Dokumentets metadata

Selskabsskattelovens § 2 D - nytegning af aktier

H1, der var ejet af A, ombyttede i 20XX sine aktier i H3 med anparter i H6, hvorefter anparterne samme dag solgtes til H7. XX måneder efter salget af anparterne til H7 havde A modtaget et købstilbud på aktier i H2, hvorefter A ville eje aktier i et selskab, der var koncernforbundet med det erhvervende selskab.

Spørger anmodede derfor om bindende svar på, om A´s nytegning af aktier i H2 ville udløse udbyttebeskatning af H1 efter selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2. Skatterådet bekræftede, i overensstemmelse med spørgers ønske, at nytegningen ikke udløste udbyttebeskatning af H1.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at det ikke udløser udbyttebeskatning af H1 efter reglerne i selskabsskattelovens § 2 D, hvis A personligt foretager en nytegning af aktier i selskabet H2?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Dette bindende svar omhandler rækkevidden af værnsreglen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, der blev indført for at imødegå omgåelse af udbyttebeskatningen. Selskabsaktionærer med en ejerandel under 10 % beskattes af udbytter, mens salg af aktier i unoterede selskaber ikke beskattes. Udbyttebeskatningen blev omgået ved, at aktierne blev solgt til et nystiftet tomt selskab, hvor vederlæggelsen dels bestod af aktier i det nystiftede selskab, dels af et kontant vederlag. Efter indførelse af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2 behandles kontantvederlaget som udbytte.

Baggrund

A var en af stifterne af H3.

H3 blev i 20XX solgt til det danske selskab H4. I forbindelse med dette salg beholdt A dog en del af aktierne.

A har tiltrådt sædvanlige drag- og tag-rettigheder ved et fremtidigt salg af den samlede H4-koncern. Herefter kunne A som minoritetsejer i H3 koble sig på et købstilbud, der er givet til majoritetsejer af koncernen, og majoritetsejeren af H4-koncernen kunne også tilsvarende kræve A købt ud for så vidt angår hans aktieposition i H3.

Efter salget ejede han stadig XX % af aktierne i H3. Han solgte straks herefter XX % til det XX % ejede selskab H5.

I XX 20XX solgte han de resterende XX % til et andet selskab, som han ejede XX % af aktierne i til H1.

Ved aftale af X. X 20XX blev hele H4-koncernen via et salg af anparter i H6 solgt til H7 (herefter blot "H7"), som er kontrolleret af H8. Aftalen blev endeligt gennemført den XX. X 20XX.

På det tidspunkt, hvor H7 kom med et købstilbud på H4-koncernen, kan koncernstrukturen meget forsimplet illustreres som følger:

H5 og H1 ejede aktier direkte i H3.

I H6 var etableret et aktie- og warrantprogram for danske og y-landske medarbejdere. For danske medarbejdere var warrantprogram underlagt ligningslovens § 28. Ingen x-landske medarbejdere i koncernen deltog i dette investeringsprogram.

I forbindelse med transaktionen havde H7 betinget sig, at de opnåede XX % ejerskab af hele H4-koncernen via erhvervelse af anpartskapitalen i H6.

Der blev indgået aftaler med mindretalsaktionærerne i H3, kaldet Power of Attorney, jf. bilag der er indsendt til Skattestyrelsen. Aftalerne regulerede salget af aktierne i H3. Disse aftaler blev indgået den XX. X 20XX, det vil sige næsten en måned efter underskrivelsen af aktieoverdragelsesaftalen.

Spørger tager i det følgende udgangspunkt i aftalen vedrørende H1.

Det fremgår af pkt. 1 i aftalen:

Power of Attorney to implement transactions contemplated in the H3 Minority Shareholder Documents and Share Purchase Agreement.

Aftalen indeholder herefter 3 punkter, opdelt i (a) - (c).

In order to complete the transactions relating to the shares in H3 owned or to be acquired by the undersigned H3 Minority Shareholder pursuant to the notice of exercise of share exchange rights and drag along rights delivered to me by or on behalf of H9 and the Company and countersigned by the Sellers' Representative (the "Notice"), the undersigned H3 Minority Shareholder
hereby irrevocably appoints each of C, D, E and F (the "Authorised Attorneys" and each an "Authorised Attorney") with full power, authority and rights of substitution to any person or entity:

Hermed blev det sikret, at køberen af koncernen også erhverver aktierne i H3, der ejes af mindretalsaktionærerne.

Det følger af litra (a), at fuldmagten i første omgang omfatter:

(a) to buy back from H9 such number of shares in H3 (the "H3 Buy Back Shares") as is set out in Appendix A to the form of share transfer agreement attached hereto as Schedule 1 (the "H3 Buy Back STA") for a purchase price payable in x-valuta (the "Buy Back Purchase Price") on other terms and conditions set out herein and in the form of H3 Buy Back STA;

Det fremgår af litra (a), at minoritetsaktionærerne i første skridt kunne tilbagekøbe nogle aktier i H3, der var blevet solgt til H9, og som var reserveret til tildeling til medarbejdere. Dette tilbagekøb har ingen relevans for så vidt angår det aktuelle spørgsmål, idet der er tale om x-landske selskaber, der køber aktier i et x-landsk selskab.

Selskaberne H5 og H1 ejede efter tilbagekøbet hhv. XX og XX aktier i H3.

Herefter følger det af litra (b)

(b) to contribute and transfer the H3 Buy Back Shares and the shares in H3 currently owned by the undersigned H3 Minority Shareholder (together, the "Relevant H3 Shares") to the Company against the issue of new shares in the Company (the "Relevant Consideration Shares") on the terms and conditions set out herein and in the form of share exchange agreement attached hereto as Schedule 2 (the "H3 Share Exchange Agreement") and with such Relevant Consideration Shares to be in a separate share class with rights to proceeds reflecting clause 15.2 of the H3 SHA (as defined in the Share Purchase Agreement defined below) (the "H3 SHA") and schedule 15.2 referred to therein whereby the exchange shall be pro rata to the values of H3 shares and the shares in the Company calculated equivalent to the equity values of H3 and the Company as set out in detail and exemplified in schedule 15.2 to the H3 SHA, it being acknowledged that in order to ensure that the H3 Minority Shareholder bears relevant transaction costs pro rata with the existing shareholders of the Company, then for purposes of calculating the equity value of the Company, the net interest bearing debt of the Company shall be pro forma adjusted for any costs incurred and already paid by the Company or its subsidiaries in connection with the preparation of the transactions contemplated by the Share Purchase Agreement (as defined below); H1 (A)

Det fremgår af litra (b) i fuldmagten, at det aftales, at disse aktier ombyttes med anparter i H6. Det fremgår af Appendix A til aktieombytningsaftalen, at disse aktier ombyttes til hhv. XX og XX anparter i H6. På trods af det store nominelle antal aktier svarede dette til i alt ca. 2 % af anparterne i H6.

Endelig omfatter fuldmagten i henhold til litra (c):

(c) to sell the Relevant Consideration Shares to be issued to the undersigned H3 Minority Shareholder to H10 (the "Buyer") on and subject to the terms of the share sale and purchase agreement dated XX X 20XX between H11, H11 , H12 and H13, H14 and the Buyer attached hereto as Schedule 3 (the "Share Purchase Agreement") by the H3 Minority Shareholder acceding to the Share Purchase Agreement by way of entering into the form of declaration of adherence attached hereto as Schedule 4 (the "H3 Minority Shareholder Declaration
of Adherence")

Det fremgår endelig af litra c) i fuldmagten, at fuldmagtshaver bemyndiges til at sælge de anparter, der lige er blevet ombyttet, til H7.

Ombytningen og salget skete ved samme transaktion på closing, som var den XX. XX 20XX.

Selskaberne H5 og H1 blev derfor ganske kortvarigt anpartshavere i H6 med en samlet ejerandel på ca. X %. Dette var led i en samlet aftale om salg af aktierne i H3.

Der er som oplyst kun sket kontant vederlæggelse i forbindelse med salget af aktierne i H3 (som blev ombyttet med anparter i H6 før salget.)

Det samlede vederlag udgjorde DKK XX.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at på det tidspunkt, hvor den betingede aktieoverdragelsesaftale mellem majoritetsanpartshaverne i H6 og H7 blev underskrevet den XX. XX 20XX, var selskaberne H5 og H1 aktionærer i det x-landske selskab H3. Af praktiske årsager sker det i første omgang ved, at aktierne i H3 kortvarigt ombyttes med anparter i H6. Denne ombytning sker alene med henblik på straks at inddrage disse anparter i det samlede salg af koncernen.

Når H6 køber majoriteten af en virksomhed, vil de (som det oftest ses i virksomhedskøb) sikre sig, at de i forbindelse med et salg kan sælge virksomhedens samlet og ikke skal ud og tilbyde X aktier i top-selskabet og Y aktier i underliggende enheder. Dvs. der henvises til "praktiske årsager", fordi det er forenklende og praktisk for parterne at kunne gennemføre aktieoverdragelsen på ét niveau, så der kun skulle udarbejdes én overdragelsesaftale - i det konkrete tilfælde på niveau af et salg af samtlige anparter i H6. Da der var minoritetsaktionærer længere nede i strukturen i H3, blev disse aktionærer "rullet op" til et aktieejerskab af H6 i forbindelse med salg. Ud over selve praktikken har A blot fulgt de konkrete aftaler, der forelå parterne imellem. Som også anført tiltrådte A drag- og tag-along-klausuler som minoritetsaktionær i H3 i forbindelse med H4 opkøb af det x-landske selskab i 20XX. Disse klausuler blev udnyttet i 20XX, hvor ejerskiftet for H6 blev aftalt, jf. også i øvrigt aftalen, der refereres til i anmodningen.

På det tidspunkt, hvor H5 og H1 ombyttede deres aktier i H3 med anparter i H6, var der allerede indgået en bindende aftale om salg af disse anparter. Salget sker samme dag som ombytningen.

I forbindelse med H7's overtagelse af H4-koncernen blev det tidligere investeringsprogram afviklet af de y-landske og danske medarbejdere, som geninvesterede i et aktieprogram i selskabet H10 H2 (herefter blot "H2"), som er et selskab, der indirekte ejer H7. A valgte ikke at investere. Han blev således alene vederlagt med kontanter i forbindelse med salget den XX. XX 20XX.

A ejer i dag ikke aktier i H4-koncernen. A er nu blevet opfordret af ledelsen i H4-koncernen til at foretage en investering på DKK XX i H2.

H4-koncernen har siden H7's erhvervelse af aktierne i H6 i 20XX foretaget flere opkøb efter ejerskifte.

A´s nye mulighed for at investere ind i H2 vedrører således investeringer i et selskab, der er moderselskab i en koncern, der har udvidet investeringerne betydeligt, siden H7 erhvervede H4-koncernen i XX 20XX.

Aktierne i H7 og dermed også aktierne i H2 er dog faldet i værdi på grund af Coronakrisen. Der er således tale om en væsentlig anden koncern, der investeres ind i pr. dags dato sammenlignet med, hvis investeringen havde været gennemført XX. XX 20XX.

Den hidtidige x-landske CEO er fratrådt i 20XX, og A er blevet udnævnt til øverste ansvarlige for hele (udeladt) med virkning fra X. X 20XX. Derudover er H4´s x-landske forretning blevet forstærket af et opkøb i efteråret 20XX. Beslutningen om at tilbyde A en aktieinvestering i H20 blev ligeledes taget i løbet af efteråret 20XX og skal ses i lyset af A´s tiltagende vigtige rolle i H4-organisationen. Blot for at præcisere, så er det et tilbud om køb af aktier i "H2" som defineret i anmodning om bindende svar. H2 er indirekte moderselskab for H7.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Retsgrundlaget og praksis

Selskabsskattelovens § 2 D medfører, at et salgsprovenu i visse tilfælde skattemæssigt skal behandles som udbytte. § 2 D, stk. 1, vedrører overdragelse til koncernforbundne selskaber. Denne bestemmelse er ikke relevant i den foreliggende sag.

Værnsreglen fik dog den - for os at se politisk - utilsigtede konsekvens, at helt sædvanlige forretningsmæssige transaktioner også blev ramt af reglen. Når kapitalfonde investerer i danske selskaber, foretages investeringen som regel via nystiftede selskaber. For at knytte nøglemedarbejdere til selskabet er handlens gennemførelse i langt de fleste tilfælde betinget af, at disse geninvesterer en del af salgssummen i det erhvervende selskab. Disse nøglemedarbejdere kan også være udenlandske nøglemedarbejdere, der er ansat i udenlandske datterselskaber, som tilfældet er med A. At en sådan geninvestering ikke er en omgåelse af den danske udbyttebeskatning, må være åbenbart. I den konkrete sag blev A alene vederlagt med kontanter i forbindelse med salget af aktierne. As potentielle investering i H20 har ikke noget med det oprindelige salg af anparter i H6 at gøre og kan efter vores opfattelse på ingen måde anses for at indgå som led i en samlet transaktion.

§ 2 D, stk. 2 omhandler overdragelse til et såkaldt tomt selskab.

Det fremgår af bestemmelsen:

Stk. 2. Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. § 33 A, stk. 3, og vederlaget delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget som udbytte. Det samme gælder, hvis overdrageren udelukkende modtager vederlag i andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber og overdrageren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed overdrageren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer sådanne værdipapirer i et eller flere af disse selskaber bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier m.v. Stk. 1, 2. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen omhandler den situation, hvor et selskab, der ejer mindre end 10 % af aktierne i et dansk selskab, i forbindelse med salget af det danske selskab dels modtager vederlæggelse i form af aktier i et tomt selskab og dels i form af en kontant købesum. I disse tilfælde anses den del af vederlæggelsen, som ikke består af aktier, for at være udbytte. Bestemmelsen finder i henhold til praksis også anvendelse, hvis det sælgende selskab eller en fysisk person, der kontrollerer selskabet eller et andet selskab kontrolleret af den fysiske person, efter salget ejer aktier i de omhandlede selskaber.

Beskatning af udbytte forudsætter naturligvis, at Danmark efter interne regler samt i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster har beskatningsretten til udbyttet. Udenlandske selskabers salg af aktier i udenlandske selskaber vil derfor i sagens natur være den danske skatteansættelse uvedkommende.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D i dens nuværende ordlyd, blev indført ved lov nr. 274 af 26. marts 2014. Vi har medtaget uddrag af bemærkningerne til lovforslaget (L81):

"Lovforslaget går ud på at imødegå omgåelse af udbyttebeskatningen. Formålet med lovforslaget er at sikre, at skattepligtige udbytter ikke konverteres til skattefrie kontante udligningssummer. Med lovforslaget fjernes et hul i skattelovgivningen, der underminerer udbyttebeskatningen.

Den model, der anvendes til at omgå udbyttebeskatningen, involverer typisk anvendelsen af nystiftede selskaber, som på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, dvs. tomme selskaber.

At indskyde et tomt selskab samtidig med at der trækkes kontanter ud, ses i høj grad at være motiveret af et ønske om at omgå udbyttebeskatningen. Når der anvendes tomme selskaber i kombination med udligningssummer, er der potentielt tale om at flytte penge ud af de eksisterende virksomheder.

I modsætning til den gældende selskabsskattelovs § 2 D, stk. 1 og 2, bliver det ikke et krav, at der i ejerkredsen er en koncernforbindelse. Den foreslåede udvidelse af selskabsskattelovens § 2 D vil i lighed med den gældende bestemmelse finde anvendelse ved alle former for skattefrie og skattepligtige omstruktureringer, hvor der opnås kontante udligningssummer."

SKM2014.673.SR har taget stilling til rækkevidden af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2.

Det fremgik af sagen:

Spørger solgte ved aftale den x-dato 2014 sin ejerandel på 2 % i selskabet G A/S, og vederlaget herfor udgjorde efter det oplyste x kr. En måned efter spørgers salg af aktierne i G A/S fik spørger et tilbud om køb af kapitalandele i K ApS, som er en del af koncernen under kapitalfonden J. Spørgsmålet var herefter, om dette købstilbud indebar, at spørgers salg af aktier i G A/S dermed omfattedes af selskabsskattelovens § 2 D, således at dette tidligere salg indebar udlodningsbeskatning for spørger, i stedet for en skattefri aktieavance efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C (porteføljeaktier). Skatterådet bekræftede, at det ved salg af aktier i G A/S modtagne vederlag ikke kunne anses for udbytte, selv om spørger efterfølgende accepterede tilbuddet af y-dato 2014 om at erhverve anparter i K ApS, eller accepterede et endnu ikke kendt tilbud om at erhverve anparter i K ApS eller et andet selskab, der er koncernforbundet med K ApS. Til det af SKAT anførte i begrundelsen fremhævede Skatterådet yderligere, at Skatterådet således ud fra en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen fandt, at det efterfølgende afgivne tilbud til spørger om køb af anparter i K ApS måtte anses for et uafhængigt købstilbud og uden sammenhæng til det foretagne salg af aktier i G A/S. Skatterådet var derfor enig i, at der i den konkrete situation ikke var grundlag for at statuere udbyttebeskatning efter selskabsskattelovens § 2 D.

Som begrundelse for afgørelsen anførte SKAT:

Den juridiske person, A ApS, har den x-dato 2014 overdraget aktier til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. § 33 A, stk. 3, L ApS, og vederlaget herfor har her bestået i et vederlag på x-beløb.

Spørger, A ApS, har imidlertid kort tid efter fået tilbud om erhvervelse af kapitalandele i selskabet K ApS. Efter det i sagen oplyste finder SKAT ikke, at købstilbuddet kan anses for at have sammenhæng til salget af aktier i G A/S. Efter det oplyste har tilbud om geninvesteringen i G A/S under den nye koncern, K ApS ikke været besluttet af parterne i forbindelse med parternes aftale om salg den x-dato 2014. Dette i modsætning til forholdene i afgørelserne, SKM2012.504.SR og SKM2011.501.HR

Det er således en grundlæggende betingelse for at være omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, at beslutningen om geninvestering er truffet i forbindelse med parternes aftale om salg af aktierne i selskabet. Det fremgår også af det lovforberedende arbejde, at det afgørende er, hvorvidt investeringen indgår som en del af en samlet transaktion.

Ej salg af aktier i et dansk selskab

Som det fremgår af Spørgers sagsfremstilling ovenfor, sælger H1 aktier i det x-landske selskab H3.

Det forhold, at vederlæggelsen af praktiske årsager sker i form af anparter i H6, der allerede på ombytningstidspunktet er solgt til H7, kan ikke medføre, at H1 har solgt anparter i et dansk selskab.

Allerede af den grund kan en investering i H7 eller et selskab koncernforbundet hermed ikke være omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2.

H1 er ikke og har aldrig været omfattet af dansk skattepligt. H1 ville derfor i sagens natur aldrig kunne være skattepligtig til Danmark af et udbytte fra H3. Transaktionerne kan derfor aldrig have haft til formål at omgå den danske udbyttebeskatning, som er begrundelsen for at indføre selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2.

3.2. Ej tale om en investering med sammenhæng til salg i 2019

Hvis Skattestyrelsen mod forventning måtte nå frem til, at H1 har solgt anparter i et dansk selskab, må det følge af vores sagsfremstilling ovenfor, samt den sparsomme praksis som er offentliggjort vedrørende anvendelsesområdet for selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, at der ikke er tale om en investering med sammenhæng til H7´s erhvervelse af aktier i H6, som var forudsat i den oprindelige aftale om overdragelse af aktier.

Efter Spørgers opfattelse kan A´s potentielle investering i H2 og H7´s erhvervelse af anparter i H6 ikke anses som en samlet transaktion i selskabsskattelovens § 2D, stk. 2's forstand, jf. det lovforberedende arbejde. Der er nu gået XX måneder siden ejerskiftet, og A kommer under ingen omstændigheder til at foretage sin investering, inden nærværende anmodning om bindende svar er bekræftet af skattemyndighederne. Hans investering er således efter vores opfattelse ikke omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2.

A modtager et købstilbud ca. XX måneder efter salget af aktierne i H3. Idet A på intet tidspunkt har været omfattet af et investeringsprogram, kan den potentielle investering i H2 ikke være omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2.

Der er tale om nytegning af anparter i H2 i samme koncern, men investeringens karakter og værdi har ændret sig væsentligt. Således har H4-gruppen erhvervet X yderligere datterselskaber i flere forskellige lande.

I SKM2014.673.SR fik mindretalsaktionæren et tilbud om at investere en måned efter salget. Her fandtes det godtgjort, at der ikke var tale om en geninvestering, der var forudsat i den oprindelige aftale. A´s potentielle investering i H2 kommer tidligst til at ske XX måneder efter ejerskiftet i H4-koncernen. Der er ikke noget grundlag for at antage, at A´s potentielle investering har sammenhæng til ejerskiftet, der fandt sted XX. XX 20XX, eller at disse transaktioner i øvrigt kan anses som én samlet transaktion.

Afslutning

Formålet med indførelse af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, var at imødegå omgåelse af udbyttebeskatningen og sikre, at skattepligtige udbytter ikke konverteres til skattefrie kontante udligningssummer.

Som det fremgår af bemærkningerne:

At indskyde et tomt selskab, samtidig med at der trækkes kontanter ud, ses i høj grad at være motiveret af et ønske om at omgå udbyttebeskatningen. Når der anvendes tomme selskaber i kombination med udligningssummer, er der potentielt tale om at flytte penge ud af de eksisterende virksomheder.

A havde ingen som helst fordel i, at aktierne i H3 først blev ombyttet med anparter i H6, inden der blev foretaget et samlet salg. H1 solgte således aktier i H3.

Selv om H2 kortvarigt ejede anparter i H6, ville en investering XX måneder senere i den erhvervende koncern under ingen omstændigheder kunne være omfattet af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, der havde til formål at imødegå omgåelse af udbyttebeskatningen. H1 havde jo ikke ejet anparter i H6 forud for ombytningen, hvorfor det ikke vil give nogen mening at kvalificere transaktionerne som omgåelse af den danske udbyttebeskatning. En omgåelse af udbyttebeskatningen kan der alene blive tale om, hvis man som anpartshaver har optjent ret til udbytte. Endelig tilsigter reglen kun at ramme situationer, hvor der i forbindelse med salget sker en form for kontantvederlæggelse sammen med en geninvestering. Det er denne kontantvederlæggelse, der efter omstændighederne kan omkvalificeres til udbytte. At anse hele salgssummen for salget af aktierne for at være en kontantvederlæggelse i den konkrete sag ville være helt uden for sigtet med den omhandlede bestemmelse.

At A nu får tilbudt at investere i den koncern, som han stadig er ansat i, kan som følge heraf anses at være en ganske sædvanlig forretningsmæssig transaktion, som ikke har nogen tilknytning til ejerskiftet i H4-koncernen, der fandt sted XX. XX 20XX. Idet det oprindelige salg vedrører et x-landsk selskabs salg af aktier i et x-landsk selskab, kan selskabsskattelovens § 2 D under ingen omstændigheder finde anvendelse.

I den forbindelse må det være helt underordnet, om investeringen foretages af H1, et andet selskab eller A personligt.

Spørgsmålet bør derfor besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, det ikke udløser udbyttebeskatning af H1 efter reglerne i selskabsskattelovens § 2 D, hvis A personligt foretager en nytegning af aktier i selskabet H2?

Begrundelse

Hvis en juridisk person overdrager aktier til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. § 33 A, stk. 3, og vederlaget delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget som udbytte. Det samme gælder, hvis overdrageren udelukkende modtager vederlag i andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber og overdrageren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed overdrageren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer sådanne værdipapirer i et eller flere af disse selskaber bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier m.v., jf. selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2.

I den foreliggende sag ombyttede selskaberne, H5 og H1, der begge var ejet XX procent af A, deres aktier i H3 med anparter i H6, hvorefter anparterne samme dag solgtes til H7. 18 måneder efter salget af anparterne til H7 har A modtaget et købstilbud på aktier i H2, hvorefter A vil eje aktier i et selskab, der er koncernforbundet med det erhvervende selskab.

Spørgsmålet er derfor, om A´s nytegning af aktier i H2 vil udløse udbyttebeskatning af H1 efter selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2.

Overdragerne, H1 og H5, vil hverken efter overdragelsen eller efter nytegningen eje værdipapirer i et eller flere af selskaberne. A vil derimod efter nytegningen eje aktier i et selskab, der er koncernforbundet med det erhvervende selskab.

A må anses for at være en fysisk person, med hvem overdrageren, H1 og H5 har en forbindelse, som omhandlet i ligningslovens § 2.

Ligningslovens § 2, stk. 1, nr. 1, omhandler skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse. A ejer XX % af H1, og har dermed bestemmende indflydelse over H1 efter ligningslovens § 2, stk. 2, og der kan derfor være en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, hvis H1 kan anses for begrænset skattepligtig til Danmark.

I SKM2014.673.SR solgte A ApS sin ejerandel på 2 % i selskabet G A/S til L ApS, som var ejet af K ApS. En måned efter spørgers salg af aktierne i G A/S fik spørger et tilbud om køb af kapitalandele i K ApS, som er en del af koncernen under kapitalfonden J. Skatterådet bekræftede, at det vederlag, der var modtaget ved salg af aktier i G A/S ikke kunne anses for udbytte, selv om spørger efterfølgende accepterede tilbuddet om at erhverve anparter i K ApS. Skatterådet fandt ud fra en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen fandt, at det efterfølgende afgivne tilbud til spørger om køb af anparter i K ApS måtte anses for et uafhængigt købstilbud og uden sammenhæng til det foretagne salg af aktier i G A/S. Skatterådet var derfor enig i, at der i den konkrete situation ikke var grundlag for at statuere udbyttebeskatning efter selskabsskattelovens § 2 D.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D har til hensigt at imødegå omgåelse af udbyttebeskatningen. Formålet med lovforslaget var at sikre, at skattepligtige udbytter ikke konverteres til skattefrie kontante udligningssummer. Se de almindelige bemærkninger til lov nr. 274 af 26. marts 2014 (L 81 2013-14) og Den juridiske vejledning C.D.1.2.8.

Det fremgår af bemærkningerne til selskabsskattelovens § 2 D, at ejerkredsen i nogle situationer præsenteres for en alternativ mulighed for at undgå udbyttebeskatning: "Dette kan ske ved en skattefri aktieombytning, hvor aktionærerne vederlægges i aktier kombineret med en kontant udligningssum svarende til deres andel af det påtænkte udbytte. Aktieombytningen indebærer, at de aktionærer, der kunne modtage skattefrit udbytte uden en aktieombytning, fortsat er skattefri. De aktionærer, der er skattepligtige før aktieombytningen, bliver skattefri efter aktieombytningen, fordi den kontante udligningssum efter gældende regler beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Dette gælder for danske og udenlandske selskabsaktionærer samt udenlandske fysiske personer. Danske fysiske personer er dog som udgangspunkt skattepligtige af avancer, men kan benytte deres anskaffelsessum til at nedbringe beskatningen og opnår dermed også en fordel ved aktieombytningen. Efter aktieombytningen er aktionærkredsens ejerandele uændret.

Det er muligt at benytte modellen, fordi den spredte og uafhængige ejerkreds ikke har modstridende interesser i at foretage en aktieombytning. Brugen af skattefri aktieombytninger, hvor aktionærerne vedlægges med aktier kombineret med en kontant udligningssum, kan benyttes hver gang, der påtænkes at udlodde udbytte."

Betaling af udbytte fra H3 til H1 var ikke skattepligtigt i Danmark. Betaling af udbytte fra H3 til A, der efter det oplyste, er bosiddende i X-land, i den periode hvor A ejede aktier i H3 direkte, var heller ikke skattepligtigt til Danmark. Dette taler for, at de foretagne transaktioner og den påtænkte geninvestering ikke sker for at omgå dansk udbyttebeskatning. Allerede fordi der ikke var hjemmel til at beskatte udbytte betalt fra H3 til H1 kan det siges, situationen falder uden for anvendelsesområdet for selskabsskattelovens § 2 D.

Da H1 kortvarigt har været ejer af aktier i H6, kan det overvejes, om H1 kan have været begrænset skattepligtig af udbytte fra dette selskab efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

På baggrund af oplysningerne i sagen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at købstilbuddet ikke kan anses for at have sammenhæng til salget af aktier i H3.

Det lægges i den forbindelse til grund, at det er oplyst, at beslutningen om at tilbyde A en aktieinvestering i H20 blev taget i løbet af efteråret 20XX, dvs. halvandet år efter ombytning og overdragelse af aktierne i koncernen. Der ses på den baggrund ikke at være sammenhæng mellem købstilbuddet og salget af aktier i H3 eller H6. Ombytningen af aktier i H3 til aktier i H6 er efter det oplyste kun sket af praktiske årsager, for at der kun skulle være én overdragelse af anparter på H6´s niveau.

Efter det oplyste har tilbud om geninvesteringen i H10 ikke været besluttet af parterne i forbindelse med parternes aftale om salg i foråret 20XX. Købstilbuddet medfører således ikke, at vederlaget ved H1´s afståelse af aktierne i H3, kan anses for at bestå i aktier i det erhvervende selskab eller et hermed koncernforbundet selskab og andet vederlag. Det lægges i den forbindelse til grund, at den hidtidige CEO's fratræden i 20XX, og A´s udnævnelse til øverste ansvarlige for forretningsområde Z pr. X. X 20XX ikke var planlagt, eller kunne forudses ved overdragelsen af aktierne i H3.

Skattestyrelsen finder derfor ikke, at As nytegning af aktier medfører, at vederlaget ved H1´s afståelse af aktierne i H3 eller H6, skal anses for at være udbytte.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2D, stk. 2

Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. § 33 A, stk. 3, og vederlaget delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget som udbytte. Det samme gælder, hvis overdrageren udelukkende modtager vederlag i andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber og overdrageren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed overdrageren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer sådanne værdipapirer i et eller flere af disse selskaber bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier m.v. Stk. 1, 2. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Ligningslovens § 2

Skattepligtige,

1)hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2)der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3)der er koncernforbundet med en juridisk person,

4)der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5)der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6)der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person eller et dødsbo, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.

Stk. 4. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 5. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.

Forarbejder

Alm. bemærkninger til lov nr. 274 af 26. marts 2014 (L 81 2013-14)

Lovforslaget går ud på at imødegå omgåelse af udbyttebeskatningen.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at skattepligtige udbytter ikke konverteres til skattefrie kontante udligningssummer.

(…)

Med lovforslaget fjernes et hul i skattelovgivningen, der underminerer udbyttebeskatningen.

(…)

Skatteministeriet er i forsommeren 2013 kommet i besiddelse af en række dokumenter, der viser, at skatterådgivere markedsfører en ny omgåelse af udbyttebeskatningen ved igen at benytte skattefrie aktieombytninger, hvor ejerkredsen vederlægges med aktier kombineret med en kontant udligningssum.

Dokumenterne omhandler et konkret selskab, hvis ejerkreds er spredt og uafhængig af hinanden og sammensat af såvel danske som udenlandske selskabsaktionærer samt fysiske personer. Aktionærernes ejerandel varierer, således at der er aktionærer med mere end 10 pct. og aktionærer med mindre end 10 pct. En udbytteudlodning direkte fra det udloddende selskab vil potentielt indebære, at en række af aktionærerne skal betale udbytteskat, fordi ejerandelen er mindre end 10 pct.

For at undgå en potentiel udbyttebeskatning har selskabets rådgiver først anmodet SKAT om dispensation for udbyttebeskatning i forbindelse med en kapitalnedsættelse, hvilket SKAT har givet afslag på.

Som følge af SKATs afslag præsenteres ejerkredsen i stedet for en alternativ mulighed for at undgå udbyttebeskatning.

Dette kan ske ved en skattefri aktieombytning, hvor aktionærerne vederlægges i aktier kombineret med en kontant udligningssum svarende til deres andel af det påtænkte udbytte. Aktieombytningen indebærer, at de aktionærer, der kunne modtage skattefrit udbytte uden en aktieombytning, fortsat er skattefri. De aktionærer, der er skattepligtige før aktieombytningen, bliver skattefri efter aktieombytningen, fordi den kontante udligningssum efter gældende regler beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Dette gælder for danske og udenlandske selskabsaktionærer samt udenlandske fysiske personer. Danske fysiske personer er dog som udgangspunkt skattepligtige af avancer, men kan benytte deres anskaffelsessum til at nedbringe beskatningen og opnår dermed også en fordel ved aktieombytningen. Efter aktieombytningen er aktionærkredsens ejerandele uændret.

Det er muligt at benytte modellen, fordi den spredte og uafhængige ejerkreds ikke har modstridende interesser i at foretage en aktieombytning. Brugen af skattefri aktieombytninger, hvor aktionærerne vedlægges med aktier kombineret med en kontant udligningssum, kan benyttes hver gang, der påtænkes at udlodde udbytte.

Den model, der markedsføres, er ikke dækket af selskabsskattelovens § 2 D, idet aktionærkredsen ikke er koncernforbunden, da der er tale om en uafhængig ejerkreds, der ikke på forhånd har aftalt at lede og agere som en samlet enhed.

Lovforslaget går ud på at hindre omgåelsesmulighederne for derved at sikre den udbyttebeskatning, der blev fastholdt ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 (L 49 Folketingsåret 2012/2013).

(…)

Den model, der anvendes til at omgå udbyttebeskatningen, involverer typisk anvendelsen af nystiftede selskaber, som på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, dvs. tomme selskaber.

Det foreslås at indføre udbyttebeskatning af de kontante udligningssummer, aktionærerne modtager, når der indskydes tomme selskaber, for derved at sikre, at ellers skattepligtige udbytter ikke konverteres til skattefrie avancer. (Skattestyrelsens understregning)

(…)

Specielle bemærkninger til lov nr. 274 af 26. marts 2014 (L 81 2013-14)

(…)

I § 2 D, stk. 2, foreslås det, at i de tilfælde, hvor en aktionær i forbindelse med en skattepligtig aktieombytning fuldt ud vederlægges med aktier i det tomme selskab, finder reglen ikke anvendelse. Ligeledes gælder det, at hvis en aktionær fuldt ud vederlægges med andet end aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, vil reglen heller ikke finde anvendelse,

idet aktierne dermed må anses for afstået, forudsat at der efter overdragelsen ikke ejes aktier m.v. i et eller flere af disse selskaber.

Ved skattepligtig aktieombytning finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis overdragelsen sker til et tomt selskab, jf. selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3. Det vil sige, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor der er tale om en aktieombytning, hvor det erhvervende selskab er i besiddelse af en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

(…)

Bilag 2 - Høringsskema til lov nr. 274 af 26. marts 2014 (Spørgsmål fra FSR)

Person A ejer 100 pct. af aktierne i Selskab X, der har en markedsværdi på 100.

Person B ejer 100 pct. af aktierne i Selskab Y, der ligeledes har en markedsværdi på

100. A og B ønsker at sammenlægge deres selskaber til ét selskab ved en skattefri

fusion, hvorved Selskab X fusioneres med Selskab Y, med Selskab Y som modtagende selskab. Da A nærmer sig pensionsalderen, og det derfor er B, som fremadrettet skal påtage sig størstedelen af ansvaret for driften og udviklingen af det fælles selskab, er A og B enige om, at B skal eje en større andel af aktierne i det modtagende selskab (Selskab Y) end A. Dette opnås ved, at A i forbindelse med fusionen af de to selskaber alene modtager aktier i det modtagende selskab svarende til en værdi på 50 og herudover modtager et kontant vederlag på 50. A vil herefter eje 33,33 pct. af aktierne i Selskab Y, mens B vil eje de resterende 66,67 pct.

(…)

Som alternativ til et salg til B kunne man i ovenstående situation forestille sig, at A og B aftaler, (i) at Selskab Y køber alle A's aktier i X for 100, (ii) at Selskab X herefter fusioneres op i Selskab Y, og (iii) at A herefter foretager en kontant kapitalforhøjelse i Selskab Y på 50. Skatteministeriet bedes venligst oplyse, om denne situation er omfattet af lovforslagets § 1. Det kan ved besvarelsen lægges til grund, at der er indgået aftale mellem A og B om gennemførelse af alle tre transaktioner som en "samlet plan". Skatteministeriet bedes endvidere bekræfte, at den beskrevne situation ikke er omfattet af lovforslagets § 2 eller § 3, forudsat at Selskab Y ikke er et

"tomt selskab", jf. SEL § 33 A, stk. 3.

Skatteministeriet svarede

Det anførte illustrerer, at der i disse situationer reelt er tale om en udbytteudlodning, idet kontantvederlaget ønskes finansieret af selskabernes reserver. I denne situation

er det sælgeren, der lader det sælgende selskab finansiere salget.

Dette svarer til, at der er sket en udbytteudlodning, og der skal følgelig ske beskatning i overensstemmelse hermed. I det anførte eksempel, hvor det er aftalt, at der

skal ske en efterfølgende kapitalforhøjelse, og hvor der derfor vil være tale om en samlet transaktion, vil det kontante vederlag blive anset for udbytte for de aktionærer, der deltager i kapitalforhøjelsen og således ejer aktier i det modtagende

selskab efter omstruktureringen.

Praksis

SKM2014.673.SR

Spørger solgte ved aftale den x-dato 2014 sin ejerandel på 2 % i selskabet G A/S, og vederlaget herfor udgjorde efter det oplyste x kr. En måned efter spørgers salg af aktierne i G A/S fik spørger et tilbud om køb af kapitalandele i K ApS, som er en del af koncernen under kapitalfonden J Spørgsmålet var herefter, om dette købstilbud indebar, at spørgers salg af aktier i G A/S dermed omfattedes af selskabsskattelovens § 2 D, således at dette tidligere salg indebar udlodningsbeskatning for spørger, i stedet for en skattefri aktieavance efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C (porteføljeaktier).

Skatterådet bekræftede, at det ved salg af aktier i G A/S modtagne vederlag ikke kunne anses for udbytte, selv om spørger efterfølgende accepterede tilbuddet af y-dato 2014 om at erhverve anparter i K ApS, eller accepterede et endnu ikke kendt tilbud om at erhverve anparter i K ApS eller et andet selskab, der er koncernforbundet med K ApS. Til det af SKAT anførte i begrundelsen fremhævede Skatterådet yderligere, at Skatterådet således ud fra en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen fandt, at det efterfølgende afgivne tilbud til spørger om køb af anparter i K ApS måtte anses for et uafhængigt købstilbud og uden sammenhæng til det foretagne salg af aktier i G A/S. Skatterådet var derfor enig i, at der i den konkrete situation ikke var grundlag for at statuere udbyttebeskatning efter selskabsskattelovens § 2 D.

Den juridiske vejledning C.D.1.2.8

(…)

Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik

Ved lov nr. 1254 af 18. december 2012 (L 10 Folketingsåret 2012/2013) blev der indført en værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D med det formål at sikre udbyttebeskatningen, og at imødegå særligt kapitalfondenes omgåelse af kildebeskatningen af udbytter.

Den model, som kapitalfondene benyttede til at omgå udbyttebeskatningen, gik ud på, at kapitalfondene umiddelbart før en påtænkt udbytteudlodning foretog en skattefri aktieombytning.

Ved den skattefrie aktieombytning blev et nyt selskab indskudt mellem kapitalfonden og det udbytteudloddende selskab. Som vederlag modtog kapitalfondsejerne aktier i det nye selskab kombineret med en skattefri kontant udligningssum svarende til det påtænkte udbytte.

Selskabsskattelovens § 2 D medførte, at det vederlag, der ikke bestod af aktier i det nyindskudte selskab m.v., som aktionærerne modtog ved den skattefrie aktieombytning, ansås som udbytte. Bestemmelsen fandt anvendelse, hvis der i aktionærkredsen var en koncernforbindelse før og efter den skattefri aktieombytning.

Skatteministeriet fik efterfølgende kendskab til dokumenter, hvor skatterådgivere markedsførte en ny omgåelse af udbyttebeskatningen ved igen at benytte skattefrie aktieombytninger, hvor ejerkredsen vederlægges med aktier kombineret med en kontant udligningssum.

Dokumenterne omhandlede et konkret selskab, hvis ejerkreds er spredt og uafhængig af hinanden og sammensat af såvel danske som udenlandske selskabsaktionærer samt fysiske personer. Aktionærernes ejerandel varierer, således at der er aktionærer med mere end 10 pct. og aktionærer med mindre end 10 pct. En udbytteudlodning direkte fra det udloddende selskab vil potentielt indebære, at en række af aktionærerne skal betale udbytteskat, fordi ejerandelen er mindre end 10 pct.

L 81 - Udvidelse af SEL § 2 D

For at hindre, at aktionærer kan tømme selskaber for overskudskapital, samtidig med at de bevarer ejerskabet, indførtes det ved lov nr. 274 af 26. marts 2014 (lovforslag L 81), at alle kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med overdragelse af aktier, andelsbeviser og andre lign. værdipapirer, beskattes som udbytte, forudsat at aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber. Forslaget medfører, at aktionærer, der opretholder ejerskabet til selskaberne, bliver udbyttebeskattet af den kontante udligningssum på samme måde, som hvis den kontante udligningssum var udloddet som sædvanligt udbytte.

Ændringerne forhindrer ikke omstruktureringer, hvor der sker fuld vederlæggelse med aktier.

Vederlag

Hvis en aktionær delvist vedlægges med aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, vil reglen finde anvendelse.

Dette indebærer, at alt vederlag, som ikke består af sådanne aktier, anses for udbytte.

Udvidelsen af selskabsskattelovens § 2 D vil fortsat finde anvendelse ved alle former for skattefrie og skattepligtige omstruktureringer, hvor der opnås kontante udligningssummer.

Det forhold, at vederlaget anses som udbytte, indebærer at udbyttet er omfattet af ligningslovens § 16 A, og at udbyttet dermed er omfattet af den begrænsede skattepligt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Koncernforbindelse

I modsætning til den førgældende selskabsskattelovs § 2 D, stk. 1 og 2, bliver det ikke et krav, at der i ejerkredsen er en koncernforbindelse.

I de tilfælde, hvor en aktionær i forbindelse med fx en skattepligtig aktieombytning fuldt ud vederlægges med aktier, finder reglen ikke anvendelse. Ligeledes gælder det, hvis en aktionær fuldt ud vederlægges med andet end aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, idet aktierne dermed må anses for afstået, forudsat at der efter overdragelsen ikke ejes aktier m.v. i et eller flere af disse selskaber.

Tomme selskaber

Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis overdragelsen sker til et tomt selskab, jf. selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3. Det vil sige, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor der fx er tale om en aktieombytning, hvor det erhvervende selskab er i besiddelse af en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

Efter § 2 D, stk. 3, skal aktiviteter, der er erhvervet fra koncernforbundne selskaber, ikke indgå i vurderingen af det tomme selskabs erhvervsmæssige aktivitet. Endvidere vil den aktivitet, der er i det tomme selskabs datterselskaber før og efter omstruktureringen, heller ikke indgå.

Ved skattepligtig fusion og spaltning skal vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber anses som udbytte, såfremt aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber.

(…)

Selskaber, foreninger mv. omfattet af reglen

De selskaber, foreninger mv., der er omfattet af reglen, er juridiske personer hjemmehørende i Danmark eller hjemmehørende i udlandet.

Med juridiske personer sidestilles selskaber og foreninger mv., som er hjemmehørende i udlandet, som efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Bestemmelsen omfatter således også tilfælde, hvor flere udenlandske selskaber, foreninger mv. deltager i et kommanditselskab, som overdrager aktier i et dansk koncernforbundet selskab.

(…)