Dokumentets metadata

Dokumentets dato:03-03-2021
Offentliggjort:24-03-2021
SKM-nr:SKM2021.164.BR
Journalnr.:BS-22472/2020-KBH
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Dom


Søgemålsfrist - afvisning

Landsskatteretten havde ved afgørelse af 3. marts 2020 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017. Sagsøgeren søgte ved stævning indleveret den 4. juni 2020 at indbringe sagen for byretten. Da søgsmålsfristen på tre måneder ikke var overholdt, afviste retten sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.


Parter

A

(advokat Bilal Andersen Khatib)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Anette Burkø

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 4. juni 2020, kl. 17.50, angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 3. marts 2020. Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for nedsættelse af sagsøgers skat vedrørende indkomstårene 2016 og 2017 med i alt kr. 983.413.

Denne deldom angår spørgsmålet om, hvorvidt sagen er rettidigt indbragt for retten.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand: Principalt: Nedsættelse af sagsøgers skat vedrørende indkomstårene 2016 og 2017 med i alt kr. 983.413.

Subsidiært: Nedsættelse af sagsøgers skat vedrørende indkomstårene 2016 og 2017 med et skønsmæssigt mindre beløb.

A har over for Skatteministeriets påstand om afvisning nedlagt påstand om, at sagen fremmes.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

Spørgsmålet om afvisning er udskilt til særskilt behandling uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1, og § 366, stk. 1.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at Landsskatteretten ved afgørelse af 3. marts 2020 stadfæstede SKATs (nu Skattestyrelsens) afgørelse af 13. marts 2019.

Landsskatteretten fandt herved, at A ikke havde godtgjort, at beløbene på kr. 466.060 og kr. 517.353, indsat på hans bankkonto i henholdsvis indkomstårene 2016 og 2017, stammede fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Landsskatteretten fandt videre, at SKATs afgørelse ikke led af en begrundelsesmangel samt at SKAT havde haft adgang til at foretage ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 samt § 27, stk. 2.

A har ved stævning indleveret den 4. juni 2020, kl. 17.50, indbragt Landsskatterettens afgørelse for Y1- bys Byret.

A har oplyst, at fristoverskridelsen skyldtes, at han er studerende og dermed havde vanskeligt ved at fremfinde de fornødne likvide midler til at betale retsafgiften rettidigt, samt at han fremfandt disse midler blot én dag for sent, hvorefter stævningen blev indgivet netop på denne dato af sagsøgers partsrepræsentant.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sin påstand henvist til baggrunden for fristoverskridelsen og tillige anført, at fristoverskridelsen ikke har medført noget retstab af nogen art for Skatteministeriet, som tids nok har kunne varetage sine interesser på behørig vis ved sin partsrepræsentant. A har på den baggrund gjort gældende, at der foreligger undskyldende omstændigheder, som medfører, at fristoverskridelsen ikke skal medføre en afvisning af sagen, og at skatte- og retssagssystemet skal kunne omfavne alle typer af borgere uden at kompromitterer retssikkerheden, hvorunder også hører de ressourcesvage studerende.

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført, at der ikke var noget til hinder for, at A anlagde sagen - rettidigt - den 3. juni 2020, og indbetalte retsafgiften dagen efter, eller blot inden for en frist angivet af retten, samt at As forklaringer om baggrunden for fristoverskridelsen, i det det hele er udokumenterede. Skatteministeriet har endvidere gjort gældende, at det forhold, at han er studerende, er uden relevans for spørgsmålet om fristoverskridelse og udgør ikke en undskyldelig omstændighed. Skatteministeriet har endvidere anført, at fristen for at indbringe en administrativ afgørelse for domstolene på 3 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 1. pkt., er en absolut fristregel. Retsvirkningen af at stævningen er indleveret efter udløbet af fristen er, at sagen skal afvises, jf. TfS 1999.211H, SKM2003.145.ØLR og SKM2006.496.HR.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at søgsmålsfristen for indbringelsen af Landsskatterettens afgørelse for domstolene udløb den 3. juni 2021, og at stævningen fra A først blev indleveret på Civilportalen den 4. juni 2020, kl. 17.50.

Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, kan sager, som Landsskatteretten har påkendt, ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet.

Da As stævning er indleveret til byretten den 4. juni 2020, kl. 17.50, er sagen således anlagt senere end 3 måneder efter datoen for Landsskatterettens afgørelse, og søgsmålsfristen er således ikke overholdt.

Retten afviser derfor sagen.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi og udfald samt under hensyn til, at sagen er afgjort uden realitetsbehandling, fastsat til dækning af advokatudgift med 10.000 kr. Skatteministeriet, Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Denne sag afvises.

A skal til Skatteministeriet, Departementet, betale sagsomkostninger med 10.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. .