. I 2016 var der 874 transaktioner i Danmark, herunder 812 betalinger og 62 kontante hævninger. Tid og stedet for transaktionerne er specificeret i Skattestyrelsens bilag A, B og C. Bilagene indeholder også en specifikation af transaktioner i 2017.

Den første transaktion i 2016 og i 2017 er hhv. den 8. januar 2016 og den 2. januar 2017. I 2017 var der 625 transaktioner, herunder 484 betalinger og 141 kontante hævninger. Fordelt på dage i 2016 og 2017 er kortet i Danmark anvendt i hhv. i 204 og 202 dage. 110 af de kontante hævninger i Danmark er fortaget på Y8-kommune. Visa/Dankortbetalingerne er gennemført i området omkring (red.tekst fjernet)

Kortet er anvendt i England i dagene 15. -17. april 2016 og den 17. februar 2017 og i dagene 20-21 april 2017.

Skattestyrelsen har i bilag F på baggrund af bankkontoudtog opgjort overførsler fra G1-virksomhed's bankkonto til klagerens fars bankkonti i perioden 13. april 2016 -20. december 2016 pa i alt 455.270 kr. Der er tale om overførsler af runde kronebeløb på mellem 2.000 kr. og 49.600 kr. Teksten ifø1ge bankkontoudtog er (Red.tekst fjernet) eller (red.tekst fjernet). I perioden 18. maj 2016 - 10. juni 2016 er der overført 2 beløb på hhv. 742 kr. og 13.000 kr. fra G4-virksomhed. Teksten ifølge bankkontoudtoget er "Refusion af udlæg" og (Red.tekst fjernet). Den 4. maj 2016 er der fra G3-virksomhed til klagerens fars konto overført 30.000 kr. med bogføringsteksten (Red. tekst fjernet). I perioden 18. maj 2016 - 5. oktober 2016 er der f.eks. indsat 4.000 kr., 11.200 kr., 15.000 kr. og 4.500 kr. som betaling for fakturaer.

Skattestyrelsen har endvidere undersøgt klagerens G11-virksomhed-opslag (Skattestyrelsens bilag O). Det fremgår heraf, at klageren har bijobbet som DJ i 2016 og 2017 pa forskellige steder i Danmark.

På et møde med Skattestyrelsen den 13. september 2018 med deltagelse af klageren, klagerens repræsentant KJ fra G12-virksomhed blev det aftalt, at klageren skulle fremlægge en lejekontrakt fra England, dokumentation for leveomkostninger i England og dokumentation for rejser mellem England og Danmark. Skattestyrelsen modtog ikke de aftalte oplysninger. På medet oplyste klageren, at han anvendte sin fars Visa-/Dankort, pin-kode og netbank i F2-bank, kontonummer X1-konti. På mødet oplyste klageren, at hans far ikke havde noget at gøre med transaktionerne pa den omhandlede konto i F2-bank. På mødet blev det aftalt, at klageren skulle fremsende et regneark vedrørende ind- og udbetalingerne på kontoen samt det retlige grundlag for de beløb, der ifølge klagerens oplysninger var overført til 3. mand. Skattestyrelsen modtog ikke de aftalte oplysninger. Klageren medvirkede i foråret 2019 i et TV-program, (red. tekst fjernet). Programmet havde titlen (red. tekst fjernet). Klageren blev interviewet til programmet af Tv-værten SM. Resume af programmets indhold er vedlagt som Skattestyrelsens bilag H.

Den 3. maj 2019 sendte Skattestyrelsen forslag om at ændre klagerens indkomst for 2016 og 2017. Skattestyrelsen har beskattet klageren af følgende overførsler og indsætninger pa klagerens fars konto, jf. Skattestyrelsens bilag F og G.

Som bilag til klagen til Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant fremsendt ejerbøgerne for hhv. "G1-virksomhed og G4-virksomhed. Den fremlagte ejerbog for G4-virksomhed er påført CVR-nr. ...11. G1-virksomhed's CVR-nr. er påført cvr.dk ...12. Af de fremlagte ejerbøger fremgår, at kapitalen i de nævnte selskaber er ejet af de personer, som skulle have lånt penge af de nævnte selskaber.

Skattestyrelsens afgørelse

"Skattepligt til Danmark

Indledningsvist er det, ud fra de foreliggende oplysninger, Skattestyrelsens opfattelse, at du reelt aldrig er udrejst til Storbritannien, og at din skattepligt til Danmark derfor ikke er ophørt.

Folkeregister oplysninger

Det er de faktiske boligforhold, og ikke den formelle fra melding til Folkeregisteret, der er afgørende.

Du har i perioden 8. september 2014 til 19. januar 2017 stået registreret med adressen "(red. tekst fjernet)". Ved henvendelse d. 9. april 2019 til Y8-kommune Folkeregisteret, har Skattestyrelsen fået oplyst at dette betyder at du har stået uden fast bopæl, dvs. du har ikke oplyst en adresse, hvorpå det offentlige kan træffe dig. Skattestyrelsen har endvidere fået oplyst at man som borger selv skal melde flytning med sit NEM-ID, hvorfor registreringen af udrejse til Storbritannien, oplysning om adresse i Storbritannien samt kontaktadresse i Danmark må være indberettet af dig selv, uden nogen myndigheders efterprøvelse heraf. Den 13. september 2018 blev der afholdt et møde i Skattecenter Fredensborg, hvor du, din repræsentant KJ fra G12-virksomhed, IM (SKTST) og OT (SKTST) deltog.

Det blev på mødet aftalt at bl.a. følgende materiale skulle indsendes:

Lejekontrakt fra England

Dokumentation for leveomkostninger i England

Dokumentation for rejser mellem England og Danmark

Skattestyrelsen har ikke modtaget noget materiale fra dig, og der foreligger ikke anden dokumentation for eller indikationer af at du har bopæl i Storbritannien.

Mandtalsoplysninger

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger at du er blevet slettet af mandtallet d. 15. oktober 2015. Dette har betydet at du fra og med 2015 har stået registreret som værende ej skattepligtig til Danmark, hvorefter du ikke har modtaget en årsopgørelse. Du har selv haft pligt til at reagere, hvis dette ikke var korrekt.

Det er de faktiske forhold, og ikke den formelle sletning af mandtallet, der er afgørende.

Oplysninger fra F2-bank

På mødet d. 13. september 2018 oplyste du at du anvendte din fars Visa-/Dankort, pin-kode og netbank.

Skattestyrelsen har hos F2-bank rekvireret detaljer om transaktionerne på kontonummer X1-konti, herunder oplysninger om, hvor transaktionerne er foretaget. Det fremgår af transaktionerne, foretaget i Danmark, at i 2016 har Visa/Dankortet været anvendt 812 gange, og der er foretaget 62 kontante hævninger. i alt 874 transaktioner. I 2017 har Visa-/Dankortet været anvendt 484 gange, og der er foretaget 141 kontante hævninger, i alt 625 transaktioner.

Sammenlagt har Visa-/Dankortet i 2016 og 2017 har været anvendt til køb eller kontante hævninger i Danmark på hhv. 204 og 202 unikke dage. Ud fra disse oplysninger har du derfor både i 2016 og 2017 opholdt dig i Danmark mere end 180 dage inden for et tidsrum pa 12 måneder. På de mellemliggende dage eller i de perioder, hvor der ikke er foretaget transaktioner i Danmark, er der ingen indikationer af, at du skulle have bopæl i Storbritannien. Der ses kun at være foretaget transaktioner i Storbritannien på følgende dage: d. 15.-17. april 2016, d. 14. juni 2016, d. 17. februar 2017 og d. 20-21. april 2017; i alt 7 dage. Skattestyrelsen anser disse transaktioner for at være sket i forbindelse med ferie eller lignende. Udskrift af samtlige foretagne Visa-/Dankort-transaktioner og kontante hævninger for 2016 og 2017 er vedlagt som henholdsvis bilag A og bilag B.

Formodet bopæl i Danmark

Ved en gennemgang af de geografiske steder for kontanthævningerne fremgår det at, at størstedelen af disse - 110 ud af i alt 161 - er foretaget på (red.tekst fjernet) Ved en gennemgang af de geografiske steder for Visa-/Dankorttransaktionerne fremgår det, at størstedelen af dagligvareindkøb og klip på S-togsstationer er foretaget henholdsvis omkring (red. tekst fjernet), omkring Y9-adresse og stationerne Y10 - station og Y11-station. Det bemærkes. at selskaberne G1-virksomhed og G4-virksomhed havde på daværende tidspunkt adresse på Y5-adresse, som er beliggende ca. 100 meter fra (red. tekst fjernet). Det bemærkes endvidere at din fars bopæl befinder sig ca. 500 meter fra Y10 - station, ca. 900 meter fra Y9-adresse, og ca. 2 km fra Y11-station . Ud fra disse oplysninger er det Skattestyrelsens umiddelbare opfattelse at du har bopæl hos din far. Opgørelse over de geografiske steder for kontanthævninger og Visa-/Dankorttransaktionerne er vedlagt som bilag C.

Øvrige forhold

Skattestyrelsen skal endvidere bemærke følgende forhold/omstændigheder, der også taler i mod at du reelt er fraflyttet/udrejst af Danmark:

• Du arbejder lejlighedsvis som DJ forskellige steder i Danmark (bilag D)

• Umiddelbart ses ingen af dine foretagne G11-virksomhed-opslag at være foretaget i Storbritannien, men derimod i Danmark, også efter 2016 og 2017 (bilag D)

• Du har været registreret som bruger af en BMW 116 I, reg.nr. ...Q1, ejet af G12- virksomhed, i perioden 27.09.2013 til 08.02.2018.

• D. 13. maj 2016 har politiet udstedt en bøde til dig vedrørende manglende syn af bil.

• Dine forældre, dine to søskende og din datter bor i Danmark.

• Du har ved flere lejligheder oplyst eller anvendt et dansk telefonnummer (red.tekst fjernet):

• D. 13. august 2018 har du ringet til undertegnede fra det pågældende nummer.

• I forbindelse med en klagesag hos Skatteankestyrelsen har KJ indsendt dokumentation til Skatteankestyrelsen. Heraf fremgår det at du i en mail sendt til NP d. 27. september 2018, i en mail sendt til KJ d.7. november 2018 og i en mail sendt til Københavns Vestegns Politi d. 8. november 2018 har oplyst det pågældende nummer i forbindelse med din signatur (bilag E)

Indbetalinger

Skattestyrelsen har i forbindelse med en kontrol af selskabet G1-virksomhed og G4-virksomhed modtaget bankkontoudtog og underbilag dækkende perioden fra 2014 og frem til udgangen af 2017, hvoraf det fremgår at der fra selskaberne er foretaget en række overførsler til din fars bankkonto.

Overførslerne fra de to selskaber beløber sig til 1.839.712 kr. Herudover er der bl.a. indsat 348.000 kr. fra (red. tekst fjernet)."

( .... )

"Specifikation af indbetalingerne for 2016 og 2017 er vedlagt som henholdsvis bilag F og bilag G.

Udbetalinger

Der blev den 13. september 2018 afholdt et møde i Skattecenter Fredensborg, hvor du, din repræsentant KJ fra G12-virksomhed, IM (SKTST) og OT (SKTST) deltog.

På mødet oplyste du at din far ikke var rette indkomstmodtager af de indsatte beløb, og at han ikke havde noget med transaktionerne at gøre. Du oplyste endvidere al du anvendte din fars kort, pin-kode og netbank. Du oplyste at pengene blev overført til din fars konto, og sidenhen til 3. parterne, idet der var problemer med at overføre penge direkte fra selskabets konto til disse modtagere. Når pengene var overført fik du af KP besked på, til hvem der skulle overføres penge og hvor meget.

KJ fremhævede at man af kontoudtogene kunne se, hvem der havde haft fordel af overførslerne. Det blev på mødet aftalt at bl.a. følgende materiale skulle indsendes:

Regneark fra dig vedrørende ind- og udbetalinger

Retlige aftalegrundlag for de beløb, der er udbetalt/overført til 3. parter Skattestyrelsen har ikke modtaget noget materiale fra dig.

(red. tekst fjernet)

I TV2-udsendelscn (red. tekst fjernet), sendt d. 4. april 2019, bliver du interviewet af SM, vært på programmet "(red. tekst fjernet)". I interviewet forklarer du blandt andet, at en del af kundernes indbetalinger rigtig nok i en periode er blevet overført til hans familiemedlems konto, som du selv har fuldmagt over. Du hævder, at de herefter er gået til at aflønne konsulenter og til fejlslagne investeringer. Værten stiller spørgsmålstegn ved, om det var den rigtige måde at håndtere folks hårdt opsparede midler på. Hertil svarer du at det var amatøragtigt og uigennemtænkt, men at det også ophørte på et tidspunkt. Du forklarede også, at du også selv har beholdt nogle af pengene, men at det er sket i konsulenthonorarer, og at det kun er en lille del af det samlede beløb, du selv har fået. Du fortæller, at du, på opfordring fra andre personer i inderkredsen af firmaerne, hævede pengene og betalte dem kontant til en række andre involverede.

I en artikel fremvises uddrag af en mail, som skal illustrere hvordan pengene fordeles, efter de er overført til kontoen. Du forklarer i interviewet, at NP har fået omkring halvdelen af de 900.000 kroner. Du fortæller endvidere i interviewet, at du over for SKAT har lagt frem, hvor meget du som direktør har tjent, og desuden har hjulpet SKAT med dokumentation til at afdække forholdene i firmaet. Du fortæller, at du også er bevidst om dit eget ansvar som direktør, og at du er klar over at du kan risikere en dom som ansvarlig direktør. Artiklen, der er baseret på udsendelsen, er vedlagt som bilag H.

Ledelse og reelt ejerskab af G1-virksomhed og G4-virksomhed

Du har været registreret som direktør for G1-virksomhed (CVR ...12) i perioden I 7.01.2017-02.02.2018 og igen fra 02.03.2018.

Du har været registreret som direktør for G4-virksomhed (CVR ...11) i perioden 17.0l.2017-01.02.2018 og igen fra 02.02.2018. Den eller de reelle ejere af G1-virksomhed for den pågældende periode er ikke oplyst, trods SKATs henvendelser til selskabet herom. Det reelle ejerskab af G4-virksomhed ses heller ikke at være oplyst for den pågældende periode. På rnødet, der blev afholdt i Skattecenter Fredensborg d. 13. december 2018, blev din repræsentant KJ spurgt ind til ejerkredsen. KJ oplyste at man ikke vidste det med sikkerhed og at de oplysninger, der var i ejerbogen, ikke var retvisende. Du kunne heller ikke oplyse, hvem den reelle ejer var. På mødet blev det aftalt at dokumentation for det reelle ejerskab af G1-virksomhed skulle fremsendes efterfølgende. Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen dokumentation.

Indkomst og privatforbrug

Ud fra de foreliggende oplysninger har du ikke oppebåret nogen indkomst, ud over de fakturaer, du har udskrevet i forbindelse med din DJ virksomhed. Disse indkomster udgør 34. 700 kr. i 2016 og 6. 700 kr. i 2017. Ifølge en artikel i (red.tekst fjernet) d. 3. maj 2017 (bilag I), så har du været hyret af G13-virksomhed til at skaffe kapital. Skattestyrelsen har ingen oplysninger om din indkomst fra G13-virksomhed eller fra andre selskaber. Det er Skattestyrelsens opfattelse at dit privatforbrug er uantageligt lavt, hvis alene de nævnte indkomster lægges til grund for beregningen."

( .... )

"Den forkortede ligningsfrist

Du er som lønmodtager omfattet af den forkortede ligningsfrist. Det vil sige at SKAT skal afsende varsel om ændring af skatteansættelsen af indkomst- elIer ejendomsværdiskat senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det vil sige fristen for at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2016 er overskredet efter de almindelige regler. Fristen for at ændre skatteansættelsen for indkomståret 2017 er ikke overskredet. Undtagelse Jf. bekendtgørelse nr. 534 om forkortet ligningsfrist § I, stk. l, nr. 2 og nr. 4 gælder den korte frist dog ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Det fremgår af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset ordinære frister kan en skatteansættelse ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. SKAT anser det forhold, at du ikke har selvangivet de modtagne beløb for som minimum at være groft uagtsomt, uagtet at du ikke mener at du er skattepligtig til Danmark. Betingelsen for at kunne lave en ekstraordinær fastsættelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016 er således tilstede. Det skal bemærkes, at det følger af praksis, herunder SKM2016.387.BR, at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et skattestrafferetsligt spørgsmál. Det er heller ikke en forudsætning for genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, at der er pålagt eller kan pålægges et strafansvar. Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.

6 måneders reaktionstid Jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal en sådan ekstraordinær ændring af ansættelsen varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhoId, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Ændringen skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Det følger af domspraksis at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT har det nødvendige grundlag, til at foretage en korrekt ansættelse.

6 måneders fristen med hensyn til kundskabstidspunkt regnes, ud fra ovenstående, fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen modtog den nødvendige dokumentation. Skattestyrelsen modtog fra F2-bank specifikation af, til hvilke konti du har overført penge til den 30. januar 2019.

Fristen for en ekstraordinær varsling af forhøjelse af skatteansættelsen for 2016 er derfor den 30. juli 2019. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at 6 måneders fristen er overholdt.

Rette indkomstmodtager

Det er Skattestyrelsens opfattelse at din far ikke er rette indkomstmodtager af de indsatte beløb, og at han ikke har haft nogen rolle vedrørende transaktionerne (både ind- og udbetalinger), men udelukkende har stillet sin konto, dankort og netbank til rådighed for dig. Dette begrunder Skattestyrelsen med følgende:

• Dine egne oplysninger om, at din far ikke er rette indkomstmodtager, og ikke har haft naget med de foretagne transaktioner at gøre

• Dine egne oplysninger om, at du har anvendt din fars kort, pin-kode og net-bank

• Dine egne oplysninger om at din far var syg

• Dine oplysninger, afgivet i TV-programmet "(red. tekst fjernet)"

• Antallet og arten af Visa/Dankort-transaktioner, der er foretaget på kontoen, sammenholdt med at din far i 2016-2017 var 87 hhv. 88 år

Din forklaring om, at pengene først blev overført til din fars konto, og sidenhen til 3. parterne, fordi der var problemer med at overføre pengene direkte fra G1-virksomhed' konto til 3. parternes konti, forekommer Skattestyrelsen at være usandsynlig. Det er endvidere uvist, hvorfor din fars konto skulle anvendes, idet du selv har konti i Danmark. Det fremgår af kontoudtogene og af de oplysninger, Skattestyrelsen har modtaget fra F2-bank, at der i nagle tilfælde overføres penge til 3. parter, umiddelbart efter at der er overført penge til kontoen fra G1-virksomhed m.fl. Der ses ikke at være en direkte sammenhæng mellem størrelsen af de beløb, der indsættes på kontoen, og størrelsen af de beløb, der efterfølgende sendes videre til 3. parter eller hæves kontant. Der foreligger ingen dokumentation for, hvad overførslerne til 3. parterne vedrører.

På mødet d. 13. september 2018 bad Skattestyrelsen dig om at indsende det regneark, du var ved at udarbejde omkring ind- og ud betalinger på kontoen, samt de retlige aftalegrundlag for de beløb, der var udbetalt eller overført til 3. parter. Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen oplysninger elIer dokumentation fra dig. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse at du er rette indkomstmodtager af de på kontoen indsatte beløb pa hhv. 686.622 kr. i 2016 og 1.796.735 kr. i 2017, uden fradrag for de beløb, der er overført til 3. parter.

Ledelse og reelt ejerskab af G1-virksomhed og G4-virksomhed

Du har været registreret som direktør for G1-virksomhed (CVR ...12) i perioden 17.0 I .2017-02.02.2018 og igen fra 02.03.2018. Du har været registreret som direktør for G4-virksomhed (CVR ...11) i perioden 17.0l.201701.02.2018 og igen fra 02.02.2018. Hverken G1-virksomhed eller du har kunnet eller villet oplyse eller dokumentere, hvem den eller de reelle ejere af selskabet har været for årene 2014-20 I 7. På mødet d. 13. december 2018 blev det aftalt at dokumentation for det reelle ejerskab af G1-virksomhed skulle fremsendes efterfølgende. Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen dokumentation herfor. En gennemgang af selskabernes registreringer, regnskaber og det foreliggende bilagsmateriale viser fø1gende:

• Der er ingen bestyrelse i selskaberne, og det er direktøren alene, der tegner selskabet

• Ledelsespåtegning på selskabernes regnskaber er foretaget af direktøren alene, og direktøren alene står derved inde for de i selskabet foretagne dispositioner (pengeoverførsler)

• Direktøren har, som den eneste, bestemmende indflydelse og kontrol over selskaberne og deres midler

• Direktøren er eneansvarlig for selskabernes økonomi, herunder for pengeoverførslerne foretaget af KP, idet det må formodes at disse dispositioner er sket på foranledning af direktøren

• De foretagne dispositioner er foretaget til gavn for direktøren, idet pengeoverførslerne er sket til en konto, som direktøren har haft fuld rådighed over

• Der er ageret som en ejer/hovedanpartshaver ville have gjort det

• Selskabet har ikke indhentet oplysninger om selskabets reelle ejere. De registrerede medlemmer af selskabets direktion skal derfor optages som reelle ejere, jf. selskabslovens § 58 a

På det foreliggende grundlag anser Skattestyrelsen derfor dig for at være selskabernes reelle ejer. Såfremt der findes en anden, faktisk reel ejer, så anses denne at have overladt den fulde kontrol over og dispositionsret i selskaberne til dig.

Beskatning af de overførte beløb

Fra selskaberne G1-virksomhed og G4-virksomhed er der i perioden 01.01.2016 til 16.01.2017 overført i alt 469.012 kr. i 2016, og i alt 63.600 kr. i 2017. Beløbene er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3.

Fra selskaberne G1-virksomhed og G4-virksomhed er der i perioden 17.01.2017 til 31.12.2017 overført i alt 1.300.400 kr., som anses for udlodning fra selskaberne til dig. Beløbet er skattepligtigt, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, og beskattes som udbytte i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. l.

Fra andre end de ovennævnte selskaber er der overført i alt 72.200 kr. i 2016, og i alt 526.035 kr. i 2017, som anses at være personlig indkomst for dig. Beløbene er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3."

Skattestyrelsen har efterfølgende bl.a. udtalt, at det er tilstrækkeligt, at Skattestyrelsen godtgør, at klageren har opholdt sig i Danmark i et sådant omfang, at han er (for)blevet skattepligtig til Danmark. Ud fra de foreliggende oplysninger har klageren ikke blot undertiden anvendt klagerens fars dankort, idet kortet i 2016 og 2017 er anvendt hhv. 874 og 625 gange pa hhv. 204 og 202 unikke datoer. Til sammenligning ses der kun at være foretaget transaktioner i England pâ 4 unikke datoer i 2016 og 3 unikke datoer i 2017. Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klagerens skattepligt til Danmark ikke er ophørt, jf. kildeskattelovens § 1, jf. § 7, stk. l. Den fremlagte ejerbog for G1-virksomhed er påført et forkert CVR-nr. Det er ikke dokumenteret, at G1-virksomhed skulle være ejet af 40 af selskabets kunder. Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at ejerbogen ikke var retvisende. Kunderne har aldrig været indkaldt til en generalforsamling. Klageren har ikke, selv om han er opfordret hertil, fremlagt nogen som heist dokumentation for, hvad indsætningerne vedrører. Skattestyrelsen fastholder derfor, at indsætningerne er skattepligtige.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst i 2016 og 2017 nedsættes med hhv. 541.212 kr. og 1.890.035 kr. til 0 kr. Klageren har nedlagt en subsidiær påstand om, at klagerens indkomst i 2016 og 2017 nedsættes med et lavere beløb.

Klagerens repræsentant har bl.a. gjort gældende:

1. Klagerens skattepligt til Danmark; det er korrekt som anført af Skattestyrelsen, at klageren ikke har selvangivet indkomst i Danmark i 2016 & 2017.

Dette skyldtes, at klageren ikke i disse år var skattepligtig til Danmark. Herom kan oplyses følgende:

Klageren udrejste fra Danmark forud for 2016, og bosatte sig i England, mere præcist i rækkehuset Y2-adresse. Klageren har da også haft kontor i England (bl.a.) i de pågældende år, hvorfra klageren har arbejdet. Klageren har ikke i hverken 2016 eller 2017 beboet lejligheden Y3-adresse der (også) i disse år var ejet af klagerens far, NA, om end klageren kortvarigt, når klageren var i Danmark, har opholdt sig der.

I de perioder hvor klageren har opholdt sig i Danmark, har klageren undertiden benyttet sin fars Dankort. Dette skyldtes, at klagerens danske bankkonto ikke på de pågældende tidspunkter var "clearer", således at klagerens danske bankkonto ikke kunne benyttes af klageren, og at klageren som følge heraf ikke kunne få udstedt et kreditkort eller hævekort i Danmark. For det tilfælde, at det mod forventning måtte blive lagt til grund, at klageren er skattepligtig i Danmark bemærkes følgende:

2. Ejerforhold til selskaberne G1-virksomhed & G4-virksomhed; Skattestyrelsens hovedbegrundelse for at den påklagede afgørelse er, at klageren skulle være ejer af selskaberne G1-virksomhed og G4-virksomhed.

Dette er forkert. Herom oplyses følgende:

Selskabet G1-virksomhed, CVR nr. ...12, er stiftet den 10. juli 2013. Selskabet benyttede i perioden fra dets stiftelse den 10. juli 2013 til den 6. november 2013 navnet G2-virksomhed. I perioden fra den 6. november 2013 frem til den 11. januar 2017 benyttede selskabet navnet (red.tekst fjernet). Fra den 11. januar 2017 og herefter har selskabet benyttet navnet G1-virksomhed. Klageren var direktør for G1-virksomhed fra den 11. januar 2017 tilden 2.marts 2018. Klageren har imidlertid ikke, på noget tidspunkt ejet kapitalandele i G1-virksomhed. Til dokumentation herfor fremlægges som bilag 2 ajourført ejerbog for G1-virksomhed for perioden fra selskabets stiftelse 10. juli 2013 til 26. januar 2018. Som det fremgår, er ejerbogen udarbejdet NM, der tidligere var regnskabschef for G1-virksomhed. Det bemærkes i tilslutning hertil, at det i den officielt tilgængelige ejerbog er anført, at selskabet ikke har legale ejere, hvis ejerandel overstiger 5 %. Om selskabet G4-virksomhed, CVR nr. ...13, Y7-adresse oplyses det, at dette selskab blev stiftet den 6. marts 2014. Selskabet benyttede fra den 6. marts 2014 til den 11. januar 2017 navnet G4-virksomhed. I perioden fra den 11. januar 2017 tilden 2. februar 2018 benyttede selskabet navnet (red.tekst fjernet). Siden den 2. februar 2018 og herefter har selskabet benyttet navnet G4-virksomhed. Klageren var direktør for G4-virksomhed fra den 11. januar 2017 til den 2. marts 2018. Klageren har ikke på naget tidspunkt ejet kapitalandele i G4-virksomhed. Til dokumentation herfor fremlægges som bilag 3 ajourført ejerbog for G4-virksomhed for perioden 6. marts 2014 til 31. december 2017. Også denne ejerbog er udarbejdet af selskabets daværende regnskabschef NM. Det bemærkes i tilslutning hertil, at det i den officielt tilgængelige ejerbog er anført, at selskabet ikke har legale ejere, hvis ejerandel overstiger 5 %.

2 årig ligningsfrist; som anført af Skattestyrelsen (afgørelsen på side 17) er fristen for Skattestyrelsen for at ændre klagerens skattepligtige indkomst for 2016 udløbet, afgørelsen er derfor f.s.v.a. 2016 ugyldig, idet det bestrides, at klageren skulle have handlet groft uagtsomt ved at undlade at indgive selvangivelse for 2016.

Ind- og udbetalinger; som oplyst og specificeret i den påklagede afgørelse på side 9, er der i 2016 & i 2017 indsat og hævet en række beløb på en konto tilhørende NA, der er klagerens far. Årsagen til at klagerens fars konto er benyttet som mellemled for overførslerne er, jf. ovenfor, at klagerens egen konto i Danmark ikke var clearet, jf. ovenfor. Klageren er således enig med Skattestyrelsen i, det de nævnte overførsler, ikke vedrører klagerens far. Om overførslerne bemærkes fø1gende:

Samtlige de anførte overførsler fra selskaberne G1-virksomhed, G4-virksomhed, G3-virksomhed og fra (red.tekst fjernet), der i alt udgør kr. 2.211.012,- udgøres af lån til klageren ydet til klageren via (red. tekst fjernet). Som det er Skattestyrelsen bekendt, er langt størstedelen af de anførte beløb videreudlånt af klageren. Det er derfor klagerens opfattelse, at den del af beløbene, der udgøres af lån ydet til klageren, dvs. kr. 499.012,- (2016) og kr. 1.712.000,- (for 2017), eller således i alt kr. 2.211.012,-, ikke skal medregnes til klagerens skattepligtige indkomst. Endvidere er beløbene (red.tekst fjernet). kr. 97.300,- samt (red. tekst fjernet) kr. 48.080,- modregnet i deres låneforhold med klageren.

For så vidt angår fakturaer kr. 34.700,- for 2016 samt kr. 8.000,- for 2017 er disse fakturaer medtaget i det engelske regnskabsmateriale.

Øvrige indbetalinger kr. 7.500,- for 2016 samt kr. 24.625,- for 2017 er ligeledes medtaget i de engelske regnskaber.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at klageren ikke har adgang til alt regnskabs- og kontraktsmateriale, idet det indtil videre ikke har været muligt at få udleveret materialet fra den nu af klageren politianmeldte skattejuridiske rådgiver cand. jur. KJ."

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, er pligtige til at svare indkomstskat til staten. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, at personer, der uden at have bopæl her i landet, op holder sig her i et tidsrum at mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, er pligtige til at svare indkomstskat til staten. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. l, at for en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidigt at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 2, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund at ferie eller lignende.

Det fremgår at kildeskattelovens § 8, stk. 1, at for de i § 1, nr. 2, nævnte personer indtræder skattepligten fra begyndelsen af det ophold her i landet, der begrunder skattepligten.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at alle indtægter er skattepligtige.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at en varsling om ændring af skatteansættelsen skal fremsendes senest den l. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb.

Det fremgår at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26 ikke gælder, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af § 1, stk. 1, l. pkt., i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af skatteansættelsen for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Landsskatteretten lægger på baggrund af klagen og Skattestyrelsens afgørelse til grund, at klageren havde rådighed over Visa-Dankortet, der var knyttet til kontoen i F2-bank, som er oprettet med klagerens far som ejer. Landsskatteretten lægger endvidere til grund, at det er ubestridt, at der i 2016 og 2017 blev indsat hhv. 541.212 kr. og 1.890.035 kr., som ikke har anden relation til klagerens far end, at beløbene er indsat på en konto, som han formelt er registeret som ejer af. Derfor og af de grunde, som Skattestyrelsen har anført, påhviler det klageren at godtgøre, at det ikke er ham, som har foretaget de omhandlede Visa-dankorttransaktioner og kontante hævninger her i landet i 2016 og 2017. Bevis herfor er ikke fremlagt i form af f.eks. dokumentation for, at klageren ikke opholdt sig her i landet de omhandlede 204 dage i 2016 og 202 dage i 2017. Under forudsætning af, at klagerens fulde skattepligt faktisk var ophørt forud for indkomståret 2016, indtrådte klagerens fulde skattepligt her til landet den 8. januar 2016, hvor han tog ophold hos sin far. Klageren var derfor skattepligtig til Danmark, da indsætningerne på bankbogen fandt sted, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og § 8. Der henvises til SKM200930 HR.

Klageren har som ansat direktør i G1-virksomhed og G4-virksomhed haft adgang til at disponere over selskabernes bankkonti. Der er ingen oplysninger om, at klageren har modtaget løn for sit arbejde for selskaberne. Der er ifølge sagens oplysninger ingen beløbsmæssig eller umiddelbar tidsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne og hævningerne. Det er ikke godtgjort, at indsætningerne er anvendt til betaling af hverken G1-virksomhed eller G4-virksomhed's udgifter. Der er ikke fremlagt lånedokumenter, dokumentation for pengestrømme eller andre objektive kendsgerninger, jf. SKM2009.37 HR, der godtgør, at indsætningerne på i alt 2.211.012 kr. er lån til klageren ydet via (Red. tekst fjernet). Det er heller ikke godtgjort, at indsætningerne på hhv. 97.300 kr. og 48.080 kr. vedrører mellemregninger mellem klageren og (G13-virksomhed) og (G14-virksomhed).

Det er endelig ikke godtgjort, at indsætningerne vedrørende fakturaer er godtgørelse for udlæg, som klageren har foretaget for disse selskaber.

Landsskatteretten finder derfor, at indsætningerne, herunder også indsætningerne i 2017 fra G1-virksomhed og G4-virksomhed på i alt 1.300.400 kr. er skattepligtig personlig lønindkomst for klageren.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling om, Skattestyrelsens afgørelse for 2016 er ugyldig på grund af forældelse. Landsskatteretten finder, at klageren handlede forsætligt eller groft uagtsomt ved som fuldt skattepligtig til Danmark ikke at selvangive de hertil skattepligtige indtægter.

Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. Højesterets dom, offentliggjort i SKM2018.481.HR. Landsskatteretten finder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begyndte at løbe efter, at Skattestyrelsen havde gennemgået bankkontoudtogene, som Skattestyrelsen modtog den 30. januar 2019. Da Skattestyrelsen varslede forhøjelsen af skatteansættelsen for 2016 den 3. maj 2019, er varslingen rettidig.

Landsskatteretten forhøjer den personlige indkomst i 2017 med 1.364.000 kr. og nedsætter aktieindkomsten med 1.300.400 kr. Landsskatteretten stadfæster de øvrige ændringer.

…"

Forklaringer

A har forklaret, at han er 60 år og uddannet cand.merc. i international virksomhedsøkonomi. Hans far er tidligere overlæge, og de har siden 2004 sammen arbejdet med opstart af medico-tech-virksomheder. Han har også siden 2014 samarbejdet med KP herom, herunder om børsnotering af sådanne virksomheder. KP var den overordnede i selskaberne, herunder registeret direktør. PS, der bl.a. var tilknyttet F3-bank, samarbejdede de med i relation til at fremskaffe kapital til virksomhederne. G1-virksomhed og G4-virksomhed er selvstændige selskaber, som ikke indgår i en koncern. Han har ikke ejet anparter i selskaberne, og ingen har ejet mere end 5% af selskabskapitalen i selskaberne.

Hans far er i dag 90 år og fysisk svækket af følgerne fra en aneurisme i maven. Faderen bor stadig på første sal i en større villa på Y3-adresse, hvor der også er plads til sagsøger kan overnatte. Faderen kommer selv omkring i byen. Relationen til sagsøger er tæt, herunder med hjælp til praktiske og administrative gøremål. Han har derfor også haft visa-dankort til sin fars danske bankkonto, og det var tillige praktisk, da han som udenlandsdansker vanskeligt kunne have dansk bankkonto. Han har siden 2001 fortrinsvis boet i udlandet med en lejlighed i London-området. Han har typisk været i Danmark nogle dage hver måned, både for at arbejde og se sin familie, herunder sin datter og 2 søstre, som bor på Sjælland og en mor, der bor i Jylland. Han er ikke 180 dage om året i Danmark, bortset fra han siden udbruddet af Corona har befundet sig her i landet.

Han har lånt penge af G3-virksomhed, og alle indbetalinger på faderens konto hidrører derfra. Når pengene står anført fra andre selskaber, skyldes det blot praktiske hensyn for at undgå betalinger fra de pågældende selskaber til G3-virksomhed og tilbage til Danmark. Der er G12-virksomhed på denne måde udgifter til gebyr og valutaveksling. Han har mod sikkerhed samlet lånt 1,8 mio. kr. hos G3-virksomhed, herunder i et "finders fee" knyttet til en kommende børsnotering. Han har viderelånt en del af pengene til investorer. Dokumentation for sine økonomiske forhold og ophold i udlandet ligger i 3 flyttekasser hos KJ, der var hans tidligere rådgiver, og som nu er politianmeldt. Skattemyndighederne har ikke anmeldt sagsøger til politiet.

PS har forklaret, at han er uddannet cand. oecon. fra Århus

Universitet og arbejdet i mange år i forskellige banker med kapitalrejsning, senest i F4-bank. Han har tidligere mødt og haft projekter med KP. I oktober 2016 mødte han også sagsøger. Han er ikke bekendt med den direkte arbejdsdeling mellem KP og sagsøger, men det var hans indtryk, at KP indtog en ledende rolle. Det er ikke usædvanligt med et "finders fee" ved kapitalrejsninger, som anført af sagsøger.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument af 26. marts 2021 anført følgende:

"…

DE PROCESSUELLE FORHOLD, SAGENS ANLÆG:

Det bemærkes indledningsvist, at sagsøger ved sagens behandling for Skatteankestyrelsen var repræsenteret ved advokatfirmaet R1-virksomhed, advokat NS, men at denne efterfølgende er udtrådt af sagen. Efter afgørelsen af 20. januar 2020 var der en frist på 3 måneder til at indbringe sagen for Københavns Byret. Ved særskilt indlæg, der nedenfor fremlægges som bilag 6 dateret 20. april 2020, indleverede sagsøger "klagerens supplerende indlæg" men til Landsskatteretten, der herefter ex officio oversendte sagen til Retten på Frederiksberg, der herefter ved skrivelse af 29. april 2020 anerkendte modtagelsen af stævningen og meddelte en frist til den 13. maj 2020 til at udbedre stævningen efter retsplejelovens § 349 stk. 2 og i øvrigt med henvisning til retsplejelovens § 348 stk. 2 og 4 og med henvisning til vejledningen på "Domstol.dk". På denne baggrund har undertegnede på vegne sagsøger valgt at udarbejde en helt ny stævning, men med samme påstand som for Skatteankenævnet.

Som konsekvens heraf er sagen rettidigt anlagt og der har ikke været indsigelser herimod. Retsafgiften udgør, da der er tale om en sag om behandling af en forvaltningsmæssig afgørelse, kr. 2.000,00 i retsafgift og berammelsesafgift.

SAGENS FORHOLD:

SAGENS PARTER:

Sagsøgeren i nærværende sag er A, der i en perioden i årene 2016 og 2017 har oplyst at være fraflyttet til England, hvilket var anmeldt overfor de danske skattemyndigheder.

Sagsøgte er Skatteministeriet.

Sagen vedrører spørgsmålet om, i hvilket omfang Skattestyrelsens forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst som angivet i påstanden er berettiget eller ej. Sagen vedrører hovedsageligt 2 spørgsmål, dels hvorvidt der foreligger skattepligt til Danmark jfr. spørgsmålet om udrejse og herefter hvorvidt Danmark i henhold til global beskatningsprincippet kan beskatte sagsøgers indkomst.

Herudover vedrører sagen spørgsmålet om, i hvilket omfang de beløb, sagsøgte har opgjort som skattepligtig indkomst hidrører fra indkomst eller hvorvidt der er tale om gæld etableret ved pengelån, hvilket ikke er skattepligtig indkomst.

SAGENS PROBLEMSTILLINGER:

Sagsøgers bopæl / beskatningsretten:

Det kan, forudsætningsvis ubestridt, lægges til grund, at sagsøger udrejste fra Danmark forud for 1. januar 2016 og først rejste tilbage til Danmark efter 1. januar 2018, således at sagsøger ikke var skattemæssig resident i Danmark i de to pågældende skatteår.

Sagsøgers adresse var Y2-adresse.

Det bestrides således, at sagsøger har haft bopæl på ejendommen Y3-adresse, hvilket ejendom i en lang årrække dels på daværende tidspunkt og også på nuværende tidspunkt var ejet af sagsøgerens far NA. Sagsøger har naturligvis opholdt sig på ejendommen i perioder, når sagsøger var i Danmark, hvilket sagsøger gør gældende helt naturligt. Sagsøgers far er "en ældre herre" der naturligvis har åbnet sit hjem for sønnen.

Sagsøger har ikke i den pågældende periode haft danske kreditkort eller hævekort og har derfor under tiden benyttet sin fars dankort.

Det fastholdes således, at sagsøger ikke har været skattepligtig i Danmark i den pågældende periode og at sagsøger i øvrigt ikke har tilsidesat den såkaldte "180 dages regel" i nogle af perioderne/skatteårene. Udgangspunktet er derfor, at det alene er den engelske stat, der har beskatningsretten til sagsøgers indkomst for perioden idet bemærkes, at England, forudsætningsvis også her ubestridt, på lige fod med Danmark anvender "global beskatningsprincippet"

Ejerforholdet til selskaberne:

Sagens næste hovedspørgsmål er ejerforholdet til selskaberne G1-virksomhed og G4-virksomhed.

Skattestyrelsen har her lagt vægt på, at sagsøger skulle være ejer af de pågældende selskaber.

Dette bestrides på vegne sagsøger under henvisning til ejerbøgerne for de to selskaber, der er fremlagt som bilag 3 og 4. Det fremgår heraf, at sagsøger ikke er eller har været registreret som ejer af de pågældende selskaber, hverken helt eller delvist, ligesom det fremgår, at der har været en lang række ejere af de pågældende selskaber og at alle ejere formelt har ejet mindre end 5 % af kapitalen med den retsvirkning, at ingen af ejerne har været registreret i Virk.dk (hvor registreringsgrænsen netop er 5%).

Det er korrekt, at sagsøger har været direktør for G1-virksomhed i perioden 11. januar 2017 til 2. marts 2018 og at sagsøger ligeledes har været direktør for det andet selskab G4-virksomhed også i perioden fra 11. januar 2017 til den 2. marts 2018. Ejerforholdet vedrørende kapitalandel i dette selskab er det samme og som dokumentation herfor fremlægges som bilag 4 udskrift af ejerbogen for perioden fra Selskabets stiftelse den 6. marts 2014 til den 31. december 2017.

Også i dette selskab er der ingen kapitalejere, der ejer en andel over 5% hvorfor ejerforholdet ikke er registreret i Virk.dk. Sagsøger har således alene i en kortere periode på lidt over et år, hvoraf alene ca. 11 ½ måned vedrører skatteåret 2017, har haft ledelsesmæssigt ansvar for selskaberne. Det kan således lægges til grund, at sagsøger ikke på noget tidspunkt har haft en bestemmende indflydelse på selskabet bortset fra, at han i perioder har været generalforsamlingsvalgt direktør.

Ligningsfristen skatteåret 2016:

Et yderligere punkt i sagen er ligningsfristen idet der her henvises til Skattestyrelsens afgørelse fremlagt som bilag 1 side 17 og det gøres her gældende at fristen for at ændre sagsøgers skattepligtige indkomst for 2016 er udløbet og det fastholdes her, at der ikke er sådanne omstændigheder i sagen, at betingelserne for at gennemføre ekstraordinær fastsættelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016 er tilstede.

Overførslerne af penge:

Vedrørende overførslerne af de enkelte midler bemærkes generelt, at der foreligger overførsler fra G1-virksomhed og G4-virksomhed, G3-virksomhed og (red.tekst fjernet) for i alt kr. 2.211.012,00, der udgør lån til sagsøger ydet til sagsøger via (red.tekst fjernet). Det fastholdes, at lån ikke udgør skattepligtig indkomst og at sagsøger allerede af denne grund herefter ikke skal beskattes af de skete udlån, der jo modsv G12-virksomhed af en tilsvarende tilbagebetalingsforpligtelse.

Herudover fastholdes det, at sagsøgte (her Skattestyrelsen) har været bekendt med, at beløbene har været videre udlånt af sagsøger til tredjemand hvilket har været meningen og hensigten med de ydede lån.

Det centrale spørgsmål i sagen er, hvorfra pengene er kommet, og hvordan pengene er blevet anvendt samt efter bemyndigelse fra hvem.

Sagsøgte har i svarskriftet rejst en række spørgsmål / anført formodninger, der er behandlet i replikken:

Ad 2.1 Sagsøgerens bopæl

Det er korrekt, at sagsøgeren har været registreret på en adresse på Y1-adresse i den anførte periode, men det centrale er, at sagsøgeren herefter har været registreret med ukendt adresse i Danmark frem til 19. januar 2017. Han har i denne periode været udrejst til England. Det forhold, at man angiver adressen som ubekendt er en teknisk registrering i Folkeregisteret, men ikke korrekt, idet alle, herunder sagsøgte og SKAT har vidst, at adressen var A, " Y2-adresse.

Der foreligger således ingen ukendt adresse.

Herudover har SKAT i hele perioden haft min klients kontakt oplysninger, herunder såvel telefonnumre (danske telefonnumre ) og mailadresse.

Det er korrekte, at sagsøgeren er blevet forespurgt om dokumentation for reel fraflytning i form af lejekontrakt mv. Dette vil sagsøger fortsat søge at fremskaffe og havde ønsket at fremlægge i sagen, men særligt forholdet omkring den nuværende coronasituation, der således jo har vedvaret siden foråret 2020, har gjort det rigtig svært at fremskaffe oplysningerne, ligesom sagsøger på grund af sine personlige forhold, herunder bl.a. faderens forhold i Danmark, har været tilstede i Danmark efter den givne periode i længere tid.

Sagsøger fastholder således, at han i indkomstårene 2016 og 2017 har været ude af Danmark i mere end 180 dage om året, jf. i øvrigt det ovenfor side 2. Sagsøger fastholder at have løftet denne bevisbyrde vedrører dette således alene spørgsmålet om, hvem der har beskatningsretten i den pågældende periode, idet sagsøgerne i denne situation ikke har været skattepligtigt i Danmark i de to nævnte indkomstår.

Ad 2.2 Indsætninger på sagsøgerens fars konto

Det kan lægges til grund, at der har foreligget en generalfuldmagt fra sagsøgerens far til sagsøgeren således, at denne kunne anvende den pågældende konto. Dette forudsættes ubestridt, idet kontoen har været registreret i banken.

Årsagen til, at generalfuldmagten blev udstedt er, at sagsøgers far, der er cand.med. og læge (tidligere overlæge) på et svensk sygehus i en længere årrække ligesom han har praktiseret i Danmark. Faren er nu over 90 år gammel og dvs., at han i årene 2016 og 2017 har været 86-87 år gammel. Der har i alle årene været et meget nært forhold sagsøgeren og dennes far. Faren har således i sin profession været meget involveret i medico-industrien og har været bestyrelsesmedlem i et af de medico-selskaber, sagsøgeren har haft investeret i og arbejdet for.

Faren blev herefter syg i ca. 2015 i forbindelse med, at han pådrog sig skader som følge af en sprængt aneurisme i maven. Han er således "helt klar i hovedet", men de fysiske skader denne aneurisme fortsat giver medfører, at han er besværet i betydelig omfang og dette har ganske naturligt givet anledning til udstedelse af generalfuldmagten.

Sagsøger har på denne baggrund, efter nøje aftale med faren, fået adgang til at anvende en af dennes konti. På denne konto indgik farens almindelige pension og udgifter, der var relateret dertil, men disse beløb kan uden videre udskilles fra den række af ind- og udbetalinger, der har foregået via kontoen.

En helt almindelig pengestrømsanalyse af kontoen viser således, at de relativt få posteringer, der vedrører faren og dermed pensionen ingen reel indflydelse har på, hvorledes sagsøgeren har anvendt kontoen. Der er således ikke tale om anvendelse af farens midler, men derimod tale om anvendelse af midler hidrørende fra tredjemands indbetalinger og udbetalinger til tredjemand jf. nedenfor.

Pengene indbetalt på kontoen kom i al væsentlighed fra selskabet G4-virksomhed, hvis daglige leder og ansvarshavende var KP. Denne, som reel leder af G4-virksomhed, afgav således instrukser eller ordre om, hvorfra og hvortil betalinger skulle ske med selskabets midler. Sagsøger vil her afhøre KP om disse forhold.

Nærværende sag vedrører i denne situation sig om de ca. 2,1 millioner kroner, der er en del af de midler, der blev indbetalt fra bl.a. G4-virksomhed til sagsøgers fars konto og, efter direkte instruks fra KP, videre udlånt til tredjemand i stedet for at blive anvendt til betaling til engelske selskaber som et afdrag på renter og afdrag på lån, disse selskaber havde ydet G4-virksomhed til dette selskabs investeringer i Danmark.

Når der var mulighed herfor blev midler, der ellers skulle være tilgået de engelske selskaber, herefter betalt fra sagsøgers fars konto som udlån til tredjemand i Danmark mod behørig sikkerhed (i form af gældsbreve, pantebreve med pant i fast ejendom eller anden sikkerhed, herunder transporter).

Spørgsmålet er, hvorvidt disse midler, der således er indgået på sagsøgers fars konto, skal betragtes som skattepligtig indkomst for sagsøger. Dette bestrides i det hele af sagsøger.

Det fastholdes, at en sådan ekspeditionsrækkefølge fra sagsøgers fars konto alene har været anvendt som, en i øvrigt transparent, konto i forhold til de andre bevægelser, har fungeret som konto, hvor indbetalinger fra G4-virksomhed kunne finde sted med henblik på videre udbetaling, når betingelserne i de enkelte låneaftaler var oplyst, til tredjemand. De sikkerheder, der herefter fremkom, tilgik naturligvis de engelske selskaber.

Under disse omstændigheder bestrides det, at der er tale om skattepligtig indkomst for sagsøgeren i indkomstårene 2016 og 2017 - idet der ikke er tale om midler udbetalt til sagsøger som løn, udbytte, eller anden form for skattepligtig indkomst jf. i øvrigt Statsskattelovens § 6

- at udbetalingen alene har fundet sted til brug for videreekspedition til tredjemand når visse særlige betingelser i de enkelte lånesager har været opfyldt

- at en sådan indbetaling, hvor kontoen, sagsøgers fars konto, reelt har været en deponeringskonto til frigivelse af de indbetalte (deponerede) midler til de pågældende låntagere ikke indebærer, at det mellemliggende led, sagsøger (via fuldmagten til farens konto) skal anses som indkomstmodtager af de pågældende beløb

- at dette understøttes af, at det jo netop ikke er sagsøger, der har fremstået som udlåner af de pågældende midler eller den der har modtaget pantesikkerheden/transporterne eller anden sikkerhed, idet denne sikkerhed, forudsætningsvis ubestridt, er tilgået de engelske selskaber som værende dem, der er de reelle/og formelle kreditorer i de enkelte låneforhold.

Den konkrete årsag til at man har anvendt sagsøgers fars danske konto, er naturligvis de betydelige kurstab og transaktionsudgifter der ville være ved først at konvertere pengene fra danske kroner til engelske pund og overfører disse til en engelsk konto med deraf følgende kurstab, og derefter tilbageføre til en ny dansk konto med yderligere kurstab/difference i form af bankernes køb og salgskurser samt bankernes transaktionsomkostninger og andre omkostninger. Disse samlede omkostninger ville have udgjort på baggrund af midlernes størrelse og antallet af ekspeditioner, forholdsvis meget betydelige beløb.

Alle disse omkostninger er blevet sparet via den ovennævnte praktisk gennemførlige løsning.

På denne baggrund er det sagsøgers standpunkt, at sagsøger skal frifindes.

Som dokumentation for det ovenfor anførte er fremlagt dels klageskriftet med underliggende bilag (bilagene 1-4) dækkende afgørelsen fra Skattestyrelsen af 3. januar 2019, der rettidigt blev indbragt for Skatteankenævnet og de to bilag vedrørende ejerbøgerne i G1-virksomhed og G4-virksomhed (tidligere G4-virksomhed).

Som bilag 5 er fremlagt den indankede afgørelse af 20. januar 2020 og som bilag 6 det i indledningen af stævningen nævnte "klagerens supplerende indlæg", der erstatter stævningen anlagt rettidigt.

Som bilagene 7-9 fremlægges de i denne stævning nævnte dokumenter i form af Promissory Note dateret 16. januar 2017 stilet mellem låntager (red.tekst fjernet) (64-virksomhed) og udlåner selskabet G3-virksomhed for et beløb kr. 24.000.000,00, som bilag 8 brev af 3. oktober 2017 fra G3-virksomhed til Selskabets revisorer med angivelse af dette selskabs udlånsforhold og indgåede renter m.v. og som bilag 9 G3-virksomhed's erklæring af 11. oktober 2017 i hvilken erklæring der særligt henvises til pkt. 11 om de udlånte beløb og anvendelsen af "arms length princippet" om udlån på sædvanlig kommerciel basis til ikke forbundne parter.

Sagsøger har villet fremkomme med yderligere dokumentation vedr. lånedokumenter, sikkerhedsstillelser og kautioner, men sagsøger er på grund af Coronasituationen ikke haft mulighed for at returnere til UK og herunder genskabe de filer, som er blevet medtaget af den tidligere juridiske rådgiver KJ. Som sagsøger erindrer det som at være 2 til 5 bilag.

OVERORDNEDE ANBRINGENDER:

Det gøres på vegne sagsøger gældende at denne har været udvandret i skattemæssig henseende fra Danmark i skatteårene 2016 og 2017 hvor han har været bosat i England, der herefter har beskatningsretten af de indtægter sagsøger måtte have i disse skatteår.

Det gøres gældende, at de beløb, der har passeret gennem sagsøgers fars bankkonto (anvendt efter aftale med faderen) stammer fra lån fra tredjemand og at lån jfr. statsskattelovens principper, på grund af tilbagebetalingsforpligtelsen, ikke er at betragte som skattepligtig indkomst og således at man ikke kan forhøje sagsøgers skattepligtige indkomst som sket af Skatteankenævnet.

Det gøres særskilt gældende, at fristen for at genoptage sagsøgers selvangivelse for skatteåret 2016 er udløbet og at der ikke er særlige omstændigheder der gør, at genoptagelse kan finde sted.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 24. marts 2021 anført følgende:

"…

Sagen angår for det første, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2016 og 2017, for det andet om sagsøgeren er skattepligtig af en række beløb på i alt 541.212 kr. i 2016 og 1.890.035 kr. i 2017, som blev indsat på hans fars konto, og for det tredje om skattemyndighederne har overholdt ligningsfristen for indkomståret 2016.

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren var skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2016-2017 (afsnit 2.1), at beløbene indsat på sagsøgerens fars konto udgør skattepligtig personlig indkomst for sagsøgeren (afsnit 2.2), og at skatteansættelsen for indkomståret 2016 er foretaget rettidigt (afsnit 2.3).

2.1 Skattepligt til Danmark

Sagsøgeren har ifølge CPR-registret (bilag A) været registreret med adresse på Y1-adresse fra den 20. juni 2013 til den 8. september 2014. Herefter har sagsøgeren været registreret med ukendt adresse i Danmark frem til den 19. januar 2017, hvor han er registreret som udrejst til Storbritannien. Registreringen af udrejse til Storbritannien er indberettet af sagsøgeren selv via NEMID, jf. bilag 4, side 6, 1. afsnit.

I forbindelse med registreringen af udrejse oplyste sagsøgeren en kontaktadresse i Danmark på Y3-adresse, som er hans fars bopælsadresse, jf. bilag 5, side 2, 4. afsnit. Sagsøgeren har oplyst, at han har opholdt sig på ejendommen i perioder, jf. stævningen, side 2, tredjesidste afsnit.

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Heraf følger også, at personer, der efter flytning fra Danmark ikke længere har bopæl her i landet, ikke længere er fuldt skattepligtige til Danmark. Ved fraflytning ophører den fulde skattepligt til Danmark dog ikke, hvis skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig her i landet.

I en situation som den foreliggende, hvor sagsøgeren har haft bopæl i Danmark og efterfølgende påstår at have fraflyttet landet, er det sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at han i de omhandlede indkomstår, 20162017, reelt havde opgivet sin bopæl i Danmark, jf. f.eks. UfR 2001.1459 H, UfR 2004.1895 H og UfR 2018.3845. H (landsrettens dom).

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har således ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation, der understøtter, at han reelt fraflyttede landet og tog bopæl i England.

I hele indkomståret 2016 har sagsøgeren ikke været registreret som udrejst, men har derimod været registreret med ukendt adresse i Danmark, jf. bilag A.

Registreringen af udrejse til England den 19. januar 2017 - som er foretaget af sagsøgeren selv via NEMID og ikke er efterprøvet af nogen myndighed - er ikke understøttet af nogen form for objektiv dokumentation. Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at han er udrejst og har haft bopæl i England, herunder ved fremlæggelse af lejekontrakter, kontoudskrifter fra engelske bankkonti, dokumentation for livsførelse i England, dokumentation for rejseaktiviteter eller lignende, jf. bilag 5, side 5, 1. afsnit. Dette til trods for, at Skattestyrelsen allerede den 13. september 2018 på et møde opfordrede sagsøgeren til at fremlægge dokumentation for den påståede fraflytning, jf. bilag C, side 4.

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af sagsøgerens fars bankkontoudtog fra F2-bank konstateret, at der er foretaget en lang række transaktioner fra kontoen i indkomstårene 2016 og 2017, herunder navnlig betalinger og kontante hævninger foretaget i Danmark, jf. bilag 5, side 4, 5.-7. afsnit.

Sagsøgeren har oplyst, at han i de omhandlede indkomstår brugte faderens Dankort, pinkode, netbank og NEM-ID, at han havde generalfuldmagt til kontoen på grund af sin fars sygdom, og at posteringerne på kontoen ikke havde noget med faderens økonomi at gøre, jf. replikken, afsnit 2.2, og bilag C, side 2, tredjesidste-næstsidste afsnit.

Skattestyrelsen har konstateret, at Dankortet tilknyttet sagsøgerens fars konto er blevet anvendt i Danmark på 204 unikke dage i 2016 og på 202 unikke dage i 2017, jf. bilag D, bilag E og bilag 5, side 4, 5.-7. afsnit. Størstedelen af de kontante hævninger er foretaget i Y8-kommune, og dankortbetalingerne er gennemført i området nær (red. tekst fjernet), Y9-adresse, Y10 - station og Y11-station , jf. bilag 5, side 4, 8. afsnit. Dankortet er dermed blevet anvendt i Danmark både hyppigt og kontinuerligt i begge de omhandlede indkomstår, herunder særligt i området nær sagsøgerens fars bopæl i København og omkring adresserne for de to selskaber, som sagsøgeren var ansat som direktør i.

Som anført i duplikken, side 1, kan det på baggrund af det af sagsøgeren oplyste vedrørende hans brug af sin fars Dankort mv. lægges til grund som ubestridt, at transaktionerne, der fremgår af bankkontoudskrifterne for indkomstårene 2016 og 2017 (bilag D og bilag E), er foretaget af sagsøgeren - herunder også anvendelsen af det til kontoen hørende VISA/Dankort i Danmark på henholdsvis 204 og 202 unikke dage i de to indkomstår, jf. replikken, afsnit 2.2. Dankortet er derimod alene blevet anvendt i Storbritannien få gange.

Hertil kommer, at sagsøgeren i begge indkomstår har været registreret som bruger af en danskindregistreret bil, at politiet den 13. maj 2016 har udstedt en bøde til sagsøgeren vedrørende manglende syn af bil, og at sagsøgerens forældre, to søskende og datter bor i Danmark, jf. bilag 5, side

7.

På denne baggrund har sagsøgeren ikke godtgjort, at han har opgivet sin bopæl i Danmark.

For det tilfælde, at retten måtte finde det godtgjort, at sagsøgeren udrejste til England og opgav sin bopæl i Danmark forud for den 1. januar 2016, gøres det ex tuto gældende, at sagsøgeren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2016 og 2017 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. § 8, stk. 1. Personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Skattepligten indtræder fra begyndelsen af det ophold her i landet, der begrunder skattepligten, jf. § 8, stk. 1.

Det fremgår af kontoudskrifterne fra sagsøgerens fars konto, at det til kontoen hørende VISA/Dankort - som sagsøgeren ubestridt har været i besiddelse af i begge de omhandlede indkomstår - er anvendt i Danmark på 204 unikke dage i indkomståret 2016 startende fra den 8. januar 2016, og på 202 unikke dage i indkomståret 2017 startende fra den 2. januar 2017, jf. bilag D og bilag E.

Derimod foreligger der ingen objektiv dokumentation, der understøtter, at sagsøgeren skulle have taget ophold i England i den pågældende periode. På denne baggrund kan det lægges til grund, at sagsøgeren har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder i begge de omhandlede indkomstår og derfor er skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

2.2 Indsætninger på sagsøgerens fars konto

Sagsøgeren har siden den 11. januar 2017 været ansat som direktør i selskaberne G1-virksomhed (tidligere (red.tekst fjernet)) og G4-virksomhed (tidligere G4-virksomhed), jf. bilag 5, side 2, 6.-7. afsnit, og side 3, 2. afsnit.

Skattestyrelsen påbegyndte i 2015 en undersøgelse af G1-virksomhed i forbindelse med, at selskabet havde foretaget indberetninger af renteudgifter og gæld på 110 navngivne personer for et beløb på mere end 7,8 mio. kr., jf. bilag 5, side 3, sidste afsnit - side 4, 2. afsnit. På baggrund af undersøgelsen underkendte Skattestyrelsen de indberettede renteudgifter, og underkendelsen blev efterfølgende stadfæstet af Landsskatteretten, jf. bilag 5, side 4, 2. afsnit. I forbindelse med undersøgelsen konstaterede Skattestyrelsen, at der var overført en række beløb fra de to selskaber til den ovennævnte bankkonto tilhørende sagsøgerens far. En gennemgang af sagsøgerens fars kontoudskrifter rekvireret fra F2-bank viste, at der også var indsat penge fra en række andre selskaber, herunder et selskab benævnt "(red.tekst fjernet)" og et selskab benævnt "G3-virksomhed", jf. bilag 5, side

4, 4. afsnit.

Skattestyrelsens sammentælling viser, at der på kontoen er blevet indsat i alt 541.212 kr. i indkomståret 2016 og 1.890.035 kr. i indkomståret 2017, jf. bilag 5, side 5, 5. afsnit. Som nævnt har sagsøgeren oplyst, at han havde "generalfuldmagt" til sin fars bankkonto i de omhandlede indkomstår, at han brugte faderens Dankort, pinkode, netbank og NEM-ID, og at udbetalingerne fra selskaberne ikke havde nogen relation til faderens økonomi, jf. replikken, afsnit 2.2, og bilag C, side 2, tredjesidste-næstsidste afsnit. Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. I en situation som den foreliggende, hvor der er indsat en række ikke ubetydelige beløb på sagsøgerens fars konto hidrørende fra en række selskaber, som sagsøgeren har været associeret med, påhviler det sagsøgeren at godtgøre, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst for ham, og sagsøgerens forklaring skal i denne forbindelse være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. herved eksempelvis, UfR 2009.163 H, UfR 2010.415/2 H, UfR 2011.1599 H og SKM2021.115.HR.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har i stævningen, side 3, sidste afsnit, gjort gældende, at 2.211.012 kr. ud af de samlede indsætninger på 2.431.247 kr. udgør et lån til sagsøgeren ydet af et selskab ved navn (red.tekst fjernet). Dette bestrides som udokumenteret.

Sagsøgeren har således ikke fremlagt nogen objektiv dokumentation, der støtter hans synspunkt, herunder i form af låneaftaler eller lignende. I denne forbindelse bemærkes, at dokumenterne fremlagt som bilag 7-9 ikke vedrører et selskab ved navn (red.tekst fjernet) eller et udlån til sagsøgeren. Det bestrides endvidere som udokumenteret, at de indsatte beløb skulle være blevet videreudlånt af sagsøgeren til tredjemand.

Det er uklart, hvad der menes med det i replikken, side 3, 3.-5. afsnit, anførte om, at sagsøgerens fars bankkonto bl.a. er blevet anvendt som en "deponeringskonto" til brug for "frigivelse af de indbetalte (deponerede midler til de pågældende låntager". Under alle omstændigheder er der tale om en højst usædvanlig forretningsgang, som har formodningen imod sig, og som i det hele bestrides som udokumenteret. Det bemærkes i øvrigt, at sagsøgeren med det i replikken anførte ser ud til at ændre sin forklaring i forhold til det i stævningen, side 3, sidste afsnit, anførte om, at størstedelen af de indsatte beløb udgjorde et lån til ham fra et engelsk selskab ved navn (red.tekst fjernet).

Sammenfattende bemærkes, at sagsøgeren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at de omhandlede indsætninger ikke udgør skattepligtig indkomst for ham i indkomstårene 2016-2017, jf. statsskattelovens § 4.

2.3 Skatteansættelsen for 2016 er foretaget rettidigt

Skatteforvaltningen kan som udgangspunkt ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. Dog gælder der en forkortet ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold, således at varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse for disse personer skal afsendes senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, i den dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om forkortet ligningsfrist.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, at den forkortede ligningsfrist ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 gælder i så fald for de punkter i ansættelsen, der omfattes heraf. Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan en skatteansættelse foretages eller ændres ekstraordinært, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Sagsøgeren er som lønmodtager omfattet af den forkortede ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold, og fristen for varsling af en ændring af skatteansættelsen for 2016 udløb derfor som udgangspunkt den 30. juni 2018. Ved ikke at selvangive de indsatte beløb har sagsøgeren imidlertid handlet som minimum groft uagtsomt og derved bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016 er derfor opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. § 3 i bekendtgørelsen om forkortet ligningsfrist.

Skattestyrelsens forslag til ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2016 blev fremsendt til sagsøgeren den 3. maj 2019, og den endelige afgørelse er dateret den 3. juni 2019. Varslingen er på denne baggrund foretaget rettidigt. Det følger desuden af § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelsen om forkortet ligningsfrist, at den korte ligningsfrist ikke finder anvendelse, når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. I sådanne tilfælde er det den almindelige ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., der finder anvendelse.

I den foreliggende sag er begrundelsen for genoptagelse af indkomståret 2016 tilsvarende begrundelsen for genoptagelse af indkomståret 2017 - nemlig at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han ikke var skattepligtig til Danmark, og at der er blevet indsat en række ikke ubetydelige beløb på sagsøgerens fars konto, som udgør skattepligtig indkomst for sagsøgeren, jf. ovenfor i afsnit 2.1 og 2.2. Den forkortede ligningsfrist finder også på denne baggrund ikke anvendelse for indkomståret 2016, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelsen om forkortet ligningsfrist.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten skal vurdere det faktiske og retlige grundlag for Landsskatterettens afgørelse af 20. januar 2020. Sagsøger har ikke under sagen påvist eller sandsynliggjort, at sagsøgers skattepligtigt til Danmark skulle være ophørt i skatteårene 2016 og 2017.

Efter sagsøgers egen forklaring kan det endvidere lægges til grund, at de af sagen omhandlede indbetalinger til sagsøgers fars danske bankkonto vedrører sagsøger. Efter bevisførelsen kan det imidlertid ikke lægges til grund, at de omhandlede betalinger er lån til sagsøger, herunder at en del af disse midler skulle være videreformidlet som lån til andre.

Retten finder således ikke, at de af sagsøger givne oplysninger støttes af sagens dokumenter, hvorfor retten finder fristen for genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for skatteåret 2016 er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 1, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 534/2013.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 20. januar 2020, hvorfor sagsøgte frifindes.

Efter sagens udfald skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte. Sagsomkostningerne er fastsat efter sagens værdi og omgang til dækning af advokatudgifter med 100.000 kr. Sagsøger er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøger, A, betale sagsomkostninger til sagsøgte med 100.000 kr. inkl. moms.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.