Dokumentets metadata

Uddelinger fra fond - Mindreårigt barn - ej selvangivet honorar - forældrene handlet groft uagtsomt - ansættelse ikke foretaget rettidigt

Et mindreårigt barn havde modtaget større honorarbeløb fra en familiefond. Familiefonden havde indberettet honoraret til skatteforvaltningen. Honoraret fremgik således af de kontroloplysninger, som skatteforvaltningen havde på barnet. Barnet var på grund af sin alder ikke registreret i skatteforvaltningens system som skattepligtig.

Barnets forældre havde ikke selvangivet honoraret for barnet. Skatteforvaltningen havde efter udløbet af ligningsfristen beskattet barnet af honoraret. Skatteforvaltningen havde henvist til, at barnets forældre ansås at have handlet groft uagtsomt på barnets vegne, hvorfor der var grundlag for ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Skatteforvaltningen havde i øvrigt fundet, at kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt, hvorfor ansættelsen var sket rettidig.

Landsskatteretten fandt, at forældrene havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten, herunder ikke reagerede på, at barnet ikke modtog en årsopgørelse med opkrævning af skat, hvorved også hensås til, at forældrene var bekendt med, at der ikke var betalt skat af honoraret.

Landsskatteretten fandt dog, at ansættelsen ikke var foretaget rettidigt, idet skatteforvaltningen ikke havde foretaget ansættelsen inden 6 måneder efter kundskabstidspunktet. Der blev herved lagt vægt på, at honoraret var indberettet af familiefonden for flere år siden, og at der ikke siden var tilgået nye oplysninger om honoraret. Det forhold, at barnet ikke havde været registreret i skatteforvaltningens system som skattepligtig, kunne ikke ændre herved.

Faktiske oplysninger
Skattestyrelsen har indhentet oplysninger om udgående transaktioner fra en række pengeinstitutter. Det fremgår af disse oplysninger, at der fra klagerens [As] konto i F1-Bank […] i 2015 blev overført to beløb til udlandet. Der blev overført henholdsvis SEK 318.500 svarende til 254.258,55 DKK til G1 i Land Y1 samt EUR 4.760 svarende til 35.584,33 DKK til G2 i Land Y2. Skattestyrelsen har oplyst, at klagerens far den 8. januar 2020 telefonisk har oplyst, at midlerne blev anvendt til køb af kunst som investering fremfor indestående.

Ved gennemsyn af ovenstående oplysninger har Skattestyrelsen konstateret, at [familiefonden], CVR-nr. […], har indberettet fondsuddeling til klageren på 300.000 kr. for indkomståret 2013 og 170.000 kr. for indkomstår 2014. Fondsuddelingerne er blevet indberettet som honorar.

I indkomstårene 2013 og 2014 har klageren været 1 år og 2 år. Skattestyrelsen har oplyst, at klageren på grund af sin alder ikke har været registeret i mandtal, hvorfor klageren ikke automatisk var blevet beskattet af de modtagne fondsuddelinger.

På baggrund af oplysningerne om fondsuddelingerne indberettet af [familiefonden] har Skattestyrelsen den 12. december 2019 anmodet klageren om oplysninger vedrørende årsagen til den manglende selvangivelse af de ovennævnte beløb. Fristen for besvarelse heraf var fastsat til den 6. januar 2020.

Skattestyrelsen har oplyst, at klagerens far, B, den 7. januar 2020 kontaktede Skattestyrelsen telefonisk, hvor han tilkendegav, at de indberettede fondsuddelinger skulle have været selvangivet.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klagerens forældre på tidspunktet for fondsuddelingerne var af den opfattelse, at forholdene var i orden, idet fonden selv havde indberettet fondsuddelingerne, og Skattestyrelsen ikke havde kontaktet dem vedrørende udbetalingerne. Repræsentanten har oplyst, at klagerens far, B, først er blevet opmærksom på, at fondsuddelingerne skulle selvangives den 7. januar 2020, da han kontaktede Skattestyrelsen på baggrund af deres fremsendte breve herom.

Skattestyrelsen har den 25. februar 2020 afsendt varsel om ændring af ansættelse og truffet afgørelse i sagen den 23. marts 2020.

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsen oplyst, at udsøgningen for klageren skete den 11. juli 2019, hvilket fremgår af udsøgningsdokumentet. Skattestyrelsen har oplyst, at sagsbehandlingen af sagen først påbegyndte den 12. december 2019, hvor Skattestyrelsen fremsendte materialeindkaldelse til klageren.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlig indkomst med henholdsvis 300.000 kr. i 2013 og 170.000 kr. i 2014.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

"(…)

Retsregler og praksis
Børns skattepligt:
Børn er selvstændigt skattepligtige jf. kildeskattelovens § 5, stk. 1.

Selvangivelsespligt:
Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, at enhver der er skattepligtig her til landet, har pligt til at selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ.

Skattepligtig indkomst:
Statsskattelovens § 4 definerer hvilken indkomst, som skal anses som skattepligtig.

Ansættelsesfrist:
Skattemyndighedernes frister for at foretage en ændring af skatteansættelsen fremgår af skatteforvaltningslovens § 26 og 27.
Fristerne for fysiske personers skatteansættelse suppleres af en kort ligningsfrist. Den korte ligningsfrist kan dog fraviges, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse jf. skatteforvaltningslovens §27 er opfyldt. Dette fremgår af BEK. Nr. 1095 af 15. november 2005 for indkomstår 2013 og før. Efter indkomståret 2013 anvendes BEK. nr. 1305 af 14. november 2018.

Skatteforvaltningslovens § 27
Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.

Det er vores opfattelse, at du (dine forældre) som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelsen for ekstraordinær ansættelse for indkomståret 2013 og 2014 jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.
Dette begrundes med, at du ikke har selvangivet en modtaget skattepligtig udlodning fra [familiefonden]. Dine forældre burde således have foretaget en selvangivelse af nævnte beløb, da vi anser, at de er vidende om, du har modtaget nævnte udlodning som er skattepligtig indkomst.

Efter forarbejderne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er begreberne fortsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs., at anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uagtet dette er anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, fx at der gælder andre krav til bevisets styrke i skatteansættelsessagen.

Afgørende for spørgsmålet, om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på det tidspunkt, hvor handlingen blev udført. Da vi anser, at dine forældre, som handler på dine vegne, ikke har været uvidende om selvangivelsespligt, anser vi, at der som minimum er handlet groft uagtsomt.

6 måneders reaktionsfrist:
Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær ansættelsesændring af din indkomst for året 2013 og 2014 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter Skattestyrelsen har fået viden, om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har det nødvendige grundlag for at foretage en korrekt ansættelse.

Den 7. januar 2020 har Skattestyrelsen haft et telefonmøde med din fader, hvor din fader tilkendegiver at være enig i manglende beskatning.
Skattestyrelsen har derfor tidligst den 7. januar 2020 modtaget tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt skatteansættelse. 6 måneders fristen er opfyldt.

1.1. Skattestyrelsens bemærkninger og afgørelse.
Der er vores opfattelse, at dine forældre er vel vidende om, at nævnte uddeling fra familiefonden er skattepligtig indkomst.

Du har ikke modtaget en skatteopgørelse med baggrund i din alder i ovenævnte indkomstår.

Det følger af de refererede lovregler ovenstående, at man selv er pligtig at oplyse om skattepligtig indkomst. Vi har således ikke på et tidligere tidspunkt været inde og foretage en skattemæssig vurdering af, om den foretagne indberetning fra [familiefonden] har været skattepligtig for dig. Der er ikke tale om genoptagelse af et forhold, som vi allerede har været vidende om.

Vi finder derfor at kunne genoptage indkomstårene i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet vi finder, at der er handlet som minimum groft uagtsomt ved ikke at selvangive de modtagne uddelinger til dig. Dine forældre, som handler på dine vegne, er således ikke uvidende om, at de modtagne beløb vil medføre et skattetilsvar og at dette tilsvar ikke er opkrævet som følge af manglende årsopgørelse fra os. Der burde således egenhændigt været foretaget en henvendelse til os med henblik på en korrekt skatteansættelse jævnfør skattekontrollovens § 1 stk. 1.

Det følger af HD 163/2017 af 30. august 2018, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor vi er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor vi har tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, sk. 1, nr. 5.

Vi bliver således først opmærksomt på herværende forhold i forbindelse med, at vi i vores Money Transfer Projekt har modtaget oplysninger om overførsel af pengebeløb til udlandet, som gør, at vi tjekker op på dine selvangivelser for herværende indkomstår. Det forhold, at der foreligger en indberetning fra [familiefonden] gør ikke i sig selv, at kundskabstidspunktet i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 derved er på indsendelsestidspunkt af nævnte oplysning fra Familiefonden.

Vi er således ikke enige med din revisor i, at nævnte forhøjelser alle er omfattet af forældelsesreglerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Vi anser de foretagne uddelinger fra [familiefonden] for indkomståret 2013 og 2014 som skattepligtig indkomst i lighed med rentetilskrivninger på indestående i pengeinstitutter i henhold til statsskattelovens § 4.

Vedrørende anvendelse af dit bankindestående i forbindelse med indkøb på udenlandske auktioner medfører dette ikke korrektion af din skatteansættelse for indkomståret. Din revisor har omkring møblerne anført:

a) G1 AB, SEK 318.500 => DKK 254.258,55
Der er her tale om køb af et møbel, nærmere betegnet […].
Møblet er anskaffet i forening med As to søstre med 1/3 fra hvert barn - pigerne har hver overført kr. 84.777,85 til A for deres andel af møblet.

b) G2, EURO 4.760 => DKK 35.584,33
Der er her tale om køb af et billede malet af kunstneren […]. Dette billede har A købt alene."

Skattestyrelsen har den 22. oktober 2020 fremsendt supplerende udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

"(…)

Skatteankestyrelsen har anmodet Skattestyrelsen om en udtalelse i nedenstående 3 klagesager.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Skattestyrelsen kan tilslutte sig, at sagerne afgøres i overensstemmelse med de forslag til afgørelser, som fremgår af sagsfremstillingerne."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig.

Til støtte herfor er af repræsentanten anført følgende:

"(…)

Faktum og begrundelse
Sagsfremstillingernes faktumbeskrivelse kan tiltrædes med undtagelse af Skattestyrelsens gengivelse af vore klienters fars - Bs - udtalelser under et telefonmøde med Skattestyrelsen den 7. januar 2020, jf. nedenfor.

Vi er enige med Skattestyrelsen i, at det er en forudsætning for at kunne gennemføre forhøjelserne, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. § 27, stk. 2, er opfyldt, dvs. at vore klienter eller nogen på deres vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. En ansættelse kan i så fald kun foretages, hvis den er varslet af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at styrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den i de konkrete tilfælde forkortede ligningsfrist, jf. bkg nr. 1095 af 15. november 2015.

Det bestrides i første række, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt, idet det således gøres gældende, at ingen ved minimum grov uagtsomhed har bevirket, at Skattestyrelsen ikke inden for den ordinære frist har foretaget en korrekt ansættelse i nærværende sager.

Det gøres herved gældende, at Skattestyrelsen anvender begrebet grov uagtsomhed forkert. Den grove uagtsomhed finder Skattestyrelsens således allerede kan konstateres ved, at der ikke er selvangivet en indkomst, der er skattepligtig, og at vore klienters forældre må have været vidende om, at vore klienter har modtaget udlodninger, der er skattepligtige.

Denne konstatering er utilstrækkelig.

Den kommenterede Skatteforvaltningslov, DJØF, 2017, v. bl.a. nuværende ledende retsformand Susanne Dahl, m.fl. anfører vedrørende definitionen af grov uagtsomhed, at der - for at uagtsomheden skal kunne kvalificeres som grov - skal foreligge en "kvalificeret og positiv fejl".

Videre anføres, at:

"En positiv fejl rummer de forhold, hvor skatteyderen enten svigagtigt har fortiet oplysninger eller hvor skatteyderen direkte har meddelt urigtige oplysninger (…).

Der skal således foreligge en kvalificeret grad af subjektiv tilregnelse, og denne skal have bevirket, at skatteansættelsen er blevet forkert.

Dette er ikke tilfældet her.

Det forhold i sig selv, at der ikke er selvangivet en skattepligtig indkomst kan ikke pr. automatik anses for udslag af grov uagtsomhed.

I overensstemmelse hermed kan henvises til kendelse fra Landsskatteretten gengivet i SKM2016.471.LSR. Sagen omhandlede en firmabil, som var placeret på klagerens bopæl. Selvangivelse var ikke foretaget behørigt, selvom der objektivt skulle ske beskatning. Klageren var blevet beskattet af en anden fri bil i de omhandlede indkomstår, og ejede derudover flere private biler. Landsskatteretten fandt, at den manglende medtagelse af den pågældende Mercedes Benz R320 ikke var udtryk for grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5´s forstand.

På linje hermed kan henvises til Landsskatterettens kendelse i TfS 1995.284 LSR, hvor Landsskatteretten statuerede, at skatteyderen ikke kunne anses for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive en skattepligtig indtægt ved værelsesudlejning. Skatteyderen havde fejlagtigt anset nettoleje-indtægten for omfattet af fremlejereglerne om skattefrihed. Skattemyndighedernes forhøjelse af indkomsten efter udløbet af den ordinære frist var herefter uberettiget, da skatteyderen ikke ved at undlade at selvangive indtægterne under disse omstændigheder havde handlet groft uagtsomt.

I nærværende sager fremgår det tydeligt af vores klienters indberettede skatteoplysninger til det daværende SKAT (R75), at den udloddende fond behørigt har indberettet udlodningerne vedrørende vore klienter på deres respektive cpr.nr. Oplysningerne fra R75 vedlægges i udskrift.

I forhold til vore klienter, der i de påklagede indkomstår var mellem 0 og 8 år, har vi forstået deres forældre, der handlede på vore klienters vegne, således, at de på daværende tidspunkt var af den opfattelse, at tingene på baggrund af indberetningerne var i orden. Det var således først under telefonmøde med Skattestyrelsen den 7. januar 2020, at vores klienters far, B, blev opmærksom på, at der skulle have foretaget selvangivelse.

Skattestyrelsen præsenterer i afgørelserne denne udtalelse fra B således, at vore klienters far under telefonmødet tilkendegav at være "enig i den manglende beskatning".

Dette finder B ikke er en korrekt gengivelse af det passerede. B oplyser, at baggrunden for telefonmødet den 7. januar var, at han havde fået "nogle breve fra Skat" - ét vedrørende nogle af hans egne forhold, og andre breve vedrørende børnenes manglende selvangivelse af fondsuddelinger. B kontaktede herefter Skattestyrelsen for at spørge ind til, hvad det var for spørgsmål og svar man søgte i brevene. B søgte således præciseringer på de emner, der var beskrevet i Skattestyrelsens breve. Og den præcisering fik han. Han måtte herefter på Skattestyrelsens foranledning være enig i, at de pågældende udlodninger var skattepligtige.

Men den viden, der i 2020 opstod hos B om skattepligt er ikke det samme som, at han handlede groft uagtsomt på selvangivelsestidspunkterne tilbage vedrørende årene 2010-2014. Han handlede dengang på baggrund af den viden han de facto havde, og dét er afgørende for uagtsomhedsbedømmelsen.

Havde forholdet været det modsatte, at B efterfølgende var blevet klogere til egen fordel, ville man givetvis havde kvalificeret det som efterrationalisering, der ikke ville kunne føre til genoptagelse.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er herefter ikke opfyldt.

For så vidt angår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, bemærkes, at afgørelserne kun er gyldige, hvis de er varslet af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at styrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den i de konkrete tilfælde, forkortede ligningsfrist.

Som tidligere anført, er der ikke tvivl om, at den "ordinære" forkortede ligningsfrist er sprunget for Skattestyrelsen.

Spørgsmålet er herefter, hvornår Skattestyrelsen er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder Skattepligten. Der er tale om udlodning af fondslodninger, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4 uden mulighed for fradrag. Skattestyrelsen er som udgangspunkt kommet til kundskab om udlodningerne på indberetningstidspunktet. Der forefindes så vist ses ikke senere oplysninger, der føjer noget hertil.

Det fremgår ligeledes af Skattestyrelsens afgørelser, at styrelsen har rejst sagerne på grundlag af kendskab til skatteindberetningerne.

Vi ønsker aktindsigt i notater o. lign. hos Skattestyrelsen, der kan belyse de eksakte kundskabstidspunkter til de relevante udlodninger, og øvrige eventuelle relevante oplysninger i forhold hertil, hvorefter vi vil præcisere vores anbringender i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Vi skal hvad angår 6-måneders fristen i øvrigt henvise til Landsskatterettens kendelse i SKM2019.69.LSR. Kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, må herefter anses for at være det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse. I sagen lagdes vægt på, at SKAT i hele forløbet havde været i besiddelse af alle relevante oplysninger, og at der ikke fremkom nye oplysninger ved indsendelse af åbningsstatus i det pågældende dødsbo. Oplysningerne om værdien af en aktiebeholdning var oplyst fra banken. Det forhold, at SKAT først på et senere tidspunkt vælger at beskæftige sig med oplysningerne og påbegynde sagsbehandling udskyder ikke fristen i stk. 2

Kundskabstidspunktet kan i nærværende sager - i modsætning til hvad det hævdes i Skattestyrelsens afgørelser - således ikke anses for først at være datoen for telefonmødet den 7. januar 2020. Det af Skattestyrelsen herved anførte angår den retlige bedømmelse af skattepligten i relation til udlodningerne, men der blev på dette tidspunkt ikke tilført sagen noget faktummæssigt nyt.

(…)"

Klagerens repræsentant har den 2. oktober 2020 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, hvoraf følgende fremgår:

"(…)

Det gøres fortsat gældende, at der ikke er grundlag for at bringe skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, i anvendelse, idet der ikke foreligger mindst grov uagtsomhed, jf. tidligere indlæg.

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelser når i det væsentlige frem til, at der er handlet groft uagtsomt fra forældrenes side, allerede fordi selvangivelsespligten ikke er iagttaget, og at der er grundlag for beskatning.

Det er imidlertid ikke juridisk korrekt at foretage en sådan slutning, jf. herunder retsformand i Landsskatteretten Poul Bostrup i artiklen i SR-Skat 2019.162.

Der savnes den nødvendige samlede og konkret tilstrækkelige tilregnelsesvurdering. Vi henviser herved til tidligere indlæg. Der foreligger i denne sag fejl fra forældrenes side, men den udviste uagtsomhed er simpel og ikke grov. Dermed kan § 27, stk. 1, nr. 5, ikke bringes i anvendelse.

For så vidt angår 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, gøres det gældende, at denne frist ikke er overholdt.

Efter Højesterets praksis i U.2018.3603 H er kundskabstidspunktet, hvorfra varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begynder at løbe, det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Det følger endvidere af retspraksis, at det tidspunkt indtræder, når Skattestyrelsen - på baggrund af de oplysninger og den dokumentation, det er mulig at tilvejebringe - er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for en stillingtagen til spørgsmålet om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, jf. f.eks. SKM2020.155.BR.

Skatteankestyrelsen lægger i det væsentlige vægt på, at Skattestyrelsen ikke har haft anledning til at kontrollere de indberettede oplysninger om legattildelingerne, da børnene ikke var selvangivelsespligtige.

Dette er imidlertid ikke det relevante hovedkriterium for reaktionsfristens begyndelsestidspunkt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Dét er derimod det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kom til kundskab om legattildelingerne - dvs. objektivt fik viden om de pågældende forhold og havde det fornødne tilstrækkelige grundlag for at tage stilling til beskatnings- og genoptagelsesspørgsmålet.

Der er tale om legattildelinger som notorisk og uden videre er skattepligtige, jf. statsskattelovens

§ 4, på baggrund af den behørigt foretagne indberetning.

Vi vil venligst forespørge Skatteankestyrelsen, hvad det helt konkret er for yderligere oplysninger, man mener, Skattestyrelsen kunne/ burde efterspørge i den foreliggende situation - henset til de foretagne indberetninger - før styrelsen kunne varsle beskatning i de således foreliggende tilfælde?

(…)"

Landsskatterettens afgørelse
I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan skatteforvaltningen ikke afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013), at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal told- og skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Den varslede ansættelse skal herefter være foretaget senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2. Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, at fristerne i § 1 ikke finder anvendelse, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, herunder hvis klageren eller nogen på denne vegne har handlet groft uagtsomt.

Det fremgår af kildeskattelovens § 5, stk. 1, at børn er selvstændigt skattepligtige. Dette gælder uanset deres alder. Det følger af dagældende skattekontrollovens § 2 stk. 1, nr. 1, at børn, der ikke er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, ikke skal indgive selvangivelse, medmindre de i indkomståret har haft skattepligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 5.

Det er ubestridt, at fondsuddelingerne er skattepligtige for klageren. Fondsuddelingerne på henholdsvis 300.000 kr. og 170.000 kr. er ikke blevet selvangivet som skattepligtig indkomst for klageren for indkomstårene 2013 og 2014.

Skattestyrelsen har den 25. februar 2020 afsendt varsel om ændring af ansættelserne for indkomstårene 2013 og 2014 og truffet afgørelse i sagen den 23. marts 2020. Skattestyrelsen har ændret klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat kan foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit III. Anvendelse af bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter derimod ikke, at der foreligger et strafbart forhold. Anvendelsen af § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført strafansvarssag resulterer i en fastsættelse af straf.

Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Klageren har ikke selvangivet fondsuddelingerne for indkomstårene 2013 og 2014.

Landsskatteretten finder, at klagerens forældre, som værger for klageren, har haft ansvaret for at selvangive fondsuddelingerne som klagerens skattepligtige indkomst på vegne af klageren henset til klagerens alder på tidspunktet for fondsuddelingerne.

Landsskatteretten finder, at klagerens forældre, på vegne af klageren, har handlet mindst groft uagtsomt. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der er tale om fondsuddelinger af betydelig størrelse for to indkomstår svarende til et samlet beløb på 470.000 kr. Klagerens forældre har således ikke iagttaget selvangivelsespligten på vegne af klageren. Det forhold, at fonden har indberettet fondsuddelinger har ikke resulteret i en årsopgørelse for klageren, idet klageren på tidspunktet for fondsuddelingerne var under 15 år. Det forhold, at klageren ikke modtog årsopgørelser med opkrævning af restskat burde have undret forældrene som, ud fra oplysningssedler fra fonden, må have været bekendt med, at der ikke var indeholdt skat i forbindelse med udbetalingen.

Klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 har således hvilet på et urigtigt grundlag, hvorfor Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan Skattestyrelsen kun foretage en ændring af skatteansættelse, hvis den er varslet 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder suspension af fristen. Kundskabstidspunktet herfor er, når Skattestyrelsen er i besiddelse af tilstrækkeligt grundlag for at kunne konstatere, at der er grundlag for suspension af fristen.

Det forhold, at Skattestyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen har kontaktet klagerens far, og at faren bekræfter, at denne er enig i, at honoraret er skattepligtig indkomst, ændrer ikke ved, at Skattestyrelsen (daværende SKAT) hele tiden har haft tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage ansættelsen vedrørende honoraret. Der er således ikke tilgået nye oplysninger, siden familiefonden indberettede honoraret for de pågældende indkomstår. Det forhold, at klageren er mindreårig og ikke har været registreret som skattepligtig ændrer ikke herved.

Retten henviser til Vestre Landsretsdom i SKM2020.561.VLR.

Da varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, således ikke er overholdt, er forhøjelsen ikke foretaget rettidigt.