Dokumentets metadata

Skattepligtige gaver eller skattefrie lån

Sagen angik, om en række pengeoverførsler, som skatteyderen havde modtaget fra sin bror i indkomstårene2006 og 2007, skulle anses som værende skattepligtige gaver eller skattefrie lån.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at de indsatte beløbudgjorde lån.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.

Parter

A

(advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Camilla Bjerg Ipsen ved advokatfuldmægtig Amanda Nordstrøm Emdal (prøve og retssagsprøve))

Retten i Helsingør har den 19. februar 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS10611/2017-HEL).

Afsagt af landsdommerne:

Frosell, Mohammad Ahsan og Mikael Friis Rasmussen.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten, dog således, at der subsidiært påstås hjemvisning til fornyet behandling ved Landsskatteretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af A, ZM og NF.

A har forklaret bl.a., at det beroede på ZMs forhold, at der ikke blev lavet et lånedokument. ZM er tidligere børsvekselerer, og han havde ikke fokus på administration. A kunne på grund af en gæld til F1-Bank ikke opnå en bankforbindelse til sit selskab og ej heller få et Dankort. De beløb, som han lånte af ZM, var til finansiering af huskøbet. Finansieringen skete løbende. A holdt også løbende øje med deres samlede mellemværende, som han indførte i et regneark. Dette har han efterfølgende måttet rekonstruere, jf. oversigterne i byretsdommen. Tilbagebetalingen af de 972.000 kr. i april 2008 skete med midler, som han lånte af sit selskab. ZM modtog kursværdien af 25.000 stk. G4-aktier. A skyldte fortsat LC vedrørende de 100.000 aktier. Beløbet på de godt 2 mio. kr., som G1-virksomhed i sommeren 2007 ydede til G2-virksomhed, blev overført direkte til en af ZMs kreditorer, G3-virksomhed. I efteråret 2008 betalte han i alt 1,2 mio. kr., som ZM på grund af nødlidende investeringer skulle have betalt. ZM havde ikke pengene på dette tidspunkt. A lånte en del af beløbet af sin mor. De udlånte aktier, jf. låneaftalen af 20. juni 2008, mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed, blev tilbageleveret den 28. november 2011, og kursværdien ført over deres mellemregning, således som han har noterede på bagsiden af låneaftalen. Han har tilbagebetalt alle lån, som ZM har ydet.

Det kan godt passe, at han købte ejendommen i september 2006. At ZM allerede fra januar 2006 indbetalte beløb til A på den omhandlede konto, skyldtes, at de havde et løbende låneforhold. Disse tidligere indbetalinger var til finansiering af As privatforbrug og skulle også betales tilbage til ZM. Han kan bekræfte, at ZM ved flere lejligheder i 2006 og 2007 benyttede sig af den omhandlede konto, idet der blev indsat beløb, som tilhørte ZM, og som A derpå fik udbetalt og gav til ZM. ZM bogførte lånebeløbene i sit selskab, og de foretog løbende afstemning af deres samlede mellemværende. Lånene skulle betales tilbage til ZM, når huset blev solgt. Det er nu blevet solgt. Der var ingen friværdi. Af kontokortet for G1-virksomhed fremgår under X1-konti "Mellemregning A", at han foretog tilbagebetaling af de lånte beløb. Af de overførte beløb på i alt 1,2 mio. kr., der fremgår af kontoudskriften fra F2-Bank vedrørende 2008, hidrørte en del fra ham selv og en del fra hans mor. Han var ikke i direkte kontakt med LC, som var en af ZMs bekendte.

ZM har forklaret bl.a., at de omhandlede beløb blev overført som lån til A. ZM bogførte hos sig de overførte beløb som lån. Der var ikke behov for at udarbejde lånedokument. Han kan bekræfte, at A ved de fem beskrevne transaktioner i 2008 tilbagebetalte de lånte beløb. På grund finanskrisen og konsekvenser heraf havde ZM i 2008 brug for, at der skete tilbagebetaling.

Det er ikke rigtigt, at han ikke havde en bankkonto i Danmark i 2006/2007. Han kan bekræfte, at der i visse tilfælde blev indsat beløb til A, som skulle videreføres til tredjemand. ZM lånte dengang mange penge ud til mange forskellige personer. Der blev ikke altid oprettet lånedokumenter. De beløb, som blev overført til A fra ZMs selskaber, blev i disse bogført, og via mellemregninger med ZM var han ultimativt långiveren. Det var aftalt, at lånene skulle tilbagebetales, når huset blev solgt. I 2008 pressede han A for tilbagebetaling af lånene. Aktieudlånsaftalen af 20. juni 2008 mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed var skriftlig, fordi ZM på dette tidspunkt - i modsætning til tidligere - skulle forklare sig i banken.

NF har forklaret bl.a., at hans forklaring i byretten er urigtigt gengivet derved, at det ikke var G1-virksomhed, men A, der betalte de 972.000 kr. NF stod for bogføringen i G1-virksomhed. De 12.000 G4-aktier (972.000 kr.) fremgår på kontokortet for G1-virksomhed under "Mellemregning A". Selskabet havde altså et tilgodehavende hos A. NF husker udmærket aktielånsaftalen af 1. juni 2008 mellem A og LC. En del af aktierne blev overdraget til As selskab og resten gik vist videre til ZM. Af kontokortet for G1-virksomhed fremgår, at det lån på i alt 2.055.333 kr., som G1-virksomhed i juni 2008 ydede til ZMs selskab, G2-virksomhed, ultimativt blev ydet af A, jf. "Mellemregning A". De 2 mio. kr., som NF nævnte i mailen af 26. maj 2008 til NT, var i selskabets 2007-regnskab anført som tilgodehavende hos et tilknyttet selskab. De godt 453.000 kr. på kontokortet for G1-virksomhed, "Mellemregning A", vedrørte de aktier, der blev udlånt til G2-virksomhed. Beløbet blev debiteret A på mellemregningen. På kontokortet for G1-virksomhed ses under "Mellemregning A" de i alt 1,2 mio. kr., som A indbetalte for ZM.

Han var ikke involveret i de aktieoverførsler, der fandt sted. Det er vel rigtigt, at det ikke ud af de selskabernes mellemregningskonti umiddelbart kan ses, at de omhandlede posteringer angik private mellemværender mellem A og ZM.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af sagen, at A ved en række pengeoverførsler i indkomstårene 2006 og 2007 fra sin bror ZM modtog netto henholdsvis 1.969.000 kr. og 2.050.000 kr., i alt 4.019.000 kr., der blev indsat på As daværende samlevers bankkonto i F3-Bank.

Sagens hovedspørgsmål er, om det nævnte beløb på 4.019.000 kr. har karakter af en gave, idet A i givet fald er skattepligtig heraf efter statsskattelovens § 4, litra c, eller om der er tale om et lån, hvilket vil indebære, at A ikke er skattepligtig af det omhandlede beløb, jf. statskasselovens § 5, litra c.

Landsretten finder, at det i en situation som den foreliggende, hvor det bl.a. må lægges til grund, at ZM i indkomståret 2006 i alt indsatte 6.769.000 kr. og i indkomståret 2007 i alt indsatte 3.500.000 kr. på den ovennævnte bankkonto tilhørende As daværende samlever, og at der ikke foreligger lånedokumenter eller anden lignende objektivt konstaterbar dokumentation om baggrunden for indsættelserne, påhviler A at godtgøre, at de indsatte beløb ikke udgør skattepligtig indkomst, dvs. at beløbene udgør lån.

Landsretten finder efter en samlet vurdering, at A ikke har godtgjort, at de indsatte beløb udgjorde lån. Landsretten har herved lagt vægt på bl.a. tidspunkterne for de løbende indsættelser på bankkontoen sammenholdt med hovedforklaringen om, at indsættelserne skulle anvendes til As erhvervelse og renovering af en ejendom. At de indsatte beløb skulle være lån, synes i øvrigt ikke at være foreneligt med, at A den 28. marts 2007 via sit selskab G1-virksomhed efter det oplyste ydede et lån på 2 mio. kr. til ZMs selskab G2-virksomhed, mens A efterfølgende i løbet af indkomståret 2007 så sig nødsaget til at låne penge af ZM med henblik på, at han ifølge sin forklaring skulle renovere den ejendom, som han havde erhvervet i efteråret 2006.

Landsretten finder, at de påberåbte fem transaktioner i 2008 hverken godtgør, at indbetalingerne i 2006 og 2007 var lån, eller at A ved transaktionerne foretog tilbagebetaling af dette lån. Således blev ingen af de påberåbte fem transaktioner i 2008 på i alt 6.768.333 kr. som sådan foretaget mellem på den ene side A og på den anden side ZM, der i forhold til indbetalingerne i 2006 og 2007 ville være henholdsvis låntager og långiver, ligesom det intet sted af det fremlagte materiale vedrørende de fem transaktioner fremgår, at transaktionerne havde relation til et låneforhold mellem brødrene. Det forhold, at As mellemregningskonto X1-konti i G1-virksomhed løbende blev justeret i forbindelse med de fleste af de omhandlede fem transaktioner, kan ikke føre til et andet resultat, idet posteringerne på mellemregningskontoen intet viser om et eventuelt låneforhold mellem brødrene, men blot er udtryk for As mellemværende med G1-virksomhed.

Den omstændighed, at overførslerne i 2008 på i alt 6.768.333 kr. ikke er blevet beskattet hos ZM, kan ikke føre til nogen anden bedømmelse. Det samme gælder den omstændighed, at det nævnte beløb i det væsentlige svarer til det beløb, som ZM indsatte på den ovennævnte bankkonto fratrukket de beløb, som blev "hævet" til ZM fra kontoen.

Landsretten stadfæster med denne begrundelse byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 100.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens karakter og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 100.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.