Dokumentets metadata

Indsætninger på bankkonto - ekstraordinær genoptagelse

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen var skattepligtig af en række kontante indsætninger på hans bankkonto på i alt 1.737.543 kr. i indkomstårene 2012 til 2014.

Skatteyderen gjorde gældende, at størstedelen af indsætningerne stammede fra hævninger fra hans MasterCards, som herefter var genindsat på bankkontoen, samt at en mindre del stammede fra lån, tilbagebetaling af udlæg og indbetaling af depositum. Skatteyderen havde under sagens forberedelse bl.a. fremlagt kontoudskrift for hævninger fra ét MasterCard, hvoraf fremgik at der i perioden 2012-2014 var hævet ca. 839.000 kr.

Retten fandt, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at de kontant indsatte beløb stammede fra beskattede midler. Denne bevisbyrde havde skatteyderen ikke løftet. Retten anførte bl.a., at der kun i meget begrænset omfang var tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng mellem de kontante indsætninger og hævningerne fra det ene Mastercard, og at der ikke i øvrigt var bilag i sagen, der relaterede sig til indsætningerne på ca. 1,7 mio. kr. Retten bemærkede, at der var konstateret yderligere indsætninger på skatteyderens bankkonto, som ikke var indeholdt i SKATs forhøjelse, hvorfor SKATs forhøjelse måtte anses for konservativ. Retten fandt derfor, at der ikke var grundlag for at nedsætte SKATs forhøjelse på baggrund af indbetalingen af depositum.

Endelig fandt retten, at skatteyderen havde handlet hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, og at betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, derfor var opfyldt.

Parter

A

(v./ advokat Nicolai Bo Sørensen v/adv.fm. Marjam Brink)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Anne Larsson v/adv.fm. Annie Appelt Kvist)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Line Kornerup.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 1. maj 2020, angår spørgsmålet, om sagsøger, A, med rette er anset som skattepligtig af indsættelser på hans bankkonto i indkomstårene 2012, 2013 og 2014. A har indbragt Skatteankenævn Y1-bys afgørelse af 1. februar 2020, hvorved blandt andet As skattepligtige indkomst for årene 2012, 2013 og 2014 blev forhøjet med kontant indsatte beløb på As bankkonto i F1-bank.

A har fremsat følgende påstande:

Principalt:

SKAT's afgørelse er ugyldig for så vidt angår indkomstårene 2012 og 2013.

Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 skal nedsættes med 555.900 kr.

Subsidiært:

Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 skal nedsættes med 253.900 kr.

Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 skal nedsættes med 461.740 kr.

Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 skal nedsættes med 555.900 kr.

Skatteministeriet har fremsat følgende påstande:

Principalt: Frifindelse.

Subsidiært:

Ansættelsen af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 til 2014 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Forklaringerne er dog gengivet.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at Skatteankenævn Y1-by den 1. februar 2020 traf følgende afgørelse:

…

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede G1 ApS den 1. oktober 2012. Selskabets formål var at udøve virksomhed med public relations og kommunikation, samt aktiviteter i tilknytning hertil. Selskabet blev opløst ved konkurs den 8. december 2016. Klageren var direktør i selskabet fra stiftelsen og frem til den 22. oktober 2015.

Fra den 1. januar 1996 til den 31. maj 2016 har klageren herudover været ejer af enkeltmandsvirksomheden G2 v/A.

I indkomståret 2012 har klageren indberettet 50.517 kr. som A-indkomst. I indkomståret 2013 blev der indberettet 12.737 kr. som A-indkomst.

SKAT har fremsendt forslag til afgørelse den 22. maj 2017 og har truffet afgørelse i sagen den 21. december 2017.

…

Indkomståret 2012

I indkomståret 2012 er der indsat 705.903 kr. på klagerens private bankkonto i form af blandt andet kontante indbetalinger.

Endvidere er der indsat i alt 87.462 kr. fra G3 ApS og G4, samt overført 14.913 kr. fra G1 ApS til klagerens private bankkonto. Det er til SKAT oplyst, at G3 ApS var ejet af klagerens ekskæreste.

Indsætninger og overførsler i indkomståret 2011 er af SKAT opgjort således:

Indkomståret 2013

I indkomståret 2013 er der indsat 468.740 kr. i form af blandt andet kontante indbetalinger. Derudover er der indsat i alt 111.474 kr. fra G5 ApS, samt overført i alt 374.499 kr. fra G1 ApS.

Indsætninger og overførsler til klagerens private bankkonto er af SKAT opgjort således:

"

31.01.2013 fra konto X2 G1 ApS 52.000,00

26.02.2013 fra konto X2 G1 ApS 49.500,00

02.04.2013 fra konto X2 G1 ApS 28.900,00

29.04.2013 fra konto X2 G1 ApS 10.000,00

28.05.2013 fra konto X2 G1 ApS 3.800,00

30.05.2013 fra konto X2 G1 ApS 49.500,00

28.06.2013 fra konto X2 G1 ApS 66.266,00

30.07.2013 fra konto X2 G1 ApS 34.970,00

01.08.2013 fra konto X2 G1 ApS 5.000,00

02.09.2013 fra konto X2 G1 ApS 44.356,00

30.09.2013 fra konto X2 G1 ApS 28.100,00

30.10.2013 fra konto X2 G1 ApS 14.844,00

387.236,00

Indkomståret 2014

I indkomståret 2014 er der indsat i alt 562.900 kr. i form af blandt andet kontante indbetalinger. Herudover er der indsat i alt 502.419 kr. fra henholdsvis G5 ApS og G6 A/S.

Indsætninger er at SKAT opgjort således:

Der er fremlagt en opgørelse over hævninger på mastercard i perioden fra den 29. februar 2012 til den 17. december 2014. Denne opgørelse viser, at der er hævet i alt 836.200 kr. i perioden.

Der er endvidere fremlagt gældsbrev af den 6. oktober 2011, hvoraf fremgår, at klageren erkender at skylde sin fader SB 535.000 kr. Af gældsbrevet fremgår, at det er oprettet i forbindelse med køb af ejendommen matr.nr. 3-fp Y2-by beliggende Y3-bopæl.

Endvidere er der fremlagt dokumentation for optagelse af et lån hos F2-bank i indkomståret 2015, samt for to lån hos F3-bank i indkomståret 2011.

Der er fremlagt fakturaer udstedt af G1 ApS til henholdsvis G5 ApS, samt G6 ApS, hvoraf fremgår, at indbetaling skal ske til klagerens private bankkonto i F1-bank.

Endvidere er der fremlagt kvitteringer for diverse køb i netto, samt to kvitteringer for taxature. På kvitteringerne er det med håndskrift påført, at de vedrører henholdsvis faktura nr. 19, 20, samt 22.

Efter repræsentantens fremmøde for Skatteankenævnet, er der fremlagt kontoudskrifter for indkomstårene 2012-2014, hvor en række indbetalinger på klagerens konto er markeret med gult. Endvidere er der fremlagt en opgørelse udarbejdet af repræsentanten over en række indsætninger på klagerens bankkonto sammenholdt med hævningerne på mastercards.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for 2011-2014 med henholdsvis 150.000 kr., 808.278 kr., 954.713 kr. og 1.065.319 kr. SKAT har som begrundelse anført følgende:

Indsætninger/kontante indbetalinger

"1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT anser dig for skattepligtig af de opgjorte indsætninger/kontante indbetalinger, i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.

Om indsætninger/kontante indbetalinger stammer fra hævninger i dine selskaber eller fra anden virksomhed, kan SKAT ikke afgøre.

Skulle nogle af disse indbetalinger stamme fra lån hos din far eller ex-kærsten, bedes der indsendes dokumentation herfor.

1.5. SKATs endelige afgørelse

SKAT fastholder, at du er skattepligtig af de opgjorte indsætninger/kontante indbetalinger i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.
SKAT henvender sig efterfølgende til NT i F1-bank som har været behjælpelig med, at skaffe fremsendte oversigter fra Mastercard. Han siger, at Nets har sendt det de havde og at det skulle dække samtlige Mastercards. Han oplyser endvidere, at der har været tale om 5-6 Mastercard i stedet for som oplyst på mødet den 13. september 2017, at der skulle være tale om 2 Mastercards.

SKAT har kunnet konstatere følgende:

• At dine hævninger på Mastercards, bliver trukket på sammen konto, hvor du foretager de kontante indsætninger.

• At de kontante indsætninger overstiger dine hævninger på Mastercards.

• At der ofte sker kontante indsætninger samme dag som der sker hævninger på Mastecards, dog ikke med det samme beløb, dvs. at der de fleste gang går langt større beløb ind end der er hævet.

• At der ofte sker hævninger på Mastercards, uden at der sker indsætning samme dag på kontoen.

• At der for hver kontant hævning på Mastercards, betales et gebyr på 2%.

SKAT har ud fra ovenstående vurderet, at sandsynligheden for, at dine hævninger på Mastercards er de samme penge, som du enten samme dag eller senere indsætter igen som kontanter, ikke er dokumenteret/sandsynliggjort tilstrækkeligt.

Opgørelse over dine kontante hævninger og indsætninger kan ses på medsendte bilag 12.

Din indkomst forhøjes for indkomståret 2012 med 705.903 kr., for indkomståret 2013 med 468.740 kr. og for indkomståret 2014 med 562.900 kr.

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan SKAT ikke foretage ændringer senere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb.
Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomsten foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har fortaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.

SKAT finder at ansættelsesfristen løber fra 18. april 2017, hvor vi modtager dine kontoudtog fra banken. Se under øvrige bemærkninger."

Indsætninger fra virksomheder

"2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT anser dig for skattepligtig af de opgjorte indbetalinger, i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c, ligningslovens § 16E, samt ligningslovens § 16A.

SKAT anser indbetalingerne fra omtalte virksomheder for at være hævninger i dine selskaber G7 ApS og G1 ApS. Dette begrunder SKAT med, at de tilsendte faktura er faktureret af G1 ApS.

Såfremt nogle af indtægterne vedrører din personlige virksomhed bedes dette dokumenteres, det bemærkes at der for denne virksomhed ikke er indberettet moms efter 1. kvartal 2012.

Den medregnede overskud af virksomhed i 2013 anses for at udlejning af Y4-bopæl.

Din skattepligtig indkomst forhøjes for indkomståret 2011 med 150.000 kr., for indkomståret 2012 med 87.462 kr., for indkomståret 2013 med 111.474 kr. og for indkomståret 2014 med 502.419 kr.

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan SKAT ikke foretage ændringer senere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb. Du er dog omfattet af personkredsen i Skattekontrollovens § 3B, og der således i henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 en forlænget lignings- frist for disse personer, og fristen her udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomsten foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har fortaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.

SKAT finder at ansættelsesfristen løber fra 18. april 2017, hvor vi modtager dine kontoudtog fra banken. Se under øvrige bemærkninger."

Overførsler fra G1 ApS

" 3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT anser ovenstående overførsler til dig fra dit selskab G1 ApS som løn udbetalt til dig i henhold til Statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c

Din indkomst vil derfor blive ændret med følgende: 2012:

Overført til din konto 65.430 kr.

Netto løn indberetning 50.517 kr.

Ændring af din indkomst 14.913 kr. 2013:

Overført til din konto 387.236 kr.

Netto løn indberetning 12.737 kr.

Ændring af din indkomst 374.499 kr.

3.5. SKATs endelige afgørelse

SKAT fastholder at ovenstående overførsler til dig fra dit selskab G1 ApS anses som løn udbetalt til dig i henhold til Statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c

Din indkomst ændres for indkomståret 2012 med 14.913 kr. og for indkomståret 2013 med 374.499 kr. I henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan SKAT ikke foretage ændringer senere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb. Du er dog omfattet af personkredsen i Skattekontrollovens § 3B, og der således i henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 en forlænget lignings- frist for disse personer, og fristen her udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at de af SKAT foretagne forhøjelser for indkomstårene 2011, 2012, 2013 er ugyldige, subsidiært at de foretagne forhøjelser for indkomstårene 2011, 2012, 2013 samt 2014 skal nedsættes til det selvangivne.

Til støtte herfor er det anført:

"Begrundelse

Ad den principale påstand)

Det gøres gældende, at A ikke har været omfattet af den forlængede ligningsfrist efter skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 5. Det er en betingelse for at anvende den forlængede ligningsfrist, at der er tale om et forhold, der er knyttet til relationen hovedanpartshaver/selskabsforhold, mens andre forhold herunder handels- og samarbejdsforhold eller forhold, der er knyttet til relationen direktør/arbejdsgiverforhold, falder uden for anvendelsesområdet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

En lang række af de indsætninger, som SKAT har anvendt som grundlag for beskatning af A, er fra virksomheder, som denne ikke hverken direkte eller indirekte har en bestemmende indflydelse over eller på anden måde er deltager i. For så vidt angår indsættelser fra G1 ApS, er der tale om betaling for leverancer, hvor rette indkomstmodtager er selskabet og ikke A personligt, hvorfor den forlængede ligningsfrist slet ikke er relevant. SKAT har endvidere som begrundelse for forhøjelserne i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 videre anført, at A har udvist grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorfor SKAT har været berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse for disse indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Vi bestrider, at A har udvist grov uagtsomhed.

Anvendelsen af reglen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5 forudsætter, at SKAT har foretaget en forkert ansættelse, og at dette skyldes den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætlige eller groft uagtsomme adfærd.

Bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 5, er kun opfyldt, hvis konkrete grunde taler for, at der foreligger fortsæt eller grov uagtsomhed. Der kan ikke automatisk sluttes, at allerede fordi der måtte kunne foretages en forhøjelse, så er der mindst tale om grov uagtsomhed.

SKATs juridiske vejledning pkt. A.C.4.3.2 opstiller den definition af grov uagtsomhed, at borgeren i kvalificeret grad skal have undladt at udvise den påkrævede omhu. Hvis borgeren blot har tilsidesat almindelig agtpågivenhed, anføres det, foreligger der kun simpel uagtsomhed.

SKAT har imidlertid i den konkrete situation og med urette udstrakt begrebet grov uagtsomhed en hel del videre.

Der er i sagen alene tale om, at en række indsætninger på A enten hidrører fra private hævninger fra kreditkort, lån fra nærtstående eller indsætninger, hvor rette indkomstmodtager er en anden.

For så vidt angår begrebet "grov uagtsomhed", skal der bl.a. henvises til Landsskatterettens kendelse i TfS 1995.284, hvor Landsskatteretten statuerede, at skatteyderen ikke kunne anses for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægten ved værelsesudlejning. I Landsskatterettens kendelse i SKM 2016.471.LSR, der omhandlede en firmabil, som var placeret på klagerens bopæl, og hvor selvangivelse ikke var foretaget behørigt, kom Landsskatteretten frem til, at der ikke var udvist grov uagtsomhed fra borgerens side.

Ad den subsidiære påstand)

Det er vores opfattelse, at de omhandlede indsætninger på As bankkonti i perioden 2011-2014 ikke er skattepligtige indtægter efter hverken statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, ligningslovens § 16 A eller ligningslovens § 16 E.

Dels er der tale om private indsætninger, hvor pengene er hævet fra As MasterCard, og dels er der tale om private lån i forhold til faderen og i forhold til en ekskone, og endelig er der tale om beløb, hvor rette indkomstmodtager er et andet subjekt.

A har i hele den omhandlede periode haft hyppige hospitalsindlæggelser grundet en alvorlig tarmsygdom, hvorfor As privatforbrug ikke har været særlig højt. A har på trods af dette fortsat skulle få det daglige til at fungere, dvs. bl.a. betaling af de faste regninger. Ved at benytte trækninger fra MasterCard-kortet har han kunnet hæve penge og indsætte disse på sin bankkonto, så han kunne få betalt regningerne og samtidig udnytte den kredit, som har ligget i MasterCard-kortet.

SKAT har imidlertid på trods heraf fastslået, at samtlige indsætninger må være indtægt for A med beskatning til følge.

Ovennævnte vil blive uddybet ved et senere indlæg, ligesom der vil blive fremlagt yderligere bilag."

SKATs høringssvar i klagesagen

Af SKATs høringssvar fremgår:

"Bemærkninger til revisors principale påstand:

SKAT anser A for omfattet af skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5, idet han er hovedaktionær i selskabet G1 ApS, såfremt der er tale om transaktioner mellem A og G1 ApS.

Det at indsætningerne fra G1 ApS, skulle stamme fra betaling for leverancer, hvor rette indkomstmodtager er selskabet og ikke A personligt, ændre ikke på SKAT's opfattelse af at A er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5, idet pengene er gået ind på A hans private konto. Pengene anses derfor for hævninger i selskabet og derved er der tale om transaktioner mellem selskabet G1 ApS og A. A har endvidere på mødet den 13. september 2017, tilkendegivet at han var enig i ændringen.

Revisor fremfører at en lang række af de indsætninger, som SKAT har anvendt som grundlag for beskatning af A, er fra virksomheder, som denne ikke hverken direkte eller indirekte har en bestemmende indflydelse over eller på anden måde er deltager i. Da SKAT har fået tilsendt kopi af faktura fra G6 ApS og G5 og disse er udstedt af selskabet G1 ApS, men med A's private bank kontonr. til betaling, anser SKAT det ikke for relevant om A har været deltagende eller haft bestemmende indflydelse i disse selskaber, idet fakturaerne er udstedt af G1 ApS, hvor A har bestemmende indflydelse og derfor anses for omfattet af Skatteforvaltninglovens § 26 stk. 5. Da pengene er gået ind på A hans private konto og derfor anses for hævninger i selskabet og derved er der tale om transaktioner mellem selskabet G1 ApS og A.

Revisor bestrider, at A har udvist grov uagtsomhed og er af den opfattelse at SKAT i den konkrete situation og med urette udstrakt begrebet grov uagtsomhed en hel del videre. I skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 står der " Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag."

I henhold til den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.1.2.5 står der " Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i SFL § 27, stk. 1, nr. 5 er identiske med de tilsvarende begreber i SKL afsnit 3. Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af borgerens subjektive omstændigheder. Der vil således efter omstændighederne også kunne være grundlag for at anvende bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, i tilfælde, hvor en borger oplyser ikke kende reglerne eller anser reglerne for at være særlig komplicerede.

Se A.C.3.2.4.

Om en borger eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt, og SKAT dermed kan ændre ansættelsen i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er altid en konkret vurdering ud fra de konkrete omstændigheder i den konkrete sag."

SKAT er i denne konkrete sag af den opfattelse at der er handlet groft uagtsom. A har fået indsat beløb på sin konto fra sit selskab, samt brugt sin egen bankkonto nr. på selskabets faktura, uden at selvangive beløbene. A har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort at en række indsætninger hidrører fra private hævninger fra kreditkort, lån fra nærtstående eller indsætninger, hvor indkomstmodtager er en anden.

I den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.1.2.5 er der en række afgørelser der omhandler udeholdt indkomst og indsættelser på bankkonti hvor der er handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene. F.eks SKM2014.526BR, SKM2017.344.ØLS.

SKAT er i henhold til ovenstående bemærkninger, af den opfattelse, at A er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5 og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.

Bemærkninger til revisors subsidiære påstand:

Der henvises til begrundelserne i sagsfremstillingen, samt ovenstående uddybninger."

Repræsentantens yderligere bemærkninger

Repræsentantens har i det supplerende indlæg udtalt følgende:

"I forlængelse af Skatteankestyrelsens brev af 8. januar 2019, fremsendes vedlagt diverse dokumentationsmateriale, der viser, at A i den omhandlede periode havde en række lån, som gjorde, at denne var i stand til at opretholde en beskeden levefod."

SKATs supplerende udtalelse

SKAT har udtalt følgende til repræsentantens yderligere bemærkninger:

"Vedrørende gældsbrev til SB:

Der er ikke for indkomståret 2011 foretaget skønsmæssig ændring af A hans skattepligtige indkomst. Ændringen er en faktuel indbetaling fra G8 A/S som er indgået på A hans konto.

Det at der er lånt 535.000 kr. af faderen SB, har intet med den faktuelle indbetaling fra G8 A/S, at gøre efter Skattestyrelsens opfattelse.

A køber pr. 15. oktober 2011 ejendommen Y5-bopæl for 935.000 kr. Der er optaget et realkreditlån som ultimo 2011 lyder på 559.005 kr. i restgæld, altså må det formodes at alle 535.000 kr. er gået til køb af ejendommen Y5-bopæl.

Vedrørende lån hos F2-bank:

Der er optaget et lån på 30.400 kr. hos F2-bank i januar 2015, indkomstændringerne i denne sag vedrører indkomstårene 2011-2014, lånet anses derfor sagen uvedkommende.

Vedrørende lån hos F3-bank Lån 1:

Iflg. det fremsendte er gælden pr. 3. januar 2011 79.398,12 kr. og pr. 16. juli 2015 67.746,80 kr. Ved gennemgang af de medsendte kontoudtog fra F3-bank, kan det konstateres, at der i perioden den 3. januar 2011 til 16. juli 2015 stort set er afdrag og rentetilskrivning/rykkergebyr som er foregået på kontoen.

Der er for indkomstårene 2011-2014 ikke foretaget skønsmæssige ændringer af A hans skattepligtige indkomst.

Lån 2:

Iflg. det fremsendte bliver der optaget et lån på 12.000 kr. i juli 2011 og lånt yderligere 9.000 kr. i august 2011, derefter er det stort set kun afdrag og rentetilskrivning/rykkergebyr som er foregået på kontoen i årene 2012-2016.

Der er for indkomstårene 2011-2014 ikke foretaget skønsmæssige ændringer af A hans skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsen anser ikke, de fremsendte oplysninger som relevante i sagen."

Repræsentantens bemærkninger til sagsfremstillingen

Af repræsentantens bemærkninger til sagsfremstillingen fremgår følgende:

"Skatteankestyrelsen anser forholdet for omfattet af den forlængede ligningsfrist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvilket vi fortsat bestrider. Det er myndighederne, der skal godtgøre, at denne bestemmelse finder anvendelse, hvilket ikke er sket, navnlig når der i det væsentligste er tale om beløb, som kommer fra selskaber, som A slet ikke har bestemmende indflydelse på eller i øvrigt er hovedaktionær i. De enkelte betalinger fra G1 ApS er ligeledes betaling til selskabet og ikke A, hvorfor det er en fejl, at disse penge er sat ind på As konto.

Endvidere fastslår Skatteankestyrelsen, at reglerne for ekstraordinær genoptagelse kan finde anvendelse, da en manglende selvangivelse af skattepligtig indkomst vil være groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Dette må betegnes som en cirkulær argumentation. A har netop ikke anset hævninger fra dennes Mastercard mm. for at være skattepligtig indkomst.

Den blotte indsætning af beløb på en konto kan ikke i sig selv statuere skattepligt. Der skal noget mere til, og her må det være skattemyndighederne, der i første omgang sandsynliggør, at der har været tale om indtægt, der er skattepligtig, hvilket ikke er sket. Bevisbyrden er allerede fra starten blevet vendt om, så det alene er A, der skal dokumentere, hvor indsætningerne stammer fra, hvilket i øvrigt også er dokumenteret med de fremlagte bilag.

Der kan således her højest foreligge simpel uagtsomhed, såfremt man skulle komme frem til, at indsætningerne er skattepligtige, hvilket vi som nævnt er uenige i. Der skal i denne forbindelse henvises til, at almindeligvis vil den rent juridiske kvalifikation af en indkomst eller en udgift ikke blive bedømt som udslag af grov uagtsomhed, hvis skatteyderens retlige kvalifikation er sket efter bedste evne, jf. PJ i SR 2015.160.

Endvidere har Skatteankestyrelsen vurderet, at en række indsætninger på As bankkonto er skattepligtige indsætninger - som det tidligere er beskrevet er der fremlagt omfattende materiale, der viser, at der er tale om kontanthævninger fra dennes Mastercard, der er indsat på dennes bankkonto for at udnytte kreditfaciliteterne tilknyttet Mastercardet.

På mødet den 10. maj 2019 nævnte vi afgørelsen af (…) fra Skatteankenævn Y1-by. Denne sag er ganske identisk med nærværende sag. I sagen fra Skatteankenævn Y1-by var der også tale om indsætninger, der stammede fra træk fra kreditkort. Selvom der ikke i alle tilfældene var fuldstændig tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng mellem trækningerne på kreditkortet og indsætningerne på bankkontoen, kom ankenævnet frem til, at indsætningerne stammede fra allerede beskattede midler og der således ikke var grundlag for beskatning.

I nærværende sag er der fremlagt helt den samme type dokumentationsgrundlag, som tilfældet var i den ovennævnte nævnssag.

For så vidt angår de omhandlede lån er der ligeledes fremlagt dokumentation herfor, der samtidig viser, at A trods alvorlig sygdom, har kunnet opretholde en beskeden livsførelse, selvom han i en længere periode har været "sat ud af kraft". Dette begrunder hvorfor han økonomisk har været ilde stedt og derfor har været nødsaget til at trække på ekstra reserver, dels i form af lån, dels i form af trækninger på sit kreditkort."

Repræsentantens yderligere bemærkninger

Repræsentanten har efter fremmødet for Skatteankenævnet fremsendt et supplerende indlæg.

Heraf fremgår:

"(..)

I forlængelse af skatteankenævnsmøde den 28. november 2019 samt Skatteankestyrelsens brev af 5. december 2019 fremsendes vedlagt vores klients oversigt over hævninger fra dennes MasterCards samt sammenhængen med indbetalingerne på dennes bankkonto.

Det bemærkes, at det desværre fortsat ikke har været muligt af fremlægge udskrifter fra dennes As 2. MasterCard med kortnummer X4, selvom vores klient endnu engang har rettet henvendelse til såvel F1-bank som Nets, der henviser til hinanden. Trækninger på dette kort bygger således på As fortegnelser, idet bemærkes, at bortset fra en kort periode i 2012 har A i langt overvejende grad hævet fra begge kort samme dag.

Som nævnt under skatteankenævnsmødet hævede A løbende fra dennes 2 MasterCards og indsatte kort tid efter beløbene på dennes konto. I en række tilfælde er det dog ikke de fulde hævninger fra MasterCards'ene, der også er indsat på dennes bankkonto, idet mindre beløb blev beholdt for at have til dagen og vejen, hvilket er markeret i oversigten, som skiftevis hvid og grøn baggrund, så man kan sammenholde hævninger i en periode med indsættelser, fratrukket det som blev beholdt i pungen.

Der er ligeledes lavet bemærkninger, når der så vidt angår nogle enkelte indsætninger, er tale om beløb fra andet end hævninger fra MasterCards'ene. Det fremgår af de vedlagte bankkontoudtog, hvilket indsættelser, der er tale om markeret med gult.

Det bemærkes, at der i alt i perioden 2012-2014 er indsat for 1.737.543 kr. på As konto, som vi mener ikke skal give anledning til beskatning, idet vi dog ikke har mulighed for at fremlægge yderligere på visse af indsættelserne.

Med baggrund i den nu fremlagte oversigt kan det ses, at der samlet set i perioden 2012-2014 har været hævet i alt 1.282.000 kr. fra MasterCards, hvoraf der er indsat 1.192.040 kr. på bankkontoen og beholdt 89.960 kr., mens der i øvrigt er indsat 113.000 kr. fra øvrige på bankkontoen.

Der har således i alt været 1.192.040 kr. + 113.000 kr. = 1.305.040 kr. i indsættelser, der efter vores opfattelse under alle omstændigheder ikke kan give anledning til beskatning, da der er tale om indsætninger fra allerede beskattede midler/udnyttelse af kreditfaciliteter.

(..)"

Skatteankenævn Y1-bys afgørelse

Formalitet

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at fristen efter stk. 1 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb, for så vidt angår kontrollerede transaktioner. Bestemmelsen finder blandt andet anvendelse for skattepligtige, som har bestemmende indflydelse over et selskab, jf. skattekontrollovens § 3B.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at en ansættelsesændring kan foretages uden for fristerne i § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Overførsler fra G1

Klageren har i indkomstårene 2012 og 2013 været ejer af G1 ApS. Da klageren har bestemmende indflydelse i selskabet, anses overførsler fra G1 ApS til klagerens private bankkonto for at være kontrollerede transaktioner, der er omfattet af den forlængede ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Indbetalinger/indsætninger fra virksomheder

Der er indsat en række beløb på klagerens private bankkonto, der ikke er selvangivet. Ifølge fast praksis, er manglende selvangivelse af skattepligtig indkomst tilstrækkeligt til, at der mindst er handlet groft uagtsomt, jf. eksempelvis SKM.2017.344.ØLD.

Ved ikke at selvangive de skattepligtige indtægter, anses klageren at have udvist en sådan grad af uagtsomhed, at der kan foretages en ekstraordinær ændring efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKATs afgørelse anses herefter for gyldigt foretaget.

Realitet

Den skattepligtige indkomst omfatter den skattepligtiges samlede årsindtægter, med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger. Den skattepligtiges samlede årsindtægt kan optræde i form af penge eller formuegoder af pengeværdi, og kan både stamme her fra landet og fra udlandet. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

SKAT har konstateret, at der i indkomstårene 2011-2014 er foretaget en række indsætninger på klagerens konto. Det påhviler herefter klageren at dokumentere, at der ikke er tale om skattepligtige midler, der er tilgået ham.

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at en række af indsætningerne hidrører fra private hævninger, idet der ikke ses at være en sammenhæng mellem hævninger på klagerens MasterCards og indsætningerne på klagerens private konto. Der er henset til, at der kun i mindre omfang er beløbsmæssig og tidsmæssig overensstemmelse mellem hævninger og indsætninger, samt at der ikke er fremlagt kontoudskrifter for begge Mastercards til at underbygge klagerens påstand.

Herudover anses det ikke for dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at en række af indsætningerne stammer fra lån fra nærtstående, idet der ikke ses at være sammenhæng mellem lånet fra klagerens fader på 535.000 kr. og indsætninger på klagerens private konto. Endvidere er det ikke dokumenteret, at der har været tale om en udligning mellem klagerens selskab og selskaber tilhørende klagerens ekskæreste.

Det anses uden betydning, at der er optaget lån hos F2-bank og F3-bank, idet beskatningen er sket på baggrund af konkrete indsætninger på klagerens konto.

For så vidt angår overførsler fra selskabet til klagerens konto, anses det ikke for dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at overførslerne vedrørte betaling for leverancer, hvor rette indkomstmodtager er selskabet, idet pengene er indsat direkte på klagerens konto.

Indsætningerne og overførslerne anses på den baggrund at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

SKATs afgørelse stadfæstes.

…"

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og MN.

A har forklaret blandt andet, at i 2012-2014 var hans personlige økonomi meget anstrengt, fordi han var syg. Han blev opereret i 2014, men sygdomsforløbet blussede op allerede i 2008. I 2008 havde han mange rejsedage og skiftede derfor arbejde. Han blev salgsdirektør i en virksomhed, hvor han ikke skulle rejse så meget. Men efter nogle måneder måtte han i 2010 konstatere, at han ikke kunne passe arbejdet. Han etablerede G1 ApS og fik via sit netværk nogle konsulentopgaver. Det var dog ikke stabilt pga. hans sygdom. Derfor selvangav han lave beløb som indtægt i de år.

Han havde to Mastercards til rådighed i de år. Han havde brug for kredit, herunder også fordi han selv skulle lægge ud for nogle forretningsrejser. Han fik 30 dages kredit på Mastercard. Han havde 20.000 kr. i kredit på det ene kort, og ønskede et yderligere Mastercard. Han fik også forhøjet kreditten til 30.000 kr. på hvert kort på et tidspunkt.

Når han hævede kontanter på et Mastercard, blev pengene trukket fra samme konto, som kontanterne blev indsat på. Det gik op for han, at han ved hævninger på Mastercardet fik kredit til enden af måneden. Den kredit kunne han bruge til at dække underskuddet ind på sin private konto. På Mastercard kan man hæve forskellige beløb på forskellige dage. Han er ikke bekendt med hvorfor. Når betalingsopgørelsen fra banken kom med opgørelse af Mastercard kontoen, fx den 21. i måneden, så kunne han frit hæve på Mastercardet de kommende 30 dage på kredit, hvilke beløb han så kunne indsætte på sin privatkonto for at dække overtrækket ind, dels fra Mastercardet og dels på den almindelige konto.

Han hævede fx en mandag 4.000 kr. på hvert Mastercard, hvilke beløb han så indsatte på sin privatkonto. Nogle gange hævede han over flere dage, før han indsatte pengene på sin privatkonto ad en gang.

At indsættelserne på hans konto overstiger de hævede beløb skyldes, at han havde to Mastercard, og at han kun har kunne fremskaffe kontoudtog på det ene Mastercard pga. Nets. Nogle gange har han også brugt nogle af kontanterne, inden han indsatte differencen på sin privatkonto.

Han betalte 2 pct. i gebyr ved hævning i automater. Han havde intet alternativ. Han kunne ikke låne penge pga. hans lave, selvangivne indtægter. Han kunne ikke låne mere i huset, og han kunne ikke få øget kredit i banken. Kviklån var dyrere. Han skulle ikke spørge nogen om lov ved at udnytte kreditten på sine Mastercard. F1-bank har hjulpet ham meget, men nogle gange har de dog også sagt stop for kreditten. Når han nåede limit på de to Mastercard, og ikke længere kunne inddække kreditten, så fik han nogle gange en forhøjelse af kassekreditten og forhøjede afdrag. Det var nødtvungent fra F1-banks side. Han så det slet ikke som en mulighed at selvangive det. Han så det som en helt almindelig kassekredit. Han anede ikke, at han skulle selvangive det.

Øvrige indsætninger

Overførslerne fra UB, JC og PA på 2.000 kr. i 2013 stammede fra en kortklub, som han har været med i mange år. Det går på skift, hvem der arrangerer den årlige ferietur. Det år skulle han stå for bestilling af hotelværelser. Indbetalingerne på 2.000 kr. stammer fra udlæg, som han har haft. Han bookede hotellet, og sendte bookingbekræftelsen til de øvrige. Han udlagde for hotellet på stedet, og de andre overførte på forhånd for hans forventede udlæg. Han har ikke gemt kvitteringen for betalingen på hotellet. Han betalte helt klart med betalingskort.

Overførslerne på 30.000 kr. og 25.000 kr. i 2014 fra hans far er lån. Lånene skete ved en kontooverførsel. De lavede ikke et lånedokument. Hans far har været revisor, så lånene skulle forrentes. Han kan ikke huske, om han har betalt lånene tilbage. Hans far er nu død. Lånene indgik i boopgørelsen. Hans bonusmor sidder nu i uskiftet bo, og lånene er nu "frosset" og bliver en del af hans arv. Overførslen på 1.500 kr. fra hans far i 2014 er til dækning af en udgift til printerpatron.

SKAT har beskattet ham af indsætninger på ca. 1.700.000 kr. Han kan ikke forklare, hvorfor han i stævningen har oplyst, at han i perioden 2012-2014 har hævet 1.182.000 kr. på de to Mastercard. Han antager, at differencen på ca. 500.000 kr. stammer fra Bgs overførsler.

Det er korrekt, at hans konto i F1-bank i 1. kvartal 2012 var en grundkonto med kredit. Kreditten var måske på 250.000 kr., og den var trukket næsten op. Derfor var det nødvendigt at trække på de to Mastercard.

Hans begrundelse overfor banken for at etablere endnu et Mastercard var, at han skulle foretage udlæg for tjenesterejser. Men det var en undskyldning overfor banken, og han brugte alle hævningerne på de to Mastercard til privat forbrug reelt. Der kunne kun opnås kredit på 30.000 kr. på hvert Mastercard.

I perioder havde han behov for kreditten til at betale sine regninger og udgifter. Han brugte nogle gange også Mastercard til betaling i en butik. Han kunne godt have brugt Mastercard til betaling i butikker i stedet for at hæve kontanter på kortet. Mobilpay fandtes ikke den gang, og derfor måtte han foretage kontanthævninger. Han kunne dog ikke bruge kortet i butikker til at dække overtræk ind på sin privatkonto. Han kunne ikke overføre fra Mastercardet til sin privatkonto ved kontooverførsel. Han har gået rundt med større kontantbeløb i tasken.

Han havde ikke underskud alle måneder. Men hans gæld til F1-bank voksede over årene. Nogle gange måtte F1-bank nødtvunget gå med til at flytte gælden på de to Mastercard til et låneengagement. F1-bank stillede for det meste ekstra kredit til rådighed. I 2014 nægtede F1-bank ham yderligere kredit. Han fik et lån i F4-bank til inddækning af hans gæld til F1-bank. Det er korrekt, at dokumentation herfor ikke er fremlagt overfor hverken SKAT eller i denne sag.

Det er korrekt, at han indberettede lave indkomster for 2012 med 54.910 kr. og for 2013 med 19.910 kr. Men SKAT har efterfølgende korrigeret hans skatteansættelser til noget højere beløb.

MN har forklaret blandt andet, at han blev ansat i F1-bank i 2008 og stoppede i F1-bank i 2018. Han var i F1-bank i en årrække og var As bankrådgiver i 2012-2014. De havde en del samtaler undervejs om As økonomiske situation på det tidspunkt. A var gået fra sin tidligere samlever eller kone. De havde et hus nordpå, som var overbelånt pga. finanskrisen. A og hans samlever var teknisk insolvente. Han har fulgt A på LinkedIn siden. De har haft en del gode private snakke også.

A var gået fra at være ansat til mindre selvstændig erhvervsdrivende, som han havde som kundegruppe. Generelt var As økonomi tiltagende svær. De talte en del om kreditfaciliteter og, hvordan A kunne nedbringe sin gæld. Huset kunne ikke bruges til yderligere sikkerhed for gælden. A overtog et sommerhus fra sin far, hvor der var noget prioritetsgæld. Det endte med, at de talte om, at A skulle sælge sommerhuset. Situationen var fastlåst, og indtægterne dækkede ikke udgifterne, hvorfor banken ikke kunne låne ham penge. De drøftede også, at A skulle pålægge sin lejer at betale husleje til tiden, så A ikke skulle udlægge penge for lejeren.

I F1-bank kan man have flere Mastercard. Privat tilbydes normalt kun et kort med et maksimum. Men som erhvervskunde kan man få et andet Mastercard tilknyttet. Han husker ikke, om A havde et Mastercard tilknyttet sit firma. Mastercard fungerer som et kontokort, hvor saldoen afregnes samlet i den efterfølgende måned. Mastercard er en lukket konto, hvor der ikke beregnes rente i den løbende måned. Normalt var kreditten på det tidspunkt 30.000 kr. Der fandtes også et Mastercard gold med 40.000-50.000 kr. i kredit. Mastercard kan bruges i butikkerne eller til at hæve kontanter i kontanthæveautomater. Når man hæver kontanter, koster det et gebyr. Han kan ikke huske præcist, hvad gebyret var dengang.

I 2012-2014 talte han med A om hans behov for kredit. A havde jævnligt overtræk, som blev inddækket. De talte om, hvordan A kunne forebygge sine overtræk. Han ville gerne, at A skulle undgå at blive inkassokunde med krav om afvikling. Det ville resultere i et ret højt banklån med en ret høj ydelse. De forsøgte at udjævne udsvingene i håb om bedre tider til at sælge husene og nedbringe gælden. A fortalte også om sine projekter i konsulentvirksomheden.

Han blev bekendt med As brug af de to Mastercard. En morgen talte han med A over telefonen, hvor A var blev opereret, og A sagde, at han ville sørge for at betale overtrækket.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Nærværende sag omhandler, hvorvidt A skal beskattes af indsættelser på hans konto i indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Sagen udspringer af Skatteankenævn Y1-bys afgørelse af 1. februar 2020 (bilag 1).

Det bemærkes, at de øvrige klagepunkter, der har været til bedømmelse ved Skatteankenævn Y1-by, på baggrund af bevismæssige overvejelser ikke er indbragt for domstolene.

2.1 As privat forhold

A har hovedsageligt beskæftiget sig med salg og udvikling af digitale annonceprodukter. A er i dag administrerende direktør for Danmarks største digitale annoncenetværk G9.

I årene 2012-2014 boede A sammen med WH til leje på adressen Y6-bopæl, Y7-by. Lejeudgiften udgjorde månedligt cirka 14.500 kr., hvoraf As andel udgjorde cirka 7.000 kr. A ejede desuden en Bil-1, der ikke var belånt.

A fik efter et længere sygdomsforløb i perioden 2002-2005 konstateret tarmsygdommen, [red. navn på sygdom fjernet]. Denne sygdom blussede op igen i 2011 efter at have været nogenlunde i ro i en årrække. I 2014 forårsagede sygdommen, at A jævnligt besvimede med smerter, hvorved en operation var den eneste udvej. …

As alvorlige tarmsygdom havde indflydelse på hans arbejdsliv, herunder i årene 2012-2014, idet han som følge af smerteanfaldene ikke kunne varetage et fuldtidsarbejde på normal vis.

A indrettede sig som følge ovenstående forhold således, at han levede så sparsommeligt som muligt. I perioden havde A i perioder behov for at opnå likviditet. A foretog derfor kontanthævninger med Mastercards, der herefter blev indsat på hans konto. Herved blev der opnået 1 måneds kredit, da beløbene hævet med Mastercards først forfalder til betaling efter cirka 1 måned.

A benyttede således sine Mastercards som kreditfacilitet, som alternativ til at optage lån i banker, hos familie e.l., hvilket der er redegjort nærmere for nedenfor.

A ejede to Mastercards, som han anvendte som kreditfacilitet:

• • Mastercard med kortnummer X5
  • Mastercard med kortnummer X4

Kopi af kontoudskrift for As Mastercard med kortnummer X5 er fremlagt som bilag 7. Det er ikke længere er muligt at fremskaffe en kontoudskrift for As Mastercard med kortnummer X4, og der kan derfor ikke fremlægges yderligere dokumentation for, at der har været foretaget omfattende kontanthævninger med det pågældende Mastercard.

2.2 As privatforbrug i indkomstårene 2012-2014

A har indberettet følgende A-indkomst i indkomstårene 2012-2014:

2012 2013 2014

54.910 kr. 19.910 kr. 105.265 kr.

Den selvangivne A-indkomst i 2012 og 2013 stammede fra selskabet G1 ApS, mens indkomsten i 2014 hidrørte fra selskabet G6 A/S.

Det fremgår af Skatteankenævn Y1-bys afgørelse As indkomst i indkomstårene 2012-2014 blev forhøjet med følgende beløb:

2012 2013 2014

102.375 kr. 485.973 kr. 502.419 kr.

Ovenstående beløb er ikke medtaget i de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser, som Skatteministeriet har fremlagt som bilag A-C.

2.3 As hævninger på Mastercards og efterfølgende indsætninger af samme beløb på sin bankkonto

Indsættelserne på As bankkonto har været behandlet af SKAT, der har fundet, at A har skullet beskattes af indsættelser på samlet 1.737.543 kr. A er således blevet beskattet af de indsættelser, som SKAT ved sin kontrol ikke har fundet dokumenteret, stammede fra beskattede midler. De resterende indsættelser er således uden relevans for nærværende sag.

A har som bilag 12 fremlagt en oversigt over de af SKAT beskattede indsættelser med de af Skatteministeriet anvendte farvekoder, hvor teksten på kontoudskriften er medtaget, og de tilsvarende hævninger på Mastercard (X6). Af denne oversigt fremgår ligeledes en oversigt over de indsættelser, der er relevante efter, at påstandene er blevet tilpasset, samt en oversigt over indsættelser, der er foretaget kontant.

Jeg skal bemærke at en række transaktioner i bilag 12 er benævnt "Bgs"."Bgs" står for "Betalings-GrundSystem", som er bankens betegnelse for en overførsel mellem to konti. Det har ikke været muligt på nuværende tidspunkt nærmere at identificere, hvad disse overførsler dækker over. Indsættelserne med angivelsen "Bgs" indgår ikke som en del af påstandsbeløbet i den nedlagte påstand.

De indsættelser, der stammer fra kontante indsættelser, har enten angivet teksten "Indbetalt kontant, kortnr. X7", "Indb. kontant, kortnr. X8" eller "Pengeautomat den xx. xx. kl. xx.xx".

Henvisningen til pengeautomat er blevet genereret, når kontanterne er indsat igennem en pengeautomat, mens henvisningen til kortnummer er genereret, når A har været inde i banken og sætte penge ind ved skranken. Det blev først muligt i 2013 at sætte penge ind via pengeautomaten.

Det var endvidere alene pengeautomaten inde i banken, der kunne benyttes til indsættelse af kontanter.

Derimod kunne der godt hæves beløb på Mastercard'et i automater uden for banken.
Det var dog ikke muligt at hæve mere end 4.000-6.000 kr. på Mastercard'et ad gangen, hvorfor der typisk blev hævet ad flere omgange for at samle pengene og gå ind i banken og stå i kø til at indsætte pengene.
Skatteministeriet har som bilag E fremlagt en oversigt over, hvad Skatteministeriet angiver at være samtlige kontante indsættelser på As bankkonto (X6) og hævninger fra As Mastercard (kortnummer X9). Skatteministeriet har ikke medtaget hævninger fra As andet Mastercard (kortnummer X4).

2.4 Andre overførsler, der stammer fra beskattede midler

2.4.1 Overførslen den 17. september 2012

A har modtaget en overførsel på 17.000 kr. den 17. september 2013, der udgør depositum fra WG. Der er dokumentation for, at overførslen vedrører en sådan betaling af depositum som bilag 14 fremlagt kopi af lejekontrakten med WG, hvor det fremgår, at depositummet udgør 17.000 kr., og som bilag 15 kopi af mail af 18. september 2012, hvor A bekræfter modtagelsen af depositummet.

2.4.2 Overførsler den 26. marts 2013, 2. april 2013 og 3. april 2013

A har modtaget indsættelser á 2.000 kr. henholdsvis den 26. marts 2013 fra PA, den 2. april 2013 fra JC og den 3. april 2013 fra UB. Disse indsættelser vedrører indbetalinger til dækning af udgifter, som A har afholdt i forbindelse med en kortklubtur.

Som bilag 13 har jeg fremlagt dokumentation i form af en reservationsbekræftelse for den ovennævnte kortklubtur. Som bilag 16 har jeg endvidere fremlagt kopi af mailkorrespondance af den 19. marts 2013 fra A til JC, OR, PA, UB, ST og WO, hvor A angiver, at han nu har booket hotel. Af mailen ses desuden en reservation fra G10 på det pågældende hotel og den betalte pris.

2.4.3 Overførsel den 7. oktober 2013

Overførslen fra As far på 1.500 kr. den 7. oktober 2013 vedrører As udlæg for sin far, hvorefter hans far har foretaget en tilbagebetaling på 1.500 kr.

2.4.4 Overførsler den 30. juli 2014 og 17. september 2014

Overførslerne fra As far på 25.000 kr. den 30. juli 2014 og på 30.000 kr. den 17. september 2014 udgør rent faktisk tilbagebetaling af lån.

3.1 SKAT har ikke hjemmel til de foretagne forhøjelserne for 2012 og 2013

Jeg gør gældende, at Skatteforvaltningen på tidspunktet for varslingen af ændringen af skatteansættelserne den 22. maj 2017 ikke havde hjemmel til at forhøje As skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013.

På daværende tidspunkt kunne SKAT som udgangspunkt alene varsle og foretage en ændring af As skatteansættelser for indkomståret 2014 og senere indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Hvis SKAT skulle have mulighed for at ændre As skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013, krævede det særlig hjemmel hertil i skattelovgivningen.

Det gøres gældende, at der ikke har foreligget en sådan hjemmel, hvorved SKATs afgørelse vedrørende ændringerne af As skatteansættelser for 2012 og 2013 er ugyldig.

*****

SKAT har i deres afgørelse (bilag 2) henvist til, at hjemlen til at ændre As skatteansættelser for 2012 og 2013 forefindes i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, har følgende ordlyd:

"Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(…)

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag."

Bestemmelsen finder anvendelse, når den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er et krav for anvendelse af bestemmelsen, at der foreligger et strafbart forhold. Anvendelsen af bestemmelsen er grundet de forskellige beviskrav i civile sager og straffesager dog ikke betinget af, at der gøres et straffeansvar gældende, men begreberne "forsæt" og "grov uagtsomhed" i bestemmelsen er identiske med de tilsvarende begreber i skattestrafferetten.

I Skatteforvaltningens juridiske vejledning, afsnit A.C.4.3.2 defineres grov uagtsomhed, som at borgeren i kvalificeret grad skal have undladt at udvise den påkrævede omhu. Hvis borgeren blot har tilsidesat almindelig agtpågivenhed, foreligger der alene simpel uagtsomhed.

Skatteministeriet har ikke godtgjort, at A i nærværende sag i relation til sine skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013 har handlet på en måde, der kan kvalificeres som groft uagtsomt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, finder dermed ikke anvendelse.

3.2 Der er ikke hjemmel til beskatning

Det gøres desuden gældende, at SKAT ikke har hjemmel til at foretage beskatningen af de pågældende beløb.

SKAT har fundet, at A skal beskattes af kontante indsættelser på hans konto i 2012, 2013 og 2014.

Som redegjort for i afsnit 2, har A for at skaffe sig kredit foretaget en række kontanthævninger med Mastercards, som umiddelbart herefter er blevet indsat på hans bankkonto. På denne måde er der opnået cirka 1 måneds kredit, idet kontanthævningerne foretaget med Mastercards først forfalder til betaling efter cirka 1 måned.

Indsætningerne stammer således fra allerede beskattede midler/udnyttelse af kreditfaciliteter, hvorfor A ikke skal beskattes heraf.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at skattemyndighederne berettiget har foretaget forhøjelse af As skattepligtige indkomst med de i sagen omhandlede indsætninger på hans bankkonto i indkomstårene 2012 til 2014.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013, i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt. Endvidere gøres det gældende, at A ikke har dokumenteret, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, og at han derfor er skattepligtig af indsætningerne i medfør af statsskattelovens § 4.

3.1 Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke afsende varsel om ændring af en indkomstansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Der kan imidlertid bortses fra denne ordinære genoptagelsesfrist og foretages ændring af en ansættelse af indkomstskat efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, herunder såfremt:

"Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag" jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det følger af fast retspraksis, at manglende selvangivelse af skattepligtig indkomst er tilstrækkeligt til, at der som minimum er handlet groft uagtsomt, jf. eksempelvis SKM.2017.344.ØLR og SKM.2019.591.BR.

Det gøres gældende, at A i relation til indkomstårene 2012 og 2013 har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive alle indtægter i strid med (dagældende) skattekontrollovens § 1 (lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011 og lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013), hvilket har medført, at hans skatteansættelse er foretaget på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

Det forhold, at A har undladt at selvangive alle sine indtægter, understøttes af de fremlagte privatforbrugsopgørelser (bilag A, B og C), der viste et meget lavt eller endda negativt privatforbrug. Opgørelserne er beregnet på baggrund af As selvangivne indkomstoplysninger for de omhandlede indkomstår, 2012 til 2014, henholdsvis kr. 54.910,-, kr. 19.910,- og kr. 105.265,-, jf. bilag 9, s. 6, bilag 10, s. 5 og s. 11, side 7.

SKAT modtog As bankkontoudtog fra F1-bank den 18. april 2017 (bilag 2, side 3), og SKAT varslede indkomstforhøjelserne ved agterskrivelse af 22. maj 2017 (bilag D). Varslingen er således sket inden for seks måneders fristen, efter at SKAT fik kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT har således været berettiget til at forhøje As skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013.

Hvis retten er enig med Skatteministeriet i, at A i indkomstårene 2012 og 2013 har udeholdt indtægter, der burde have været selvangivet som personlig indkomst, som beskrevet nedenfor i afsnit 3.2, da kan det uden videre lægges til grund, at han har handlet mindst groft uagtsomt, jf. f.eks. U 2018.3603 H, U 2018.3845 H, SKM.2015.633.ØLR og SKM.2017.478.VLR.

3.2 A er skattepligtig af indsætningerne

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler A at selvangive sin indkomst, ligesom det påhviler A at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. den dagældende skattekontrollovs §§ 1 og 6 B (lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011 og lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

I tilfælde som det foreliggende, hvor der over en længere periode er indsat betydelige kontante beløb, som ikke er selvangivet - og henset til As indkomstforhold i den periode, hvor de mange kontante indsætninger forekom - påhviler det A at godtgøre, at beløbene stammer fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler, jf. f.eks. U 2009.163 H, SKM.2008.905.HR og SKM.2013.389ØLR.

Efter retspraksis skal en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. U 2011.1599 H, SKM.2016.327.ØLR og SKM.2013.389.ØLR.

Eventuelle parts- og vidneforklaringer vil således ikke være tilstrækkelige til at løfte denne skærpede bevisbyrde.

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Det er ubestridt, at et beløb på kr. 1.737.543,- er indsat på As bankkonto, ligesom det er ubestridt, at beløbet ikke er selvangivet som skattepligtig indkomst.

Til støtte for at indsætningerne ikke er skattepligtige, har A gjort gældende, at indsætningerne primært stammer fra kontanthævninger foretaget på to MasterCard hævekort med henblik på at opnå en måneds kredit, samt at en mindre andel af indsætningerne stammer dels fra udlæg, deposita og lån og/eller gaver fra hans far, jf. nærmere i det følgende:

3.2.1 Ad forklaring om hævninger fra MasterCards

As forklaring om, at kontantindsætningerne på hans bankkonto i 2012 til 2014 stammer fra kontanthævninger for i alt kr. 1.282.000,-, som han skulle have foretaget fra sine to MasterCard hævekort i samme periode, jf. det i stævningen, side 4, første afsnit, anførte, er ikke tilstrækkeligt bestyrket ved objektive kendsgerninger.

A har alene fremlagt kontoudskrift for det ene MasterCard (kortnummer X5), mens det ifølge hans oplysninger ikke længere er muligt at fremskaffe kontoudskrift for det andet Mastercard (kortnummer X4). Der er ikke fremlagt nogen former for dokumentation for eventuelle hævninger fra det sidstnævnte Mastercard, der således i det hele må betragtes som udokumenterede. Allerede af denne grund har A ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på kr. 1.737.543,- skulle komme fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

For så vidt angår MasterCard hævekortet med kortnummer X5 er parterne enige om, at der er foretaget hævninger fra hævekortet, jf. bilag 7, bilag 12 og bilag E. Det er Skatteministeriets opfattelse, at der er tale om følgende samlede hævninger:

2012 2013 2014

kr. 255.200,00 kr. 265.308,05 kr. 318.800,00

For så vidt angår 2012 og 2014 er der enighed om, at disse beløb udgør de samlede hævede beløb fra Mastercard hævekortet. For så vidt angår 2013, bemærkes det for god ordens skyld, at A ikke har medtaget en hævning på kr. 5.000,- foretaget den 30. december 2013, jf. bilag 7, side 24, i oversigten fremlagt som bilag 12. Dette udgør dermed differencen mellem det af Skatteministeriet anførte beløb på kr. 265.308,05, jf. bilag E, side 4, og det af A anførte beløb på kr. 260.308,05, jf. bilag 12, side 4.

Hævningerne fra Mastercard hævekortet beløber sig til i alt kr. 839.308,-

Der er således foretaget kontante indsætninger for i alt kr. 1.253.729,- mere, end der er hævet fra MasterCard hævekortet, jf. bilag 7 (2.093.037 - 839.308). A har fremhævet nogle enkelte indsætninger, der udgør i alt kr. 79.500,-, som efter det oplyste stammer fra udlæg, deposita, lån eller gave, jf. nærmere herom under afsnit 3.2.2. Herudover er der således ingen objektive kendsgerninger, der viser, hvor de resterende midler på kr. 1.174.229,- kommer fra (2.093.037 - 839.308 - 79.500).

Der er ikke beløbsmæssig eller tidsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne på As konto og de påberåbte kontanthævninger på kr. 839.308,- fra MasterCard hævekortet (bilag 7).

I januar og februar 2012 blev der eksempelvis indsat i alt kr. 150.100,- på As bankkonto, mens der alene blev foretaget én kontanthævning på kr. 5.000,-.

I marts og april 2012 blev der indsat i alt kr. 125.440,-, mens der blev hævet kr. 53.000,-, og i maj og juni 2012 blev der indsat i alt kr. 171.950,- og hævet kr. 69.000,- (bilag E).

I det første halve år af 2012 blev der således indsat kr. 320.490,- mere, end der blev hævet. A har ikke givet nogen forklaring på, hvor beløbet på ca. kr. 320.000,- kommer fra.

De beløbsmæssige og tidsmæssige forskelle mellem de kontante indsætninger og hævninger er gennemgående for de tre indkomstår. Det er således ikke muligt at følge en pengestrøm, der understøtter en forklaring om, at de indsatte beløb er de samme beløb, som løbende er hævet.

Det bestrides, at den af A fremlagte oversigt (bilag 12) dokumenterer, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Det bemærkes, at der også ifølge oversigten i bilag 12 er betydelige differencer mellem hævningerne foretaget på Mastercard hævekortet og de indsætninger, som A angiver som værende "relevante indsættelser", særligt vedrørende 2013 og 2014:

I 2012 er der "relevante indsættelser" på kr. 253.900,- og hævninger for kr. 255.200,-.

I 2013 er der "relevante indsættelser" på kr. 461.740,- og hævninger for kr. 260.308,05 - dvs. en difference på ca. kr. 201.432,-.

I 2014 er der "relevante indsættelser" på kr. 555.900,- og hævninger for kr. 318.800,- - dvs. en difference på kr. 237.100,-.

Det bemærkes desuden, at As forklaring om, at han angiveligt skulle have foretaget kontanthævninger fra sine MasterCards på i alt kr. 1.282.000,-, jf. stævningen, side 4, første afsnit, og herefter igen indsat beløbene på sin bankkonto, med dét formål at opnå en måneds kredit, må anses for både usædvanlig og usandsynlig.

Selv hvis det antages, at A grundet et sygdomsforløb havde behov for penge til dagen og vejen, savner det grundlæggende mening at foretage kontante hævninger på sit Mastercard - med et gebyr på 2 % - for derefter at indsætte pengene på sin bankkonto. De hævede kontante midler kunne lige så vel være anvendt direkte til betaling, ligesom MasterCard hævekortet kunne være anvendt direkte til betaling.

Det bestrides desuden, at As sygehusjournal (bilag 3) udgør dokumentation for, at der skulle være grundlag for at nedsætte skattemyndighedernes forhøjelse af indkomsten.

Det gøres gældende, at der ikke er beløbsmæssig eller tidsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne på As konto og de påberåbte kontanthævninger på kr. 839.308,- fra MasterCard hævekortet, og at A dermed ikke har godtgjort, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

3.2.2 Ad forklaring om udlæg, deposita og lån/gave

A gør gældende, at en mindre andel af indsætningerne stammer fra udlæg, deposita samt lån og/eller gave. Indsætningerne beløber sig til i alt kr. 79.500,-. Henset til, at der er indsat et betydeligt højere beløb på As bankkonto, end hvad skattemyndighederne har beskattet A af - nærmere bestemt kr. 355.494,- (2.093.037 - 1.737.543) - gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at nedsætte forhøjelsen af As indkomst, jf. nedenfor:

Overførsel den 17. september 2012:

A gør gældende, at et beløb på kr. 17.000,- indsat på hans bankkonto den 17. september 2012, udgør depositum fra WG. A har hertil fremlagt kopi af lejekontrakten med WG, hvor det fremgår, at depositummet udgør 17.000 kr. (bilag 14), samt kopi af mail af 18. september 2012, hvor A bekræfter modtagelse af depositummet (bilag 15). Skatteministeriet fastholder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag til at nedsætte forhøjelsen af As skattepligtige indkomst henset til, at der er indsat kr. 355.494,- mere på As bankkonto, end hvad skattemyndighederne har beskattet A af. Der er således tale om en lempelig forhøjelse.

Overførsler den 26. marts 2013, 2. april 2013 og 3. april 2013:

A gør gældende, at tre indsætninger á kr. 2.000,- (i alt kr. 6.000,-) er indbetalinger til dækning af udlæg for tre medlemmer af en kortklub ifm. en tur til Y8-by, jf. stævningen, side 4, andet afsnit, og replikken, side 5, andet afsnit.

Det bestrides, at bilag 13 og bilag 16 udgør dokumentation for, at A har afholdt udgiften på kr. 6.774,-.

Det bemærkes, at den påberåbte reservationsbekræftelse, jf. bilag 13), er udateret og i øvrigt ikke fremstår som værende en kvittering. Der er ej heller tidsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne på i alt kr. 6.000,- i marts og april 2013, og hotelopholdet som A efter det oplyste har reserveret i september 2013.

Det bemærkes ligeledes, at A i stævningen (stævningen, side 4, afsnit 2), anførte, at han "i forbindelse med en fællesrejse til Y9-land med en kortklub havde lagt ud for fire andre" (min understregning). Det er ikke i overensstemmelse med, at der på de ovennævnte datoer er indsat kr. 2.000,- fra tre personer (i alt kr. 6.000,-) og at dette skulle være udtryk for betaling af udlæg, som A har afholdt med i alt kr. 6.774,- på vegne af i alt fem personer - ham selv inklusiv.

Det fremgår ej heller af mailkorrespondancen fremlagt som bilag 16, at A har afholdt udgiften. Det bemærkes, at det af korrespondancen, hvori der er videresendt en bookingbekræftelse fra G10, fremgår et samlet beløb på 889,20 €, hvilket ikke stemmer overens med den påberåbte reservationsbekræftelse, hvoraf fremgår en samlet pris på 909,71 €.

Det er ikke dokumenteret, at de tre indsætninger på i alt kr. 6.000,- udgør tilbagebetaling for udlæg afholdt af A. Der er derfor ikke grundlag for at nedsætte forhøjelsen af As skattepligtige indkomst med beløbet.

Overførsel den 7. oktober 2013:

A oplyser, at han fra sin far, KA, har modtaget kr. 1.500,- "efter at have lagt ud for et køb", jf. replikken (replikken, side 5, afsnit 2.3.2). A gør herefter gældende, at der i intet tilfælde kan ske beskatning af indsætningen, selv hvis der ikke forelå en tilbagebetaling, da der i så tilfælde ville være tale om en gave, der ikke overstiger det årlige beløb, som en forælder afgiftsfrit kan give sit barn, jf. boafgiftslovens § 22.

Det bemærkes hertil, at ét og samme beløb ikke kan være udtryk for både et udlæg og en gave.

Der kan i øvrigt ikke være tale om en gave, da det er en betingelse for gaver, at der foreligger en vederlagsfri formuefordel, hvilket der ikke er tale om her. Når beløbet kr. 1.500,- ifølge As egne oplysninger - samt ifølge posteringsteksten "udlæg af KA" - skulle være et udlæg, kan der dermed ikke foreligge en gave omfattet af boafgiftslovens § 22.

Det bestrides som udokumenteret, at beløbet kr. 1.500,- er tilbagebetaling af et udlæg eller en gave.

Overførsler den 30. juli 2014 og 17. september 2014:

A oplyser, at beløbene kr. 25.000,- overført den 30. juli 2014 og kr. 30.000,- overført den 17. september 2014 fra KA, er "lån fra sagsøgers far", jf. replikken (replikken, side 5, afsnit 2.3.3).

Det er således selvmodsigende, når A samtidig gør gældende, at der skulle være tale om en gave fra sagsøgers far.

Det følger af fast retspraksis, at private lån, herunder familielån, skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. f.eks. SKM.2009.37.HR og U 2011.1599 H. Det bestrides som udokumenteret, at der skulle være tale om et lån og/eller en gave.

Det bestrides i øvrigt, at konsekvensen af at Skatteministeriet måtte få medhold i, at der ikke foreligger dokumentation for at betalingerne udgør tilbagebetaling af lån er, at der er tale om gaver, der er skattefritaget efter boafgiftslovens § 22, jf. det i processkrift 1, side 3, anden sidste afsnit, anførte. Refleksvirkningen af, at der ikke er tale om lån, er ikke, at der "automatisk" er tale om en gave.

Skatteministeriet fastholder, at sagsøgers forklaringer om indsætningerne den 30. juli 2014 og den 17. september 2014 ikke dokumenterer, at der skulle være grundlag for at nedsætte forhøjelsen af As skattepligtige indkomst.

Da der ikke foreligger sikker dokumentation for pengestrømmene, og da A ikke har fremlagt sikker og objektiv dokumentation for, at de omhandlede indsætninger udgør hævninger fra MasterCard Hævekortet, udlæg samt lån og/eller gave, har A ikke løftet denne skærpede bevisbyrde for, at indsætningerne på hans bankkonto i årene 2012 til 2014 ikke er skattepligtige.

Skatteministeriet har konstateret indsætninger for i alt kr. 355.494,- mere, end hvad Skattestyrelsen og Skatteankenævnet har beskattet A af. Da A heller ikke har godtgjort, at dette beløb skulle komme fra allerede beskattede eller skattefrie midler, giver de mindre beløb, som gennemgået i afsnit 3.2.2, ikke grundlag for at nedsætte forhøjelsen af As skattepligtige indkomst. Skattemyndighedernes ansættelse er derfor også - ud over rimelig - lempelig, idet fastsættelsen af indkomstforhøjelsen alene er opgjort på baggrund af indsætninger, som SKAT har fundet ved deres gennemgang (bilag 1, side 3-8), mens Skatteministeriet altså har konstateret indsætninger for yderligere kr. 355.494,-.

Den subsidiære hjemvisningspåstand er nedlagt for det tilfælde, at retten mod forventning måtte finde, at der i et vist omfang er grundlag for nedsættelse af de omhandlede forhøjelser af As skatteansættelser. Til støtte for den subsidiære påstand gøres det derfor gældende, at det følger af retspraksis, at domstolene ikke selv udøver indkomstskøn, jf. f.eks. U 1975.196 H, U 1978.660 H, U 1982.1115 H og U 2000.2039 H.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A har for årene 2012-2014 selvangivet en skattepligtig indtægt på i alt ca. 180.000 kr.

Der er under sagen enighed om, at der i årene 2012-2014 er foretaget kontante indbetalinger til As private konto hos F1-bank for i hvert fald et beløb på 1.737.543 kr., som SKAT har truffet afgørelse om, at A skal beskattes af.

I en situation, hvor der over en periode på tre år er indsat store kontantbeløb på As privatkonto, sammenholdt med oplysningerne om As privatøkonomi og indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det A at godtgøre, at de kontant indsatte beløb stammer fra beskattede midler.

A har forklaret, at de kontante indsættelser for langt hovedpartens vedkommende stammer fra kontantbeløb, som han hævede på sine to Mastercard og indsatte på sin privatkonto. Hans privatøkonomi var i de år anstrengt, og han brugte sine to Mastercard til at skaffe sig kredit. Kreditten ved brug af de to Mastercard bestod i, at hævninger, som han foretog på Mastercard fra ca. den 20. i hver måned og i den følgende måned, først blev trukket på As privatkonto i slutningen af den efterfølgende måned. A har under hovedforhandlingen forklaret, at hans samlede gæld til F1-bank blev indfriet med provenuet af et lån hos F4-bank, men A har hverken under sagen for SKAT eller under denne sag fremlagt dokumentation herfor.

Der er under sagen fremlagt et kontoudtog for det ene af As to Mastercard for perioden 2012-2014, hvoraf fremgår, at der i alt er hævet kontantbeløb på ca. 839.000 kr. Derudover har A forklaret om nogle enkelte posteringer og fremlagt bilag vedrørende nogle enkelte posteringer for i alt 79.500 kr. Der foreligger ikke i sagen i øvrigt nogen bilag, der relaterer sig til de konstaterede kontante indsættelser på godt 1.700.000 kr., og der er kun i meget begrænset omfang tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng mellem de kontante indsættelser på privatkontoen og de beløb, som af kontoudtoget fremgår som hævet på det ene Mastercard.

Retten finder, at As forklaring om måden, hvorpå han skaffede sig kredit og hvorfra de større kontante beløb stammer, i sig selv må anses for usædvanlig, og retten finder efter den samlede bevisførelse ikke, at A har godtgjort, at de kontant indsatte midler, herunder mindre beløb som hævdes at vedrøre lån eller udlæg, på hans privatkonto i årene 2012-2014 stammer fra allerede beskattede midler.

Henset til, at der af kontoudtoget for As privatkonto fremgår en række yderligere indsættelser, som er foretaget ved kontooverførsler, og som ikke er omfattet af den af SKAT foretagne forhøjelse, må SKATs forhøjelse anses som konservativ, og der er således ikke grundlag for at nedsætte forhøjelsen helt eller delvist på baggrund af indsætning til dækning af depositum på 17.000 kr.

På baggrund af de omstændigheder, som har ført til, at kontantindsættelserne er skattepligtige, finder retten, at A må anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, og retten finder således, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse vedrørende indkomstårene 2012 og 2013 er opfyldt.

Retten tager på denne baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 100.000 kr. inklusive moms.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 100.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.