Dokumentets metadata

Dispensation for fristoverskridelse efter skatteforvaltningslovens § 35, stk. 6

Sagen vedrørte i første række, om appellanten havde påklaget Skattestyrelsens afgørelse rettidigt ved de indleverede skrivelser til såvel Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen. I anden række vedrørte sagen, om der forelå sådanne særlige omstændigheder, og at der var grundlag for at bortse fra fristoverskridelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 35, stk. 6.

Landsretten fandt, at klagen var for sent indleveret, og der ikke var grundlag for at meddele dispensation. Landsretten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at fristoverskridelsen var lang, og at appellanten ikke havde været afskåret fra at indlevere klagen tidligere. Ligeledes lagde landsretten vægt på, at der ikke var udsigt til, at appellanten ville opnå en anderledes skatteansættelse, herunder udtalte landsretten, at skattemyndighederne ikke havde været forpligtet til at gøre ham opmærksom på muligheden for at opnå fradrag efter sømandsbeskatningsloven.

Parter

A

(advokat Jesper Baungaard)

mod

Skatteministeriet

(advokat Mette Halmø Rasmussen)

Retten i Sønderborg har den 29. marts 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS22750/2018-SON).

Afgørelse truffet af Landsdommerne:

Erik P. Bentzen, Helle Korsgaard Lund-Andersen og Lasse K. Svensson (kst.)

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at sagen skal hjemvises til realitetsbehandling hos Skatteankestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Skattestyrelsen oplyste ved brev af 12. april 2019, at sigtelsen mod A blev frafaldet. Det fremgår af brevet blandt andet:

"Vi har ved vores vurdering lagt vægt på, at vi på det foreliggende grundlag ikke kan bevise en overtrædelse af skattekontrolloven, med den styrke, som det kræves i en straffesag."

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring. NV har endvidere afgivet forklaring.

A har forklaret, at han, da han gennemgik Skats indkomstopgørelse med en revisor, ikke drøftede fradragene. Revisoren kiggede kun på hans indkomstforhold. Han fik aldrig svar fra Skat på forespørgslen af 14. juni 2016 vedrørende skattereglerne for oversøisk arbejde. Når han spurgte, var der ingen, der kunne svare.

I 2020 tjente han ca. 800.000 kr. Han skylder i dag Skat omkring 1,2-1,4 mio. kr. inkl. renter, men er dog usikker på beløbet, da Skat foretager modregning i overskydende skat. Han har ikke mulighed for at betale så mange penge.

NV har forklaret, at hun er gift med A. Da hun lærte A at kende for 21 år siden, arbejdede han i Danmark. Da han begyndte at arbejde i udlandet, kørte han til skattekontoret for at få hjælp til årsopgørelserne, men han følte ikke, at han fik den hjælp, som han havde brug for. Han var meget frustreret. Hun har også selv deltaget i møder hos Skat, blandt andet i et møde hos Skat i Y1-by. Medarbejderen hos Skat sagde da, at A betalte alt for meget i skat. Medarbejderen ville vende tilbage, men de hørte aldrig mere fra ham. A gemmer alt og var meget omhyggelig med at tage alle papirerne med til Skat. A vidste godt, at der var tale om vanskelige skatteforhold, men det var svært at finde nogen, der kunne hjælpe.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere anført, at det skal indgå i vurderingen, at Skat ikke har været berettiget til at genoptage skatteansættelserne for 2006 - 2013, idet Skat ved at frafalde sigtelsen i skattestraffesagen har anerkendt, at der ikke foreligger forsæt eller grov uagtsomhed.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at den strafferetlige vurdering, der følger de regler, der gælder for straffesagen, ikke afgør den civile sag.

Landsrettens begrundelse og resultat

A kan først med sin mail af 31. maj 2017 anses for at have klaget over Skats afgørelse af 15. september 2016, og klagen er dermed for sent indgivet, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3. Spørgsmålet er herefter, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der kan ses bort fra fristoverskridelsen, jf. lovens § 35 a, stk. 6.

3

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår blandt andet, at der ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra en fristoverskridelse, kan lægges vægt på længden af fristoverskridelsen, årsagen til fristoverskridelsen, betydningen for klageren og sandsynligheden for at få medhold.

Landsretten tiltræder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse om, at der ikke er grundlag for på trods af fristoverskridelsen af behandle klagen. Landsretten har herved lagt vægt på, at der i den foreliggende sag er tale om en lang fristoverskridelse på mere end 7 måneder, og at der er ikke oplyst omstændigheder, der kan begrunde, at klagen ikke er indgivet på et tidligere tidspunkt. Endvidere har landsretten lagt vægt på, at der ikke er udsigt til, at A vil kunne opnå en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for de omhandlede indkomstår med den virkning, at han vil kunne opnå fradrag efter sømandsbeskatningsloven, da der er tale om et fradrag, som han selv skulle have indberettet, og som skattemyndighederne ikke har været forpligtiget til at gøre ham opmærksom på. Der er heller ikke udsigt til, at A ved en eventuel genoptagelse vil kunne opnå nedsættelse af sin indkomst for de omhandlede skatteår. Det forhold, at Skattestyrelsen har frafaldet sigtelsen i skattestraffesagen, kan ikke føre til en anden vurdering.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 37.500 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens forløb, herunder hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 37.500 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.