Dokumentets metadata

Definition skattefri porteføljeaktier og tidspunkt statusskifte konvertering

Sagen omhandlede dels definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningsloven, samt dels tidspunktet for statusskifte i forbindelse med konvertering af aktier fra skattefri porteføljeaktier til skattepligtige porteføljeaktier.

Skatterådet bekræftede, at når selskabskapitalen i et selskab bestod dels af aktier, der var optaget til handel på et regulereret marked eller en multilateral handelsfacilitet (noterede aktier), og dels af aktier, der ikke var optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), skete der ikke afsmitning mellem de noterede og unoterede aktier i samme selskab. Dette indebar, at Spørgers beholdning af unoterede A- eller C-aktier kunne være skattefri porteføljeaktier, hvis øvrige betingelserne herfor var opfyldt, uanset at B-aktierne i samme selskab var noteret på en multilateral handelsfacilitet.

Ved vurderingen af værnsreglen, der omhandlede porteføljeselskabets beholdning af noterede aktier, blev det fastslået, at alle noterede aktier, herunder blandt andet noterede datterselskabsaktier, skulle medregnes, når det blev vurderet om beholdningen af noterede aktier oversteg 85 procent af porteføljeselskabets egenkapital.

Skatterådet bekræftede endvidere, at statusskiftet fra skattefri porteføljeaktier (unoterede A- og C-aktier) til skattepligtige porteføljeaktier (noterede B-aktier) fandt sted på tidspunktet for generalforsamlingens vedtagelse af konverteringen, idet det blev lagt til grund, at der ikke var tale om en på forhånd fastlagt bindende aftale om konvertering af aktierne fra A- og C-aktier til B-aktier.

Offentliggjort i redigeret form

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers aktiebeholdning af A- og C-aktier i et nordisk selskab, der ikke er optaget til handel på et regulereret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan anses for at være skattefri porteføljeaktier i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4 C?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at de A- eller C-aktier, der måtte blive konverteret til B-aktier i forbindelse med den første ordinære generalforsamling, dog tidligst 12 måneder efter noteringen, først ændrer status til at være skattepligtige porteføljeaktier på det tidspunkt, hvor Spørger på den ordinære generalforsamling måtte vælge at ombytte aktierne med B-aktier?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at de resterende A- eller C-aktier, der først kan konverteres til B-aktier i forbindelse med den første ordinære generalforsamling tre år efter noteringen, først ændrer status til at være skattepligtige porteføljeaktier på det tidspunkt, hvor Spørger på den ordinære generalforsamling måtte vælge at ombytte aktierne med B-aktier?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger, der er et dansk selskab, ejer under 10 procent af aktierne i et nordisk selskab. Det nordiske selskab er moderselskab i en koncern, der har datterselskaber i flere lande. Ejerandelen i datterselskaberne udgør som regel 50,1 - 100 procent. Det nordiske selskab er koncernens øverste holdingselskab og forestår koncernøkonomi, opkøb og øverste ledelse. Datterselskaberne er egentlige driftsselskaber.

Det nordiske selskab har ingen beholdning af noterede værdipapirer, som efter danske regler ville blive anset for at være skattepligtige porteføljeaktier. Det nordiske selskab er et holdingselskab, hvor selskabets B-aktier vil blive optaget til notering på en multilateral handelsfacilitet.

Aktierne i et af det nordiske selskabs datterselskaber er noteret. Herudover er der et datterselskab, der ejer en portefølje af noterede aktier. Selv om ejerandelen og stemmerettighederne i sidstnævnte datterselskab udgør mindre end 50 procent, ligger der en aftale om bestemmende indflydelse, hvorfor selskabet konsolideres regnskabsmæssigt. Værdien af de noterede aktier i det direkte ejet datterselskab og værdien af den indirekte ejet portefølje af noterede aktier udgør under 85 procent af egenkapitalen i det nordiske selskab. Dette uanset om beregningen sker pr. seneste statusdag eller ved en gennemsnitlig opgørelse over året.

Ejerkredsen i det nordiske selskab består af dels aktive aktionærer i koncernen (mere end 50 procent) og passive/finansielle aktionærer + egne aktier.

Aktuelt består kapitalen af A- og B-aktier, der har samme økonomiske rettigheder. En A-aktie har 10 stemmer per aktie, og en B-aktie har 1 stemme pr. aktie.

Der arbejdes med at etablere en platform for at bringe selskabet videre til næste udviklingsfase.

Det nordiske selskab planlægger notering på en multilateral trading facility, der er anført på listen over multilaterale handelsfaciliteter i Den juridiske vejledning.

Forud for notering planlægges følgende ændring af selskabets vedtægter:

1. Selskabet skal have tre aktieklasser
   1. A-aktier med 10 stemmer pr. aktie, der ikke kan noteres.
   2. B-aktier med 1 stemme pr. aktie, der noteres.
   3. C-aktier med 1 stemme pr. aktie, der ikke kan noteres.
2. Op til 15 procent af A- og C-aktierne kan konverteres på den første ordinære generalforsamling efter noteringen, dog tidligst 12 måneder efter noteringen.
3. De resterende A- og C-aktier kan tidligst konverteres til B-aktier tre år efter noteringen og herefter hvert år på den ordinære generalforsamling.
4. Der udarbejdes, om muligt, en ejeraftale for aktionærer med unoterede aktier.

Begrundelsen for at bevare en A-aktieklasse er, at man ønsker, at stifterne, som udgør selskabets ledelse, bevarer kontrollen over selskabet.

Begrundelsen for at introducere en ny C-aktieklasse er, at man ønsker at fastholde nøglemedarbejdere til selskabet i en længere årrække efter noteringen.

Det er derfor kun B-aktierne, der vil blive noteret. A- og C-aktierne vil i henhold til ejeraftalen kun kunne sælges med bestyrelsens samtykke. Ved salg af A- og C-aktier kan disse vælges konverteret til B-aktier før salget.

Spørger ejer i dag under 10 procent B-aktier i det nordiske selskab. Disse vil blive ombyttet til C-aktier og eventuelt i et vist omfang A-aktier forud for noteringen.

Spørger vil efter ændring af det nordiske selskabs vedtægter samt den påtænkte notering af B-aktier i det nordiske selskab kun eje C-aktier og eventuelt i et vist omfang A-aktier i det nordiske selskab.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Svar på spørgsmål 1

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 1, forstås ved skattefri porteføljeaktier som udgangspunkt aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 procent af aktiekapitalen i porteføljeselskabet.

Reglerne om skattefri porteføljeaktier gælder kun, når porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 3.

Som beskrevet ovenfor under de faktiske forhold, vil Spørger efter de foretagne ændringer af det nordiske selskabs vedtægter og den gennemførte notering eje under 10 procent af aktiekapitalen i form af A- og C-aktier i det nordiske selskab. Endvidere vil de pågældende A- og C-aktier i modsætning til B-aktierne i det nordiske selskab ikke være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Endelig er det nordiske selskab et selskab, som svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab.

Følgende fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 4:

"Det er en betingelse for, at aktier er omfattet af stk. 1, at værdien af porteføljeselskabets beholdning af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, opgjort gennemsnitligt over det forudgående regnskabsår for porteføljeselskabet ikke overstiger 85 pct. af porteføljeselskabets egenkapital ved udgangen af samme regnskabsår."

En forudsætning for, at Spørger i det hele taget kan være inde i stk. 4 er, at porteføljeselskabet har en portefølje af aktier, der er optaget på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og at denne portefølje udgør mindst 85 procent af porteføljeselskabets handelsværdi.

Som oplyst ovenfor, har det nordiske selskab ikke nogen portefølje af noterede aktier, der udgør 85 procent eller mere af egenkapitalen i det nordiske selskab.

Konkret ejer Spørger A- eller C-aktier direkte i det nordiske selskab.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget: (LFF 2012-11-01 nr. 49)

"Der foreslås endvidere indsat en betingelse, der skal hindre, at man populært sagt pakker noterede aktier ind i unoterede aktier og derved konverterer gevinster på noterede aktier til skattefri gevinster på unoterede porteføljeaktier. Reglen indebærer, at hvis porteføljeselskabet besidder noterede aktier i et omfang, der overstiger 85 pct. af porteføljeselskabets egenkapital, medtages gevinst og tab på aktierne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Konsekvensen af, at betingelsen ikke er opfyldt, er, at aktierne i porteføljeselskabet anses for skattepligtige porteføljeaktier."

Ved at eje aktier direkte i det nordiske selskab, kan man ikke sige, at Spørger har pakket disse aktier ind i et unoteret selskab.

Der er derfor Spørgers repræsentants vurdering, at de omhandlede A- og C-aktier er skattefri porteføljeaktier for Spørger i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Spørgers repræsentant finder på denne baggrund, at spørgsmålet kan besvares med et "JA".

Svar på spørgsmål 2 og 3

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 33 A foreligger der skift af skattemæssig status, når aktier overgår fra en status, hvor gevinst og tab medregnes til den skattepligtige indkomst, til en status, hvor gevinst og tab ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, eller omvendt.

Der foreligger derfor et skift af skattemæssig status, når gevinst og tab overgår fra at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8 (datterselskabs- eller koncernselskabsaktier eller skattefri porteføljeaktier) og dermed skattefri til at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9 (gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier) og dermed skattepligtig.

Efter bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, skal selskabers gevinster på skattepligtige porteføljeaktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertid. Skattepligtige porteføljeaktier er aktier, der hverken er egne aktier, næringsaktier, datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefri porteføljeaktier.

Som beskrevet ovenfor, under de faktiske forhold vil Spørger efter de foretagne ændringer af det nordiske selskabs vedtægter og den gennemførte notering eje under 10 procent af aktiekapitalen i form af A- og C-aktier i det nordiske selskab.

Som anført, vil det ved noteringen kun være B-aktier, der bliver noteret. B-aktier i det nordiske selskab vil derfor i modsætning til A- og C-aktier i det nordiske selskab være skattepligtige porteføljeaktier.

Idet A- og C-aktierne tidligst kan konverteres til B-aktier på den ordinære generalforsamling hhv. 1 og 3 år efter noteringen, vil disse have status som unoterede aktier før konverteringen.

Som anført ovenfor, foreligger der skift af skattemæssig status, når aktier overgår fra en status, hvor gevinst og tab ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, til en status, hvor gevinst og tab medregnes til den skattepligtige indkomst.

Det er Spørgers repræsentants vurdering, at A- og C-aktier i det nordiske selskab først ændrer status til at være skattepligtige porteføljeaktier på det tidspunkt, hvor Spørger på den ordinære generalforsamling måtte vælge at ombytte deres aktier til B-aktier i det nordiske selskab.

Spørgers repræsentant finder på denne baggrund, at spørgsmål 2 og 3 kan besvares med et "JA".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at de i sagsfremstillingen omhandlede A- og C-aktier i det nordiske selskab kan anses for at være skattefri porteføljeaktier for Spørger i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Begrundelse

Person A ejer 100 procent af Spørger, der er et dansk anpartsselskab, der ejer under 10 procent af kapitalen i et nordisk selskab.

Efter vedtægtsændringer i det nordiske selskab og selskabets notering af B-aktier vil kapitalen i det nordiske selskab bestå af noterede B-aktier og unoterede A- og C-aktier, og Spørger vil eje under 10 procent af kapitalen i det nordiske selskab i form af unoterede A- og C-aktier.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Spørgers aktiebeholdning af A- og C-aktier i det nordiske selskab, efter vedtægtsændringer i det nordiske selskab og selskabets notering af B-aktier, vil være skattefri porteføljeaktier for Spørger.

Definitionen af skattefri porteføljeaktier fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Ved skattefri porteføljeaktier forstås der i henhold til bestemmelsens stk. 1, aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Der skal således skelnes mellem noterede aktier (optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet) og unoterede aktier (ej optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet).

Efter en umiddelbar sproglig fortolkning af lovteksten i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, "aktier, der ikke er optaget til handel på...", skal der ved vurderingen af, om aktierne en noterede eller unoterede, foretages en vurdering af de konkrete aktier i porteføljeselskabet. Dette indebærer, at der ikke i henhold til lovteksten sker afsmitning mellem noterede og unoterede aktier i samme selskab.

B-aktierne skal noteres på en multilateral trading facility, der fremgår af listen i Den juridiske vejledning afsnit C.B.2.1.1.20. Efter noteringen vil B-aktierne således i henhold til definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 1, være noterede aktier. De aktier som Spørger ejer, vil være unoterede A- og C-aktier. Eftersom der ikke sker afsmitning fra de noterede B-aktier til de unoterede A- og C-aktier, vil A- og C-aktierne fortsat kunne være unoterede aktier i henhold til definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Dette uanset, at B-aktierne i samme selskab skal noteres på en multilateral trading facility. Dette forudsætter dog, at bestemmelsens øvrige betingelser er opfyldt.

Ved skattefri porteføljeaktier forstås der endvidere i henhold til bestemmelsens stk. 1, aktier, som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 procent af aktiekapitalen i porteføljeselskabet. Eftersom Spørger ejer under 10 procent af kapitalen i det nordiske selskab, opfyldes betingelsen i stk. 1 om, at de unoterede aktier skal være ejet af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 procent af kapitalen i porteføljeselskabet.

Det fremgår bestemmelsens stk. 2, at aktier, der er ejet af et livsforsikringsselskab, ikke kan være skattefri porteføljeaktier. Eftersom Spørger ikke er et livsforsikringsselskab, opfyldes betingelsen i stk. 2.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at det er en betingelse for, at aktier er omfattet af stk. 1, at porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab.

For så vidt angår udenlandske porteføljeselskaber, fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, jf. LFF 2012-11-01 nr. 49, at det er afgørende, at der er tale om et selskab, som selskabsretligt svarer til et aktie- eller anpartsselskab. Det vil her blive tillagt betydning, at der er tale om kapitalselskaber, hvor kapitalejerne hæfter begrænset samt modtager udbytte og har indflydelse i forhold til den indskudte kapital. Det nordiske selskab er et aktieselskab, der selskabsretligt svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab. Herved opfyldes bestemmelsens stk. 3.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 4, at det er en betingelse for, at aktier er omfattet af stk. 1, at værdien af porteføljeselskabets beholdning af noterede aktier ikke overstiger 85 procent af porteføljeselskabets egenkapital. Spørgers repræsentant har oplyst, at det nordiske selskab direkte og indirekte ejer noterede aktier, der ikke overstiger 85 procent af egenkapitalen i det nordiske selskab. Herved opfyldes bestemmelsens stk. 4.

Endelig fremgår det af bestemmelsens stk. 5, at skattefri porteføljeaktier ikke omfatter aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A (datterselskabsaktier), aktieavancebeskatningslovens § 4 B (koncernselskabsaktier), konvertible obligationer eller tegningsretter til konvertible obligationer. Spørger ejer under 10 procent af aktierne i det nordiske selskab. Aktiebeholdningen opfylder ikke betingelserne for at være hverken datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier, konvertible obligationer eller tegningsretter til konvertible obligationer. Hermed opfyldes bestemmelsens stk. 5.

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers beholdning af unoterede A- og C-aktier, der udgør mindre end 10 procent af kapitalen i det nordiske selskab, er omfattet af definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at de A- eller C-aktier, der måtte blive konverteret til B-aktier i forbindelse med den første ordinære generalforsamling, dog tidligst 12 måneder efter noteringen, først ændrer status til at være skattepligtige porteføljeaktier på det tidspunkt, hvor Spørger på den ordinære generalforsamling måtte vælge at ombytte aktierne med B-aktier.

Begrundelse

Det er oplyst, at op til 15 procent af A- og C-aktierne kan konverteres til B-aktier på den første generalforsamling efter ændring af vedtægterne i det nordiske selskab og efter notering af B-aktierne i selskabet. Den første konvertering kan dog tidligst finde sted 12 måneder efter noteringen af B-aktierne. Ved konvertering fra A- og C-aktier til B-aktier vil aktierne skifte status fra skattefri porteføljeaktier til skattepligtige porteføljeaktier.

Sagen drejer sig om, hvornår Spørgers aktiebeholdning af A- og C-aktier i det nordiske selskab vil skifte status fra at være skattefri porteføljeaktier for Spørger til at være skattepligtige porteføljeaktier for Spørger, såfremt Spørgers aktiebeholdning af A- og C-aktier konverteres til B-aktier ved den første konvertering.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 33 A, skal aktier, der skifter skattemæssig status, anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status.

Det er oplyst, at A- og C-aktierne alene vil kunne sælges med bestyrelsens samtykke. Det er endvidere oplyst, at når bestyrelsen har givet samtykke til salget, kan disse A- og C-aktier vælges konverteret til B-aktier før salget. Eftersom A- og C-aktierne først kan konverteres til B-aktier, når bestyrelsen har godkendt, at aktierne kan sælges, lægges det til grund, at der ikke er tale om en på forhånd fastlagt bindende aftale om konvertering af aktierne fra A- og C-aktier til B-aktier.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at statusskiftet finder sted på tidspunktet for generalforsamlingens vedtagelse af konverteringen for de konkrete aktier, der vedtages at skulle konverteres.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at de resterende A- eller C-aktier, der først kan konverteres til B-aktier i forbindelse med den første ordinære generalforsamling tre år efter noteringen, først ændrer status til at være skattepligtige porteføljeaktier på det tidspunkt, hvor Spørger på den ordinære generalforsamling måtte vælge at ombytte aktierne med B-aktier.

Begrundelse

Det er oplyst, at de resterende A- og C-aktierne tidligst kan konverteres til B-aktier tre år efter noteringen af B-aktierne, og herefter hvert år på den ordinære generalforsamling. Ved konvertering fra A- og C-aktier til B-aktier vil aktierne skifte status fra skattefri porteføljeaktier til skattepligtige porteføljeaktier.

Sagen drejer sig om, hvornår Spørgers aktiebeholdning af A- og C-aktier i det nordiske selskab vil skifte status fra at være skattefri porteføljeaktier for Spørger til at være skattepligtige porteføljeaktier for Spørger, såfremt Spørgers aktiebeholdning af A- og C-aktier konverteres til B-aktier ved de efterfølgende konverteringer.

Det er oplyst, at A- og C-aktierne alene vil kunne sælges med bestyrelsens samtykke. Det er endvidere oplyst, at når bestyrelsen har givet samtykke til salget, kan disse A- og C-aktier vælges konverteret til B-aktier før salget. Eftersom A- og C-aktierne først kan konverteres til B-aktier, når bestyrelsen har godkendt, at aktierne kan sælges, lægges det til grund, at der ikke er tale om en på forhånd fastlagt bindende aftale om konvertering af aktierne fra A- og C-aktier til B-aktier.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at statusskiftet finder sted på tidspunktet for generalforsamlingens vedtagelse af konverteringen for de konkrete aktier, der vedtages at skulle konverteres.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A - Definition af datterselskabsaktier

"Stk. 1. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

(…)"

Aktieavancebeskatningslovens § 4 B - Definition af koncernselskabsaktier

"Stk. 1 Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning.

(…)"

Aktieavancebeskatningslovens § 4 C - Definition af skattefri porteføljeaktier

"Stk. 1. Ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Skattefri porteføljeaktier omfatter ikke aktier, der er ejet af et livsforsikringsselskab.

Stk. 3. Det er en betingelse for, at aktier er omfattet af stk. 1, at porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab.

Stk. 4. Det er en betingelse for, at aktier er omfattet af stk. 1, at værdien af porteføljeselskabets beholdning af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, opgjort gennemsnitligt over det forudgående regnskabsår for porteføljeselskabet ikke overstiger 85 pct. af porteføljeselskabets egenkapital ved udgangen af samme regnskabsår. For porteføljeselskabets første regnskabsår anvendes dog det førstkommende regnskab som grundlag for opgørelsen. Hvis porteføljeselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, over et andet selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, ses der ved opgørelsen efter 1. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og egenkapital, som svarer til porteføljeselskabets direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 5. Skattefri porteføljeaktier omfatter ikke aktier omfattet af §§ 4 A og 4 B, konvertible obligationer eller tegningsretter til konvertible obligationer."

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1

"Stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1. indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,

(…)"

Forarbejder

L 2012-12-18 nr. 1255 - LFF 2012-11-01 nr. 49 - definition af skattefri porteføljeaktier

Almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.1

"(…)

Der foreslås endvidere indsat en betingelse, der skal hindre, at man populært sagt pakker noterede aktier ind i unoterede aktier og derved konverterer gevinster på noterede aktier til skattefri gevinster på unoterede porteføljeaktier. Reglen indebærer, at hvis porteføljeselskabet besidder noterede aktier i et omfang, der overstiger 85 pct. af porteføljeselskabets egenkapital, medtages gevinst og tab på aktierne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Konsekvensen af, at betingelsen ikke er opfyldt, er, at aktierne i porteføljeselskabet anses for skattepligtige porteføljeaktier.

Porteføljeselskaber med bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, i andre selskaber, der er unoterede, medregner ikke aktier i disse selskaber ved opgørelsen af andelen af noterede aktier i porteføljeselskabet over regnskabsåret. I stedet skal der medregnes en forholdsmæssig værdi af datterselskabets noterede aktier og egenkapital svarende til moderselskabets ejerandel i datterselskabet. Dette skal sikre, at bestemmelsen ikke omgås ved, at der indskydes et mellemliggende holdingselskab.

(…)"

Bemærkninger til nr. 1

"Der foreslås indsat en definition af skattefri porteføljeaktier. Skattefri porteføljeaktier defineres i den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Den indbyrdes prioritering mellem de forskellige kategorier af selskabers aktiebesiddelser i aktieavancebeskatningsloven, der angiver hvilke regler, der går forud for hvilket regler, ser herefter således ud i prioriteret rækkefølge:

• 1) Egne aktier - aktieavancebeskatningslovens § 10.
• 2) Næringsaktier - aktieavancebeskatningslovens § 17.
• 3) Datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefrie porteføljeaktier - aktieavancebeskatningslovens § 8.
• 4) Skattepligtige porteføljeaktier - aktieavancebeskatningslovens § 9.

Afgræsning af skattefri porteføljeaktier og porteføljeselskaber m.v.

Ved skattefri porteføljeaktier forstås unoterede aktier, som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4 C, stk. 1, og som ikke er datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. § 4 C, stk. 5. For så vidt angår selskaber m.v., der kan eje skattefri porteføljeaktier, omfatter dette selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 6.

At aktierne er unoterede, vil sige, at de ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Det er en betingelse, at porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4 C, stk. 3. For danske porteføljeselskaber er det derudover en betingelse, at de pågældende aktie- og anpartsselskaber er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, for at aktierne heri kan afstås skattefrit.

For så vidt angår udenlandske porteføljeselskaber er det afgørende, at der er tale om et selskab, som selskabsretligt svarer til et aktie- eller anpartsselskab. Der lægges i relation til de udenlandske selskaber vægt på, at der er tale om kapitalselskaber, hvor kapitalejerne hæfter begrænset samt modtager udbytte og har indflydelse i forhold til den indskudte kapital.

Hermed afgrænses porteføljeselskaber til kapitalselskaber, der er aktie- og anpartsselskaber. Undtaget fra begrebet er således bl.a. selskaber, hvor beskatning sker som en andel af selskabets formue, selskaber m.v., der alene beskattes af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, og foreninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud m.v. Undtaget er også selskaber med begrænset ansvar (s.m.b.a'er), som efter reglerne i lov om erhvervsdrivende virksomhed ikke modtager udbytte i forhold til den indskudte kapital.

(…)

Der foreslås indsat en værnsregel, der skal sikre, at noterede aktier ikke omkvalificeres til skattefri porteføljeaktier, jf. den foreslåede bestemmelse i § 4 C, stk. 4. Reglen indebærer, at hvis værdien af porteføljeselskabets noterede aktier, herunder eventuelle noterede datterselskabsaktier, overstiger 85 pct. af porteføljeselskabets regnskabsmæssige egenkapital, medtages gevinst og tab ved afståelse af aktierne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Opgørelsen foretages som udgangspunkt på baggrund af det forudgående regnskab for porteføljeselskabet. Dette skyldes bl.a. hensynet til, at aktionæren i forbindelse med et eventuelt salg ved, om aktien er skattefri. Andelen af noterede aktier opgøres som et gennemsnit af kursværdien over regnskabsåret

(…)"

Praksis

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.2.1.1.20 Forklaring af reguleret marked

"Et reguleret marked er et multilateralt system, der drives og/eller forvaltes af en markedsoperatør, som — inden for systemet og under iagttagelse af faste regler — sætter forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter i forbindelse med hinanden eller befordrer dette på en sådan måde, at det medfører indgåelse af en aftale om finansielle instrumenter, der er optaget til handel efter dette markeds regler og/eller systemer, og som er meddelt tilladelse og fungerer efter forskrifterne samt bestemmelserne i afsnit III i MiFID II direktivet. Se artikel 4, stk. 1, nr. 21, i MiFID II-direktivet (Markets in Financial Instruments Directive)

MiFid II-direktivet, afsnit III
MiFid II-direktivet, afsnit III findes via dette link:

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32014L0065

Regulerede markeder indenfor EU/EØS

Skattestyrelsen anser et marked inden for EU/EØS for at være et reguleret marked, hvis det er anført på den liste over regulerede markeder indenfor EU/EØS, som er udarbejdet af den uafhængige komité af finansielle tilsynsmyndigheder i Europa:

https://registers.esma.europa.eu/publication/searchRegister?core=esma_registers_upreg

Regulerede markeder udenfor EU/EØS

Skattestyrelsen anser som udgangspunkt markeder uden for EU/EØS, der fremgår af følgende liste, for at være regulerede markeder. Listen er i overensstemmelse med Finans Danmarks opfattelse af, hvilke markeder der må anses for regulerede markeder udenfor EU/EØS:

Liste over regulerede markeder uden for EU/EØS

En OTC-børs er ikke et reguleret marked

En OTC-børs (Over The Counter-børs) er ikke et reguleret marked."

Spørgsmål 2 og 3

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 8

"Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst."

Aktieavancebeskatningslovens § 9

"Stk. 1. Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

(…)"

Aktieavancebeskatningslovens § 33 A

"Stk. 1. I tilfælde, hvor aktier skifter skattemæssig status, jf. stk. 2, skal aktierne anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status.

Stk. 2. Ved skift af skattemæssig status, jf. stk. 1, forstås, at gevinst og tab på aktierne enten

1. skifter fra at være omfattet af § 8 til at være omfattet af §§ 9, 18 og 19 A, § 20, stk. 1, eller § 20 A eller
2. skifter fra at være omfattet af §§ 9, 17, 18 og 19 A, § 20, stk. 1, eller § 20 A til at være omfattet af §§ 8 eller 10.

(…)"