Dokumentets metadata

Rette sagsøgte og beskatning af arveforskud mellem søskende

Retten fandt, at hensigten med et dokument, som både i titel og tekst var beskrevet som et arveforskud, måtte være at give sagsøgeren et arveforskud, og dermed ikke et testamente om almindelig arv. Da det var mellem søskende, fandt retten, at sagsøgeren var indkomstskattepligtig af arveforskuddet efter statsskattelovens § 4. Sagsøgerens ene påstand ville forpligte arveforskudsgivers dødsbo, som ikke var part i sagen, og Skatteministeriet blev frifundet ift. begge sagsøgerens påstande.

Parter

A

(A)

mod

Skatteministeriet

(advokat Sebina Højslet)

Afgørelse truffet af byretsdommeren:

Morten Lange

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 26. januar 2020 og drejer sig om, hvorvidt et beløb på 500.000 kr., som sagsøgerens søster gav sagsøgeren, er et arveforskud, og om sagsøgeren derfor er skattepligtig af beløbet.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Påstand A

Boet efter afdøde, NS, skal betale arveafgiften på ejerpantebrevet.

Påstand B

Sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 nedsættes med 500.000 kr

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det er ubestridt, at A i 1997 lånte 500.000 kr. af sin søster NS, og at han den 29. august 1997 underskrev gældsbrevet. Det fremgår af gældsbrevet, at lånet var afdragsfrit frem til den 1. januar 2003, og at NS herefter med et varsel på 1 år kunne kræve afdrag på lånet.

Af et dokument benævnt "Arveforskud", underskrevet af både A og NS den 28. april 2016 fremgår følgende:

"Hermed giver jeg min bror, A (red.tekst fjernet) arveforskud på kr. 500.000,00 (skriver femhundredetusinde).

Ejerpantebrev på ejendom Y1-adresse i F1-bank depot, pålydende ovennævnte beløb, opsiges og kravet frafalder således ved min og/eller min brors bortgang eller eventuel salg af ejendommen."

NS døde den 30. juli 2017 og i åbningsbalancen fra dødsboet er det under gaver og arveforskud anført, at hun den 28. april 2016 gav sin bror A 500.000 kr.

Den 17. maj 2018 traf skattemyndighederne afgørelse om at forhøje As skattepligtige indkomst i 2016 med 500.000 kr.

Landsskatterettens traf afgørelse den 4. november 2019, hvoraf fremgår blandt andet:

"…

Landsskatterettens afgørelse

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens§ 4. Det gælder også gaver, med mindre de er omfattet af boafgiftslovens § 22.

Landsskatteretten lægger til grund, at der den 29. august 1997 blev etableret et låneforhold mellem klageren og klagerens søster. Landsskatteretten lægger ligeledes til grund, at klagerens søster den 28. april 2016 forærede 500.000 kr. til klageren.

Klagerens søster afgik ved døden 30. juli 2017. Boets advokat har i denne forbindelse anført, at selve formuleringen af dokumentet dateret 28. april 2016 må tolkes som en gældeftergivelse i forbindelse med dødsfald.

Landsskatteretten finder at beløbet på 500.000 kr. må anses for at være et arveforskud. Der er i denne forbindelse henset til at dokumentet er benævnt "arveforskud" og at de 500.000 kr. er givet den 28. april 2016, hvor klagerens søster først dør den 30. juli 2017, hvorfor der ikke ses at være en tidsmæssig sammenhæng mellem beløbets overdragelse og søsterens død. Endvidere fremgår det også af åbningsstatussen for klagerens søster, at der er givet arveforskud til klageren på 500.000 kr.

Arveforskud betragtes efter boafgiftslovens § 23, stk. 3, altid som en gave, uanset til hvem det er givet. Da gaver mellem søskende ikke er omfattet af gavekredsen i boafgiftslovens § 22, er gaven underlagt indkomstbeskatning, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Da det således ikke ses at være dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at det omhandlede beløb stammer fra midler, der ikke skal undergives beskatning, anses det for værende med rette, at SKAT har henført indsætningen til den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

…"

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument af 30. december 2020 anført:

"…

2. SAGENS TEMA OG BAGGRUND

Sagsøgerens afdøde søster, NS, fik i 1997 et ejerpantebrev i sagsøgerens ejendom. Ejerpantebrevets pålydende værdi er på kr. 500.000.

NS underskrev den 28. april 2016 et dokument med følgende ordlyd, jf. bilag D:

"Arveforskud

Hermed giver jeg min bror, A (red.tekst fjernet) arveforskud på kr.500.000,00 (skriver femhundredetusinde).

Ejerpantebrev på ejendom Y1-adresse i F1-bank depot.

pålydende ovennævnte beløb, opsiges og kravet frafalder således ved min og/eller min brors bortgang eller eventuel salg af ejendommen."

Denne sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt ejerpantebrevets pålydende værdi på kr. 500.000, skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4.

SKAT traf den 17. maj 2018 afgørelse om at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2016 med kr. 500.000 som følge af ejerpantebrevets pålydende værdi jf. bilag A.

Sagsøgeren indbragte SKATs afgørelse for Landsskatteretten. Landsskatteretten stadfæstede ved afgørelse af 4. november 2019 SKATs afgørelse, jf. bilag B. Det er denne afgørelse, der nu er indbragt for retten.

3. SAGSØGERENS BEGRUNDELSE FOR PÅSTAND A

Afdøde, NS, var tæt knyttet til sagsøgeren og sagsøgerens ejendom. Det var hendes fødehjem og en slægtsgård hvor hun selv arbejdede i sin ungdom. Havde hun levet i dag ville hun have gjort alt for at hjælpe sagsøgeren. Derfor er det sagsøgerens påstand at arvelovens § 43 ikke er gældende i dette tilfælde.

Sagsøgeren påstår at dokumentet med overskriften "Arveforskud" jf. bilag D skal tolkes som et testamente.

Dette fremgår af budskabet i de sidste linjer:

"..................... pålydende ovennævnte beløb, opsiges og kravet frafalder således ved min og/eller min brors bortgang eller eventuel salg af ejendommen."

Boafgiftsloven § 23, stk. 3 kan derfor ikke anvendes som argument for at der skal betales gaveafgift

Sagsøgeren henviser også til det indledende telefoniske retsmøde den 14.05.20. Her blev det besluttet at der er tale om en arv og ikke en gave.

4. SAGSØGERENS BEGRUNDELSE FOR PÅSTAND B

Sagsøgeren er enig med sagsøgtes repræsentant Advokat Sebina Højslet. Denne sag handler primært om beløbet på kr. 500.000.

Årsagen til tvisten mellem sagsøgeren og SKAT:

SKAT påstår sagsøgeren har modtaget kr. 500.000 fra afdøde, NS, i 2016.

Men sagsøgeren har IKKE modtaget penge, fra afdøde i 2016, eller andet som har økonomisk værdi.

Dette kan dokumenteres via sagsøgerens kontoudskrifter hvis dette skønnes nødvendigt. (Kontoudskrifter indgår ikke som bilag)

Sagsøgeren har derfor nedlagt følgende påstand:

Sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 nedsættes med 500.000 kr

5. SAGSØGERENS KONKLUSION

Det er sagsøgerens nylige opfattelse at SKAT er i den tro at sagsøgeren fik udbetalt kr. 500.000 af NS i 2016. Men dette er, som nævnt, ikke tilfældet.

Denne mistanke begrunder sagsøgeren med Advokat Sebina Højslets kommentarer.

Advokat Sebina Højslet udtrykker klart og tydeligt at denne sag ikke har noget at gøre med selve ejerpantebrevet.

Misforståelsen, fra SKAT, er sikkert opstået i forbindelse med behandlingen af dødsboet og dokumentet, bilag C, med overskriften "Arveforskud". Dokumentet er dateret den 28. april 2016.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 7. januar 2021 anført følgende:

"…

3. ANBRINGENDER

Til støtte for frifindelsespåstanden over for sagsøgerens påstand A, gør Skatteministeriet i første række gældende, at ministeriet ikke er rette sagsøgte, idet påstanden ifølge sit indhold vedrører, hvorvidt dødsboet efter NS skulle "betale arveafgiften på ejerpantebrevet". Idet dødsboet ikke er part i nærværende sag, skal Skatteministeriet allerede på dette grundlag frifindes i forhold til sagsøgerens påstand A.

Følgende anbringender gøres gældende til støtte for frifindelsespåstanden over for begge sagsøgerens påstande A og B:

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren i indkomståret 2016 er skattepligtig af arveforskuddet på kr. 500.000, jf. statsskattelovens § 4.

Efter arvelovens § 43 foreligger der et arveforskud, når en arving har modtaget en ydelse af økonomisk værdi og det må anses for aftalt, at værdien af ydelsen senere skal fradrages i arven. Det beror på almindelige aftaleretlige regler, om der er tale om et arveforskud, og aftalen kan være stiltiende.

I denne sag er der oprettet et dokument benævnt "Arveforskud" hvis indhold klart og præcist angiver, at der til sagsøgeren gives et arveforskud på kr. 500.000. Dokumentet er underskrevet af sagsøgerens søster, af sagsøgeren selv samt af to vitterlighedsvidner. Af åbningsstatusen efter søsterens død (bilag E), frem-går det også, at der var tale om netop et arveforskud. En åbningsstatus underskrives af samtlige arvinger, dvs. også af sagsøgeren. Der er således utvivlsomt tale om et arveforskud.

Efter statsskattelovens § 4 skal den skattepligtiges samlede årsindtægter medregnes i den skattepligtige indkomst. Dette gælder blandt andet gaver, medmindre den skattepligtige indgår i personkredsen omfattet af boafgiftslovens § 22, der alene betaler gaveafgift, jf. statsskatteloven § 5, stk. 1, litra b.

Arveforskud betragtes efter boafgiftslovens § 23, stk. 3, altid som en gave, uanset til hvem arveforskuddet er givet.

Gaver mellem søskende er ikke omfattet af boafgiftslovens § 22, hvorfor arveforskuddet i nærværende sag skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, jf. også Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.A.6.2 om arveforskud.

…

Sagsøgeren synes at være i den vildfarelse, at ejerpantebrevet, som var håndpantsat til sikkerhed for lånet på kr. 500.000, skulle eller burde udgøre beskatningsgrundlaget i nærværende sag. Dette er ikke korrekt, idet ejerpantebrevet alene udgør en sikkerhedsret. Da lånet på kr. 500.000 blev indfriet ved arveforskuddet i 2016, kunne sagsøgeren have krævet ejerpantebrevet udleveret, jf. princippet i gældsbrevslovens § 21. Ejerpantebrevet, som alene var en sikkerhed for det underliggende gældsforhold, udgør således ikke beskatningsgrundlaget i denne sag og kan heller ikke gøre det.

Sagsøgeren har gjort gældende, at der skulle være tale om en gældseftergivelse i forbindelse med søsterens dødsfald. Gaver, herunder en gældseftergivelse, der er givet kort før giverens død, kan efter omstændighederne udgøre en dødslejegave, jf. arvelovens § 93, stk. 1, nr. 2, hvis gaven er ydet på et tidspunkt, hvor døden må anses for nært forestående, og giveren var klar over dette.

Arveforskuddet er imidlertid givet den 28. april 2016, mens søsteren gik bort året efter den 30. juli 2017. Der er derfor ikke nogen tidsmæssig sammenhæng mellem beløbets overdragelse og søsterens død. Det fremgår da også af både dokumentet om arveforskuddet (bilag D), som er underskrevet af sagsøgeren og af vitterlighedsvidner, og af åbningsstatusen efter søsterens død (bilag E), at der er tale om netop et arveforskud.

Sagsøgeren har videre gjort gældende, at gælden er indfriet, mens søsteren var i live, således at arveforskuddet reelt ikke skulle have noget indhold. Dette er hverken dokumenteret eller blot sandsynliggjort.

Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at der er tale om arv. Sagsøgeren har her henvist til et testamente, hvorefter søsteren skulle have testamenteret ejerpantebrevet på kr. 500.000 til sagsøgeren. Testamentet er imidlertid ikke fremlagt i sagen og det blev heller ikke fremlagt i forbindelse med den administrative behandling af sagen. Hertil kommer, at selv hvis der eksisterer et testamente med et sådant indhold, så er det uden betydning for udfaldet af denne sag. For det kan konstateres, at sagsøgeren fik et arveforskud i 2016, og ejerpantebrevet var jo sagsøgerens eget ejerpantebrev, som var håndpantsat til sagsøgerens søster, som sagsøgeren derfor kunne have krævet udleveret, da lånet på kr.500.000 blev indfriet ved arveforskuddet.

…

Skatteministeriet skal således frifindes i forhold til begge sagsøgerens påstande A og B.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Da As påstand A lyder på, at NSs dødsbo skal betale arveafgiften vedrørende det ejerpantebrev, som lå til sikkerhed for lånet fra 1997, og dødsboet ikke er part i sagen, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse for påstand A til følge.

Det dokument, der blev underskrevet af NS og A den 28. april 2016, er både i titlen og i teksten beskrevet som et arveforskud, og retten finder herefter, at hensigten med dokumentet og overgivelsen af beløbet på de 500.000 kr. var at give A et arveforskud. Dette understøttes også af, at beløbet er anført i åbningsbalancen for NSs dødsbo under gaver og arveforskud.

Da arveforskuddet ikke var bestemt til at skulle opfyldes efter NSs død, og dokumentet blev udfærdiget mere end et år før NSs død, og der ikke er ført bevis for, at arveforskuddet blev givet på et tidspunkt, hvor NSs død måtte anses for nært forestående, finder reglerne om testamenter ikke anvendelse.

Et arveforskud er at anse for en gave, der, når det gives mellem søskende, er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. A er derfor skattepligtig af beløbet, og Skatteministeriets påstand om frifindelse for påstand B tages således til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi og forløb, herunder hovedforhandlingens beskedne varighed og sagens forholdsvis enkle karakter, fastsat til 20.000 kr. til dækning af udgiften til advokatsalær inkl. moms.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale 20.000 kr. i sagsomkostninger.

Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.