Dokumentets metadata

Dokumentets dato:24-03-2021
Offentliggjort:24-03-2021
SKM-nr:SKM2021.165.SKTST
Journalnr.:21-0045377
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:SKM-meddelelse


SKM2021.53.LSR - adgang til at anmode om genoptagelse

Landsskatteretten har d. 23. september 2020 truffet en afgørelse (SKM2021.53.LSR) om ekstraordinær genoptagelse i en sag, hvor en foreløbig fastsættelse var sendt med Digital Post til en afmeldt virksomheds e-Boks.

Skattestyrelsen har endnu ikke udarbejdet styresignal om afgørelsens betydning for praksis. Styresignalet forventes udsendt i løbet af nogle måneder. Adgang til genoptagelse efter underkendelse af praksis er ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse.


Landsskatteretten har d. 23. september 2020 truffet en afgørelse om ekstraordinær genoptagelse i en sag, hvor en foreløbig fastsættelse var sendt med Digital Post til en afmeldt virksomheds e-Boks. Landsskatterettens afgørelse er offentliggjort som SKM2021.53.LSR.

Landsskatteretten afgør, at der i sagen er tale om sådanne særlige omstændigheder, at der skal tillades genoptagelse, jf. skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4. Landsskatteretten lægger blandt andet vægt på, at den foreløbige fastsættelse er sendt med Digital Post til en virksomheds e-Boks i stedet for til den afgiftspligtige persons private e-Boks efter det tidspunkt, hvor virksomheden er for afmeldt hos Erhvervsstyrelsen.

Skattestyrelsen har endnu ikke udarbejdet styresignal om afgørelsens betydning for dansk praksis. Styresignalet forventes udsendt i løbet af nogle måneder.

Adgang til genoptagelse efter underkendelse af praksis er imidlertid ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse.

Denne SKM-meddelelse har derfor til formål at præcisere, at anmodninger om genoptagelse ikke kan afvises med den begrundelse, at Skattestyrelsen endnu ikke har udsendt et styresignal. Anmodninger om genoptagelse i den konkrete situation skal modtages af Skattestyrelsen og journaliseres med henblik på sagsbehandling, når styresignalet er udsendt.