Dokumentets metadata

Straf - kildeskat - moms - ubetinget fængselsstraf - beregning af unddragelsen - gennemstrømningsselskaber

T var som direktør i et selskab tiltalt for moms- og kildeskattesvig. T havde dels angivet urigtige momsangivelser og dels undladt at angive størrelsen af momstilsvaret for perioden 03.11.14-31.12.16. Endvidere havde han undladt indeholdelse af A-skat og arbejdsbidrag for perioden 03.11.14-31.12.16. Statskassen blev herved unddraget for 2.519.068 kr. i moms, 4.354.625 kr. i skat og 688.479 kr.

T forklarede at der ikke var ansat arbejdsfolk i selskabet og det havde lejet mandskab. Der var ikke udarbejdet underleverandørkontrakter mellem selskabet og de af T nævnte selskaber og virksomheder. Endvidere antog han, at selskabets udlejer har kasseret regnskabsbilagene i forbindelse med ophævelse af lejeaftalen.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten lagde til grund, at det var T alene der havde ansvaret for momsindberetninger og kildeskat. Selskabet fik ikke leveret mandskab af de af T nævnte selskaber, som alene har fungeret som såkaldte gennemstrømningsselskaber, hvori der ikke har været omsætning fra reel drift. Arbejderne ansås reelt ansat i Ts selskab. Der foreligger ikke skattekort vedrørende det antal medarbejdere, som findes at have været ansat i selskabet og der er heller ikke ført regnskab, således at den pligtige A-skat for den enkelte medarbejder kan opgøres. Retten fandt derfor, at det unddragne beløb skal opgøres til det beløb, som selskabet efter kildeskattelovens § 69 er umiddelbart ansvarlig for over for det offentlige, altså med udgangspunkt i en indeholdelsesprocent på 55. T idømtes 3 års fængsel samt en tillægsbøde på 7.652.172 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på unddragelsernes størrelse, den tidsmæssige udstrækning af de begåede unddragelser og den professionelle og systematiske karakter af de strafbare forhold.

Landsretten stadfæstede byretsdommen med de ændringer, at frihedsstraffen nedsattes til 2 år og tillægsbøden til 5.125.000 kr. Landsretten lagde til grund, at der ved opgørelsen af grundlaget for beregning af tilsvar af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i selskabets omsætning eksklusiv moms, skal ske fradrag for variable omkostninger eksklusiv moms samt en avance herpå på 20 %.

Østre Landsrets dom af 18. november 2020, 18. afdeling, S-240-20

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

[CPR-nummer udeladt]

(advokat Mikkel Holm Nielsen, besk.)

Afsagt af landsommerne

Julie Arnth Jørgensen, Ulla Staal og Peter Mortensen med domsmænd

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Byrettens dom af 16. januar 2020, nr. DL-1354/2019

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

[CPR-nummer udeladt]

og

T1

[CPR-nummer udeladt]

Afsagt af byretsdommer

Jakob Friis Nolsø

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 1. februar 2019 og er berigtiget under hovedforhandlingen.

T og T1 er tiltalt for

1.

T

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 3. november 2014 til 31. december 2015, som direktør i G1 ApS, cvr.nr. ...11, Y1-bopæl, Y2-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have angivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet selskabet angav et momstilsvar på i alt 363.176 kr., selv om momstilsvaret rettelig var i alt 1.393.411 kr., hvorved statskassen blev unddraget moms med 1.030.235 kr. eller væsentlig risiko herfor.

2.

begge

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., for så vidt angår T1 jf. straffelovens § 89 for så vidt angår T1, ved i forening og efter fælles aftale for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016, som direktører i G1 ApS, cvr. nr. ...11, Y1-bopæl, Y2-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift, hvorved statskassen blev unddraget 1.488.833 kr. eller væsentlig risiko herfor.

3a.

T

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved i forening og efter fælles aftale med T1 som beskrevet i forhold 3b for perioden fra den 3. november 2014 til den 31. december 2016, som direktør i G1 ApS, cvr.nr. ...11, Y1-bopæl, Y2-by, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorved staten blev unddraget 4.354.625 kr. i A-skat og 688.479 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 5.043.104 kr. eller væsentlig risiko herfor.

3b.

T1

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 89, ved i forening og efter fælles aftale med T som beskrevet i forhold 3a for perioden fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016, som direktør i G1 ApS, cvr.nr. ...11, Y1-bopæl, Y2-by, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorved staten blev unddraget 1.144.450 kr. i A-skat og 180.941 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 1.325.391 kr. eller væsentlig risiko herfor.

subsidiært til forhold 2-3 vedrørende T1

hæleri af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 290, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 89, ved i perioden fra den 22. marts 2016 til den 25. november 2016 uberettiget at have modtaget eller skaffet sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, eller ved uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælper til afhændelse eller på anden lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbytte af en strafbar lovovertrædelse, idet tiltalte fik overført 2.150.261,76 kr. på sin konto, som blev overført fra G1 ApS, Y2-bys konto (forhold 2 til 3), uagtet tiltalte vidste eller bestemt formodede, at pengene hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Tiltalte T har nægtet sig skyldig.

Tiltalte T1 har nægtet sig skyldig, men har erkendt at have modtaget 2.150.261,76 kr. på sin private konto fra G1 ApS.

SKAT har påstået, at T skal betale 7.562.172 kr. i erstatning

SKAT har påstået, at T1 skal betale 2.814.224 kr. i erstatning

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravenes størrelse.

Sagens oplysninger

G1 ApS blev stiftet den 3. november 2014 af T, der ligeledes blev registreret som direktør ved stiftelsen. Selskabet havde registreret adresse på Y3-bopæl, Y4-by. Selskabets formål var nedrivning og montage indenfor byggebranchen og dermed beslægtet virksomhed.

Det fremgår af sagens oplysninger, at T den 16. november 2015 - dvs. inden SKATs opstart af sagen mod G1 ApS - til SKAT sendte to fakturaer, som fremstår udstedt af en virksomhed med navnet G2, Y5-bopæl i Y6-by, til G1 ApS, idet SKAT foretog kontrol af G2.

SKAT modtog den 29. januar 2016 sålydende anonyme henvendelse vedrørende G1 ApS og T:

"Tidligere indehaver af firmaet G3, som for 5-7 år siden blev lukket p.gr.a. svindel for 43 mill. Indehaveren flyttede til Y7-land, men er nu i Danmark igen og har startet ny virksomhed."

Den 2. marts 2016 tiltrådte T1 som yderligere direktør i G1 ApS, hvorefter selskabet blev tegnet af de to direktører i forening.

Den 14. marts 2016 skiftede selskabet adresse til Y1-bopæl, kld., Y2-by.

SKAT anmodede den 11. maj 2016 F1-bank om bankkontoudtog for G1 ApS uden orientering af G1 ApS.

SKAT anmodede herefter den 15. juli 2016 anmodede G4 A/S om at sende kontoudtog og fakturaer vedrørende selskabets samhandel med G1 ApS.

Den 11. august 2016 anmodede SKAT G1 ApS om at indsende noget nærmere anført bogføringsmateriale.

Det fremgår af SKATs ansvarsredegørelse i sagen, at T den 30. august 2016 telefonisk oplyste SKAT om, at G1 ApS' bogholderi ikke var ajour, og han anmodede i den forbindelse om en fristforlængelse på 14 dage.

Den 1. september 2016 rykkede SKAT for G1 ApS' regnskabsbilag.

SKAT modtog herefter fra F1-bank yderligere bankkontoudtog for G1 ApS.

Den 14. og 16. september 2016 foretog SKAT interviews af personer, der arbejdede på en byggeplads på Y8-område, hvor G4 A/S var hovedentreprenør. SKAT foretog desuden interviews af ØJ og NR fra G4 A/S. SKAT modtog en underentreprenørkontrakt mellem G4 A/S og G1 A/S og et foto af en person iført arbejdstøj fra G1 ApS.

SKAT modtog den 19. oktober 2016 fra G4 A/S et antal fakturaer udstedt af G1 til G4 A/S.

Den 19. oktober 2016 traf SKAT afgørelse (nr. 1) om ændring af G1 ApS' momstilsvar for perioden 3. november 2014 til 30. juni 2016 og hæftelse for A-skat og AM-bidrag for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016.

G1 ApS påklagede den 2. december 2016 SKATs afgørelse af 19. oktober 2016.

Den 20, 25. og 26. oktober 2016 gennemførte SKAT telefoninterviews af et antal personer, der arbejdede på byggepladser for G4 A/S.

Den 27. oktober og 3. november 2016 modtog SKAT yderligere bankkontoudtog for G1 ApS.

Den 9. november 2016 modtog SKAT et antal fotografier af personer, som har arbejder på byggesager hos G4 A/S.

Den 15. december 2016 modtog SKAT yderligere bankkontoudtog for G1 ApS.

Den 5. januar 2017 traf SKAT afgørelse (nr. 2) om ændring af G1 ApS' hæftelse for A-skat og AM-bidrag for perioden 3. november 2014 til 30. juni 2015.

G1 ApS påklagede den 31. januar 2017 SKATs afgørelse af 5. januar 2017.

Den 28. februar 2017 traf SKAT afgørelse (nr. 3) om ændring af

G1 ApS' momstilsvar og hæftelse for A-skat og AM-bidrag for perioden 1. juli 2016 til 30. september 2016 samt justering af hæftelse for Askat og AM-bidrag for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016.

Den 9. juni 2017 traf SKAT afgørelse (nr. 4) om ændring af G1 ApS' momstilsvar og hæftelse for A-skat og AM-bidrag for perioden 1. oktober til 31. december 2016.

G1 ApS overført penge til følgende selskaber og virksomheder i det omfang, der er nævnt under de enkelte selskaber og virksomheder:

1. G5 ApS, CVR ...12 (anvendt i november 2014 til september 2015)

2. G6 v/UR, CVR ...13 (anvendt i oktober 2015 til marts 2016)

3. G7, CVR ...14 (anvendt i september 2015 til april 2016)

4. G8 ApS, CVR ...15 (anvendt i marts 2015 til april 2016)

5. G9, CVR ...16 (anvendt i april 2016 og frem)

6. G10 v/NJ, CVR-nr. ...17 (anvendt i maj til juni 2016)

7. G11 ApS, CVR-nr. ...18 (anvendt i juni, juli, august 2016)

SKAT har godkendt G1 ApS' fradrag for moms af betalinger til G7 og G8 ApS, men nægter fradrag for moms af betalinger til G5 ApS, G6 v/UR, G9, G10 v/NJ og G11 ApS.

Det fremgår af SKATs ansvarsredegørelse, at de pågældende selskabers og virksomheders banker har afkrævet selskaberne/virksomhederne dokumentation (budgetter, forretningsplan mv.) som baggrund for oprettelse af erhvervskonti. Ingen af selskaberne/virksomhederne har reageret. Det fremgår af sagens oplysninger, at betalingerne er sket til direktørerne private konti.

Som følge af, at G1 ApS havde opbygget en større restance til SKAT, indgav SKAT efter et forgæves inddrivelsesforløb konkursbegæring mod selskabet, der blev modtaget i Søog Handelsrettens Skifteret den 1. marts 2017. Inden da havde G4 A/S indgivet konkursbegæring den 28. februar 2017.

Under kurators behandling af G1 ApS' konkursbo er der ikke blevet fundet regnskabsbilag, og det fremgår af kurators redegørelser og meddelelse til politiet, at selskabets ledelse ikke har ønsket at medvirke ved konkursboets behandling.

Om SKATs opgørelse af de unddragne beløb er i ansvarsredegørelsen anført følgende bl.a.:

"De konkrete forhold

Forhold 1[og 2] - overtrædelse af momsloven

Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og jf. stk. 1, nr. 2.

…

G1 ApS har angivet moms for perioden 3. november 2014 - 31. december 2015, men har ikke angivet moms fra den 1. januar 2016. SKAT Straffesager har derfor opgjort følgende unddragelser:

Ændring af momstilsvar (momsunddragelse)

1.488.833 kr.

…

Forhold [3a og 3b] - overtrædelse af kildeskatteloven

Kildeskattelovens 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

…

SKAT Straffesager har jf. ovenfor opgjort følgende A-skat og AM-bidrag:

I ovenstående opgørelse af A-skat og AM-bidrag er den beregnede lønsum reduceret med timer/løn vedrørende ansatte hvor G1 ApS har foretaget lønindberetning til SKAT og vedrørende G7 hvor SKAT har vurderet der er sket levering af arbejdsydelser"

Der er afgivet forklaring af tiltalte T og T1 og af vidnerne SJ, LJ, KH, ØJ, NR, JA, IS, UB, MA, PC og JJ.

Tiltalte T har forklaret, at han har en gymnasial uddannelse og har gået et enkelt år på Handelshøjskolen. Herefter er han selvlært.

Han stiftede G1 ApS og var direktør i selskabet fra stiftelsen i november 2014 og indtil udgangen af 2016. G1 beskæftigede sig primært med nedrivningsopgaver, men havde også enkelte montageopgaver og miljøopgaver som f.eks. asbestsanering.

G1s største kunde var G4 A/S, som til sidst udgjorde omkring 75 procent af G1s omsætning, idet G1 på daværende tidspunkt var underentreprenør for G4 i en stor sag på Y8-område. G1 fungerede typisk som underentreprenør for andre entreprenører - ofte i forbindelse med renovering af lejligheder, hvor G1 f.eks. sanerede, hvis der var asbest.

I 2014 og 2015 samarbejdede han med revisor om at angive moms. Han forsynede revisoren med de bilag, der skulle bruges til angivelse af moms, hvorefter revisor stod for selve angivelsen. Tiltalte drøftede med revisoren, hvad der blev angivet af moms i 2014 og 2015.

I 2016 stod tiltalte selv for at angive moms i G1. Han kan ikke helt huske, hvornår revisoren kom ud af billedet. Han mener, det var et halvt år før G1s konkurs.

Tiltalte stod selv for alt i G1, og det var måske en fejl, da han ikke har så meget regnskabsmæssig erfaring. Han benyttede ikke revisoren nok. Han fyrede ikke revisoren, men samarbejdet løb ud i sandet. Den sidste del i G1s levetid var der kaos. SKAT frøs alle selskabets midler. SKAT foretog også udlæg i G1 ad to omgange. Der var dog omsætning og drift i firmaet i hele 2016. Han nåede ikke at lave de regnskabsmæssige ting.

Det kan godt passe, at omsætningen var ca. 27 mio. kr. fra starten af november 2014 til og med 2016.

Den 2. marts 2016 indtrådte T1 som direktør i G1 for at hjælpe tiltalte, således at tiltalte ikke skulle sidde alene med det hele. Det var deres plan, at de gerne ville have deres egne ansatte udover de 4-5 stykker de havde, men det var der ikke penge nok til.

Tiltalte stod for at udarbejde tilbud, tage til byggemøder og udarbejde kontrakter. T1 skulle hjælpe med at skaffe mandskab og at holde tilsyn med mandskabet.

I 2016 arbejdede G1 primært for G4. Han og JJ var med på opgaven. T1 hjalp med at skaffe mandskab til opgaven for G4. G4 var deres største kunde, men de havde også andre kunder.

Han drøftede ikke moms med T1. Der blev ikke angivet moms i 2016, da han ikke fik det lavet. Han havde ikke tid til at tage til revisoren. Hans prioritering var forkert.

Han var dagligt rundt på byggepladserne i både 2014, 2015 og 2016. Hans primære opgave var at sørge for, at tidsplanen blev overholdt, og har talte herunder med byggelederne på pladsen. Han var dagligt hos G4. LL var ansat som formand og varetog ledelsen af folkene på byggepladsen.

LL var ansat i G1, og G1 udbetalte derfor løn til LL. Tiltalte beregnede tilbud og fortalte LL, hvad der skulle foregå på byggepladsen. Derefter sørgede LL for, at opgaverne blev bemandet, ligesom LL havde ansvaret for den daglige drift på byggepladsen. Det var således LL, der fortalte medarbejderne, hvad de skulle gøre. Det var også LL, der fik opkald i tilfælde af sygdom, eller hvis der ikke kunne leveres mænd på byggepladsen. LL havde kontakt til G1s underentreprenører.

Tiltalte har aldrig har haft kontakt med G5 ApS. Han har kun haft kontakt til 2 ud af de 7 underleverandører, og det var G7 og G8 ApS. SKAT har godkendt G1s fradrag for moms af betalinger til disse to underleverandører. Det var LL, som hyrede medarbejdere hos de resterende 5 underleverandører, hvor SKAT ikke har godkendt, at G1 kunne fradrage moms af betalinger for mandskabsleje. Tiltalte undersøgte kun, om underleverandørerne havde et cvr-nummer og en momsregistrering. Han undersøgte ikke andet vedrørende underleverandørerne. Det er helt nyt for ham, at direktøren i G5 ApS var udrejst af Danmark på det tidspunkt, hvor G1 foretog pengeoverførsler til selskabet. Tiltalte havde ikke kontakt med nogen i G5 ApS. G1 har aldrig haft en underleverandørkontrakt med G5 ApS. LL kom med en timeopgørelse, og så fik tiltalte en faktura på det. Tiltalte sammenholdt fakturaen og timeopgørelsen med det antal folk, der havde været på pladsen, og hvis det stemte, så betalte tiltalte fakturaen. Tiltalte burde nok have lavet en kontrakt med underleverandørerne, men det gjorde han ikke.

Tiltalte har heller ikke haft kontakt med nogen hos G6. G1 havde heller ikke nogen underleverandørkontrakt med denne virksomhed. Han ved ikke, hvorfor G1 stoppede samarbejdet med G5 ApS for derefter umiddelbart efter at indlede samarbejde med G6. Det var LL, der stod for det, og tiltalte undersøgte kun, om virksomheden havde et cvr-nummer og en momsregistrering. Tiltalte vidste ikke, hvor folkene på byggepladsen kom fra. Det var LL, der var tovholder på det med folkene. Han husker ikke præcis, hvor længe LL var ansat, men LL var ikke ansat i 2016. Det kan godt passe, at LL var ansat i 2014 og 2015 og indtil den 30. juni 2016. Efter 30. juni 2016 arbejdede LL for G1 som selvstændig gennem selskabet G8 ApS, hvorigennem han også hyrede medarbejdere til G1s opgaver. G8 ApS udstedte fakturaer til G1 for mandskabsleje fra marts 2015 til april 2016. LL har altid skaffet medarbejdere til G1s opgaver, og LL befandt sig hver dag på byggepladsen og deltog også i det praktiske arbejde.

Tiltalte har aldrig haft kontakt med nogen hos G9. Han kender ikke PC. G1 har ikke haft en underleverandørkontrakt med G9. Han har ikke været opmærksom på, at G1 skiftede fra G6 til G9. Det var noget, LL stod for. Det vigtigste for tiltalte var, at opgaverne blev bemandet, og det stod LL for.

Han undrede sig ikke over skiftene af underleverandører. Det var noget, LL stod for. Tiltalte ved ikke, hvordan folkene fra underentreprenørerne fik løn. Tiltalte fik bare fakturaer fra underleverandørerne. Han tjekkede, om fakturaerne passede med de timer, folkene havde været på pladsen, og hvis det passede, betalte han.

Det var vigtigt for tiltalte, at de medarbejdere, som G1 hyrede ind, var iført arbejdstøj fra G1. Han ville ikke have, at medarbejderne kom i tøj fra Mærke-1 eller lignede nogen fra Avis-1. Han sørgede derfor for indkøb af arbejdstøj med G1s navn.

LL var på pladsen stort set hele arbejdstiden. LL kørte dog nogle gange væk fra pladsen for at hente materialer som f.eks. finér eller plastik. Når man udfører asbestsanering, skal der laves afskærmning. LL eller tiltalte købte også dragter og luftværn. En sådan dragt koster 15.000 kr. G1 afholdt udgifter til tøj med logo, materialer, dragter og luftværn. G1 leverede også værktøj. Medarbejderne skulle dog selv sørge for sikkerhedstøj som f.eks. sko. Underleverandørerne skulle bare stille med mandskab, og G1 skulle levere udstyr til brug for arbejdet.

G1 havde også en del biler. LL kørte i en af bilerne, og tiltalte kørte også ofte i en af bilerne. Mandskabet fra underleverandørerne kom i egne biler.

Tiltalte har aldrig haft kontakt med nogen hos G10. Dette var også en underleverandør, som LL skaffede. Han tænkte ikke over, at G10 afløste G9, eller at underleverandørerne helt generelt afløste hinanden. Han kendte ikke de enkelte medarbejdere fra underleverandørerne. Han kendte kun enkelte af dem og havde ikke noget med dem at gøre.

G11 ApS var oprindeligt hans firma. Han kunne i sit virke for G1 mærke, at der også fra andre virksomheder blev større og større behov for at leje mandskab. Han stiftede G11 ApS med henblik på udlejning af mandskab, men det blev ikke til noget, da han ikke havde tid til at arbejde med projektet. Så vidt han husker, var der ingen ansatte i G11 ApS. Han ved ikke, hvad der skete med de penge, der blev overført fra G1 til G11 ApS. G11 ApS leverede folk til at servicere G1s opgaver til sidst. Det passer meget godt, at G11 ApS kørte i 8-9 måneder on and off. Tiltalte har herefter forklaret, at der var ansatte i G11 ApS, og at det var disse folk, der arbejdede for G1 det sidste stykke tid.

Han har betalt alle fakturaer stilet til G1, så hvis der er en faktura på det beløb, som G1 har overført til T1s private konto, så har han overført beløbet. Der må være et bilag på det. Der ligger 100 procent en faktura på, at der var lejet folk ind. Han har dog ikke vidst, at han overførte pengene til T1s private konto.

Forevist SKATs breve af 11. august 2016 og 1. september 2016, hvori SKAT indkaldte regnskabsmateriale (mappe 1, faneblad 25 og 26) har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvor regnskabsmaterialet er. Alt regnskabsmaterialet var på G1s kontor. Han var begravet i arbejde og burde have ansat en til at styre regnskabet. Han er ikke uddannet til det, og han havde ikke tiden til det. Han ville gerne selv lave det hele, men det kunne han ikke. Det er korrekt, at der ikke blev sendt noget ind til SKAT. Han var ikke klar til at sende noget ind til SKAT i 2016. Udlejer tømte kontoret, da huslejen ikke blev betalt. Han ved ikke, hvad der er sket med regnskabsmaterialet.

De folk, som gik på G1s pladser i juni 2016 og frem, kom fra G7. Det er han 100 procent sikker på. Det må fremgå af hans mail eller G7s regnskab, at de har sendt fakturer til G1. G1 skylder G7 en masse penge. G7 fortsatte med at stille medarbejdere til rådighed, selv om G1 ikke betalt. Direktøren i G7 - MM - var meget generøs.

Der har været i alt 5-6 ansatte i G1 gennem tiden. Blandt andre var JJ, LL og ST ansat.

T1s rolle var at skaffe mandskab og materialer, således at G1 kunne håndtere opgaverne. T1 overtog på en måde LL' plads. LL var med indtil april 2016. Det sidste halve år af G1s eksistens var der ikke penge til at betale regninger, da SKAT beslaglagde en masse penge.

Det var mest LL, der stod for at rekruttere folk. LL kendte en masse mennesker, så det var ham, der var bedst til at skaffe folk. T1 hjalp dog også med at skaffe mandskab. T1 havde ikke noget med regnskaber og moms at gøre.

Tiltalte var ikke på byggepladsen dagligt. Han og T1 mødtes mest på kontoret. Tiltalte skulle bruge en sparringspartner, og derfor tog han T1 ind som direktør. T1 skulle nok have varetaget mere, men tiltalte havde svært ved at give opgaverne fra sig. Det vigtigste for tiltalte var, at der var folk på byggepladserne. LL skaffede stort set alle folk. T1 skaffede dog også nogle folk. Han ved ikke, hvem T1 skaffede.

Forevist udlægsblad af 5. december 2016 (mappe 1, faneblad 16) har tiltate forklaret, at det er korrekt, at SKAT gennemførte en udlægsforretning den 30. november 2016. SKAT foretog også udlæg i G1s tilgodehavender hos G12.

Forevist bankkontoudtog (mappe 2, faneblad 33, bilag 9ff) har tiltalte forklaret, at det er korrekt, at han oprettede G1s bankkonto i F1-bank og var enefuldmagtshaver. T1 havde ikke adgang til kontoen.

Forevist angivelsesoplysninger (mappe 2, faneblad 33) har tiltalte forklaret, at G1 ikke angav moms i 2016. Det passer, at der i 2015 blev angivet 363.176 kr. i momstilsvar, hvis det fremgår af angivelsesoplysningern. Han synes dog, at beløbet lyder lidt lavt.

Forevist oversigt over betalinger fra G1 til G7 (mappe 2, faneblad 33, SKATs bilag 7.3) har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at der fra G1s bankkonto er overført 406.000,50 kr. til G7 i perioden fra den 8. september 2015 til den 7. marts 2016, men han synes at beløbet lyder lavt. Hvis det kommer fra et bankkontoudtog, må det passe.

Forevist oversigt over betalinger fra G1 til G8 ApS (mappe 2, faneblad 33, SKATs bilag 7.4) har tiltalte forklaret, at beløbet lyder rigtigt, og at SKAT også har give G1 fradrag for moms af beløbene.

Anklageren har dokumenteret fra mappe 3, fane 54, bilag 72-1 til 72-3, hvoraf fremgår, at LL er registreret med en adresse i Y9-land.

Det er korrekt, at der ikke blev indsendt noget regnskabsmateriale vedrørende G1 til SKAT. Han har ikke fået henvendelser fra kurator overhovedet. Han kender ikke nogen, der hedder PC. Han efterlod regnskabsmaterialet på kontoret. Han ved ikke, hvordan overdragelsen til kurator skete. Han ved ikke, hvem der har tømt kontoret. Han var til stede i skifteretten, da der blev afsagt konkursdekret. T1 var ikke til stede i skifteretten. Der blev udpeget en kurator under mødet i skifteretten. Kurator var der ikke selv. Regnskaberne og bilerne stod på selskabets adresse på Y1-bopæl. Han kan ikke huske, hvor nøglerne til lejemålet er blevet af. Han tror, at han gav nøglerne til udlejer.

Anklageren har dokumenteret fra kurators redegørelser i G1s konkursbo og fra kurators meddelelse til politiet i medfør af konkurslovens § 110, stk. 4 (mappe 4, bilag 78-1-2-5), hvoraf fremgår, at T1 var til stede ved mødet i skifteretten. Hertil har tiltalte forklaret, at han ikke mener, at T1 var til stede.

G1s største udgifter gik nok til håndtering af det affald, der blev kørt væk fra pladsen. Disse udgifter var med i kontrakten med G4, så det betalte G1. En stor del af købsmomsen gik til at få kørt affaldet væk. Det havde været det samme, hvis G1 selv havde haft medarbejdere ansat. Hvis G1 havde haft egne ansatte, så ville G1 have haft udgifter til sikkerhedsudstyr så som hjelme, sko, sikkerhedsbriller og mandskabsbiler.

Tiltalte kendte T1 gennem fælles bekendte. T1 ville gerne i gang i nedrivningsbranchen. Tiltalte var ikke klar over, om T1 havde forudsætninger for at blive direktør i selskabet. Det var måske en fejl, at han tog T1 ind, når han ikke vidste mere.

Der blev ikke hævet kontanter i G1, men tiltalte hævede dog kontanter til sig selv. Han kan ikke huske i hvilken størrelsesorden, men det var småting.

Adspurgt af advokat NM har tiltalte forklaret, at hans løn kørte igennem Dan-løn. Han overførte også nogle beløb ved siden af, som senere blev korrigeret i hans årsopgørelse. Der var ikke andre end ham, der kunne hæve kontanter fra selskabets konto. Han hjalp også sin daværende ægtefælle, da de prøvede at få børn. De var i fertilitetsbehandling på en klinik i Y10-land, hvilket han betalte 300.000-400.000 kr. for.

Baggrunden for at stifte G1 var, at han tidligere havde arbejdet med nedrivning - både som ansat og i egen virksomhed. Han syntes, at det var spændende, og han kunne se muligheder i det. Han havde derfor et godt netværk. Han vil starte op langsomt op, men han fik alt for meget at lave for hurtigt. Man kan sige, at han blev offer for sin egen succes. I begyndelsen var han den eneste i firmaet. Han fandt herefter LL og JJ. De havde et godt samarbejde. JJ blev ansat, da der var store krav til kvalitetssikring på især miljøopgaver. JJ var en slags altmuligmand, og han havde ansvaret for f.eks. affald. JJ deltog også i byggemøderne. JJ er meget struktureret i forhold til tiltalte. Tiltalte ville gerne have haft egne ansatte i G1, men det var der ikke råd til. Der ville også være alt besværet med feriepenge osv. Det var derfor nemmere at leje folk ind til opgaverne.

Tiltalte kendte JS fra G4. Tiltalte tog kontakt til ham.

De svingende godt sammen. Det startede med nogle småopgaver, og til sidst fik G1 den store opgave for G4. Den store opgave for G4 startede i slutningen af 2015 eller begyndelsen af 2016 og fortsatte indtil starten af 2016. Opgaven bestod i renovering af ca. 240 lejligheder på Y8-område. Man havde opdaget, at der var skimmelsvamp i lejlighederne. G1 pillede alt indmaden ud, så bygningerne stod helt råt. Herefter skulle bygningerne behandles. Dette stod G1 også for.

G1 havde også andre større kunder som f.eks. G13, G12, G14 og murermester KP. G1 havde en bred portefølje af opdragsgivere.

G1s største udgifter var containertransport og affaldshåndtering. Man skulle f.eks. opsætte sluser og miljøbokse. En miljøboks kostede 25.000 kr. G1 havde 4 miljøbokse. G1 lejede kraner, teleskoplæssere osv.

G1 har kun haft få ansatte. Den ene var SY, som var en af hans gode venners søn. Der har kun været få lønudbetalinger til ham.

Tiltalte uddelegerede kun opgaven med at finde medarbejdere til selskabets projekter. Det var nok gået anderledes med G1, hvis han havde formået at uddelegere mere. G1 var hans hjertebarn. Hans far var også selvstændig. Tiltalte arbejdede hele tiden, men han følte ikke, at det var arbejde. Det var en livsstil.

Når G1 fik en opgave, beregnede tiltalte hvor mange mand, der skulle bruges. Han bad herefter LL om at sørge for, at opgaven blev bemandet. G1 tog typisk 200 kr. plus moms pr. time for opgaverne. Han sagde til LL, hvad de indlejede folk måtte koste.

Han har kendt G7' direktør, MM i en del år. MM arbejdede også hele tiden. De var meget ens på det punkt. MM kom altid og kunne hjælpe til.

Det var tiltalte, der stiftede G11 ApS. Han stiftede også en erhvervskonto til G11 ApS. Han mener, at det var i F2-bank. Forevist kontoudtog fra F1-bank (mappe 6, bilag 86-3, 86-4, 86-5, 86-6 og 86-7) har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at G11 ApS rettelig havde konto i F1-bank.

Forevist kontoudtog af 11. september 2015 (mappe 6, bilag 86-6) har tiltalte forklaret, at hvis han har overført sådan et beløb til G11 ApS, så er det overført på baggrund af en faktura. Han ville gerne skyde nogle penge ind på G11 ApS' konto, når han havde nogle. Han begyndte at bruge G11 ApS til mandskabsudlejning i 2016. Han husker ikke nærmere hvornår.

Tiltalte udtrådte, og T1 indtrådte som direktør i G11 ApS, så tiltalte kunne koncentrere sig om G1.

Tiltalte har overført penge fra G1 til T1s private konto, men han var ikke klar over, at det var T1s private konto. Beløbene er overført på baggrund af fakturaer udstedt af G11 ApS. Han tror, at G11 ApS' erhvervskonto automatisk blev lukket ved direktørskiftet, men han har ikke været opmærksom på det. Når G1 fik en faktura fra G11 ApS, så tjekkede han, om tingene stemte, hvorefter han overførte til det kontonummer, der stod på fakturaen. Han har ikke haft favoritter i netbank og har derfor tastet kontooplysninger for hver overførsel. Når han har overført til T1s konto, så har ikke tænkt det var til T1 privat, men at det var til G11 ApS.

Han opsagde ikke aftalen med G1s revisor, KH. Det gled bare ud pga. travlhed. KH ringede til ham mange gange. KH ringede, fordi tiltalte ikke fik sendt de papirer, som KH skulle bruge. Tiltalte har ikke prioriteret det, og det burde han have gjort. KH har indberettet moms i 2015, og det har han gjort på baggrund af bilag, som tiltalte gav ham. Tiltalte overleverede forrige måneds bilag omkring den 1.-2. i måneden. Samarbejdet gled ud i sandet i 2016.

Tiltalte vidste godt, at G1 skyldte penge til SKAT. Hver måned tænkte han bare, at han lige skulle over måneden, og at det gik bedre, så han kunne få det betalt, men det kunne han ikke. De sidste 2 måneder lå regnskaberne i bunker på bordet, og de tidligere regnskaber var sat i mapper. Han ved ikke om, der lå nogle regnskaber hos revisor. Han er ikke blevet kontaktet af kurator, og han ved ikke, om revisoren er blevet kontaktet af kurator. Han havde det svært til sidst. Han ville gerne have det til at lykkes.

Forevist mail af 17. januar 2017 (mappe 4, bilag 79-2, underbilag 17) har tiltalte forklaret, at han har skrevet mailen. Han kan godt huske mailen, da det ikke er den slags mails, han plejer at skrive. Han havde ventet på godkendelse af nogle fakturerer, men de blev ikke godkendt. Han var desperat på daværende tidspunkt. De lavede en masse arbejde, men han fik ikke penge for det. Han ville have fortsat G1, hvis han havde kunnet.

Adspurgt af advokat IP har tiltalte forklaret, at han ikke talte med T1 om, at G1 var bagud med skat og moms. De talte om, at det nogle gange var svært at kradse penge ind, men T1 var ikke bekendt med, at der var problemer med skat og moms.

Adspurgt supplerende af advokat NM efter dokumentationen på hovedforhandlingens sidste dag har T forklaret supplerende, at den som bilag 24 fremlagte faktura udstedt til G4 angår ekstraarbejder. Timetaksten på 245 kr. plus moms blev primært anvendt, hvis der var tale om ekstraarbejder. Han har i går tænkt på et eksempel på, hvordan han beregnede tilbud i G1. Hvis der f.eks. skulle nedbrydes et gulv på 100 m2, ville han tage udgangspunkt i gulvets størrelse og tykkelse. Han ville herefter beregne gulvets størrelse i kubikmeter og ville herefter forholde sig til gulvets densitet. Hvis man antager, at det opbrudte betongulv vejede 36 tons, ville det koste omkring 220 kr. pr. ton. Der ville skulle gennemføres 6 kørsler, hvor beton blev kørt væk, hvilket ville give 650 kr. pr. tømning. Derudover ville der være udgiften til det mandskab, som ville skulle nedbryde gulvet. Dette ville nok tage 2 mand 3 dage at nedbryde gulvet. Dertil kommer udgiften til kvalitetssikring i form af fotodokumentation før og efter nedbrydning. Han ville sætte 3 timer af til. Han ville fakturere udgiften til kvalitetssikring med udgangspunkt i JJs timeløn. Hvis man beregner 27.000 kr. for nedbrydning af gulvet og dividerer med 245, ender man på 111 timer, hvilket der ikke vil være brugt på sagen. Det er langt over 200 procent mere end det, der reelt er brugt på sagen.

Tiltalte T1 har forklaret, at han var direktør i G1 fra den 2. marts 2016. Han blev registreret som direktør, da han skulle hjælpe T. Han ved ikke, hvorfor han blev direktør og ikke bare ansat i G1. Han kender T gennem en fælles bekendt. Han havde kendt T i et par år, da han indtrådte som direktør i G1. Han kan ikke huske hvor tit, at de så hinanden, inden han indtrådte som direktør. Han har været selvstændig før, men ikke i et stort firma som G1. Han havde en kiosk og en spillehal, som var momsregistreret tilbage i 1998 eller 1999. Det var en enkeltmandsvirksomhed. Dengang havde han en revisor, som angav moms for ham.

Da han blev direktør i G1, hjalp han, hvor han kunne. Der var ikke nogen, der bestemte, hvad han skulle lave. Han hentede materialer og hjalp, hvor der var brug for det.

Da han overtog G11 ApS, skaffede han folk, som kunne arbejde for G1. Det kan godt passe, at han blev registreret som direktør i G11 ApS den 14. marts 2016 (mappe 6, bilag 86-2). T havde et ønske om, at G1 skulle have egne ansatte.

Tiltalte hjalp LL med at skaffe medarbejdere. Tiltalte kendte ikke så meget til det. LL lærte ham, hvordan man havde samtaler med folk, og hvordan man gjorde med sygemeldinger. Han og LL hjalp hinanden igennem G11 ApS.

Hans rolle som direktør i G1 var at hjælpe, hvor han kunne. Han gjorde det for at hjælpe T. Han hjalp med at skaffe medarbejdere. Han havde aftalt med T, at han skulle hjælpe LL med at skaffe medarbejdere. Han husker ikke, hvornår han begyndte at skaffe medarbejdere.

Han havde ikke noget at gøre med angivelse af moms i G1. Han fulgte ikke op på, om der var angivet moms. Han regnede med, at T var bedre til det, og at T havde styr på det. Det var ikke noget, han interesserede sig for. Han var ikke klar over, at der var en omsætning på 16 mio. i 2016. Han var ikke inde over tilbuddene, der blev givet. Han vidste, hvem G1 arbejdede for, og han var klar over, at G4 var den største kunde. Han havde ikke kontakt med revisoren. Han havde ikke adgang til G1s bankkonto. Så vidt han husker, afholdt han ingen udgifter for G1. Da han blev ansat som direktør i G1, var det ikke hensigten, at han skulle skaffe arbejdskraft. Da han blev direktør i G11 ApS, var det meningen, at han skulle skaffe arbejdskraft til G1. Han kan ikke huske, hvorfor der ikke bare blev skaffet arbejdskraft direkte hos G1, og hvorfor det skulle køre gennem G11 ApS.

De 2 mio. kr., der indgik på hans konto, var nok på grund af mandskabet. Han fik overført beløbene løbende fra G1. Han skaffede også folk. Det var kun ham og LL, der skaffede arbejdskraft til G1, så vidt han husker. De holdt møder, og så ansatte de folk i G11 ApS. Det var mest LL, der sørgede for udbetaling af løn. Han kan ikke huske, hvad medarbejderne fik i timen. Han har hjulpet med at hente materialer og tøj til G1.

Så vidt han husker, så spurgte banken om, hvor meget man kom til at tjene i G11 ApS. Det kunne han ikke sige, og derfor kunne selskabet ikke oprette en bankkonto, og derfor blev beløbene overført til ham fra G1. T vidste ikke, at beløbene gik ind på hans private konto.

Selskabet G9 siger ham ikke noget. Han kan ikke huske virksomheden G10.

Han kender LL fra byggepladsen. Måden, hvorpå han og LL kom i kontakt med nye medarbejdere på, var "word of mouth". LL udarbejdede ansættelseskontrakter. Han kan ikke huske, hvad der skete med de 2 mio. kr., han modtog fra G1, men de blev nok brugt til at betale løn til mandskabet. LL havde adgang til hans bankkonto.

Adspurgt af advokat IP har tilalte forklaret, at han ikke har udbetalt lønninger kontant, og at LL havde adgang til hans konto.

Forevist kontoudtog for periode 1. januar 2016 til 5. januar 2017 (mappe 7, bilag 97-10) har tiltalte forklaret, at de store beløb ikke siger ham noget. Han har været inde og kigge på kontoen, men det er ikke ham, der har overført de store beløb.

Hans og Ts samarbejde stoppede, da G1 gik konkurs. Han var med til det sidste.

Adspurgt af advokat NM har tiltalte forklaret, at nogle gange sendte han fakturaerne til G1 for mandskabsleje, og nogle gange gjorde LL det. Han og LL lagde timerne sammen, og så sendte de fakturaer til G1. Han mener, at de sendte fakturaerne til G1s regnskabsmail.

Adspurgt af anklageren har tiltalte forklaret, at han oprettede den konto, hvor beløbene fra G1 til G11 ApS blev overført. LL kendte koden til kontoen. Tiltalte havde selv givet koden til LL. Han kunne som sagt ikke oprette en bankkonto til G11 ApS, så derfor benyttede han en konto, han selv havde i forvejen. Det var ham, der stod registreret som kontohaver.

Så vidt han husker, så sendte han ikke mails i sin egenskab af direktør i G11 ApS. Foreholdt mail af 18. oktober 2016 (mappe 4, bilag 79-2, underbilag 2) har tiltalte forklaret, at det nok var fra en, der søgte arbejde. Mailkorrespondancen handlede måske om, at der skulle afholdes jobsamtale. Han kan ikke huske den konkrete situation. Han har haft jobsamtaler med nogen, og det var for G11 ApS. Han ved ikke, hvorfor de ikke bare ansatte folk i G1. Han tror ikke, at JJ havde en G11-mail på ham. Han kan ikke huske, om man skelnede mellem mails fra G11 ApS og G1.

Foreholdt mail af 19. oktober 2016 (mappe 4, bilag 79-2, underbilag 45) har tiltalte forklaret, at det godt kan være ham, der har skrevet den mail.

G11 ApS havde en bankkonto, da han overtog selskabet, men for at overtage den skulle han lave nogle planer for, hvor det ville gå med selskabet, og det fik han aldrig lavet, og derfor kunne han ikke overtage kontoen.

Forevist oversigt over hans konto i F3-bank (mappe 7, 97-13), hvoraf fremgår, at der allerede i marts 2016 blev overført penge, har tiltalte forklaret, at banken ville have papirer på, hvad man ønsker at bruge kontoen til. Dette sendte han, men han fik stadig ikke åbnet kontoen, så derfor blev han ved med at bruge sin private konto. Han har ikke haft adgang til G11 ApS' konto, da banken ikke gav ham adgang. Han tror ikke, at nogen havde adgang - heller ikke T.

Foreholdt mail af 30. oktober 2016 fra T til SC fra G4 (mappe 4, bilag 79-2, underbilag 46) har tiltalte forklaret, at det godt kan passe, at han havde aftalt, at han skulle hjælpe med et stillads. Han hjalp, hvor der var brug for hjælp. Han har nok fået af vide af T, hvad stilladsfolkene skulle gøre, og så har han fortalt det videre til dem. Dette var i hans egenskab af direktør i G1.

Forevist mail af 21. december 2016 (mappe 4, bilag 79-2, underbilag 47) har tiltalte forklaret, at [red. mail fjernet] er hans mailadresse. Mailen vedrørte leasing af en bil. Der var ikke betalt leasingydelser. Det var G1s bil, men han kørte i den og stod derfor for betalingen. Det var vist en Audi stationcar. Han brugte bilen til at køre frem og tilbage, hvis han skulle hente varer. Det var ikke kun ham, der brugte bilen. Det var der også andre, der gjorde. Han betalte ikke personligt leasingydelserne.

Forevist politirapport af 22. marts 2019 (mappe 7, bilag 2-5, hvoraf fremgår, at politiet fandt LL' sygesikringsbevis ved ransagning hos tiltalte, har tiltalte efter dokumentationen på hovedforhandlingens sidste dag forklaret supplerende, at han solgte en bil efter G1s konkurs, og at han fandt LL' sygesikringsbevis i bilen i forbindelse med rengøring af bilen. Han var ikke med til at tømme G1s kontor. Han mener, at T afleverede nøglen til kontoret til udlejer.

Foreholdt politirapport af 27. marts 2018 (mappe 7, bilag 2-5), hvorefter tiltalte til politiet skulle have forklaret, at de nævnte effekter tilhørte en medarbejder, og at effekterne havde ligger på kontoret tilhørende G1, hvor tiltalte var direktør, og at tiltalte i forbindelse med lukningen af G1 havde medtaget alle effekter til sin lejlighed, har tiltalte forklaret, at han ikke har forklaret sådan til politiet. Han medtog ikke nogen effekter i forbindelse med nedlukningen af G1. Dette har han måske gjort i forbindelse med nedlukningen af G11 ApS. G11 ApS havde kontor i Y11-by, men han husker ikke adressen. G11 ApS havde et rigtigt kontor i et lejemål.

Vidnet SJ har forklaret, at han er uddannet skatterevisor og har en master i skat. Han er ansat som konsulent i Politiet, hvor han beskæftiger sig med skattesager. Han var specialkonsulent, da han sad med den foreliggende sag.

Han har udarbejdet tiltalebegæringen og ansvarsredegørelsen i sagen. LJ har truffet de administrative afgørelser, som foreligger i sagen.

Ansvarsredegørelsen er udarbejdet på baggrund af den kontrol, som LJ har foretaget. Vidnet har således taget udgangspunkt i det foreliggende materiale. Han har verificeret tallene og har foretaget enkelte korrektioner.

Han kan vedstå beregningerne i ansvarsredegørelsen og er enig i LJs beregninger. Hvis han mente, at man ikke kunne løfte bevisbyrden for tiltalepunkterne, ville han ikke have sendt sagen videre. SKAT har nægtet G1 fradrag for moms for betalinger til et antal selskabet, som ifølge G1 har fungeret som underleverandører.

Der har ikke været regnskabsbilag til rådighed, og G1s bogholderi er derfor rekonstrueret på baggrund af bankoplysninger og oplysninger fra G4. Omsætningen i G1 er opgjort på baggrund af den kontrol, som LJ har foretaget. G1s største kunde var G4. G4 har forsynet LJ med oplysninger om, hvilke fakturaer selskabet har modtaget fra G1.

Forevist oversigter over opgørelse af momstilsvar (mappe 2, faneblad 33, SKATs bilag 9-13) har vidnet forklaret, at oversigterne er udarbejdet på baggrund af G1s kontoudtog. Købsmomsen er fastsat på baggrund af kontoudtoget. Købsmomsen er derfor ikke skønsmæssigt fastsat. SKAT har indkaldt regnskabsmateriale fra G1, men har ikke fået det, og derfor har SKAT taget udgangspunkt i selskabets kontoudtog. Hvis man ikke havde haft kontoudtog, ville der nok have været en tendens til at give et fradrag på omkring 10 procent.

Hans erfaring siger ham, at den største udgift i et nedrivningsfirma er udgifterne til løn til enten egne ansatte eller til underentreprenører.

Forevist ansvarsredegørelsens s. 16 har vidnet forklaret, at "Angivet salgsmoms" på 107.000 kr. rettelig skal være "Foreløbig fastsat salgsmoms". G1 har slet ikke angivet moms i 2016.

Forevist ansvarsredegørelsens s. 16ff har vidnet forklaret, at han i relation til tiltalen vedrørende overtrædelse af kildeskatteloven har lagt til grund, at G1 har betalt timeløn på 120 kr. til de ansatte. SKAT havde fastsat timelønnen til 150 kr., da flere medarbejdere havde tilkendegivet, at de fik 150 kr. i timen. Der var imidlertid også nogle af medarbejderne, der oplyste beløb mellem 120 kr. og 150 kr., og derfor har han taget udgangspunkt i en timeløn på 120 kr., hvilket giver det for de tiltalte mest gunstige resultat. Han har lagt til grund, at G1 har arbejdet med en timepris på 245 kr. i afregningen over for G4. Dette fremgår af en af G1s fakturaer i sagen.

SKAT havde kun medregnet G1s omsætning fra G4, men vidnet har medregnet den samlede omsætning. Han husker ikke, hvorfor der i relation til tiltalen vedrørende overtrædelse af kildeskatteloven er fratrukket løn til nogle medarbejdere, men han mener, at der er tale om løn til visse underleverandører, som SKAT i kontrolsagerne har godkendt momsfradrag for. Det er vidnet, der har foretaget korrektionen i ansvarsredegørelsen s. 17 nederst.

Han mener, at G1 skulle angive moms kvartalsmæssigt, hvilket også er udgangspunktet. Man har 2 måneder til at angive moms efter udløbet af en kvartalsperiode. Momsen for 1. kvartal skal derfor angives senest den 1. juni. Man skal indeholde A-skat og AM-bidrag månedsvis.

Det ser ud som om, der har været lønansatte i G1, som selskabet ikke har indeholdt A-skat og AM-bidrag for. Det ser desuden ud til, at selskabet ikke har angivet korrekt moms for 2014 og 2015. I 2016 er der slet ikke angivet moms.

Adspurgt af advokat NM har vidnet forklaret, at han ikke har været inde i de underliggende momsangivelser. Han har lagt LJs tal til grund. I nedrivningsbranchen plejer den største udgift at være løn til mandskab. Det kan enten være egne ansatte eller medarbejdere hos en underleverandør. En underleverandør vil selv skulle indeholde A-skat og AM-bidrag. Når SKAT ikke har skattekort på medarbejderne, skal man lægge til grund, at der skal indeholdes 55 procent i A-skat. Dette er kildeskattelovens udgangspunkt.

Det er rigtigt, at hvis SKAT havde godkendt G1s fradrag for alle underleverandørerne, så havde momstilsvaret været et andet.

Adspurgt af advokat IP har vidnet forklaret, at T1 blev tiltalt, da han også var direktør i selskabet.

Vidnet LJ har forklaret, at han er uddannet HD i regnskab og har en diplomuddannelse i skat. Han er ansat som skatterevisor i SKAT. Han kontrollerer moms og skat. Hans afdeling beskæftiger sig bl.a. med kædesvigssager.

Han har foretaget kontrol af G1. Sagen startede, da SKAT foretog kontrol hos G6 på baggrund af en anonym henvendelse fra en nedrivningsvirksomhed, som T havde været involveret i. SKAT kunne se, at pengene strømmede igennem G1 og blev hævet kontant i G6. SKAT indkaldte kontoudtog for at få overblik over pengestrømmene.

SKAT har aldrig modtaget regnskabsmateriale fra G1. SKAT har efterspurgt regnskabsmateriale, men har aldrig fået det. SKAT har derfor opgjort omsætningen i G1 på baggrund af bankkontoudtog, som de indkaldte hos banken. SKAT kunne se, at G4 var G1s absolut største kunde. SKAT foretog herefter kontrol hos G4, som udleverede fakturaer og kontokort, der understøttede, at G1 havde en omsætning svarende til den omsætning, han havde beregnet på baggrund af bankkontoudtogene. G1 angav både købsog salgsmoms i 2014 og 2015, men slet ikke i 2016. Han mener, at G1 skulle angive moms kvartalsvis, hvilket også er udgangspunktet.

SKAT nægtede G1 momsfradrag for betalinger til underleverandører i perioden 3. november 2014 til 31. december 2015. SKAT godkendte udgifter for driftsomkostninger.

SKAT har godkendt fradrag for betalinger til G7. Der er ikke lavet sagsbehandling på G8 ApS.

SKAT har nægtet G1 momsfradrag for betalinger til G5 ApS, G6, G9, G10 og G11 ApS. Baggrunden for nægtelsen af momsfradrag var helt overordnet, at SKAT kiggede på underleverandørernes kontoudtog, hvor det var kendetegnende, at der var en pengegennemstrømning, som sluttede med kontanthævninger i de nævnte virksomheder, hvori der i øvrigt hverken var driftsomkostninger eller lønudgifter. Der var ingen reel drift i de nævnte virksomheder. Der var således kun tale om virksomheder på papiret. G1 havde derimod udgifter til arbejdstøj samt andre driftsudgifter og udgifter til materiel. For en virksomhed som G1 var det usædvanligt at have høj købsmoms fra driftsudgifter, når selskabet samtidig hævdede ikke at have ansatte.

Når man antager en underleverandør, er det typisk "all inclusive", således at underleverandøren står for det hele inden for underentreprisen.

Da SKAT var på kontrol hos G4, kunne de via nogle fakturaer se, at der var kontaktpersoner hos G1, som var byggeledere for et byggeri på Y8-område. De tog kontakt til disse kontaktpersoner for at finde ud af, om der var noget at gå videre med. De fik iværksat et møde på byggepladsen, hvor de talte med T, byggelederen og byggelederens højre hånd. Dette møde gav dem grundlag for at antage, at der var ansatte hos G1. SKAT spurgte konkret til G6 og G9, og disse virksomheder var der ingen på pladsen, der kendte noget til. Arbejderne på pladsen sagde bare, at de havde kontakt til LL, T og en tredje person hos G1. Arbejderne var iført tøj med logo fra G1. Nogle af arbejderne sagde, at de blev instrueret af T og fik løn af en person ved navn T1, som også skulle have forestået formidlingen til byggepladsen. Ingen af arbejderne sagde noget om, at de var ansat hos underleverandører til G1. SKAT spurgte ikke ind til, om arbejderne havde ansættelseskontrakter. En af arbejderne sagde, at han fik ca. 17.000 kr. i løn. Arbejderne sagde, at de fik løn af T1. SKAT spurgte ikke ind til, hvordan arbejderne fik udbetalt lønnen, herunder om det skete kontant, eller om de havde timesedler. En af arbejderne på pladsen oplyste, at han fik 150 kr. i timen. Efterfølgende sagde andre, at de fik mellem 120 kr. og 130 kr. Derfor nedjusterede SKAT timelønnen til 120 kr.

G4 udleverede til SKAT id-kort for de arbejdere, som blev truffet på pladsen under kontrolbesøget, og som arbejdede på G1s underentreprise. Efterfølgende sendte G4 også id-kort for de arbejdere, som tidligere havde arbejdet på pladsen på G1s underentreprise. Han mener, at SKAT modtog i alt omkring 20 id-kort. De kunne identificere 5-6 personer. Det var ikke muligt at identificere de resterende personer. Alle id-kortene var tilknyttet G1, og alle arbejderne arbejdede på entrepriseaftalen mellem G4 og G1. De arbejdere, som SKAT talte med under kontrolbesøget, sagde, at de var blevet tilbudt arbejde af T, og at de også refererede til T i tilfælde af sygdom. Der var ingen af arbejderne, som sagde noget om, at de var ansat hos underleverandører til G1. Under kontrolbesøget oplyste arbejderne endvidere, at LL var sjakformand, og at han stod for den konkrete instruktion. SKAT talte ikke med LL under kontrollen, men det var på baggrund af samtalerne med arbejderne og oplysninger fra G4 ikke SKATs indtryk, at LL havde skaffet arbejderne. Alle på pladsen sagde, at det var T, som havde skaffet arbejderne. Ingen sagde noget om, at T1 havde skaffet arbejderne.

Forevist fotografier af arbejdere (mappe 2, faneblad 37) har vidnet forklaret, at G4 sendte disse fotografier til SKAT efter kontrolbesøget. De arbejdere, som SKAT talte med, tilkendegav alle, at de var tilknyttet G1, og at de var hyret af T. For nogle af arbejderne fik SKAT kun oplyst navn og foto. Disse medarbejdere kunne SKAT ikke identificere. Han har udskrevet cpr-udskrifter for de personer, de kunne identificere. Det er nogle af disse personer, SKAT har haft kontakt med.

SKAT har truffet 4 administrative afgørelser over for G1. Afgørelserne blev truffet, når angivelsesfristerne var udløbet.

Forevist faktura af 9. juni 2016 (mappe 1, faneblad 24, næstsidste dokument) har vidnet forklaret, at det fremgår heraf, at G1 har faktureret G4 på baggrund af en timetakst på 245 kr., hvilket er baggrunden for, at SKAT har taget udgangspunkt i dette beløb. G1s timeløn på 120 kr. til arbejderne er som sagt fastsat på baggrund af samtaler med arbejderne. SKAT har taget udgangspunkt i den laveste timesats ud af de beløb, de fik oplyst.

Forevist SKATs afgørelse af 19. oktober 2016 (mappe 1, faneblad 32) har vidnet forklaret, at SKAT ved afgørelsen opkrævede G1 yderligere moms med 1.842.695 kr. for perioden 3. november 2014 til 11. august 2016 og yderligere A-skat og AM-bidrag med 2.331.460 kr. for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016. Momsopkrævningen er begrundet med, at SKAT nægtede fradrag for moms af betalingerne til de selskaber og virksomheder, som ifølge G1 skulle have fungeret som underleverandører. SKAT kunne konstatere, at underleverandørerne afløste hinanden.

SKAT nægtede G1 momsfradrag for betalinger til G5 ApS. Der var tale om fakturabetalinger, som blev sendt videre til 4 personer af bulgarsk herkomst, hvorefter beløbene blev hævet kontant. Der var ikke skyggen af driftsbetalinger i G5 ApS. Endvidere kunne SKAT konstatere, at direktøren i G5 ApS havde været udrejst af Danmark siden 2014, jf. politirapport af 15. marts 2018 (mappe 3, fane 54, bilag 70). SKAT kunne via bankkontooplysninger se, at G5 ApS havde været benyttet i perioden 26. november 2014 til 15. september 2015 (mappe 3, fane 54, bilag 70-1). Forevist selskabsrapport for G5 ApS (mappe 6, bilag 87-7) har vidnet forklaret, at det er korrekt, at G5 ApS' direktør var udrejst af Danmark i hele den periode, hvor pengene gik ind på selskabets konto. Forevist kontoudtog af 31. december 2015 (mappe 6, bilag 87-1) har vidnet forklaret, at kontoen tilhørte G5 ApS' direktør privat. Som han husker det, anvendte de øvrige såkaldte underleverandører også private konti. Det var kendetegnende for alle de såkaldte underleverandører, at pengene gik ind og ud hele tiden, og at der var mange kontante hævninger og kun enkelte overførsler. Det er derfor, han taler om gennemstrømning af penge. De fakturabetalinger, der kom ind, blev straks hævet. Der var ikke nogen form for driftsomkostninger i papirselskaberne.

Forevist SKATs afgørelse af 21. september 2016 (mappe 6, bilag 87-2) har vidnet forklaret, at han har udarbejdet afgørelsen, og at den er stilet til G5 ApS, der blev pålagt at betale yderligere moms med 659.128 kr. På afgørelsens s. 2 har han lavet en opstilling over de 5 personer, selskabet har overført penge til. Når beløbene er indgået på de pågældende personers konti, er beløbene hævet kontant. Selskabet har ikke angivet moms eller indeholdt A-skat eller AM-bidrag. SKAT kunne ikke få kontakt til selskabet direktør. Ingen reagerede på SKATs henvendelser til selskabet.

Der tegnede sig det samme billede vedrørende G6, som afløste G5 ApS. Betalingerne til G5 ApS ophørte i september 2015, og i oktober 2015 begyndte G1 at indbetale til G6. Vidnet har udarbejdet oversigten over betalinger til G6 (mappe 3, faneblad 54, bilag 71-1). SKAT nægtede også G1 fradrag for betalinger til G6. Der var ingen reel drift i G6. Direktøren i G6, UR, er udrejst til Y12-land (mappe 3, faneblad 54, bilag 71-3). G1s betalinger til G6 fortsatte frem til marts 2016 (mappe 3, faneblad 54, bilag 71-1). SKAT ser jævnligt i kædesvigsager, at der oprettes fiktive underleverandører med en momsregistrering, som formelt gør det muligt for selskabet at fradrage moms. Sådanne fiktive underleverandører lever typisk i kort tid. Denne fremgangsmåde slører, hvad der foregår, og når betalingerne finder sted gennem en kort periode, reducerer man risikoen for kontrolsager. Forevist SKATs afgørelse af 1. februar 2016 (mappe 5, bilag 83-1) har vidnet forklaret, at han har udarbejdet afgørelsen, og at den er stilet til G6, der blev pålagt at betale yderligere moms med 500.660 kr. Det fremgår af afgørelsen, at G1 har indbetalt i alt 613.000 kr. til G6, og at de indbetalte beløb er hævet kontant. Der var ingen tegn på drift eller ansatte, som kunne indikere, at virksomheden var reel. Vidnet har udarbejdet opsummeringen af G6s kontoudtog for perioden 1. januar 2015 til 30. september 2015 (mappe 6, bilag 84-1). Der tegner sig samme billede for perioden 1. oktober 2015 til 21. marts 2016 (mappe 6, bilag 84-4). Alt er hævet kontant. Vidnet har indhentet kontoudtog for hele perioden. Kontoen tilhørte G6s direktør, UR, privat. Der er ikke angivet moms eller indeholdt A-skat i G6. Der er derfor tale om en gennemstrømningskonto. SKAT har ad to omgange forgæves forsøgt at få kontakt til UR.

For G9 tegnede sig samme billede som i G5 ApS og G6. Der var ingen reel drift i G9, og selskabet angav ikke moms og indeholdte heller ikke A-skat. PC var direktør i G9, og hun var ganske ung. Hun har ikke reageret på SKATs henvendelser. G9 blev anvendt som gennemstrømningsselskab i perioden fra 29. marts 2016 til 7. juli 2016. G9 fortsatte, hvor G6 slap. Forevist SKATs afgørelse af 17. oktober 2016 (mappe 5, bilag 82-16) har vidnet forklaret, at han har udarbejdet afgørelsen, og at den er stilet til PC, der blev pålagt at betale yderligere moms med 405.939 kr. En juridisk person kan godt blive pålagt at betale moms, selv om der ikke er leveret en ydelse, hvis blot man har en faktura med moms, hvor G1 er anført som køber, og G9 er anført som sælger. Man kunne måske godt køre en straffesag mod PC. Forevist SKATs afgørelse af 28. april 2017 (mappe 5, bilag 82-17) har vidnet forklaret, at han har udarbejdet afgørelsen, og at den er stilet til PC, der blev pålagt at betale yderligere moms, A-skat og AM-bidrag med i alt 1.727.278 kr. Betalingen fra G1 blev pillet ud, fordi man vurderede, at G1 var arbejdsgiver. G9 blev imidlertid ansat som arbejdsgiver i relation til en række indbetalinger fra andre selskaber.

For G10 tegnede sig samme billede som i G5 ApS, G6 og G9. Der var ingen reel drift i G10, og virksomheden angav ikke moms eller indeholdt A-skat. Virksomheden kan ikke have leveret en ydelse til G1. G10 afløste G9 og var aktiv i perioden 3. maj 2016 til 30. juni 2016. Vidnet har udarbejdet betalingsoversigten (mappe 4, bilag 761). SKAT har ikke haft kontakt med G10s direktør NJ, født i 1994 (mappe 5, bilag 76-2). Politiet har været i kontakt med NJ, men han har ikke ønsket at udtale sig (mappe 5, politiets bilag 77). Forevist SKATs afgørelse af 30. august 2016 (mappe 6, bilag 88-2) har vidnet forklaret, at han har udarbejdet afgørelsen, og at den er stilet til G10, der blev pålagt at betale yderligere moms med 245.449 kr. Han har gennemgået kontoudtog, da SKAT ikke hørte fra direktøren. Der var ingen reel drift på kontoen. Det var samme billede som de øvrige selskaber, hvor pengene strømmer igennem.

Forevist SKATs afgørelse af 12. december 2016 har vidnet forklaret, at han har udarbejdet afgørelsen, og at SKAT ved afgørelsen afmeldte G11 ApS for moms, AM-bidrag, A-skat og ATP. SKAT blev opmærksom på G11 ApS efter at have gennemset G1s kontoudtog. Der blev ikke angivet moms eller indeholdt A-skat i G11 ApS. Han mener at have indhentet kontoudtog for G11 ApS. Forevist mail af 12. september 2016 har vidnet forklaret, at F1-bank oplyste, at kun T havde fuldmagt til G11 ApS' konto (mappe 6, bilag 86-8). Da T1 blev direktør i G11 ApS, fik han ikke fuldmagt til kontoen. Det viste sig, at et større beløb var overført fra G1 til T1s private konto (mappe 6, bilag 86-12-1). En stor del af pengene blev flyttet til G15, som håndterer udlandstransaktioner. Her stoppede pengesporet. Forevist pengestrømsopgørelse (mappe 6, bilag 92-1-1) har vidnet forklaret, at han har udarbejdet den, og at det fremgår, at ca. 1,5 mio. kr. er flyttet til G15. Han har ikke fulgt overførslerne på i alt 848.217,96 kr. Det fremgår af oversigten fra T1s kontoudtog (mappe 7, bilag 97-13), at der i perioden 22. marts 2016 til 25. november 2016 er overført i alt ca. 2,15 mio. kr. fra G1s konto til T1, hvorefter beløbene er videreført til udlandet.

Forevist opgørelse af momstilsvar for perioderne 1. april 2015 til 30. juni 2015, 1. april 2016 til 30. juni 2016, 1. juli 2015 til 30. september 2015, 1. juli 2016 til 30. september 2016, 1. oktober 2015 til 31. december 2015 og 1. oktober 2016 til 31. december 2016 (mappe 6, bilag 97-2-1-97-2-6) har vidnet t, at han har udarbejdet disse opgørelser, som viser G1s omsætning fordelt på kunder og perioder. Han har opgjort beløbene ud fra G1s bankkonto. I 2016 udgjorde G4 hovedparten af G1s omsætning.

Den 14. september 2016 og i midten af oktober 2016 var SKAT på besøg på G4s byggeplads på Y8-område. SKAT havde konstateret, at der var registreret biler hos G1. Nogle af bilerne var leasede. SKAT så en af bilerne på byggepladsen i 2016. Forevist G1s R75 for 2015 (mappe 2, faneblad 33) har vidnet forklaret, at der var 7 biler registreret til G1, hvoraf den ene var en påhængsvogn. Den 5. og 6. bil var afhændet før kontrolbesøget.

Forevist SKATs afgørelse af 19. oktober 2016 (mappe 1, faneblad 32) har vidnet forklaret, at G1 påklagede denne afgørelse, men at klagesagen blev henlagt i Landsskatteretten i forbindelse med G1s konkurs. Der fremkom ingen nye bilag under klagesagen. En ad hoc-kurator vurderede, at det ikke var nødvendigt at fortsætte klagesagen. SKAT har truffet yderligere tre administrative afgørelser vedrørende G1, og disse afgørelser blev ikke påklaget.

SKATs fogedafdeling foretog udlæg hos G1. Det kan godt passe, at udlægsforretningen fandt sted den 30. november 2016. Så vidt han ved, har SKAT ikke tidligere foretaget udlæg hos G1.

Vidnet har udarbejdet momsopgørelserne i ansvarsredegørelsen på baggrund af kontoudtog. Forevist opgørelser af momstilsvar for G1 (mappe 2, faneblad 33, SKATs bilag 9-13) har vidnet forklaret, at han har udarbejdet disse opgørelser på baggrund af kontoudtogene. Det fremgår af bilag 9, s. 20, at SKAT nedregulerede købsmomsen, hvilket i det væsentlige skyldtes, at SKAT ikke havde godkendt G1s fradrag for udgifter til de såkaldte underleverandører. Der var ikke noget bogholderi, og SKAT kunne derfor ikke se, hvad udgifterne i øvrigt bestod af. SKAT lavede derfor en rekonstruktion af bogholderiet på baggrund af kontoudtogene. Der var mange udgifter, som efter SKATs opfattelse var momsbelagte. De kunne ikke kontrollere mankoen mellem det, SKAT anslog, og det, som var angivet, da der ikke var bogføring.

Om opgørelsen i ansvarsredegørelsens s. 15 har vidnet forklaret, at den samlede omsætning for perioden 3. november 2014 til 31. december 2015 er opgjort til ca. 10,6 mio. kr. De samlede momsbelagte udgifter er opgjort til ca. 3,7 mio. kr. Hvis man har mange ansatte, vil den største andel udgifter være ikke-momsbelagte. Typisk vil udgiften til løn være størst. Det typiske billede vil være, at det er 30 procent og aldrig 70-80 procent af omsætningen.

Hvis en entreprenør lejer folk ind til at udføre en entrepriseopgave, er det som nævnt typisk "all inclusive". Det beror dog på den aftale, parterne indgår. Man kunne godt forestille sig, at G1 lejede mandskab og samtidig betalte for tøj, sikkerhedsudstyr og værktøj. SKAT har dog ikke fået nogen oplysning fra G1 om, at dette skulle være tilfældet.

Om ansvarsredegørelsens s. 18 har vidnet forklaret, at SKAT har fratrukket løn for de personer, der er kommet lønoplysninger om. Der er dog ikke tale om løn i et omfang, som hænger sammen med G1s omsætning. Lønberegningen til T er ikke medtaget, da han ikke har udført praktisk arbejde.

Adspurgt af advokat NM har vidnet forklaret, at SKAT var på kontrolbesøg på byggepladsen på Y8-område i september 2016. SKAT havde fået en aftale i stand med byggelederen, og de talte med T og en række ansatte. Byggelederen hedder ØJ, og byggelederens højre hånd hedder NR. SKAT fik klart indtryk af, at G1 arbejdede på pladsen. Arbejderne var iført sikkerhedssko og arbejdstøj. SKAT talte ikke med LL eller JJ. SKAT foretog ikke yderligere kontrol af G1 "i felten".

SKATs tilsyn i oktober 2016 blev foretaget på G4s adresse. Dette tilsyn fandt ikke sted på en byggeplads. SKAT indhentede G1s kontokort fra G4, ligesom G4 udleverede billedmateriale og fakturaer udstedt af G1.

De 245 kr., som SKAT benyttede som G1s timesats ved afregning over for G4, var som nævnt baseret på det, der stod på den ene faktura i bilag 24. Han husker ikke, om timetaksten fremgår af aftalen mellem G1 og G4, men taksten gav et fint overskud til G1, som jo betalte omkring 120 kr. i timen til sine arbejdere.

Om ansvarsredegørelsens del vedrørende kildeskat har vidnet forklaret, at det er SKATs opfattelse, at underleverandørerne er fiktive, og at der ikke har været ansatte hos underleverandørerne, hvorfor arbejderne må have været ansat hos G1. Dette støttes også af oplysningerne fra de arbejdere, som SKAT har talt med.

SKAT har ikke modtaget nogen fakturaer fra G11 ApS. Han har set en faktura fra G7. Han har set G1s årsrapport for 2015. SKAT har ikke fået regnskabsmateriale fra G1s revisor. Vidnet ved ikke, hvem der har udarbejdet G1s årsrapport.

SKATs fogedafdeling har også foretaget udlæg i G1s fakturakrav mod G12.

Adspurgt af advokat IP har vidnet forklaret, at der ikke er angivet moms i underleverandørselskaberne. Hvis der er angivet noget, så har det i hvert fald været utilstrækkeligt. Hvis der har været omsætning, skal der angives moms. Han er klar over, at der er tale om en dobbeltopkrævning, men SKAT kan opkræve moms, uanset som underleverandørerne har leveret en ydelse eller ej, blot der er en faktura.

I september 2016 talte SKAT med tre personer. Den ene person hed VA. Den anden person var en Y13-landsk, hvis navn vidnet ikke husker. Den tredje person var vistnok ejeren af G7. Han hed vist MA. De oplyste alle, at de fik udbetalt løn af T1.

Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at det var i starten af 2017 - og i hvert fald tidligst i 2016 - at SKAT foretog udlæg i G1s fakturakrav mod G12. Det udlagte beløb er tilgået konkursboet. Der var ikke dividende i konkursboet, og SKAT har derfor ikke fået udbetalt noget beløb fra konkursboet.

Vidnet KH har forklaret, at han har en HD i regnskab og har arbejdet inden for faget i 13 år. Han har ikke nogen autorisation for at arbejde som revisor.

Han fungerede som revisor fra omkring stiftelsen af G1 og indtil starten af 2016. Han mener, at han begyndte som revisor for G1 i 2014.

Hans kontaktperson hos G1 var T. De kendte hinanden gennem en fælles bekendt. Han arbejder i revisionsfirmaet R1. Han var kontaktperson for en række virksomheder, heriblandt G1. Han udarbejdede lønsedler, bogføring, årsrapporter og ydede løbende rådgivning. Han tror, at han lavede 10-15 lønsedler for G1, da der var flest ansatte. Det kan godt være, at det var mindre. Der blev angivet moms i G1. De fik en tast selv-kode hos SKAT, og når T godkendte kvartalsregnskabet, angav vidnet moms til SKAT. Han fik bilagene af T. De lavede løn for nogle, men han ved ikke, hvad deres stillingsbetegnelse var. Han kunne rådgive, hvis der skulle laves budgetter vedrørende moms. Der var orden på regnskabet i det første halve år, men derefter kom bilagene senere og senere, og angivelsesfristerne blev ikke overholdt. Der manglede også bilag, når der skulle angives moms. Han gav en liste til T over de ting, som han manglede, og herefter fik han bilagene. Der var mange kontanthævninger på G1s konto. Han og T havde en del samtaler om, at det ikke var en god idé at betale kontant. Nogle af hævningerne manglende han dokumentation for.

G5 ApS, G6, G9 og G10 siger ham ikke noget.

G11 ApS var vistnok G1s holdingselskab. Det var ikke T, der var direktør i G11 ApS. Der var ikke drift i G11 ApS, da han var revisor for G1. Han mener, at Ts partner ejede G11 ApS. Ts partner var den anden direktør i G1. Han hedder T1. Han har måske mødt T1 en enkelt gang i forbindelse med underskrivelse af et regnskab i G1. Han havde opfattelsen af, at Ts partner var T1. De var kun partnere i et år. Han mener, at det var i 2015. Han har aldrig haft en samtale med T om, hvad T1s rolle var i selskabet. Han har aldrig talt med T1 om driften i G1. Udgifterne til arbejdsmateriale og arbejdstøj skilte sig ikke ud. Det var hans billede, at disse ting var til folk ansat i G1. Han har set private bankoverførsler fra G1s konto til de ansatte. Der har måske også været overførsler til T. Han kan ikke huske det. Det sker ofte, at SKAT nægter at godkende fradrag for under udgifter til underleverandører. Dette sagde han til T mange gange. Han advarede T om det, da han så mønsteret, og især da han så de mange kontante hævninger.

Forevist hans mailkorrespondance med T den 7. juni 2016 (mappe 4, bilag 27) har vidnet forklaret, at der vist var to G11-selskaber - et driftsselskab og et holdingselskab. Han fik at vide, at der ikke var nogen aktivitet i selskaberne i juni 2016. T bad ham om hjælp til at indsende regnskaberne for G11-selskaberne. T sagde, at det var 0-regnskaber. Videt mener, at T1 ejede de to G11-selskaber.

Adspurgt af advokat NM har vidnet forklaret, at han fortalte T, at det var et problem med underleverandører, hvis man betalte kontant. Det var i forhold til SKAT lige så problematisk, hvis man udstedte en faktura. I en skattesag er der kæmpemæssig forskel på, om man har betalt kontant eller ved bankoverførsel.

Han ophørte som revisor for G1 i begyndelsen af 2016. Samarbejdet blev ikke formelt opsagt, men det ophørte, da han ikke fik de bilag, han skulle bruge. Det blev sværere og sværere at få bilagene, og til sidst kom der ingen.

Han indberettede moms på baggrund af de bilag, han fik fra T. Han fik bilagene, når han rykkede for dem. De kom bare sendt. Han går ud fra T fik regnskabet tilbage for hvert kvartal. Han så ikke nogen bilag fra 2016. G1 havde en fin omsætning. Det eneste problem var de mange kontante hævninger. Han tror, at de ramte budgettet meget godt det første år.

De bilag, han modtog fra T, blev indsat i mapper. Han modtog også bilag på mail. Revisionsvirksomheden afleverer altid bilagene tilbage til kunderne, når opgaven er udført. Normalt kører han rundt og afleverer bilagene. I sagen med G1 hentede T vist selv mapperne med bilag. De mails, han har modtaget i forbindelse med regnskaberne, er nok ikke slettet. Han har ikke talt med SKAT om de pågældende mails.

Adspurgt af advokat IP har vidnet forklaret, at T1 var direktør i G1. Det var hans opfattelse, at T1 var en del af firmaet. Han har ikke rigtig haft kontakt til ham. Hans kontaktperson var T. Han har ikke haft møder eller talt med T1. Han husker ikke, om T1 deltog i mødet i forbindelse med underskrift af G1s årsrapport. Han kan ikke huske, om T1 overtog anparter i G1, da han indtrådte som direktør. Han kan heller ikke huske, om T1 overtog anparter i G11 ApS, da han indtrådte som direktør.

Vidnet ØJ har forklaret, at han er udlært tømrer og er efteruddannet som bygningskonstruktør. Han har været ansat i G4 som projektleder, men arbejder ikke længere i firmaet. Han blev ansat i maj eller juni 2014 og stoppede for ca. 2 år siden.

G4 havde et samarbejde med G1. Han havde ikke så meget med G1 at gøre i den daglige drift. Han var involveret, hvis der var konflikter eller spørgsmål om f.eks. ekstraarbejder. Sagen på Y8-område var i gang, da han blev ansat. Han skulle sørge for, at de overholdt tidsplanen. G1 udførte nedrivningsarbejde. Det var lidt op og ned med, hvor mange medarbejdere der var fra G1 på pladsen, men der var var vel omkring 5-10 medarbejdere. Han kan ikke huske specifik, hvor mange de var.

Han havde kontakt med JJ og T hos G1. Det var JJ og T, der styrede mændene på pladsen. Derudover var der en formand. Han kan ikke huske, hvad formanden hed. JJ var mest på pladsen. Det var mest ham, G4 kontaktede. T var ikke dagligt på pladsen. Det var ikke til T, at medarbejderne indgav sygemeldinger. Han ved ikke hvilke folk, der var ansat af G1. Han kan heller ikke huske om, de var iført arbejdstøj med G1s navn.

G5 ApS, G6, G9, G10 og G11 ApS siger ham ikke noget. Efter at SKAT gik ind i sagen, læste han sig frem til, at T1 også var direktør i G1. Han havde ikke kendskab til T1.

G4 skulle have id-kort på alle underentreprenørerne, herunder også folkene fra G1. Han mener, at dette stod i kontrakten. Det var ikke hans indtryk, at G1 benyttede sig af underentreprenører.

LL var på pladsen som formand. LL skulle håndtere folkene på pladsen. Han ved ikke, hvordan medarbejderne i G1 fik løn.

Adspurgt af advokat NM har vidnet forklaret, at projektet på Y8-område var gennemgribende istandsættelse af en masse lejligheder. Det var et stort projekt.

Det var hans indtryk, at G1 udførte et fint stykke arbejde og overholdt tidsplanen. G1 skulle selv sørge for at bemande deres opgave og overholde tidsplanen.

Det er sædvanligt at en underentreprenør bruger underentreprenører.

En dame hos G4 udstedte id-kort til alle folk på pladsen. Hun hed vist LA. Id-kortene blev ikke altid båret af arbejderne. Nogle gange kom der nye folk ind, som ikke fik id-kort. Langt de fleste fik dog id-kort.

Adspurgt af advokat IP har vidnet forklaret, at han var på byggepladsen hver dag undtagen fredag, da han bor i Y14-by. Han har ikke set T1 på byggepladsen.

Vidnet NR har forklaret, han var ansat som byggeleder i G4 i perioden 2014-2016. Han arbejdede med G1 på et stort projekt på Y8-område, hvor G4 var hovedentreprenør på renovering af et stort antal lejligheder. G1 stod for nedrivningsdelen. Han havde kontakt med T og en person ved navn LL, hvis efternavn han ikke husker. Det svingede, hvor mange personer fra G1, der var på pladsen, men det var i størrelsesordenen 5-15 personer. Han ved ikke, hvor mange der var ansat hos G1. Han gætter på, at nogle var lejet ind, da det er meget normalt. Han ved dog ikke, om der i det konkrete tilfælde var lejet folk ind. Han har lige mødt T ude på gangen. De har ikke talt om sagen, inden han kom ind. Han har i øvrigt ikke talt med T i 2½ år.

Han kender ikke til G5 ApS, G6 v/UR, G9, G10 v/NJ og G11 ApS.

De medarbejder, der arbejdede på pladsen for G1, var som udgangspunkt iført tøj med G1s navn. Det var LL, der styrede, hvad G1s folk skulle lave. Hvis der manglede folk, tog vidnet fat i T, som sørgede for, at der kom flere folk på pladsen.

T havde et kontor på pladsen, og han kom fast derude. Der blev lavet nogle id-kort til medarbejderne. Det skulle de som udgangspunkt have, men det var ikke alle, der fik det. Han ved ikke, hvordan G1s medarbejdere fik løn. T stod for at udarbejde tilbud, og LL var sjakformand og styrede G1s folk på pladsen. Han ved ikke om, det var LL, der skaffede folk til pladsen. Navnet T1 siger ham ikke noget, men han er heller ikke god til navne. Han er bedst til ansigter.

Adspurgt af advokat NM har vidnet forklaret, at han brugte T på 3-4 projekter. Hans forklaring har angået projektet på Y8-område. Hans indtryk af G1 var godt, de havde et godt samarbejde med dem, og opgaverne blev udført.

Vidnet JA har forklaret, at han var ansat som tømrermester i G4 i perioden 2014-2016. G4 havde et samarbejde med G1. G1 udførte nedrivningsarbejde. Der var fra 4-15 personer fra G1 på pladsen. Han går ud fra, at personerne var ansat hos G1. G4s kontaktperson var T, og det var T, som sørgede for, at G1s opgave blev bemandet.

Han har set nogle af G1s folk iført tøj med G1s navn. Han ved ikke, hvem G1s folk skulle kontakte ved sygdom. G1s folk havde en formand, som han ikke kan huske navnet på. Han ved ikke, hvem der sørgede for at skaffe folk til G1, eller hvem der udbetalte dem løn.

De arbejdere, der gik på pladsen, de fik udleveret et navneskilt. G4 skulle ikke se ansættelseskontrakter. G4 skulle have oplyst navne og taget billede af de folk, der gik på pladsen, hvorefter folkene fik id-kort.

Han kender ikke til G5 ApS, G6 v/UR, G9, G10 v/NJ og G11 ApS.

Navnet T1 siger ham ikke umiddelbart noget.

Vidnet har udarbejdet kontrakten med G1. Han kan ikke huske, hvordan kontrakterne på daværende tidspunkt så ud.

Forevist entreprisekontrakt (mappe 2, faneblad 37, side 5, punkt 6 og 14) har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han var kontaktperson, og at G4 kunne kræve at se lønsedler mv. for ansatte i G1. G4 benyttede sig ikke af adgangen til at lønsedler mv. for ansatte i G1. G4 indhenter normalt kun lønsedler for underentreprenører, hvis bygherren kræver det.

Adspurgt af advokat NM har vidnet forklaret, at hans indtryk af LLs funktion var, at LL var formand, og at T var over LL. Hvis LL ikke var til stede, stod T for instruktion af G1s folk. Han har muligvis været involveret i andre projekter med G1, men husker det ikke nærmere. Han havde et godt indtryk af G1. G1 udførte det, de skulle, og han havde også et godt indtryk af Ts faglighed.

Vidnet IS har forklaret, at han var i praktik hos G1. Han kan ikke huske, hvem han fik jobbet af. Han skulle udføre nedrivningsarbejde. Han arbejdet for G1 1½-2 måneder. Han fik ikke løn, da der var tale om et praktikophold. Hans ønske var at få et godt cv og komme videre med fast arbejde. Han fik praktikpladsen gennem venner og venners venner. Når han siger praktik, så mener han, at der var tale om en prøveperiode. Hvis han gjorde det godt, ville han få fast arbejde. Han husker ikke, hvem han talte om praktikforløbet med. Han har røget hash, siden han var 12 år, så hans hjerne er brændt af. Han fik ingen kontrakt med G1, og han havde ikke aftalt noget med løn hos G1. Han havde ingen anden indkomst i perioden.

Han arbejdede på en byggeplads Y8-område sammen med 10-15 andre fra G1. Han ved ikke om, de andre var ansat hos G1, men de var der hver dag.

Han var iført tøj med G1s navn. Han kan ikke huske, hvem der fortalte, hvad de skulle lave. Der var forskellige personer inde over. Han ved ikke, hvem man skulle melde sig syg til. Han var aldrig syg.

Han kender ikke T, men han ved, hvem T er. Han ved ikke, hvad Ts rolle var. Han snakkede ikke meget med ham. T kom og gik, som det passede ham. Han snakkede med folk på pladsen. T1 siger ham noget, da det var T1, der uddelte arbejdsopgaver. Nogle gange var det andre person, der sagde, hvad han og de andre skulle lave.

Foreholdt afhøringsrapport af 1. marts 2018 (mappe 3, faneblad 54, bilag 601, side 1) hvoraf fremgår, at vidnet over for politiet skulle have forklaret, at "Afhørte har været ansat i G1 i perioden sidste halvdel af 2015 til første halvdel af 2016. Afhørte kunne ikke huske den præcise periode" har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om han har forklaret sådan, men det er meget muligt.

Foreholdt afhøringsrapport af 1. marts 2018 (mappe 3, faneblad 54, bilag 601, side 2) hvoraf fremgår, at vidnet over for politiet skulle have forklaret, at "Adspurgt oplyste, at der blev lavet en ansættelseskontrakt ved ansættelsen. Kontrakten fik afhørte udleveret på byggepladsen. Afhørte har ikke kontrakten længere" har vidnet forklaret, at han fik et praktikpapir.

Foreholdt afhøringsrapport af 1. marts 2018 (mappe 3, faneblad 54, bilag 601, side 2) hvoraf fremgår, at vidnet over for politiet skulle have forklaret, at "Afhørte fik udbetalt løn på sin bankkonto. Afhørte modtog 120-130 kr. i timen. Afhørte kunne ikke huske, hvor meget han fik udbetalt om måneden. Han havde ingen indkomst i perioden" har vidnet forklaret, at han ikke har forklaret sådan. Han kan ikke huske det i dag.

Adspurgt af advokat NM har vidnet forklaret, at han ikke kan huske hvem, han i sidste ende fik jobbet via.

Foreholdt afhøringsrapport af 1. marts 2018 (mappe 3, faneblad 54, bilag 601, side 2) hvoraf fremgår, at vidnet over for politiet skulle have forklaret, at "Afhørte fik jobbet forslået gennem bekendte, og tog kontakt til en der hed LL. Afhørte kendte ikke LL fra tidligere, og kendte ikke LLs efternavn. LL var en slags formand ude på byggepladsen, og havde ikke noget med direktionen at gøre. Afhørte har ikke mødt nogen fra direktionen" har vidnet forklaret, at han ikke kan huske om, han har forklaret sådan. Det kan godt være rigtigt, at det var LL, han fik jobbet af.

Der var arbejde til ham i G1. Han havde ikke nogen mistanke om, at tingene ikke var i orden. Det var bare en chance for ham for at få et bedre cv.

Adspurgt supplerende af anklageren har vidnet forklaret, at han ikke kender til G5 ApS, G6 v/UR, G9, G10 v/NJ og G11 ApS.

Han kan ikke huske, hvorfor han stoppede med at arbejde i G1.

Vidnet UB har forklaret, at han har været ansat i G1. G1 var et nedrivningsfirma. Han husker ikke, hvor lang tid han var ansat, men han tror, at det var et par måneder. Han blev ansat af T. Han mødte også LL og en person ved navn OJ, som bar briller. Han fik aldrig en ansættelseskontrakt, selv om han efterspurgte det mange gange. Han fik penge på sin konto, men han fik aldrig papir på det. Hans timeløn var 125-130 kr. Han skulle rive køkkener ud af nogle lejligheder. Han havde sit eget tøj på. Det var T, OJ og LL, der bestemte, hvad han skulle lave. Han tror, at han fik lønnen på sin konto af T. Han i hvert fald sit kontonummer til T. De arbejdede ca. 12-14 personer på pladsen. Han ved ikke, om de andre var ansat hos G1. Han tænkte kun på sig selv, da han blev ansat. Han snakkede ikke rigtig med de andre. Han skulle ringe til T, hvis han var syg. Han havde fået et nummer til T. Han spiste frokost i sin bil og snakkede ikke med de andre.

Han kender slet ikke G5 ApS, G6 v/UR, G9, G10 v/NJ og G11 ApS.

T1 overtog firmaet efter T, fordi T ikke gad mere. T rejste til Y15-land, og derefter var det T1, der overtog styringen. T1 overtog alle Ts roller. Vidnet stoppede med at arbejde i G1, da T1 kom til. Vidnet stoppede, da det er et farligt arbejde, som ikke er godt for kroppen. Han ved ikke, om T1 ansatte folk. Han har hørt, at T1 tog sine egne folk ca. 7-8 stk. ind for at arbejde på pladsen. Han tror, at de andre blev fyret, men han ved det ikke. T1 sad på kontoret og styrede, hvor folk skulle hen, og hvad de skulle lave.

Adspurgt af advokat NM har vidnet forklaret, at han kun udførte arbejde for G1 ét sted, og det var på Y8-område. Han fik løn, men han fik ikke feriepenge.

Foreholdt afhøringsrapport af 6. marts 2018 (mappe 3, faneblad 54, bilag 621, side 3) hvoraf fremgår, at vidnet over for politiet skulle have forklaret, at "afhørte har fået feriepenge i sin ansættelse" har vidnet forklaret, at det fik han aldrig. Han fik heller aldrig noget ansættelsespapir. Han ved ikke, om personen, som han kalder OJ, hed JJ. Han blev kun kaldt OJ. Det var T og LL, der fortalte ham, hvad han skulle lave. OJ sad kun på kontoret.

Foreholdt afhøringsrapport af 6. marts 2018 (mappe 3, bilag 62-1, side 3) hvoraf fremgår, at vidnet over for politiet skulle have forklaret, at "Det var LL, som anviste afhørte arbejdet, som bestod af nedrivning på en byggeplads" har vidnet forklaret, at det var LL, der havde styr på arbejdet. Det var ikke LL, som ansatte ham. Han kom i kontakt med G1 gennem en kammerat, som kendte T. Der var ikke altid arbejde. Han arbejdede 2-3 dage, og så havde han fri 2-3 dage. Han havde ikke nogen mistanke om, at tingene ikke var i orden.

Adspurgt af advokat IP har vidnet forklaret, at han har mødt T1 én gang. Han hilste bare på ham. Han har hørt fra de andre, at T1 overtog pladsen efter T. Han hørte, at T1 havde overtaget G1.

Foreholdt afhøringsrapport af 6. marts 2018 (mappe 3, bilag 62-1, side 3) hvoraf fremgår vidnet over for politiet skulle have forklaret, at "I tilfælde af sygdom, så ringede afhørte til LL, som stod for det praktiske på byggepladsen" har vidnet forklaret, at T tog telefonen, da han meldte sig syg. Han har kun meldt sig syg en gang.

Vidnet MA har forklaret, at han har været ansat i G1 for nogle år siden. Han fik jobbet af LL. Han kendte LL gennem en fælles kammerat. Han var ansat i 3-4 måneder og arbejdede gennem hele perioden på en plads på Y8-område. De var 2-12 personer på pladsen.

Vidnet blev ansat i G1 og fik også en ansættelseskontrakt. Han arbejdede ligesom de fleste andre på pladsen iført tøj, hvorpå der stod G1.

Han fik 145 kr. i timen. Det var forskelligt, hvad folk fik i løn. Han fik udbetalt meget lidt løn, Han fik ikke udbetalt fuld løn. Han spurgte, om han ikke kunne få noget forskud på sin løn, da han havde regninger, der skulle betales. T gav ham herefter lidt penge i hånden omkring 6.000.- 8.000 kr. som de ville trække fra, når de udbetalte løn. Han fik imidlertid aldrig udbetalt løn, og han stoppede derfor. Han fik heller ikke nogen lønsedler. Det var LL, der fortalte, hvad han skulle lave. LL var hans chef. Han kender ikke T. Han ved ikke, hvad Ts rolle var. Navnet T1 siger ham ikke noget.

Han kender ikke til G5 ApS, G6 v/UR, G9, G10 v/NJ og G11 ApS.

Foreholdt afhøringsrapport af 5. marts 2018 (mappe 3, bilag 61-1, side 2) hvoraf fremgår, at vidnet over for politiet skulle have forklaret, at "T, JJ og LL var alle tre chefer i G1 ApS og de hørte under en Y16-landsk mand ved navn "fonetisk JD. Vedkommende blev også kaldt "[red. kaldenavn fjernet]", og han var 40 år gammel. Han var høj og tynd. Afhørte ved ikke, hvor vedkommende boede. Alle fire personer kom i beklædning med logoet G1 ApS" har vidnet forklaret, at han ikke har læst sin forklaring igennem eller underskrevet den. Det kan godt være, at han har forklaret sådan til politiet. Det er ikke noget, som han kan vedstå i dag. Politiet foreviste ham en masse billeder af nogle personer, og han fortalte politiet, hvem de var. LL ansatte ham. Det kan godt være, at de andre også har været chefer. Han har aldrig snakket med T eller T1. Han ved ikke, hvordan der blev betalt løn til de andre. Han fik stukket 6.000-7.000 kr. i hånden en gang, og det var det.

Adspurgt af advokat NM har vidnet forklaret, at arbejdspladsen lå på Y8-område. Det varierede, hvor mange medarbejder der var brug for. Det var LL, der var hans chef, så han gik til LL, hvis der var noget. Han havde ikke indtryk af, at noget ikke var, som det skulle være. Han ville bare have sin løn.

Vidnet PC har forklaret, at hun ikke ønsker at udtale sig, da hun er sigtet for momssvindel. Det er rigtigt, at hun har afgivet forklaring til politiet i marts 2018. Hendes mor er var til stede. Vidnet arbejder i dag i en restaurant.

Foreholdt afhøringsrapport af 16. marts 2018 (mappe 3, faneblad 54, bilag 74-1, side 2-5) har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at hun til politiet har forklaret, at hun ikke havde noget imod at forklare sig for politiet, og at hun ønskede at gøre rent bord og komme med sit liv og var klar over, at hun havde dummet sig i en sag omkring selskabet G9. Det er også rigtigt, at hun efterfølgende meddelte politiet, at hun ikke ønskede at gennemlæse sin forklaring, og at al fremtidig kontakt skulle gå gennem hendes advokat. Foreholdt de øvrige dele af afhøringsrapporten har vidnet forklaret, at hun ikke ønsker at udtale sig om, hvorvidt hun har forklaret sådan til politiet.

Vidnet JJ har forklaret, at han kender G1. Han var ansat i firmaet en del måneder. Han blev ansat i september 2015 og blev afskediget i forbindelse med konkursen. Han var ansat som kvalitetsmedarbejder. Han tog billeder og sikrede sig, at sikkerheden blev overholdt, og at arbejdet blev udført til tiden. Han ved ikke, hvor mange der var ansat. Han arbejdede med T. Han mener, at LL var ansat i G1 og skulle styre de ansatte. Han var primært tilknyttet sagen på Y8-område. Han ved ikke, hvor mange der var ansat på pladsen. Han var i sin egen osteklokke. Han havde ikke direkte kontakt med de andre ansatte. Han vil heller ikke kunne fortælle, hvad de andre ansatte hed. G1 var hyret af G4. Han havde daglig kontakt med G4 vedrørende det arbejde, som G1 udførte på pladsen. Han talte konkret med ØJ og NR. Det var LL, der skaffede folk til G1s opgave.

Adspurgt af anklageren har vidnet forklaret, at han var til Ts brors fødselsdag i mandags. Han kender T, og de taler sammen. De har dog ikke talt om sagen eller om, hvad han skal sige i retten i dag.

Forevist mail af 18. oktober 2016 (mappe 4, bilag 79-2, mail nr. 2) har vidnet forklaret, at han ikke kan huske den mail. Han tror ikke, at der var andre, som hed JJ hos G1. Han kan hverken bekræfte eller afkræfte at have modtaget mailen. Han kan have sendt den til T1, hvis det var en, der skulle have kontakt til T1. T1 ansatte imidlertid ikke folk, og han kan derfor ikke forklare, hvorfor han har videresendt mailen til T1.

Forevist mail af 2. november 2016 (mappe 4, bilag 79-2, mail nr. 38) har vidnet forklaret, at det kan meget vel være en mail han har sendt. Han kan ikke huske det. Han kan have taget imod en telefonbesked og videresendt en oplysning til T stod for at lave vidnets løn, og vidnet fik løn af T. Hvis Vidnet ikke mente, det var noget, som han skulle tage aktion på, så har han sendt det til sin chef.

Forevist mail af 7. marts 2017 (mappe 4, bilag 79-2, mail nr. 39) har vidnet forklaret, at han talte med T op til konkursen. De talte om, at det ikke gik så godt i firmaet. Han kan ikke huske ordlyden af mailen, men han snakkede med sin fagforening, som sagde, at han skulle sende en rykkermail til T. Han kan godt huske det medarbejdere, han har omtalt i mailen. Han går ud fra, at de var ansat hos G1. MG var vist formand på Sag-1. JD var vist diamantskærer. Hvis han havde snakket med de andre medarbejdere, så var det i forbindelse med, at de heller ikke havde fået løn. Han skulle kunne dokumentere over for sin fagforening, at han havde prøvet at få fat på sin arbejdsgiver.

Han kender godt T1. Han mener, at G1 fik nogle folk fra G11 på et tidspunkt, men han er ikke helt sikker. Alt gik igennem LL.

Forevist mail af 7. marts 2017 (mappe 4, bilag 79-2, mail nr. 40-43) har vidnet forklaret, at mailkorrespondancen godt kan vedrøre en bil. Han kan ikke huske det. Han har bare skrevet til vitterlighed. T kan have sendt dokumentet til ham. Han ved ikke, hvilken rolle T1 havde i G1. Han tror, at T1 stod for G11.

Adspurgt af advokat IP har vidnet forklaret, at det var LL, der skaffet personale. Der blev brugt flere underentreprenører end G1. Han ved ikke om, det var LL, der bestemte, hvem der skulle komme på pladsen. Han kan ikke huske om, han har hørt, T1 skulle overtage G11. Han ved heller ikke, hvem der ejede G11.

Adspurgt supplerende af anklageren har vidnet forklaret, at han havde noget at gøre med alle medarbejdere på pladsen og snakkede med dem dagligt. Han ved dog ikke, hvor grupperne af medarbejderne hørte til. Han ved ikke, hvordan folk fra G1 fik løn. Han kan have siddet med til en kemiansættelsessamtale eller printet nogle ansættelsesaftaler ud. Han ved ikke om, han printede mange af sådanne ting ud.

Kriminalforsorgen har i personundersøgelse af 7. juni 2018 vurderet T egnet til at modtaget en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Kriminalforsorgens resumé og konklusion er sålydende:

"RESUMÉ

Sagen drejer sig om den 44-årige T (herefter T), som bor på Y17-kommune i en 4-værelses lejelejlighed. Han har siden 2010 været gift med en Y15-landsk kvinde, som er bosat i Y7-land. De ses ofte, når hun besøger ham. T har ingen børn

T blev i 1993 sproglig student og var siden i militæret og i Livgarden. Han har derudover haft skiftende job, og ad 2 omgange har han haft eget firma med nedrivning, senest i årene 2012 og 2016. T arbejder for øjeblikket som entreprisechef i et nedrivningsfirma, og det er han glad for. Han for kr. 25.000 udbetalt, og hans daglige økonomi er fin. Han har en betydelig gæld relateret til et firma, han havde for cirka 15 år siden.

I fritiden er T sammen med sin kone og med sin familie. Han kan også lide at spille trommer, og sammen med sin broder og nogle kammerater har han et lille band, hvor de spiller sammen hver onsdag aften. Det sætter han stor pris på, da det hjælper ham med at stresse af.

Fysisk har T det godt, og hans helbred er fint. Psykisk trives han også godt. T anslår, at han drikker 6-7 genstande alkohol på en almindelig uge. Han indtager ikke euforiserende stoffer af nogen art.

I fremtiden kunne han godt tænke sig at tage en projektlederuddannelse. Desuden vil han gerne til Y15-land sammen med sin kone og eventuelt arbejde dernede i en periode.

Han har 2010/2011 afsonet en fængselsdom, men har aldrig været i tilsyn hos kriminalforsorgen.

T er orienteret om betingelserne ved en eventuel betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af kriminalforsorgen. Han er indforstået med og villig til at overholde de vilkår.

KRIMINALFORSORGENS KONKLUSION OG BEGRUNDELSE

Kriminalforsorgens konklusion:

Det er kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen i prøvetiden.

Kriminalforsorgens begrundelse:

Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at T har gode og stabile personlige og sociale forhold. Han har arbejde, bolig og er uden misbrug. Kriminalforsorgen har desuden tillagt det vægt, at T er meget motiveret for at overholde såvel samfundstjeneste som tilsyn."

T har om sine personlige forhold forklaret, at hans personlige forhold i det væsentlige fortsat er som anført i personundersøgelsen. Han arbejder fortsat som entrepriseleder og udarbejder bl.a. tilbud. Han er flyttet og bor nu i en mindre lejlighed i Y18-by. Han har i dag en betydeligt større skattegæld, idet han er blevet udbyttebeskattet af sine kontante hævninger i G1 ApS.

T1 er tidligere straffet således af betydning for sagen:

- ved Højesterets dom af 28. maj 2004 med fængsel i 16 år for overtrædelse af straffelovens § 165, § 172, stk. 1, jf. § 171, § 237, § 285, stk. 1, jf. § 279, og § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

- ved Retten i Y19-bys dom af 16. november 2009 med fængsel i 10 dage for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4. Ifølge fængselsresolution af 13. juni 2014 prøveløsladt 1. juli 2014 mod en prøvetid på 5 år, heraf 3 år under tilsyn af kriminalforsorgen. Reststraf på 2072. Afsoningen omfattede bl.a. dommen af 28. maj 2004

- ved Østre Landsrets ankedom af 19. februar 2019 med fængsel i 10 år for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. I medfør af straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, blev straffen udmålt som en fællesstraf med reststraffen på 2072 dage ved prøveløsladelsen af 1. juli 2014.

Kriminalforsorgen har i personundersøgelse af 29. maj 2018 vurderet T1 egnet til at modtaget en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Kriminalforsorgens resumé og konklusion er sålydende:

" RESUMÉ

Sagen drejer sig om den 37-årige T1 (T1), der er gift og har en 16-årig søn fra et tidligere forhold. T1 har haft en god opvækst, og han har aktuelt et godt forhold til sin familie. T1 er varetægtsfængslet pt. Forud for varetægt boede T1 i en større lejlighed med sin hustru.

T1 oplyser, at han afsluttede 10. klasse i 1997, hvorefter han påbegyndte mekaniker-uddannelsen uden at afslutte. I 2000-2002 var T1 selvstændig erhvervsdrivende, hvorefter han i perioden 2003-2014 afsonede en længerevarende fængselsdom. Efter løsladelse arbejdede T1 på en restaurant og i nedrivningsbranchen. T1 var koordinerende leder i et nedrivningsfirma i 2017, indtil han blev varetægtsfængslet i august 2017. Forud for varetægt havde T1 fast månedlig lønindtægt, og de økonomiske forhold bliver af T1 angivet som gode.

Derudover oplyser T1, at han har et aktivt og socialt fritidsliv, hvor han træner fitness og er sammen med sin familie.

T1 oplyser at være fysisk sund og rask, og han beskriver, at han har det godt psykisk og har aldrig været i psykiatrisk eller psykologisk behandling. T1 oplyser, at han intet forbrug har af alkohol, og han har aldrig taget nogen former for euforiserende stoffer.

Angående fremtidsplaner oplyser T1, at han ved løsladelse ønsker at finde arbejde i restaurationseller nedrivningsbranchen. T1 er motiveret for at samarbejde med kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn.

KRIMINALFORSORGENS KONKLUSION OG BEGRUNDELSE

Kriminalforsorgens konklusion:

Det er kriminalforsorgens vurdering, at T1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen i prøvetiden.

Kriminalforsorgens begrundelse:

Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på T1's gode og velordnede personlige og sociale forhold, herunder at T1 efter at have afsonet en længerevarende fængselsdom efterfølgende har haft fast beskæftigelse samt et aktivt fritidsliv.

Herudover har T1 haft et kontinuerligt stabilt fremmøde til tilsynssamtalerne under tidligere tilsyn og har profiteret heraf.

Endvidere har kriminalforsorgen lagt vægt på, at T1 er motiveret for at samarbejde med kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn."

T1 har om sine personlige forhold forklaret, at hans personlige forhold i det væsentlige er som anført i personundersøgelsen, og at han pt. afsoner dommen af 19. februar 2019.

Rettens begrundelse og afgørelse

Indledningsvis bemærkes, at retten finder, at anklageskriftet indeholder en tilstrækkelig beskrivelse af de forhold, der er rejst tiltale for, jf. retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4.

Skyldspørgsmålet

Sagen tog sin begyndelse, da SKAT den 29. januar 2016 modtog en anonym anmeldelse vedrørende G1 ApS og T. Det fremgår af anmeldelsen, at den tidligere indehaver af virksomheden G3, som ifølge anmeldelsen blev lukket for 5-7 år pga. svindel for 43 mio. kr. var returneret fra Y7-land til Danmark og havde startet ny virksomhed.

SKAT rekvirerede herefter kontoudtog fra G1 ApS' bank, ligesom SKAT anmodede G4 A/S, som var G1 ApS' største kunde, om at indsende kontoudtog og fakturaer vedrørende samhandlen med G1 ApS.

SKAT anmodede herefter den 11. august 2016 G1 ApS om at indsende noget nærmere anført bogføringsmateriale.

Det fremgår af SKATs ansvarsredegørelse i sagen, at T den 30. august 2016 telefonisk oplyste SKAT om, at der bogholderiet ikke var ajour, og han anmodede i den forbindelse om en fristforlængelse på 14 dage.

Den 1. september 2016 rykkede SKAT for G1 ApS' regnskabsbilag. Selskabets stifter og direktør, T, som ifølge sin forklaring varetog bogføringen og sørgede for angivelse af moms mv., har ikke givet nogen fornuftig forklaring på, hvorfor han ikke på noget tidspunkt under sagen sendte yderligere regnskabsbilag til SKAT.

SKAT har endvidere anmodet G5 ApS, G6 v/ UR, G9, G10 v/NJ og G11 ApS - hvortil G1 ApS har overført penge - om at sende regnskabsbilag. Ingen af de nævnte selskaber og virksomheder har sendt regnskabsbilag til SKAT.

Det fremgår af sagens oplysninger, at T den 16. november 2015 - dvs. inden SKATs opstart af sagen mod G1 ApS - til SKAT sendte to fakturaer, som fremstår udstedt af en virksomhed med navnet G2, Y5-bopæl i Y6-by til G1 ApS, idet SKAT foretog kontrol af G2. Det bemærkes, at G2 ifølge virksomhedens navn ikke er identisk med nogen af de virksomheder, hvorfra G1 ApS ifølge de tiltaltes forklaringer skulle have lejet arbejdskraft.

Under kurators behandling af G1 ApS' konkursbo er der ikke blevet fundet regnskabsbilag, og det fremgår af kurators redegørelser og meddelelse til politiet, at selskabets ledelse ikke har ønsket at medvirke ved konkursboets behandling. Der foreligger i sagen enkelte fakturaer udstedt af G1 ApS, og disse er udleveret af G1 ApS' største kunde, G4 A/S, som G1 ApS efter sagens oplysninger udførte et største nedrivningsarbejde for på en byggeplads på Y8-område.

Endvidere har hverken T eller T1 ønsket at udtale sig under den politimæssige efterforskning af sagen, og de har således først afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

T er under hovedforhandlingen fremkommet med en forklaring om, at han antager, at G1 ApS' udlejer har kasseret regnskabsbilagene i forbindelse med ophævelsen af lejeaftalen, uden at dette er forsøgt dokumenteret nærmere, herunder ved anmodning om indkaldelse af vedkommende udlejer.

En væsentlig del af SKATs administrative afgørelser af henholdsvis 19. oktober 2016, 5. januar 2017, 28. februar 2017 og 9. juni 2017 vedrørende G1 ApS og den foreliggende straffesag bygger således på SKATs gennemgang af bankkonti tilhørende G1 ApS og gennemgang af de konti, hvortil G1 ApS har overført penge.

SKAT har godkendt G1 ApS' fradrag for moms af betalinger til G7 og G8 ApS, idet SKAT har lagt til grund, at disse selskaber har udført arbejde for G1 ApS.

SKAT har imidlertid nægtet G1 ApS fradrag for moms af betalinger til G5 ApS, G6 v/UR, G9, G10 v/NJ og G11 ApS med den begrundelse, at de nævnte selskaber og virksomheder ikke har leveret mandskab til G1 ApS, men alene har fungeret som såkaldte gennemstrømningsselskaber, hvori der ikke har været omsætning fra reel drift. SKAT har herefter lagt til grund, at de arbejdere, som har arbejdet på G1 ApS' entrepriseopgaver, reelt har været ansat hos G1 ApS.

SKAT har herefter truffet afgørelse om at forhøje G1 ApS' momstilsvar i perioderne 3. november 2014 til 31. december 2015 og 1. januar 2016 til 31. december 2016, ligesom SKAT har ændret G1 ApS' hæftelse for A-skat og AM-bidrag i perioden fra 3. november 2014 til 31. december 2016. Det bemærkes, at G1 ApS har foretage angivelse af momstilsvar i 2014 og 2015, men at selskabet slet ikke har angivet momstilsvar eller indeholdt A-skat og AM-bidrag i hele 2016.

De tiltalte har som hovedsynspunkt gjort gældende, at SKATs afgørelser om nægtelse af fradrag af moms for G1 ApS´ betalinger til G5 ApS, G6 v/UR, G9, G10 v/NJ og G11 ApS er forkerte, idet de tiltalte har gjort gældende, at der ikke har været arbejdsfolk ansat i G1 ApS, men at G1 ApS derimod har lejet mandskab hos G5 ApS, G6 v/UR, G9, G10 v/NJ og G11 ApS.

Efter bevisførelsen finder retten ikke at kunne lægge til grund, at G1 ApS reelt har lejet mandskab hos G5 ApS, G6 v/UR, G9, G10 v/ NJ og G11 ApS.

Retten lægger herved vægt på, at G5 ApS, G6 v/UR, G9, G10 v/NJ og G11 ApS fremstår uden driftsmæssig realitet og ikke har villet medvirke til sagens oplysning. Endvidere har ingen af de nævnte selskaber og virksomheder indeholdt A-skat eller AM-bidrag, som kan begrunde, at de har haft ansatte, ligesom de ikke eller kun i meget begrænset omfang har angivet moms, som kan begrunde, at der har været drift.

Endvidere kan det efter Ts forklaring lægges til grund, at der ikke er udarbejdet underleverandørkontrakter mellem G1 ApS og de nævnte selskaber og virksomheder, ligesom ingen af vidnerne fra G4 A/S har været bekendt med, at det skulle have været mandskab fra de nævnte selskaber og virksomheder, der opfyldte G1 ApS' kontrakt med G4 A/S.

Endelig var en del af de arbejdere, som SKAT traf på byggepladsen i forbindelse med kontrolbesøget, iført tøj med G1 ApS' navn, hvilket fremgår af de fremlagte fotografier i sagen, ligesom et antal arbejdere oplyste at arbejde for G1 ApS. Dette støttes tillige af UBs og MAs vidneforklaringer under sagen.

Endelig bemærkes, at det forekommer at være forretningsmæssigt ubegrundet, at G1 ApS - som forklaret af T - skulle have lejet mandskab for samtidig at forsyne dette mandskab med udstyr til brug for arbejdet.

Desuden har betalingerne fra G1 ApS til de nævnte selskaber og virksomheder i vidt omfang fundet sted periodevis, idet betalingerne til G5 ApS har fundet sted i perioden november 2014september 2015, betalingerne til G6 v/UR har fundet sted i perioden oktober 2015 til marts 2016, betalingerne til G9 har fundet sted fra april 2016 og frem, betalingerne til G10 v/NJ har fundet sted i perioden maj til juni 2016, mens betalingerne til G11 ApS har fundet sted i perioden juni til august 2016.

Om G5 ApS bemærkes navnlig, at selskabets direktør - NA - var udrejst af Danmark allerede før overførslerne fra G1 ApS fandt sted, at overførslerne er sket til NAs lønkonto, som i øvrigt blev oprettet godt en måned før stiftelsen af G1 ApS, og at pengene herefter at videreført til fire Y20-landske personers konti, hvorefter pengene er hævet kontant i hæveautomater.

Om G6 v/UR bemærkes navnlig, at overførslerne fra G1 ApS er sket til URs private konto, hvorefter pengene er udbetalt kontant i banken, og at UR i øvrigt var på kontanthjælp, da overførslerne fra G1 ApS fandt sted. UR har været indkaldt til hovedforhandlingen på begæring Ts forsvarer, men UR har ifølge forsvareren ikke ønsket at møde frem og afgive forklaring.

Om G9 bemærkes navnlig, at overførslerne fra G1 ApS er sket til selskabets direktørs private konto, og at direktøren - PC - var 19-20 år, da overførslerne fandt sted, ligesom hun efter sin erhvervsmæssige baggrund var uden forudsætninger for at drive virksomhed med mandskabsudlejning. PC har i øvrigt ikke ønsket at udtale sig under sagen, idet hun er sigtet i en straffesag, som udspringer af den foreliggende straffesag. Hun er derfor blevet foreholdt sin forklaring til politiet, men har ikke ønsket at udtale sig om den.

Om G10 v/NJ bemærkes særligt, at overførslerne fra G1 ApS er sket til NJs private konto, hvorefter pengene er hævet kontant i hæveautomater. NJ har i øvrigt ikke ønsket at udtale sig til politiet.

Om G11 ApS bemærkes særligt, at selskabet har haft samme ledelse som G1 ApS, og at et beløb på 2.150.261,76 kr. er overført fra G1 ApS til tiltalte T1s private konto, hvorefter en væsentlig del af beløbet af videreført til en pengeoverførselsvirksomhed ved navn G15. Det bemærkes endvidere, at T1 fra den 24. februar 2016 var ejer af G11 Holding ApS, som ejede af G11 ApS.

Retten finder herefter, at G1 ApS' betalinger til G5 ApS, G6 v/UR, G9, G10 v/NJ og G11 ApS har fundet sted med det formål systematisk at misbruge skatteog afgiftssystemet, således at G1 ApS kunne opnå fradrag for moms af betalingerne og samtidig kunne undgå at skulle indeholde A-skat og AM-bidrag.

Retten finder på denne baggrund, at de arbejdere, som har udført arbejde på G1 ApS' entrepriseopgaver i realiteten har været ansat hos G1 ApS.

Retten lægger efter SKATs opgørelse til grund, at den unddragne moms i perioden 3. november 2014 til 31. december 2015 skal opgøres til 1.030.235 kr., idet det bemærkes, at forsvarerne under hovedforhandlingen har tilkendegivet ikke at have indvendinger mod SKATs talmæssige opgørelse, men alene mod forudsætningerne for beregningen.

Endvidere lægger retten efter SKATs opgørelse til grund, at den unddragne moms i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 skal opgøres til 1.488.833 kr., idet det bemærkes, at forsvarerne under hovedforhandlingen har tilkendegivet ikke at have indvendinger mod SKATs talmæssige opgørelse, men alene mod forudsætningerne for beregningen.

Endelig lægger retten efter SKATs opgørelse til grund, at den unddragne Askat og det unddragne AM-bidrag i perioden 3. november 2014 til 31. december 2016 skal opgøres til i alt 5.043.104 kr., idet det bemærkes, at forsvarerne under hovedforhandlingen har tilkendegivet ikke at have indvendinger mod SKATs talmæssige opgørelse, men alene mod forudsætningerne for beregningen.

Retten finder - i lighed med SKAT - at der ved beregningen af lønsummen for de få medarbejdere, som G1 har udbetalt løn til, efter de foreliggende oplysninger skal tages udgangspunkt i en timesats på 120 kr. Retten finder endvidere, at det i mangel af holdepunkter for andet må lægges til grund, at G1 ApS ved sin fakturering over for kunder har anvendt en timetakst på 245 kr., som det fremgår af faktura nr. 18214 af 9. juni 2016 udstedt af G1 ApS til G4 A/S.

Der foreligger ikke skattekort vedrørende det antal medarbejdere, som findes at have været ansat i G1 ApS, og der er heller ikke ført regnskab, således at den pligtige A-skat for den enkelte medarbejder kan opgøres. Retten finder derfor, at det unddragne beløb skal opgøres til det beløb, som selskabet efter kildeskattelovens § 69 er umiddelbart ansvarlig for over for det offentlige, jf. f.eks. Østre Landsrets dom af 23. juni 2014 (S1655-13). SKAT findes derfor med rette at have taget udgangspunkt i en indeholdelsesprocent på 55.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at det var T alene, der havde ansvaret for, at G1 ApS indberettede moms, og at det var ham alene, som havde at gøre med moms og skat både før og efter T1s indtræden som direktør i selskabet. Ifølge Ts og KHs forklaringer forsynede T KH med regnskabsbilag med henblik på den konkrete momsangivelse i 2014 og 2015.

Da T for perioden 3. november 2014 indtil 31. december 2015 har angivet moms i klar modstrid med de faktiske forhold, og da han slet ikke har angivet moms for 2016, og da han i perioden 3. november 2014 indtil 31. december 2016 har undladt at indeholde A-skat og AM-bidrag, selv om der reelt var ansatte arbejdere i selskabet, hvilket han efter bevisførelsen har været bekendt med, findes han skyldig i forsætlig overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57, samt kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, i overensstemmelse med det berigtigede anklageskrifts forhold 1, 2 og 3a.

Henset til at der findes at være tale om en forsætlig overtrædelse af de nævnte bestemmelser, og henset til størrelsen af de unddragne beløb og den tidsmæssige udstrækning og professionelle karakter af de strafbare handlinger, finder retten, at de nævnte overtrædelser af momsloven og kildeskatteloven er af særligt grov karakter, jf. straffelovens § 289.

T og T1 har begge forklaret, at T1 ikke havde noget at gøre med moms og skat i G1, hvilket støttes af KHs forklaring om, at han kun modtog regnskabsbilag fra T, og at det kun var T, han drøftede spørgsmål om moms med.

T1 har imidlertid været direktør i selskabet siden 2. marts 2016, ligesom han har ejet og været direktør i G11 ApS, hvortil G1 ApS har overført betydelige beløb, som er indgået på T1s private konto, hvorefter størstedelen af beløbet efterfølgende er overført til G15.

Endvidere har T1 ikke givet nogen forklaring på, hvorfor han blev direktør i G1 ApS og ikke blot ansat, når henses til hans forklaring om, at han blot hjalp til, hvor han kunne. At T1 ikke kan anses for at have haft en underordnet rolle, støttes også af KHs forklaring om, at han havde det indtryk, at T1 var Ts partner. Dette støttes endvidere af vidnet UBs sikre og troværdige forklaring om, at T1 overtog Ts roller i firmaet, da T rejste til Y15-land. Når dertil kommer, at T1 pr. mail af 9. juni 2016 fra KH modtog selskabets årsregnskab, hvori har i øvrigt er anført som dirigent på generalforsamlingen af 29. marts 2016, og at han ved mail af 4. november 2016 modtog en jobansøgning, sammenholdt med at SKAT fra folk på den plads på Y8-område, hvor G1 ApS udførte arbejde, fik oplyst, at T1 udbetalte løn, finder retten, at T1 ved sin funktion og indsigt i selskabets forhold i hvert fald har accepteret risikoen for, at G1 blev drevet med ham som direktør, uden at reglerne om afregning af moms og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag blev fulgt.

Retten finder derfor, at T1 er skyldig i forsætlig overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57, og kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, i overensstemmelse med det berigtigede anklageskrifts forhold 2 og 3b.

Henset til at der findes at være tale om en forsætlig overtrædelse af de nævnte bestemmelser, og henset til størrelsen af de unddragne beløb og den tidsmæssige udstrækning og professionelle karakter af de strafbare handlinger finder retten, at de nævnte overtrædelser af momsloven og kildeskatteloven er af særligt grov karakter, jf. straffelovens § 289.

Strafudmåling mv.

Straffen for T fastsættes til fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57, samt kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1. T skal betale en tillægsbøde på 7.562.172 kr.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på størrelsen af de unddragne beløb, den tidsmæssige udstrækning af de begåede unddragelser og den professionelle og systematiske karakter af de strafbare forhold. Af disse grunde findes der endvidere ikke grundlag for at gøre straffen hverken helt eller delvis betinget.

Retten tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt.

Straffen for T1 fastsættes som en tillægsstraf af fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57, og kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. i det hele straffelovens § 89.

T1 skal betale en tillægsbøde på 2.814.224 kr.

Straffen er fastsat som en tillægsstraf til Østre Landsrets ankedom af 19. februar 2019.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på størrelsen af de unddragne beløb, den tidsmæssige udstrækning af de begåede unddragelser og den professionelle og systematiske karakter af de strafbare forhold. Af disse grunde findes der endvidere ikke grundlag for at gøre straffen hverken helt eller delvis betinget.

Retten tager erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 3 år.

T skal betale en tillægsbøde på 7.562.172 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

T skal inden 14 dage til SKAT betale 7.562.172 kr. med tillæg af procesrente fra den 16. januar 2020.

Tiltalte T1 skal straffes med en tillægsstraf af fængsel i 1 år.

T1 skal betale en tillægsbøde på 2.814.224 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

T1 skal inden 14 dage til SKAT betale 2.814.224 kr. med tillæg af procesrente fra den 16. januar 2020.

T og T1 skal betale de dem vedrørende sagens omkostninger.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Østre Landsrets dom af 18. november 2020, 18. afdeling nr. S-240-20

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

[CPR-nummer udeladt]

(advokat Mikkel Holm Nielsen, besk.)

Afsagt af landsommerne

Julie Arnth Jørgensen, Ulla Staal og Peter Mortensen med domsmænd

Retten i Y2-bys dom af 16. januar 2020 (DL-1354/2019) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Supplerende oplysninger i sagen

Til brug for ankesagens behandling har forsvaret med landsrettens godkendelse antaget sagkyndig revisionsmæssig bistand til gennemgang af SKATs ansvarsredegørelse og opgørelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Statsautoriseret revisor NI har på denne baggrund udarbejdet en redegørelse af 12. november 2020 med bilag, hvoraf fremgår bl.a.:

"Redegørelse for grundlag for tilsvar afskaf og arbeidsmarkedsbidrag

Sagen vedrører straffesag mod T ... og T1 ... som ansvarlige direktører i G1 ApS

Vi er bedt om at gennemgå det af SKATs i straffesagen opgjorte grundlag for unddragelse af skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden 3. november 2014 til 31. december 2016 i selskabet G1 ApS. SKAT benævnes nedenfor SKAT.

Baggrund

Af ansvarsredegørelse af 13. oktober 2017 ses at SKAT har opgjort grundlaget til kr. 5.043.113. Beløbet er opgjort på grundlag af opgjort omsætning i perioden 3. november 2014 til 31. december 2016.

Den opgjorte omsætning er omregnet til antal solgte arbejdstimer med en timesats på 245 kr. Det er således antaget at hele omsætningen i selskabets levetid har bestået af salg af løntimer.

Selskabets beregnede lønudgifter, nedenfor kaldet lønsummen, er beregnet til en timepris på 120 kr.

Resultatet af denne beregning har vist, at G1 ApS har haft mellem og 14 og 38 fuldtidsansatte i perioden.

Dette har givet os anledning til at undersøge den af SKAT fremsendte dokumentation for så vidt angår grundlaget for den fakturerede omsætning og den hertil knyttede fordeling af materialeudgifter og andre direkte produktionsomkostninger og ydelser solgt ved løntimer.

Selskabets omsætning består af solgte ydelser med indregning af udgifter til materialer og leje af driftsmidler samt udgifter til underleverandører. Der er således ikke i SKATs opgørelse taget fradrag for disse udgifter med indregnet normalavance.

Vi er ikke uenige i de af SKAT anvendte timesatser på henholdsvis 245 kr. og 120 kr. pr. time.

Resultat af vores undersøgelser

Vi har under vores undersøgelser fundet, at selskabet G1 ApS alene har haft mellem IO - 13 fuldtidsansatte, jf. bilag 4. Dette stemmer i øvrigt overens med, at selskabet for 4. kvartal 2016 til SKAT har indberettet, at der i virksomheden var 10 ansatte.

Årsagen til at SKAT har beregnet lønsummer, der svarer til mellem 14 og 38 antal fuldtidsansatte skyldes, at SKAT ikke har taget højde for direkte omsætningsbasere de omkostninger.

Det er erfaringsmæssigt sædvanligt at håndværkere kalkulerer med udgifter til materialer og andre indirekte salgs omkostninger ved at tillægge en avance til de direkte variable omsætnings baserede omkostninger. Vi vurderer at dette tillæg kan fastsættes til 20 %.

Når dette beløb er fratrukket omsætningen, vil den resterende del af omsætningen kunne henføres til salg af løntimer.

Det ses herved, at den samlede manglende afregning af A-skat og AM antages at udgøre kr. 2.628.018 mod den af SKAT opgjorte på kr. 5.043.113.

...

Bilag 3 ...

Bilag 4 ... Beregning af manglende indberetning og afregning af SKAT og AM bidrag

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet T1, der var medtiltalt i byretten, samt af vidnerne NR, SJ og LJ.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet NI.

De i byretten af vidnerne KH, ØJ, JA, IS, UB, MA, PC og JJ afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retspleje lovens§ 923.

Tiltalte har supplerende forklaret bl.a., at der normalt var tale om faste priser, når han af gav tilbud på vegne af G1 ApS. Som forklaret i byretten var hans beregninger af tilbudsprisen sædvanligvis baseret på nogle standardiserede kvadrat- og kubikmeter priser for de enkelte delopgaver, f.eks. 325 kr. pr. m² for nedrivning af en murstensvæg, og denne pris inkluderede blandt andet udgift til arbejdstimer og til bortskaffelse af byggeaffald. I tilbudsgivningen opererede han således ikke med faste timepriser for arbejdernes udførelse, og han kan derfor ikke udtale sig om størrelsen heraf, men det er rigtigt, at man ved tilbageregning vil kunne nå frem til en timepris. Ved udførelse af ekstraarbejder var timeprisen derimod sædvanligvis 245 kr. ekskl. moms og ekskl. udgift til eventuel bortskaffelse af affald, brug af maskiner m.m. G1 ApS' betalte SY 130 kr. i timen, men hertil skal lægges udgift til sociale ydelser og lignende.

Hans arbejdsdag begyndte typisk på kontoret med gennemgang af mails, hvorefter han kørte til arbejdspladsen på Y8-område, hvor de store opgaver blev udført, og hvor han foretog opmåling m.m. til beregning af yderligere tilbud. På pladsen talte han med JJ, som stod for kvalitetssikringen, og med LL, der stod for rekvireringen af mandskab til udførelsen af opgaverne. Han talte endvidere med byggeleder NR og projektleder ØJ, begge fra G4 A/S, men han talte kun sjældent med arbejderne på pladsen og da kun hverdagssnak og ikke om de pågældendes ansættelsesfor hold. LL gav ham oplysninger om underentreprenørerne, som leverede mandskab til pladsen, og han foretog herefter kontrol af underentreprenørernes navne og CVR-numre. Han bemærkede ikke skift i brugen af underentreprenører, hvilket dog heller ikke er usædvanligt inden for branchen. Han oplyste ikke G4 A/S om brugen af underentreprenører, selv om han kontraktligt var forpligtet hertil.

Formålet med stiftelsen af G11 ApS var, at selskabet skulle levere mandskab til andre virksomheder, herunder til G1 ApS. Han var direktør i selskabet fra dets stiftelse den 4.juni 2015, og til T1 tiltrådte som ny direktør, meget muligt den 14. marts 2016. Når han den 1. juni 2016 sendte en mail til revisoren KH med anmodning om at "nulangive" G11 ApS og G11 Holding ApS, selv om han på dette tidspunkt ikke længere var direktør i selskabet, må mailen have omhandlet første kvartal 2016, da han trods sin fratræden fortsat var ansvarlig for dette kvartal. Når han den 2. juni 2016 overførte 223.962 kr. fra G1 ApS' bankkonto til T1s bankkonto, må der have foreligget en faktura, som T1 havde udstedt på vegne af G11 ApS for udlejning af mandskab til G1 ApS. Han ansatte T1, fordi han havde brug for ekstra hænder. Det var en bekendt, der henviste ham til T1, men han fik ikke undersøgt T1 godt nok.

Den sidste tid i G1 ApS var stressende, fordi selskabet manglede penge, efter at SKAT ad to gange havde foretaget udlæg for i alt ca. 2,5 mio. kr. i selskabets tilgodehavender hos G4 A/S.

T1 har supplerende forklaret bl.a., at han kan henholde sig til sin forklaring i byretten, og at han intet har at tilføje. Han var direktør i G1 ApS, men han havde ingen forudsætninger for at lede en virksomhed, og han havde heller intet kendskab til nedrivningsbranchen. Han var endvidere direktør i G11 ApS, som han mener også havde andre ansatte end ham, men han husker ikke hvor mange og heller ikke, hvor mange der arbejdede for G1 ApS på pladsen på Y8-område. Han kan ikke huske, om LL var ansat i G11 ApS, og han kan heller ikke huske, hvorfor han gav LL adgang til sin private bankkonto. Han fulgte ikke med i bevægelserne på sin private bankkonto, men G1 ApS' indsættelse den 2.juni 2016 af 223.962 kr. på kontoen må have relateret sig til mandskab, som G11 ApS havde leveret til G1 ApS. Tilsvarende må gælde de øvrige indsættelser på hans private bankkonto, som G1 ApS foretog i perioden marts - november 2016, og som meget muligt udgjorde i alt ca. 2,1 mio. kr. Der blev sikkert sendt fakturaer fra G11 ApS til G1 ApS, men han udfærdigede ikke fakturaer, og han ved ikke, hvem der i givet fald gjorde det. De mange store kontanthævninger på hans private bankkonto blev foretaget af LL, og han går ud fra, at LL brugte pengene til at betaling af lønninger til med arbejderne. Han fik dog også selv nogle penge.

NR har supplerende forklaret bl.a., at han som byggeleder hos G4 A/S styrede underentreprenørerne på arbejdspladsen på Y8-område, hvor tiltalte var næsten dagligt. Han havde ikke kendskab til, om G1 ApS indlejede folk til løsning af sine opgaver, men indleje af mandskab er normalt inden for branchen. Han hav de kun kontakt med G4 AIS' egne underentreprenører og interesserede sig ikke for, om underentreprenørerne antog egne underentreprenører. Alle personer, der arbejdede på pladsen, havde ID-kort med angivelse af personnavn og firmanavnet på en af G4 A/S' underentreprenører.

Ønsker en bygherre ekstraarbejde udført, indhenter G4 AIS tilbud herpå fra sine underentreprenører og tillægger prisen l0-15%, inden tilbuddet afgives til bygherren. Tilbud på nedrivningsarbejder inkluderer ud over arbejdstimer sædvanligvis også udgift til skurvogne, containere, bortkørsel, miljøforanstaltninger m.m., og han har ikke kendskab til sædvanlig timeløn inden for nedrivningsbranchen.

SJ har supplerende forklaret bl.a., at han ikke er enig i statsautoriseret revisor NIs redegørelse, da revisoren - inden beregningen af antal fakturerede timer - fra omsætningen uden moms har trukket variable omkostninger ekskl. moms og en avance heraf på 20%. Han er dog ikke ekspert på området, så muligvis kan revisorens opgørelse være lige så retvisende som SKATs opgørelse, og revisorens opgørelse af antal fuldtidsstillinger er matematisk korrekt. Han har foretaget en talmæssig korrektion af de opgørelser, som LJ har udarbejdet, men han har ikke været inde over de bagvedliggende beregninger og overvejelser. Hans primære opgave har været at vurdere, om der var til strækkelige beviser til at rejse en straffesag. Han har ikke haft grundlag for at forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt en timepris på 245 kr. inden for nedrivningsbranchen er sædvanlig. Efter hans opfattelse må den største udgift for en nedrivningsvirksomhed være løn udgiften, men der kan selvfølgelig også forekomme entreprisetilbud, som ud over arbejdstimer også inkluderer udgifter til indkøb af materialer, leje af maskiner og biler og bortskaffelse af byggeaffald. I SKATs opgørelse af A-skat og AM-bidrag er der ikke taget højde for sådanne udgifter og således eksempelvis heller ikke for udgiften til maskinleje, som fremgår af G1 ApS' faktura af 9. juni 2016 til G4 A/S. Det følger af SKATs juridiske vejledning, at der ved opgørelsen af A-skat skal benyttes en skatteprocent på 55, når den indeholdelsespligtige ikke har modtaget skattekort fra lønmodtageren.

Efter SKATs beregning har G1 ApS i hele perioden haft et overskud på 1.552.096 kr. efter afholdelse af bruttolønudgifter og øvrige udgifter.

LJ har supplerende forklaret bl.a., at SKAT i sine opgørelser af A-skat og AM bidrag har indlagt en forudsætning om, at den fakturerede timepris på 245 kr., som fremgår af G1 A/S' faktura af 9. juni 2016 til G4 A/S, ikke alene dækker lønomkostninger, men også øvrige variable omkostninger samt en avance, da selskabet var en virksomhed, som hovedsagelig solgte mandskabstimer. Denne forudsætning synes rimelig også henset til de foreliggende oplysninger om, at flere ansatte havde en timeløn på 120 kr. Han er dog enig i, at ovennævnte faktura indeholder en særskilt fakturering for forbrug af maskiner.

Han ikke er enig i konklusionen i statsautoriseret revisor NIs opgørelse. Revisoren har fra omsætningen uden moms fratrukket variable udgifter ekskl. moms og en avance heraf på 20% inden beregningen af antallet af fakturerede timer. Han kan dog godt følge princippet i revisorens beregningsmetode bortset fra avancen på 20% af de variable omkostninger. Hvis man skal medtage en avance på 20 % af de variable omkostninger, skal man efter hans vurdering tillige anvende en lavere faktureret timesats end 245 kr., f.eks. 200 kr.

SKAT fik af G4 A/S fotos og navne på 23 personer, der arbejdede eller havde arbejdet for G1 ApS på pladsen på Y8-område, men kun nogle af dem kunne identificeres. SKAT talte med en "håndfuld" af de personer, som blev antruffet på bygge pladsen, og de oplyste alle, at de arbejdede for G1 ApS.

De eneste fakturaer han har set udstedt til G1 ApS, og som angiveligt skulle vedrøre leje af mandskab, er to fakturaer, som begge er udstedt af G2, og som angiver en timepris på 200 kr. Han har ikke tidligere set de nu foreliggende tre fakturaer fra G9, der også angiver en timepris på 200 kr. Den, der udsteder en faktura med angivelse af momsen, uanset om der sker levering. I denne sag hæfter virksomhederne, der har udstedt fakturaer inkl. moms til G1 ApS, derfor også for den i fakturaerne angivne moms, selv om SKAT har nægtet G1 ApS fradrag for momsen, fordi SKAT har vurderet, at fakturaerne ikke er udtryk for reelle ydel ser.

I ansvarsredegørelsen har SKAT i forbindelse med opgørelsen af A-skat og AM-bidrag fratrukket de lønoplysninger, som G1 ApS i sin tid indberettede til SKAT. Skatteprocenten på 55, som indgår i beregningen, er udtryk for en hæftelse og ikke en slut skat. SKAT har ikke opnået betaling i relation til de udlæg, som SKAT foretog forud for G1 ApS' konkurs, og SKAT har heller ikke modtaget dividende i konkurs boet.

NI har forklaret bl.a., at hun blev statsautoriseret revisor i 1988. Hun har siden arbejdet med skat, og at hun har mange håndværkere blandt sine kunder. Hun har gennem gået grundlaget for SKATs opgørelse af tilsvar af A-skat og AM-bidrag og har i den forbindelse - ud fra G1 ApS' bankkonto - bogført to udvalgte perioder. For de to perioder er omsætningen afstemt i forhold til SKATs opgørelser for samme perioder, og hun har kun konstateret mindre afvigelser, som lige så vel kan skyldes fejl fra hendes side. Hun har derfor taget udgangspunkt i SKATs opgørelser af selskabets omsætning og fradragsberettiget købsmoms.

Hun har til brug for beregning af lønsummer identificeret de variable omkostninger ekskl. moms, der knytter sig til konkrete byggesager, og fratrukket disse - med tillæg af en avance på 20% - i omsætningen ekskl. moms. SKAT har anvendt hele omsætningen ekskl. moms til beregning af lønsummer og har således ikke foretaget fradrag for de mange variable omkostninger, som genfindes i SKATs opgørelser af købsmoms. SKAT har heller ikke foretaget fradrag for en avance på variable omkostninger, som erfaringsmæssigt er helt sædvanlig inden for håndværksbranchen, og som helt sædvanligt fastsættes til 20%. Håndværkere benytter generelt en timepris på 350 kr. med tillæg af moms, materialer, leje af maskiner m.m., og hun mener derfor ikke, at der ved beregningen af lønsummer efter hendes model er grundlag for at reducere den af SKAT anvendte fakturatimesats på 245 kr.

Hun mener ikke, at SKATs overskudsberegning for G1 ApS for hele perioden på 1.552.096 kr. er korrekt, da beregningen ikke tager højde for faste omkostninger og for andre variable omkostninger end lønudgifter.

Personlige oplysninger

Tiltalte er tidligere straffet

ved Y21-bys Byrets dom af 24. august 2011 for overtrædelse af straffelovens § 228, stk. l, nr. 3, jf. til dels § 23, og § 244 med fængsel i 1 år, og

ved dom afsagt den 20. maj 2014 af Y22-by, Y23-land, for overtrædelse af narkotikalovgivningen med fængsel i 2 år, betinget, prøvetid 3 år.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at han er blevet skilt og har fået en ny kæreste. Hans kæreste har to børn på 7 og 10 år, som han er blevet bonusfar for. Han har fået job som entrepriseleder og kalkulationsmedarbejder.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ad forhold 1 og 2

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført af byret ten, skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Ad forhold 3a

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført af byret ten, skyldig efter anklageskriftet, dog udgør unddragne beløb i A-skat 2.269.244 kr. og i arbejdsmarkedsbidrag 358.774 kr., eller i alt 2.628.018 kr. Landsretten har herved i overensstemmelse med statsautoriseret revisor NIs redegørelse lagt til grund, at der ved opgørelsen af grundlaget for beregningen af tilsvar af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i G1 ApS' omsætning ekskl. moms som opgjort af SKAT skal ske fradrag for variable omkostninger ekskl. moms samt for en avance heraf på 20%.

Straffen nedsættes til fængsel i 2 år. Landsretten har ved straffastsættelsen henset til de grunde, der er anført af byretten.

Tiltalte skal betale en til1ægsbøde på 5.125.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Erstatningspåstanden tages til følge som nedenfor bestemt.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med de ændringer, at frihedsstraffen fastsættes til fængsel i 2 år, at tillægsbøden fastsættes til 5.125.000 kr. med en forvand lingsstraf af fængsel i 60 dage, og at erstatningen til SKAT fastsættes til 5.147.086 kr.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.