Dokumentets metadata

Dokumentets dato:	02-10-2020
Offentliggjort:	08-03-2021
SKM-nr:	SKM2021.128.ØLR
Journalnr.:	8. afdeling S-1865-19
Referencer.:	Straffeloven Momsloven Kildeskatteloven Ølafgiftsloven Emballageafgiftsloven Skattekontrolloven
Dokumenttype:	Dom

Straf - momssvig - kildeskat - emballageafgift - ølafgift - vinafgift - skattesvig - indrejseforbud for bestandig

T1 og T var tiltalte for en lang række forhold med svig af særlig grov karakter vedrørende moms, emballageafgift, øl- og vinafgift og kildeskat. De anvendte andres selskaber og stråmænd til omfattende moms- og punktafgiftsbedragerier over en flerårig periode, således T1 for 2014-2018 og T 2014-2017. T1 og T importerede øl, vin og sodavand fra Y16-land som blev videresolgt i Danmark uden at det faktiske køb og salg blev oplyst til told- og skatteforvaltningen. De indberettede delvist, fordi der var en "hvid" butik og så har der været en "sort" butik. De oplyste, at det blev solgt videre til andre lande, men det blev reelt solgt i Danmark. Statskassen blev herved unddraget for et betydeligt tocifret millionbeløb i alt.

T1 forklarede at G1 var hans personligt ejede virksomhed, hvor han handlede drikkevarer og udlejede arbejdskraft. T arbejdede i G1. Det var ham selv og T der stod for indberetning af G1's øl- og emballageafgifter. Der var yderligere indberetninger fra en revisor end registreret hos told- og skatteforvaltningen. Han var kun involveret i G2 gennem samhandel mellem G1 og G2 . T forklarede at han blot var ansat i G1 med kundebetjening, bestillinger og salg af drikkevarer. G2 var hans selskab. Byretten fandt T1 og T skyldige i tiltalen. Retten lagde til grund, at T1 var hovedmanden i G1 og T fungerede som hans højre hånd. T1 var involveret i driften af G2 på lige fod med T .

Der var betydelig sammenblanding mellem G1 og G2 , idet varerne blandt andet stod på samme lager og blev blandet sammen. G1's forretningsmodel byggede på moms- og punktafgiftsunddragelse og var alene rentabel, hvis der ikke blev svaret moms og punktafgifter.

T1 idømtes 5 års fængsel, en tillægsbøde på 61 mio. kr., rettighedsfrakendelse samt udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandig. T idømtes 4 års fængsel, en tillægsbøde på 57 mio. kr., rettighedsfrakendelse samt betinget udvisning af Danmark med en prøvetid på 2 år.

Retten lagde ved strafudmålingen vægt på arten og karakteren af den betydelige kriminalitet, idet forholdene var begået over flere år i forening med andre under anvendelse af andres selskaber og stråmænd, samt med betydelige unddragelsesbeløb. For T1 var det tillige skærpende at han var fortsat sin kriminalitet efter han var varetægtsfængslet. Retten anså at T1 udgør en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel der berører grundlæggende samfundsinteresser og udvisning med indrejseforbud for bestandig blev anset for en proportional foranstaltning.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Østre Landsrets dom af 2. oktober 2020, 8. afdeling nr, S-1865-19

Parter

Anklagemyndigheden mod

1) T1

[CPR-nummer udeladt]

(v./ advokat Rune Wiborg, beskikket)

2) T

[CPR-nummer udeladt]

(v./ advokat Christina Schønsted, beskikket)

Afsagt af landsdommerne

Mohammad Ahsan, Frosell og Mette Damgaard (kst.) med domsmænd

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Byrettens dom af 13. juni 2019, nr. 15-7010/2018

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
[CPR-nr. udeladt],

T1
[CPR-nr. udeladt],

T2
[CPR-nr. udeladt],

T3
[CPR-nr. udeladt],

T4
[CPR-nr. udeladt]

T5
[CPR-nr. udeladt]

Afsagt af byretsdommer

Hans J. Christensen

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 14. august 2018.

T, T1, T2, T3, T4 og T5 er tiltalt for

1a. (forhold 1 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
ved for perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2014 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med T1 som direktør af virksomheden G1 v/ T1, CVR ...11, beliggende Y1-bopæl i Y2-by indtil 1. maj 2014 og derefter Y3-bopæl i Y2-by, tidligere G2 v/ T1, og med T som medhjælper af den daglige drift, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de angav virksomhedens momstilsvar til -107.850 kr., uagtet momstilsvaret rettelig var 1.904.183 kr., hvorved statskassen led et tab på i alt 2.012.033 kr., eller væsentlig risiko herfor.

1b. (forhold 1 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved for perioden 1. januar 2015 til den 31. december 2015 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med T1 som direktør af virksomheden G1 v/ T1, CVR ...11, Y3-bopæl i Y2-by, og med T som medhjælper af den daglige drift, at have undladt rettidigt at angive virksomhedens momstilsvar, ligesom de efter fristens udløb for angivelse af momstilsvar, afgav urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de angav virksomhedens momstilsvar til 380.286 kr., uagtet momstilsvaret rettelig var ca. 5.787.139 kr., hvorved statskassen led et tab på i alt 5.406.853 kr. i moms, eller væsentlig risiko herfor.

1c. (forhold 1 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved for perioden 1. januar 2016 til den 31. december 2016 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med T1 som direktør af virksomheden G1 v/ T1, CVR ...11, beliggende Y3-bopæl i Y2-by indtil den 22. marts 2016 og derefter Y4-bopæl i Y5-by, og med T som medhjælper af den daglige drift, at have undladt rettidigt at angive selskabets momstilsvar, hvilket medførte, at SKAT fastsatte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt til 533.000 kr., hvorefter de tiltalte efterfølgende afgav urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de angav virksomhedens momstilsvar til 909.496 kr., uagtet momstilsvaret rettelig var ca. 10.499.272 kr., hvorved statskassen led et tab på i alt 9.589.776 kr., eller væsentlig risiko herfor.

1d. (forhold 1 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved for perioden 1. januar 2017 til den 30. september 2017 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med T1 som direktør af virksomheden G1 v/ T1, CVR ...11, beliggende Y4-bopæl i Y5-by indtil den 1. marts 2017 og derefter Y6-bopæl i Y7-by, og med T som medhjælper af den daglige drift, at have undladt rettidigt at angive virksomhedens momstilsvar til brug for afgiftskontrollen, hvorefter SKAT skønsmæssigt fastsatte momstilsvaret til 721.000 kr., uagtet momstilsvaret rettelig var 5.326.885 kr., hvorved statskassen led et tab på ikke under 4.605.885kr., eller væsentlig risiko herfor.

2a. (forhold 11 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,
ved for perioden 1. januar 2016 til den 31. december 2016, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, med T1 som direktør af virksomheden G1 v/ T1, CVR ...11, beliggende Y3-bopæl i Y2-by indtil den 22. marts 2016 og derefter Y4-bopæl i Y5-by, og med T som medhjælper af den daglige drift, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 5.103.813 kr. i A-skat og 803.813 kr. i AM-bidrag, eller væsentlig risiko herfor.

2b. (forhold 11 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,
ved for perioden 1. januar 2017 til den 30. september 2017, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, med T1 som direktør af virksomheden G1 v/ T1, CVR ...11, beliggende Y4-bopæl i Y5-by indtil den 1. marts 2017 og derefter Y6-bopæl i Y7-by, og med T som medhjælper af den daglige drift, at have udbetalt løn til ansatte, uden at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 1.661.190 kr. i A-skat og i alt 256.386 kr., i AM-bidrag, eller væsentlig risiko herfor.

3a. (forhold 4 i SKATs tiltalebegæring)

T
straffelovens § 289, jf. vin- og ølafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
ved for perioden 1. januar 2014 til den 30. juni 2014, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige ølafgift, med T1 som direktør af virksomheden G1 v/ T1, CVR ...11, beliggende Y1-bopæl i Y2-by indtil 1. maj 2014 og derefter Y3-bopæl i Y2-by, og med T som medhjælper af den daglige drift, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte angav et afgiftstilsvar for virksomheden på 1.062.086 kr., uagtet afgiftstilsvaret rettelig var 1.230.675. kr., ligesom de tiltalte uberettiget angav at virksomheden var berettiget til godtgørelse af ølafgift med 450.521 kr., i forbindelse med salg af øl til Y8-land, hvorved statskassen led et tab på i alt 619.110 kr. i ølafgift, eller væsentlig risiko herfor.

3b. (forhold 4 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. vin- og ølafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
ved for perioden 1. juli 2014 til den 31. december 2014, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige ølafgift, med T1 som direktør af virksomheden G1 v/ T1, CVR ...11, Y3-bopæl i Y2-by, og med T som medhjælper af den daglige drift, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte angav et afgiftstilsvar for virksomheden på -34.252 kr., uagtet afgiftstilsvaret rettelig var 179.826 kr., ligesom de tiltalte uberettiget angav at virksomheden var berettiget til godtgørelse af ølafgift med 597.467 kr., i forbindelse med salg af øl til Y8-land, hvorved statskassen led et tab på i alt 811.545 kr. i ølafgift, eller væsentlig risiko herfor.

3c. (forhold 4 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. vin- og ølafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
ved for perioden 1. januar 2015 til den 31. december 2015, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige ølafgift, med T1 som direktør af virksomheden G1 v/ T1, CVR ...11, Y3-bopæl i Y2-by, og med T som medhjælper af den daglige drift, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte angav et afgiftstilsvar for virksomheden på 178.049 kr., uagtet afgiftstilsvaret rettelig var 4.742.233 kr., hvorved statskassen led et tab på i alt 4.564.184 kr. i ølafgift, eller væsentlig risiko herfor.

3d. (forhold 4 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. vin- og ølafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
ved for perioden 1. januar 2016 til den 31. december 2016, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige ølafgift, med T1 som direktør af virksomheden G1 v/ T1, CVR ...11, beliggende Y3-bopæl i Y2-by indtil den 22. marts 2016 og derefter Y4-bopæl i Y5-by, og med T som medhjælper af den daglige drift, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte angav et afgiftstilsvar for virksomheden på 100.563 kr., uagtet afgiftstilsvaret rettelig var 6.745.936 kr., hvorved statskassen led et tab på i alt 6.645.373 kr. i ølafgift, eller væsentlig risiko herfor.

3e. (forhold 4 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. vin- og ølafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
ved for perioden 1. januar 2017 til den 30. september 2017, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige ølafgift, med T1 som direktør af virksomheden G1 v/ T1, CVR ...11, beliggende Y4-bopæl i Y5-by indtil den 1. marts 2017 og derefter Y6-bopæl i Y7-by, og med T som medhjælper af den daglige drift, at have undladt at afgive oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvilket medførte at SKAT skønsmæssigt fastsatte virksomhedens afgiftstilsvar til 11.536 kr., uagtet afgiftstilsvaret rettelig var 5.165.162 kr., hvorved statskassen led et tab på i alt 5.153.626 kr. i ølafgift, eller væsentlig risiko herfor.

4a. (forhold 8 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden 1. januar 2014 til den 30. juni 2014, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige emballageafgift, med T1 som direktør af virksomheden G1 v/ T1, CVR ...11, beliggende Y1-bopæl i Y2-by indtil 1. maj 2014 og derefter Y3-bopæl i Y2-by, og med T som medhjælper af den daglige drift, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte uberettiget angav et afgiftstilsvar for virksomheden på 191.389 kr., uagtet afgiftstilsvaret rettelig var 207.230 kr., samt uberettiget angav at virksomheden var berettiget til emballageafgift med 76.881 kr., hvorved statskassen led et tab på i alt 92.722 kr., i emballageafgift, eller væsentlig risiko herfor.

4b. (forhold 8 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden 1. januar 2015 til den 31. december 2015, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige emballageafgift, med T1 som direktør af virksomheden G1 v/ T1, CVR ...11, Y3-bopæl i Y2-by, og med T som medhjælper af den daglige drift, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen idet de tiltalte angav et afgiftstilsvar for virksomheden på 209.369 kr., uagtet afgiftstilsvaret rettelig var 986.385 kr., hvorved statskassen led et tab på i alt ca. 777.016 kr., i emballageafgift, eller væsentlig risiko herfor.

4c. (forhold 8 i SKATs tiltalebegæring)

T1
T
straffelovens § 289, emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden 1. januar 2016 til den 31. december 2016, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige emballageafgift, med T1 som direktør af virksomheden G1 v/ T1, CVR ...11, beliggende Y3-bopæl i Y2-by indtil den 22. marts 2016 og derefter Y4-bopæl i Y5-by, og med T som medhjælper af den daglige drift, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de tiltalte angav et afgiftstilsvar for virksomheden på 49.893 kr., uagtet afgiftstilsvaret rettelig var 1.126.515 kr., hvorved statskassen led et tab på i alt 1.073.316 kr., i emballageafgift, eller væsentlig risiko herfor.

4d. (forhold 8 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
ved for perioden 1. januar 2017 til den 30. september 2017, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige emballageafgift, med T1 som direktør af virksomheden G1 v/ T1, CVR ...11, beliggende Y4-bopæl i Y5-by indtil den 1. marts 2017 og derefter Y6-bopæl i Y7-by, og med T som medhjælper af den daglige drift, at have undladt at afgive oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvilket medførte at SKAT skønsmæssigt fastsatte afgiftstilsvaret for virksomheden til 8.000 kr., uagtet afgiftstilsvaret rettelig var 781.079 kr., hvorved statskassen led et tab på i alt 770.841 kr., i emballageafgift, eller væsentlig risiko herfor.

5a. (forhold 7 i SKATs tiltalebegæring)

vin- og ølafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt.,
ved for perioden 1. juli 2014 til den 31. december 2014, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige vinafgift, med T1 som direktør af virksomheden G1 v/ T1, CVR ...11, beliggende Y1-bopæl i Y2-by indtil 1. maj 2014 og derefter Y3-bopæl i Y2-by, og med T som medhjælper af den daglige drift, at have undladt at anmelde midlertidig registrering hos told- og skatteforvaltningen, at anmelde varetransporten til told og skatteforvaltningen og indberette vinafgift af de varer der er afgiftspligtige i Danmark, hvorved statskassen blev unddraget med i alt 55.607 kr., eller væsentlig risiko herfor.

5b. (forhold 8 i SKATs tiltalebegæring)

vin- og ølafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt.,
ved for perioden 1. januar 2015 til den 31. december 2015, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige vinafgift, med T1 som direktør af virksomheden G1 v/ T1, CVR ...11, Y3-bopæl i Y2-by, og med T som medhjælper af den daglige drift, at have undladt at anmelde midlertidig registrering hos told- og skatteforvaltningen, at anmelde varetransporten til told og skatteforvaltningen og indberette vinafgift af de varer der er afgiftspligtige i Danmark, hvorved statskassen led et tab på i alt 12.442 kr., eller væsentlig risiko herfor.

6a. (forhold 3 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved for perioden 1. oktober 2015 til den 31. december 2015 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, som reelle daglige ledere af selskabet G3, CVR ...12, Y9-bopæl, i Y5-by, at have undladt at angive oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvilket medførte at selskabets momstilsvar blev foreløbig fastsat af SKAT til 4.000 kr., uagtet momstilsvaret rettelig var 777.031 kr., hvorved statskassen led et tab på i alt 773.031 kr. i moms, eller væsentlig risiko herfor.

6b. (forhold 3 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved for perioden 1. januar 2016 til den 30. september 2016 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, som reelle daglige ledere af selskabet G3, CVR ...12, beliggende Y9-bopæl, i Y5-by indtil den 9. juni 2016 og derefter Y10-bopæl i Y11-by, at have undladt at afgive oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvilket medførte at selskabets momstilsvar blev foreløbig fastsat af SKAT til 1.170.000 kr., uagtet momstilsvaret rettelig var 9.700.240 kr., hvorved statskassen led et tab på i alt 8.530.240 kr., i moms, eller væsentlig risiko herfor.

6c. (forhold 3 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved yderligere for perioden 1. november 2015 til den 31. juli 2016, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, som reelle daglige ledere af selskabet G3, CVR ...12, beliggende Y9-bopæl, i Y5-by indtil den 9. juni 2016 og derefter Y10-bopæl i Y11-by, at have undladt, at angive selskabets udgående og indgående afgift til brug for afgiftskontrollen, uagtet momstilsvaret rettelig var 1.134.218 kr. kr., hvorved statskassen led et tab på i alt 1.134.218 kr. i moms, eller væsentlig risiko herfor.

7a. (forhold 13 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden 1. september 2015 til den 31. december 2015, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, som reelle daglige ledere af selskabet G3, CVR ...12, Y9-bopæl, i Y5-by, at have undladt at opfylde pligten til at indeholde A-skat, hvorved statskassen led et tab på i alt 119.416 kr., i A-skat og 18.880 kr., i AMbidrag, eller væsentlig risiko herfor.

7b. (forhold 13 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden 1. januar 2016 til den 30. september 2016, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, som reelle daglige ledere af selskabet G3, CVR ...12, beliggende Y9-bopæl, i Y5-by indtil den 9. juni 2016 og derefter Y10-bopæl i Y11-by, at have undladt at opfylde pligten til at indeholde A-skat, hvorved statskassen led et tab på i alt 5.198.636 kr., i A-skat og 821.918 kr. i AM-bidrag, eller væsentlig risiko herfor.

8a. (forhold 6 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. vin- og ølafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt,

ved for perioden 1. november 2015 til den 31. juli 2016, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige ølafgift, som reelle daglige ledere af selskabet G3, CVR ...12, beliggende Y9-bopæl, i Y5-by indtil den 9. juni 2016 og derefter Y10-bopæl i Y11-by, at have undladt at anmelde midlertidig registrering hos told- og skatteforvaltningen, at anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og indbetale ølafgift af de varer, der er afgiftspligtige her i landet, hvorved statskassen led et tab på i alt 3.726.167 kr. i ølafgift, eller væsentlig risiko herfor.

9. (forhold 10 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 7a, stk. 5,

ved for perioden 1. november 2015 til den 31. juli 2016, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige emballageafgift, som reelle daglige ledere af selskabet G3, CVR ...12, beliggende Y9-bopæl, i Y5-by indtil den 9. juni 2016 og derefter Y10-bopæl i Y11-by, at have undladt at anmelde midlertidig registrering hos told- og skatteforvaltningen, at anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og indbetale emballageafgift af de varer, der er afgiftspligtige her i landet, hvorved statskassen led et tab på i alt 725.086 kr., i emballageafgift, eller væsentlig risiko herfor.

G4 ApS tidligere G5 ApS

10. (forhold 2 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.

ved for perioden 12. november 2013 til den 31. december 2014 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, som reelle daglige ledere af selskabet G4 ApS (tidligere G5 ApS), CVR ...13, Y12-bopæl på Y13-by, herunder med T2 som stifter og direktør af selskabet, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet de angav selskabets momstilsvar til 799 kr., i perioden 12. november 2013 til 30. juni 2014, samt helt undlod at angive selskabets momstilsvar i perioden 1. juli 2014 til den 31. december 2014, uagtet momstilsvaret rettelig var 1.253.683 kr., hvorved statskassen led et tab på i alt 1.252.884 kr. i moms, eller væsentlig risiko herfor.

11. (forhold 12 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for indkomståret 2014, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, som reelle daglige ledere af selskabet G4 ApS (tidligere G5 ApS), CVR ...13, Y12-bopæl på Y13-by, at have undladt at opfylde pligten til at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorved statskassen led et tab på i alt 340.602 kr., i A-skat og 50.540 kr. i AM-bidrag, eller væsentlig risiko herfor.

12. (forhold 5 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. vin- og ølafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt.,

ved for perioden 12. november 2013 til den 31. december 2014, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige ølafgift, som reelle daglige ledere af selskabet G4 ApS (tidligere G5 ApS), CVR ...13, Y12-bopæl på Y13-by, at have undladt at anmelde midlertidig registrering hos told- og skatteforvaltningen, at anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og indbetale ølafgift af de varer, der er afgiftspligtige her i landet, hvorved statskassen led et tab på i alt 1.016.480 kr. i ølafgift, eller væsentlig risiko herfor.

13. (forhold 9 i SKATs tiltalebegæring)

emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 7a, stk. 5,

ved for perioden 12. november 2013 til den 31. december 2014, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige emballageafgift, som reelle daglige ledere af selskabet G4 ApS (tidligere G5 ApS), CVR ...13, Y12-bopæl på Y13-by, at have undladt at anmelde midlertidig registrering hos told- og skatteforvaltningen, at anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og indbetale emballageafgift af de varer, der er afgiftspligtige her i landet, hvorved statskassen led et tab på i alt 165.613 kr., i emballageafgift, eller væsentlig risiko herfor.

14. (forhold 14 i SKATs tiltalebegæring)

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved i sin selvangivelse for indkomståret 2014 til SKAT, med forsæt til skatteunddragelse, at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 1.075.457 kr., hvorved statskassen blev unddraget med 693.067 kr., i skat, eller væsentlig risiko herfor.

15.

Frafaldet

16. (forhold 15 i SKATs tiltalebegæring)

skattekontrollovens 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved i sin selvangivelse for indkomståret 2014 til SKAT, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt 4 uger efter udløbet af selvangivelsesfristen den 1. maj 2015, at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt med 100.000 kr., hvorved statskassen blev unddraget med 21.994 kr., i skat, eller væsentlig risiko herfor.

17. (forhold 15 i SKATs tiltalebegæring)

skattekontrollovens 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved i sin selvangivelse for indkomståret 2015 til SKAT, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt 4 uger efter udløbet af selvangivelsesfristen den 1. maj 2016, at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt med 91.000 kr., hvorved statskassen blev unddraget med 25.286 kr., i skat, eller væsentlig risiko herfor.

18. (forhold 16 i SKATs tiltalebegæring)

skattekontrollovens 82, stk. 1, tidligere skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved i sin selvangivelse for indkomståret 2015 til SKAT, med forsæt til skatteunddragelse, at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 194.016 kr., hvorved statskassen blev unddraget med 66.517 kr., i skat, eller væsentlig risiko herfor.

G6 ApS

19. (forhold 1 og 2 i SKATs tiltalebegæring af 26. november 2018)

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt. 1, jf. til dels straffelovens § 21,

ved for perioden 1. april 2018 til 30. september 2018, for derigennem at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med T3 som stifter og direktør af selskabet G6 APS, CVR ...14 (tidligere G6 IVS), Y14-bopæl, i Y15-by i perioden 30. august 2017 til den 9. august 2018 og med T4 og T5 som de reelle ejere af selskabet herunder med T4 som direktør af selskabet fra den 9. august 2018, at have undladt eller haft til hensigt at undlade, at angive oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvilket medførte at selskabets momstilsvar blev foreløbigt fastsat til 0 kr. i 2. kvartal 2018, uagtet momstilsvaret rettelig var 274.767 kr. ligesom momstilsvaret rettelig var 1.099.915 kr. i 3. kvartal 2018, hvorved statskassen led et tab på i alt 1.337.692 kr., i moms, eller nærliggende risiko herfor.

20. (forhold 3 i SKATs tiltalebegæring af 26. november 2018)

straffelovens § 289, jf. vin- og ølafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt.,

ved for perioden 1. juni 2018 til 31. august 2018, for derigennem at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med T3 som stifter og direktør af selskabet G6 APS, CVR ...14 (tidligere G6 IVS), Y14-bopæl, i Y15-by i perioden 30. august 2017 til den 9. august 2018, og med T4 og T5 som de reelle ejere af selskabet, herunder med T4 som direktør af selskabet fra den 9. august 2018, at have importeret afgiftspligtige varer fra Y16-land uden forud for importen at lade selskabet registrere som midlertidig varemodtager, anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet, hvorved statskassen led et tab på 1.058.748 kr., i ølafgift, eller væsentlig risiko herfor.

21. (forhold 4 i SKATs tiltalebegæring af 26. november 2018)

emballageafgiftsloven § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 7a, stk. 5,

ved for perioden 1. juni 2018 til 31. august 2018, for derigennem at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, med T3 som stifter og direktør af selskabet G6 APS, CVR ...14 (tidligere G6 IVS), Y14-bopæl, i Y15-by i perioden 30. august 2017 til den 9. august 2018, og med T4 og T5 som de reelle ejere af selskabet, herunder med T4 som direktør af selskabet fra den 9. august 2018, at have importeret afgiftspligtige varer fra Y16-land uden forud for importen at lade selskabet registrere som midlertidig varemodtager, anmelde varetransporten til told- og skatteforvaltningen og indbetale afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet, hvorved statskassen led et tab på 184.637 kr., i emballageafgift, eller nærliggende risiko herfor.

22. (forhold 5 i SKATs tiltalebegæring af 26. november 2018)

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 21,

ved i perioden fra 1. april 2018 til 30. september 2018, for derigennem at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, at have drevet momspligtig virksomhed uden registrering, idet tiltalte efter at hans momspligtige virksomhed G1 v/T1, Y6-bopæl i Y7-by, tidligere CVR ...11, var ophørt den 3. maj 2018, undlod eller havde til hensigt at undlade, at oplyse til SKAT om, at han fortsat købte og solgte afgiftspligtige varer som han fik leveret på adressen Y17-bopæl i Y18-by, hvorved statskassen blev unddraget med 1.374.682 kr., i moms eller nærliggende risiko herfor, hvilket delvist mislykkedes, idet tiltalte blev anholdt af politiet den 22. august 2018, inden angivelsesfristen for moms i 3. kvartal var udløbet.

23. (forhold 6 i SKATs tiltalebegæring af 26. november 2018)

straffelovens § 289, jf. vin- og ølafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt.,

ved for perioden 1. juni 2018 til 31. august 2018, for derigennem at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til afgiftsunddragelse, at have erhvervet afgiftspligtige varer, hvoraf der ikke var betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, hvorved statskassen led et tab på 1.058.748 kr., i ølafgift, eller væsentlig risiko herfor.

24. (forhold 7 i SKATs tiltalebegæring af 26. november 2018)

emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 7a, stk. 5,

ved for perioden 1. juni 2018 til 31. august 2018, for derigennem at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have erhvervet afgiftspligtige varer, hvoraf der ikke var betalt afgift, som skulle være betalt efter loven, hvorved statskassen blev unddraget med 184.637 kr., i emballageafgift, eller nærliggende risiko herfor.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraffe

Anklagemyndigheden har videre nedlagt påstand om, at de tiltalte T og T1 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, nr. 2 og nr. 6, og § 32, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter, dog ikke under 6 år jf. udlændingelovens § 32, stk. 3.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte T2 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 23, stk. 1, jf. § 22, nr. 2 og nr. 6, og § 32, stk. 1, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter, dog ikke under 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

De tiltalte T1, T og T2 har påstået frifindelse for påstandene om udvisning.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstande om tillægsbøder over for T1 med 63.437.128 kr., T med 58.653.131 kr., T2 med 2.282.452 kr. og T3, T4 og T5 med hver 1.959.384 kr.

Anklagemyndigehden har for så vidt angår G3 over for T1 og T påstået erstatning til SKAT med 20.909.299 kr.

Anklagemyndigheden har for så vidt angår G4 ApS over for T1 og T2 påstået erstatning til SKAT med 2.791.064 kr.

Anklagemyndigheden har for så vidt angår G6 ApS over for T1, T4, T5 og T3 påstået erstatning til SKAT med 1.518.152 kr.

Anklagemyndigheden har over for T1, T og T2 nedlagt påstande om, at de alle indtil videre frakendes retten til personligt at drive virksomhed samt retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 1. og 2. pkt., jf. stk. 3.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte T3, T4, T5, T2, T og T1, og af vidnerne KM, OM, KE, KI, KC, KS, NM, SB, OA, PT, PJ, MI, SM, NH, SO, JW, NS, VP, SS, politiassistent SV, politiassistent NJ, WR, IT, politiassistent OR, PK, SE, JS, ME, MH, KK, SJ. SR, KH, politiassistent NA, PM, MJ, SA, SU, LM og MR.

Forklaringerne fremgår af retsbøgerne og gengives ikke i dommen.

De tiltaltes personlige forhold

Ingen af de tiltalte er efter det oplyste straffet af betydning for sagen.

Udlændingestyrelsen har den 3. september 2018 afgivet udtalelse om udvisningsspørgsmålet vedrørende T, hvor det blandt andet fremgår:

"Opholdsgrundlag og længde

Den 30. december 1996 søgte T via ambassaden i Y19-by om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende far. T fik den 19. marts 1997 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. l, nr. 3. Denne tilladelse blev den 30. december 2008 meddelt tidsubegrænset.

Den 26. juni 1997 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).

Længden af Ts lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 26. juni 1997, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. l, og T har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 21 år og 2 måneder, jf. udlændingelovens § 27.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen er af den opfattelse, at opholdets længde og karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. l, nr. 2 og nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. l kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. l eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 2 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. l eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst l års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. l eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 289 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af T med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 7. februar 2018.

Heraf fremgår, at T blandt andet har oplyst, at han:

- kom til Danmark som 11-årig og har sine forældre, søskende samt sin ægtefælle og 2 fælles mindreårige børn i Danmark
- har været i Y20-land ca. 4 gange, siden han flyttede til Danmark
- har onkler i Y20-land, men ingen nære pårørende
- kan tale, forstå og skrive Y20-landsk
- er sund og rask

Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende ægtefælle og børn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark. Dette skyldes, at pågældendes ægtefælle har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, og pågældendes børn er født i Danmark.

Associeringsaftalen mellem Y20-land og EU

Efter artikel 6 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 kan en Y20-landsk arbejdstager, som har haft lovlig beskæftigelse i en medlemsstat i et år eller mere, og fortsat er i arbejde, have ret til at få fornyet sin arbejdstilladelse i samme medlemsstat.

Efter artikel 7, stk. l i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 kan denne ret efter omstændighederne også udstrækkes til at omfatte familiemedlemmer til en Y20-landsk statsborger, som har været tilknyttet det lovlige arbejdsmarked i Danmark. For at være omfattet af artikel 7, stk. l som familiemedlem til en herboende Y20-landsk statsborger, er det en betingelse, at den Y20-landske statsborger, som T vil støtte ret på, har været arbejdstager i en periode på minimum 3 år, og at T i samme periode - og inden det fyldte 21 år - uafbrudt har boet sammen med den Y20-landske arbejdstager.

Efter artikel 7, stk. 2 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 kan Y20-landske arbejdstageres børn, der har gennemført en erhvervsuddannelse i værtslandet, uafhængigt af varigheden af deres ophold i medlemsstaten, modtage ethvert tilbud om beskæftigelse i den pågældende medlemsstat, forudsat at forældrene har været lovligt beskæftiget i denne medlemsstat i mindst 3 år. Artikel 7, stk. 2 kræver således ikke, at Ts forældre fortsat arbejder eller har bopæl i Danmark på det tidspunkt, hvor T ønsker at få adgang til arbejdsmarkedet i Danmark.

Det følger af artikel l4 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, at en Y20-landsk statsborger, der er omfattet af artikel 6 og 7, alene kan udvises af værtsstaten, når det er begrundet i hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed . Efter EU-domstolens praksis betyder dette, at en Y20-landsk statsborger, der er omfattet af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, kun vil kunne udvises, hvis den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn.

T har til sagen den 7. februar 2018 oplyst, at han har afsluttet folkeskolen, men han har ikke taget en erhvervsuddannelse. Han har tidligere arbejdet forskellige steder og arbejder nu på et lager i Y7-by.

Af indkomstregistret fremgår det, at T senest har modtaget løn fra en virksomhed med CVR nr. ...15 fra og med marts 2018 til nu. I løbet af det seneste år har T modtaget løn fra forskellige virksomheder.

Om sine forældres tilknytning til arbejdsmarkedet har T oplyst, at hans far er handicaphjælper og passer sin egen far med økonomisk støtte fra kommunen.

Hans mor har været syg de sidste 3-4 år, men arbejdede inden da som rengøringsassistent. Forældrene har arbejdet flere forskellige steder igennem tiden. T flyttede fra sine forældre, da han var ca. 22 år gammel.

T har ikke oplyst noget om sin ægtefælles tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi vurderer, at T ikke er omfattet af artikel 6 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80. Det vurderer vi, fordi han på nuværende tidspunkt ikke har haft lovlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i Danmark i et år.

Vi vurderer også, at T ikke er omfattet af artikel 7, stk. 2 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80. Det vurderer vi, fordi det fremgår af sagens oplysninger, at han ikke har afsluttet en erhvervsuddannelse.

Hvis det kan lægges til grund, at Ts forældre har været arbejdstagere i associeringsrettens forstand i en periode på minimum 3 år, inden T fyldte 21 år, og T i samme periode har boet sammen med forældrene i Danmark, vurderer vi, at han har optjent rettigheder efter artikel 7, stk. l i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80.

Vi vurderer samtidig, at T kan have optjent rettigheder efter artikel 7, stk. 1 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, hvis det lægges til grund, at hans ægtefælle har været arbejdstager i associeringsrettens forstand i en periode på minimum 3 år, og T i samme periode har boet sammen med sin ægtefælle i Danmark.

Vi understreger, at vi ikke har foretaget nogen konkret vurdering af, om Associeringsaftalen mv. i det konkrete tilfælde vil kunne være til hinder for en udvisning.

Artikel 6, 7, 13 og 14 af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 vedlægges denne.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22- 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af omkring 5 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. l, nr. 2 og nr. 6.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. l, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1-5.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år. "

Tiltalte T har om sine personlige forhold forklaret, at han nu arbejder på et lager, hvor han har været fastansat siden den 1. februar 2019. Han tidligere arbejdet som parkeringsvagt, på lager og som vikar, der hvor han nu er fastansat. Han har altid haft arbejde.

Han bor sammen med sin kone og deres børn, der er 2 og 9 år. Hans kone arbejder som Sosu-assistent. I fritiden er han sammen med familie og venner.

Han har ikke misbrug af stoffer eller alkohol.

Hans kone har været Sosu-assistent i de sidste 8-9 år. Hun har haft barselsorlov med begge børn, hvor hun var væk fra arbejdet i 6-8 måneder. Det er over et år siden, hun sidst var på barsel.

Hans far passer hans farmor, der er handicappet. Hans mor er lige blevet pensionist på grund af rygproblemer.

Siden han kom til Danmark, har han været i Y20-land 4-5 gange.

Han har boet sammen med sin kone i 11 år.

Tiltalte T har været frihedsberøvet under sagen fra den 19. april til den 25. april 2017.

Udlændingestyrelsen har den 20. august 2018 afgivet udtalelse om udvisningsspørgsmålet vedrørende T1, hvor det blandt andet fremgår:

"Opholdsgrundlag og længde

Den 25. januar 2000 søgte T1 via ambassaden i Y19-by om opholdstilladelse. T1 fik den 2. marts 2000 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 indtil den 2. april 2001. Den 26. marts 2000 blev T1 registreret indrejst og tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).

Opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 blev forlænget indtil den 26. januar 2003. Herefter fik T1 afslag på forlængelse og udrejsefristen blev udsat, indtil sagen i 2006 blev hjemvist til og genoptaget af Udlændingestyrelsen.

T1 blev den 25. maj 2007 meddelt opholdstilladelse i Danmark med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Denne tilladelse er senest den 7. februar 2016 forlænget indtil den 27. marts 2018. Opholdstilladelsen er rettigt søgt forlænget, og sagen verserer fortsat hos Udlændingestyrelsen.

Længden af T1s lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 26. marts 2000, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

T1 har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 18 år og 4 måneder.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen er af den opfattelse, at opholdets længde og karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. l, nr. 2 og nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. l eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens§ 289 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af T1 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 8. februar 2018.

Heraf fremgår, at T1 blandt andet har oplyst, at han:

- har nedsat lungefunktion
- har ægtefælle og 3 børn i Danmark, heraf 2 mindreårige børn
- er far til alle ægtefællens 3 børn, selvom han ifølge CPR alene er registreret som forælder til de 2 yngste

Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende ægtefælle og børn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark.

Associeringsaftalen mellem Y20-land og EU

Efter artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 kan denne ret efter omstændighederne også udstrækkes til at omfatte familiemedlemmer til en Y20-landsk statsborger, som har været tilknyttet det lovlige arbejdsmarked i Danmark. For at være omfattet af artikel 7 som familiemedlem til en herboende Y20-landsk statsborger, er det en betingelse, at den Y20-landske statsborger, som T1 l vil støtte ret på, har været arbejdstager i en periode på minimum 3 år, og at T1 i samme periode uafbrudt har boet sammen med den Y20-landske arbejdstager.

Det følger af artikel 14 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, at en Y20-landsk statsborger, der er omfattet af artikel 6 og 7, alene kan udvises af værtsstaten, når det er begrundet i hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed. Efter EU-domstolens praksis betyder dette, at en Y20-landsk statsborger, der er omfattet af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, kun vil kunne udvises, hvis den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn.

T1 har til sagen oplyst, at han har arbejdet i restaurationsbranchen frem til 2005 og efterfølgende har ejet sine egne virksomheder.

Vi vurderer på denne baggrund, at T1 ikke er omfattet af artikel 6 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80. Det vurderer vi, fordi han ikke har haft lovlig beskæftigelse i Danmark i et år eller mere.

Det skal hertil bemærkes, at for at være arbejdstager i associeringsrettens forstand, skal man være ansat hos en arbejdsgiver. Selvstændige erhvervsdrivende er således ikke omfattet.

Om sine fars tilknytning til arbejdsmarkedet har T1 oplyst, at hans far arbejdede i Danmark i perioden fra 1968 til 1975, men han døde inden T1s indrejse i Danmark i 2000.

Om sin mors tilknytning til arbejdsmarkedet har T1 oplyst, at hans mor ikke har arbejdet under opholdet i Danmark.

Ud fra de foreliggende oplysninger vurderer vi, at T1 ikke har optjent rettigheder efter artikel 7 på baggrund af sine forældres tilknytning til det danske arbejdsmarked. Vi har herved lagt vægt på, at T1 mor ikke har været arbejdstager under opholdet i Danmark og at hans far var arbejdstager i Danmark i en periode, der ligger forud for T1s indrejse i Danmark.

Om sin ægtefælles tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark har T1 oplyst, at hun på nuværende tidspunkt er i praktik som pædagogmedhjælper.

Hvis det kan lægges til grund, at T1s ægtefælle har været arbejdstagere i associeringsrettens forstand i en periode på minimum 3 år, og T1 i samme periode har boet sammen med ægtefællen i Danmark, vurderer vi, at han har optjent rettigheder efter artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80.

Vi understreger, at vi ikke har foretaget nogen konkret vurdering af, om Associeringsaftalen mv. i det konkrete tilfælde vil kunne være til hinder for en udvisning.

Artikel 6, 7, 13 og 14 af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 vedlægges denne.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. l, nr. 2 og nr. 6.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. l, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1-5.

Tiltalte T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han og hans kone har 3 børn. Han er far til alle tre børn, selvom han ikke er registreret som far til deres ældste datter. Han har betalt børnebidrag på grund af manglende registrering af, at han også er far til den ældste datter. Adspurgt, har han og hans kone boet sammen hele tiden uden at være gået fra hinanden. Nærmere adspurgt, hvorfor han så har betalt børnebidrag, vidste han det ikke.

Siden han kom til Danmark, har han haft forskellige jobs i restaurationsbranchen. Han har arbejdet på to restauranter som køkkenmedhjælper. Derefter startede han sin egen restaurant i 2005. Forinden havde han arbejdet omkring 5 steder. Han har hele tiden været i beskæftigelse blandt andet på et pizzeria, før han startede sin egen virksomhed.

Hans kone er nu blev fastansat med virkning fra om 5 dage. Før hun kom i praktik, har hun hele tiden været i beskæftigelse som pædagogmedhjælper. Grunden til, hun for nylig har været i praktik, var, at kommunen ville have en prøveperiode. Hun er nu blevet tilbudt en faststilling og skal sideløbende gennemgå pædagoguddannelsen.

Både han og hans kone taler og forstår Y20-landsk. Hans børn taler primært dansk.

Efter han kom til Danmark, var han første gang tilbage i Y20-land i 2007. Da hans far døde, arvede han et beløb efter salg af et jordstykke. Pengene blev indsat på en konto i Y20-land. Kontoen er nu lukket. Han har kun en nevø i Y20-land. Resten af familien bor i Danmark. Han og hans nevø er nu blevet uvenner på grund af noget gæld.

Det er rigtigt, at han har været i Y20-land 4 gange, siden han kom til Danmark. I 2007 var det i forbindelse med arven efter hans far. Anden gang var til Ts bryllup. I 2013 var han i Y20-land med sin far. I 2007 til 2013 holdt han ikke ferie og var ikke i Y20-land.

Han har ingen tilknytning til Y20-land længere. Det har hans kone heller ikke. Begge deres familier er i Danmark. Hvis han bliver udvist, regner han ikke med, at hans kone og børn tager med ham. Hans børn betragter sig som danske, da de er født og opvokset her.

Han taler og forstår dansk. Når han bruger tolk i retten, er det for, at retten kan forstå alt, hvad han siger.

Adspurgt af anklageren forklarede han, at hans farbror er død. Hans storesøster og hendes søn bor stadig i Y20-land, men som nævnt er de uvenner.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 19. april til den 25. april 2017.

Vedrørende tiltalte T2 har Kriminalforsorgen i en udtalelse af 20. maj 2019 blandt andet oplyst, at T2 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det kan anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Udlændingestyrelsen har den 21. august 2018 afgivet udtalelse om udvisningsspørgsmålet vedrørende T2, hvor det blandt andet fremgår:

"Opholdsgrundlag og længde

Den 1. september 2011 blev T2 tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).

Længden af T2s lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den l. september 2011, hvor den pågældende blev tilmeldt CPR og fik registreringsbevis, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. l.

T2 har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i 6 år, 10 måneder og 3 uger.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen er af den opfattelse, at opholdets længde og karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 23, nr. l, jf. § 22, nr. 2 og nr. 6.

Efter udlændingelovens § 23, nr. l, jf. § 22, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst l års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Efter udlændingelovens § 23, nr. l, jf. § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 289 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af T2 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 20. december 2017.

Heraf fremgår, at T2 blandt andet har oplyst, at han:

- er ugift og har ingen børn
- har en kæreste gennem samt sin bror i Danmark
- er sund og rask

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Udlændingestyrelsen skal iøvrigt bemærke, at det følger af udlændingelovens § 2, stk. 3, at de begrænsninger, der følger af kapitel 3-5 kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler, samt at det følger af EUdomstolens praksis, at udvisning af en EU/EØS-statsborger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn.

Udlændingestyrelsen skal endvidere bemærke, at for udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.

Udlændingestyrelsen skal endelig henlede opmærksomheden på § 39 i bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 (EU-opholdsbekendtgørelsen) som vedlægges i kopi.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 2½ års varighed sammenholdt med EU-reglerne og de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 23, nr. l, jf. § 22, nr. 2 og nr. 6.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. l, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1-5.

Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han rejser hjem til Y21-land på ferie hvert halve eller hele år, hvor han så er i Y21-land i 1-2 måneder. Han taler eller skriver ikke dansk. Hans kone, MM, bor i Y21-land. Han har en bror, der bor i Danmark, men ellers bor hans familie i Y21-land. Han har ingen danske venner. Han har arbejde 4-5 timer om dagen som tilkaldevagt. Han modtager ingen sociale ydelser og bor nu med to bulgarske venner i Y2-by.

Tiltalte T2 har været frihedsberøvet under sagen fra den 19. april til den 25. april 2017.

Vedrørende tiltalte T3 har Kriminalforsorgen i en udtalelse af 1. marts 2019 blandt andet oplyst, at T3 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det kan anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Vedrørende tiltalte T4 har Kriminalforsorgen i en udtalelse af 1. marts 2019 blandt andet oplyst, at T4 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det kan anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte T4 har om sine personlige forhold forklaret, at han har fået nyt arbejde som salgschef fra den 1. april 2019. Det medfører en mindre lønstigning.

Vedrørende tiltalte T5 har Kriminalforsorgen i en udtalelse af 22. februar 2019 blandt andet oplyst, at T5 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det kan anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1 a - 5 b - T1 og T

Personkredsen i G1

T1 var registreret som personlig indehaver af G1 i den omhandlede periode. T1 har bekræftet, at G1 var hans personligt ejede virksomhed, hvor han handlede med drikkevarer og udlejede arbejdskraft.

T1 og T har forklaret, at T arbejdede i G1. T har selv forklaret, at han arbejdede med kundebetjening, bestillinger og salg af drikkevarer samt kontorarbejde.

T2, der arbejdede på lageret, har forklaret, at det var T1 og T, der styrede G1. T1 var den overordnede, men T2 modtog også instruktioner fra T.

Både NS, der arbejdede hos G7, og SU, der begge leverede store mængder drikkevarer til G1, kendte og var i kontakt med både T1 og T om G1s bestillinger.

T1 har videre forklaret, at det var ham selv og T, der stod for indberetning af G1s øl- og emballageafgifter.

T var ejer af G3, der behandles under forhold 6 a - 9, der også handlede med drikkevarer. Efter forklaringerne fra T2 og SO, der arbejdede som chauffør for G1, lægges det til grund, at der ikke var nogen opdeling af varer indkøbt til G1 og varer indkøbt til G3, idet varerne blev placeret på det samme lager og blev blandet sammen. Dette bestyrkes endvidere af oplysningerne om G3' begrænsede lagerforhold, da G3 havde lager hos G8.

T var således i betydeligt omfang involveret i G1s aktiviteter, og det lægges til grund, at han fungerede som T1s højre hånd.

Ts betydelige involvering i G1s aktiviteter bekræftes endvidere af, at der ved ransagningen af hans hjem ved anholdelsen den 19. april 2017 blev fundet fortrykte afhentningsbeviser vedrørende G1s påståede udførsler til G9 i Y8-land samt G1s regnskabsbilag for 2014 og 2015, der ellers var oplyst bortkommet.

G1s administration og forretningsmodel

Efter bevisførelsen og SKATS omfattende gennemgang af G1s og andre virksomheders og personers bankkonti, SKATS indhentelse og gennemgang af fakturaer fra andre virksomheder samt SKATS gennemgang af G1s regnskabsmateriale, der blev fundet af politiet hos T den 19. april 2017, er der konstateret omfattende og alvorlige afvigelser mellem G1s indberetninger og skønsmæssige ansættelser i forhold til de faktiske og af SKAT opgjorte forhold.

Der foregik endvidere kontantaflønning af blandt andre T2 og T uden indberetning af lønoplysninger, ligesom T1 hævede penge i virksomheden til sig selv uden angivelse heraf. Efter forklaringerne fra blandt andre T2, T1 og T samt forskellige kunder, var der endvidere en omfattende kontantøkonomi i G1. Dette er endvidere bekræftet af SKATS gennemgang af virksomhedens forhold.

Det fremgår endvidere, at der i betydeligt omfang blev købt drikkevarer gennem SU, hvor betalinger blev kanaliseret gennem selskabet G10 ApS, således at varekøb og salg ikke blev bogført, ligesom samhandelen med SU var tilrettelagt for at undgå moms og punktafgifter her i landet.

Det fremgår videre, at der blev leveret varer faktureret til G1, der blev betalt fra konti anvendt af G4 ApS tidligere G5 ApS.

De nævnte forhold herunder om mangelfuld bogføring sammenholdt med omfattende kontanthandel, de mangelfulde indberetninger af moms og punktafgifter og betalinger gennem andre selskaber er af et sådant omfang og karakter, at der ikke er tvivl om, at det var for at unddrage det offentlige moms og punktafgifter.

Dette bekræftes endvidere af G1s forretningsmodel, der alene var rentabel, hvis der ikke blev svaret moms og punktafgifter. De bruttoavancer, T1 og T har forklaret om, kan som forklaret af SKATS medarbejder SS ikke dække punktafgifter, moms af punktafgifter og salgsmoms samt andre relevante driftsudgifter.

G1s forretningsmodel byggede således på moms- og punktafgiftsunddragelse.

Personkredsens ansvar

T1s administration og drift af af hans personligt ejede virksomhed, G1, og Ts betydelige involvering heri, herunder sammenblandingen mellem G1 og G3 medfører herefter, at de begge bliver strafferetligt ansvarlige for de forhold i G1, retten måtte finde bevist.

Efter bevisførelsen og forklaringerne om T1 og Ts roller, lægges det til grund, at T1 var hovedmanden i G1, og at T fungerede som hans højre hånd.

Beløbsangivelserne i tiltalen og SKATS opgørelser

De beløb, der fremgår af de enkelte forhold, er med enkelte mindre korrektioner opgjort af SKAT i afgørelser af henholdsvis 23. juni 2017, 8. september 2017, 12. januar 2018, 19. marts 2018 og 17. april 2018. Opgørelserne har været gennemgået og dokumenteret for retten.

En del af SKATS beløbsmæssige opgørelser, der er indarbejdet i anklageskriftet, er ikke bestridt af T1 og T.

Efter bevisførelsen er retten enig i den del af SKATS opgørelser, der ikke er bestridt af T1 og T, og beløbene, idet omfang de er indarbejdet i anklageskriftet, lægges til grund af retten.

Retten har herved lagt vægt på, at beløbene er fremkommet efter SKATS omfattende og detaljerede gennemgang af G1s og andre virksomheders bankkonti, SKATS indhentelse og gennemgang af fakturaer fra andre virksomheder samt den del af G1s regnskabsmateriale, der blev fundet af politiet den 19. april 2017.

Retten har videre lagt vægt på, at SKATS opgørelser er beregnet uden tillæg af avance, på trods af T1 og Ts forklaringer om, at der var en avance, hvorved der er indrømmet dem en skønsmargin.

For så vidt angår G1s egne angivelser, der er anført i de enkelte forhold, lægger retten disse til grund.

T1 har forklaret, at der var yderligere indberetninger, eller at en revisor skulle have indberettet noget til SKAT.

Retten afviser T1s synspunkt herom. Det er udokumenteret, at der i nogen af forholdene skulle være indberettet mere end registreret af SKAT. Det er endvidere udokumenteret, at de betydelige uoverensstemmelser mellem G1s angivelser og SKATS opgørelser skyldes en revisors forhold.

De tiltalte T1 og Ts beløbsmæssige indsigelser

Under bevisførelsen har T1 og T i forhold 1 a, 3 c og 4 b, bestridt den del af beløbet, der er skønsmæssigt ansat.

I forhold 1 b, 3 a, 3 b, 3 c, 4 a og 4 b har T1 og T bestridt opgørelserne og har anført, at der i 2015 blev solgt drikkevarer til G9 i Y8-land for 15.716.964,60 kr., der således ikke skal indgå i moms og afgiftsgrundlaget.

I forhold 1 c, 1 d, 3 d, 3 e, 4 c og 4 d har T1 og T bestridt opgørelserne delvis med henvisning til, at G1 ikke modtog alle de leverancer, der fremgår af listen fra SU. Det er ikke præciseret, hvilke leverancer de mener, G1 modtog, og hvilke de mener, G1 ikke modtog.

I forhold 2 a og 2 b har T1 og T bestridt opgørelserne med henvisning til fakturaer fra underleverandører, som de mener skal lægges til grund. Det er bestridt, at der var ansatte, der blev aflønnet sort som opgjort af SKAT.

SKATS skønsmæssige ansættelser - forhold 1 a, 3 c og 4 b

I forhold 1 a, 3 c og 4 b har de tiltalte T1 og T bestridt den del af beløbene, der er skønsmæssigt ansat.

Det fremgår af SKATS opgørelse til forhold 1 a, afgørelsen af 8. september 2017, at G1s materiale blev gennemgået og afstemt. Det blev konstateret, at bogføringen var fejlbehæftet med lejlighedsvis negativ kassebeholdning, bogført bankkonto der ikke stemte med bankkontoudtog, bogførte betalinger betalt af andre, større indbetalinger til bankkontoen, der var modposteret på debitorkontoen, hvorved der fremkom et negativt beløb, og at der var omsætning, der ikke var bogført samt diverse andre mangler. Der blev videre konstateret flere salgsfakturaer med samme fakturanummer, hvoraf kun en var bogført. På den baggrund vurderede SKAT, at bogføringsgrundlaget ikke var retvisende, hvilket retten er enig i.

Det fremgår videre, at SKAT efter gennemgang af købs- og salgsbilag konstaterede store mængder varer, der ikke var solgt, uden at der var grundlag for at fastslå en tilsvarende lageropbygning.

Med udgangspunkt i G1s egen lageroptælling pr. 30. september 2014, der blev lagt til grund som retvisende, samt G1s ikke bogførte salg, som anført ovenfor, skønnede SKAT G1s yderligere omsætning med udgangspunkt i varekøb, varesalg samt lagerlisten pr. 30. september 2014. Det yderligere salg blev skønnet ud fra G1s billigste salgspriser til kunder i Danmark.

Retten er på den anførte baggrund enig i SKATS bogføring af den negative debitorsaldo som et yderligere salg og i opgørelsen af et yderligere salg på baggrund af det betydelige misforhold mellem varekøb, varesalg, lagerbeholdning og lagerlisten pr. 30. september 2014.

T1 og Ts indsigelser mod den del af beløbet i forhold 1 a, der er skønsmæssigt fastsat, afvises derfor, og de i anklageskriftets forhold 1 a anførte beløb, er bevist og lægges til grund.

Det fremgår af SKATS opgørelse til forhold 3 c og 4 b, afgørelsen af 12. januar 2018, at G1s ølafgift ud fra købsfakturaer blev opgjort til 4.426.778 kr. og emballageafgift til 922.427 kr.

Det fremgik af bankkontoen, at der var betalt beløb til leverandøren, G7, der oversteg de konstaterede købsfakturaer.

Der er ingen oplysninger om baggrunden for den konstaterede difference mellem de konstaterede fakturaer og de yderligere betalinger til G7, og retten er på den baggrund enig med SKAT i, at differencen er udtryk for et yderligere varekøb, ligesom retten er enig i SKATS skøn over, hvad der blev købt, hvilket skøn er udøvet med baggrund i G1s tidligere køb.

På den baggrund tiltræder retten, at der er skønnet en yderligere ølafgift i 2015 på 315.455 kr. og en yderligere emballageafgift på 63.958 kr., hvilke yderligere afgifter er bevist.

T1 og Ts indsigelser mod den del af beløbene i forhold 3 c og 4 b, der er skønsmæssigt fastsat, afvises derfor, og de i anklageskriftets forhold 3 c og 4 b anførte beløb er bevist og lægges til grund.

Udførsler til Y8-land - G9

I forhold 1 b, 3 a, 3 b, 3 c, 4 a og 4 b har de tiltalte T1 og T bestridt opgørelserne med henvisning til, at der i 2014 og 2015 blev solgt drikkevarer til G9 i Y8-land. For 2014 og 2015 er der anmodet om afgiftsgodtgørelse, og for 2015 er det gjort gældende, at salget til Y8-land for 15.706.273 kr. ikke skal indgå i momsgrundlaget.

Det fremgår af SKATS afgørelse af 12. januar 2018 vedrørende ølafgift, emballageafgift og moms for 2015, forhold 3 c og 4 b, at G1s afgiftsgrundlag blev gennemgået og korrigeret, jf. bemærkningerne ovenfor til de skønsmæssige ansættelser, der indgår i opgørelserne for 2015. Som anført er retten enig i opgørelserne af afgiftsgrundlaget.

Det fremgår videre, at SKAT afviste påståede udførsler til Y8-land til G9, der var bogført som EU salg for 15.643.465 kr. Beløbet er af SKAT opgjort til 15.706.273 kr., og SKAT afviste udførslerne til Y8-land som fiktive.

Retten er enig i SKATS vurdering heraf.

Efter bevisførelsen kan det om G9 lægges til grund, at selskabet havde hjemsted i en lejlighed i en beboelsesejendom i Y22-by. Der er ikke fremkommet konkrete oplysninger om lagerfaciliteter. G9 var ikke registreret hos de Y8-landske myndigheder vedrørende punktafgifter, og det har ikke været muligt for de Y8-landske myndigheder at få kontakt til nogen i personkredsen omkring selskabet. G9 gik konkurs i juni 2015, og der er ikke foretaget nogen betalinger fra selskabets konto til G1.

Flere i personkredsen omkring G9 har tidligere været i Danmark og er truffet i forbindelse med tiltalte T1, der ved anholdelsen den 19. april 2017 var i besiddelse af et brev af 27. marts 2014 fra de Y8-landske selskabsmyndigheder til G9, uden at han er fremkommet med en troværdig forklaring på, hvorfor han var i besiddelse af brevet. Brevet af 27. marts 2014 var stilet til MR, der var stifter og bestyrelsesmedlem i selskabet, og som tidligere har boet hos tiltalte T1.

Det fremgår videre, at en del af de påståede varesalg og udførsler til G9 i Y8-land er betalt fra en dansk bankkonto tilhørende G11 ApS, uden at der er konstateret overførsler fra G9 til G11 ApS.

T1 og Ts forklaringer om salg til G9, der ifølge dem afhentede varerne i lastbiler hos G1, modsiges af T2s forklaring. Ifølge ham kom der alene en Y8-landsk indregistreret varebil og hentede varer, men bilen kom i intervaller, så den ikke kunne være nået til Y8-land og læsse af og tilbage igen.

Ved anholdelsen den 19. april 2017 blev der endvidere hos T fundet fortrykte afhentningsblanketter til brug for samhandlen med G9, hvor der var kopieret et pas.

T1s vidne, MR, der har afgivet forklaring via Skype angiveligt fra Y21-land, har forklaret, at G9 har været hans selskab, at han købte drikkevarer svarende til en fyldt lastbil 60-70 gange hos G1, at han selv stod for at hente varerne, at det var en NY, der var revisor, der skaffede lastbiler, at han kørte varerne til et ikke nærmere præciseret lager omkring Y22-by, at han betalte for varerne kontant til KB, der havde et firma, der derefter overførte pengene til G1, og at han forsøgte at sælge varerne i Y8-land, hvilket ikke lykkedes, hvorefter han solgte varerne i Y23-land til en kunde, han ikke husker, hvem var.

Efter vidnet MRs forklaring har T2 supplerende forklaret, at han kender vidnet fra landsbyen i Y21-land, og at vidnet tidligere har arbejdet som chaufførafløser hos G1.

På denne baggrund er der intet grundlag for at antage, at G1 solgte varer til G9 i Y8-land eller på anden måde udførte varer til Y8-land som påstået. Retten lægger som SKAT til grund, at drikkevarerne er solgt i Danmark, og at faktureringen til G9 i Y8-land var fiktiv og for at undgå dansk moms og for at opnå afgiftsgodtgørelse.

De tiltalte T1 og Ts forklaringer om udførslerne til G9 afvises således som utroværdige, og vidnet MRs forklaring afvises ligeledes som utroværdig og konstrueret. Det er herunder tillagt vægt, at der er en række uoverensstemmelser mellem T1s og MRs forklaring blandt andet om opstarten af samarbejdet, betalinger og omfang.

Retten er herefter enig med SKAT i, at der ikke kan indrømmes afgiftsgodtgørelse som følge af de af G1 påståede udførsler af drikkevarer til G9 i Y8-land, og salget indgår i moms- og afgiftsgrundlaget.

Leverancer fra SU

I forhold 1 c, 1 d, 3 d, 3 e, 4 c og 4 d har de tiltalte T1 og T bestridt opgørelserne delvis, med henvisning til at G1 ikke modtog alle de leverancer, der fremgår af listen fra SU.

T1 har forklaret, at det er rigtigt, at der i et vist omfang blev købt drikkevarer hos SUs selskab, G12, og at det frem til marts 2017 var for maksimalt 5-6 mio. kr.

SKAT har fra de Y16-landsk myndigheder modtaget en liste, der blev beslaglagt hos SU med detaljerede oplysninger om køb og salg. På listen fremgår der for 2016 i alt 118 handler med "T1" og for 2017 i alt 111.

SU har som vidne forklaret, at han har udarbejdet den nævnte liste over handler. SU har videre forklaret, at når der står "T1", var det udtryk for salg til Danmark til 4 - 5 firmaer, hvoraf G1 og G10 var hovedkunderne, ligesom der i mindre omfang blev solgt til G13 og G3.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at uanset om SU mener at have handlet med G1, G10 ApS, G13 eller G3, var det reelt G1, der blev handlet med, og det var berettiget, at SKAT inddragede handlerne i opgørelserne vedrørende G1.

Retten har herved lagt vægt på, at der ved ransagningen den 19. april 2017 hos G1 blev fundet en faktura af 15. april 2017 fra G12 til G10 ApS, ligesom der på G1s computer blev fundet et dokument om overdragelse af 50 % af G10 ApS til ME. PM, der var registreret som direktør for G10 ApS, har videre forklaret, at G10 ApS "kom i hans navn", da T1 manglede et selskab, at T1 fik kopi af hans legitimation og mod månedlige betalinger til PM rådede over selskabet.

Retten har videre lagt vægt på, at G3 var tiltalte Ts selskab, der sammenblandede indkøbte varer med G1s varer som fastslået ovenfor.

T var endvidere i besiddelse af legitimation vedrørende den registrerede direktør for G13, der er fra Y21-land, ligesom G13 i en periode havde adresse samme sted som G3.

Retten lægger således til grund, at alle de af SU registrerede handler med anførelse af "T1" reelt vedrører G1, som både T1 og T var involveret i.

Dette støttes endvidere af betalingstransaktioner mellem G1 og G10 ApS og betalinger fra G10 ApS til G12, hvorefter retten lægger til grund, at G10 ApS som fastslået af SKAT reelt var en betalingsplatform for at kanalisere betalinger fra G1 til G12.

Handlerne på SUs liste stemmer endvidere med betalingsoplysninger og NS' forklaring om, at de chauffører, der hentede de varer, SU havde bestilt, og som blev faktureret til G14 i Y23-land, ofte fortalte, at varerne skulle til Y25-by, ligesom transporterne kørte nordpå mod Danmark og ikke østpå mod Y23-land.

Retten er således enig med SKAT i, at de handler, der fremgår af SUs liste alle vedrører G1, og at varerne blev leveret i Danmark hos G1.

Retten afviser herefter T1 og Ts uspecificerede indsigelse om, at G1 ikke modtog alle leverancerne.

Konklusion vedrørende G1s handel med drikkevarer.

Retten finder det herefter bevist, at T1 og T handlede med drikkevarer i G1 i det af SKAT opgjorte omfang.

Som tidligere fastslået lægger retten SKATS opgørelser til grund, og de tiltalte T1 og Ts beløbsmæssige og andre indsigelser har været behandlet ovenfor og afvist.

De tiltalte T1 og T er herefter skyldige som beskrevet i forhold 1 a - d, 3 a - e, 4 a - d og 5 a og 5 b.

Rengøring og andre ydelser forhold 2 a og 2 b

G1 har faktureret rengøring og andre ydelser i 2016 for 14.933.789 kr. og i 2017 for 4.238.648 kr.

SKAT har efter gennemgang af G1s regnskab og bankkonti konstateret, at G1 i 2016 har bogført fakturaerne som omsætning, og hovedparten af fakturaerne for begge år er betalt af de respektive kunder.

T1 har i retten bekræftet, at G1 udlejede mandskab til rengøring og transportopgaver, og at det var ham, der indgik aftaler med kunder og de underleverandører, der skaffede arbejdskraften.

Retten lægger herefter til grund, at G1 havde aktiviteter med udlejning af mandskab til blandt andet rengøring og transportopgaver som faktureret. Som det vil fremgå nedenfor, havde Ts selskab, G3 tilsvarende aktiviteter.

G1 har i 2016 angivet udgifter til en række underleverandører til at udføre de fakturerede rengøringsydelser og andre opgaver med 11.705.012 kr. og i materialet for 2017, der ikke var bogført af G1, er der konstateret fakturaer fra underleverandører for 1.312.160 kr.

SKAT har efter gennemgang af de anførte underleverandører afvist at godkende fakturaerne fra 2016 fra G15 ApS, G16 ApS, G17, G18 ApS, G19 ApS, G20 ApS, G21 ApS, G22 ApS og G10 ApS.

For 2016 har SKAT godkendt fakturaer fra G23 ApS, G24 IVS, G25 ApS og G26 ApS. Fakturaerne fra G26 ApS blev godkendt med den begrundelse, at de fremstod betalt via bankoverførsler.

Efter bevisførelsen om de selskaber, som SKAT afviste at godkende fakturaer fra, som dokumentation for de af G1 anførte udgifter til underleverandører, er retten enig med SKAT i, at der ikke er anledning til at godkende fakturaerne.

Retten har vedrørende fakturaerne fra G15 ApS lagt vægt på, at selskabet var nægtet momsregistrering, og at ingen af fakturabeløbene fremstår betalt fra G1s bankkonto til selskabet. Der er videre lagt vægt på, at der ikke er nærmere oplysninger om det påståede samarbejde med G1, samt de af SKAT beskrevne mangler ved fakturaerne, der fremstår ens og uden fakturanummer.

Retten har vedrørende fakturaerne fra G16 ApS lagt vægt på, at selskabet ikke havde angivet moms, A-skat eller AM-bidrag, og at ingen af fakturabeløbene fremstår betalt fra G1s bankkonto til selskabet. Der er videre lagt vægt på, at der ikke er nærmere oplysninger om det påståede samarbejde med G1, samt de af SKAT beskrevne mangler ved fakturaerne, der ikke stemmer med oplysningerne fra fakturasystemet System-1.

Retten har vedrørende fakturaerne fra G17 lagt vægt på, at ingen af fakturabeløbene fremstår betalt fra G1s bankkonto til selskabet. Der er videre lagt vægt på, at der ikke er nærmere oplysninger om det påståede samarbejde med G1, samt de af SKAT beskrevne mangler ved fakturaerne, og SA' forklaring for retten om, at han ikke kender noget til firmaet, der har været registreret til ham.

Retten har vedrørende fakturaerne fra G18 ApS lagt vægt på, at ingen af fakturabeløbene fremstår betalt fra G1s bankkonto til selskabet. Der er videre lagt vægt på, at der ikke er nærmere oplysninger om det påståede samarbejde med G1, samt de af SKAT beskrevne mangler ved fakturaerne, og SMs forklaring for retten om, at han ikke kender noget til firmaet, der har været registreret til ham.

Retten har vedrørende fakturaerne fra G19 ApS lagt vægt på, at ingen af fakturabeløbene fremstår betalt fra G1s bankkonto til selskabet. Der er videre lagt vægt på, at der ikke er nærmere oplysninger om det påståede samarbejde med G1, samt de af SKAT beskrevne mangler ved fakturaerne, og SKATS oplysninger om at stifteren og den tidligere direktør har forklaret ikke at kende noget til selskabet.

Retten har vedrørende fakturaerne fra G20 ApS lagt vægt på, at ingen af fakturabeløbene fremstår betalt fra G1s bankkonto til selskabet. Der er videre lagt vægt på, at der ikke er nærmere oplysninger om det påståede samarbejde med G1, samt de af SKAT beskrevne mangler ved fakturaerne, og SKATS oplysninger om at stifteren og den tidligere direktør har forklaret ikke at kende noget til selskabet.

Retten har vedrørende fakturaerne fra G21 ApS lagt vægt på, at ingen af fakturabeløbene fremstår betalt fra G1s bankkonto til selskabet. Der er videre lagt vægt på, at indehaveren af selskabet, SJ, har forklaret, at fakturaerne ikke er udstedt af hans selskab, at han ikke kender til G1, og at hans fakturaer ser helt anderledes ud.

Retten har vedrørende fakturaerne fra G22 ApS lagt vægt på, at ingen af fakturabeløbene fremstår betalt fra G1s bankkonto til selskabet. Der er videre lagt vægt på, at der ikke er nærmere oplysninger om det påståede samarbejde med G1, samt de af SKAT beskrevne mangler ved fakturaerne. Det er endvidere tillagt vægt, at selskabet ejes af T, og at selskabet aldrig angav moms.

Retten har vedrørende fakturaerne fra G10 ApS lagt vægt på, at selskabet som fastslået ovenfor, blev anvendt til at kanalisere betalinger fra G1 til G12, samt at G10 ApS blev kontrolleret af i hvert fald T1. Det er vedrørende de heromhandlede fakturaer videre tillagt vægt, at der ikke er sammenhæng mellem fakturaerne og overførslerne fra G1, men at der efter en overførsel fra G1 til G10 ApS umiddelbart efter blev overført beløb fra G10 ApS til G12.

Vedrørende afvisningen af fakturaerne fra 2017 fra G26 ApS har retten lagt vægt på, at ingen af fakturabeløbene fremstår betalt fra G1s bankkonto til selskabet. Det er videre tillagt vægt, at der ikke er nærmere oplysninger om det påståede samarbejde med G1, samt at fakturaerne er mangelfulde.

Retten er således enig i SKATS afvisning af fakturaer fra G1s påståede underleverandører, herunder SKATS vurdering af, at fakturaerne fra de her nævnte firmaer er fiktive.

Det fremgår af oplysningerne om det registrerede antal medarbejdere i G1, der er bekræftet under hovedforhandlingen, at T1, T, T2 og chaufføren SO arbejdede i firmaet. Dette bekræftes af forklaringerne fra de politividner, der har foretaget observationer mod G1.

Retten er herefter enig med SKAT i vurderingen af, at G1s ansatte ikke kan have udført det arbejde med rengøring og transportydelser, som G1 fakturerede i 2016 og 2017.

Retten er videre enig i, at det må lægges til grund, at G1 fik arbejdet udført af andre medarbejdere uden at afregne A-Skat og arbejdsmarkedsbidrag, og at udgiften hertil i 2016 kan opgøres på baggrund af de underkendte fakturaer.

Retten er videre enig med SKAT i, at der er et sådan misforhold mellem G1s bruttoavance for de omhandlede ydelser i 2016 og 2017, at udgiften til fremmed arbejdskraft for 2017 må skønnes som sket af SKAT, herunder da G1 ikke havde udarbejdet bogføring for 2017. Retten tiltræder herefter ligeledes SKATS beregning af G1s udgifter til medarbejdere i 2017.

Retten finder det herefter bevist, at T1 og T er skyldige som beskrevet i forhold 2 a og 2 b.

Vedrørende T bemærkes det, at han som fastslået ovenfor var involveret i G1 som T1s højre hånd. Der er ikke grundlag for at antage, at han ikke også var involveret i aktiviteterne med udlejning af arbejdskraft. Det er forklaret, at T blandt andet stod for papirarbejde og faktureringer. Det er herunder tillagt vægt, at der er foregået tilsvarende aktiviteter i hans selskab, G3.

Forhold 6 a - 9 - T1 og T

Personkredsen i G3

G3 blev den 1. september 2015 stiftet af T, der frem til den 21. februar 2016 var registreret som direktør i selskabet.

T har forklaret, at G3 var hans selskab.

T1 har forklaret, at han ikke var involveret i G3 på anden måde end gennem samhandel mellem G1 og G3.

Ved ransagningen hjemme hos T1 i forbindelse med anholdelsen den 19. april 2017, blev der fundet håndskrevne papirer med en række posteringer, hvor G1, G3 og blandt andre firmaet G27 nævnes. Retten lægger til grund, at papirerne udgør en form for regnskab vedrørende blandt andet G3.

Ved ransagningen den 19. april 2017 af den bil, som T1 ifølge politirapporterne bekræftede at anvende, blev der fundet faktura af 21. december 2016 stilet til G3 fra R1 med forsikringsoplysninger.

Ved ransagningen hos G1 blev der på G1s PC fundet oplysninger vedrørende G3 herunder mails fra september 2016 fra G7 stilet til T og mails fra juli og august 2016 fra G28 ved NH omhandlende G3' leasingaftaler og restance.

Disse fund indikerer, at T1 var involveret i driften af G3 på samme måde som T var involveret i driften af G1, herunder da firmaerne begge handlede med drikkevarer og var involveret i udlejning af arbejdskraft.

Dette støttes endvidere af vidneforklaringer fra NS, der arbejdede i G7. Ifølge ham blev G1 ændret til G3, og således som han havde forstået det, var det både T1 og T, der havde G3.

T1s involvering i G3 støttes endvidere af, at han havde kautioneret for G3' leasingaftaler med G28.

Det bemærkes endvidere, at T har forklaret om kontakt til PM fra G10 ApS, og at G3 lejede arbejdskraft fra dette firma. Som fastslået ovenfor vedrørende G1, var G10 ApS et selskab, der blev anvendt af G1 til kanalisering af betalinger til SU. G3' kontakter til og påståede samhandel med G10 ApS bekræfter således ligeledes sammenblandingen mellem G1 og G3, og at T1 var involveret i G3.

Det fremgår af forklaringen fra G1s chauffør, SO, at han hentede varer, der på fragtbrevene var stilet til G3, og at varerne blev læsset af på G1s lager. Det fremgår af T2s forklaring, at der ikke blev skelnet mellem de varer, der var stilet til G3 og G1, og at alle varerne blev stillet samme sted.

På den baggrund lægger retten til grund, at T1 var involveret i driften af G3 på lige fod med T.

G3' administration og forretningsmodel

Efter bevisførelsen og SKATS omfattende gennemgang af G3' og andre virksomheders bankkonti, SKATS indhentelse og gennemgang af fakturaer fra andre virksomheder samt SKATS gennemgang af G3' regnskabsmateriale, er der konstateret omfattende handel med punktafgiftspligtige drikkevarer, selvom selskabet ikke var registreret med øl- og emballageafgift og alvorlige afvigelser i G3' indberetninger i forhold til de faktiske og af SKAT opgjorte forhold.

De konstaterede forhold sammenholdt med omfattende kontanthandel, de mangelfulde indberetninger af moms og de manglende indberetninger af punktafgifter er af et sådant omfang og karakter, at der ikke er tvivl om, at det var for at unddrage det offentlige moms og punktafgifter.

G3' forretningsmodel var således - ligesom G1s - baseret på moms- og punktafgiftsunddragelse.

Personkredsens ansvar

T og T1s administration og drift af G3 medfører herefter, at de begge bliver strafferetligt ansvarlige for forholdene i G3.

Overdragelse til NM i 2016

T har forklaret, at han i februar 2016 overdrog en del af G3 til NM, som han havde mødt gennem nogle bekendte, og at han senere i 2016 - formentlig i maj - overdrog resten af selskabet til hende.

T har bekræftet, at han har set NMs nøglekort til hendes NemID og hendes pas samt, at han måske fik en kopi af begge dokumenter.

Det fremgår, at der ved ransagning hjemme hos T i forbindelse med anholdelsen den 19. april 2017 blev fundet et nøglekort med påført kode tilhørende NM samt kopi af hendes sygesikringsbevis.

T har videre forklaret, at det var ham, der fik NM registreret i G3, men at det var efter aftale med hende, ligesom han senere registrerede NL som direktør, hvilket også var efter aftale.

Han har videre bekræftet, at han var i besiddelse af NLs NemID med kode og kopi af hendes pas.

NM, der er født og opvokset i Y21-land, har forklaret i retten, at hun siden 2012 har været i Danmark af flere omgange, hvor hun har haft manuelt arbejde med blandt andet rengøring. Hun har videre forklaret, at hun har arbejdet for T1, hvor hun mødte sin nuværende mand, T2. Om sit NemID og nøglekort har hun forklaret, at T hjalp hende med at få det udstedt fra Y11-by Kommune, hvorefter T beholdt det, der blev udleveret.

NM har afvist, at hun har købt en del af G3 eller accepteret at indtræde som direktør. Hun har afvist, at hun har været involveret i, at hun blev registreret som direktør i selskabet.

Det er rettens vurdering, at NM, der ikke taler dansk eller har nogen erfaring med eller forståelse for danske selskabsforhold, har afgivet en troværdig forklaring, og retten lægger til grund, at hun ikke har erhvervet nogen del af G3, og at hun ikke har accepteret at indtræde i selskabet som direktør.

Retten lægger til grund, at det var T, der ved hjælp af hendes NemID og nøglekort, som han havde fået udleveret, registrerede NM som direktør og medejer af selskabet for at undgå ansvar for selskabets forhold.

Retten lægger tilsvarende til grund, at det var T, der efterfølgende registrerede NL som direktør ved hjælp af hendes NemID ligeledes for at undgå ansvaret for selskabets forhold.

Retten lægger herefter til grund, at det også efter februar 2016 var T og T1, der kontrollerede G3.

T og T1s fortsatte involvering i G3 også efter den påståede overdragelse til NM og den senere indsættelse af NL som direktør, støttes endvidere af fund ved ransagningerne den 19. april 2017, hvor der på G1s computer blev fundet mails fra juli og august 2016 med G28 vedrørende G3 og mail fra september 2016 vedrørende G3 fra G7. Hos T1 blev der som tidligere nævnt fundet en faktura og forsikringspapirer fra september 2016 vedrørende G3, og hos T blev der fundet blandt andet et brev fra F1-bank fra juli 2016 vedrørende G3.

Det af T anførte om salg af G3 og indsættelse af andre direktører tilsidesættes herefter som utroværdigt.

Dette støttes endvidere af, at T i hele perioden havde fuldmagt til selskabets bankkonto, og at selskabet frem til juni 2016 var registreret på hans privatadresse

Beløbsangivelserne i tiltalen og SKATS opgørelser

De beløb, der fremgår af de enkelte forhold, er med enkelte mindre korrektioner opgjort af SKAT i afgørelser af henholdsvis 1. juni 2016, 22. september 2017 og 5. februar 2018. Opgørelserne har været gennemgået og dokumenteret for retten.

Under bevisførelsen har T1 og T ikke haft beløbsmæssige indsigelser til forhold 6 a - c, forhold 7 a, forhold 8 a og 9.

Under proceduren er der fremkommet indsigelser vedrørende forhold 7a.

Efter bevisførelsen er retten enig i den del af SKATS opgørelser, der ikke er bestridt af T1 og T, og beløbene, idet omfang de er indarbejdet i anklageskriftet, lægges til grund af retten.

Retten har herved lagt vægt på, at beløbene er fremkommet efter SKATS omfattende og detaljerede gennemgang af G3' og andre virksomheders bankkonti samt SKATS indhentelse og gennemgang af fakturaer fra andre virksomheder.

Retten har videre lagt vægt på, at SKATS opgørelser er beregnet uden tillæg af avance, på trods af Ts forklaring om, at der var en avance, hvorved der er indrømmet de tiltalte en skønsmargin.

For så vidt angår SKATS oplysning om, at der ikke var angivet moms eller punktafgifter, lægger retten dette til grund. Retten lægger videre til grund, at G3 var foreløbig ansat vedrørende moms som beskrevet i forhold 6 a - c, da G3 ikke selv havde indberettet moms. T1s udsagn om en enkelt ikke nærmere specificeret momsindberetning afvises som udokumenteret.

De tiltalte T1 og Ts beløbsmæssige indsigelser

T og T1 har under bevisførelsen bestridt opgørelsen for så vidt angår forhold 7 b og endvidere vedrørende forhold 7 a. Det er bestridt, at der var ansatte, der blev aflønnet sort som opgjort af SKAT.

Forhold 7 a

SKAT har i afgørelsen af 1. juni 2016 opgjort kontante hævninger i G3 i 2015 til 236.000 kr. SKAT har lagt til grund, at der har været tale om vederlag, hvorfor der af beløbet er beregnet AM-bidrag og A-Skat.

Under bevisførelsen er der ikke fremkommet oplysninger om, at de kontante hævninger skulle vedrøre andet end vederlag, hvoraf der skulle have været indeholdt AM-bidrag og A-skat.

Retten finder det herefter bevist, at T og T1 er skyldige i forhold 7 a.

Forhold 7 b

T har forklaret, at selskabets formål var at udleje arbejdskraft, der blev lejet hos andre virksomheder, og salg af drikkevarer.

SKAT har ud fra oplysninger på G3' bankkonto og indhentede fakturaer fra G3' kunder opgjort selskabets salg af tjenesteydelser som kørsel og rengøring til 12.352.423 kr. inklusive moms eller 9.881.938 kr. eksklusive moms.

Efter Ts forklaring sammenholdt med de af G3' udstedte og af kunderne betalte fakturaer, finder retten det bevist, at G3 solgte tjenesteydelser som opgjort af SKAT.

Der er ingen oplysninger om ansatte i G3 i den omhandlede periode, og der er ikke godtgjort indleje af og betaling for arbejdskraft fra andre virksomheder. Herefter, og sammenholdt med selskabets omfattende kontante økonomi, er retten enig i SKATS vurdering af, at det af G3 fakturerede arbejde er udført af sort arbejdskraft uden indeholdelse af AM-bidrag og A-skat.

Skat har ved beregningen af AM-bidrag og A-Skat lagt til grund, at den fulde omsætning eksklusive moms er anvendt til betaling af sort arbejdskraft. Retten kan ikke tiltræde denne vurdering.

Det fremgår af forhold 2 a og 2 b vedrørende G1, at der som fastslået ovenfor blev begået samme kriminalitet i G1, men hvor der var en bruttoavance omkring 26 %.

Retten lægger herefter til grund, at skønsmæssigt 75 % procent af omsætningen eksklusive moms er anvendt til betaling af sort arbejdskraft eller 7.411.453,50 kr., hvortil skal tillægges de kontante hævninger i 2016 på 392.045 kr., som retten er enig i må lægges til grund blev anvendt til betaling af sort arbejdskraft.

Beregningsgrundlaget for AM- bidrag udgør herefter 7.803.498,50 kr. eller 624.279,88 kr. i AM bidrag. Grundlaget for beregning af A-Skat er herefter 7.179.218,62 kr., hvoraf 55 % A-skat udgør 3.948.570,24 kr., hvilke beløb der således sker domfældelse for i forhold 7 b.

G4 ApS tidligere G5 ApS

Forhold 10 - 13 - T1 og T2

Personkredsen bag selskabet

G5 ApS blev stiftet den 13. november 2013 af T2, der blev indsat som direktør, hvilket han var registreret som frem til den 1. maj 2015. Selskabet var tilmeldt på en adresse i Y12-bopæl på Y13-by, men der er ikke oplysninger om, hvilke personer der var tilmeldt eller havde adgang til adressen.

T1 har forklaret, at G5 ApS var T2s selskab, og at han hjalp T2 med at stifte selskabet i 2013 i forbindelse med, at T2 købte et pizzeria af ham. T1 har videre forklaret, at T2 derefter overtog G5, men at T2 ikke overtog det helt, da han ville sikre sig, at T2 kunne opretholde opsætningen, hvilket viste sig ikke at være tilfældet, hvorefter han fik forretningen tilbage og solgte den videre til en anden.

T2 har forklaret, at han er fra Y21-land og kom til Danmark for 8-10 år siden, hvor han begyndte at arbejde for T1, som han også boede hos. T2 har videre forklaret, at G5 ApS blev oprettet i hans navn, at han underskrev et papir om det, men at han ikke fungeret som direktør for eller været involveret i selskabet. Han har uddybende forklaret, at T1 fortalte ham, at der ikke ville ske noget ved, at G5 ApS var stiftet i hans navn, og at T1 var i besiddelse af hans personnummer, sygesikringsbevis, NemID mv.

T2 har endvidere i retten forklaret, at T hjalp ham med at oprette en konto i F2-bank, som han imidlertid ikke fik hævekort eller adgang til, idet T beholdt hævekortet og oplysningerne om kontoen.

T2s bankkonto blev efterfølgende anvendt af G4 ApS tidligere G5 ApS. T2 har afvist at have foretaget eller kende til transaktionerne på kontoen.

Det fremgår videre om T2, at han i 2014 begyndte at arbejde for G1, hvor han blev aflønnet sort, og at han var lagermand. Der er ingen oplysninger, der peger på, at han har haft andre funktioner end lagerarbejde, hvor han i et vist omfang modtog kontant betaling, som han videregav til T1 og T.

T2s bror, MI, har forklaret, at han er fra Y21-land og kom til Danmark for omkring 8 år siden, hvor han efter nogle måneder fik arbejde og boede hos T1. MI har videre forklaret, at T hjalp ham med at få et sygesikringsbevis og oprette en bankkonto hos F2-bank, hvilken konto han ikke selv har anvendt. Han har videre forklaret, at han i 2013 ikke vidste, hvad et NemID var. MI har endvidere forklaret, at han ikke har hørt noget om, at hans bror, T2, skulle have overtaget G5 Pizza eller have haft sit eget selskab.

MIs bankkonto blev efterfølgende anvendt af G4 ApS tidligere G5 ApS. MI har afvist at kende til transaktionerne på kontoen og til den mail, der blev sendt til SKAT den 7. juli 2015.

Det fremgår af oplysningerne fra ransagningen hos T, at der blev fundet et brev dateret den 12. november 2013 fra advokat OK til T2 om stiftelse af G5 ApS herunder om selskabskapitalen på 80.000 kr.

Retten lægger herefter til grund, at T2 blev anvendt som stråmand i G4 ApS tidligere G5 ApS af i hvert fald T1. Det bemærkes, at der ikke er rejst tiltale mod T i disse forhold.

Retten lægger til grund, at det var T1, der anvendte selskabet G4 ApS tidligere G5 ApS til at købe drikkevarer til G1 og derved sløre omfanget af indkøbene, da en del af leverancerne til G1 er betalt fra de konti, G4 ApS anvendte, men hvor leverancerne blev faktureret og leveret til G1.

G4 ApS har således været anvendt til fuldstændig samme type virksomhed og kriminalitet som G1 og G3, og T1 og T, der som fastslået ovenfor samarbejdede vedrørende G1 og G3, har været i besiddelse af T2 og MIs personlige oplysninger og bankoplysninger.

Retten finder det herefter bevist, at i hvert fald T1 står bag transaktionerne gennem G4 ApS, og T1 er strafferetligt ansvarlig for virksomhedens forhold.

Vedrørende T2 finder retten ikke, at han kan gøres strafferetligt ansvarlig for forholdene i G4 ApS tidligere G5 ApS.

Selvom T2 var klar over, at han lagde navn til et selskab, som han lod i hvert fald T1 råde over, og selvom han arbejdede sort for blandt andre ham, har T2 haft en så underordnet funktion som lagerarbejder, at der ikke er grundlag for at antage, at han har været klar over, hvad der foregik. Det er herunder tillagt vægt, at han alene havde været kort tid i Danmark, da selskabet blev stiftet, og at han var i et afhængighedsforhold til T1.

Således som anklageskriftets forhold 10 - 13 er formuleret, og da spørgsmålet om grov uagtsomhed ikke har været gjort gældende, har retten ikke haft anledning til at overveje, om der er grundlag for domfældelse af T2 for grov uagtsomhed.

T2 frifindes herefter i forhold 10 - 13.

G4 ApS tidligere G5 ApS' administration og forretningsmodel

Efter bevisførelsen og SKATS omfattende gennemgang af G4 ApS' og andre virksomheders og personers bankkonti samt SKATS indhentelse og gennemgang af fakturaer fra andre virksomheder er der konstateret omfattende handel med punktafgiftspligtige drikkevarer, selvom selskabet ikke var registreret med øl- og emballageafgift og alvorlige afvigelser i selskabets momsindberetninger i forhold til de faktiske og af SKAT opgjorte forhold.

De konstaterede forhold sammenholdt med indsættelsen af T2 som stråmand i selskabet medfører, at der ikke er tvivl om, at T1 anvendte selskabet for at unddrage det offentlige moms og punktafgifter.

Aktiviteterne i G4 ApS var således alene med henblik på moms- og punktafgiftsunddragelse.

Beløbsangivelserne i tiltalen og SKATS opgørelser

De beløb, der fremgår af de enkelte forhold, er med enkelte mindre korrektioner opgjort af SKAT i afgørelse af 13. juni 2016.

Opgørelserne har været gennemgået og dokumenteret for retten. I den forbindelse har T1 haft lejlighed til at kommentere de beløbsmæssige opgørelser, som han ikke har haft bemærkninger til.

Efter bevisførelsen er retten enig i SKATS opgørelser, der fremgår af afgørelsen af 13. juni 2016, og beløbene, idet omfang de er indarbejdet i anklageskriftet, lægges til grund af retten.

Retten har herved lagt vægt på, at beløbene er fremkommet efter SKATS omfattende og detaljerede gennemgang af de bankkonti, der blev anvendt af G4 ApS tidligere G5 ApS og andre virksomheder og personers konti samt SKATS indhentelse og gennemgang af fakturaer fra andre virksomheder.

Forhold 14 - T1

Efter bevisførelsen om forhold 14 lægger retten til grund, at SKAT er nået frem til, at T1 ikke har selvangivet sin indkomst korrekt, idet SKAT mener, at han har undladt at selvangive en indkomst på 1.075.457 kr., der vedrører varer leveret til G1, men som blev betalt fra T2 og MIs respektive konti. Da G1 var en personlig drevet virksomhed har dette ført til en forhøjelse af T1s skattepligtige indkomst.

Retten er enig i, at der er leveret varer til T1s personligt ejede virksomhed, G1, gennem G4 ApS og betalt over de konti, dette selskab anvendte.

Retten mener ikke, at dette strafferetligt kan begrunde en skatteunddragelse som beskrevet i forhold 14.

Retten har herved lagt vægt på, at de konti, hvorfra varerne blev betalt, blev anvendt af T1 til driften af G4 ApS og derved indgår i forholdene vedrørende G4 ApS, ligesom der i forholdene vedrørende G1 er taget højde for de omhandlede leverancer.

Retten finder derfor ikke, at forhold 14 kan udskilles til en særskilt skatteunddragelse, og T1 frifindes i dette forhold.

Forhold 16 og 17 - T2

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at T2 i de omhandlede indkomstår modtog sin løn fra G1 kontant, og der er ikke dokumenteret nogen lønsedler. T2 har ikke haft nogen grund til at tro, at indtægterne blev opgivet til SKAT af G1, og han har heller ikke selv angivet disse.

Retten finder det herefter bevist, at T2 er skyldig som beskrevet i forhold 16 og 17.

Forhold 18 - T

T har ikke haft beløbsmæssige indsigelser til det af SKAT opgjorte beløb. Der er ikke fremkommet nogen forklaring på, hvorfor indkomsten ikke blev selvangivet.

Retten finder det herefter bevist, at T er skyldig som beskrevet i forhold 18.

G6 ApS

Forhold 19 - 24 - T5, T4, T3 og T1

Personkredsen i G6 ApS

T4, T5 og T3 har samstemmende forklaret, at T3 var med til at stifte G6 ApS for at hjælpe sin samlever T4, der havde gæld til det offentlige, og at hun ikke var involveret i selskabets aktiviteter, selvom hun var registreret som direktør frem til august 2018. T4 og T5 har begge forklaret, at det var dem, der kontrollerede og drev G6 ApS, også i den periode hvor T3 var registreret som direktør.

Retten lægger herefter til grund, at det var T4 og T5, der kontrollerede og drev G6 ApS, og at T3 alene var med til at stifte selskabet og blev indsat som direktør for at hjælpe T4 og T5 i gang med at drive virksomhed i et anpartsselskab.

G6 ApS' samhandel med "T1"

T4 og T5 har forklaret, at de fik kontakt til en, der kaldte sig T1, der er identisk med T1, med hvem de drøftede og indledte samhandel med vedrørende drikkevarer.

Frem til politiets anholdelsesaktion den 22. august 2018 optrådte T1 som T1 overfor T4 og T5. Dette er bekræftet af T1.

T4 og T5 har om samhandlen med "T1" (T1) forklaret, at G6 ApS købte og afhentede drikkevarer hos G29, som de leverede til T1, (T1), i Y18-by. De fakturerede leverancerne til G30 i Y23-land, der var T1s, (T1s), selskab. Betalingerne til G6 ApS for drikkevarerne kom fra de danske selskaber G31 IVS og G32 IVS.

Om baggrunden for at fakturere leverancerne til det Y23-landske selskab G30, hvorved man undgik at pålægge leverancerne moms og punktafgifter, har T4 og T5 forklaret, at de fik oplyst af T1, (T1), at varerne efter levering i Y18-by ville blive omlæsset og udført til Y23-land.

T1s forklaring om samhandel med G6 ApS må forstås således, at han modtog drikkevarer fra G6 ApS svarende til 8 lastbiler, at G30 var en kunde, han fandt i Y23-land til G6 ApS, at G30 s.r.o. ikke var hans selskab, og at G6 ApS' yderligere leverancer til Y18-by var til en anden person, der hed LA, der handlede med G6 ApS udenom ham.

G6 ApS indkøb af drikkevarer

SKAT har i afgørelsen af 23. november 2018 og i afgørelsens bilag 1 på baggrund af VIES oplysninger og indhentede fakturaer fra G29 opgjort G6 ApS' indkøb af drikkevarer, der blev indført og leveret i Danmark.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at G6 ApS indkøbte og indførte drikkevarer i det af SKAT opgjorte omfang. Retten lægger herved vægt på, at SKATS opgørelser er udarbejdet på grundlag af VIES oplysninger og indhentede købsfakturaer og oplysningerne om betalingerne for leverancerne fra T3s/G6 ApS' bankkonti.

G6 ApS videresalg af drikkevarerne

Retten lægger videre til grund, at drikkevarerne blev solgt og leveret til T1 hovedsagelig i Y18-by, selvom fakturaerne blev udstedt til det Y23-landske selskab G30

Retten lægger herved vægt på T4 og T5s forklaringer om, at de handlede med T1s, (T1s), selskab, samt forklaringerne fra KK og SR, der udførte en del af transporterne, som ifølge dem blev leveret til T1 i Y18-by og i to tilfælde til andre steder, hvor T1 viste vej.

Dette støttes endvidere af vidnet MHs forklaring om, at han fra august 2018 arbejdede for T1 på en adresse i Y18-by med at modtage og sælge drikkevarer, der blev leveret med lastbil fra en partner i Jylland.

T1 var endvidere til stede på leveringsadressen i Y18-by, da politiet slog til den 22. august 2018.

Vurderingen af, at samtlige drikkevarer var til T1, støttes endvidere af betalingerne til G6 ApS. Fra den 12. juni 2018 til den 1. august 2018 blev leverancerne betalt fra en konto tilhørende G32 IVS og fra den 7. august 2018 fra en konto tilhørende G31.

Ved anholdelsen den 22. august 2018 havde T1 i sin telefon et billede af et pas tilhørende JE, der var registreret som ejer af og direktør for G32 IVS, ligesom der i en G33 chat den 4. august 2018 i T1s telefon omtales firmaer herunder "G32".

Ved anholdelsen den 22. august 2018 havde T1 i sin telefon endvidere et foto af en seddel med cpr.nr. på MJ, der var direktør for G31 IVS, ligesom der fremgik en kode, som retten lægger til grund var til MJs NemID. I en G33 chat den 7. august 2018 fundet i T1s telefon blev der modtaget et nøglekort tilhørende MJ. MJ har endvidere forklaret, at han havde udleveret sit NemID og andre oplysninger til T1, der var meget interesseret i G31 IVS.

Drikkevarerne blev således betalt til G6 ApS gennem konti tilhørende G32 IVS og G31 IVS, som det lægges til grund T1 kontrollerede.

Retten finder det herefter bevist, at de omhandlede drikkevarer, og i det af Skat opgjorte omfang, blev leveret til T1 i Y18-by eller på andre af ham anviste steder.

Drikkevarernes bestemmelsessted

Retten lægger videre til grund, at drikkevarerne var til videresalg og blev videresolgt af T1 her i landet uden moms og punktafgifter. Der er ingen oplysninger om udførsler til Y23-land eller andre lande.

Retten lægger til grund, at varerne alene blev faktureret til G30 i Y23-land for at undgå dansk moms og danske punktafgifter. At drikkevarerne blev videresolgt her i landet støttes endvidere af MHs førnævnte forklaring samt, at betalingerne kom fra danske selskaber.

Retten lægger endvidere til grund, at T4 og T5 var klar over, at drikkevarerne var til videresalg i Danmark. Deres forklaringer om, at de troede, at varerne ville blive omlæsset i Y18-by og sendt til Y23-land afvises som utroværdige. Det lægges til grund, at de var klar over, at de indførte og leverede varer i Danmark til videresalg her i landet, uden at de indberettede moms eller havde til hensigt at gøre det, ligesom G6 ApS ikke var registreret til sådanne indførsler af punktafgiftspligtige varer, der heller ikke var anmeldt enkeltvis.

Retten lægger herved vægt på, at der ikke er nogen i oplysninger i sagen, der kan have givet T4 og T5 rimelig anledning til at tro, at varer, der blev leveret fra Y16-land og aflæsset i Y18-by - på trods af fakturering til et Y23-landsk selskab - umiddelbart efter ville blive udført til Y23-land.

Retten lægger endvidere og navnlig vægt på de aflyttede telefonsamtaler den 2. august 2018 mellem T4 og T1, hvor der tales om udvidelse af samarbejdet til også at handle med kød. Det fremgår af samtalerne, at de skal handle med kød på samme måde som med sodavand, at varerne skal sælges til Y23-land for at undgå moms, men at varerne reelt blot sendes til Danmark.

Disse samtaler bekræfter således, at T4 og T5 var klar over, at varerne var til videresalg i Danmark, og at faktureringsmodellen alene var for at sløre dette.

T4s e-mail af 16. august 2018 til T1, (T1), om betalinger og ledsagedokumenter, kan ikke føre til en anden vurdering.

Forhold 19 - 21 - T5, T4 og T3

Efter de ovennævnte bevisvurderinger er T5 og T4 skyldige i forhold 19 - 21.

Vedrørende forhold 19 bemærkes det, at der ikke er noget grundlag for at antage, at de havde til hensigt at indberette moms for 3. kvartal 2018, hvis ikke politiet havde slået til i august 2018.

Som anført ovenfor er det lagt til grund, at de leverede varerne til T1 i Danmark, og at faktureringen til G30 var for at undgå dansk moms og punktafgifter.

Det forhold, at de blev sigtet og anholdt før indberetningsfristen for momsangivelse for 3. kvartal var udløbet, kan således ikke føre til en anden vurdering, og de er skyldige som beskrevet i anklageskriftet herunder til dels forsøg.

T5s og T4s synspunkt om, at der i forhold 19 ikke er taget behørigt hensyn til moms af driftsudgifter kan heller ikke føre til en anden vurdering. Der er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort relevante driftsudgifter afholdt af G6 ApS, og hvis det lægges til grund, at udgifter til levering i Y18-by og andre udgifter er afholdt af et af deres andre selskaber eller betalt på anden måde, er der ikke grundlag for at tage hensyn hertil i opgørelsen af de unddragne beløb.

Vedrørende T3 bemærkes det, at hun stiftede G6 ApS og var registreret som direktør for selskabet frem til den 9. august 2018, selvom det som fastslået ovenfor reelt var T4 og T5, der kontrollerede selskabet.

Selvom hun ikke har foretaget noget for at sikre lovlig drift og relevante indberetninger af moms og afgifter, finder retten under de foreliggende omstændigheder ikke, at der er grundlag for at dømme hende i forhold 19 - 21.

Retten har herved lagt vægt på, at hun stiftede G6 ApS for at hjælpe sin samlever T4, og at der ikke er nogen oplysninger, der tyder på, at hun var klar over eller havde mistanke om, at T4 og T5 anvendte selskabet til de omhandlede moms- og punktafgiftsbedragerier.

Således som anklageskriftets forhold 19 - 21 er formuleret, og da spørgsmålet om grov uagtsomhed ikke har været gjort gældende, har retten ikke haft anledning til at overveje, om der er grundlag for domfældelse af T3 for grov uagtsomhed.

T3 vil herefter være at frifinde.

Forhold 22 - 24 - T1

Som anført i de ovennævnte bevisvurderinger er det bevist, at de omhandlede leverancer af drikkevarer var til T1, og at han videresolgte drikkevarerne her i landet.

Dette støttes endvidere af, at den anvendte fremgangsmåde reelt var en kopi af den model, som SU anvendte ved salg af drikkevarer til G1.

Det er herefter bevist, at T1 er skyldig som beskrevet i forhold 22 - 24.

Sanktioner

T1 straffes med fængsel i 5 år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt. og til dels jf. momslovens § 47, stk. 1, nr. 1, og straffelovens § 21, straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, straffelovens § 289, jf. vin- og ølafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og til dels nr. 2, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt., straffelovens § 289, jf. emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til dels nr. 2, jf. § 7 a, stk. 5, vin- og ølafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt. samt emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 7 a, stk. 5.

Retten har ved udmålingen af straffen vedrørende T1 lagt vægt på arten og karakteren af den betydelige kriminalitet, han nu er dømt for herunder, at han var hovedmanden i forholdene vedrørende G1. Det er videre tillagt vægt, at forholdene er begået over 5 år i forening med andre under anvendelse af andres selskaber og stråmænd, samt de betydelige beløb, der er unddraget det offentlige i moms, punktafgifter og skatter. Som en skærpende omstændighed er det tillagt vægt, at T1 fortsatte sin kriminalitet i 2018, selvom han havde været anholdt og varetægtsfængslet i forbindelse med sagen i april 2017.

T straffes med fængsel i 4 år, jf. jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, straffelovens § 289, jf. vin- og ølafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og til dels nr. 2, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt., straffelovens § 289, jf. emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til dels jf. § 7 a, stk. 5, vin- og ølafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt. samt skattekontrollovens § 82, stk. 1, tidligere § 13, stk. 1.

Retten har ved udmålingen af straffen vedrørende T lagt vægt på arten og karakteren af den betydelige kriminalitet, han nu er dømt for. Det er videre tillagt vægt, at forholdene er begået over en periode på 4 år i forening med andre under anvendelse af andres selskaber og stråmænd, samt de betydelige beløb, der er unddraget det offentlige i moms, punktafgifter og skatter.

T2 skal betale en bøde på 47.000 kr., jf. skattekontrollovens 83, stk. 4, jf. stk. 1, tidligere skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt.

Retten har ved udmålingen af bøden lagt vægt på arten og karakteren af forhold 16 og 17, hvor han er fundet skyldig, samt de unddragne beløb.

T5 straffes med fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt. 1, jf. til dels straffelovens § 21, straffelovens § 289, jf. vin- og ølafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt., samt emballageafgiftsloven § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 7a, stk. 5.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 200 timer.

T4 straffes med fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt. 1, jf. til dels straffelovens § 21, straffelovens § 289, jf. vin- og ølafgiftslovens § 25, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt., samt emballageafgiftsloven § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 7a, stk. 5.

Retten har ved udmålingen af straffene vedrørende T5 og T4 lagt vægt på arten og karakteren af den begåede kriminalitet og de beløb, der er unddraget eller forsøgt unddraget det offentlige i moms og punktafgifter.

Retten har ved afgørelsen om at gøre straffene vedrørende T5 og T4 betingede med vilkår om samfundstjeneste lagt vægt det oplyste om deres personlige forhold samt, at de ikke tidligere er straffet for tilsvarende kriminalitet.

Udvisning

Tiltalte T1 og T

T1 har haft lovligt ophold i Danmark i omkring 18 år og T i omkring 21 år, og de er begge fundet skyldige i flere forhold om overtrædelse af blandt andet straffelovens § 289 og straffet med fængsel i henholdsvis 5 år og 4 år. Herefter er betingelserne efter udlændingelovens § 22, nr. 1, nr. 2, og nr. 6, for at udvise dem opfyldt. Det betyder efter udlændingelovens § 26, stk. 2, at de skal udvises ubetinget, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til privat- og familieliv.

Efter bevisførelsen om T1 og Ts personlige forhold, kan det ikke afvises, at de er omfattet af personkredsen omhandlet i Associeringsaftalen mellem Y20-land og EU, artikel 7. Dette betyder, at de efter Associeringsaftalens artikel 14 alene kan udvises, hvis de udgør en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

Ved afgørelserne af om udvisning er nødvendigt, skal der foretages en proportionalitetsvurdering, hvori blandt andet indgår de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet. I vurderingen indgår ligeledes længden af opholdet her i landet samt de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til Danmark og Y20-land.

T1 kom til Danmark som 26-årig i marts 2000 og er gift med en herboende Y20-landsk statsborger, som han har tre børn med på 11, 12 og 19 år, der alle er Y20-landske statsborger. Børnene er født og opvokset her i landet. Hans forældre, søskende og andre nære familiemedlemmer bor ligeledes i Danmark, og han har ikke længere kontakt til sin storesøster, der fortsat bor i Y20-land. Han har efter det oplyste kun har været få gange i Y20-land, siden han kom til Danmark

T1 har anvendt tolk under retsmøderne og fremstår kun begrænset integreret i Danmark.

Efter en afvejning af den grove og omfattende kriminalitet, der er begået over en 5-årig periode, T1 nu er dømt for, herunder at han genoptog kriminaliteten i sommeren 2018 omkring et år efter, han blev løsladt fra varetægtsfængsling i april 2017, over for oplysningerne om hans betydelige familiemæssige tilknytning her til landet og hans tilknytning til Y20-land, hvor han boede til han var 26 år, finder retten, at udvisning ikke med sikkerhed vil være en overtrædelse af Danmarks internationale forpligtelser. Det oplyste om hans helbredsmæssige forhold kan ikke føre til en anden vurdering.

Retten finder herunder, at T1 aktuelt må anses for at udgøre en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører grundlæggende samfundsinteresser som omhandlet i Associeringsaftalens artikel 14, og udvisning med indrejseforbud for bestandig må anses for en proportional foranstaltning i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

T1 skal herefter udvises med indrejse forbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 22, nr. 1, nr. 2, og nr. 6, jf. § 32, stk. 2, nr. 5.

T kom til Danmark som 11-årig og er gift med en herboende kvinde af Y20-landsk afstamning, som han har to børn med på 2 og 9 år. Hans forældre og nære familiemedlemmer bor i Danmark. Han taler og skriver Y20-landsk og taler dansk. Han oplyser, at han ikke har nære familiemedlemmer i Y20-land, selvom det fremgår, at han holdt sit bryllup i Y20-land.

Efter en afvejning af den grove og omfattende kriminalitet, der er begået over 4 år, T nu er dømt for, over for oplysningerne om hans betydelige tilknytning her til landet, hvor han har boet, siden han var 11 år, herunder at han har herboende børn på 2 og 9 år, og sammenholdt med oplysningerne om hans tilknytning til Y20-land, finder retten, at udvisning af ham med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

T frifindes herefter for påstanden om ubetinget udvisning.

De forhold, T er dømt for, er begået før ikrafttræden af lov nr. 469 af 14. maj 2018 om ændring af udlændingelovens § 24 b. T udvises herefter betinget, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

T2 er frifundet i forhold 10 - 13 og alene dømt i forhold 16 og 17 med bødestraf.

T2 frifindes herefter for påstanden om udvisning.

Tillægsbøder

T1 skal betale en tillægsbøde på 61.000.000,00 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 4 måneder.

T skal betale en tillægsbøde på 57.000.000,00 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 4 måneder dage.

Retten har ved fastsættelsen af de tiltalte T1 og T idømte tillægsbøder lagt vægt på de unddragne beløb i de forhold, hvor de er blevet dømt.

T5 skal betale en tillægsbøde på 1.900.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

T4 skal betale en tillægsbøde på 1.900.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 60 dage.

Retten har ved fastsættelsen af de tiltalte T5 og tiltalte T4 idømte tillægsbøder lagt vægt på de i forhold 19 - 21 unddragne beløb.

Rettighedsfrakendelse

T1 og T

Under henvisning til arten og karakteren af den kriminalitet, de nu er dømt for, hvor de anvendte andres selskaber og stråmænd til omfattende moms- og punktafgiftsbedragerier over en flerårig periode taler særlige omstændigheder for at frakende dem retten til at udøve virksomhed som påstået af anklagemyndigheden, jf. straffelovens § 79, stk. 2. Anklagemyndighedens påstand herom tages derfor til følge som nedenfor bestemt.

T2 er frifundet i forhold 10 - 13 og frifindes herefter også for påstanden om rettighedsfrakendelse.

Erstatning

T1 er fundet skyldig i forhold 10 - 13 og er efter retsformandens bestemmelse erstatningsansvarlig for SKATS tab vedrørende G4 ApS.

SKATS erstatningspåstand over for T1 tages herefter til følge med det påståede beløb på 2.791.064 kr.

T1 og T er i det væsentlige fundet skyldige i forhold 6 a - 9 vedrørende G3, og T1 og T er efter retsformandens bestemmelse erstatningsansvarlige for SKATS tab vedrørende G3.

SKATS erstatningspåstand over for T1 og T tages herefter til følge med en nedsættelse, der følger af rettens bevisresultat vedrørende forhold 7 b, og T1 og T skal in solidum betale erstatning til SKAT med 19.323.299.

T1, T4 og T5 er fundet skyldige i forhold 19 - 24 og er efter retsformandens bestemmelse erstatningsansvarlige for SKATS tab.

SKATS erstatningspåstande over for T1, T4 og T5 tages herefter til følge med det påståede beløb på 1.518.152 kr.

Det forhold, at erstatningspåstanden vedrørende forhold 19 - 24 er mindre end det unddragne beløb kan ikke medføre, at hele kravet skal udskydes til civilt søgsmål.

Sagsomkostninger

T1, T, T4 og T5 skal betale de dem vedrørende sagsomkostninger.

Statskassen afholder de T2 og T3 vedrørende sagsomkostninger, idet T2 i det væsentlige er frifundet, og T3 er frifundet.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 5 år.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 61.000.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 4 måneder.

Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte T1 frakendes retten til personligt at drive virksomhed eller deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 4 år.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 57.000.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 4 måneder.

Tiltalte udvises betinget af Danmark med en prøvetid på 2 år.

Tiltalte T frakendes retten til at drive virksomhed eller deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Tiltalte T2 skal betale en bøde på 47.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage.

Tiltalte T3 frifindes.

Tiltalte T4 skal straffes med fængsel i 1 år.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 200 timer.

3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i længstetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.900.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T5 skal straffes med fængsel i 1 år.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 200 timer.

3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i længstetiden.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.900.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T1 skal inden 14 dage til SKAT betale erstatning med 2.791.064 kr. vedrørende forhold 10 - 13.

De tiltalte T1 og T skal in solidum og inden 14 dage til SKAT betale erstatning med 19.323.299 kr.

De tiltalte T1, T4 og T5 skal in solidum og inden 14 dage til SKAT betale erstatning med 1.518.152 kr.

De tiltalte T1, T, T4 og T5 skal betalede de dem vedrørende sagsomkostninger.

Statskassen betaler de T2 og T3 vedrørende sagsomkostninger.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Østre Landsrets dom af 2. oktober 2020, 8. afd. nr. S-1865-19

Parter

Anklagemyndigheden mod

1) T1

[CPR-nummer udeladt]

(v./ advokat Rune Wiborg, beskikket)

2) T

[CPR-nummer udeladt]

(v./ advokat Christina Schønsted, beskikket)

Afsagt af landsdommerne

Mohammad Ahsan, Frosell og Mette Damgaard (kst.) med domsmænd

Byrettens dom af 13. juni 2019 (15-7010/2018) er anket af T1 og T, der begge har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har over for begge tiltalte nedlagt endelig påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat og om skærpelse.

SKAT har over for de tiltalte gentaget de for byretten nedlagte påstande om erstatning.

De tiltalte har påstået sig frifundet for erstatningspåstandene.

Efter det oplyste er byrettens dom endelig for så vidt angår de øvrige for byretten tiltalte.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte.

SI, der afgav forklaring for byretten som tiltalt, har for landsretten afgivet supplerende forklaring som vidne.

Endvidere er der for landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne SS, SO og SB. Herudover er der for landsretten afgivet forklaring af vidnerne IR og UA,

De for byretten af de medtiltalte MG, MK og SC afgivne forklaringer er dokumenteret for landsretten i medfør af retsplejelovens § 923.

Der er yderlige i medfør af retsplejelovens § 923 sket dokumentation af de vidneforklaringer, der for byretten er afgivet af følgende vidner: KM, OM, KE, KI, KC, KS, NM, OA, PT, PJ, MI, SM, NH, JW, NS, VP, SV, NJ, WR, IT, OR, PK, SE, JS, ME, MH, KK, SJ. SR, KH, NA, PM, MJ, SA, SU, LM og MR.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret bl.a., at det er korrekt, at han har fortalt SKAT, at bilagene fra G1 fra 2014 og 2015 var brændte. Han fortalte dem også, at nogle af fakturaerne allerede var afleveret til SKAT i kopi. Mapperne, der blev fundet hos medtiltalte, er tiltaltes mapper. De var der, fordi han et par gange har skiftet revisor, og fordi han i en periode blev nødt til at bo hos medtiltalte. Han tog sine papirer med hen til medtiltalte. Da han flyttede igen den 1. oktober 2016 til Y7-by, har han åbenbart glemt nogle af dem. Han troede, at de var brændt. Han udfærdigede en håndskrevet liste over de brændte ting til forsikringen. Listen viser tabet i forbindelse med branden. Det er ikke ham, der har skrevet "varelager iflg ejer" på sedlen. SKAT har ikke spurgt ham om, hvad listen viser. I byretten fik fortalte han ikke, at listen vedrørte branden, fordi han ikke blev spurgt om det. Medtiltalte var ikke med til at udfærdige listen.

Han har tidligere forklaret, at JP fra G9 hed JP "eller noget lignende". JP var tidligere ejer af G9. JP er Y9-landsker. Kontantbeløbene til betaling havde JP i sine lommer. Tiltalte tog dem ved lukketid med hjem og næste dag købte han varer, hvis det var nødvendigt, og resten blev sat i banken. Det var besværligt, og derfor ville F2-bank ikke have ham som kunde. Han lod sig betale i danske kroner for at undgå tab ved veksling af valuta. Efterfølgende indgik de en aftale om, at halvdelen af pengene blev betalt kontant og resten via bankoverførsel. Han opdagede i december 2015, at pengene, der blev sat ind på kontoen, ikke kom fra G9, men fra G11. Han opdagede det ved et tilfælde. Kontoudtoget viste, hvad det skulle, men man kunne klikke sig ind for at se, hvem der havde sendt pengene. Oprindeligt ville han have pengene via bankoverførsler, men det kunne Y9-landskeren ikke. SKAT sagde til tiltalte, at han gerne måtte sælge kontant.

SUs lister, som dansk politi har fået af Y16-landsk politi, er for måske tre - fire leveringers vedkommende modtaget af tiltalte og solgt i Danmark. Tallene på SUs liste undrer ham meget. Dem, der er opført til 1.100 €, har han betalt og modtaget. De øvrige må være blevet solgt i Y16-land. Han kan ikke få tallene på listen til at passe med de virkelige udgifter. Han insisterede overfor SU på, at han kun ville købe gennem G12. Han ønskede ikke at købe gennem G14 og blev meget overrasket, da SKAT sagde, at de havde stoppet en lastbil til G14. Han endte med at betale noget gæld til SKAT og fik derefter varerne udleveret. Han har ikke betalt SU via G10. SU havde over 100 andre kunder.

G22 var medtiltaltes. Da tiltaltes lager brændte, hjalp medtiltalte ham et par måneder, bortset derfra hjalp han ham ikke, mens medtiltalte havde eget firma. Medtiltalte hjalp ham på ny i G1 fra september 2016 og frem til maj 2017. Tiltalte var ikke vred på medtiltalte over den påførte konkurrence. Da lageret var brændt, overdrog han det meste af sin omsætning til medtiltalte, fordi han ikke selv kunne levere til alle sine kunder. SI blev sur på ham, fordi han ville have sin forretning og kunderne, som han kun midlertidigt havde givet fra sig på grund af branden, tilbage.

Han kendte kun firmaet G4, da det hed G5. Der er aldrig nogen, der har kunnet tro, at G1 og G5 var det samme firma. Hans kunder kendte kun G1. Selv kendte han G5 som pizzeria. Han ved ikke, om han har sagt til politiet, at G7 lejlighedsvis kunne tage fejl af G4 og G1. Det var i 2017 hos politiet, han første gang hørte om G4.

Han handlede med G6 vedrørende otte lastbiler og 22 paller. Han var mellemmand. I øvrigt havde han ikke noget med det at gøre. Fra 2015 til 2018 blev han kaldt [kaldenavn fjernet] af dem, som ikke kendte ham i forvejen, hvilket skyldes afpresningssagen.

Omkring 14. juli 2014 blev hans lagerkapacitet talt op af SKAT til at rumme varer for 2.000.000 kr. Han blev bedt om at eftervise, hvor han havde pengene fra. Han kan ikke forstå, at SKAT derefter i slutningen af året ikke troede på, at hans lager indeholdt varer svarende til 2.180.000 kr. Der var ingen problemer med lagerkapaciteten. Ved slutningen af året var lageret kun 2/3 fyldt.

Det giver ikke mening, at de Y8-landske myndigheder ikke skulle kunne få fat på ejeren af G9. Han kender ejeren, der hedder MR. Han har været én gang på G9s kontor og to gange på firmaets lager. Der var et rigtigt kontor med én ansat, der lå på Y25-bopæl. Lageret, der lå andet sted, var på 70-80 kvadratmeter. Han spurgte, om lageret var stort nok, og fik at vide at varerne blev pakket hurtigt om og fragtet videre. På lageret var der én ansat. Han fik at vide, at firmaet havde haft et uheld, hvorved nogle varer var gået tabt.

Foreholdt håndskrevet liste, hvorpå der er anført "varelager iflg ejer" forklarede han, at han selv har skrevet listen med tallene, men ikke har skrevet datoen "pr. 30/9-14", eller at det var "varelager iflg ejer".

Foreholdt håndskrevet seddel hvorpå der fremgår en række tal i kolonner under overskrifterne "G3", "G1" og "G34", forklarede han, at det er et regnskab. Det er ham, der har skrevet det hele i 2016. Han skrev om G3 for at kontrollere, om G3 havde betalt ham alle de penge, firmaet skyldte ham. Når der ikke står et fakturanummer, er det betalinger, der er indgået. Pengene blev betalt af T. Det skete ved bankoverførsler. De varer, han har købt, fremgår af anden kolonne.

Lastbilerne blev stoppet i 2016 og 2017, fordi han skyldte penge til SKAT. Han fik ikke udleveret varerne igen, før han havde betalt sin nettogæld. Han havde en dialog med SKAT om det.

Overførslerne til hans private konto var løn til ham selv, men da G1 var et enkeltmandsfirma, skulle han ikke udfærdige lønsedler. Han havde et skiftende antal personer til at hjælpe sig i G1. De havde vekslende timetal. G1 havde først tre, senere to biler. Fire gange lod han chaufføren, SO, køre for G3. Det kunne han gøre, fordi varelageret var brændt. Chaufføren ville ellers få løn uden at gøre nytte. Chaufføren ville ikke gøre rent. Chaufføren sagde noget forkert, da han blev standset. Både han og chaufføren fik en bøde af politiet i den anledning. Efter det kørte chaufføren ikke mere for G3. Han fakturerede ikke G3 for kørslerne, men betalte chaufføren af egen lomme.

SI tog sig af pantmærker, kørte varer ud til pizzeriaer og foretog af- og pålæsning.

Tiltalte benyttede 12-13 forskellige underleverandører til forskellige opgaver som f.eks. transport og rengøring. Det gik op for ham i slutningen af 2016, at G14 var SUs firma. Y4-bopæl var hans private hjem. Der var intet lager. Lageret var på Y26-bopæl.

IR har bistået ham gennem sit firma G21. Måske hedder firmaet "G21". Han blev chokeret over at se vidnet, der i byretten repræsenterede G21. Det var ikke ham, tiltalte havde handlet med.

Medtiltalte var ansat og hjalp ham med at levere pizzaer, foretage pantmærkning og havde også kundekontakt. Måske har han skrevet 50 fakturaer, når tiltalte ikke var til stede. Medtiltalte har ikke foretaget indberetninger, men medtiltalte havde fået at vide af SKAT, hvordan ølafgiften skulle beregnes. I den forbindelse har medtiltalte tre gange forklaret ham, hvad han skulle gøre. Medtiltalte har ikke foretaget selve udregningerne. Medtiltalte har også en gang bistået ham med at forklare revisor, hvordan det hang sammen. Medtiltalte har ikke haft noget med regnskabet at gøre. G1 var tiltaltes og tiltaltes alene.

G3 var udelukkende medtiltaltes. Medtiltalte fortalte i februar eller marts 2016, at han havde afhændet G3 til NM. NM kom på lageret på Y27-bopæl. Han har også set SI på lageret med hende mange gange. Varelagrene var fuldstændigt separerede. Hver af de tiltaltes firmaer havde en separat indgang til deres respektive varelager.

De papirer vedrørende G1, som blev fundet hos medtiltalte, troede tiltalte var brændt. Nu kan han huske, at han selv har placeret dem hos medtiltalte. Medtiltalte fik løn for det arbejde, han udførte i G1. Medtiltaltes arbejdstider var meget varierende.

Der var ikke faste åbningstider på varelageret.

Medtiltalte har enkelte gange købt varer af tiltalte, fordi medtiltalte ikke kunne skaffe bestemte varer. Der var nogle særlige sodavand, som alene tiltalte markedsførte i Danmark.

Tiltalte T har supplerende forklaret bl.a., at han ikke stod for regnskaberne i G1. Han hjalp kun med praktiske ting i G1, hvis medtiltalte, T1, konkret i enkelte tilfælde bad ham om det. Det kunne ske, når medtiltalte ikke selv var til stede. Han hjalp med pantmærker og med at køre varer ud. Han skrev også nogle fakturaer. Hvis han blev bedt om det af medtiltalte, kunne han også bestille varer fra G7. En enkelt gang har han bestilt fra G35. På et tidspunkt havde han kontakt til SU via sms og opkald. Han havde intet med SKAT at gøre, men guidede dog medtiltalte med indberetning, da han havde fået at vide, hvordan man skulle gøre. Lagerstyring tog medtiltalte sig selv af.

Da han 1. september 2015 startede firmaet, G3, var det fordi, han havde hørt, at andre gjorde noget tilsvarende og tjente penge på det. Og han havde i øvrigt allerede kontakter til kiosker mv. Han undersøgte markedet for handel med drikkevarer og konstaterede, at der ikke var stor risiko for at tabe penge. Han skulle både handle med øl og sodavand. En revisor hjalp ham med at stifte selskabet. Hvad revisoren hed, husker han ikke, men han fandt den pågældende ved at søge på internettet. Revisoren skulle tilmelde selskabet vedrørende øl- og emballageafgift, men dette skete ikke. Han tilmeldte heller ikke selv selskabet vedrørende punktafgifter. At han skulle gøre det, blev han opmærksom på, da han fik stoppet en lastbil. Han har aldrig indberettet øl- og emballageafgift til SKAT. Han kunne ikke komme ind i IT-systemet, fordi registreringen manglede. SKAT sagde, at det nok skulle gå i orden, men det skete ikke, og pludseligt blev denne sag startet op. Han har ikke haft en revisor til at følge selskabets drift i øvrigt. Til at begynde med troede han, at det kunne køres som en enkeltmandsvirksomhed. Han tog penge ud af G3, når han manglede uden at skrive lønsedler. Det skete især i oktober og november 2015. I januar 2016 skete det også.

Han har ikke trukket en million kroner ud, som hævdet af SKAT. De penge blev betalt til SU. Det var privat forbrug, der fejlagtigt gik ind over G3s konto. I januar 2016 overførte han kun penge til sig selv et par gange.

Indtil februar 2016 havde han adgang til G3s bankkonto. Efter februar 2016 fik banken at vide, at han havde videreoverdraget firmaet til NM. Han fortalte banken, at han fortsat var i firmaet lidt endnu, og derfor blev både han og NM registreret som firmaejer i banken og fik hver sit kreditkort, så de kunne trække på firmaets bankkonto. Selskabet kørte godt, da NM overtog det. Han har aldrig sagt, at det gik konkurs, men der var rod i selskabet. Det ville også være gået godt, hvis afgifterne var blevet betalt. NM havde ikke arbejdet hos G1. Han talte Y20-landsk med NM. Han fortalte hende, at der var rod i firmaets forhold, og at han ikke havde styr på sin økonomi. Han fortsatte som lagermand og chauffør i G3 i en periode efter overdragelsen til NM, men fulgte i øvrigt ikke med i firmaets forhold. NL var NMs kontakt. NM ville have hende med i firmaet. Han kendte hende ikke i forvejen, men han mødte hende gennem NM. Han havde kvindernes pas og NemId-koder, fordi han skulle hjælpe dem med tilmelding til SKAT og andet.
De kom aldrig for at få disse effekter tilbage.

Bilagene fra G1 lå hjemme hos ham, men han vidste ikke nærmere om, hvad det var. Medtiltalte og dennes kone boede hos ham i ca. seks måneder fra april 2016. De havde eget værelse hos ham. Medtiltalte kom med mange ting og arbejdede hjemmefra. Derfor lå bilagene hos tiltalte. Han havde set mapperne men vidste ikke, hvad de indeholdt.

"Af Hentnig Bevis" kan godt have ligget hos ham. Han har ikke lagt mærke til det, og har ikke været med til at skrive det. Han husker ikke nærmere om det. Hvad det er blevet brugt til, ved han ikke.

Han har udfærdiget et par fakturaer vedrørende G9. Han kan ikke huske, om han har modtaget større kontaktbeløb fra det selskab. Han har fået at vide, at der var tale om store beløb i samhandelen med det firma. Han kendte ikke SU. Han så aldrig varepartier, der skulle have været sendt til G14.

Mens han havde sit eget firma, arbejdede han ikke for G1. Derefter arbejdede han igen fra sommeren 2016 for G1. Tiltales firma, G22, kunne ikke blive momsregistreret, fordi han skyldte penge fra G3. G22 handlede med G1. Han lavede selv alt arbejdet i G22. Rengøringsopgaver blev udført af underentreprenører. Han tog sig også af kørselsopgaver. SI har også boet hos ham, da SI kom til Danmark. Måske boede de sammen i fire-fem måneder. SI havde han arbejdet samme med i fire-fem år i det hele.

Han var til et møde med SKAT den 4. maj 2017 for at høre, hvorfor han var blevet arresteret, men han gav dem ikke nogle oplysninger. Det var medtiltalte, der gav oplysninger til SKAT. G1s og G3s lager var ikke samlet men var på samme sted, hvor mange, der handlede med drikkevarer, havde lager. Drikkevarerne blev holdt adskilt. Det var let at se, hvad der tilhørte hvem, for der fandtes jo fakturaer, og der stod dato og ordrenummer på pallerne. Rækkerne i lageret var delt op efter varens art (f.eks. Mærke-1, Mærke-2 osv.). Der kunne være andre firmaers varer på samme lager, men hver havde sin indgang. Det var et G36-lager. På Y28-bopæl havde kun G1 lager. Der skete pantmærkning i G1s regi. Det gjaldt alle varer. De var i alt tre mand i G1, mens han arbejde dér. De var der sjældent samtidig. De har allerhøjst været fem personer samtidigt en dag, hvor der var særligt travlt. Han oplevede ikke, at der var ansatte, som arbejdede sort.

Vidnet SI har supplerende forklaret bl.a., at firmaet hed G37. Der blev ikke fundet et fragtbrev hjemme hos ham, men der kan eventuelt være blevet fundet et på ham, som han ved en fejl har kommet i lommen. Han arbejdede hos G1 indtil den dag, hvor han blev anholdt. T var dagligt på virksomheden i hele den periode, vidnet arbejdede dér.

Navnene G1 og G3 stod på papirer, som chaufførerne havde med, og som angav, hvor mange varer der kom. Han hørte ikke om G14 i den periode, han arbejdede hos G1.

Lagrene var om sommeren fyldt op, men ikke så meget om vinteren. På Y28-bopæl og på Y27-bopæl i Y24-by kunne der være ni-ti paller. Y27-bopæl var et lagerhotel. De andre to virksomheder, der arbejdede dér, handlede mest med cola'er men havde dog også øl. Ejerne hed MA og JH. De to havde ikke nogle ansatte. Deres lager var tæt på G1s og havde samme størrelse som G1s. De to fik hver især et par lastbiler om måneden. Vidnet arbejdede kun for G1.

Han er fortsat gift med NM. NM har ikke sagt, at hun havde et direktørjob. NM er nu i Y21-land. NM var til stede, da T1 kom for at tale om sagen, men T1 henvendte sig ikke til hende. NM hjalp nogle gange med at sætte pantmærker på hos G1. Hun kom, hvis der var meget at lave. Hun kom måske to-tre gange om ugen i to-tre måneder. Han tror, hun talte om, at hun var indsat som direktør, da de lærte hinanden at kende. De drøftede det ikke nærmere. Det interesserede ham ikke.

G1 var T1s. I G1 var T1 chef. T arbejdede på computeren og tog sig af bestillinger. Han ved ikke, hvem der ejer G3.

Han har ikke hørt om G9, mens han var ansat. Der kom en Y8-landsk chauffør, PG, men han kan ikke huske i hvilken periode denne chauffør kom. Den Y8-landske chauffør kom også, da vidnet arbejde i Y2-by og hentede også drikkevarer i Y24-by og på Y28-bopæl.

Han har aldrig set nogle af chaufførerne modtage kvitteringer. Han véd, at der ikke blev skrevet kvitteringer, for han arbejdede på stedet fra morgen til aften. Han gav ikke selv chaufførerne kvitteringer. Der var ikke noget, der hed kvitteringer. Det er han sikker på.

T1 hjalp ham med at sætte NemId op i forhold til G5. T hjalp ham med opholdstilladelsen. Han har arbejdet lidt for andre end T1, nemlig på pizzeriaer og restaurant. Det var lige, da han kom til Danmark. I 2014 og 2015 arbejdede han kun hos T1.

T og T1 styrede begge arbejdet og gav vidnet opgaver. Vidnet og T var ikke ligeværdige, da T sammen med T1 bestemte over ham. T hjalp til tider på lagret, når der var rigtig meget at lave.

Vidnet IR har forklaret bl.a., at han har arbejdet med T1 i 2016, og lavede rengøring, transport og mindre byggearbejder for ham. Vidnet havde et firma og kontaktede T1 for at høre, om han kunne få opgaver. Hans firma hed G21 og lå i Y29-bopæl. Han arbejdede for G1 omkring 16-17 gange. Det gav måske 200.000 kr. Han fik mest kontant betaling. Vidnet udfærdigede selv fakturaerne og sendte dem til G1. Forevist en faktura fra "G21" forklarede han, at det var ham, der havde udstedt fakturaen, men at navnet og adressen på fakturaen er forkert. Det var, fordi han havde brugt et forkert cvr-nummer. Firmaet gik ned, fordi han ikke kunne finde ud af drive dette. Han udførte kun meget små byggearbejder. Han har kun talt med sin kæreste om, at han skulle afgive vidneforklaring.

Vidnet UA har forklaret bl.a., at hun er uddannet revisor. T1 var hendes kunde i to år fra omkring slutningen af 2015 eller starten af 2016. Hun foretog bogføring for G1. T1 afleverede sine bilag til hende, og hun indberettede moms og løn, men ikke punktafgifter. Der var et par medarbejdere i G1, hvis løn hun indberettede. Der var ikke særlige problemer forbundet med opgaven. Hun afstemte, og hun har efterspurgt bilag, hvis disse manglede. Hun fik de bilag, hun bad om. Regnskabet stemte. Hun havde flere gange kontakt til SKAT om G1. T1 skældte hende på et tidspunkt ud for ikke at have indberettet moms. Der var imidlertid ikke et reelt problem, da det var indberettet. Hun kontaktede SKAT og talte med en medarbejder ved navn NU eller SS.
SKAT vendte derefter ikke tilbage.

Vidnet SS har supplerende forklaret bl.a., at korrektionen vedrørende kravene for 2015 retteligt skal være 47.000 kr. og ikke 77.000 kr. Vidnet er uddannet revisor og har herudover læst HA, HD og en skatterevisoruddannelse. Hun har arbejdet i SKAT i ca. 20 år. Vidnet har gennemgået alt modtaget bilagsmateriale. Ingen af afgørelserne er truffet, før det nuværende bilagsmateriale forelå. SKAT har ikke skrevet på den håndskrevne seddel af 30. september 2014 med lageropgørelse, men modtog opgørelsen fra politiet. SKAT fik oplyst lagerets areal af forsikringsselskabet, da bygningen var brændt. Der er ifølge bilagene overført penge fra G3 til G1, men der er ikke overført penge den modsatte vej.

SKAT blev oplyst, at der i 2014 og primo 2015 skulle være betalt kontant fra G9, men SKAT har ikke kunnet konstatere, at dette gav sig udslag i et højere niveau af kontantindsættelser. De Y8-landske myndigheder mente, at G9 var en fiktiv virksomhed.

I 2016 er der ikke bogført køb fra SU. Købene er holdt helt uden for bogføringen. Der er enkelte handler, der figurerer som bogført. Disse er krydstjekket overfor fakturaer fra G7.

I SKATs afgørelse af 17. april 2018 er det lagt til grund, at "udlandsbetalinger" i 2017 ligesom i 2016 dækkede over betalinger til G12. Banken har ikke villet levere nærmere oplysninger, da kontoen var blevet lukket. I 2016 skete alle betalingerne til en bank i Y30-by, hvor SU bor.

Ledsagedokumenter skal altid følge en punktafgiftspligtig vare gennem EU. Ved afhentning af varer udarbejdes der ikke ledsagedokumenter, men der skal foreligge en omfattende dokumentation, herunder en redegørelse for hvem salget er sket til. En verifikation af at momsnummeret er aktivt, skal trækkes ved hver handel eller som minimum en gang om måneden. Identitetsinformation på den person, der afhenter varerne og oplysninger om transportmidlet skal ligeledes foreligge.

Hun holdt den 4. maj 2017 møde med de tiltalte samt advokat LN, der var T1s forsvarer. SKAT mente, at T1 var ejer af G1. T deltog i drøftelserne. Fortjenesten for 2017 bygger - i mangel af dokumentation - på fortjenesten i 2016. Der er ikke en fast procedure for, hvordan SKAT skønner over avancen. SKAT har sat lageret til den samme værdi for hvert af årene, da SKAT har lagt til grund, at lageropgørelsen er udarbejdet af de tiltalte selv, og da SKAT anser dette estimat for sandsynligt.

Det er ikke usædvanligt, at en virksomhed anmoder om betaling i sit eget lands valuta, men det er usædvanligt, at meget store beløb betales kontant. SI er blevet beskattet af de penge, han har modtaget i denne sag. SKAT har talt med måske 5 pct. af underleverandørerne. En række af disse har ikke svaret. Vidnet kan ikke se, at der kunne være tale om hvidvask. Pengene er betalt, og politiet har oplyst, at der er observeret flere personer, der har arbejdet for firmaet uden at arbejde med drikkevarer. Politiet har oplyst, at man har observeret, at lastbiler er blevet læsset af på stedet og er kørt. Derfor mener vidnet ikke, at lastbiler har tjent som lager, og SKAT har kun medtalt de fysiske rammer som lagerplads.

Vidnet SO har supplerende forklaret bl.a., at han kun har hentet varer tre eller fire gange til G3.

I en periode i begyndelsen hentede han drikkevarerne i Y31-by. Det var hos G7. Efterfølgende hentede han varerne i Y32-by hos G7. Der er kun en G7 forretning i Y32-by.

Han har ikke kørt varer til Y8-land. Han véd, at det ikke er deres lastbil, der er kørt til Y8-land. Hans chef kunne ikke køre bil. Han har ikke på anden måde været involveret i kørsler til Y8-land. SI har han set på lageret, men véd ikke, hvad han er for en. Det er sandsynligt, at SI arbejdede på lageret. På lageret blev der sat pantmærker på. Alle hjalp med det. SI hjalp også. Der var nok fire-fem personer, som arbejdede på lageret. Hvor mange, der var ansatte af G1, véd han ikke. Han kan ikke huske, hvad der stod på fragtbrevene på de varer, han kørte med. Han kender ikke G10 og kan ikke huske, om han har set navnet G12.

Han har set navnet SU, men hvor husker han ikke. G1 var ejet af T1. T arbejdede der og lavede bl.a. pant, læssede af og så videre. G3 var ejet af T. Han kan godt have forklaret til politiet, at han kendte NM. Hende har han måske set tre til fem gange. Hun var kæreste med SI. Han har ikke set hende arbejde på lageret. Hun kom der som kæreste til SI for at spise frokost eller drikke kaffe med ham. NL har han aldrig hørt om. SI har han aldrig arbejdet for. Han har ikke hentet noget for SI.

Vidnet SB har supplerende forklaret bl.a., at han har et cateringfirma, og han derigennem gjorde forretninger med G10 med ost og emballage. Det var vist en, der hed PM, der var ejeren. PMs id-oplysninger fik han af PM selv, der sagde, at han oprindeligt stammede fra Y33-land. Vidnet har ikke været på G10's firmaadresse. De handlede sammen i måske seks-syv måneder i 2017. De talte i telefon, eller også kom PM eller en af hans medarbejdere til vidnet. Han vil mene, at firmaet var reelt nok. Alle i branchen kender hinanden. Han tror ikke, at T1 havde noget med det firma at gøre. SU er en person i Y16-land, som han solgte emballage til i en kort periode. T1 introducerede ham til SU. Han har ikke købt noget af SU.

Når vidnet handlede med G1, var det som regel med T1. G3 var ejet af T. Han handlede med G3 fra 2015-2016. Han hilste på damen, der havde købt firmaet. Hun hed vist NM. Hun kom med T til hans virksomhed. T præsenterede hende som den nye ejer. NM og en mandsperson, der kom med hende, ville have kontant afregning til G3, da NM tog over. De havde ingen bankkonto. Det ville vidnet ikke være med til. Han har nok handlet med G3 og G1 på samme tid, men han er ikke sikker. Kontakten mellem vidnet og T blev etableret gennem T1.

Personlige oplysninger

T1 er ved Retten i Y2-bys dom af 31. oktober 2013 efter straffelovens § 181, stk. 2, straffet med fængsel i 3 måneder, hvoraf 2 måneder gjordes betingede på vilkår om bl.a. udførelse af samfundstjeneste og en prøvetid på 2 år.

T1 har endvidere den 13. november 2014 vedtaget bl.a. en bøde for overtrædelse af færdselsloven.

T1 har for landsretten om sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at hans far døde længe før 2013. Tiltale var på ferie i Y20-land i 2013 med sin kone og børn. Hans søster i Y20-land er død i år på grund af covid-19. Hans farbror i Y20-land døde i 2017. Han blev uvenner med sin nevø i Y20-land på grund af et lån, tiltalte havde fået af nevøen. Tiltalte kunne ikke betale pengene tilbage. Alle hans familiemedlemmer bor i Danmark. Han har ingen familiemedlemmer i Y20-land. For at blive integreret i det danske samfund har han arbejdet lovligt og haft kontakt med mange mennesker, som han har talt dansk med. Klubben i Y11-by er for medlemmer. Det er en slags forsamlingshus, hvor der kommer Y20-landske, Y34-landske og danskere. En af ejerne er dansker. Hans børn er 12, 13 og 20 år. Børnene og særligt hans søn lider psykisk under, at han er frihedsberøvet. Hans søn besøger ham ikke i fængslet. Det er et halvt års tid siden, at sønnen sidst har besøgt ham. Sønnen blev kun i ganske kort tid. De andre børn besøger ham lejlighedsvis. Hvis han bliver udvist, tager hans kone og børn ikke med til Y20-land. Det beror ikke mindst på, at de ikke kan tale Y20-landsk. Tiltalte er god til dansk og særligt til skriftligt dansk.

T har den 19. februar 2020 vedtaget bl.a. en bøde for overtrædelse af færdselsloven.

Til brug for ankesagen har Kriminalforsorgen udarbejdet en personundersøgelse vedrørende T.

T har for landsretten om sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at de er uændrede efter byrettens dom. Han har været tre til fire gange i Y20-land, efter han kom til Danmark. To gange var han der som barn. Han holdt sit bryllup i landsbyen, som han kommer fra i Y20-land. Der kom måske 30-40 mennesker ved den lejlighed. Han har en enkelt gang været der med sin kone og datter. Besøgene har kun varet en uge hver. I Y20-land gik han i skole til femte klasse. Begge hans forældre var i Danmark, da han blev familiesammenført. Han boede inden familiesammenføringen hos sin farmor, som nu også bor i Danmark. Med medtiltalte taler han både dansk og Y20-landsk. Hans kone og børn vil have svært ved at tage bolig i Y20-land. Han kone har været meget lidt i Y20-land. Hun er født i Danmark og er ikke så god til Y20-landsk som tiltalte. Hans børn kan ikke Y20-landsk. Han kone taler dansk hjemme. Med bedsteforældrene taler børnene Y20-landsk, men de kan kun få ord på Y20-landsk.

Begge de tiltalte har fra afsigelsen af byrettens dom på ny været frihedsberøvede.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyld

G1 (forhold 1 a - 5 b)

Ts rolle i G1 samt T1 og Ts strafferetlige ansvar

Henset til navnlig forklaringerne afgivet af SI, NS og SU - sammenholdt med fundet af de fortrykte afhentningsbeviser vedrørende G1s påståede udførsler til G9 i Y8-land i forbindelse med ransagningen den 19. april 2017 af Ts hjem og G1s regnskabsbilag for 2014 og 2015 - tiltræder landsretten, at T i betydeligt omfang var involveret i G1s aktiviteter, og at han fungerede som T1s højre hånd, der selv var hovedmanden i sin personligt ejede virksomhed, G1.

Af de grunde, som byretten har anført, er T1 og T strafferetligt ansvarlige for de forhold, som landsretten finder bevist.

G1s forretningsmodel

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at G1s forretningsmodel var baseret på moms- og punktafgiftsunddragelse.

Beløbsangivelserne i tiltalen samt SKATs opgørelser vedrørende G1

Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at de beløbsangivelser, der er indarbejdet i anklageskriftet, og som ikke er bestridt af T1 og T, kan lægges til grund. Det samme gælder G1s egne angivelser, der er anført i de enkelte forhold.

Landsretten finder, at det ikke alene i lyset af revisor UAs forklaring kan lægges til grund, at der var foretaget yderligere indberetninger end registreret af SKAT.

SKATs skønsmæssige ansættelser i forhold 1 a, 3 c og 4 b

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at T1 og Ts indsigelser mod den del af beløbet i forhold 1 a, 3 c og 4 b, der er skønsmæssigt fastsat, afvises, og at de i anklageskriftets forhold 1 a, 3 c og 4 b angivne beløb er bevist og kan lægges til grund.

G1s udførsler til Y8-land til G9

Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, dels at der ikke er noget grundlag for at antage, at G1 solgte varer til det Y8-landske firma G9 eller på anden vis udførte varer til Y8-land, dels at drikkevarerne er solgt i Danmark. Landsretten tiltræder således, at faktureringen til G9 var fiktiv med henblik på at undgå dansk moms og for at opnå afgiftsgodtgørelse. Det kan herefter ikke lægges til grund, at der et beløb for salg af varer til Y8-land i 2014 og 2015 (såkaldt EU-salg), der ikke skal indgå i moms- og afgiftsgrundlaget i forhold 1b, 3a, 3b, 3c, 4a og 4b.

Modtagelsen af leverancer fra SUs selskab, G12

Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at de handler, der fremgår af SUs liste alle vedrører G1, og at varerne blev leveret hos G1, hvorfor landsretten også afviser T1 og Ts uspecificerede indsigelse om, at G1 ikke modtog alle leverancerne, der er angivet på listen som "T1".

Konklusion vedrørende G1s handel med drikkevarer

Landsretten finder det herefter bevist, at T1 og T handlede med drikkevarer i G1 i det af SKAT opgjorte omfang, og at T1 og T er skyldige som beskrevet i forhold 1 a-d (momstilsvar), 3 a-e (ølafgift), 4 a-d (emballageafgift) samt 5 a og 5 b (vinafgift).

G1s ydelser i form af rengøring mv. (forhold 2 a og 2 b)

Landsretten lægger - ligesom byretten - til grund, at G1 havde aktiviteter med udlejning af mandskab til bl.a. rengøring og transportopgaver som faktureret af G1 i 2016 og 2017.

Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at der ikke er grundlag for at godkende udgifterne til en række underleverandører til at udføre de fakturerede rengøringsydelser mv., idet fakturaerne er fiktive. Det drejer sig således om fakturaerne fra 2016 fra G15 ApS, G16 ApS, G17, G18 ApS, G19. ApS, G20 ApS, G21 ApS, G22 ApS og G10 ApS samt fakturaerne fra 2017 fra G26 ApS. Det bemærkes herved, at den forklaring, som IR har afgivet for landsretten vedrørende G21 ApS, ikke kan føre til et andet resultat vedrørende dette selskab, da forklaringen fremstår ganske utroværdig og konstrueret.

Endvidere tiltræder landsretten af de af byretten anførte grunde, at G1s ansatte - T1, T, SI og SO - ikke kan have udført de omhandlede arbejder med bl.a. rengøring og transportopgaver, som G1 fakturerede i 2016 og 2017, at G1 fik arbejdet udført af andre medarbejdere uden at afregne A-SKAT og arbejdsmarkedsbidrag, og at udgiften hertil kan opgøres på baggrund af de underkendte fakturaer.

Endelig tiltræder landsretten, at det må lægges til grund, at T1 også var involveret i aktiviteterne med udlejning af mandskab til bl.a. rengøring og transportopgaver.

Landsretten finder det herefter bevist, at T1 og T er skyldige som beskrevet i forhold 2 a og 2 b.

Samlet konklusion vedrørende G1

Landsretten finder det bevist, at T1 og T er skyldige som beskrevet i forhold 1 a-d (momstilsvar), 3 a-e (ølafgift), 4 a-d (emballageafgift), 5 a og 5 b (vinafgift) og forhold 2 a og 2 b (undladt at indeholde A-SKAT og arbejdsmarkedsbidrag).

G3 IVS (forhold 6 a-9)

T1s rolle i G3 IVS samt T og T1s strafferetlige ansvar Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at T1 var involveret i driften af G3 IVS på lige fod med T, og at T og T1 er strafferetligt ansvarlige for forholdene i G3 IVS.

G3 IVS' forretningsmodel

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at G3 IVS' forretningsmodel var baseret på moms- og punktafgiftsunddragelse.

Overdragelse af G3 IVS til NM i 2016 og den efterfølgende indsættelse af NL som direktør

Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at det også efter februar 2016 var T og T1, der kontrollerede G3 IVS, og at der ikke skete en reel overdragelse af G3 IVS til NM, ligesom indsættelsen af NM og senere NL som direktør i selskabet ikke var udtryk for selskabets reelle forhold.

Beløbsangivelserne i tiltalen samt SKATs opgørelser vedrørende G3 IVS

Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at de beløbsangivelser, der er indarbejdet i anklageskriftet, og som ikke er bestridt af T og T1, kan lægges til grund. Landsretten tiltræder også, at der ikke var angivet moms eller punktafgifter, og at G3 IVS var foreløbig ansat vedrørende moms som beskrevet i forhold 6a-c.

T og T1s beløbsmæssige indsigelser vedrørende G3 IVS

Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at det er bevist, at T og T1 er skyldige i forhold 7 a.

Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at det af G3 IVS fakturerede arbejde er udført af sort arbejdskraft uden indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-SKAT, og at beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag og A-SKAT er det beløb, der er angivet af byretten, hvorfor T og T1 er skyldige i forhold 7 b i det af byretten anførte omfang.

Konklusion vedrørende G3 IVS

Landsretten finder det på den anførte baggrund det bevist, at T og T1 er skyldige i forhold 6 a-9 i det af byretten anførte omfang.

G4 ApS tidligere G5 ApS (forhold 10-13 vedrørende T1)

Personkredsen bag selskabet samt T1s strafferetlige ansvar

Af de grunde, som byretten har anført, lægger landsretten også til grund, at SI blev anvendt som stråmand i G4 ApS tidligere G5 ApS af i hvert fald T1, og at T1 er strafferetligt ansvarlig for virksomhedens forhold.

Selskabets forretningsmodel

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at G4 ApS tidligere G5 ApS forretningsmodel var baseret på moms- og punktafgiftsunddragelse.

Beløbsangivelserne i tiltalen samt SKATs opgørelser

Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde SKATs opgørelser, der fremgår af afgørelsen af 13. juni 2016, og at beløbene, i det omfang de er indarbejdet i anklageskriftet, kan lægges til grund.

Konklusion vedrørende G4 ApS tidligere G5 ApS

Landsretten finder det herefter bevist, at T1 er skyldig i forhold 10-13.

Forhold 18 vedrørende T

Landsretten tiltræder, at T er fundet skyldig i forhold 18, der angår Ts skatteunddragelse ved at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt for indkomståret 2015.

G6 ApS (forhold 22-24 vedrørende T1)

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at G6 ApS indkøbte og indførte drikkevarer i det af SKAT opgjorte omfang, at drikkevarerne blev solgt og leveret til T1 hovedsagelig i Y18-by, selvom fakturaerne var udstedt til det Y23-landske selskab G30, at betalingen for drikkevarerne til G6 ApS skete gennem konti tilhørende G32 IVS og G31 IVS, som T1 kontrollerede, at drikkevarerne alene blev faktureret til G30 for at undgå moms og danske punktafgifter, og at drikkevarerne blev videresolgt i Danmark af T1 uden moms eller punktafgifter.

Landsretten tiltræder på den anførte baggrund, at T1 er fundet skyldig som beskrevet i forhold 22-24.

Samlet konklusion om skyldspørgsmålet

Landsretten tiltræder byrettens bevisresultat vedrørende T og T1s skyld.

Straf

Landsretten kan i det hele tiltræde det, som byretten har anført om udmålingen af fængselsstraf og tillægsbøde vedrørende både T1 og T. Der er således ikke tilstrækkeligt grundlag for at forhøje straffen. Straffen er for begge tiltalte en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89.

Udvisning

Landsretten tiltræder det, som byretten har anført om udvisning af de tiltalte. Det for landsretten fremkomne kan således ikke føre til en anden vurdering af udvisningsspørgsmålet.

For så vidt angår T er der også henset til, at han for landsretten har forklaret, at hans ægtefælle er født i Danmark.

Rettighedsfrakendelse

Dommens bestemmelse om rettighedsfrakendelse og begrundelsen herfor tiltrædes af landsretten.

Erstatning

De juridiske dommere tiltræder dommens bestemmelse vedrørende den erstatning, som T1 og T skal betale til SKAT.

Sagsomkostninger

Landsretten stadfæster derfor i det hele dommen, for så vidt den er anket, herunder bestemmelsen om sagsomkostninger.

Efter ankesagens udfald bør hver af de tiltalte betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører ham.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod de tiltalte, T1 og T, stadfæstes.

Hver af de tiltalte skal betale de sagsomkostninger for landsretten, som vedrører ham.

Skatteforlaget

Dokumentets metadata

Straf - momssvig - kildeskat - emballageafgift - ølafgift - vinafgift - skattesvig - indrejseforbud for bestandig