Dokumentets metadata

Dokumentets dato:23-02-2021
Offentliggjort:22-03-2021
SKM-nr:SKM2021.158.SR
Journalnr.:20-0987672
Referencer.:
Dokumenttype:Bindende svar

Skattemæssigt hjemsted - DBO Tyskland

Da spørger er fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skal der tages stilling til, i hvilket af de to lande, han har skattemæssigt hjemsted.

Spørgers hustru og voksne børn bor i Danmark. Når spørger er i Danmark, bor han sammen med hustruen i hendes hus, hvor han tilbringer det meste af sin fritid. Han bruger det meste af sin fritid på pasning af huset og familie. Familielivet er hovedsageligt i Danmark.

I Tyskland har spørger en lejlighed på 42 m2. Spørger arbejder mange timer for selskabet H1 GmbH.

Skatterådet finder, at spørgers personlige interesser taler for, at han skal anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Danmark, hvor hans hustru og voksne børn bor, hvor han selv opholder sig i det meste af sin fritid, og hvor hans familieliv hovedsageligt er.

Spørger har ingen nævneværdige indkomster fra kilder i Danmark. Spørgers indkomst og formue er helt og holdent knyttet til selskabet H1GmbH, som han ejer (50 %) og er direktør for. Skatterådet finder, at spørgers økonomiske interesser taler for, at spørger skal anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Tyskland, da spørgers indtægter kommer fra Tyskland, hvor driften af virksomheden H1GmbH foregår. Spørger har pt. ikke indtægter fra Danmark.

Spørgeren har således sine væsentligste personlige forbindelser til Danmark, og sine væsentligste økonomiske forbindelser til Tyskland. Skatterådet finder efter en samlet konkret vurdering, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat spørgeren har midtpunkt for sine livsinteresser.

Skatterådet finder, at spørger må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra b), i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet spørger sædvanligvis opholder sig i Danmark.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland fra den 1. januar 2020, jf. artikel 4, stk. 2, litra a), i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, pga. af stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Tyskland? Hvis der kan svares 'Ja' på spørgsmål 1, bortfalder spørgsmål 2
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland fra den 1. januar 2020, jf. artikel 4, stk. 2, litra b), i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst pga. sædvanligt ophold i Tyskland?

Svar

  1. Nej
  2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er i dag fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens 1, stk. 1, nr. 1.

Beskæftigelsesmæssige forhold

Spørger er i dag ansat som Geschäftsführer for H1 GmbH i byen X i Tyskland. H1 GmbH er en af byens største virksomheder med 180 ansatte, og der arbejdes i døgndrift (24/7).

Spørger har i mange år arbejdet i udlandet.

Fra august 2007 blev spørger ansat som Plant Manager hos K1 GmbH (det nuværende H1 GmbH) med prokura.

I april 2008 blev spørger direktør for H1 GmbH.

I april 2010 købte spørger 31 % af H1 GmbH sammen med tre andre investorer.

I april 2011 købte spørger to af investorerne ud, og spørger blev i april 2012 eneejer af H1GmbH.

I oktober 2016 blev der ansat en direktør for den daglige drift, således at spørger kunne koncentrere sig om eksport og salg. To år efter - i oktober 2018, hvor tingene var begyndt at gå besværligt - forlod direktøren imidlertid stillingen som direktør for H1 GmbH, og spørger måtte igen overtage ansvaret for den daglige drift. Derfor har spørger siden årsskiftet 2018/2019 igen været lønnet af H1GmbH.

Særligt siden maj 2019 har spørger tilbragt meget mere tid i Tyskland end oprindelig planlagt. Det skyldes, at H1 GmbH i maj 2019 søgte om betalingsstandsning. I august 2019 gik selskabet i betalingsstandsning, og H1 GmbH var gennem en rekonstruktion i 4. kvartal 2019 - en rekonstruktion som er faldet endeligt på plads i slutningen af december 2019. I forbindelse med rekonstruktionen har spørger og spørgers ægtefælle besluttet, at spørger går 'all-in' og koncentrerer sig udelukkende om at få virksomheden på fode igen. Spørger er H1 GmbH, og spørger er den person, som alene kan få virksomheden på fode igen.

Siden årsskiftet har spørgers - og for den sags skyld også spørgers ægtefælles - tilstedeværelse i Tyskland af samme grund været meget betydelig. Selskabets drift, turn around og overlevelse kræver spørgers fulde bevågenhed, indsats og opmærksomhed i de næste 4-5 år. Det er denne kendsgerning, spørgers betydelige arbejdsindsats og betydelige ophold i Tyskland som Geschäftsführer for H1 GmbH, der har afstedkommet denne anmodning.

Boligmæssige forhold

Spørger ejer ikke helårsbolig i Danmark. Spørgers ægtefælle, B, ejer en ejendom i Danmark, hvor spørger sædvanligvis opholder sig, når han ikke arbejder med sin fysiske tilstedeværelse i Tyskland som Geschäftsführer for H1 GmbH. Spørgers ægtefælle erhvervede ejendommen i juni 2011.

Spørgers ægtefælle ejer også en ejerlejlighed beliggende i København. Lejligheden blev erhvervet af spørgers ægtefælle pr. 1. juni 2012 for 1.125 mio. kr. i forbindelse med datterens studier i København. Lejligheden forventes solgt i 2021.

Spørger har qua hans stilling som Geschäftsführer, betydelige arbejde for H1 GmbH og megen tilstedeværelse i Tyskland, prioriteret at have en god bopæl i Tyskland. Spørger har således gennem de seneste to år lejet en lejlighed i byen X i Tyskland. Lejligheden, som er på 42 kvm., ligger på fjerde sal, hvor spørger og ægtefællen kan 'opholde sig lidt i fred', hvilket parret finder rart, da spørger er et kendt ansigt i byen, som ejer og direktør af den største produktionsvirksomhed indenfor metal i byen X. I Tyskland er spørger registreret med adresse i byen X fra 1. januar 2019.

Familiemæssige forhold

Spørger og hans hustru har sammen to voksne børn, der bor i Danmark.

Øvrige privatøkonomiske forhold

Spørger ejer som sagt ikke fast ejendom i Danmark. Spørger er ikke medlem af nogen danske bestyrelser.

Spørger ejer 100 % det danske selskab H2 ApS, som indtil foråret 2020 ejede 100 % af aktierne i H1 GmbH.

Der er netop gennemført et traditionelt generationsskifte i juni 2020, hvor spørgers børn hver især har fået overdraget 25 % af aktierne i H1 GmbH med den virkning, at spørger via H2 ApS nu ejer 50 % af det tyske selskab H1 GmbH.

H2 ApS ejer desuden 100 % af anparterne i L1 ApS, som ejer en fabrikshal i byen X, der udlejes til H1 GmbH.

Spørger får pt. x-tusind EUR pr. måned i løn, jf. vedlagte lønseddel for september 2020 (Entgelabrechnung). Den årlige kontantløn er således x-tusind EUR for 2020.

Der er ikke udbetalt udbytte til spørger fra H2 ApS, og der forventes ikke at blive udbetalt udbytte de næste par år. Der har været et betydeligt værditab i H1 GmbH de sidste år. Grundet betalingsstandsningen i H1 GmbH i 2019 har spørger nedskrevet værdien af H2 ApS' aktier i H1 GmbH til x-tusind EUR ved udgangen af 2019.

I 2020 forventer H1 GmbH et yderligere væsentligt tab. Dermed lyder prognosen også på, at H2 ApS egenkapital er negativ i 2020. Det er vanskeligt at spå om udsigterne for H1 GmbH, men spørger håber og arbejder på en turn around af selskabet og dermed en positiv værditilvækst for H2 ApS.

Ved udgangen af 2019 var egenkapitalen i H2 ApS x-millioner kr., og egenkapitalen er ca. den samme i dag, dog vil den være negativ ved udgangen af dette år, jf. ovenfor på grund af det forventede underskud i H1 GmbH.

Arbejdsmæssige forhold og øvrige ophold

Spørger er som sagt ansat som Geschäftsführer for H1 GmbH, og er ansat på en lokal tysk ansættelseskontrakt på tyske vilkår. Spørger lønnes af H1GmbH.

Spørger arbejder rigtig mange timer for H1 GmbH. En normal uge i Tyskland kan hurtigt indebære 60-70 timers arbejde. Spørger er H1 GmbH.

Typisk tager spørger - og spørgers ægtefælle, som kører bilen fra Danmark til byen X i Tyskland og tager 6 timer (ca. 630 km) - tidlig mandag morgen (senest kl. 6 om morgen) og tager retur fra byen X sent torsdag (med ankomst i ejendommen i Danmark ca. 22) eller fredag.

Det, at spørgers ægtefælle kører bilen til/fra byen X, gør, at spørger kan arbejde på køreturen, som tager ca. 6 timer hver vej. Spørger kan arbejde med sin computer via telefon som hotspot, og føre telefonsamtaler uden at skulle tænke på kørsel. Det er langt de fleste arbejdsuger, hvor spørger og spørgers ægtefælle tager afsted sammen. Der kan være en enkelt uge, hvor ægtefællen ikke tager med.

En 'normal' arbejdsuge i byen X forløber således, at spørger møder ind på fabrikken mandag formiddag efter endt kørsel fra Danmark med mobilt arbejde i bilen. Spørger har 'normale' arbejdsdage på fabrikken i byen X tirsdag, onsdag og torsdag, hvor spørger møder ind senest kl. 6, således at han kan nå at møde natholdet. Mandag, tirsdag og onsdag arbejder spørger gerne frem til kl. 20 om aftenen, så han også når at møde aftenholdet.

Som en del af den daglige ledelse er det vigtigt, at spørger fysisk går rundt på fabrikken mindst en gang dagligt, og helst én gang pr. rotationsskifte. H1 GmbH strækker sig over 170.000 kvm. grundareal, og fabriksanlæg på 35.000 kvm. (under tag). Når spørger kører hjem torsdag, er det hen på efter middagen, hvor han igen arbejder fra bilen, som føres af spørgers ægtefælle.

Spørger er som Geschäftsführer øverste ansvarlig for en virksomhed med en årlig omsætning på ca. 14 mio. EUR og ca. 180 ansatte.

Jobbet i Tyskland levner ikke megen plads til fritidsaktiviteter i dage, som mestendels går med pasning af huset og familie.

Spørger har foretaget et skøn over, hvor mange dage han opholder sig i Danmark og Tyskland. Skønnet er selvsagt behæftet med en usikkerhed.

Spørger vil tilbringe flere arbejdsdage i Tyskland end i Danmark. Spørger tilbringer således 4 arbejdsdage i Tyskland (mandag til og med torsdag), men fredag ofte er en kortere 'kontordag' fra boligen i Danmark, hvor 'kontorting' klares hjemmefra om fredagen. Baseret på spørgers arbejdsrytme med 48 ugers arbejde om året, vil der blive tilbragt ca. 192 arbejdsdage i Tyskland og ca. 48 i Danmark. Bemærk at spørgers arbejde i bilen tidligt mandag morgen på vej til byen X i Tyskland, og retur igen torsdag aften, anses som så tilfældigt, at det ikke henregnes som arbejde/arbejdsdag i Danmark. Der er set bort fra 'søndagsarbejde', men spørger arbejder også ind i mellem om søndagen nogle timer fra boligen i Danmark.

På en normal arbejdsuge (dem er der for spørgers vedkommende 48 af om året) er spørger tæt på 4 fulde døgn i Tyskland, og 3 fulde døgn - heraf 2 weekenddage - i Danmark og 2 brudte døgn (mandag og torsdag) i forbindelse med kørsel til og fra Tyskland. Hvis brudte døgn skal tælle med - selvom spørger sover i tidsrummet fra midnat, til han kører tidligt mandag morgen og tilsvarende torsdag aften efter en lang uge på arbejde - så er der 4 dage i Tyskland (2 fulde dage og 2 brudte rejsedøgn) og 5 dage i Danmark (3 fulde dage og 2 brudte døgn). Opgjort på årets arbejdsuger (for spørger 48 uger) giver det 192 dage i Tyskland (48 uger x 4 dage) og 240 dage i Danmark (48 x 5). Hertil kommer 2 ugers ferie i Danmark.

Gjort op i timer er det vores skøn, at spørger tilbringer lige mange timer i henholdsvis Danmark og Tyskland på en arbejdsuge.

Spørger og hans hustru tilbringer 2 ugers ferie i Danmark og 2 uger i udlandet.

Med hensyn til spørgers ægtefælle er hun i gennemsnit med til byen X i Tyskland 3 uger på en 4 ugers periode. Spørgers ægtefælle er således anslået 144 dage i Tyskland. 75 % (3/4) af 192 arbejdsdage.

Det bemærkes, at der ikke er taget højde for weekender i Tyskland. Spørger og spørgers ægtefælle tilbringer fra tid til anden weekender i Tyskland, men det er holdt uden for 'ligningen'.

Spørger og spørgers ægtefælle har efter flere år i Tyskland fået tætte venner, som de betragter som deres 'gode venner'. Modsat er deres vennekreds i Danmark stille og roligt skrumpet ind, og langsomt blevet reduceret på grund af parrets liv og virke i byen X i Tyskland.

Vennepar nr. 1 i Tyskland: C og D. D og spørgers ægtefælle har kendt hinanden siden anden klasse i folkeskolen. C og spørger kom til i gymnasiet. De er spørgers og ægtefællens absolut bedste venner.

Vennepar nr. 2 i Tyskland: E og F, bosiddende i byen X i Tyskland. F er pensioneret salgschef fra firmaet. De har som venner set meget af Tyskland sammen.

Ven (enlig) nr. 3 i Tyskland: G. G har lagt navn til firmaet. Han og spørger var ejere sammen fra 2010 til 2012. Spørger er i ugentlig kontakt med ham telefonisk eller face to face. De har en passion sammen, nemlig firmaet H1GmbH.

Skattestyrelsen har den 25. november 2020 spurgt, om Covid-19 situationen har ændret noget ved spørgers rejse- og opholdsmønster.

Det er vanskeligt at svare på, men spørger har som alle andre har været påvirket af Covid-19 situationen. Siden pandemiens udbrud i begyndelsen af marts 2020 og til nu, har spørger fulgt myndighedernes anbefalinger, og opholdt sig mere tid i Danmark end forventet. Spørger har således i forbindelse med en lungebetændelse i efteråret tilbragt 5 uger i Danmark. Området omkring byen X i Tyskland er lige nu et område med højt smittetryk (hotspot), hvorfor spørger agter at tilbringe uge 49 og 50 i Danmark, og arbejde hjemmefra. Men når situationen bliver normaliseret, vil spørgers normale arbejdsrytme mellem Danmark og Tyskland også blive normaliseret. Virksomheden i Tyskland fordrer spørgers tilstedeværelse - særligt i den nuværende situation, hvor virksomheden er i gang med en rekonstruktion efter en betalingsstandsning i 2019.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Når spørger bliver registreret i Tyskland som bosat og skattepligtig, vil spørger få status som dobbeltdomicileret efter den dansk-tyske skatteaftale, og han vil have fast bolig til rådighed i begge lande.

Det er imidlertid spørgers opfattelse, at han fra begyndelsen af 2020 skal anses for at have de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser) i Tyskland, jf. den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a).

At spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland fra den 1. januar 2020, er nærmere begrundet i følgende:

Det følger af artikel 4, stk. 2, litra a), at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans skattemæssige status efter følgende regler; han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser) .

Artikel 4 skal fortolkes i overensstemmelse med kommentarerne til artikel 4 i OECD-modeloverenskomsten. Her fremgår det af kommentar nr. 15: Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted, hvorfra han administrerer sine aktiver osv.

Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat.

Spørgers personlige interesser

Spørgers hustru bor i Danmark. Spørgers voksne børn er 'fløjet fra reden' for mange år siden, og har etableret sig med deres respektive partnere og familier løsrevet fra spørger og spørgers ægtefælle. Børnene har deres eget 'hjem'. Spørgers 'familieliv' sker hovedsageligt i Danmark.

Spørger har også personlige relationer i Tyskland, som ikke mindst er skabt, fordi spørger er ansvarlig for den største produktionsvirksomhed indenfor metal i byen X, men også fordi spørgers hustru for det meste følger spørger til Tyskland hver uge. Så spørgers nærmeste, hustruen, og dermed hans nærmeste personlige forbindelse/bånd, er fysisk med spørger i byen X.

Der skal efter vores vurdering lægges betydelig vægt på det forhold, at spørgers hustru også tilbringer meget tid sammen med spørger i Tyskland. At de følges som et par (som et hele) til Tyskland, og at hustruen fremadrettet vil komme til at tilbringe mere tid i lejligheden i Tyskland, på grund af spørgers fremtidige fokus og engagement i H1 GmbH i forbindelse med virksomhedens turn around.

For spørger (og spørgers ægtefælle) er lejligheden i byen X i Tyskland deres andet 'hjem'.

Spørgers økonomiske interesser

Spørger har ingen nævneværdige indkomster fra kilder i Danmark. Spørgers indkomst og formue er helt og holdent knyttet til den tyske virksomhed H1 GmbH. H2 ApS' eneste formål er at eje spørgers andele i H1 GmbH og L1 ApS. Derimod har spørger betydelige økonomiske forbindelser, der udspringer i/fra Tyskland. Det være sig løn som Geschäftsführer fra H1 GmbH, og ejerskabet af det tyske selskab. Disse forhold - lønindtægt og ejerskabet til den største produktionsvirksomhed indenfor metal i byen X i Tyskland - er spørgers største og vigtigste indtægtskilde og formueaktiv.

Hertil kommer, at spørgers engagement og tilknytning til Tyskland som 'øverste mand på broen', er mere påkrævet og nødvendig nu end tidligere. Han er vigtig som øverste ansvarlig for selskabets turn around, overlevelse og vækst. Jobbet som Geschäftsführer er toplederstillingen. Spørgers person og tilstedeværelse i Tyskland siden årsskiftet er mere vital for selskabets fremtid og overlevelse, end på noget andet tidspunkt.

Spørger er registreret i det tyske selskabsregister som direktør for H1 GmbH.

Praksis

Der er et betydeligt antal afgørelser og bindende svar om vurderingen af midtpunkt for livsinteresser. De personlige forbindelser har ikke forrang og vægter ikke mere end de økonomiske forbindelser ved vurderingen af midtpunkt for livsinteresser. Det fremgår af SKM2006.41.SR, hvor Skatterådet kunne tilslutte sig spørgers argumentation, hvorefter; "det skattemæssige hjemsted ikke kan bestemmes efter kriteriet midtpunktet for livsinteresser, idet det ikke kan lægges til grund, at de økonomiske interesser vægter mere end de personlige interesser eller omvendt".

Sammenfatning om midtpunkt for livsinteresser efter art. 4, stk. 2, litra a).

Det er konkret for spørger en vanskelig vurdering, om spørger har midtpunkt for livsinteresser i Tyskland.

Det er imidlertid vores vurdering, at spørger alt taget i betragtning, herunder ikke mindst;

må anses for at have de stærkeste økonomiske forbindelser i Tyskland.

Det er svært at afgøre, hvor de stærkeste personlige forbindelser er. Det beror på en konkret vurdering, men henset til;

kan det efter vores vurdering med tilstrækkelig fasthed konkluderes, at også de personlige forbindelser er stærkest til Tyskland.

Alt i alt er det således vores opfattelse, at de personlige og økonomiske forbindelser nok har en vis overvægt til fordel for Tyskland, jf. den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra a).

Det er på den baggrund vores opfattelse, at Skatterådet skal svare 'Ja' på spørgsmålet.

Spørgsmål 2

Hvis der svares "Nej" på spørgsmål 1, bedes Skatterådet tage stilling til, om spørger kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland efter artikel 4, stk. 2, litra b), hvis han sædvanligvis opholder sig i Tyskland forstået som flere dage (herunder en del af en dag) i Tyskland end i Danmark.

Det er vores vurdering, at spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, hvis han tilbringer flere dage i Tyskland (herunder en del af en dag) end i Danmark, og hvis spørgers skattemæssige hjemsted ikke kan afgøres efter spørgsmål 1. Derfor skal der svares "Ja" på spørgsmål 2.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland fra den 1. januar 2020, jf. artikel 4, stk. 2, litra a), i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst pga. af stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Tyskland.

Begrundelse

Dette spørgsmål vedrører fortolkning af artikel 4 i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Begrundelsen indeholder Skattestyrelsens og dermed alene Danmarks vurdering af skatteyders skattemæssige hjemsted. Såfremt Tyskland ikke er enig i vurderingen, er det efter artikel 4 de kompetente myndigheder i henholdsvis Danmark og Tyskland, der skal forhandle om dette.

Spørgsmål om artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland forudsætter, at spørger er omfattet af fuld skattepligt både til Danmark og til Tyskland efter begge landes interne regler, da det er en betingelse for at kunne anvende artikel 4.

Da spørger er omfattet af fuld dansk skattepligt, og spørger, efter det oplyste, også er omfattet af fuld skattepligt i Tyskland, foreligger der en situation med dobbeltdomicil.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, følger det, at hvor en fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

Der er tale om en prioriteret orden.

Efter artikel 4, stk. 2, litra a), skal spørger anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Da spørger, efter det oplyste, vil have en fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har midtpunkt for sine livsinteresser.

Artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland fortolkes i overensstemmelse med OECD-modellen.

Det følger af kommentarerne til OECD-modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed.

Endvidere fremgår det kommentarerne til OECD-modellen, artikel 4, at den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer kan skabe en formodning for, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i dette land.

For så vidt angår spørgers personlige interesser i Danmark er det oplyst, at spørgers hustru og voksne børn bor i Danmark. Børnene har hver fået overdraget 25 % af aktierne i H1 GmbH. Når spørger er i Danmark, bor han sammen med hustruen i hendes hus i Danmark, hvor han tilbringer det meste af sin fritid. Han bruger det meste af sin fritid på pasning af huset og familie. Familielivet er hovedsageligt i Danmark.

I Tyskland har spørger en lejlighed på 42 m2. For så vidt angår spørgers personlige interesser i Tyskland er det oplyst, at hustruen ofte tager med spørger til Tyskland og bor i lejligheden. Det er endvidere oplyst, at spørger og hustruen har tætte venner der. Modsat er deres vennekreds i Danmark stille og roligt skrumpet ind, og langsomt blevet reduceret på grund af parrets liv og virke i Tyskland. Men det er også oplyst, at "Spørger arbejder rigtig mange timer for H1 GmbH. En normal uge i Tyskland kan hurtigt indebære 60-70 timers arbejde. Spørger er H1 GmbH." En normal uge i Tyskland er efter det oplyste på 4 arbejdsdage.

Skattestyrelsen finder derfor, at spørger må have begrænset fritid til rådighed til at se sine tyske venner, når han er i Tyskland.

Spørger har oplyst, at "For spørger (og spørgers ægtefælle) er lejligheden i Tyskland deres andet 'hjem". Skattestyrelsen finder, at det heraf må kunne udledes, at huset i Danmark er spørgers primære "hjem".

Skattestyrelsen finder, at spørgers personlige interesser taler for, at han skal anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Danmark, hvor hans hustru og voksne børn bor, hvor han selv opholder sig i det meste af sin fritid, og hvor hans familieliv hovedsageligt er.

For så vidt angår spørgers økonomiske interesser i Danmark er det oplyst, at spørger ingen nævneværdige indkomster har fra kilder i Danmark. Spørgers danske selskab - H2 ApS - har som eneste formål at eje spørgers andele i H1 GmbH (50 %) og L1 ApS. Det er oplyst, at ved udgangen af 2019 var egenkapitalen i H2 ApS x-millioner kr., og egenkapitalen er ca. den samme i dag, dog vil den være negativ ved udgangen af 2020, jf. ovenfor på grund af det forventede underskud i H1 GmbH. Der er ikke udbetalt udbytte til spørger fra H2 ApS, og der forventes ikke aktuelt at blive udbetalt udbytte de næste par år. Der har været et betydeligt værditab i H1 GmbH de sidste år.

For så vidt angår de økonomiske interesser i Tyskland er det oplyst, at spørgers indkomst og formue helt og holdent er knyttet til H1 GmbH, som han ejer (50 %) og er direktør for.

Skattestyrelsen finder, at spørgers økonomiske interesser taler for, at spørger skal anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Tyskland, da spørgers indtægter kommer fra Tyskland, hvor driften af virksomheden H1 GmbH foregår. Spørger har et mangeårigt engagement i H1 GmbH, først som ansat, senere som ejer (50 %) og direktør. Spørger har pt. ikke indtægter fra Danmark.

Spørgeren har således sine væsentligste personlige forbindelser til Danmark, og sine væsentligste økonomiske forbindelser til Tyskland. Skattestyrelsen finder efter en samlet konkret vurdering, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat spørgeren har midtpunkt for sine livsinteresser.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at spørger skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland fra den 1. januar 2020, jf. artikel 4, stk. 2, litra b), i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst pga. sædvanligt ophold i Tyskland.

Begrundelse

Der skal herefter tages stilling til, om det skattemæssige hjemsted kan afgøres efter kriteriet, hvor spørgeren sædvanligvis opholder sig, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland artikel 4, stk. 2, litra b).

Spørger har oplyst, at han inklusiv brudte døgn vil opholde sig 192 dage i Tyskland og 240 dage i Danmark. Hertil kommer 2 ugers ferie i Danmark. Det vil sige i alt 254 dage i Danmark.

Gjort op i timer er det spørgers skøn, at han tilbringer lige mange timer i henholdsvis Danmark og Tyskland på en arbejdsuge.

Skattestyrelsen finder, at opholdene i de to lande skal opgøres i dage, ikke i timer. Det følger af den foreliggende praksis i SKM2006.41.SR, SKM2016.496.SR, SKM2018.564.SR, SKM2019.64.SR, SKM2019.290.SR, SKM2019.603.LSR, SKM.2020.19.SR og SKM2020.32.SR. Det fremgår ligeledes af Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.F.8.2.2.4.1.2, "Skattemæssigt hjemsted for fysiske personer med dobbeltdomicil".

Opgjort efter antal dage vil spørger på årsbasis opholde sig 62 dage mere i Danmark end i Tyskland.

På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørger må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra b), i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet spørger sædvanligvis opholder sig i Danmark. Der er herved også henset til den foreliggende praksis, jf. ovenstående henvisninger.

Skattestyrelsen kan vejledende oplyse, at det for spørger vil have den skattemæssige konsekvens, at han vil have sit skattemæssige hjemsted i Danmark og Tyskland bliver herefter kildeland.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra Skattestyrelsen.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Uddrag af bekendtgørelse nr. 158 af 6. december 1996 vedr. overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og for så vidt angår skatter i boer, af arv og af gave samt vedrørende bistand i skattesager.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

(…)

Forarbejder

Uddrag af forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland - L260 af 25. april 1996. Bemærkninger vedr. artikel 4.

Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted

Bestemmelsen definerer begrebet »hjemmehørende«. Da beskatningsretten til de forskellige typer indkomst i kapitel II og III knyttes enten til den stat, hvor indkomstmodtageren er hjemmehørende (bopælsstaten) eller til den stat, hvorfra indkomsten stammer (kildestaten), er det af afgørende betydning, at det kan afgøres, i hvilken stat indkomstmodtageren er hjemmehørende, dvs. hans bopælsstat.

Praksis

Uddrag af Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.F.8.2.2.4.1.2, "Skattemæssigt hjemsted for fysiske personer med dobbeltdomicil":

"Dobbeltdomicil

En fysisk person kan godt være fuldt skattepligtig til, og dermed hjemmehørende, i to (eller flere) lande på én gang. Dette kaldes dobbeltdomicil. Modeloverenskomsten er imidlertid opbygget sådan, at kun ét af landene kan være bopælsland i overenskomstens forstand. Det andet land skal være kildeland i overenskomstens forstand. Se afsnit C.F.8.2.2.4.1.1.

Hjemmehørende efter modeloverenskomsten

Modeloverenskomsten indeholder regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2.

Modeloverenskomstens regelsæt består af fire regler:

Reglerne anvendes sådan, at alle sager forsøges først afgjort efter regel nr. 1.

Hvis det ikke kan afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende ud fra fast bolig og centrum for livsinteresser (regel nr. 1), skal det vurderes, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig (regel nr. 2).

Kan det ikke ud fra dette afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende, træffes afgørelsen på baggrund af statsborgerskab (regel nr. 3).

Er den pågældende statsborger i begge eller ingen af de pågældende lande træffes afgørelsen efter gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder (regel nr. 4).

Se også

Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed og centrum for livsinteresser

En fysisk person med dobbeltdomicil anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har en fast bolig til rådighed. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 1. led.

En fysisk person med dobbeltdomicil, der har en fast bolig til rådighed i begge lande, anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Dette kaldes også centrum for livsinteresser.

I den forbindelse lægges der vægt på:

Omstændighederne skal bedømmes ud fra en helhed. Den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, kan sammen med andre elementer skabe en formodning for, at han har bevaret midtpunkt for sine livsinteresser i dette land.

Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 2. led.

Eksempel 1

En skatteyder, der emigrerede fra Danmark til Storbritannien blev anset for at have bevaret bopælsmulighed i Danmark, hvorfor den fulde skattepligt ansås for opretholdt. Skatteyderen havde efter udrejsen udelukkende erhvervsmæssige interesser i Danmark. Efter en samlet bedømmelse af skatteyders tilknytning i begge lande blev denne efter den dansk/engelske DBO, artikel 4, stk. 2, litra a, anset for hjemmehørende her i landet, så beskatningsretten tilkom Danmark. Se TfS 1996, 51 HRD.

Eksempel 2

En person, der drev IT virksomhed, meldte i 1991 flytning til Belgien i forbindelse med indgåelse af en tidsbegrænset kontrakt med Kommissionen. Han boede frem til sommeren 1993 i to forskellige lejligheder i Belgien og derefter hos en ven og på et pensionat. Personens ægtefælle og parrets mindreårige barn blev boende i Danmark, men opholdt sig i Belgien i en periode på ca. et år fra 1992-1993, umiddelbart efter, at personen havde fået en blodprop i hjertet, og derefter var sygemeldt i en periode. IT-virksomheden blev fortsat drevet fra bopælen i Danmark, og indtægterne herfra oversteg gennem hele perioden indtægterne fra Kommissionen. Personen blev anset for at have de stærkeste personlige og økonomiske interesser i Danmark og var efter DBO'ens artikel 4, stk. 2, hjemmehørende i Danmark i den pågældende periode. Se SKM2007.501.HR.

Eksempel 3

En person boede i Storbritannien, men arbejdede i Danmark som direktør. Han ville leje en lejlighed i Danmark og ville i den forbindelse blive fuldt skattepligtig her til landet. Familien ville fortsat bo i boligen i Storbritannien, og personen ville opholde sig i Storbritannien det meste af tiden. Personen havde efter det oplyste alene sit hus i Storbritannien, men ingen indtægtsgivende aktivitet herfra.

Personens personlige interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Storbritannien. De økonomiske interesser talte derimod for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, hvor han er ansat som direktør. Lønnen for varetagelse af dette arbejde udgjorde personens primære indtægt.

Skatterådet fandt derfor, at det ikke kunne afgøres, i hvilken af staterne personen havde midtpunkt for sine livsinteresser. Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at personen under de beskrevne vilkår fortsat ville blive anset for at være hjemmehørende i Storbritannien på grund af midtpunktet for sine livsinteresser. Personen skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold, hvilket var Storbritannien. Se SKM2018.564.SR.

Modeloverenskomstens boligbegreb

Modeloverenskomsten har et andet boligbegreb end det, der anvendes i dansk ret. Efter modeloverenskomsten har en person fast bolig til rådighed, hvis personen ejer eller råder over en bolig af vedvarende karakter. Efter dansk ret vil et luksussommerhus uden tilladelse til helårsbeboelse som udgangspunkt ikke blive anset for at udgøre en fast bolig. Modeloverenskomsten lægger derimod kun vægt på, om boligen rent faktisk kan benyttes permanent. Se punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Omvendt anses boligen ikke for at være til rådighed for personen i modeloverenskomstens forstand, hvis personen eksempelvis udlejer sin ejerbolig og effektivt overlader boligen til en uafhængig part, således at personen ikke længere har adgang til den og mulighed for at opholde sig der. Se punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1 er bopælen derimod som udgangspunkt bevaret.

Se også

Se også afsnit C.F.1.2.1 om hvornår der er bopæl i Danmark.

Bemærk

Der kan også være uenighed mellem landene ved anvendelse af de ovenfor nævnte regler, fx med hensyn til,

Sådan uenighed kan også søges løst ved indgåelse af en gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder. Landene er dog ikke forpligtet til at finde en løsning. Se modeloverenskomstens artikel 25, stk. 2, og afsnit C.F.8.2.2.25."

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Uddrag af Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.F.8.2.2.4.1.2

"Regel nr. 2: Sædvanligt ophold

Hvis det ikke kan afgøres, i hvilket af de to lande personen har centrum for sine livsinteresser, anses han eller hun i overenskomstens forstand kun for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun sædvanligvis opholder sig. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b.

Bemærk

Denne regel gælder, hvis

Længden af den periode, der skal vurderes for at fastslå, hvor personen sædvanligvis opholder sig er ikke angivet i reglen. Vurderingen må dække en tilstrækkelig lang periode til, at det er muligt at bedømme opholdenes frekvens, varighed og regelmæssighed som del af personens fastlagte livsvaner, dvs. ophold der ikke blot er forbigående. Se punkt 19 og 19.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Eksempel

Hvis det ikke efter regel nr. 1 kan afgøres, hvor den pågældende skal anses for at høre hjemme i forhold til DBO'en, er det relevant at optælle opholdsdage over en længere periode, eventuelt antal overnatninger i de relevante lande. Hvis det ud fra dette opholdsmønster kan udledes, at den pågældende overvejende har ophold i det ene land, anses denne for hjemmehørende i det pågældende land. Se SKM2007.135.ØLR.

Se også

Se også SKM2006.41.SR, SKM2016.496.SR, SKM2018.564.SR, SKM2019.64.SR, SKM2019.79.SR, SKM2019.290.SR, SKM2019.603.LSR, SKM2020.19.SR og SKM2020.176.SRx om anvendelse af reglen om sædvanligt ophold.

Bemærk

Når det skal vurderes, om en person har sit sædvanlige ophold i én eller begge stater, er den relevante periode ikke altid den periode, hvor der er dobbeltdomicil, specielt ikke i tilfælde hvor perioden med dobbeltdomicil er meget kort. Se punkt 19.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4."

Landsskatteretten

SKM2019.603.LSR

Da klageren havde økonomiske interesser til Danmark og personlige interesser til Polen, skulle klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis havde ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b). Klageren havde for de påklagede indkomstår angivet at have haft 190 arbejdsdage om året i Danmark, hvorfor klageren havde opholdt sig mere i Danmark end i Polen. Landsskatteretten fandt på den baggrund, at klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, artikel 4, stk. 2, litra b), måtte anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det var den stat, hvor klageren sædvanligvis havde ophold.

Skatterådet

SKM2020.32.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers centrum for livsinteresser var i Tyskland, men fandt på grund af spørgers opholdsdage, at spørger ville have hjemsted i Tyskland.

SKM2020.19.SR

Skatterådet fandt, at spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Spørgers personlige interesser talte derimod for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i land X. Skattestyrelsen fandt herefter, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser. Spørger skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold. Efter det oplyste opholdte spørger sig hyppigere i land X end i Danmark. Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørger måtte anses for at være hjemmehørende i land X, da det var den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold.

SKM2019.290.SR

Spørger havde stiftet et dansk selskab og ønskede at bo og arbejde i Danmark. Spørgers familie blev boende i Tyskland. Skatterådet svarede på spørgsmål om indtræden af fuld dansk skattepligt og spørgsmål om skattemæssigt hjemsted ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Skatterådet svarede, at der indtrådte fuld dansk skattepligt, og at spørger blev skattemæssigt hjemmehørende i Danmark på grundlag af sit ophold her i landet.

SKM2019.64.SR

Skatterådet fandt, at spørger blev fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med erhvervelse af en ejendom her i landet, men at spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, hvor spørger sædvanligvis opholdte sig.

SKM2018.564.SR

Skatterådet fandt, at det ikke kunne afgøres, i hvilken af staterne spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser. Spørger skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold, hvilket var Storbritannien.

SKM2016.496.SR

Skatterådet fandt, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser. Spørger skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold. Efter det oplyste ville spørger opholde sig hyppigere i Italien end i Danmark. Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørger efter artikel 4, stk. 2, litra b), måtte anses for at være hjemmehørende i Italien, da det var den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold.

SKM2006.41.SR

Skatterådet fandt, at det skattemæssige hjemsted ikke kunne bestemmes efter kriteriet "midtpunktet for livsinteresser", idet det ikke kunne lægges til grund, at de økonomiske interesser vægtede mere end de personlige interesser eller omvendt. Når det ikke kunne afgøres, hvor A havde sit midtpunkt for livsinteresser, skulle han anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i det land, hvor han sædvanligvis opholdt sig. A ville opholde sig langt det meste af tiden i X-land og X-land ville derfor være det skattemæssige hjemsted efter dette kriterium.