Dokumentets metadata

Dokumentets dato:23-03-2021
Offentliggjort:14-04-2021
SKM-nr:SKM2021.206.SR
Journalnr.:20-1151140
Referencer.:Kildeskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar

Dansk skattepligt - COVID-19 - forskerskatteordningen

Det er efter en ændring i spørgerens ansættelsesforhold i Luxembourg blevet muligt for spørgeren at udføre sit arbejde med udgangspunkt i Danmark. I den forbindelse ønsker spørgeren at anvende forskerskatteordningen. Det er meningen, at spørgeren flytter til Danmark, hvor spørgeren kommer til at bo i den ejendom, som han ejer sammen med sin ægtefælle, som allerede bor her i landet.

Dertil kommer, at det er meningen, at spørgerens nuværende arbejdsgiver opretter et datterselskab i Danmark, hvortil spørgerens ansættelsesforhold skal overføres. Eneste ansatte i datterselskabet bliver formentlig spørgeren.

Spørgeren har i COVID-perioden (9. marts 2020 - 30. juni 2020) opholdt sig i Danmark i perioden 13. marts 2020 - 28. juni 2020, hvilket har ført til at spørgerens fulde danske skattepligt er indtrådt. Spørgeren vil i den forbindelse anvende den midlertidige valgfri ordning, der gælder vedrørende indtræden af fuld dansk skattepligt, som følge af et ophold i Danmark i Covid-19 perioden, jf. lov nr. 871 af 14. juni 2020.

Når spørgeren vælger at anvende denne midlertidige ordning, indtræder den fulde danske skattepligt dermed ikke for spørgeren uanset det nævnte ophold i Danmark. Valget af den midlertidige ordning medfører i stedet begrænset skattepligt. Der er tale om en udvidet begrænset skattepligt, som er indført i tilknytning til den midlertidige ordning, jf. lov nr. 871 af 14. juni 2020. Spørgerens arbejde for sin udenlandske arbejdsgiver, mens han opholder sig i Danmark indenfor Covid-19 perioden er omfattet af reglen om udvidet begrænset skattepligt.

Som led i opfyldelsen af betingelserne for at anvende forskerskatteordningen, skal spørgeren indtræde i dansk fuld eller begrænset skattepligt i forbindelse med påbegyndelse af et arbejde i Danmark under forskerskatteordningen. Dertil kommer, at spørgeren ikke må have været fuldt eller begrænset skattepligtig inden for en periode af 10 år forud for påbegyndelse af et arbejde under forskerskatteordningen.

Spørgeren er allerede inden oprettelsen af et selskab i Danmark, inden overførsel af spørgerens ansættelsesforhold til dette selskab og inden flytning af arbejdsstedet til Danmark med det formål at anvende forskerskatteordningen blevet omfattet af dansk skattepligt.

Skatterådet svarer derfor, at spørgeren ikke opfylder alle betingelserne for at anvende forskerskatteordningen.

Spørgsmål

  1. Kan A anvende forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens § 48 E?

Svar

  1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

A flyttede til Luxembourg ultimo 1998, og hustruen B flyttede ned til sin mand i 1999. Den fulde danske skattepligt ophørte for ægteparret.

I 2015 flyttede B tilbage til Danmark i et netop nyerhvervet hus. A blev boende i Luxembourg, hvor han var ansat som administrerende direktør i firmaet H1 SA part of H2.

I forbindelse med hustruens flytning til Danmark anmodende vi om et bindende svar gående på, at der ikke ville indtræde fuld dansk skattepligt til Danmark for A, så længe han ikke overskred hverken 3-månders-reglen eller 180-dages-reglen, og at opholdsdagene i Danmark var ferie- og fridage eventuel med besvarelse af sporadi-ske telefoner mv.

Det bindende svar var, at A under disse omstændigheder ikke ville blive fuldt skat-tepligtig til Danmark.

Endvidere anmodede vi om svar på, hvorvidt det skattemæssige hjemsted for A, jf. artikel 4 i den mellem Danmark og Luxembourg indgåede dobbeltbeskatningsover-enskomst ville være Luxembourg, hvis 180-dages-reglen blev overskredet, og der dermed indtrådte fuld dansk skattepligt efter kildeskattelovens § 1.

Svaret var - det skattemæssige hjemsted vil være Luxembourg.

Der er ikke indtrådt fuld dansk skattepligt for A i perioden 2015-2020. Der er lø-bende ført en liste, der optæller de 180 dage inden for en rullende periode på 12 måneder, og antallet af dage er aldrig overskredet, jf. dog nedenfor.

I COVID-perioden (9. marts 2020 - 30. juni 2020) opholdt A sig i Danmark i peri-oden 13. marts 2020 - 28. juni 2020. Her blev 3-måneders-reglen således "over-trådt", og det samme gjaldt 180-dages-reglen, idet A den 28. juni 2020, hvor han tog til Luxembourg igen, havde opholdt sig 193 dage i Danmark inden for de sene-ste 12 måneder.

Vi vil imidlertid vælge den midlertidige COVID-ordning for A, jf. kildeskattelo-vens § 7, stk. 1, 3. - 6. pkt., som vedtaget (L 199) i Folketinget den 9. juni 2020. Efter denne særbestemmelse indtræder der ikke fuld dansk skattepligt, selv om 3-måneders-reglen og 180-dages-reglen overskrides i COVID-perioden, hvis man til gengæld accepterer, at løn og honorarer er omfattet af begrænset skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 6. pkt., ligeledes vedtaget (L 199) i Folketinget den 9. juni 2020.

180-dages-reglen er overholdt efterfølgende, heri medregnet dagene i Danmark i COVID-perioden. Konklusionen er, at A ikke har været omfattet af fuld dansk skattepligt siden han fraflyttede Danmark ultimo 1998.

A overvejer nu at flytte til Danmark, såfremt det er muligt at blive omfattet af for-skerskatteordningen.

I 1999 blev A ansat i H1 SA og er fortsat ansat der med arbejdssted i Luxembourg. I perioden april 2007 til august 2020 var han Managing Director, Chief Investment Officer. H1 SA, der er et luxembourgsk managementselskab, er undergivet finans-tilsynet (CSSF) i Luxembourg. Jobbet som administrerede direktør krævede derfor, at A var bosat/resident i Luxembourg.

I september 2020 blev der ansat en ny CEO, og A er fra og med samme tidspunkt CIO. Det betyder, at det ikke længere er et krav, at han er bosiddende/ resident i Luxembourg. Det overvejes derfor, at H3 i Schweiz (det selskab, der ejer H1 SA) stifter et 100 % ejet datterselskab i Danmark. Eneste ansatte i selskabet bliver for-mentlig A, der skal varetage sit job som CIO. Til orientering kan det oplyses, at H3 har "lignende" datterselskaber i andre lande.

Formålet med oprettelsen af et dansk datterselskab er at opfylde betingelsen i kilde-skattelovens § 48 E, stk. 1 om, at arbejdsgiveren skal være omfattet af selskabsskat-telovens § 1.

Arbejdet for det danske datterselskab vil for størstedelens vedkommende blive ud-ført i Danmark. Det forventes dog, at A, når "alt" genåbner som følge af et tilbage-tog for COVID, vil arbejde 4-5 dage om måneden i Luxembourg. Der vil ikke blive tale om arbejde i udlandet i et sådant omfang (under sådanne omstændigheder), at beskatningsretten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst til hans løn fra det dan-ske selskab overgår til Schweiz eller et andet land.

Ved besvarelsen af det stillede spørgsmål kan i øvrigt lægges til grund, at A:

Der forventes følgende tidsplan mv.

Ovenstående tidsplan kan blive "forrykket" afhængig af, hvornår det bindende svar modtages, men "principperne" mv. vil være de samme.

Det vides endnu ikke, om ansættelseskontrakten med det danske selskab bliver tidsbegrænset, men det kan tilføjes, at A inden for en kortere årrække ønsker at gå på pension.

Spørgers opfattelse og begrundelse

A's skattepligt i forbindelse med påbegyndelse af arbejde under forskerskatte-ordningen

Der skal indtræde fuld dansk skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, for A i forbindel-se med, at han begynder at arbejde under forskerskatteordningen.

A flytter fra Luxembourg til Danmark i den sidste uge af januar 2021 og tiltræder stillingen i det danske selskab den 1. februar 2021. Han flytter ind i det hus, der ejes af ham og ægtefællen.

Vores konklusion er, at der indtræder fuld dansk skattepligt (og månedsreglen er overholdt i forbindelse med påbegyndelse af arbejdet for det danske selskab.

Kildeskattelovens § 48 E, stk. 1 om indtræden af dansk skattepligt er dermed op-fyldt.

A's skattepligt forud for påbegyndelse af arbejde under forskerskatteordningen

Det kan lægges til grund, at A ikke inden for de seneste 10 år har været begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1-4 eller 9-27 eller stk. 2.

Valg af den midlertidige ordning i COVID-perioden betyder umiddelbart, at A bliver begrænset skattepligtig til Danmark af løn fra arbejdsgiveren i Luxembourg.

Efter artikel 15, stk. 2, litra a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg tilkommer beskatningsretten til lønnen dog kun Danmark, hvis A opholder sig i Danmark i mere end 183 dage i kalenderåret 2020. Dette vil ikke væ-re tilfældet. Lønnen bliver dermed ikke omfattet af begrænset skattepligt i Dan-mark.

Den fulde danske skattepligt ophørte i 1998/1999. I 2015 køber hustruen B og A et hus i Danmark, hvor hustruen flytter ind.

Siden købet af huset i Danmark har A overholdt såvel 3-måneders-reglen som de 180 dage inden for en rullende periode på 12 måneder. Dog er antallet af dage over-skredet i COVID-perioden, men A vil i forbindelse med selvangivelsen for 2020 vælge den såkaldte midlertidige COVID-ordning, hvorfor der ikke er indtrådt fuld dansk skattepligt som følge af overskridelsen. Der er heller ikke udført arbejde i Danmark siden erhvervelsen af familiens helårsbolig, således at der af denne grund kunne indtræde fuld dansk skattepligt.

Ved besvarelsen kan det lægges til grund, at 180-dages-reglen, 3-månedersreglen og arbejdsreglen vil blive overholdt indtil A flytter til Danmark i uge 4 i 2021 og til-træder jobbet under forskerskatteordningen den 1. februar 2021.

Vores konklusion er derfor, at A ikke inden for de seneste 10 år forud for påbegyn-delsen af arbejdet under forskerskatteordningen, har været omfattet af begrænset skattepligt af løn mv. efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 m.fl. eller fuld dansk skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 1.

Kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 er dermed opfyldt.

Krav om minimumsløn

A vil modtage en kontant løn i henhold til den ansættelseskontrakt, der vil blive indgået, der væsentligt overstiger den krævede minimumsløn.

Kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3 er dermed opfyldt.

Arbejdsgiverens skattepligt

Arbejdsgiveren skal være skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 (eller visse andre bestemmelser).

Da der påtænkes stiftet et dansk selskab, vil dette selskab være omfattet af sel-skabsskattelovens § 1.

Det er vores opfattelse, at den aktivitet, som A skal udføre for det danske selskab, kan i sig selv statuere fast driftssted i Danmark.

Betingelsen om, at der skal være et fast forretningssted i Danmark er opfyldt, da A vil udføre sit arbejde fra et fast kontor. Der er ikke taget stilling til, om der lejes et kontor "ude i byen", eller der bliver tale om et hjemmekontor. Efter den foreliggen-de praksis på området er der ingen tvivl om, at et hjemmekontor kan/vil udgøre et fast forretningssted, uanset om arbejdsgiveren betaler til oprettelsen mv. af dette kontor eller ej.

Fra det faste forretningssted skal der udføres "kerneaktivitet" eller sagt på en anden måde, der må ikke være tale om arbejde af forberedende hjælpende karakter, jf. artikel 5, stk. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxem-bourg.

Som tidligere anført er A i dag CIO i H1 SA og er ligeledes med i bestyrelsen i det-te selskab. Arbejdet som CIO vil efter planen blive "overført" til et nystiftet dansk selskab, hvor A ansættes. Det arbejde, som A skal udføre, er efter vores opfattelse utvivlsomt en "kerneaktivitet", hvorfor denne aktivitet med rette kan lægges ind i et dansk selskab.

Det kan ved Skattestyrelsens besvarelse lægges til grund, at skattemyndighederne i Luxembourg ikke vil/kan gøre krav på beskatning af det danske selskab på grund af ledelsens sæde, jf. artikel 4, stk. 3 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

Vores konklusion er derfor, at betingelsen om, at arbejdsgiveren er omfattet af fuld dansk skattepligt i medfør af selskabsskattelovens § 1 er opfyldt.

Ejerskab til H1 SA eller øvrige selskaber i koncernen

A ejer ikke og har ikke ejet aktier i hverken det danske selskab eller øvrige selskaber i koncernen.

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 2 er dermed også opfyldt.

Beskatningsretten til lønnen fra det danske selskab

A vil ikke komme til at udføre arbejde i udlandet i et sådant omfang, at beskat-ningsretten til lønnen fra det danske selskab overgår til Luxembourg eller et andet land.

Kildeskattelovens § 48 E, stk. 2 er dermed også opfyldt.

Konklusion

Efter vores opfattelse er alle betingelser i kildeskattelovens § 48 E opfyldt, jf. foran-stående oplysninger, og A kan derfor anvende forskerskatteordningen på løn fra et nystiftet dansk selskab, der oprettes umiddelbart før der indgås en ansættelseskon-trakt.

Høringssvar

Som begrundelse for, at reglerne i kildeskattelovens § 48 E om ekspertbeskatning ikke vil kunne anvendes af A, er det anført, at han bliver begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 6 pkt., hvilket vil sige de særligt indførte COVID-19-regler, der skulle hjælpe personer, der var strandet i Danmark på grund af corona.

Det følger af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, at det er en betingelse for at anvende ekspertskatteordningen, at personen ikke har været begrænset skatteplig-tig til Danmark af løn mv. inden for de seneste 10 år forud for en ansættelse under ordningen.

A bliver ikke begrænset skattepligtig til Danmark af løn i COVID-perioden, da han ikke har opholdt sig mere end 183 dage i Danmark i kalenderåret 2020, jf. ar-tikel 15, stk. 2, litra a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg.

En restriktiv fortolkning af de særligt indførte COVID-19-regler har næppe været hensigten.

Da der således ikke er løn, der skal beskattes i Danmark i COVID-perioden, er det vores opfattelse, at betingelserne i kildeskattelovens § 48 E er opfyldt.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgeren kan anvende forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens § 48 E.

Begrundelse

Spørgeren ønsker at anvende forskerskatteordningen, idet det efter en ændring i spørgerens ansættelsesforhold er blevet muligt for spørgeren at udføre sit arbejde med udgangspunkt i Danmark. Det er i den forbindelse meningen, at spørgeren flytter til Danmark, hvor spørgeren kommer til at bo i den ejendom, som han ejer sammen med sin ægtefælle, som allerede bor her i landet. Dertil kommer, at det er meningen, at spørgerens nuværende arbejdsgiver opretter et datterselskab i Danmark, hvortil spørgerens ansættelsesforhold skal overføres.

Med henvisning til det oplyste om disse forhold lægges det til grund, at spørgeren vil opfylde betingelserne i kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, nr. 2 og nr. 3, for den del, der vedrører udførelse af arbejde for en arbejdsgiver i Danmark, hvor han samtidig ikke ejer eller har ejet aktier i det danske selskab eller øvrige selskaber i koncernen, og hvor han vil modtage en løn der overstiger kravet til minimumslønnen.

Det er også oplyst, at månedsreglen vil være opfyldt dvs. praksis omkring, at med-arbejderen alene må have et ophold i Danmark i en kortere periode før påbegyndelse af sit arbejde i Danmark med henblik på flytning og indretning af bolig.

Spørgeren skal herefter opfylde kravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, om indtræden af fuld eller begrænset skattepligt ifølge kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med at spørgeren påbegynder et arbejde i Danmark under forskerskatteordningen. Dertil kommer betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, om, at spørgeren ikke må have været fuldt eller begrænset skattepligtig ifølge kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9 -27 eller § 2, stk. 2, af f.eks. lønindkomst for arbejde udført i Danmark inden for en periode af 10 år forud for påbegyndelse af et arbejde under forskerskatteordningen.

Det lægges til grund på baggrund af det oplyste, og som en forudsætning ved besvarelsen af spørgsmålet, at spørgeren ikke har været fuldt skattepligtig i Danmark siden han flyttede fra Danmark til Luxembourg i 1998, hvis man ser bort fra betydningen af spørgerens ophold i Danmark inden for den såkaldte Covid-19 periode fra 9. marts - 30. juni 2020.

Ligeledes lægges det til grund på baggrund af det oplyste, og som en forudsætning ved besvarelsen af spørgsmålet, at spørgeren ikke siden han flyttede fra Danmark til Luxembourg i 1998 har været omfattet af en begrænset skattepligt i Danmark, der kan hindre anvendelsen af forskerskatteordningen, hvis man ser bort fra betydningen af spørgerens ophold i Danmark inden for den såkaldte Covid-19 periode fra 9. marts - 30. juni 2020.

Når det gælder spørgerens ophold i Danmark i Covid-19 perioden, er det oplyst, at spørgeren har opholdt sig i Danmark i perioden 13. marts 2020 til 28. juni 2020, og at dette ophold sammen med øvrige ophold i Danmark medfører, at spørgeren i den forbindelse er blevet fuldt skattepligtig i Danmark ifølge kildeskattelovens § 1, nr. 1, jf. § 7.

Spørgeren ønsker derfor, at anvende den midlertidige valgfri ordning, der gælder vedrørende indtræden af fuld dansk skattepligt, som følge af et ophold i Danmark i Covid-19 perioden, jf. lov nr. 871 af 14. juni 2020.

Efter kildeskattelovens § 7, stk. 1, 3.-6. pkt., kan en person således vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, der medfører, at der ikke indtræder fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ved uafbrudt ophold her i landet over 3 måneder eller ved samlede ophold her i landet over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020 (Covid-19 perioden).

Valget skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan omgøres senest den 30. juni 2022.

Når spørgeren vælger at anvende denne midlertidige ordning, indtræder den fulde danske skattepligt dermed ikke for spørgeren uanset det nævnte ophold i Danmark.

Valget af den midlertidige ordning medfører i stedet begrænset skattepligt ifølge kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 6. pkt. Denne regel medfører en pligt til at svare indkomstskat til staten af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold og honorarer, der kan henføres til den angivne periode, i det omfang personen opholder sig her i landet.

Der er tale om en udvidet begrænset skattepligt, som er indført i tilknytning til den midlertidige ordning, jf. lov nr. 871 af 14. juni 2020.

Spørgerens arbejde for sin udenlandske arbejdsgiver, mens han opholder sig i Danmark indenfor Covid-19 perioden fører således til begrænset skattepligt. Det er dog spørgerens opfattelse, at der ikke vil blive tale om en dansk beskatning, når arbejdet udføres for en udenlandsk arbejdsgiver, og at artikel 15, stk. 2, litra a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg har betydning for vurderingen.

Det fremgår imidlertid af lov nr. 871 af 14. juni 2020 § 2, nr. 2, at reglen i kildeskattelovens § 2, stk. 9, om arbejde for en udenlandsk arbejdsgiver i Danmark er ændret som følge af den midlertidige ordning.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 9, er bl.a. lønindkomst for arbejde udført i Danmark ikke begrænset skattepligtig til Danmark, når bl.a. indkomsten udbetales af en uden-landsk arbejdsgiver, medmindre personen opholder sig her i landet i mere end 183 dage inden for en 12-måneders periode, eller udbetalingen foretages af et fast driftssted her i landet.

Ændringen som følge af den midlertidige ordning jf. lov nr. 871 af 14. juni 2020 § 2, nr. 2, betyder, at kildeskattelovens § 2, stk. 9, ikke finder anvendelse for vederlag omfattet af den midlertidige ordning, der er indført med lovens § 2, nr. 3, som er den regel, der indeholder valgmuligheden i kildeskattelovens § 7, stk. 1, 3.-6. pkt.

Udvidelsen af den begrænsede skattepligt til også at gælde arbejde for en udenlandsk arbejdsgiver i Danmark fremgår også af forarbejderne til bestemmelsen om den midlertidige ordning for indtræden af fuld dansk skattepligt i lovforslag nr. 199 af 2. juni 2020.

Det fremgår både af de generelle bemærkninger i punkt 2.3.2 og af de særskilte bemærkninger til lovforslagets § 2, nr.1, 2 og 3, at arbejde for en udenlandsk arbejdsgiver indgår i bestemmelsen om udvidet begrænset skattepligt. Det fremgår således, at begrænset skattepligt indtræder uanset om personen arbejder, afspadserer, er syg eller holder ferie under opholdet her i landet i den angivne periode, og uanset at arbejdet her i landet ikke overstiger 183 dage inden for en 12-måneders periode for en udenlandsk arbejdsgiver.

På den baggrund vil spørgeren derfor ved valg af den midlertidige ordning blive omfattet af begrænset skattepligt af lønindkomst og honorarer efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 6. pkt., og det gælder uanset at arbejdet i Danmark i Covid-19 perioden er udført for en arbejdsgiver i Luxembourg. Det gælder også, selvom spørgerens situation samtidig er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, hvilket kan føre til, at der ikke skal betales en dansk skat af lønindkomsten.

Der er som følge af Covid-19 situationen også indført midlertidige lempelser i forbindelse med forskerskatteordningen jf. lov nr. 871 af 14. juni 2020, jf. denne lovs § § 2, nr. 4.

Disse midlertidige lempelser vedrører perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020, men lempelserne gælder kun, hvis ansættelsesforholdet om anvendelse af forskerskatteordningen er indgået senest den 8. marts 2020.

Lempelserne vedrører personer, som allerede er omfattet af forskerskatteordningen, og hvor der er tale om:

Bortset fra disse regler om lempelse vedrørende forskerskatteordningen, gælder de sædvanlige regler og betingelser i kildeskattelovens §§ 48 E-F uændret.

Det betyder også, at spørgeren skal opfylde betingelserne for at anvende forskerskatteordningen ifølge de sædvanlige regler. Det gælder også kravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, om, at der skal indtræde fuld eller begrænset skattepligt ifølge kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med påbegyndelse af et arbejde i Danmark under forskerskatteordningen. Dertil kommer betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, om, at den der ønsker at anvende forskerskatteordningen ikke må have været fuldt eller begrænset skattepligtig i skattepligtig inden for en periode af 10 år forud for påbegyndelse af et arbejde under forskerskatteordningen. I den forbindelse menes der fuld eller begrænset skattepligt ifølge kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9 -27 eller § 2, stk. 2. Det omfatter f.eks. lønindkomst for arbejde udført i Danmark inden for 10 års-perioden.

Spørgeren er allerede inden den påtænkte oprettelse af et selskab i Danmark, fulgt af en påtænkt overførsel af spørgerens ansættelsesforhold til dette selskab og flyt-ning af arbejdsstedet til Danmark med det formål at anvende forskerskatteordningen blevet omfattet af fuld dansk skattepligt ifølge kildeskattelovens § 1, nr. 1, jf. § 7.

Spørgeren har mulighed for at undgå fuld dansk skattepligt ved at anvende den midlertidige valgfri ordning, der er indført med lov nr. 871 af 14. juni 2020.

Spørgeren kan dermed undgå, at der indtræder fuld dansk skattepligt, som følge af opholdet i Danmark i Covid-19 perioden, men den fulde danske skattepligt erstattes derved af den udvidede begrænsede skattepligt ifølge kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 6. pkt.

Spørgeren opfylder derfor ikke alle betingelserne for at anvende forskerskatteord-ningen, og Skattestyrelsen indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med "nej".

Skattestyrelsens bemærkninger til høringssvaret

Skattestyrelsen er ikke enig i, at spørgeren ikke bliver begrænset skattepligtig, eller at det ikke er hensigten med de midlertidige ordninger. Det fremgår af reglerne om de midlertidige ordninger indført ved lov nr. 871 af 14. juni 2020 og af bemærkningerne i den forbindelse, at fravalg af fuld skattepligt i stedet fører til begrænset skattepligt.

Dertil kommer, at der er indført lempelser for personer, der allerede er omfattet af forskerskatteordningen. De sædvanlige regler og betingelser i kildeskattelovens §§ 48 E-F for indtræden i beskatning efter forskerskatteordningen er uændrede og gælder derfor stadig.

Spørgeren bliver ved valg af den midlertidige ordning omfattet af begrænset skattepligt af lønindkomst og honorarer efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 6. pkt., og det gælder uanset at arbejdet i Danmark i Covid-19 perioden er udført for en arbejdsgiver i Luxembourg i forbindelse med et kortere ophold end 183 dage inden for en 12-måneders periode.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg er ikke afgørende for, om der indtræder begrænset skattepligt efter reglerne i kildeskatteloven. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten er heller ikke afgørende for, om betingelserne for indtræden i beskatning efter forskerskatteordningen er opfyldt.

Indstillingen fastholdes derfor.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Uddrag af lov nr. 871 af 14. juni 2020 om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Yderligere udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for moms, forlængelse af afgiftsperioder for moms samt midlertidige lempelser af regler om fuld skattepligt, regler om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst og regler om forskerskatteordningen som følge af covid-19 m.v.)

(…)

§ 2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1686 af 26. december 2017, § 27 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 5 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, lov nr. 1432 af 5. december 2018, § 4 i lov nr. 84 af 30. januar 2019 og § 17 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og senest ved § 4 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 1, indsættes som 6. pkt.:

»Skattepligten omfatter endvidere vederlag omfattet af den midlertidige ordning som nævnt i § 7, stk. 1, 3.-6. pkt.«

2. I § 2, stk. 9, indsættes to steder efter »stk. 1, nr. 1,«: »1.-5. pkt., og nr.«

3. I § 7, stk. 1, indsættes som 3.-6. pkt.:

»Personen kan dog vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, der medfører, at der ikke indtræder skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1, ved uafbrudt ophold her i landet over 3 måneder eller ved samlede ophold her i landet over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet i peri-oden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020. Der kan udføres arbejde under opholdet her i landet i den angivne periode, uden at der indtræder skattepligt her til landet efter § 1, stk. 1, nr. 1. Tilvælges ordningen efter 3. pkt., er der fortsat pligt til at svare indkomstskat til staten af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold og honorarer, der kan henføres til den angivne periode, i det om-fang personen opholder sig her i landet. Valget skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022.«

4. I § 48 E indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Hvis ansættelsesforholdet, jf. stk. 1, er indgået senest den 8. marts 2020, ses der bort fra følgende forhold vedrørende perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020:

1) Ophør af skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1, ved vurderingen af, om en person er skattepligtig til Danmark, jf. stk. 1.

2) Ophold uden for Danmark, der medfører, at beskatningsretten overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland for mere end 30 arbejdsdage, jf. stk. 2.

3) Vederlaget i henhold til ansættelseskontrakten, jf. stk. 3, nr. 3.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

5. I § 48 F, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

»Nyt ansættelsesforhold, der i medfør af 2. pkt. skulle være tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020, kan beskattes efter stk. 1, såfremt ansættelsesforholdet tiltrædes senest den 1. august 2020.«

Uddrag af kildeskatteloven (LBK nr. 117 af 29/01/2016) med indføjelse af ændringerne i lov nr. 1745 af 27/12/2016 (30 dages reglen mv.) og LOV nr. 1432 af 05/12/2018 (Afbureaukratisering af forskerskatteordningen).

§ 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, af veder-lag for personligt arbejde hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for personer, som er skattepligtige efter § 1, og som anses for hjemmehørende i Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, når der udføres arbejde uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at beskatningsretten til indkomsten efter dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland for mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår. 1. pkt. gælder ikke indkomst fra et europæisk forskningsinfrastruktur-konsortium (ERIC), som er oprettet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 723/2009 af 25. juni 2009 om fællesskabsrammebestemmelser for et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC).«

Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at

1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5 og 6,

2) den skattepligtige ikke har eller inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,

3) vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 59.500 kr. (2010-niveau) om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 4. Ved opgørelsen af vederlaget ses bort fra perioder med barselsorlov.

Stk. 4. Personer, hvis kvalifikationer som forskere ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller Det Frie Forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., og som skal udføre forskningsarbejde, er ikke omfattet af vederlagskravet i stk. 3, nr. 3.

Stk. 5. Personer som nævnt i stk. 4 anses for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selv om de pågældende inden for de seneste 10 år har været skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, af indkomst ved virksomhed af en samlet varighed på højst 12 måneder som gæsteundervisere og lignende på universiteter eller andre forskningsinstitutioner. Sådanne personer anses endvidere for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selv om der i den i 1. pkt. nævnte periode er indtrådt skattepligt efter § 1, når den pågældendes ophold ved dansk universitet eller forskningsinstitution udelukkende er finansieret af midler hidrørende fra kilder uden for Danmark.

Stk. 6. Personer, som tidligere har været omfattet af §§ 48 E og 48 F, anses for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selv om de pågældende inden for de seneste 10 år har været skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1 af vederlag, der er udbetalt på baggrund af en ansættelsesperiode, som har dannet grundlag for beskatning efter § 48 F.

Stk. 7. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 4.

§ 48 F. For personer, som vælger beskatning efter §§ 48 E og 48 F, beregnes A-skatten som 26 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget, jf. dog stk. 3. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i an-den indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er ende-ligt opfyldt ved erlæggelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 2. Beskatning efter stk. 1 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 60 må-neders samlet varighed. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ikke en betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Stk. 3. Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2-4, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 1. Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten vederlag i penge og andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer til vederlaget i penge.

Stk. 4. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 7, stk. 5, om forhøjelse af den anden ægtefælles grundbeløb ikke anvendelse for grundbeløb, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 1.

Stk. 5. I indkomstår, hvor beskatning efter stk. 1 er valgt, kan den skattepligtige ikke fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst for de følgende indkomstår efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 3, med-mindre underskuddet hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den skattepligtige har såvel underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som andet underskud og samtidig har indkomst, som ikke beskattes efter stk. 1, fordeles denne indkomst forholdsmæssigt ved beregningen af det underskud, der kan fremføres. Er den skattepligtige gift, finder personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, kun anvendelse på den skattepligtiges underskud ved erhvervsmæssig virksomhed i det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges ægtefælle kan ikke fremføre underskud i videre omfang end den skattepligtige.

Stk. 6. Nettorenteudgifter m.v. omfattet af stk. 5 vedrørende gældsforpligtelser, som eksisterer i det tidsrum, hvor beskatning efter stk. 1 er valgt, fordeles ved opgø-relsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften m.v. vedrører. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på tab på gæld omfattet af kursgevinstloven.

Stk. 7. Ligningslovens § 33 A finder ikke anvendelse for indkomst, som beskattes efter denne paragraf og § 48 E.

Stk. 8. Er indeholdelse af skat sket med et for lavt beløb, skal det manglende beløb modregnes i eventuel overskydende skat, jf. § 62, stk. 1. Er indeholdelsen af skat sket med et for stort beløb, modregnes dette i eventuel restskat efter § 61, stk. 1. Fører modregning efter 1. og 2. pkt. til et samlet overskydende beløb, udbetales dette med procentgodtgørelse efter § 62, stk. 2. Fører modregning efter 1. og 2. pkt. til et samlet resterende beløb, opkræves dette med tillæg af rente beregnet efter § 61, stk. 2, i henhold til fristerne i § 61. Bestemmelserne i § 62, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 62 A, stk. 1, 3. pkt., § 62 A, stk. 2, 2. pkt., § 62 A, stk. 3, 2. og 3. pkt., og § 62 A, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Forarbejder

Uddrag af lovforslag nr. 199 af 2. juni 2020 om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Yderligere udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for moms, forlængelse af afgiftsperioder for moms samt midlertidige lempelser af regler om fuld skattepligt, regler om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst og regler om forskerskatteordningen som følge af covid-19 m.v.)

(…)

§ 2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1686 af 26. december 2017, § 27 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 5 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, lov nr. 1432 af 5. december 2018, § 4 i lov nr. 84 af 30. januar 2019 og § 17 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og senest ved § 4 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 1, indsættes som 6. pkt.:

»Skattepligten omfatter endvidere vederlag omfattet af den midlertidige ordning som nævnt i § 7, stk. 1, 3.-6. pkt.«

2. I § 2, stk. 9, indsættes to steder efter »stk. 1, nr. 1,«: »1.-5. pkt., nr.«

3. I § 7, stk. 1, indsættes som 3.-6. pkt.:

»Personen kan dog vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, der medfører, at der ikke indtræder skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1, ved uafbrudt ophold her i landet over 3 måneder eller ved samlede ophold her i landet over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet i peri-oden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020. Der kan udføres arbejde under opholdet her i landet i den angivne periode, uden at der indtræder skattepligt her til landet efter § 1, stk. 1, nr. 1. Tilvælges ordningen efter 3. pkt., er der fortsat pligt til at svare indkomstskat til staten af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold og honorarer, der kan henføres til den angivne periode, i det omfang personen opholder sig her i landet. Valget skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022.«

4. I § 48 E indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Hvis ansættelsesforholdet, jf. stk. 1, er indgået senest den 8. marts 2020, ses der bort fra følgende forhold vedrørende perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020:

1) Ophør af skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1, ved vurderingen af, om en person er skattepligtig til Danmark, jf. stk. 1.

2) Ophold uden for Danmark, der medfører, at beskatningsretten overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland for mere end 30 arbejdsdage, jf. stk. 2.

3) Vederlaget i henhold til ansættelseskontrakten, jf. stk. 3, nr. 3.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

5. I § 48 F, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

»Nyt ansættelsesforhold, der i medfør af 2. pkt. skulle være tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020, kan beskattes efter stk. 1, såfremt ansættelsesforholdet tiltrædes senest den 1. august 2020.«

(…)

2.3.2. Den foreslåede ordning

Der foreslås en midlertidig lempelse af reglerne for indtræden af fuld skattepligt, der vil gøre det muligt for personer med bopæl i Danmark at vælge, at der ikke indtræder fuld skattepligt ved uafbrudt ophold i Danmark over 3 måneder og samlede ophold over 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold i Danmark fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020. Perioden svarer bl.a. til perioden for den midlertidige forlængelse af retten til sygedagpenge, jf. lov nr. 473 af 22. april 2020.

Det foreslås, at valget skal medføre, at der vil kunne udføres arbejde i Danmark i den angivne periode, uden at der indtræder fuld skattepligt. Dette gælder, selv om det udførte arbejde ikke anses for enkeltstående eller sporadisk. Det foreslås endvidere, at valget skal medføre, at den del af lønindkomsten og honorarer, der kan henføres til den angivne periode, hvor personen opholder sig her i landet, vil blive begrænset skattepligtig til Danmark. Dette gælder uanset, om personen arbejder eller holder ferie under opholdet i Danmark i den angivne periode, og uanset at arbejdet her i landet ikke overstiger 183 dage inden for en 12-måneders periode for en udenlandsk arbejdsgiver. Det foreslås, at valget skal træffes senest den 1. maj 2021, og at valget skal kunne omgøres til og med den 30. juni 2022. Det bemærkes, at Danmarks ret til at beskatte indkomsten i den angivne periode kan være begrænset af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Formålet med den midlertidige lempelse af reglerne om fuld skattepligt er at hjælpe de personer, der har bopæl (f.eks. sommerhus) i Danmark, og som pga. situationen med covid-19 bliver fuldt skattepligtige til Danmark, hvis de opholder sig i Danmark i en periode, der overstiger 3 sammenhængende måneder, eller i perioder, der medfører, at de samlede ophold i Danmark overstiger 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, eller udfører arbejde under opholdet i Danmark, der ikke kan anses for enkeltstående eller sporadisk. Det vil typisk være personer, der vælger at opholde sig i Danmark i stedet for i deres primære bopælsland, f.eks. fordi de har familie her i landet, eller personer, der er strandet i Danmark, f.eks. fordi de var indrejst på ferie her i landet, inden situationen med covid-19 opstod og ikke kunne rejse tilbage til bopælslandet som følge af lukkede grænser.

Fuld skattepligt vil primært få betydning for personer, der er bosat i lande, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, f.eks. De Forenede Arabiske Emirater, Monaco, Frankrig og Spanien og for personer, der foruden at blive fuldt skattepligtige til Danmark også bliver hjemmehørende her efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Lempelsen af reglerne om fuld skattepligt vil f.eks. betyde, at en person, der bor fast i Dubai, men som ejer en lejlighed i Danmark, vil kunne vælge at blive omfattet af de lempelige regler og dermed ikke vil blive fuldt skattepligtig til Danmark ved ophold i Danmark, der overskrider 180 dage i et tidsrum af 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold i Danmark fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020. Personen vil også kunne arbejde i Danmark i den angivne periode, men vil blive begrænset skattepligtig til Danmark af den del af lønindkomsten og honorarer, der kan henføres til den angivne periode, i det omfang personen opholder sig i Danmark.

(…)

2.5.2 Den foreslåede ordning

Som følge af situationen med covid-19 kan virksomheder, forskningsinstitutioner og personer, som anvender forskerskatteordningen, opleve visse udfordringer med at opfylde betingelserne i forskerskatteordningen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en forsker eller nøglemedarbejder, som følge af situationen med covid-19, er nødt til at opholde sig i eller uden for Danmark i en længere periode, eller hvis virksomhed for en periode er nødt til at bede nøglemedarbejdere om at gå ned i løn. Det foreslås derfor at se bort fra en række forhold vedrørende perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020.

For det første foreslås, at der i perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020 vil skulle ses bort fra ophør af begrænset skattepligt ved vurderingen af, om en forsker eller nøglemedarbejder er skattepligtig til Danmark, såfremt ansættelsesforholdet er indgået senest den 8. marts 2020.

Situationen med covid-19 medfører store begrænsninger i en persons mulighed for at bevæge sig frit mellem forskellige lande. Myndighedernes anbefalinger og restriktioner har stor betydning for, hvor en person opholder sig og udfører sit arbejde, mens Danmark - og store dele af Europa og resten af verden - er lukket ned. Såfremt en forsker eller nøglemedarbejder ikke kan komme til Danmark eller ikke kan udføre sit arbejde i Danmark som følge af situationen med covid-19, vil det medføre risiko for, at vedkommende ikke længere vil kunne anvende forskerskatteordningen. Såfremt forskeren eller nøglemedarbejderens lønindkomst herved overgår til beskatning efter de almindelige regler, eller den pågældende har anden skattepligtig indkomst til Danmark, vil vedkommende endvidere i 10 år blive udelukket fra at kunne anvende en eventuel resterende periode på ordningen.

Ved muligheden for at se bort fra skattepligtens ophør foreslås det således, at der i tilfælde, hvor en forsker eller nøglemedarbejder ikke har anden skattepligtig indkomst til Danmark, skal kunne skabes sikkerhed for, at ansættelsesforholdet vil kunne opretholdes uden ændrede skattemæssige konsekvenser, hvis forskeren eller nøglemedarbejderen ønsker det. Har forskeren eller nøglemedarbejderen anden skattepligtig indkomst til Danmark, vil muligheden for at se bort fra skattepligtens op-hør yderligere sikre, at forskeren eller nøglemedarbejderen ikke vil blive udelukket fra at anvende en resterende periode på ordningen i 10 år. Såfremt der ses bort fra skattepligtens ophør, vil forskerskatteordningen efter forslaget fortsat skulle finde anvendelse, således at en periode, hvor der ses bort fra skattepligtens ophør, tæller med ved opgørelse af maksimumperioden under ordningen.

For det andet foreslås, at der i perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020 vil skulle ses bort fra ophold i et andet land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, ved vurderingen af, om beskatningsretten til en forsker eller nøglemedarbejders lønindkomst er overgået til udlandet, Færøerne eller Grønland for mere end 30 dage inden for kalenderåret. Det er en betingelse, at ansættelsesforholdet er indgået forud for den nævnte periode.

Den foreslåede mulighed for at se bort fra ophold i udlandet både for fuldt og begrænset skattepligtige skaber sikkerhed for, at et ansættelsesforhold kan fortsættes uden skattemæssige konsekvenser, og samtidig sikres, at der ikke er nogen, der bliver udelukket fra at kunne anvende forskerskatteordningen som følge af ophold i udlandet under situationen med covid-19.

For det tredje foreslås, at der i perioden fra og med den 9. marts til den 30. juni 2020 vil skulle ses bort fra manglende opfyldelse af vederlagskravet, således at en medarbejder fortsat kan være omfattet af forskerskatteordningen, hvis vederlags-kravet er opfyldt i den øvrige del af kalenderåret, efter samme model som allerede gælder i barselsperioder. Det er en betingelse, at ansættelsesforholdet er indgået forud for den nævnte periode.

Situationen med covid-19 har medført økonomisk nedgang for mange virksomheder, hvilket kan skabe udfordringer i forhold til at kunne udbetale en løn til nøgle-medarbejdere, der opfylder vederlagskravet. Samtidig kan medarbejdere opleve at måtte acceptere en lønnedgang for at kunne beholde deres arbejde. Manglende opfyldelse af vederlagskravet kan føre til, at nøglemedarbejderens lønindkomst over-går til beskatning efter de almindelige regler, hvilket betyder, at medarbejderen i 10 år vil blive forhindret i at anvende en resterende periode på forskerskatteordningen.

Muligheden for at se bort fra vederlagskravet vil kunne bidrage til, at danske virksomheder ikke mister nøglemedarbejdere pga. likviditetsproblemer, og at der ikke er medarbejdere, der bliver udelukket fra at kunne anvende forskerskatteordningen som følge af situationen med covid-19.

Endelig foreslås i perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020 en forlængelse af den periode, der efter gældende regler udgør en måned, som accepteres fra ophøret af en ansættelse, som er omfattet af forskerskatteordningen, til påbegyndelsen af en ny ansættelse, som kan omfattes af ordningen. Et nyt ansættelses-forhold, der skulle have været tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020, vil således kunne omfattes af forskerskatteordningen, såfremt ansættelsesforholdet tiltrædes senest en måned efter den nævnte periodes udløb, dvs. den 1. august 2020.

Såfremt en forsker eller nøglemedarbejder afskediges og/eller bliver forhindret i at tiltræde et nyt ansættelsesforhold inden for en måned som følge af situationen med covid-19, kan der opstå en situation, hvor lønindkomsten overgår til beskatning efter de almindelige regler, hvorved forskeren eller nøglemedarbejderen ikke vil kunne tiltræde den nye ansættelse, fordi vedkommende i 10 år vil blive udelukket fra at anvende en resterende periode på forskerskatteordningen.

Den foreslåede mulighed for at give forskeren eller nøglemedarbejderen en periode på mere end en måned, inden det nye ansættelsesforhold skal tiltrædes, vil skulle sikre, at der ikke er nogen, der udelukkes fra at kunne anvende forskerskatteordningen, i tilfælde hvor ansættelsen er udskudt som følge af situationen med covid-19, eller i tilfælde hvor en forsker eller nøglemedarbejder afskediges, men situationen med covid-19 forhindrer udrejse af Danmark og/eller mindsker chancen for hurtigt at finde nyt arbejde i Danmark, som vil kunne omfattes af forskerskatteordningen.

(…)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

(…)

Til § 2

Til nr. 1

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, er personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, begrænset skattepligtige af bl.a. lønindkomst for arbejde udført her i landet.

Det foreslås som kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 6. pkt., at skattepligten endvidere omfatter vederlag omfattet af den midlertidige ordning i kildeskattelovens § 7, stk. 1, 3.-6. pkt.

Det betyder, at kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, vil blive udvidet til også at omfatte vederlag omfattet af den midlertidige ordning, der foreslås indført i lovforslaget § 2, nr. 3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvor det foreslås at indføre en valgfri midlertidig ordning, der medfører, at personer med bopæl i Danmark skal kunne undgå at blive fuldt skattepligtige til Danmark ved ophold eller arbejde her i landet fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020. Tilvælges den midlertidige ordning bliver personen efter forslaget begrænset skattepligtig til Danmark af den del af lønindkomsten og honorarindtægter, der kan henføres til den angivne periode, hvor personen opholder sig her i landet. Dette følger af den foreslåede midlertidige ordning. Hvis personen ikke tilvælger den midlertidige ordning, vil personen i stedet være skattepligtig af lønindkomsten og honorarindtægten efter de regler, der gælder for fuldt skattepligtige personer.

Ved at udvide kildeskattelovens § 2 til også at omfatte begrænset skattepligtigt vederlag omfattet af den midlertidige ordning sikres det, at skattelovgivningens almindelige regler for så vidt angår indkomstopgørelsen, indberetning, opkrævning, oplysningspligt m.v. også vil finde anvendelse for vederlag omfattet af den midlertidige ordning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 2

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 9, er bl.a. lønindkomst for arbejde udført i Danmark ikke begrænset skattepligtig til Danmark, når bl.a. indkomsten udbetales af en udenlandsk arbejdsgiver, medmindre personen opholder sig her i landet i mere end 183 dage inden for en 12-måneders periode, eller udbetalingen foretages af et fast driftssted her i landet.

Det forslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, to steder ændres til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 1.-5. pkt. i kildeskattelovens § 2, stk. 9.

Det betyder, at kildeskattelovens § 2, stk. 9, ikke skal finde anvendelse for vederlag omfattet af den midlertidige ordning, der foreslås indført i lovforslagets § 2, nr. 3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvor det foreslås at indføre en valgfri midlertidig ordning, der medfører, at personer med bopæl i Danmark skal kunne undgå at blive fuldt skattepligtige til Danmark ved ophold eller arbejde her i landet fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020. Tilvælges den midlertidige ordning, bliver personen begrænset skattepligtig til Danmark af den del af lønindkomsten og honorarindtægter, der kan henføres til den angivne periode, hvor personen opholder sig her i landet. Dette følger af den foreslåede midlertidige ordning. Hvis personen ikke tilvælger den midlertidige ordning, vil personen i stedet være skattepligtig af lønindkomsten og honorarindtægten efter de regler, der gælder for fuldt skattepligtige personer.

Med forslaget sikres det, at en person, der vælger at blive omfattet af den midlertidige ordning i stedet for at blive fuldt skattepligtig til Danmark, vil blive begrænset skattepligtig af den del af lønindkomsten og honorarindtægten som kan henføres til den angivne periode, hvor personen opholder sig her i landet, uanset om lønindkomsten udbetales af en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver m.v. efter den foreslåede midlertidige ordning i lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 3

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er personer med bopæl her i landet fuldt skattepligtige til Danmark. En person har dansk bopæl, hvis vedkommende har rådighed over en helårsbolig eller en bolig, der kan sidestilles hermed.

Personer med dansk bopæl bliver først fuldt skattepligtige til Danmark, når de tager ophold her i landet, dog ikke ved kortvarige ophold pga. ferie eller lignende, jf. kil-deskattelovens § 7, stk. 1. Ifølge praksis udløser uafbrudt ophold her i landet af en varighed på op til 3 måneder, eller samlede ophold på i alt op til 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke fuld skattepligt, medmindre personen udøver erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Personer med bopæl i Danmark, der udfører erhvervsmæssig aktivitet, mens de op-holder sig i Danmark, bliver som udgangspunkt fuldt skattepligtige, fordi der ikke er tale om ferie eller lignende, medmindre arbejdet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsgivende aktiviteter.

Ved enkeltstående aktiviteter forstås som hovedregel egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12-måneders periode. Ved sporadiske aktiviteter forstås som hovedregel sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS, der vedrører arbejde under ferie, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende.

Ifølge praksis kan udført arbejde her i landet under helt særlige omstændigheder bevare sin enkeltstående karakter, selv om det tidsmæssigt strækker sig udover 10 dage inden for en periode på 12 måneder. Dette vil efter praksis forudsætte, at vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i landet, at det er ekstraordinært, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark. Situationen med covid-19 vurderes i sig selv at være så ekstraordinær en situation, at arbejde i Danmark i perioden fra og med 9. marts til og med 30. juni 2020 ikke kan anses som planlagt eller påregneligt. Der kan derfor udføres arbejde her i landet under situationen med co-vid-19 i op til 30 dage, hvis der normalt ikke udføres arbejde i Danmark, og arbejdet ikke har særlig tilknytning til Danmark.

I kildeskattelovens § 7, stk. 1, 3. pkt., foreslås det, at personen kan vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, der medfører, at der ikke indtræder skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1, ved uafbrudt ophold her i landet over 3 måneder eller ved samlede ophold her i landet over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020.

I kildeskattelovens § 7, stk. 1, 4. pkt., foreslås det, at der kan udføres arbejde under opholdet her i landet i den angivne periode, uden at der indtræder skattepligt her til landet efter § 1, stk. 1, nr. 1.

I kildeskattelovens § 7, stk. 1, 5. pkt., foreslås det, at tilvælges ordningen efter 3. pkt., er der fortsat pligt til at svare indkomstskat til staten af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold og honorarer, der kan henføres til den angivne periode, i det omfang personen opholder sig her i landet.

I kildeskattelovens § 7, stk. 1, 6. pkt., foreslås det, at valget skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022.

Det betyder, at personer med bopæl i Danmark vil kunne vælge, at der ikke indtræder fuld skattepligt til Danmark ved uafbrudt ophold her i landet over 3 måneder eller ved samlede ophold her i landet over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet i perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020.

Tilvælges den midlertidige ordning vil der kunne udføres arbejde under opholdet her i landet, der overstiger henholdsvis op til 10 eller 30 dage i den angivne periode uden, at der indtræder fuld skattepligt. Personen vil dog være begrænset skattepligtig til Danmark af den del af lønindkomsten og honorarindtægter, der kan henføres til den angivne periode, hvor personen opholder sig her i landet.

Den skattepligtige indkomst for den angivne periode, hvor personen opholder sig her i landet, opgøres ved at beregne den gennemsnitlige lønindkomst pr. arbejdsdag for de måneder, personen opholder sig i Danmark i den angivne periode, gange antal opholdsdage i Danmark i den angivne periode, der normalt er arbejdsdage. Det bemærkes som anført nedenfor, at den begrænsede skattepligt af lønindkomst m.v. beregnes skematisk uafhængigt af, om personen har arbejdet under opholdet i Danmark. Opgørelsesmetoden svarer til de almindelige regler for fordeling af lønindkomst på arbejde i hhv. Danmark og andre lande, hvor lønindkomsten også opgøres i forhold til antal arbejdsdage.

Eksempel

A har en månedsløn på 50.000 kr. A opholder sig i Danmark fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. april 2020. Der er er 22 arbejdsdage i marts og 19 arbejdsdage i april. Den gennemsnitlige løn pr. arbejdsdag opgøres til (2 * 50.000 kr. pr. mdr.)/(22+19 arbejdsdage) = 2439 kr. pr. arbejdsdag.

A har opholdt sig 17 arbejdsdage i marts og 19 arbejdsdage i april. A har derfor en skattepligtig indkomst for opholdet i Danmark i den angivne periode på 2.439 kr. pr arbejdsdag * (17+19 dage) = 87.804 kr. Det bemærkes, at Danmarks ret til at beskatte lønindkomsten kan være begrænset af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Opgørelsen af den skattepligtige indkomst er uafhængig af, om personen arbejder, afspadserer, er syg, holder ferie eller lignende under opholdet i Danmark i den angivne periode, og uafhængig af om arbejdet her i landet ikke overstiger 183 dage inden for en 12-måneders periode for en udenlandsk arbejdsgiver. Tilsvarende opgørelse af den skattepligtige indkomst vil være udgangspunktet for honorarindkomst, som personen måtte modtage løbende f.eks. bestyrelseshonorarer. De honorarmodtagere, der modtager honorar for enkeltstående arbejde, f.eks. konsulentbistand m.v. i den angivne periode, vil dog efter reglen også være skattepligtige af honoraret, der vedrører det arbejde, der er udført i Danmark i den angivne periode.

Med den midlertidige ordning vil der blive indført en særlig hjemmel til beskatning af den del af lønindkomsten og honorarindkomsten, der kan henføres til den angivne periode, hvor personen opholder sig i Danmark, som gælder ud over de almindelige regler for begrænset skattepligt af lønindkomst i den gældende § 2 i kildeskatteloven. Skattelovgivningens almindelige regler for så vidt angår indkomstopgørelsen, indberetning, opkrævning, oplysningspligt m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Udvidelsen af den begrænsede skattepligt med lønindkomst og honorarer for den angivne periode, hvor personen opholder sig i Danmark skal dels ses i lyset af, at personen uden tilvalg af ordningen ville være blevet fuldt skattepligtig til Danmark og dermed skattepligtig af de pågældende indtægter, dels at personen med tilvalg af ordningen får mulighed for at arbejde i Danmark under hele opholdet i den angivne periode. Det bemærkes, at Danmarks ret til at beskatte lønindkomsten kan være begrænset af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det bemærkes endvidere, at udvidelsen af den begrænsede skattepligt ved tilvalg af den midlertidige ordning ikke omfatter erhvervsindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Selvstændigt erhvervsdrivende er derfor kun begrænset skattepligtige til Danmark, hvis de har fast driftssted i Danmark efter de almindelige regler i kildeskattelovens § 2 og selskabsskattelovens § 2. Vurderingen af om der er fast driftssted i Danmark følger som hovedregel OECD's modeloverenskomst artikel 5 om fast driftssted med tilhørende kommentarer. Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, udgør et bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde dog et fast driftssted fra den første dag. Danmarks ret til at beskatte indkomst fra et sådant fast driftssted vil dog ofte være begrænset af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Den skattepligtige skal tilkendegive sit valg ved at give oplysninger som begrænset skattepligtig senest den 1. maj 2021. Den skattepligtige kan omgøre sit valg til og med den 30. juni 2022.

Formålet med den foreslåede midlertidige ordning er at hjælpe de personer, der har bopæl i Danmark, og som bliver fuldt skattepligtige til Danmark, hvis de opholder sig i Danmark under situationen med covid-19 i en periode, der overstiger 3 sammenhængende måneder eller i perioder, der medfører, at de samlede ophold i Danmark overstiger 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, eller hvis de udfører arbejde i Danmark, der ikke kan anses for enkeltstående eller sporadisk.

Fuld skattepligt vil især få betydning for personer med bopæl i Danmark og primærbopæl i et land, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Disse personer vil, hvis de vælger at blive omfattet af den midlertidige ordning, kunne undgå at blive fuldt skattepligtige til Danmark og dermed undgå at blive skattepligtige efter danske regler af deres globale indkomst.

Forskellen på gældende regler og den foreslåede midlertidige ordning kan illustreres med følgende forenklede eksempler:

Eksempel - gældende ret

A og familien bor fast i Dubai, men ejer en lejlighed i Danmark. Den 1. marts 2020 vælger A og familien at rejse til Danmark. Den 30. juni 2020 rejser A og familien tilbage til Dubai.

A udfører ikke arbejde i Danmark under opholdet. A har holdt ferie i Danmark i 62 dage fra 1. august 2019 (31 dage i august 2019 og 31 dage i december 2019). Efter gældende regler vil A's ophold i Danmark have overskredet 180 dage på 12 måneder den 27. juni 2020, og A ville derfor blive fuldt skattepligtig til Danmark fra begyndelsen af opholdet den 1. august 2019.

Skattepligten indtræder også, hvis A under opholdet på grund af situationen med covid-19 har arbejdet fra lejligheden i mere end 30 dage, fordi der i så fald ikke er tale om enkeltstående arbejde, og opholdet derfor ikke kan anses for ferie eller lignende.

Eksempel - den foreslåede midlertidige ordning

A fra eksemplet ovenfor kan vælge at blive omfattet af den midlertidige ordning. Valget vil medføre, at der ikke indtræder fuld skattepligt ved uafbrudt ophold i Danmark over 3 måneder og samlede ophold over 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold i Danmark fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020. A vil derfor i modsætning til i eksemplet ovenfor ikke blive fuldt skattepligtig til Danmark, hverken efter 3-måneders reglen eller efter reglen om 180 dages ophold i Danmark i en 12-måneders periode.

A vil desuden kunne arbejde fra lejligheden i Danmark i hele den angivne periode på 3 måneder og 23 dage. Den del af lønindkomsten, der kan henføres til den angivne periode, hvor A opholder sig her i landet, vil blive begrænset skattepligtig til Danmark. Dette gælder, uanset om A arbejder eller holder ferie m.v. under opholdet i Danmark i den angivne periode. Er A selvstændig erhvervsdrivende i Dubai, bliver A kun begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst eller honorarer, medmindre A får fast driftssted i Danmark.

Fordi A i perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den sidste dag før den angivne periodes start den 8. marts 2020 allerede har holdt 70 dages ferie i Danmark, og har opholdt sig i Danmark i hele den angivne periode på 114 dage, vil A ikke kunne opholde sig i Danmark efter den angivne periodes udløb fra og med den 1. juli til og med 31. juli 2020. Det skyldes, at A højst må opholde sig i Danmark i op til 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder for at undgå, at der indtræder fuld skattepligt (bortset fra overskridelser, der skyldes ophold i Danmark i den angivne periode). Da A fra og med den 1. august 2019 til og med sidste dag i den angivne periode den 30. juni 2020 allerede har opholdt sig i Danmark i samlede perioder på 184 dage, vil A ikke inden for 12-måneders perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 31. juli 2020 kunne tage flere ophold i Danmark uden at blive fuldt skattepligtig til Danmark.

Til nr. 4

Forskere og andre højtkvalificerede medarbejdere (nøglemedarbejdere) kan vælge at blive beskattet efter en særlig, lempelig ordning i kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, når de kommer til Danmark for at arbejde. Forskerskatteordningen medfører, at medarbejderens lønindkomst pålignes en bruttoskat på 27 pct. plus arbejdsmarkeds-bidrag i op til syv år.

For at kunne beskattes efter forskerskatteordningen er det et krav, at forskeren eller nøglemedarbejderen bliver skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, af lønindkomst fra et ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 1.

Der gælder som udgangspunkt ikke noget krav om, at arbejde under forskerskatteordningen skal udføres i Danmark, men lønindkomsten skal kunne beskattes i Danmark. Ophører skattepligten til Danmark, vil ordningen ikke længere kunne anvendes.

En risiko for, at skattepligten til Danmark ophører, vil typisk opstå i tilfælde, hvor forskeren eller nøglemedarbejderen ikke har bopæl i Danmark og/eller ikke udfører sit primære arbejde i Danmark.

Ifølge SKM2012·753·SR kan en forsker eller nøglemedarbejder opretholde sin skattepligt til Danmark, såfremt der udføres arbejde i Danmark 1-2 gange om måneden. Såfremt skattepligten ophører, vil forskeren eller nøglemedarbejderens lønindkomst overgå til udenlandsk beskatning. Hertil bemærkes, at Danmark - forud for skattepligtens ophør - alene kan beskatte løn for arbejde, der er udført i Danmark.

Situationen med covid-19 medfører store begrænsninger i en persons mulighed for at bevæge sig frit mellem forskellige lande. Myndighedernes anbefalinger og restriktioner har stor betydning for, hvor en person opholder sig og udfører sit arbejde, mens Danmark - og store dele af Europa og resten af verden - er lukket ned. Såfremt en forsker eller nøglemedarbejder, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, ikke kan komme til Danmark eller ikke kan udføre sit arbejde i Danmark som følge af situationen med covid-19, vil vedkommendes skattepligt ophøre, og forskerskatteordningen vil ikke længere kunne anvendes.

Såfremt forskeren eller nøglemedarbejderen ikke har anden skattepligtig indkomst til Danmark efter ophøret af den begrænsede skattepligt af lønindkomsten, som kunne beskattes efter forskerskatteordningen, vurderes der - efter ophævelsen af kravet om samtidighed mellem skattepligtens indtræde og ansættelsesforholdets påbegyndelse ved lov nr. 1432 af 5. december 2018 - ikke at være noget til hinder for, at forskeren eller nøglemedarbejderen kan genoptage sit arbejde, der kan omfattes af forskerskatteordningen, når situationen med covid-19 er ovre. Har forskeren eller nøglemedarbejderen derimod anden skattepligtig indkomst til Danmark, vil vedkommende i medfør af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, være udelukket fra at anvende en resterende periode på forskerskatteordningen i 10 år.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt stk. 7 i kildeskattelovens § 48 E, således at der ses der bort fra en række forhold vedrørende perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020, hvis ansættelsesforholdet, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, er indgået senest den 8. marts 2020. Muligheden for at se bort fra visse betingelser medfører, at forskerskatteordningen fortsat vil finde anvendelse, og at perioden dermed vil indgå ved opgørelse af maksimumperioden, som ordningen kan anvendes i, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 2.

I nr. 1 foreslås, at der for perioden fra og med den 9. marts til og med 30. juni 2020 ses bort fra ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, ved vurderingen af, om en person er skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 1.

Ved muligheden for at se bort fra skattepligtens ophør ville der i tilfælde, hvor en forsker eller nøglemedarbejder ikke har anden skattepligtig indkomst til Danmark, kunne skabes sikkerhed for, at ansættelsesforholdet kan opretholdes uændret uden skattemæssige konsekvenser, hvis forskeren eller nøglemedarbejderen ønsker det. Såfremt der ses bort fra skattepligtens ophør, vil forskeren eller nøglemedarbejderen fortsat kunne være omfattet af forskerskatteordningen, hvilket medfører, at perioden tæller med ved opgørelse af maksimumperioden, som ordningen kan anvendes i, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, uanset at forskeren eller nøglemedarbejderen ikke kan udføre sit arbejde som normalt. Ophører skattepligten, vil den mellemliggende periode, indtil arbejdet i Danmark genoptages, ikke indgå ved opgørelsen af maksimumperioden.

Har forskeren eller nøglemedarbejderen anden skattepligtig indkomst til Danmark, vil muligheden for at se bort fra skattepligtens ophør kunne sikre, at forskeren eller nøglemedarbejderen ikke i 10 år vil blive udelukket fra at anvende en resterende periode på ordningen. I dette tilfælde vil forskeren eller nøglemedarbejderen fortsat kunne være omfattet af forskerskatteordningen, selv om vedkommende i en periode ikke er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Perioden uden skattepligt vil indgå ved opgørelse af maksimumperioden, som ordningen kan anvendes i, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 2, uanset at forskeren eller nøglemedarbejderen ikke kan udføre sit arbejde som normalt.

For en forsker eller nøglemedarbejder, der er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 og skattemæssigt hjemmehørende her efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, gælder ifølge kildeskattelovens § 48 E, stk. 2, at forskerskatteordningen ikke kan anvendes, såfremt forskeren eller nøglemedarbejderen udfører arbejde i udlandet på en sådan måde, at beskatningsretten til vedkommendes lønindkomst overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland for mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår.

Beskatningsretten vil som udgangspunkt overgå til udlandet, hvis medarbejderen opholder sig i det andet land i en længere periode, som i de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster udgør mere end 183 dage inden for en 12-måneders-periode, eller fordi lønomkostningerne afholdes af en udenlandsk arbejdsgiver eller den danske arbejdsgivers faste driftssted i udlandet.

Længerevarende ophold i et andet land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, som følge af situationen med covid-19, f.eks. fordi medarbejderen ikke kan komme til Danmark og derfor er nødt til at udføre sit arbejde fra et andet land, vil kunne medføre risiko for, at beskatningsretten til lønindkomsten overgår til udlandet - særligt i udstationeringssituationer, hvor f.eks. en nøglemedarbejder er ansat hos en udenlandsk arbejdsgiver til at udføre arbejde i arbejdsgiverens faste driftssted i Danmark. Hvis medarbejderen på grund af situationen med covid-19 opholder sig og udfører arbejde i det land, hvor arbejdsgiveren er hjemmehørende, vil beskatningsretten således overgå til det andet land fra første arbejdsdag, hvis Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land. Tilsvarende gælder, hvis medarbejderen er ansat i et dansk selskab til at udføre arbejde i selskabets faste driftssted i et andet land.

Overgår beskatningsretten til et andet land for mere end 30 arbejdsdage inden for samme kalenderår, vil forskerskatteordningen ifølge SKM2019·193·SR ikke længere kunne anvendes med virkning fra begyndelsen af det tidsrum, hvor beskatningsretten er overgået til det andet land. Fra dette tidspunkt vil lønnen endvidere kunne beskattes i Danmark efter de almindelige regler med fradrag for skat betalt i udlandet efter ligningslovens § 33. Konsekvensen heraf er, at forskeren eller nøglemedarbejderen ikke vil kunne anvende en eventuelt resterende periode på forskerskatteordningen i de næste 10 år, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Der foreslås derfor i nr. 2, at der for perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020 ses bort fra ophold uden for Danmark, der medfører, at beskatningsretten overgår til udlandet, på Færøerne eller i Grønland for mere end 30 arbejdsdage, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 2.

Ved muligheden for at se bort fra ophold på Færøerne, i Grønland eller et andet land, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, ville der i tilfælde, hvor en forsker eller nøglemedarbejder ikke opholder sig i Danmark under situationen med covid-19, kunne skabes sikkerhed for, at forskere eller nøglemedarbejdere ikke udelukkes fra at kunne anvende ordningen som følge af tvunget ophold i udlandet eller lignende. En periode, hvor der ses bort fra ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, vil indgå ved opgørelse af maksimumperioden under ordningen, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 2.

Såfremt Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et andet land, f.eks. Frankrig eller Spanien, finder 30-dagesreglen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 2, ikke anvendelse. Forskerskatteordningen vil i disse tilfælde kunne anvendes, selv om dele af lønindkomsten ikke kan beskattes i Danmark. Ligningslovens § 33 finder tilsvarende anvendelse, jf. SKM2012·753·SR.

Ifølge kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, skal vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgøre 68.100 kr. pr. måned (2020-niveau), for at en nøglemedarbejder kan omfattes af forskerskatteordningen (vederlagskravet). I vederlaget indgår - foruden rede penge - personalegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, der i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst, jf. § 48 F, stk. 1, herunder værdien af fri bil og fri telefon, inklusive datakommunikationsforbindelse, samt arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v.

Situationen med covid-19 har medført økonomisk nedgang for mange virksomheder, hvilket kan skabe udfordringer i forhold til at kunne udbetale en løn til nøgle-medarbejdere, der opfylder vederlagskravet. Samtidig kan medarbejdere opleve kortvarigt at måtte acceptere en lønnedgang for at kunne beholde deres arbejde.

Den nuværende ordning giver alene mulighed for at dispensere fra vederlagskravet i barselsperioder. Hvis en nøglemedarbejder, som er omfattet af ordningen, ikke kan opfylde vederlagskravet som følge af en periode med nedsat eller ingen løn på grund af situationen med covid-19, kan den pågældende medarbejder således ikke fortsætte med at anvende forskerskatteordningen. Manglende opfyldelse af vederlagskravet kan endvidere føre til, at nøglemedarbejderens lønindkomst overgår til beskatning efter de almindelige regler, hvilket betyder, at medarbejderen i 10 år vil blive forhindret i at anvende en resterende periode på forskerskatteordningen, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Det foreslås derfor i nr. 3, at der for perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020 ses bort fra manglende opfyldelse af vederlagskravet, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3.

Det betyder, at en medarbejder fortsat skal kunne være omfattet af forskerskatteordningen, hvis vederlagskravet er opfyldt i kalenderårets øvrige måneder. Tilsvarende regler gælder allerede i barselsperioder, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3.

For indkomståret 2020 vil vederlagskravet efter forslaget være opfyldt, såfremt medarbejderen har en gennemsnitlig månedsløn, der udgør minimum 68.100 kr. i de resterende 8 måneder og 8 dage. En periode, hvor der ses bort fra vederlagskravet, vil ikke medføre en tilsvarende forlængelse af muligheden for at anvende forskerskatteordningen, som stadig maksimalt vil være syv år.

Til nr. 5

For at kunne beskattes efter forskerskatteordningen er det et krav, at en forsker eller nøglemedarbejder bliver skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, af lønindkomst fra et ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver, jf. kildeskattelovens § 48 E, stk. 1.

Forskere og nøglemedarbejdere, der allerede er omfattet af forskerskatteordningen, kan indgå et nyt ansættelsesforhold, der kan omfattes af forskerskatteordningen, hvis det nye ansættelsesforhold tiltrædes senest en måned efter ophør af den tidligere ansættelse, jf. kildeskattelovens § 48 F, stk. 2. I disse tilfælde er det ikke en betingelse, at skattepligten til Danmark indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse.

Såfremt en forsker eller en nøglemedarbejder afskediges og/eller bliver forhindret i at tiltræde et nyt ansættelsesforhold inden for en måned som følge af situationen med covid-19, kan der opstå en situation, hvor lønindkomsten overgår til beskatning efter de almindelige regler, hvorved forskeren eller nøglemedarbejderen bliver udelukket fra at anvende en resterende periode på ordningen.

Det foreslås derfor at indsætte § 48 F, stk. 2, 4. pkt., hvorefter et nyt ansættelsesforhold, der i medfør af 2. pkt. skulle være tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts til og med den 30. juni 2020, vil kunne beskattes efter stk. 1, såfremt ansættelsesforholdet tiltrædes senest den 1. august.

Det betyder, at et nyt ansættelsesforhold senest vil skulle tiltrædes en måned efter den nævnte periodes udløb.

En mulighed for at give forskeren eller nøglemedarbejderen en periode på mere end en måned, inden det nye ansættelsesforhold skal tiltrædes, vil kunne sikre, at der ikke er nogen, der udelukkes fra at kunne anvende forskerskatteordningen, i tilfælde hvor ansættelsen er udskudt som følge af situationen med covid-19, eller i tilfælde hvor en forsker eller nøglemedarbejder afskediges, men situationen med covid-19 forhindrer udrejse af Danmark og/eller mindsker chancen for hurtigt at finde nyt arbejde i Danmark, som vil kunne omfattes af forskerskatteordningen.