Dokumentets metadata

Dokumentets dato:15-12-2020
Offentliggjort:16-02-2021
SKM-nr:SKM2021.92.SR
Journalnr.:20-1279587
Referencer.:Aktieavancebeskatningsloven
Kildeskatteloven
Virksomhedsomdannelsesloven
Boafgiftsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Omstrukturering, generationsskifte, skattefri virksomhedsomdannelse

Spørger ønskede i sagen at få afklaret de skatte- og værdiansættelsesmæssige konsekvenser af en omstrukturering af H1. Omstruktureringens primære formål var at gennemføre et generationsskifte samt en omdannelse af kommanditselskabet til et kapitalselskab.

I spørgsmål 1, 4 & 5 bekræftede Skatterådet værdiansættelsen af H1, herunder overdragelsesprisens opgørelse og dens fordeling mellem de enkelte aktiver og passiver samt udbytteudlodningernes påvirkning af Equity Value.

I spørgsmål 2 blev det bekræftet det, at goodwill før skat for driftsaktiviteten i H1, kan opgøres efter de i anmodningen beskrevne principper.

I spørgsmål 6 blev det bekræftet, at der kunne ske overdragelse af en andel af driftsaktiviteten i H1 og aktier i datterselskaberne til spørger med skattemæssig succession efter kildeskatteloven § 33 C og aktieavancebeskatningslovens § 34. Det medførte, at spørger ville indtræde i overdragerens skattemæssige stilling.

I spørgsmål 7 blev det bekræftet, at gaveafgiften i forbindelse med overdragelsen til spørger, kunne opgøres efter de i anmodningen beskrevne principper.

I spørgsmål 8 blev det bekræftet, at der efter overdragelsen af andelen i H1 til spørger kunne ske skattefri virksomhedsomdannelse af H1 til et nystiftet kapitalselskab. Det betød, at selskabet ville indtræde i spørgers skattemæssige stilling, og at spørger skulle vederlægges med aktier i selskabet. Spørger skulle således ophøre med at være kommanditist i H1, og blev i stedet aktionær i selskabet.

Selvom den udskudte skat, der påhvilede livsarvingernes aktier i datterselskaberne vil være forskellig, skulle der ikke foretages en udligning.

Spørgsmål 3 og 9 bortfaldt som følge af besvarelsen.


Spørgsmål

  1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at equity value af H1, henholdsvis equity value af aktierne i H1's direkte ejede datterselskaber til brug for en overdragelse fra B til dennes livsarvinger i december 2020 kan opgøres til kr., som beskrevet nedenfor?
  2. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den goodwill, som skal opgøres for driftsaktiviteten i H1 i forbindelse med en overdragelse fra B til dennes livsarvinger i december 2020, kan opgøres som beskrevet nedenfor, idet disse overdragelser skattemæssigt skal betragtes som aktivhandler, da H1 er skattemæssigt transparent?
  3. Såfremt Skattestyrelsen ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 1 og/eller 2, bedes Skattestyrelsen venligst oplyse, hvilken værdi af H1 henholdsvis aktierne i H1's direkte ejede datterselskaber, der skal anvendes til brug for en overdragelse fra B til dennes livsarvinger i december 2020?
  4. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at overdragelsesprisen kan opgøres og fordeles mellem de enkelte aktiver og passiver som nedenfor beskrevet i forbindelse med, at B overdrager sin andel i H1, inklusive aktierne i datterselskaberne til sine livsarvinger?

  5. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at de nedenfor beskrevne udbytteudlodninger fra H2, H3 og eventuelle øvrige datterselskaberne, vil reducere den opgjorte equity value, jf. spørgsmål 1, 3 og 4 for de enkelte datterselskaber krone for krone?

  6. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at B kan overdrage sin andel af driftsaktiviteten i H1 og aktierne i H4, H5 og H6 til sine livsarvinger med skattemæssig succession efter reglerne i Kildeskatteloven § 33 C og Aktieavancebeskatningslovens § 34 i henhold til de nedenfor beskrevne principper?
  7. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at gaveafgiften i forbindelse med, at B overdrager sin andel i H1, inklusive aktierne i datterselskaberne til sine livsarvinger kan opgøres som nedenfor beskrevet?
  8. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den påtænkte skattefrie virksomhedsomdannelse af H1 pr. den 1. januar 2021, inklusive aktierne i H1's datterselskaber kan gennemføres skattefrit for kommanditisterne D, E, samt livsarvingerne under de nedenfor angivne omstændigheder?
  9. Såfremt Skattestyrelsen ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 8, bedes Skattestyrelsen bekræfte, at den påtænkte skattefrie virksomhedsomdannelse af H1 pr. den 1. januar 2021, eksklusive aktierne i H1's datterselskaber kan gennemføres skattefrit for kommanditisterne D, E og livsarvingerne under de nedenfor angivne omstændigheder?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Bortfalder
  4. Ja
  5. Ja
  6. Ja
  7. Ja
  8. Ja
  9. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

1. Baggrund

H1 blev etableret i XXXX.

H-koncernen er i dag repræsenteret i en række lande med tilhørende kontorer og har flere ansatte, hvoraf en del af disse er ansat i H1

Virksomheden er i dag etableret i form af et kommanditselskab, H1, der blev stiftet den X.XX. XXXX.

H1 har følgende tre kommanditister; D, E og B. Hver kommanditist ejer 33% af kapitalen i H1. Den resterende ene procent ejes af H7, der er komplementar i H1.

H7 er ejet af D, E og B med 1/3 hver.

H1 ejer som nævnt direkte og indirekte en række danske og udenlandske datterselskaber. Koncernen er dog struktureret således, at de enkelte datterselskaber opererer med fokus på geografiske markeder og/eller ud fra specielle kompetenceområder. Aktiviteten i samtlige datterselskaber udgør derfor en integreret del af koncernens virksomhed.

D og E er begge bosiddende i Danmark og er således fuldt skattepligtige til Danmark.

B anses som skattemæssigt hjemmehørende i X-land. B er derfor begrænset skattepligtig til Danmark efter Kildeskatteloven (KSL) § 2, stk. 1, nr. 4, af indkomsten fra H1, da aktiviteten i H1 udgør et fast driftssted.

2. Påtænkte dispositioner, der ønskes afklaret ved bindende svar

Ejerne af H1 ønsker at gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse af H1 til et aktieselskab, H8. Det skyldes, at ejerne ønsker en mere hensigtsmæssig ejerstruktur for virksomheden.

En omdannelse af H1 til et aktieselskab medfører som udgangspunkt fuld afståelsesbeskatning hos ejerne. H1 vil dog kunne omdannes skattefrit efter reglerne i Virksomhedsomdannelsesloven, forudsat en række betingelser er opfyldt.

Opfyldelsen af disse betingelser forudsætter i sig selv, at en række dispositioner gennemføres forinden omdannelsen. Disse dispositioner har i sig selv en række skattemæssige konsekvenser for D, E og B.

Formålet med denne anmodning om bindende svar er at opnå Skattestyrelsens bekræftelse på de skattemæssige konsekvenser ved de påtænkte dispositioner for D, E og B samt Bs livsarvinger.

Derudover ønskes Skattestyrelsens bekræftelse på, at reglerne i Virksomhedsomdannelsesloven kan anses for opfyldte i forbindelse med den nedenfor beskrevne omdannelse af H1 til et aktieselskab.

2.1. Nærmere om den påtænkte transaktion

H1 påtænkes omdannet skattefrit til et aktieselskab efter gennemførelse af de nedenfor beskrevne dispositioner. De nævnte dispositioner skal gøre det muligt at anvende reglerne i Virksomhedsomdannelsesloven.

  1. December 2020: H7 (komplementarselskabet) afstår sin andel i H1. Selskaber kan ikke deltage i en skattefri virksomhedsomdannelse, hvorfor H7 skal afstå sin andel i H1. Afståelsen sker ved en rettet kapitalnedsættelse i H1. H7 fortsætter som komplementar indtil omdannelsen, blot uden en ejerandel i H1.
  2. December 2020: Udlodning af udbytte fra datterselskaber. En række datterselskaber har store likvide beholdninger, hvorfor der foretages skattepligtige udlodninger af udbytte til H1 og dernæst til ejerne. Udlodningerne medvirker bl.a. til at nedbringe pengetankaktiverne i koncernen, således at der skabes mulighed for, at D og E på sigt kan overdrage aktierne i det omdannede selskab med skattemæssig succession.
  3. December 2020: B overdrager sin andel i H1 til sine livsarvinger. En skattefri omdannelse af H1 forudsætter, at alle deltagerne er fuldt skattepligtige til Danmark. B overdrager derfor sin andel i H1, herunder aktierne i datterselskaberne til sine livsarvinger, der begge er fuld skattepligtige til Danmark.
  4. Inden 30. juni 2021: Skattefri virksomhedsomdannelsen. H1 omdannes til et aktieselskab ved en skattefri virksomhedsomdannelse med virkning pr. den 1. januar 2021.

Spørgers opfattelse og begrundelse

1. Vores opfattelse til de stillede spørgsmål

1.1. Spørgsmål 1

Til brug for H7's afståelse af andelen i H1, jf. step 1 ovenfor, samt Bs overdragelse af sin andel i H1, inklusive aktierne i datterselskaberne til sine livsarvinger, jf. step 3 oven for samt omdannelsen jf. step 4 ovenfor, har R1 udarbejdet en værdiansættelse af H1 samt de direkte ejede datterselskaber pr. 17. august 2020. Det underliggende materiale, der er anvendt til at udarbejde værdiansættelsesrapporten, deles med Skattestyrelsen via en database.

Driftsaktiviteten i H-koncernen udøves både i koncernens ultimative moderselskab, H1, samt i de danske og udenlandske datterselskaber.

Selve værdiansættelsen er foretaget ud fra to alternative vurderingsmetoder. En indkomstbaseret metode, dvs. en discounted cash flow model baseret på ledelsens forventninger til fremtidig indtjening, samt en markedsbaseret metode, hvor værdien fastsættes ved at sammenligne selskabet med sammenlignelige selskaber, hvis aktier er noterede og derfor handles offentligt. De to metoder er ved beregning af den endelige værdi vægtet 50/50.

Det er overordnet vores holdning, at denne tilgang til værdiansættelsen af H1 må anses som almindelig anerkendt og derfor udgør det bedste bud på, hvordan en uafhængig investor vil tilgå vurderingen af selskabet.

For specifikke kommentarer til værdiansættelsen henvises til værdiansættelsesrapporten.

Formålet med spørgsmål 1 er at opnå Skattestyrelsens bekræftelse på, at Skattestyrelsen er enig i, at værdien (equity value) kan opgøres til kr. XX, på baggrund af det datagrundlag, der er forelagt Skattestyrelsen, inklusive overskydende likviditet som beskrevet i værdiansættelsesrapporten. Beregningen af equity value er foretaget pr. 17 august 2020, og den således opgjorte equity value vil blive anvendt i forbindelse med den rettede kapitalnedsættelse og overdragelsen fra B til livsarvingerne i december 2020 samt i forbindelse med omdannelsen med virkning pr. den 1. januar 2021. Beregningen vil således ikke blive opdateret, da den er udarbejdet kort tid forud for overdragelserne og omdannelsen.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at spørgsmål 1 kan besvares bekræftende.

1.2. Spørgsmål 2

Formålet med spørgsmål 2 er at opnå Skattestyrelsens bekræftelse på, at der ved beregningen af handelsværdien i forbindelse med overdragelsen fra B til dennes livsarvinger i december 2020, jf. step. 3, skal tages højde for, at disse handler vil være aktivhandler skattemæssigt, og derfor skal handelsværdien af goodwill beregnes før skat fremfor efter skat. Handlerne betragtes skattemæssigt som aktivhandler, da H1 er skattemæssigt transparent.

Værdiansættelsen er en opgørelse af egenkapitalværdien i H1 efter skat (equity value). Der skal derfor ske en omregning af denne værdi til en før skat betragtning. Da den skatteprocent, der er anvendt i værdiansættelsesrapporten, for H1 udgør 22% er det vores opfattelse, at der skal ske omregning med 22%, således at goodwill baseret på regnskabet for 31. december 2019 udgør kr. XX, og at handelsværdien af H1 pr. 31. december 2019 udgør XX eksklusiv handelsværdien af datterselskaberne.

Det skal for god ordens skyld nævnes, at der tages højde for den udskudte skat ved gaveafgiftsberegningen, da der beregnes en passivposten efter kildeskattelovens (KSL) § 33 D, jf. spørgsmål 7. Passivposten beregnes med 30%, jf. KSL § 33 D, stk. 3.

Beregningerne vil i forbindelse med overdragelsen fra B til livsarvingerne i december 2020 blive opdateret med de bogførte værdier pr. 30. november 2020. Af praktiske årsager ses det ikke muligt at opdatere tallene helt frem til overdragelsestidspunktet, da det kræver tid at foretage de nødvendige regnskabsmæssige opgørelser og konsolideringer. Tallene den 30. november 2020 vil derfor danne grundlag for opgørelsen af overdragelsesprisen og beregningen af goodwill ultimo december 2020, idet beregningerne dog vil tage udgangspunkt i den handelsværdi (equity value), som er anført for H1.

På baggrund heraf er det vores opfattelse, at spørgsmål 2 kan besvares bekræftende.

1.3. Spørgsmål 3

På baggrund af spørgsmål 1 og 2 er det vores opfattelse, at spørgsmål 3 skal bortfalde.

1.4. Spørgsmål 4

Baseret på den opgjort handelsværdi, jf. spørgsmål 1 og spørgsmål 2 (eller spørgsmål 3, medmindre dette bortfalder) ønskes det bekræftet, at handelsværdien af driftsaktiverne og aktierne i datterselskaberne i H1 kan opdeles på de enkelte aktiver og passiver, som angivet nedenfor, i forbindelse med, at B overdrager sin andel i H1, inklusive aktierne i datterselskaberne til livsarvingerne. Der vil derfor ved disse handler dels blive lagt 1% af aktiverne og passiverne i H1 ved den rettede kapitalnedsættelse samt 1/3 af de anførte aktiver og passiver ved overdragelsen fra B til livsarvingerne til grund som grundlag for købesumsfordelingen.

Handelsværdien for aktierne i datterselskaberne er baseret på værdiansættelsen i spørgsmål 1.

Handelsværdien af øvrige aktiver og passiver i H1 eksklusiv goodwill er fastsat til den bogførte værdi, jf. årsregnskabet pr. den 31. december 2019. Herefter er goodwill for driftsaktiviteten i H1 baseret på den opgjorte handelsværdi, jf. spørgsmål 2 fratrukket den regnskabsmæssige værdi af øvrige aktiver og passiver.

Købesumsfordelingen på de enkelte aktiver og passiver ved den påtænkte rettede kapitalnedsættelse kan på baggrund af ovenstående opgøres til følgende for henholdsvis D, E og B:

Det er i ovenstående fordeling af handelsværdien forudsat, at der fra datterselskaberne H2 udloddes udbytte for kr. XX, og at der udloddes udbytte for kr. XX fra H3., jf. spørgsmål 5 nedenfor, forinden der foretages en overdragelse af H1 fra B til dennes livsarvinger.

Der er foretaget en foreløbig opgørelse af fordelingen af salgssummen (handelsværdien) på aktiver og passiver i H1 dels ved den rettede kapitalnedsættelse samt ved den efterfølgende overdragelse fra Btil dennes livsarvinger.

Beregningerne vil i forbindelse med overdragelsen i december 2020 blive opdateret med de bogførte værdier pr. 30. november 2020. Af praktiske årsager ses det ikke muligt at opdatere tallene helt frem til overdragelsestidspunktet, da det kræver tid at foretage de nødvendige regnskabsmæssige opgørelser og konsolideringer. Tallene den 30. november 2020 vil derfor danne grundlag for opgørelsen af overdragelsesprisen ultimo december 2020.

På baggrund heraf er det vores opfattelse, at spørgsmål 4 kan besvares bekræftende.

1.5. Spørgsmål 5

Formålet med spørgsmål 5 er at opnå Skattestyrelsens bekræftelse på, at handelsværdien i forbindelse med en overdragelse af en samlet andel på 1/3 af H1 fra B til livsarvingerne, inklusive aktierne i datterselskaberne i december 2020, jf. step. 3, kan beregnes med udgangspunkt i den beregnede egenkapitalværdi (equity value), jf. spørgsmål 1 dog således, at værdien reduceres krone for krone med udbytteudlodninger fra H2, H3 samt eventuelle øvrige datterselskaber, jf. step. 2.

H2og H3 har begge store likvide beholdninger på henholdsvis kr. XX og kr. XX.

Det forventes, at der vil blive foretaget en udlodning af udbytte på ca. kr. XX. fra H2og ca. kr. XX fra H3. Efter vores opfattelse vil H2 have en equity value efter udbytteudlodning på kr. XX. (equity value kr. XX minus udbytteudlodning kr. XX.), og H3. vil have en equity value efter udbytteudlodning på kr. XX. (equity value kr. XX. minus udbytteudlodning kr. XX.). Tilsvarende vil en eventuel udbytteudlodning fra andre af datterselskaberne medføre en reduktion af equity value for de enkelte datterselskaber krone for krone i forhold til værdiansættelsesrapporten.

På baggrund heraf er det vores opfattelse, at spørgsmål 5 kan besvares bekræftende.

1.6. Spørgsmål 6

B ønsker at overdrage sin andel i H1 til sine livsarvinger.

Overdragelsen sker dels, som et led i et generationsskifte, dels med henblik på at gennemføre den påtænkte omdannelse af H1 til et aktieselskab, der forudsætter, at samtlige deltagere er fuldt skattepligtige til Danmark.

Overdragelsen fra B til livsarvingerne vil omfatte driftsaktiviteten i H1 samt aktierne i H1's datterselskaber, som er tilknyttet driftsaktiviteten.

Overdragelsen af driftsaktiviteten i H1 ønskes gennemført med succession efter KSL § 33C. Desuden ønskes overdragelsen af aktierne i H1's datterselskaber ligeledes overdraget med succession, hvilket vurderes særskilt efter aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 34, jf. KSL § 33C, stk. 1 sidste punkt.

Driftsmidler og kunst i H1, vil dog ikke kunne overdrages med succession, da den skattemæssige værdi er højere end den regnskabsmæssige, og aktiverne dermed afstås med et tab.

Desuden vil det for en række af datterselskaberne ikke være muligt at overdrage aktierne med succession, da selskaberne har store likvide beholdninger, og dermed udgør såkaldte "pengetanke". Overdragelsen af aktier med succession vil derfor kun vedrøre aktierne i visse datterselskaber, jf. nærmere herom nedenfor, hvorimod aktierne i andre selskaber vil blive overdraget skattepligtigt.

Nedenfor gennemgås derfor først betingelserne for at overdrage driftsaktiviteten i H1 efter KSL § 33C, hvorefter betingelserne for at overdrage aktierne i de relevante selskaber efter ABL § 34 gennemgås.

1.6.1. Betingelser for at overdrage driftsaktiviteten i H1 efter KSL § 33 C

Andel af en erhvervsvirksomhed - KSL § 33 C, stk. 1.

B er skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1 nr. 4, da ejerskabet af H1 udgør en erhvervsmæssig virksomhed, der udøves via et fast sted i Danmark.

Af KSL § 33C følger, at overdragelsen kan omfatte en andel af en erhvervsvirksomhed. Overdragelsen kan således også omfatte den ideelle andel af H1, jf. også Skattestyrelsens vejledning pkt. C.C.6.7.2 om succession efter KSL § 33 C.

Personkreds - KSL § 33 C, stk. 1, 1. pkt.

Overdragelsen sker inden for den personkreds, der er nævnt i KSL § 33 C, stk. 1.

Livsarvingerne er hjemmehørende og fuldt skattepligtige til Danmark.

Øvrige betingelser - KSL § 33 C, stk. 2, 3 og 5.

Aktiver og passiver i H1 fremgår af årsrapporten for 2019. Opgørelsen er baseret på de skattemæssige værdier den 31. december 2019, ligesom de regnskabsmæssige værdier den 31. december 2019 er anvendt.

Aktiverne består primært af materielle og immaterielle anlægsaktiver, tilgodehavender, likvider samt kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Passiverne består primært af hensatte forpligtelser samt gæld til tilknyttede datterselskaber samt anden gæld.

Gæld i H1 vil blive overdraget til kurs pari i henhold til KSL § 33 C, idet der ikke kan ske succession i gældsforpligtelserne, selvom den regnskabsmæssige værdi afviger fra den skattemæssige værdi.

Med henblik på at identificere eventuelle tab på aktiverne, jf. KSL § 33C, stk. 3, har vi opgjort handelsværdien og den skattemæssige værdi, såfremt aktiverne overdrages uden succession. Opgørelsen er opgjort aktivtype for aktivtype og dermed ikke aktiv for aktiv under de enkelte aktivtyper. H1 ejer ikke fast ejendom.

Alle bogførte aktiver med undtagelse af goodwill påtænkes afstået til den regnskabsmæssige værdi, der er baseret på de regnskabsprincipper som fremgår af årsregnskabet for 2019, jf. spørgsmål 4. For driftsmidlerne og kunst vil opstå et tab som følge af, at den skattemæssige værdi er højere end den regnskabsmæssige. I overensstemmelsen med KSL § 33, stk. 3 vil tabet blive medregnet hos B, mens livsarvingerne herefter vil skulle medregne overdragelsesprisen som deres skattemæssig anskaffelsessum.

B anvender virksomhedsordningen men har ingen opsparet overskud, hvorfor livsarvingerne ikke vil overtage indestående på konto for opsparet overskud, jf. KSL § 33C, stk. 5.

Meddelelse til Skattestyrelsen - KSL § 33 C, stk. 7.

Beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med afgivelse af oplysningsskemaet. Meddelelse vil således blive afgivet hurtigst muligt efter overdragelsen og senest den 1. juli 2021.

Beregningerne vil i forbindelse med overdragelsen i december 2020 blive opdateret med de bogførte og skattemæssige værdier pr. 30. november 2020. Af praktiske årsager ses det ikke muligt at opdatere tallene helt frem til overdragelsestidspunktet, da det kræver tid at foretage de nødvendige regnskabsmæssige opgørelser og konsolideringer. Tallene den 30. november 2020 vil derfor danne grundlag for opgørelsen af overdragelsesprisen ultimo december 2020.

Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at der kan ske overdragelse med skattemæssig succession i alle driftsaktiver i H1 med undtagelse af driftsmidler og kunst. Der kan i henhold til KSL § 33 C ikke ske overdragelse af gældsforpligtelserne i H1 med succession.

1.6.2. Betingelser for at overdrage aktierne i H1's datterselskaber efter ABL § 34, jf. KSL § 33 C, stk. 1, sidste pkt.

Det er vores vurdering, at aktierne i H1's datterselskab indgår i B´s faste driftssted, jf. KSL § 2, stk. 1, nr. 4. Ved en overdragelse af B´s andele i H1 til sine livsarvinger vil der som udgangspunkt blive udløst afståelsesbeskatning i Danmark. I henhold til ABL § 34 vil det dog være muligt at overdrage aktierne i H1's datterselskaber med skattemæssig succession, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

H1 ejer 100% af selskabskapitalen i følgende direkte ejede datterselskaber:

Personkreds - ABL § 34, stk. 1, nr. 1

Overdragelsen sker inden for den personkreds, der er nævnt i ABL § 34, stk. 1, nr. 1.

Livsarvingerne er hjemmehørende og fuldt skattepligtige til Danmark.

Aktier der overdrages - ABL § 34, stk. 1, nr. 2

Den enkelte overdragelse af aktier skal udgøre mindst 1 % af selskabskapitalen i det selskab, hvori der overdrages aktier.

Overdragelsen til livsarvingere vil omfatte en ideel andel på ca. XX % af aktierne i de aktive selskaber. Denne betingelse vil derfor være opfyldt.

Virksomhedskravet - ABL § 34, stk. 1, nr. 3

Virksomheden i datterselskaberne må ikke i overvejende grad bestå af passiv kapitalanbringelse, dvs. de enkelte datterselskaber må ikke være såkaldte "pengetanke".

Vurderingen af, hvornår et selskab i overvejende grad driver virksomhed med passiv kapitalanbringelse er objektiveret og foretages ud fra (i) selskabets indtægter ifølge regnskabet (indtægtskriteriet) og (ii) selskabets balance opgjort til handelsværdi (aktivkriteriet). Et selskab anses for at drive passiv virksomhed, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

(i) indtægtskriteriet: Mindst 50% af selskabets indtægter, beregnet som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår, stammer fra passiv kapitalanbringelse.

(ii) aktivkriteriet: Handelsværdien af selskabets faste ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. beregnet som et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår, udgør mindst 50% af handelsværdien af selskabets samlede aktiver, eller handelsværdien af selskabets faste ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. på tidspunktet for overdragelsen af anparterne, udgør mindst 50% af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.

Indtægtskriteriet (dvs. hvornår en virksomhed er "passiv") vurderes således ved et gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår, mens aktivkriteriet vurderes på overdragelsestidspunktet eller som et gennemsnit af de seneste 3 år.

Værdien af aktier i direkte og indirekte ejede selskaber, hvori der ejes mindst 25% af aktiekapitalen medregnes ikke. I stedet medregnes en forholdsmæssig andel af selskabets indtægter/aktiver i opgørelsen. Da H5og H3 direkte og indirekte ejer mere end 25% af en række underliggende datterselskaber, er der i beregningerne set bort fra værdien af kapitalandelene og i stedet, er der medtaget en forholdsmæssig andel af datterselskabernes aktiver.

Til brug for beregning af aktivkriteriet, som et gennemsnit over de seneste tre år, er der udarbejdet en særskilt værdiansættelsesrapport ultimo 2017, 2018 og 2019. Værdierne for de tidligere år er beregnes ved brug af implicitte EBITDA og revenue multipler, dvs. hvor multiplerne er beregnet på baggrund af værdiansættelsen i august 2020. Derudover er værdien beregnet ved brug af forward markedsmultipler for de relevante peers, hvorefter der er foretaget en vægtning 50/50, ligesom i værdiansættelsesrapporten fra august 2020.

Beregning af aktivkriterierne er derefter foretaget med udgangspunkt i de seneste aflagte regnskaber for 2017, 2018 og 2019, dvs. alle aktiver er medtaget til bogført værdi med korrektion for merværdier.

Der skal i forbindelse med beregning af aktivkriteriet tages højde for, at der ifølge bestemmelsen kun ses på aktivsiden i selskabernes balancer. I forhold til de merværdier, der er beregnet, er det derfor nødvendigt at foretage en opskrivning med skatten for goodwillen.

Baseret på ovenstående vil følgende direkte ejede selskaber være at anse som "passive" efter ABL § 34, stk. 6, og vil derfor ikke blive overdraget med skattemæssig succession:

Følgende selskaber anses som "aktive", og vil derfor blive overdraget med succession:

For H5 udgør den passive del af omsætningen ca. X% opgjort som et simpel gennemsnit af regnskabsårene 2017, 2018 og 2019. For H4 udgør procenten ca. X%, og for H6 udgør den X%.

I forhold til aktivkriteriet udgør de passive aktiver i H5 ca. X% ved et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår samt ca. XX% for overdragelsesåret 2020. De passive aktiver i H4 udgør ca. X% ved et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår samt ca. X% for overdragelsesåret 2020. I H6 udgør de passive aktiver ca. X% ved et gennemsnit over de seneste tre regnskabsår samt ca. X% for overdragelsesåret 2020.

Med hensyn til opfyldelsen af aktivkriteriet på overdragelsestidspunkter er opgørelsen udarbejder på baggrund af værdiansættelsen fra den 17. august 2020 samt opgørelse af de regnskabsmæssige værdier pr. 31 december 2019. Driften i perioden frem til overdragelsestidspunktet vil naturligvis påvirke de regnskabsmæssige værdier. Skattestyrelsen kan derfor lægge til grund, at der pr. 30 november 2020 (dvs. mindre end en måned forinden overdragelsen) vil blive lavet en opdateret opgørelse af de regnskabsmæssige værdier, hvoraf det fremgår, at selskaberne på overdragelsestidspunktet ikke er passive, når der samtidig tages udgangspunkt i værdiansættelsen fra den 17. august 2020.

Investeringsselskaber (anparterne må ikke være omfattet af ABL § 19) - ABL § 34, stk. 1, nr. 4)

Aktier og investeringsforeningsbeviser mv., som er udstedt af et investeringsselskab, der er omfattet

af ABL § 19, kan ikke overdrages med succession. Denne bestemmelse er ikke relevant i forhold til overdragelse af aktierne i H4, H5og H6, da ingen af aktierne i disse selskaber er udstedt af et investeringsselskab i ABL § 19, der er aktie- eller obligationsbaseret.

Succession i gevinst - ABL § 34, stk. 4, jf. KSL § 33C, stk. 3

Modtageren kan ikke succedere i et tab på aktierne.

B´s anskaffelsessum på aktierne udgør efter den rettede kapitalnedsættelse i H1 følgende:

H4:

H5:

H6:

På baggrund af de værdier, der allokeres til H4, H5, og H6 ifølge værdiansættelsesrapporten på henholdsvist kr. XX., kr. XX. og kr. XX. (B´s andel) kan det lægges til grund, at der ikke konstateres et tab i forbindelse med overdragelsen.

Meddelelse til Skattestyrelsen - ABL § 34, stk. 4, jf. KSL § 33 C, stk. 7.

Beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med afgivelse af oplysningsskemaet. Meddelelse vil blive afgivet hurtigst muligt efter overdragelsen og senest den 1. juli 2021.

Beregningerne vil i forbindelse med overdragelsen i december 2020 blive opdateret med de bogførte og skattemæssige værdier pr. 30. november 2020. Af praktiske årsager ses det ikke muligt at opdatere tallene helt frem til overdragelsestidspunktet, da det kræver tid at foretage de nødvendige regnskabsmæssige opgørelser og konsolideringer. Tallene den 30. november 2020 vil derfor danne grundlag for opgørelsen af overdragelsesprisen ultimo december 2020.

Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at betingelserne i ABL § 34 for at overdrage aktierne i H4, H5 og H6 med skattemæssig succession er opfyldte.

På baggrund heraf er det vores opfattelse, at spørgsmål 6 kan besvares bekræftende.

1.7. Spørgsmål 7

Overdragelsen fra B til livsarvingerne af andelene i H1, inklusive aktierne i datterselskaberne vil blive gennemført som en gave, hvorfor der skal opgøres og betales gaveafgift, jf. Boafgiftlovens (BAL) § 23. Gaven skal ifølge § 27 opgøres til handelsværdi.

I relation til aktiverne i H1 vil gavens værdi blive opgjort med udgangspunkt i den regnskabsmæssige værdi af de bogførte aktiver med tillæg af goodwill, der er beregnet med udgangspunkt i den opgjorte egenkapitalværdi af H1 på kr. XX.

Som anført under spørgsmål 2 skal der tages højde for, at overdragelsen af H1 er en aktivhandel, dvs. før skat. Ved fastsættelse af handelsværdien er det derfor nødvendigt at opskrive merværdien af goodwill. Værdierne divideres derfor med 0,78 (1-0,22).

Den samlede handelsværdi af aktiverne fratrækkes herefter den bogførte værdi af selskabets forpligtelser.

I relation til aktierne i H1's datterselskaber er markedsværdien opgjort som værdien af egenkapitalen.

Som nævnt vil der i step 2 blive foretaget en udlodning af udbytte fra visse datterselskaber. Størrelsen af udlodningen er dog ikke bestemt endnu. I forhold til beregning af handelsværdien vil en udlodning blive fratrukket krone for krone.

I det omfang de pågældende aktiver overdrages med succession indtræder livsarvingerne i B´s anskaffelsessum, jf. § 33C, stk. 2 og ABL § 34, stk. 2. Derfor skal der i opgørelsen af gavens værdi tages hensyn til eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende de aktiver, der er overdraget med skattemæssig succession (passivpost), jf. BAL § 28 jf. KSL § 33 D.

Passivposten skal beregnes på baggrund af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis B´s havde solgt aktivet på tidspunktet for overdragelsen, jf. KSL § 33 D, stk. 2. Passivposten udgør herefter X% af fortjeneste på den del, der ikke udgøres af aktieindkomst, dvs. på en fortjeneste ved salg af aktiviteten i H1. For den del, der vedrører aktieindkomsten, dvs. overdragelsen af aktierne i de ovenfor nævnte datterselskaber, beregnes passivposten som X% af fortjenesten.

Som nævnt ovenfor under spørgsmål 6 ønskes driftsaktiverne i H1 overdraget med succession efter KSL § 33C. Dog vil der være visse aktiver, der ikke kan overdrages med succession, da aktiverne overdrages med et tab, jf. KSL § 33C stk. 3. Dette drejer sig konkret om driftsmidler og kunst.

Gældsforpligtelserne i H1 overdrages til kurs pari, idet KSL § 33 C ikke giver hjemmel til at overdrage gældsforpligtelserne med skattemæssig succession. Gælden overdrages derfor til kurs pari.

Aktierne i H1's datterselskaber ønskes ligeledes overdraget med succession, men da flere af selskaberne anses for pengetanke, er det kun H4, H5og H6, der overdrages med skattemæssig succession.

Den skattemæssige avance for samtlige aktiver i H1 opgjort, herunder for de aktiver, der overdrages med succession. Desuden er avancen på aktierne i H4, H5og H6 opgjort.

På baggrund heraf har vi opgjort passivposten ved gaveoverdragelse af aktiviteten i H1 og aktierne i datterselskaberne. Opgørelsen viser en passivpost på henholdsvis kr. XX. for driftsaktiviteten og kr. XX. for aktierne.

Den afgiftspligtige gave kan herefter opgøres til kr. XX, og gaveafgiften udgør dermed kr. XX. svarende til 15%, jf. BAL § 23a. Den afgiftspligtige gave kan udspecificeres som følger:

Handelsværdi aktiverne i H1 fratrukket forpligtelser

Ovenstående beregning er foretaget med udgangspunkt i værdierne efter en udlodning af på kr. XX fra H2 og H3. Da aktierne i disse selskaber ikke overdrages med skattemæssig succession påvirker udlodningen ikke opgørelsen af passivposten.

Gaveafgiften vil blive betalt af B, og der vil ikke skulle betales gaveafgift af gaveafgiften, jf. BAL § 24, stk. 5.

Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at spørgsmål 7 kan besvares bekræftende.

1.8. Spørgsmål 8

Som nævnt vil B overdrage sine andele i H1, inklusive aktierne i H1's datterselskaber til sine livsarvinger inden omdannelsen af H1.

Overdragelsen påtænkes gennemført i december 2020, og livsarvingerne vil i forbindelse med selvangivelsen for 2020 vælge at anvende virksomhedsskatteordningen på deres respektive andel af H1, jf. VSL § 1, stk. 1.

Omdannelsen af D´s, E´s, A´s og C´s virksomheder i deres respektive virksomhedsordninger ønskes gennemført skattefrit i overensstemmelse med Virksomhedsomdannelsesloven.

På statusdagen inden omdannelsen, dvs. den 31. december 2020 vil E og livsarvingerne have én virksomhed i deres respektive virksomhedsordning, nemlig deres ideelle ejerandel i H1, som skal indgå i omdannelsen.

D´s vil på statusdagen inden omdannelsen have to virksomheder i virksomhedsordningen; den ideelle ejerandel i H1 samt G1. G1 driver erhvervsvirksomhed og skal ikke indgå i virksomhedsomdannelsen.

1.8.1. Betingelserne i Virksomhedsomdannelsesloven

Ifølge praksis betragtes et kommanditselskab som en personlig drevet virksomhed, der kan omdannes skattefrit efter reglerne i Virksomhedsomdannelsesloven forudsat, at betingelserne herfor i øvrigt er opfyldte, jf. TfS 1998, 161.

Særligt om de skattemæssige opgørelser

Da omdannelsen gennemføres pr. den 1. januar 2021 på baggrund af de personlige formueopgørelser pr. 31. december 2020, foreligger de endelige regnskabsmæssige og skattemæssige tal til brug for omdannelsen endnu ikke.

Vi har derfor udarbejdet opgørelser, der er baseret på ejernes personlige formue og indkomstopgørelser pr. 31. december 2019. Der er taget højde for, at B´s andele overdrages til livsarvingerne, hvoraf visse aktiver overdrages med skattemæssig succession, mens andre overdrages uden.

De samme principper, som beskrevet nedenfor, vil herefter blive anvendt ved opdateringen, når de endelige tal pr. 31. december 2020 foreligger.

Særligt om værdiansættelsen

Omdannelsen af H1 med virkning pr. 1. januar 2021 vil blive gennemført med udgangspunkt i den opgjorte egenkapitalværdi (equity value) af H1 og datterselskaberne pr. 17 august 2020, herunder til brug for opgørelsen af anskaffelsessummer på aktierne, jf. spørgsmål 1.

Handelsværdien (equity value) er desuden reduceret krone for krone med udbytteudlodninger på kr. XX. fra H2 og kr. XX. fra H3.

Fuld skattepligt, jf. Virksomhedsomdannelseslovens (VOL) § 2, stk. 1, nr. 1

D, E og livsarvingerne vil på omdannelsestidspunktet alle være hjemmehørende og fuldt skattepligtige til Danmark. Betingelsen i nr. 1 vil derfor være opfyldt.

Samtlige aktiver og passiver, jf. VOL § 2, stk. 1, nr. 2

a. Aktiver, der skal indgå i omdannelsen

Virksomhedsomdannelsen af H1 vil blive gennemført ved, at D, E og livarvingerne overfører samtlige aktiver og passiver i H1 til H7, jf. VOL § 2, stk. 1, nr. 2. Der er således ikke aktiver i H1, som ikke inddrages under virksomhedsomdannelsen.

Aktiver og passiver i H1 fremgår af årsrapporten for 2019. Aktiverne består primært af materielle og immaterielle anlægsaktiver, tilgodehavender, likvider samt kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Passiverne består primært af hensatte forpligtelser samt gæld til tilknyttede virksomheder samt anden gæld. Hertil skal tillægges goodwill, der er opgjort som forskellen i den bogførte værdi af egenkapitalen og værdien af egenkapitalen ifølge værdiansættelsesrapporten, jf. spørgsmål 2.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at aktierne i H1' datterselskaber ikke indgår i D´s og E´s virksomhedsskatteordninger, og tilsvarende ikke kan indgå i A´s og C´s virksomhedsskatteordninger, jf. VSL § 1, stk.2.

Aktierne anses dog som en integreret del af driftsvirksomheden i H1, da aktiviteten i samtlige datterselskaber består i samme type virksomhed, jf. vores kommentarer i indledningen. Aktierne bør derfor efter vores opfattelse indgå i omdannelsen.

Dette baseres dels på TfS 1998, 161 LR, hvoraf det fremgår, at et K/S betragtes som en personlig drevet virksomhed, der kan omdannes efter reglerne i Virksomhedsomdannelsesloven, dels at det fremgår direkte af loven, at samtlige aktiver og passiver i virksomheden skal overdrages i forbindelse med omdannelsen.

Endvidere kan der efter vores opfattelse drages en analogi til reglerne for skattefri tilførsel af aktiver, da retsvirkningerne af en omdannelse og en tilførsel af aktiver er sammenlignelige. Forskellen er dog, at reglerne for skattefri tilførsel af aktiver kun kan anvendes af juridiske personer, hvorimod reglerne for omdannelse kun kan anvendes af fysiske personer.

Ifølge reglerne for skattefri tilførsel af aktiver, skal samtlige aktiver/passiver, der vedrører den pågældende gren, omfattes af tilførslen. Denne betingelse svarer således til betingelsen i VOL § 2, stk. 1, nr. 2. I forhold til reglerne for tilførsel af aktiver har Ligningsrådet i en tidligere sag fundet, at aktier i datterselskaber organisationsmæssigt måtte medoverdrages sammen med resten af divisionen til det modtagende selskab, idet datterselskaberne hovedsageligt varetog opgaver, der knyttede sig til den udskilte aktivitet, jf. TfS 2000, 238 LR. Rådet udtalte endvidere, at da det efter fusionsskattelovens § 15 c er et krav, at alle aktiver og passiver vedrørende grenen udskilles, måtte dette også gælde aktierne i de datterselskaber, der hovedsageligt varetog opgaver for grenen.

Da samtlige datterselskaber har aktiviteter inden for samme type virksomhed, vil aktierne derfor skulle omfattes af grenen, såfremt der havde været tale om en skattefri tilførsel af aktiver. Tilsvarende bør derfor efter vores opfattelse gøre sig gældende i forbindelse med den skattefri virksomhedsomdannelse.

b. Aktiver, der hæves inden omdannelsen

D og E har begge en væsentlig beholdning af likvide midler og værdipapirer i virksomhedsordningen. D har således likvide midler og værdipapirer med en værdi på i alt kr. XX. pr. 31 december 2019. Værdien af E´s beholdning er XX pr. 31 december 2019.

Ifølge praksis er det til en vis grad muligt at fordele likvide midler, herunder værdipapirer, mellem flere virksomheder, hvis der indgår flere virksomheder i virksomhedsordningen og ikke alle omdannes. Ifølge en afgørelse fra Højesteret fra 2017 (SKM2007.664.HR) må en likvid beholdning dog ikke fordeles til en virksomhed, hvis det ikke kan sandsynliggøres, at den likvide beholdning kan relateres hertil. I sagen var der lagt op til, at en likvid beholdning ikke skulle indgå i omdannelsen. Sagen er kommenteret af Skatteministeriets departement, der betragter sagen som speciel, hvilket skyldes det forhold, at beholdningen af likvider utvivlsomt måtte relateres til den virksomhed, der skulle omdannes. Parternes formål med at holde den likvide beholdning ude fra omdannelse var at reducere behovet for udligning af kapitalkonti.

D ejer G1, der ligeledes indgår i D´s virksomhedsskatteordning. Beholdningen af obligationer og lagerbeskattede værdipapirer kan dog ikke relateres hertil, men relaterer sig derimod til virksomheden i H1.

For så vidt angår E, har denne som nævnt ikke anden virksomheden i virksomhedsordningen.

Resultatet vil derfor være, at både D´s og E´s beholdninger af værdipapirer enten skal inkluderes i omdannelsen eller hæves senest i året forud for omdannelse. I den udarbejdet åbningsbalance, er værdipapirerne og likviderne medtaget som aktiv, og der er medtaget en tilsvarende hensættelse til senere hævning for både Ds og E.

Vederlaget, jf. VOL § 2, stk. 1, nr. 3

Virksomhedsomdannelsen af H1 vil ske til et nystiftet selskab, H7. I forbindelse med omdannelsen modtager D, E og livsarvingerne aktier i H7 i forhold til værdien af deres ideelle andele i H1.

Der vil således ske fuld vederlæggelse i aktier i H7, jf. VOL § 2, stk. 1, nr. 3.

Der har i vedtægterne ikke været nogen særlige økonomiske fordelinger af resultatet mellem kommanditisterne. Overskudsfordelingen har derfor fulgt ejerandelen.

Aktiernes pålydende, jf. VOL § 2, stk. 1, nr. 4, jf. § 2, stk. 2 nr. 3

Ejerne skal efter omdannelsen eje aktier i H7 i samme forhold som deres ideelle andele i H1, jf. VOL § 2, stk. 2, nr. 3.

Derfor er det et krav, at forholdet mellem indestående på D´s, E´s, A´s og C´s respektive kapitalkonti i H1 pr. statusdaten for regnskabsåret den 31. december 2020 svarer til forholdet mellem ejerandelene, jf. VOL § 2, stk. 2.

Dermed skal D´s og E´s hver have en kapitalkonto svarende til 1/3 af summen af kapitalkontiene og livsarvingerne skal hver have en kapitalkonto svarende til 1/X af summen af kapitalkontiene.

Beløb hensat til senere hævning i D´s og E´s respektive virksomhedsordninger vil herefter blive hævet i forbindelse med virksomhedsomdannelsen (stiftelsen af selskabet). Beløb hensat til senere hævning vil stå på åbningsbalancen som et passiv for H7 under forpligtelser.

Aktiernes anskaffelsessum og negativ indskudskonto, jf. VOL § 2, stk. 1, nr. 5

Anskaffelsessummen for aktierne i H8 må som udgangspunkt ikke være negativ, medmindre samtlige virksomheder for alle ejere omdannes, hvilket ikke vil være tilfældet, da D ikke foretager en samlet omdannelse af virksomhederne i sin virksomhedsskatteordning.

En opgørelse over aktiernes anskaffelsessum, hvoraf fremgår at aktierne anskaffelsessum vil være positiv, jf. også nedenfor.

Det er et krav, at indskudskontoen er positiv, jf. VOL § 2, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., jf. VOL § 16, stk. 2. Hvis indskudskontoen er negativ, kan der kun gennemføres en skattefri virksomhedsomdannelse, såfremt der inden omdannelsen på indskudskontoen indskydes et beløb, således at kontoen bliver positiv. D´s og E´s indskudskonto er pr. den 31. december 2019 begge opgjort til XX hvilket tilsvarende forventes ultimo indkomståret 2020.

A´s og C´s repektive indskudskonto pr. den 31. december 2020 forventes at svare til gaveværdien og vil derfor være positive.

Endvidere vil D og E hæve de midler, som står anført i åbningsbalancen, som henholdsvis mellemregning fra virksomhedsordningen samt hensat til senere hævning. Midlerne vil blive hævet inden den selskabsretlige vedtagelse af virksomhedsomdannelsen og vil derfor ikke medføre en påvirkning på anskaffelsessummen for aktierne i H7 for D og E.

Omdannelsesdatoen, jf. VOL § 2, stk. 1, nr. 6, og § 3

D, E og livsarvingerne har kalenderåret som regnskabs- og indkomstår, og virksomhedsomdannelsen af deres respektive virksomheder vil i overensstemmelse med VOL § 3 blive gennemført med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2021.

I henhold til VOL § 2, stk. 1, nr. 6, vil virksomhedsomdannelsen skulle vedtages senest den 30. juni 2021.

Udskudt skat, jf. VOL § 2, stk. 1, nr. 8

Udskudt skat vil efter de regnskabsmæssige regler blive opgjort og afsat i åbningsbalancen for H8.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at gældsforpligtelserne alle overdrages til kurs pari.

Opgørelse af skat ved sædvanligt salg, jf. VOL § 2, stk. 3

I overensstemmelse med VOL § 2, stk. 3, vil D, E og livsarvingerne desuden skulle udligne forskellene i udskudt skat.

D, E og B har pr. 31. december 2019 foretaget lige store skattemæssige afskrivninger. Dermed er der ikke forskelle i den udskudte skat på de overdragne aktiver i H1 pr. 31. december 2019.

Da B forventer at overdrage sin andel i H1 inkl. ovennævnte datterselskaber med succession til livsarvingerne vil det tilsvarende blive sikret, at der så vidt muligt ikke er forskelle i den udskudte skat pr. 31. december 2020 på disse aktiver i H1.

Da der ved overdragelsen af driftsmidlerne og kunst i H1 vil opstå et skattemæssigt tab, vil tabet i overensstemmelsen med KSL § 33C, stk. 3 blive medregnet hos B. Livsarvingerne vil herefter skulle medregne overdragelsesprisen som skattemæssig anskaffelsessum. Tilsvarende vil gælden som tidligere anført skulle overgå til kurs pari, idet der ikke i henhold til KSL § 33 C kan ske overdragelse med skattemæssig succession af gældsforpligtelser.

D og E vil dog tilsvarende have et tab på driftsmidlerne og kunst i H1, hvorfor aktiverne ikke kan overdrages med succession i forbindelse med omdannelsen. Tilsvarende vil gældsforpligtelserne skulle overgå til kurs pari i forbindelse med omdannelsen, hvorfor den udskudte skat ikke vil overgå til H7.

Den beregnede skat, der vil opstå ved et salg til tredjemand, vil herefter kunne henføres ligeligt til de fire ejere, da disse vil have samme skattemæssig anskaffelsessum på driftsaktiverne og kunst. Derfor er der ikke beregnet en udligning i forbindelse med omdannelsen.

En række af datterselskaberne i H1 vil ligeledes ikke kunne overdrages med skattemæssig succession, hvorfor der vil blive udløst en skattepligtig avance hos B i forbindelse med overdragelsen af aktierne til livsarvingerne. Livsarvingerne vil tilsvarende opnå en anskaffelsessum på aktierne, der svarer til værdien af aktierne på overdragelsestidspunktet.

Den udskudte skat, der påhviler livsarvingerne på de pågældende aktier vil derfor være forskellig fra den udskudte skat, der påhviler Ds og Es, da sidstnævnte har en væsentlig lavere anskaffelsessum på de pågældende aktier.

Det er dog vores opfattelse, at der ikke skal ske udligning af den udskudte skat på disse aktier. Det skyldes, at det omdannede selskab ikke påføres en udskudt skat på aktierne, da der vil være tale om koncernselskabsaktier, jf. ABL § 4B, dvs. aktier der af selskabet kan afstås skattefrit, jf. ABL § 8.

Den nuværende formulering af VOL § 2, stk. 3 blev indsat ved lov nr. 252 af 28. april 1999 (jf. L 147 1998/99). Lovændringen havde til formål at lempe betingelserne for skattefri omdannelse af virksomheder med flere ejere. Det tidligere krav om ensartet afskrivningsgrundlag blev derfor erstattet af et krav om udligning.

Formålet med bestemmelsen i VOL § 2, stk. 3, er, at der ikke skal ske en formueforskydning mellem ejerne i forbindelse med omdannelsen af en virksomhed med flere ejere. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår således af de almindelige bemærkninger, at: "For at undgå, at der sker en økonomisk forskydning mellem ejerne, foreslås der i forbindelse med ophævelsen af kravet om et ensartet afskrivningsgrundlag indsat en bestemmelse om udligning."

I bemærkningerne til § 2, stk. 3 fremgår desuden at: "Det foreslås, at der skal udarbejdes en opgørelse over, hvorledes den beregnede skat af den samlede skattepligtige fortjeneste, som ville være konstateret ved et sædvanligt salg, jf. § 4, stk. 3, der efter forslaget bliver § 4, stk. 2, 3. pkt., kan henføres til de enkelte ejere. Fordeler den beregnede skat sig ikke på ejerne i samme forhold som deres andele af den personligt ejede virksomhed, skal de ifølge forslaget udligne dette ved indbetaling til selskabet i forbindelse med stiftelsen. Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i den udskudte skat, der kan opgøres på baggrund af § 4, stk. 2-4, og ikke den i henhold til § 2, stk. 1, nr. 5, hensatte skat, da sidstnævnte er opgjort på grundlag af regnskabsmæssige værdier og principper, der på flere punkter kan afvige fra de skattemæssige".

Henvisning i VOL § 2, stk. 3 til § 4, stk. 2, hvorefter den udskudte skal opgøres på baggrund af den skat der vil blive udløst ved et almindeligt salg, skal derfor ses i lyset af, at den udskudte skat skal opgøres på baggrund af markedsværdien af de indskudt aktiver, og ikke den regnskabsmæssige værdi, jf. bemærkningerne.

Der er med støtte i lovens bemærkninger vores opfattelse, at der ikke skal ske en udligning af den udskudte skat på aktierne i de ovennævnte selskaber. Det skyldes, at den udskudte skat på aktierne ikke vil påvirke det nye selskabs skattemæssige position, da aktierne kan afstås uden beskatning.

En udligning ved indbetaling til selskabet vil derfor skabe en formueforskydning mellem ejerne, hvilket vil være i direkte modstrid med formålet med bestemmelsen, der har til hensigt at sikre, at alle ejerne indskyder det samme grundlag, som er af betydning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i selskabet.

Aktiernes anskaffelsessum, jf. VOL § 4, stk. 2 og 3

Aktiernes anskaffelsessum opgøres til handelsværdien på omdannelsesdatoen af de indskudte virksomheder med fradrag af den skattepligtige fortjeneste, der ville være konstateret ved et sådant salg.

D´s anskaffelsessum på aktierne i H7 udgør kr. XX før fratrukket opsparet overskud efter skat og kr. XX efter.

Es anskaffelsessum på aktierne i H7 udgør kr. XX før fratrukket opsparet overskud efter skat og kr. XX efter.

A´s og C´s anskaffelsessum på aktierne i H7 udgør kr..

For E modregnes hele det resterende opsparet overskud netto efter hensat til senere hævning i aktiernes anskaffelsessum for H7. For D sker der en fordeling af det opsparet overskud netto mellem dels aktierne i H7 og den fortsættende personlige virksomhed G1. Fordelingen er baseret på baggrund af kapitalafkastgrundlaget pr. 31. december 2019. Det skal anføres, at hensat til senere hævning, som også medtages som en del af åbningsbalancen for H7, alene henføres til aktiviteten i H1 og dermed ikke G1 i forbindelse med fordelingen af det opsparet overskud netto. Baseret på beregningerne kan kr. XX af det opsparet overskud netto henføres til G1 og modregnes derfor ikke aktierne anskaffelsessum for H7 for D.

Meddelelse til SKAT, jf. VOL § 2, stk. 1, nr. 7

Senest en måned efter virksomhedsomdannelsen fremsendes kopi til Skattestyrelsen af følgende materiale:

Baseret på ovenstående gennemgang af betingelserne i Virksomhedsomdannelsesloven er det vores opfattelse, at samtlige betingelser kan opfyldes ud fra de angivne principper for omdannelsen.

Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at spørgsmål 8 kan besvares bekræftende.

1.9. Spørgsmål 9

Såfremt Skattestyrelsen ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 8, påtænkes det at udlodde aktierne i datterselskaberne fra H1 til ejerne efter step 3 inden 31. december 2020, dvs. efter at Bhar overdraget sin andel af H1, inklusive aktierne i datterselskaberne til livsarvingerne, men inden omdannelsen af H1.

Formålet med spørgsmål 9 er således at opnå Skattestyrelsens bekræftelse på, at omdannelsen kan gennemføres med virkning pr. 1 januar 2021 uden aktierne i H1's datterselskaber.

Omdannelsen vil blive gennemført som ovenfor beskrevet, dog uden aktierne, hvorfor der henvises til beskrivelsen af betingelserne ovenfor.

Anskaffelsessummen for aktierne i H7 kan opgøres til følgende:

D´s anskaffelsessum på aktierne i H7 udgør kr. XX før fratrukket opsparet overskud efter skat og kr. XX efter.

E´s anskaffelsessum på aktierne i H7 udgør kr. XX før fratrukket opsparet overskud efter skat og kr. XX efter.

A´s og Cs anskaffelsessum på aktierne i H7 udgør kr. XX.

Det er på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at spørgsmål 9 kan besvares bekræftende, såfremt Skattestyrelsen ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 8.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at equity value af H1, henholdsvis equity value af aktierne i H1' direkte ejede datterselskaber i december 2020 kan opgøres til kr. XX.

Begrundelse

Skattestyrelsen har gennemgået værdiansættelsen og i denne proces er flere forhold gennemgået, herunder formålet med omstruktureringen, forecast, peer gruppe, overvejelser vedrørende de anvendte forudsætninger i værdiansættelsen, samt selskabets syn på Covid-19 og den fremtidig betydning heraf.

I relation til den af repræsentanten udarbejdede værdiansættelsesrapport er Skattestyrelsen blevet forelagt:

Der er i værdiansættelsesrapporten redegjort for effekten af Covid-19, der har medført både lavere omsætning og øget usikkerhed inden for branchen, hvilket afspejler sig i værdiansættelsen. Der er dog budgetteret med, at de relevante markeder normaliserer sig, hvorfor der forventes stigende indtjening og vækst i de relevante datterselskaber fra 2022 og frem.

Handelsværdien af H1 pr. 17. august 2020 er udregnet ved et vægtet gennemsnit af de udarbejdede DCF-modeller samt en multipelanalyse baseret på EV/EBITDA-multiple december 2019 og august 2020.

På baggrund af ovenstående informationer og anvendte forudsætninger, kan værdiansættelsen på et konsolideret niveau udtrykke en handelsværdi og H1 dermed kan opgøres til XX. kr. pr. 17. august 2020.

Skattestyrelsen er således enig i de anvendte principper i værdiansættelsen, men bemærker at der spørges til værdien ultimo december 2020. Værdiansættelsen skal derfor fremdiskonteres til overdragelsestidspunktet, ultimo december.

Med forbehold for, at værdiansættelsestidspunktet ændres, er Skattestyrelsen således enig.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den goodwill, som skal opgøres for driftsaktiviteten i H1 i forbindelse med en overdragelse fra B til dennes livsarvinger i december 2020, kan opgøres som beskrevet ovenfor, idet disse overdragelser skattemæssigt skal betragtes som aktivhandler, da H1 er skattemæssigt transparent.

Begrundelse

H1 er et kommanditselskab. Et kommanditselskab behandles i dansk skatteret som en skattetransparent enhed. Når en kommanditist sælger eller på anden måde afstår sin anpart i kommanditselskabet, sker der skattemæssigt for kommanditisten en afståelse af en ideel andel af de aktiver mv., der civilretligt ejes af kommanditselskabet. Fortjenesten ved afståelsen opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om opgørelse af fortjeneste (og tab) på de enkelte aktiver, der afstås. Se Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.C.3.3.5.

Skattestyrelsens opfattelse er derfor, at såfremt H7 afstår sin andel i kommanditselskabet ved en rettet kapitalnedsættelse, så skal H7 anses for skattemæssigt at have afstået selskabets ideelle andel af alle aktiver og passiver i den virksomhed, som drives i H1.

På tilsvarende vis er det Skattestyrelsens opfattelse, at såfremt B afstår sin andel i kommanditselskabet, så skal denne anses for skattemæssigt at have afstået sin ideelle andel af alle aktiver og passiver i den virksomhed, som drives i H1.

I spørgsmål 1 er der taget stilling til equity value for H1 og aktierne i H1's direkte ejede datterselskaber. Equity value for aktiviteten i H1 ekskl. equity value af de direkte ejede datterselskaber danner baggrund for beregning af goodwillværdien efter skat for aktiviteten i H1.

Skattestyrelsen er enig i de i anmodningen beskrevne principper for beregning af goodwillværdien før skat og den samlede værdi af driftsaktiviteten i H1.

Skattestyrelsen lægger - i overensstemmelse med repræsentantens oplysninger - til grund, at beregningen af goodwillværdien vil blive opdateret med de bogførte værdier pr. 30. november 2020.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at såfremt Skattestyrelsen ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 1 og/eller 2, bedes det oplyse, hvilken værdi af H1 henholdsvis aktierne i H1's direkte ejede datterselskaber, der skal anvendes til brug for en overdragelse fra Btil dennes livsarvinger i december 2020.

Begrundelse

På baggrund af besvarelserne under spørgsmål 1 & 2 bortfalder spørgsmål 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at overdragelsesprisen kan opgøres og fordeles mellem de enkelte aktiver og passiver som ovenfor beskrevet i forbindelse med, at B overdrager sin andel i H1, inklusive aktierne i datterselskaberne til livsarvingerne.

Begrundelse

Skattestyrelsen er enig i principperne hvormed overdragelsesprisen opgøres og fordeles mellem de enkelte aktiver og passiver.

Med forbehold for, at værdiansættelsestidspunktet ændres til overdragelsestidspunktet jf. spørgsmål 1, er Skattestyrelsen således enig.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at de ovenfor beskrevne udbytteudlodninger fra H2, H3 og eventuelle øvrige datterselskaberne, vil reducere den opgjorte equity value, jf. spørgsmål 1, 3 og 4 for de enkelte datterselskaber krone for krone?

Begrundelse

Skattestyrelsen er enig i, at værdien af eventuelle udbytteudlodning fra datterselskaber vil medføre en reduktion af equity value for de enkelte datterselskaber krone for krone i forhold til den beregnede equity value.

Skattestyrelsen kan således svare bekræftende på ovenstående princip, men bemærker samtidigt at der spørges til værdien på overdragelsestidspunktet i december 2020. I den forbindelse bør den beregnede equity value korrigeres jf. besvarelsen af spørgsmål 1, således den beregnes ved overdragelsestidspunktet.

Med forbehold for, at værdiansættelsestidspunktet ændres, er Skattestyrelsen således enig.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at B kan overdrage sin andel af driftsaktiviteten i H1 og aktierne i H4, H5og H6 til sine livsarvinger, A med skattemæssig succession efter reglerne i Kildeskatteloven § 33 C og Aktieavancebeskatningslovens § 34 i henhold til de nedenfor beskrevne principper.

Begrundelse

Successionsoverdragelse af driftsaktiviteten efter kildeskattelovens § 33 C

Af kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, fremgår, at paragraffens successionsbestemmelser blandt andet kan anvendes ved overdragelse i levende live af en andel af en erhvervsvirksomhed til børn.

B ejer 1/3 af H1, der driver selvstændig virksomhed og blandt andet ejer 100 pct. af aktierne i H4, H5 og H6. H1 er et kommanditselskab. Et kommanditselskab behandles i dansk skatteret som en skattetransparent enhed. Når en kommanditist sælger eller på anden måde afstår sin anpart i kommanditselskabet, sker der skattemæssigt for kommanditisten en afståelse af en ideel andel af de aktiver mv., der civilretligt ejes af kommanditselskabet. Fortjenesten ved afståelsen opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om opgørelse af fortjeneste (og tab) på de enkelte aktiver, der afstås. Se Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.C.3.3.5.

Skattestyrelsens opfattelse er derfor, at såfremt B afstår sin andel i kommanditselskabet, så skal denne anses for skattemæssigt at have afstået sin ideelle andel af alle aktiver og passiver i den virksomhed, som drives i H1.

Afgørende for, hvorvidt B kan successionsoverdrage sin ideelle andel af virksomheden (driftsaktiviteten), er om betingelserne for at anvende kildeskattelovens § 33 C er opfyldt. Som nævnt ovenfor kan successionsbestemmelserne blandt andet anvendes ved overdragelse i levende live af en andel af en erhvervsvirksomhed til børn.

Det er oplyst, at overdragelsen vil ske til B´s børn, som begge er hjemmehørende og fuld skattepligtige til Danmark.

Betingelserne for at anvende successionsreglerne i kildeskattelovens § 33 C er således opfyldte, idet der sker overdragelse 1) i levende live, 2) af en ideel andel af en erhvervsvirksomhed 3) til egne børn. Der henvises til kildeskattelovens § 33 C, stk.1.

Når successionsbestemmelsen i kildeskattelovens § 33 C vælges anvendt, succederer erhververen i overdragerens skattemæssige stilling. Herved forstås, at fortjeneste ved overdragelsen ikke beskattes hos overdrageren, og at erhververen med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger af virksomhedens aktiver, samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som om aktiverne var anskaffet af erhververen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af overdrageren. Eventuelle skattemæssige af- og nedskrivninger, som er foretaget af overdrageren, skal anses for foretaget af erhververen. Der henvises til kildeskattelovens § 33 C, stk. 2.

Der kan ikke succederes i aktiver, når der ved overdragelsen konstateres et tab på de pågældende aktiver. Der henvises til kildeskattelovens § 33 C, stk. 3.

Det er oplyst, at der ved overdragelsen af den ideelle andel af virksomheden vil ske succession i alle aktiver, med undtagelse af driftsmidler og kunst, idet der på disse aktiver vil være tab. Repræsentanten har i den forbindelse udarbejdet en opgørelse af fortjenester og tab for de forskellige aktivtyper. Skattestyrelsen er enig i principperne i opgørelsen. I spørgsmål 4 er der taget stilling til opgørelsen af overdragelsesprisen og fordelingen på aktiver og passiver. Skattestyrelsen lægger herudover - i overensstemmelse med repræsentantens oplysninger - til grund, at opgørelsen vil blive opdateret med de bogførte og skattemæssige værdier pr. 30. november 2020, og at der fortsat ikke kan konstateres tab på de nævnte aktiver på overdragelsestidspunktet. På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at der kan ske succession ved overdragelse af virksomhedens aktiver, med undtagelse af driftsmidler og kunst.

Det lægges i overensstemmelse med repræsentantens bemærkninger til grund, at der gives meddelelse til Skattestyrelsen inden for fristen i bestemmelsen.

Skattestyrelsen kan på baggrund af ovenstående bekræfte, at B kan overdrage sin andel af driftsaktiviteten i H1 til sine børn med skattemæssig succession efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C efter de i anmodningen beskrevne principper.

Successionsoverdragelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 34

Skattestyrelsen lægger i overensstemmelse med repræsentantens oplysninger til grund, at aktierne i H4, H5og H6 indgår i H1's virksomhed, og at aktierne i de tre selskaber kan allokeres til B´s faste driftssted her i landet. Overdragelsen af B´s andel i H1 omfatter en overdragelse af en ideel andel af virksomheden i H1, der i udgangspunktet bliver behandlet efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 33 C. Se ovenfor. Hvis der imidlertid sker overdragelse af en ideel andel af en virksomhed, hvori der indgår aktier mv., fremgår det af kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 9. pkt., at aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A, finder anvendelse på den del af virksomhedsoverdragelsen, der vedrører virksomhedens andel af aktier.

Afgørende for, hvorvidt B kan successionsoverdrage sin ideelle andel af aktierne i de pågældende selskaber, er derfor, hvorvidt betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34 er opfyldt. Bestemmelsen indeholder en række betingelser til de aktier, som ønskes overdraget. Betingelserne er objektive, og bedømmelsen sker derfor ud fra en række konkrete krav. Se Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.B.2.13.1.

Det er oplyst, at overdragelsen vil ske til B´s børn, som begge er hjemmehørende og fuld skattepligtige til Danmark, hvorfor det for det første lægges til grund, at betingelsen i bestemmelsens stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Dertil kommer, at betingelsen i bestemmelsens stk. 1, nr. 2, også må anses for at være opfyldt, idet overdragelsen medfører en overdragelse af aktier, som udgør mindst 1 pct. af selskabskapitalen i de pågældende selskaber. Civilretligt udgør Bs ejerandel i H1 1/3, og K/S'ets ejerandel i de pågældende datterselskaber udgør 100 pct. Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at overdragelsen omfatter en ideel andel på 1/6 af aktierne i de pågældende selskaber til hver af børnene (dvs. ca. X pct. af selskabskapitalen i de selskaber, der overdrages, overføres til hver af børnene).

Repræsentanten har udarbejdet en pengetankopgørelse, der viser, at virksomheden i de tre selskaber ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Skattestyrelsen er som udgangspunkt enig i den overordnede principielle opstilling af pengetankopgørelsen. I spørgsmål 1 er der taget stilling til equity value for H1 og aktierne i H1´s direkte ejede datterselskaber, der danner baggrund for opgørelse af driftsaktivet goodwill i pengetankopgørelsen. Skattestyrelsen lægger herudover i overensstemmelse med repræsentantens oplysninger til grund, at der pr. 30. november 2020 vil blive udarbejdet en opdateret pengetankopgørelse efter de samme principper, hvoraf det fremgår, at virksomheden i de tre selskaber ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Skattestyrelsen gør dog i den forbindelse opmærksom på, at pengetankreglen tillige skal være opfyldt på overdragelsestidspunktet, hvorfor det er en forudsætning for svaret, at virksomheden i de tre selskaber ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse på overdragelsestidspunktet. På baggrund heraf og på baggrund af principperne i den af repræsentanten udarbejdede pengetankopgørelse lægges det uprøvet til grund, at de tre selskaber ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse således at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, anses for opfyldt.

Sidst lægges det i overensstemmelse med repræsentantens bemærkninger - som en forudsætning for svaret - til grund, at der ikke overdrages aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B og 19 C, at der ikke konstateres et tab i forbindelse med overdragelsen, og at der gives meddelelse til Skattestyrelsen inden for fristen i bestemmelsen. Betingelserne i bestemmelsens stk. 1, nr. 4, og stk. 4, må derfor også anses for at være opfyldt.

Skattestyrelsen kan på baggrund af ovenstående også bekræfte, at B kan overdrage sin andel af aktierne i H4, H5og H6 til sin livsarving, A med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34 efter de i anmodningen beskrevne principper.

Skattestyrelsen lægger ved besvarelsen uprøvet til grund, at de tre selskabers virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse på overdragelsestidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at gaveafgiften i forbindelse med, at B overdrager sin andel i H1, inklusive aktierne i datterselskaberne til A kan opgøres som beskrevet i anmodningen.

Begrundelse

Af boafgiftslovens § 23, stk. 1, fremgår, at der skal betales 15 % i afgift af gaver til de personer, der er nævnt i lovens § 22, stk. 1, litra a-e, som blandt andre omfatter egne børn. Der betales dog kun afgift i det omfang gaverne til personen, i indkomståret, overstiger et bundbeløb, som i 2020 udgør 67.100 kr.

Gavens værdi fastsættes til handelsværdien på modtagelsestidspunktet, jf. boafgifts-lovens § 27.

Når der i forbindelse med gaveoverdragelsen sker skattemæssig succession efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C eller aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A, opgøres der passivposter, der nedsætter gavens værdi. Der henvises til boafgiftslovens § 28 og kildeskattelovens § 33 D.

Passivposterne beregnes på grundlag af den lavest mulige skattepligtige fortjeneste, som ville være fremkommet, hvis gavegiveren havde solgt aktiverne på tidspunktet for overdragelsen, jf. kildeskattelovens § 33 D, stk. 2. Passivposten udgør 22% af den fortjeneste, der ville være aktieindkomst, og 30% af den resterende fortjeneste, jf. kildeskattelovens § 33 D, stk. 2.

I spørgsmål 1, 2 og 4 er der taget stilling til opgørelsen af overdragelsesprisen og fordelingen på de enkelte aktiver og passiver. I repræsentantens opgørelse af den afgiftspligtige gave, er de nævnte overdragelsespriser anvendt som handelsværdien af virksomheden og aktierne. Skattestyrelsen lægger - i overensstemmelse med repræsentantens oplysninger - til grund, at beregningerne af handelsværdierne vil blive opdateret pr. 30. november 2020. Skattestyrelsen lægger endvidere til grund, at handelsværdien vil blive korrigeret, såfremt der sker ændring af størrelsen af den i "step 2" beskrevne udlodning af udbytte.

Repræsentanten har udarbejdet en opgørelse af fortjenester på de forskellige aktivtyper. Skattestyrelsen er som nævnt i spørgsmål 6 enig i principperne i opgørelsen. Opgørelsen er baseret på de nævnte overdragelsespriser, og på de af repræsentanten oplyste skattemæssige værdier pr. 31. december 2019. Skattestyrelsen lægger herudover - i overensstemmelse med repræsentantens oplysninger - til grund, at opgørelsen vil blive opdateret med de bogførte og skattemæssige værdier pr. 30. november 2020. Repræsentanten har opgjort passivposterne som henholdsvis 22% af ovennævnte fortjeneste på aktier og 30% af ovennævnte fortjeneste på øvrige aktiver.

Repræsentanten har opgjort den afgiftspligtige gave som ovennævnte handelsværdi af virksomheden og aktierne, reduceret med ovennævnte passivposter og endvidere reduceret med 2 bundfradrag (ét for hvert barn). Gaveafgiften er beregnet som 15% af den afgiftspligtige gave.

Det er oplyst, at gaveafgiften vil blive betalt af B. Denne betaling er afgiftsfri og indgår således ikke i opgørelsen af den afgiftspligtige gave, jf. boafgiftslovens § 24, stk. 5.

Skattestyrelsen kan på baggrund af ovenstående bekræfte, at gaveafgiften i forbindelse med, at B overdrager sin andel i H1, inklusive aktierne i datterselskaberne til A kan opgøres efter de i anmodningen beskrevne principper.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte skattefrie virksomhedsomdannelse af H1 pr. den 1. januar 2021, inklusive aktierne i H1's datterselskaber kan gennemføres skattefrit for kommanditisterne D, E og livsarvingerne under de nedenfor angivne omstændigheder.

Begrundelse

Princippet bag skattefri virksomhedsomdannelse er, at en personligt ejet virksomhed kan indskydes i et selskab, uden at den tidligere ejer samtidig bliver beskattet. Loven bygger på et successionsprincip, hvorefter selskabet skattemæssigt indtræder i den tidligere ejers sted med hensyn til de overtagne aktiver og passivers anskaffelsestidspunkt, anskaffelsessum mv. Det betyder, at beskatning af de fortjenester, der i princippet konstateres ved omdannelsen, først finder sted senere hen.

I denne sag ønsker spørger og de øvrige ejere af H1 at overdrage deres ideelle andele til kommanditselskabets aktiver og passiver til det nystiftede selskab H7. Udgangspunktet er, at ved udtræden af et selskab eller opløsning af selskabet, hvorved der udlægges aktiver til deltagerne, at dette sidestilles med gensidige køb og salg.

Flere ejere af et kommanditselskab

Virksomhedsomdannelsesloven finder imidlertid også anvendelse ved omdannelse af et interessentskab eller et kommanditselskab. Dette følger af de oprindelige lovbemærkninger til virksomhedsomdannelsesloven, hvor der står: Lovforslagets regler tager først og fremmest sigte på at give enkeltmandsvirksomheder adgang til skattefri omdannelse til selskabsform. Der kan dog være tilfælde, hvor det kan virke mindre rimeligt, at afskære interessentskaber fra adgangen til at omdanne skattefrit. Denne adgang er også beskrevet i den juridiske vejledning afsnit C.C.7.2.3

Et kommanditselskab kan anses for at være en af kommanditisten personligt drevet virksomhed, der kan omdannes efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven, medmindre en eller flere af ejerne er aktie- eller anpartsselskaber m.v. - f.eks. et komplementarselskab der har en ejerandel.

I TfS 1998, 161 fandt Ligningsrådet, at et kommanditselskab måtte anses som en personligt drevet virksomhed, og at det ikke kunne tillægges betydning, at komplementaren var et ApS, når dette var uden ejerandel m.v. I afgørelsen fremgår det videre, at komplementarselskabets egenkapital ikke var indskudt i kommanditselskabet, at komplementarselskabet ingen modydelse fik for den direkte hæftelse og komplementarselskabet heller ikke fik del i overskud.

Det er oplyst, at H7 (komplementarselskabet i H1) afstår sin andel i H1. Afståelsen sker ved en rettet kapitalnedsættelse i H1. H7 fortsætter som komplementar indtil omdannelsen, blot uden en ejerandel i H1. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at H1 herefter er en personligt drevet virksomhed, der kan omdannes efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven.

Ud over betingelserne for omdannelse af enkeltmandsvirksomheder er der særlige betingelser ved omdannelse af en virksomhed med flere ejere, jf. virksomhedsomdannelsesloven § 2, stk. 2 og 3.

De særlige betingelser er, at alle ejerne af virksomheden

Disse betingelser behandles blandt andet i det følgende.

Fuld skattepligt

Efter virksomhedsomdannelsesloven § 2, stk. 1, nr. 1, skal ejeren på omdannelsestidspunktet være undergivet fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i Danmark. Denne betingelse opfylder spørger og de øvrige ejere.

Alle aktiver og passiver skal overdrages til selskabet

Efter virksomhedsomdannelsesloven § 2, stk. 1, nr. 2, skal alle aktiver og passiver i virksomheden overdrages til selskabet ved omdannelsen. Det er oplyst, at alle aktiver og passiver i H1 overdrages til H7.

Det er oplyst, at H1's datterselskaber ikke kan inddrages i spørgers og de øvrige ejeres virksomhedsskatteordninger.

Når virksomheden inden omdannelsen er omfattet af virksomhedsordningen, er det som udgangspunkt de aktiver og passiver, der er inddraget under denne ordning, som skal overdrages til selskabet. Aktiver, der ikke er inddraget under virksomhedsordningen, eller som ikke kan inddrages efter virksomhedsskattelovens § 1, skal også overdrages til selskabet ved omdannelsen efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, når disse kan anses for et aktiv i virksomheden.

I SKM2001.633.LSR fandt Landsskatteretten, at skatteyderens aktier var erhvervet som led i hans udøvede virksomhed, og at de skulle indgå blandt den personligt ejede virksomheds aktiver og overdrages til selskabet i forbindelse med virksomhedsomdannelsen.

Det er oplyst, at datterselskaberne har aktiviteter inden for [ ] virksomhed. Det lægges til grund, at aktierne heri anses for erhvervet som led i den af spørges udøvede virksomhed. På den baggrund kan aktierne i datterselskaberne indgå i overdragelsen til H7.

Det forhold, at to af ejerne hæver likvider og aktier inden omdannelsen, ses ikke at have betydning, da samtlige aktiver og passiver, der relaterer sig til H1 overdrages efterfølgende. Betingelserne i virksomhedsomdannelsesloven § 2, stk. 1, nr. 2, må anses for opfyldt.

Vederlaget for virksomheden

Efter virksomhedsomdannelsesloven § 2, stk. 1, nr. 3, skal hele vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier eller anparter i selskabet. Dermed er der ikke mulighed for at få et stiftertilgodehavende som en del af vederlaget for virksomhedens aktiver.

Det er oplyst, at virksomhedsomdannelsen af H1 vil ske til et nystiftet selskab, H7. I forbindelse med omdannelsen modtager D, E og livsarvingerne aktier i H7 i forhold til værdien af deres ideelle andele i H1.

Betingelserne i virksomhedsomdannelsesloven § 2, stk. 1, nr. 3, må anses for opfyldt.

Pålydende af aktierne eller anparterne

Pålydendet af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag for virksomheden, skal svare til den samlede aktie- eller anpartskapital, jf. virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Dermed er der ved en skattefri virksomhedsomdannelse ikke mulighed for samtidig at få tilført yderligere kapital fra andre end den hidtidige ejer.

Det er oplyst, at ejerne efter omdannelsen skal eje aktier i H7 i samme forhold som deres ideelle andele i H1 i overensstemmelse med virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 2, nr. 3.

Forholdet mellem indestående på ejernes respektive kapitalkonti i H1 pr. statusdaten for regnskabsåret den 31. december 2020 forudsættes at svare til forholdet mellem ejerandelene.

Dermed skal D og E hver have en kapitalkonto svarende til 1/3 af summen af kapitalkontiene og livsarvingerne skal hver have en kapitalkonto svarende til 1/X af summen af kapitalkontiene.

Beløb hensat til senere hævning i D´s og E´s respektive virksomhedsordninger vil herefter blive hævet i forbindelse med virksomhedsomdannelsen (stiftelsen af selskabet). Beløb hensat til senere hævning vil stå på åbningsbalancen som et passiv for H7 under forpligtelser.

Skattestyrelsen bemærker, at holdes beløb uden for omdannelsen, skal de medtages som et passiv i åbningsbalancen, som udarbejdes i forbindelse med omdannelsen. Reglen er begrundet i bogføringstekniske forhold. Beløbene skal udbetales til ejeren inden overdragelsen, og dermed har ejeren efter dette tidspunkt ikke et tilgodehavende i selskabet. Udbetales beløbene ikke til ejeren inden stiftelsestidspunktet, anses ejeren for at have indskudt beløbet som egenkapital. Et sådant beløb er ikke skattepligtigt for selskabet. Se VOL (virksomhedsomdannelsesloven) § 2, stk. 1, nr. 2, 4. pkt. Anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne forhøjes med et tilsvarende beløb.

Hæver ejeren mere end beløbene på disse konti, anses de overskydende hævninger for foretaget i selskabet og dermed skattepligtig for ejeren. Anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne nedsættes med de beløb, som holdes udenfor omdannelsen.

Vælger ejeren, at beløbene skal være med i omdannelsen, indgår de i selskabets egenkapital. De aktier eller anparter, som ejeren modtager som vederlag, får dermed en større værdi opgjort efter virksomhedsomdannelsesloven § 4. Der henvises til omtalen i den juridiske vejledning afsnit C.C.7.2.2. På den baggrund lægges det til grund, at betingelserne i virksomhedsomdannelsesloven § 2, stk. 1, nr. 4, anses for opfyldt.

Aktiernes anskaffelsessum og negativ indskudskonto

Aktiernes eller anparternes anskaffelsessum, opgjort efter virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 2 og 3, må som udgangspunkt ikke være negativ efter virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 5.

Det er oplyst, at anskaffelsessummen for aktierne i H8 ikke vil være negative.

Det er desuden en betingelse efter virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 5, for virksomheder i virksomhedsordningen, at en eventuel negativ indskudskonto bliver udlignet, inden omdannelsen finder sted.

Det er oplyst, at D´s og E´s indskudskonto er pr. den 31. december 2019 begge opgjort til kr. XX, hvilket tilsvarende forventes ultimo indkomståret 2020.

A´s og Cs respektive indskudskonto pr. den 31. december 2020 forventes at svare til gaveværdien, og vil derfor være positive.

På den baggrund lægges det til grund, at betingelserne i virksomhedsomdannelsesloven § 2, stk. 1, nr. 5, anses for opfyldt.

Omdannelsesdatoen

Datoen for den i forbindelse med omdannelsen udarbejdede åbningsstatus anses i skattemæssig henseende for omdannelsesdatoen. Omdannelsesdatoen er den dag, der følger efter statusdatoen for sidste årsregnskab i den personligt drevne virksomhed, jf. virksomhedsomdannelsesloven § 3, stk. 1.

Omdannelsen kan tillægges skattemæssig virkning fra et tidspunkt, der ligger forud for omdannelsen af virksomheden. Det er et krav, at omdannelsen har fundet sted senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen, jf. virksomhedsomdannelsesloven § 2, stk. 1, nr. 6.

Det er oplyst, at alle ejere har kalenderåret som regnskabs- og indkomstår, og virksomhedsomdannelsen af deres respektive virksomheder vil i blive gennemført med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2021. Som følge heraf, vil virksomhedsomdannelsen finde sted senest 30. juni 2021.

På den baggrund lægges det til grund, at betingelserne i virksomhedsomdannelsesloven § 2, stk. 1, nr. 6, anses for opfyldt.

Udskudt skat

Efter virksomhedsomdannelsesloven § 2, stk. 1, nr. 8, skal der i åbningsbalancen hensættes enhver skat, som forventes afregnet ved fremtidig udligning af forskellen mellem den bogførte værdi og den skattemæssige værdi.

Det er oplyst, at udskudt skat vil blive opgjort og afsat i åbningsbalancen for H8.

På den baggrund lægges det til grund, at betingelserne i virksomhedsomdannelsesloven § 2, stk. 1, nr. 8, anses for opfyldt.

Opgørelse af ejernes beregnede skat

Efter virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 3, skal der, når der omdannes en virksomhed med flere ejere, udarbejdes en opgørelse over, hvorledes den beregnede skat af den samlede skattepligtige fortjeneste, som ville være konstateret ved et sædvanligt salg, jf. virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 2, 3. pkt., kan henføres til de enkelte ejere.

Fordeler den beregnede skat sig ikke på ejerne i samme forhold som deres andele af den personligt ejede virksomhed, skal ejerne udligne dette ved indbetaling til selskabet i forbindelse med stiftelsen.

Bestemmelsen har ifølge forarbejderne til formål at regulere den situation, hvor en virksomhed med flere ejere, der ikke har foretaget lige store afskrivninger, ønskes omdannet efter lovens regler.

I og med selskabet succederer i ejernes afskrivningsgrundlag, vil den ejer, der har foretaget forholdsmæssigt større afskrivninger end de øvrige, påføre selskabet en større udskudt skat end de andre. I den situation må de øvrige ejere, medmindre der foreligger et interessefællesskab mellem disse, antages at forlange, at der som led i omdannelsen sker udligning heraf.

Det er oplyst, at Ds, Es og B har pr. 31. december 2019 foretaget lige store skattemæssige afskrivninger.

Den er desuden oplyst, at den beregnede skat, der vil opstå ved et salg til tredjemand, vil kunne henføres ligeligt til de fire ejere, da disse vil have samme skattemæssig anskaffelsessum på driftsaktiverne og kunst. På den baggrund lægger Skattestyrelsen til grund, at der derfor ikke vil være behov for en udligning i forbindelse med omdannelsen.

Det er oplyst, at den udskudte skat, der påhviler livsarvingernes aktier i datterselskaberne vil være forskellig fra den udskudte skat, der påhviler Ds og Es, da sidstnævnte har en lavere anskaffelsessum på de pågældende aktier. Udgangspunktet er derfor, at der skal ske udligning mellem ejerne, jf. virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 3, jf. virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 2, 3. pkt.

Da aktierne i datterselskabet for H7 vil være koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, og dermed af selskabet kan afstås skattefrit, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, er det Skattestyrelsen opfattelse, at der i relation til aktierne datterselskabet ikke vil være nogen udskudt skat for H7. En udligning mellem ejerne vil derfor medføre en formueforskydning i forhold til spørger.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en sådan udligning vil virke direkte imod hensigten med bestemmelsen, som netop er at undgå formueforskydninger.

På den baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsen opfattelse, at der ikke skal ske udligning mellem ejerne efter virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 3.

Aktiernes anskaffelsessum

Aktier eller anparter, som ejeren erhverver ved omdannelsen, anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver på omdannelsesdatoen, jf. virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 2. Repræsentanten har udarbejdet en opgørelse baseret på kapitalafkastgrundlaget pr. 31. december 2019.

Skattestyrelsen vil forholde sig til repræsentantens opgørelsen, når denne indsendes sammen med øvrige materiale efter virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 7.

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsen opfattelse, at A kan foretage en skattefri virksomhedsomdannelse ved at overdrage sin ideel andel i H1 til H7.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Spørgsmål 9

Det ønskes bekræftet, at såfremt Skattestyrelsen ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 8, bede Skattestyrelsen bekræfte, at den påtænkte skattefrie virksomhedsomdannelse af H1 pr. den 1. januar 2021, eksklusive aktierne i H1's datterselskaber kan gennemføres skattefrit for kommanditisterne D, E og livsarvingerne under de nedenfor angivne omstændigheder.

Begrundelse

På baggrund af besvarelserne under spørgsmål 8 bortfalder spørgsmål 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Bortfalder"

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.