Dokumentets metadata

Fritagelse for betaling af renter og gebyr tilskrevet selskabets skattekonto - Fejlindberetning

Et selskab havde d. 29. juni 2018 indberettet moms med 76.165 kr. for 1. kvartal 2017. Samme beløb blev indberettet i oktober 2018 for 1. kvartal 2018. Der var blevet tilskrevet renter på et selskabs skattekonto efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, jf. opkrævningslovens § 7, stk. 1 og 2. Selskabet ansås ikke for at have godtgjort, at der var tale om en pludseligt opstået hændelse, som selskabet ikke havde haft indflydelse på og ikke havde kunnet forudse, der kan begrunde fritagelse efter § 4, nr. 1, i bekendtgørelsen om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Der var heller ikke tale om en overskridelse af indbetalingsfristen på få dage eller i øvrigt undskyldelige forhold. Betingelserne for fritagelse for renter efter bekendtgørelsens § 4, nr. 2, var således heller ikke opfyldt. Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at selskabets momsangivelse af 29. juni 2018 var en åbenlys fejl, og at det som følge heraf vil være urimeligt ikke at eftergive renter tilskrevet selskabets skattekonto på denne baggrund. Landsskatteretten pålagde derfor Skattestyrelsen at eftergive de renter tilskrevet selskabets skattekonto, der er affødt af den åbenlyse fejlindberetning.

Skattestyrelsen har givet afslag på H1s (herefter selskabet) anmodning om fritagelse for betaling af renter og gebyr tilskrevet selskabets skattekonto.

Landsskatteretten pålægger Skattestyrelsen at eftergive de renter tilskrevet selskabets skattekonto, der er affødt af selskabets momsindberetning den 29. juni 2018.

Faktiske oplysninger
Ved brev af 1. februar 2017 sendte SKAT (nu Skattestyrelsen) et registreringsbevis til selskabet, hvoraf det fremgik, at selskabet var registreret som momspligtig fra den 1. februar 2017 med kvartalet som afgiftsperiode.

Fristen for momsangivelse for henholdsvis 1. kvartal og 2. kvartal 2017 var henholdsvis den 1. juni 2017 og den 1. september 2017.

SKAT foretog foreløbige fastsættelser af moms for henholdsvis 1. og 2. kvartal 2017. Selskabet blev pålagt en afgift på 800 kr. for hver af de to foreløbig fastsættelser, i alt 1.600 kr.

SKAT sendte den 28. august 2017 en rykkerskrivelse for manglende betaling af blandt andet moms og afgift for foreløbig fastsættelse af moms for 1. kvartal 2017. Rykkerskrivelsen var pålagt et rykkergebyr på 65 kr.

Fristen for momsangivelse for 1. kvartal 2018 var den 1. juni 2018.

Selskabet indberettede moms med 76.165 kr. for 1. kvartal 2017. Det fremgår af et udtræk fra SKATs Debitor-/Restancesystem (D/R-systemet), at indberetningen af moms blev modtaget den 29. juni 2018. Selskabets skattekonto udviste herefter en debetsaldo fra den 1. juni 2017.

Den 29. juni 2018 indbetalte selskabet 76.165 kr. på selskabets skattekonto.

SKAT sendte den 25. september 2018 en rykkerskrivelse for manglende betaling af moms for 2. kvartal 2018. Rykkerskrivelsen var pålagt et rykkergebyr på 65 kr.

Den 1. oktober 2018 oplyste selskabet SKAT, at selskabet fejlagtigt havde indberettet momsangivelsen for 1. kvartal 2018 under momsperioden for 1. kvartal 2017. Selskabet foretog i den forbindelse en efterangivelse af moms med -76.165 kr. for 1. kvartal 2017.

Selskabet anmodede den 17. juni 2019 om fritagelse for at betale anslået moms for 1. kvartal 2017 og 2. kvartal 2017. Af anmodningen fremgik følgende:

" Vedr. Skattekontoen - kontostatus. Der ser ud til at været opstået en misforståelse vedr. start af mit firma, idet der er anslået moms for 1. og 2. kvartal 2017. Imidlertid starter min virksomhed først i august 2017. Jeg forventede oplysning om hvornår der skulle afregnes moms, men fik ingen besked. I 2018 indbetaler jeg moms for augdec 2017 og har siden fast indbetalt pr. kvartal. Da jeg indbetaler for 1. kvt. 2018 er jeg i den tro at jeg har valgt den rigtige dato, men det viser sig senere at jeg har fået indbetalt til 1.kvt.2017. Det bliver efterfølaende korrigeret. Jeg beder derfor om at fritagelse for anslået moms for 1.-2.kvt 2017, da virksomheden ikke var igang. Mvh A"

Den 14. august 2019 anmodede selskabets repræsentant om, at selskabet blev fritaget for at betale renter, der var en følge af momsindberetningen den 29. juni 2018. Af anmodningen fremgik følgende:

"Til SKAT
Ifm. momsangivelse for 1. kvt. 2018 blev der ved en fejltagelse indberettet moms på 1. kvt. 2017. Indberetningen på 1. kvt. 2017 skete den 29.6.218 (med effekt på skattekontoen 1.6.2017). Fejlen blev straks da den blev opdaget rettet 1.10.2018.
Vi skal i den forbindelse bede om, at de renter mv. som skyldes den fejlagtige indberettede moms for 1. kvt. 2017 korrigeres på skattekontoen således, at der ikke skal betales renter af det fejlindberettede beløb. Det korrekt beløb for 1. kvt. 2017 er kr. 0.
[…]"

Der blev tilskrevet renter på selskabets skattekonto i perioden ultimo juni 2017 til og med ultimo august 2019 med i alt 11.552,51 kr.

Skattestyrelsens afgørelse
SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om at blive fritaget for at betale renter og rykkergebyrer tilskrevet skattekontoen.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

" Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse
Din virksomhed kan ikke blive fri for at betale afgifter og renter. Det er der flere grunde til:

1. Det siger reglerne: Din virksomhed kan få fritagelse, hvis overskridelse af angivelses-, indberetnings- og/eller betalingsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver angivelse, foretager indberetning og/eller indbetaler tilsvaret.

Din situation: Du opfylder ikke betingelserne, fordi du ikke har indberettet for sent på grund af en pludseligt opstået hændelse.

2. Det siger reglerne: Din virksomhed kan få fritagelse, hvis overskridelse af angivelses-, indberetnings- eller betalingsfristen er på få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde eller der foreligger undskyldelige forhold.

Din situation: Du opfylder ikke betingelserne, fordi vi ikke fik dine indberetninger efter få dage.

Det fremgår af virksomhedens registreringsforhold, at moms er tilmeldt pr. 01.02.2017. Derfor skal der indberettes moms fra 1. kvartal 2017. Har der i en periode ikke været momspligtig aktivitet at indberette, skal der indberettes nulangivelse.

Det er din pligt, at sikre dig at indberetning sker rettidigt. Indberetningsfristerne fremgår af hjemmesiden og kan ligeledes oplyses ved telefonisk kontakt til skattestyrelsen.

Da vi ikke modtog de lovpligtige indberetninger, blev perioderne foreløbig fastsat jf. opkrævningsloven § 4 og afgifterne er opkrævet jf. § 4, stk. 2.

Perioderne opstillet nedenfor.

Forsinkelserne er ikke uvæsentlige i forhold til fritagelsesbestemmelserne.

Renterne beregnes efter reglerne i opkrævningsloven § 16 c, stk. 1. Renter beregnes dagligt af den gæld der er på Skattekontoen og tilskrives månedligt på Skattekontoen.

Derfor er det med rette, at der er beregnet renter fra den 02.06.2017 af det indberettede beløb -76.165 kr. Renteberegningen stopper den 05.10.2018 da beløbet efterangives med 76.165 kr.

Vi har rykket for manglende betaling af blandt andet det, fejlagtige, indberettede momsbeløb på 76.165 kr. den 28.08.2017 og den 25.09.2018.

Idet der ikke er reageret straks på den forkerte indberetning af moms, og fejlen først rettes den O 1.10.2018, 94 dage efter, kan du ikke komme i betragtning til fritagelse for betaling af renterne tilskrevet af 76.165 kr. fra den 02.06.2017 05.10.2018.

Der er efter vores opfattelse ikke tale om, at du har overtrådt fristen på grund af et undskyldeligt forhold. "

Skattestyrelsen har endvidere anført følgende i en udtalelse i forbindelse med klagen:

"[…]
Klager oplyser med fremhævet skrift, at der er tale om en fejl i forbindelse med indberetningen. En fejl, som Skattestyrelsen mener, virksomhedens ejer selv må bære ansvaret for.

Skattestyrelsen har beregnet og tilskrevet renter ifølge reglerne i opkrævningsloven § 16 c, stk. 1. Der er ikke hjemmel til ikke at beregne og tilskrive renter.

Klager oplyser, at fejlen opstår idet perioden for 1. kvartal 2017 var åben. Klager oplyser, at perioden var åben fordi det ikke var oplyst virksomheden, at der skulle indberettes nulangivelse, hvis momstilsvaret var 0 kr.

Til det bemærker Skattestyrelsen, at der normalt i afgørelser om foreløbige fastsættelser er oplyst, at der skal indberettes selvom beløbet er 0 kr. Var der indberettet umiddelbart efter modtagelsen af brevet om foreløbig fastsættelse for 1. kvartal 2017, der er sendt omkring den 03.07.2017, var perioden ikke åben den 29.06.2018 hvor der fejlagtigt blev indberettet 76.165 kr. i skyldigt momstilsvar.

Desuden fremgår den oplysning også på www.skat.dk → Erhverv → Moms → Momsindberetning og frister → Guide til at indberette moms.

Ved indberetning af ‐76.165 kr. blev indberetningen synlig på Skatteskontoen. Det er virksomhedens ansvar at holde sig ajour derpå. Ved jævnlig kontrol derpå var fejlen opdaget tidligere og der kunne have været reageret tidligere. En tidligere reaktion ville have haft indflydelse på størrelsen af rentetilskrivningerne og en eventuel fritagelse for betaling af renterne.

Det er virksomhedens ansvar, at indberetning sker korrekt og rettidigt. Idet virksomheden ikke kontakter Skattestyrelsen straks efter den fejlagtige indberetning, er der ikke reageret straks. Virksomheden har haft mulighed for at opdage fejlen tidligere.

Skattestyrelsen har også sendt 2 rykkerskrivelser, hhv. den 28.08.2017 og den 25.09.2018. Disse er vedlagt. Idet Skattekontoen anvender saldoprincippet, stemmer beløbene ikke overens med 76.165 kr., men opstår på baggrund af betalingsforsinkelsen. Se kontoudtoget der er vedlagt. Bemærk venligst at kontoudtoget nu udviser de faktiske indberetninger og renter, der er opgjort senest den 30.09.2019 samt at forholdet ikke er påklaget af virksomhedens revisor.

Den allertungeste overvejelse i min afgørelse bunder i at der går 94 dage før indberetningen bliver rettet. Der er ikke reageret straks efter der bliver indberettet forkert. Der bliver indberettet den 29.06.2018. Først den 01.10.2018 bliver der efterangivet. Der er således ikke efterangivet straks eller i løbet af få dage. Vedlagt momsangivelser fra TastSelv Erhverv og en oversigt fra Skattestyrelsens moms‐system."

Skattestyrelsen har supplerende anført følgende i en udtalelse i forbindelse med klagen:

"SANST har bedt om min udtalelse i forhold til, om gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 kan anvendes til eftergivelse af renterne vedr. jeres jnr. 19-0093468, vedr. H1 CVR-nr. […].

Udtalelsen er udarbejdet i samarbejde med fuldmægtig [navn udeladt], Opkrævning Oprydning - afklaring.

Ved gennemgang af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, herunder forslaget til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (L 20 af 8. oktober 2008), hvor eftergivelsesbestemmelsen blev flyttet til gældinddrivelsesloven, og hvor anvendelsesområdet for eftergivelse samtidigt blev udvidet, sammenholdt med styresignalet SKM2009.1.SKAT vedrørende ændring af regler om eftergivelse, er det min opfattelse, at bestemmelsen omkring eftergivelse - selvom formuleringen "eftergivelse, hvis særlige forhold til for" er bredt formuleret - primært er centret omkring mulighed for eftergivelse grundet sociale forhold, muligheden for at få folk ind på arbejdsmarkedet, folkeindsamlinger mv.

På trods af, at ovennævnte synes at være sigtet med eftergivelsesbestemmelsen, fremgår det i Karnovs kommentar til bestemmelsen, som er forfattet af [navn udeladt], chefkonsulent, Skatteministeriet, at:

"Der er i henhold til bestemmelsen principielt ingen begrænsning af, hvilke forhold der i særlig grad kan tale for eftergivelse."

Yderligere i kommentaren i Karnov fremhæves, at forholdet omkring "gældens beskaffenhed og omstændighederne ved gældens tilblivelse" er forhold, der kan tages i betragtning.

I det konkrete tilfælde er omstændighederne ved gældens tilblivelse, at rentegælden er opstået på baggrund af en fejlindberetning. Det taler således for en eftergivelse, at rentegælden er opstået ved en fejlindtastning, idet virksomheden reelt ikke har haft et gældsforhold til SKAT pr. 1. juni 2017. Det er særligt forhold, der taler for eftergivelse.

I forlængelse af ovennævnte skal et svar fra (navn udeladt) (Jura - Administation Kontrol Opkrævning) af 21. februar 2020 fremdrages. I svaret foreslog Jura (navn udeladt) at eftergive renter opstået på grund af en fejlindberetning med hjemmel i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Virksomheden havde indberettet 7.180.965 kr. i afgift, men skulle have haft indberettet 7.181 kr. i afgift. Forholdet blev korrigeret ved en efterangivelse.

I ovennævnte sag var det ud fra en konkret vurdering Juras (navn udeladt) opfattelse, at der alene burde ske forretning af kravet på 7.181 kr., og at den øvrige del af rentekravet burde eftergives, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. I svaret bemærkede Jura (navn udeladt) særligt, at der forelå en åbenbar fejlindtastning, idet indberetteren havde indsat en decimal for meget i indberetningen, hvilket havde udløst det forhøjede krav mod virksomheden.

Svaret angav ikke nærmere, om det var en betingelse, at fejlen skulle være åbenbar allerede ved indtastningen. I den konkrete sag, Jura tog stilling til, var fejlindtastningen nok åbenbar allerede ved indtastningen. Vi mener dog ikke, at det udelukker eftergivelse, at fejlindtastningen først opdages på et senere tidspunkt.

Derudover læses svaret fra Jura (navn udeladt) således, at en åbenbar fejlindtastning er et særligt forhold, der kan tale for eftergivelse. Herved forstås, at fejlindberetninger, hvor virksomheden har indberettet et beløb, som efterfølgende viser sig at være for højt, hvorefter der foretages efterangivelse for at korrigere beløbet, ikke er omfattet af en åbenbar fejlindtastning, da virksomheden i øjeblikket for indberetningen indberettede det, der efter deres oplysninger på daværende tidspunkt, var det korrekte beløb.

Det må således skulle vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde, om der er særlige forhold, der kan begrunde eftergivelse, herunder om der er tale om en åbenbar fejlindtastning.

Med afsæt i ovenstående redegørelse er det min vurdering, at selvom der i forarbejderne og styresignalet ikke er klare holdepunkter for, at fejlindtastninger fra virksomheden/borgeren selv skulle være omfattet af eftergivelser efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, så kan bestemmelsen tilsyneladende også anvendelse i sådanne situationer, idet der henvises til kommentarerne til bestemmelsen i Karnov og i svaret af 21. februar fra (navn udeladt).

I det konkrete tilfælde taler det for eftergivelse, at gælden er "fiktiv" - ikke reel - og opstået på baggrund af en åbenbar fejlindtastning fra virksomheden.

Det taler imod eftergivelse, at fejlen ensidigt skyldes virksomheden selv. Ved indberetning den 29. juni 2018, fremgår det af kvitteringen, at der er tale om 1. kvartal 2017, fremfor 1. kvartal 2018, som virksomheden mente at indberette for.
Skattestyrelsen har rykket for manglende betaling 2 gange hhv. den 28. august 2017 og den 25. september 2018, og på trods af disse rykkere, har virksomheden ikke reageret.
Virksomheden opdager og retter tilsyneladende først fejlen, da der indberettes og betales moms for 4. kvartal 2017 den 1. oktober 2018. Sidste rettidige indberetnings- og betalingsfrist var den 1. marts 2018. Skattestyrelsen har også foreløbig fastsat moms for 4. kvartal 2017 den 3. april 2018, og der har heller ikke været reageret på den rykker.
Det er således ikke forhold, der kan lastes Skattestyrelsen.

Når ovenstående afvejes, må det særlige forhold omkring fejlindtastningen, der taler for eftergivelse, veje tungest, hvorfor renterne i den konkrete sag efter min vurdering bør eftergives, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. "

Klagerens opfattelse
Det er selskabets repræsentants påstand, at Skattestyrelsen skal imødekomme, at der skal ske fritagelse for tilskrevne renter og rykkergebyrer.

Af klagen fremgår blandt andet følgende:

"[…]
Sagens forløb er kort beskrevet i skrivelse til Skattestyrelsen hvor af det fremgår, momsindberetningen for 1. kvt. 2018 fejlagtig blev foretaget for første kvartal 2017. Fejlen opdages, da der modtages rykkerskrivelser fra SKAT vedrørende renter.

Den indberettede moms for 1. kvt. 2018 betales 29. juni 2018 med kr. 76.165.

Den forkerte indberettede moms for 1. kvt. 2017 (er reelt kr. 0 og ikke kr. 76.165) rettes i SKATs system 1. oktober 2018 men uden effekt på skattekontoen.

Det som der klages over er fortolkningen af bestemmelserne i opkrævningslovens § 8.

Efter lovens bestemmelser og fortolkningen heraf kan der opnås fritagelse for betaling af:

1) afgift for foreløbig fastsættelse af tilsvar efter § 4, stk. 2,
2) gebyr efter § 6,
3) renter efter § 7 samt
4) renter efter § 16 c, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1.

De nærmere retningslinjer er fastsat i bekendtgørelse nr. 731 af 21 . juni 2013 om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Det er her bestemt, at Skatteforvaltningen kan fritage for betaling af de nævnte afgifter, gebyrer og renter, hvis overskridelse af angivelses-, indberetnings- eller betalingsfristen enten:

· skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver angivelse, foretager indberetning eller indbetaling, eller
· er på få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde, eller
· der foreligger undskyldelige forhold.

Der er i denne sag ikke tale om

· pludselig opståede forhold som virksomhed ikke har haft indflydelse på og ikke har kunne forudse
· indberetning med få dages forsinkelse eller
· undskyldelige forhold.

Der er tale om, at der er sket en menneskelig fejl derved, at momsindberetningen for 1. kvartal 2018 ved en fejl ikke er tastet korrekt men derimod i 1. kvartal 2017.

At momsen har kunne angives i 1. kvartal 2017 er alene fordi der ikke tidligere har været indgivet moms for dette kvartal da der ingen aktivitet har været og H1 ikke har været gjort opmærksom på, at momsangivelse skulle foretages med kr. 0. Den afgift som skal betales herfor, er der ingen anke imod.

Men bestemmelserne i opkrævningslovens § 8 sammenholdt med bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013 kan på ingen måde have haft til hensigt at ramme den situation, hvor en momsangivelse fejltastes i en tidligere periode hvorved der tilskrives skattekontoen renter, idet der aldrig har været et faktuelt gældsforhold.

At der kan søges om fritagelse for afgift og renter af andre årsager, sygdom mv. er i de situationer som bestemmelserne er tiltænkt. Eksempelvis hvis indehaver have været ramt af pludselig sygdom og indberetningen af kr. 1 mio. først blev foretaget i oktober i stedet for juni og skattekontoen var blevet belastet med kr. 5.000 kunne der søges om fritagelse herfor. Det er sådanne situationer at bestemmelsen er tiltænkt men ikke at der skal kunne beregnes renter af et gældsforhold som aldrig har eksisteret, men alene har eksisteret pga. en fejltastning.

Fortolkningen som den er foretaget i denne sag må ganske enkel være fejlagtig og kan alene retfærdiggøres hvis en situation som den som H1 er havnet i, er omtalt i det lovforberedende arbejde. Det har ikke været muligt for undertegnede af finde, at det er hensigten med bestemmelserne, at et ikke eksisterende gældsforhold skal være opfattet af de ovenfor nævnte bestemmelser.
[…]"

Landsskatterettens afgørelse
Indledningsvis skal det bemærkes, at Skattestyrelsens afgørelse vedrører fritagelse for renter og gebyr. Selskabets repræsentant har påstået fritagelse for renter tilskrevet selskabets skattekonto. Landsskatteretten behandler derfor i første omgang, hvorvidt der kan ske fritagelse for betaling eller eftergivelse af renter tilskrevet selskabets skattekonto.

Det fremgår af opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, at en virksomheds debetsaldo på skattekontoen forrentes med den rente, der er fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt.

Pr. 1. juni 2017 opstod der er en debetsaldo på selskabets skattekonto som følge af selskabet momsangivelse af 29. juni 2018.

Det er derfor med rette, at selskabet er blevet tilskrevet renter på selskabets skattekonto efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, jf. opkrævningslovens § 7, stk. 1 og 2.

Efter opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 4, kan told- og skatteforvaltningen meddele fritagelse for betaling af renter pålagt efter lovens § 16 c, stk. 1, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.

I § 4 i bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013 om opkrævning af skatter og afgifter m.v., er der fastsat nærmere regler om anvendelsen af opkrævningslovens § 8. Bestemmelsen lyder således:

"SKAT kan fritage en virksomhed for betaling af afgift for foreløbige fastsættelser, gebyrer og renter som nævnt i opkrævningslovens § 8, stk. 1, såfremt

1) overskridelse af angivelses-, indberetnings- eller betalingsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver angivelse, foretager indberetning eller indbetaling, eller

2) overskridelser af angivelses-, indberetnings- og/ eller betalingsfristen er på få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde eller der foreligger undskyldelige forhold."

På baggrund af formuleringen af forarbejderne til opkrævningslovens § 8, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der kan ske fritagelse, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, og at det herud over er en betingelse, at fristoverskridelsen er kortvarig, må bekendtgørelsens § 4, nr. 2, forstås således, at der alene kan gives fritagelse i førstegangstilfælde, eller hvis der foreligger undskyldelige forhold, når betingelsen om kortvarig overskridelse er opfyldt.

Selskabet har ikke godtgjort, at selskabet ikke har angivet korrekt eller ikke har indbetalt rettidigt på grund af en pludseligt opstået hændelse, som selskabet ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, der kan begrunde fritagelse efter bekendtgørelsens § 4, nr. 1.

Der er heller ikke tale om en overskridelse af indbetalingsfristen på få dage eller i øvrigt undskyldelige forhold. Betingelserne for fritagelse efter bekendtgørelsens § 4, nr. 2, er således heller ikke opfyldt.

Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen ikke har fundet betingelserne for fritagelse for renter for opfyldt.

Imidlertid kan der i særlige tilfælde ske eftergivelse af renter efter bestemmelsen i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

§ 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 som ændret ved lov nr. 114 af 31. januar 2017) har følgende indhold:

"Eftergivelse kan i øvrigt, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde el.lign."

Af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. 20 af 8. oktober 2008) fremgår blandt andet følgende:

"Den nuværende adgang til eftergivelse i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure og force majeure lignende forhold foreslås opretholdt. Herudover kan særlige forhold f.eks. også være situationer, hvor det, selvom der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse og dermed opretholde skyldforholdet."

Der skal herefter foretages en vurdering af, hvorvidt der er særlige forhold, som vil gøre det urimeligt ikke at eftergive renterne tilskrevet selskabets skattekonto.

Selskabet ses den 29. juni 2018 at have angivet moms med 76.165 kr. for 1. kvartal 2017 og have foretaget en rettelse heraf den 1. oktober 2018 ved en efterangivelse af moms med -76.165 kr. for 1. kvartal 2017, således momsangivelsen for 1. kvartal 2017 blev registreret som en nulindberetning. Selskabet angav herefter moms med 76.165 kr. for 1. kvartal 2018, der således beløbsmæssigt ses at være tilsvarende med den momsangivelse, som i første omgang blev indberettet for 1. kvartal 2017.

Landsskatteretten finder derfor efter en konkret vurdering, at selskabets momsangivelse af 29. juni 2018 var en åbenlys fejl, og at det som følge heraf vil være urimeligt ikke at eftergive renter tilskrevet selskabets skattekonto på denne baggrund.

Landsskatteretten pålægger derfor Skattestyrelsen at eftergive de renter tilskrevet selskabets skattekonto, der er affødt af den åbenlyse fejlindberetning.