Dokumentets metadata

Fritagelse for betaling af renter - Eftergivelse af renter på selskabets skattekonto

Sagen omhandlede et selskab, der indledningsvis havde indberettet og indbetalt A-skat og AM-bidrag rettidigt for flere afregningsperioder. Selskabet konstaterede efterfølgende fejl i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget og ønskede at rette dette. Ved en fejl tilbageførte selskabet imidlertid den indberettede A-skat og AM-bidrag i eIndkomst. Selskabet genindberettede dog straks eller kort tid herefter A-skat og AM-bidrag. Tilbageførslerne og genindberetninger skete for visse af afregningsperioderne flere gange. De tilbageførte indberetninger af A-skat og AM-bidrag vedblev med at være opkrævet på selskabets skattekonto, selvom kravene var tilbageført i eIndkomst, mens de nye indberetninger af A-skat og AM-bidrag på ny blev opkrævet på selskabets skattekonto med den ordinære betalingsfrist. Der opstod derfor en debetsaldo på selskabets skattekonto med tilbagevirkende kraft, der blev forrentet efter reglerne i den dagældende opkrævningslovs § 16 c, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen ikke havde hjemmel til at opretholde opkrævningen af den indberettede A-skat og AM-bidrag, der senere var blevet tilbageført i eIndkomst, på selskabets skattekonto.

Landsskatteretten hjemviste derfor sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling og afgørelse således, at Skattestyrelsen kunne foretage en ny renteberegning.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har ikke imødekommet H1 ApS' (herefter benævnt som selskabet) anmodning om fritagelse for betaling af renter, der er opstået som følge af tilbageførsler af indberettet A-skat og AM-bidrag, på selskabets skattekonto.

Endvidere har Skattestyrelsen ikke imødekommet selskabets anmodning om eftergivelse af de omhandlede renter på selskabets skattekonto.

Landsskatteretten hjemviser sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling og afgørelse.

Faktiske oplysninger
Selskabet indberettede og indbetalte rettidigt A-skat og AM-bidrag for december 2014, juni 2015, december 2015, december 2016, maj 2017 og juli 2017.

Selskabets repræsentant har oplyst, at selskabet ved indberetningen fejlagtigt havde taget udgangspunkt i et for højt beregningsgrundlag for A-skat og AM-bidrag i perioden fra 2014 til 2017, eftersom selskabet ikke havde set bort fra indskud på en arbejdsgiverpensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 19. Selskabets medarbejder havde derfor betalt for meget i A-skat og AM-bidrag.

Selskabet ønskede at korrigere fejlen i lønindberetningerne og kontaktede SKAT.

Selskabets repræsentant har oplyst, at SKAT opfordrede selskabet til at foretage rettelserne via eIndkomst, og at SKAT vejledte selskabet til, at der skulle ske en ny indberetning af det korrekte arbejdsmarkedsbidragsgrundlag uden at korrigere A-skat og AM-bidrag. Da selskabet ikke havde mulighed herfor som følge af begrænsninger i eIndkomst, oplyste SKAT en kode, der skulle anvendes ved gennemførelsen af korrektionerne. Selskabet foretog herefter en indberetning af de korrigerede lønangivelser i eIndkomst og slettede de tidligere indberetninger, der ifølge selskabet var i overensstemmelse med SKATs vejledning.

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet løbende i perioden fra den 8. november 2017 til 22. december 2017 var i kontakt med SKAT, men at det ikke fremgår af telefonnotaterne, hvad henvendelserne omhandlede.

Endvidere har Skattestyrelsen oplyst med henvisning til eIndkomst, at selskabet ses at have tilbageført angivelserne i stedet for at foretage en korrektion heraf, og at selskabet ikke har anvendt koden fra SKAT. Af den påklagede afgørelse dateret 12. september 2018 har SKAT oplistet de indberettede og tilbageførte beløb mv. således:

Der fremgår følgende posteringer på selskabets skattekonto:

Der blev i perioden fra juli måned 2015 til november måned 2017 tilskrevet renter på selskabets skattekonto med i alt 107.014,60 kr.

Ved brev af 22. december 2017 anmodede selskabet SKAT om fritagelse for betaling af renter og gebyrer. Af brevet fremgik følgende:

"Med henvisning til telefonisk korrespondance med SKAT's afdeling for Skattekonto dags dato, søges der hermed om fritagelse for renter og gebyrer, som for nærværende udgør en gæld på kr. 107.014,60 på baggrund af nedenstående sagsforløb.

[…]

Vi har november 2017 været i kontakt med SKAT's afdeling for E-indkomst, for at få vejledning til korrektionen heraf. Vi blev oplyst, at der skulle ske ny indberetning af det korrekte AM-grundlag uden at korrigere A-skat og AM-bidrag, da det faktisk var indbetalt på daværende tidspunkt for den oprindelige indberetning. Da det ikke er muligt at korrigere AM-grundlag uden at korrigere AM-bidrag, blev vi oplyst en kode til at gennemføre korrektionen. Vi blev oplyst, at når den rigtige indberetning var foretaget, skulle den gamle indberetning tilbageføres. I denne rækkefølge for, at der ikke skulle ske fejlagtig udbetaling af A-skat og AM-bidrag pga. den negative indberetning.

Afdelingen for Skattekonto har dags dato oplyst, at rentetilskrivning for indeværende gæld er opstået fra det tidspunkt, hvor der har været registreret to positive lønindberetninger. Det bemærkes, at selskabet på intet tidspunkt har skyldt A-skat og AM-bidrag for de pågældende perioder. Rentetilskrivningen er dermed udelukkende sket grundet den positive korrektion før tilbageførsel af den oprindelige indberetning.

Indbetalingen af gælden på kr. 107.014,60 med forfaldsdato den 4. januar 2018 vil ikke blive indbetalt, da det er vor klare overbevisning, at rentetilskrivningen er uberettiget. Der anmodes derfor også om, at fremtidige rentetilskrivninger på den oplyste gæld fritages.

Det er dermed vor vurdering, at siden A-skat og AM-bidrag har været betalt rettidigt før korrektioner, skal der ikke tilskrives renter for underliggende periode, hvor der udelukkende er foretaget korrektioner vedrørende AM-grundlaget, og ikke vedrørende A-skat og AM-bidrag."

SKAT traf den 13. juni 2018 afgørelse om ikke at imødekomme selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter (den første af de to påklagede afgørelser).

Den 10. juli 2018 indsendte selskabet et brev til Skattestyrelsen med følgende indhold:

"Med henvisning til dit brev af 13. juni 2018 har vi forsøgt at kontakte dig telefonisk, men uden held.

Vi skriver derfor til dig, da vi meget gerne vil i dialog med dig eller SKAT - inden vi eventuelt påklager sagen til Skatteankestyrelsen, idet vi er af den overbevisning, at sagens fakta opfattes meget forskelligt.

Du skriver i brev af 13. juni 2018, at H1 ApS ikke kan blive fritaget for betaling af renter DKK 107.014,60:

• da selskabet ikke har betalt for sent på grund af en pludselig opstået hændelse, og
• da SKAT ikke modtog selskabets betalinger efter få dage.

SKAT argumentation for ikke at i mødekomme vores ansøgning om sletning eller fritagelse for betaling af renter giver simpelthen ingen mening, når der henses til fakta i sagen og hændelsesforløbet.

Selskabet har indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat i medarbejderens lønindkomst og har herefter foretaget rettidigt indbetaling af de indeholdte skatter til SKAT.

Det forekommer derfor fuldstændigt uforståeligt, når du skriver, at selskabet ikke kan blive fritaget for betaling af renter, når selskabet "ikke har betalt for sent på grund af en pludselig opstået hændelse".

Selskabet har ikke foretaget for sent indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat til SKAT - tværtimod.

Selskabet har fejlagtigt taget udgangspunkt i et for højt beregningsgrundlag for arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, idet der beklageligvis ikke har været set bort for indskud på en arbejdsgiverpensionsordning. Medarbejderen har derfor betalt for meget i arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.

For at undgå dobbeltbeskatning hos medarbejderen; beskatning både ved lønudbetaling på optjeningstidspunktet og ved senere udbetaling af pensionsopsparing, har vi som bekendt været i dialog med SKAT.

Selskabet blev af SKAT opfordret til at foretage korrektionerne via e-indkomst - uagtet, at det havde været betydelig lettere og uden denne sag til følge, hvis SKAT blot havde foretaget korrektionerne via lønmodtagerens skatteansættelser/årsopgørelser.

Der er altså blot tale om en systemmæssig korrektion (nedsættelse) af den ansattes skattepligtige bruttoløn indkomster, således at den for meget betalte (indeholdte) skat automatisk kommer til udbetaling via den ansattes årsopgørelser.

Selskabets lønindberetninger:

Der er således blot sket en korrektion/nedsættelse af medarbejderens skattepligtige lønindkomster.

Selskabet har angivet følgende i arbejdsmarkedsbidrag og A-skat:

Som det fremgår af ovenstående har selskabet ikke foretaget for sent indberetning eller for sent indbetaling af hverken arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat, ligesom indberetningerne ikke har givet anledning til efterindbetalinger.

Opkrævning af nærværende renter skyldes alene det forhold, at selskabet - på opfordring fra SKAT og efter nærmere vejledning og instruks - først foretog indberetning af de korrigerede angivelser i eindkomst og derefter sletning af de tidligere indberetninger. Dette har systemmæssigt resulteret i - at der i en ultra kort perioden har været registreret 2 positive angivelser - inden sletning af de oprindelige indberetninger.

De nye indberetninger har herefter resulteret i renteberegning, hvilket forekommer fuldstændig uforståeligt, da selskabet aldrig har indberettet eller indbetalt for sent, men blot har fulgt SKATs vejledning eller instruks.

Hvis selskabet havde været bevist om denne (systemmæssige) efteropkrævning af renter, så havde selskabets bedt SKAT om at foretage korrektionerne af den ansattes lønindkomster.

Afslutning
Det virker fuldkommen uforståeligt, at selskabet bliver opkrævet over DKK 100.000 i renter for at foretage en korrektion af en bruttoløn indkomst, som ikke har givet anledning til efteropkrævning af arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat.

SKAT har da heller ikke under behandling af denne sag givet udtryk for, at den systemmæssige korrektion af lønindkomsten i e-indkomst vil resultere i en renteopkrævning.

Baseret på ovenstående hændelsesforløb, hvoraf det fremgår, at selskabet alene har fulgt SKATs vejledning eller instruks, står vi fuldstændig uforstående overfor opkrævning af renter på DKK 107.014,60, som pr. 13. juni 2018 er løbet op i DKK 108.727,51.

Det kan simpelthen ikke være selskabets udfordring, at SKATs e-indkomstsystem ikke blot kan rette en bruttolønindkomst, men kræver, at der foretages helt nye indberetninger og sletning af de oprindelige.

Hvis SKAT ikke kan imødekomme vores anmodning om sletning eller fritagelse for betaling af renter skal vi venligst anmode om et møde, hvor vi får lejlighed til at fremlægge og uddybe vores synspunkter.

Såfremt der måtte være behov for yderligere oplysninger eller der er spørgsmål til ovenstående, står vi naturligvis til disposition."

Selskabet påklagede den 4. september 2018 Skattestyrelsens afgørelse af 13. juni 2018 til Skatteankestyrelsen.

Den 12. september 2018 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at Skattestyrelsen ikke kunne eftergive de tilskrevne renter (den anden af de to påklagede afgørelser).

SKATs afgørelse
SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodninger om henholdsvis fritagelse for betaling af renter og eftergivelse af renter.

Som begrundelse har SKAT i afgørelsen af 13. juni 2018 om fritagelse for betaling af renter anført følgende:

"Jeres selskab kan ikke blive fri for at betale renter. Det er der flere grunde til:

1. Det siger reglerne: Jeres selskab kan få fritagelse, hvis overskridelse af angivelses-, indberetnings- og/eller betalingsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som selskabet ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og selskabet straks efter hindringens ophør indgiver angivelse, foretager indberetning og/eller indbetaler tilsvaret.

Jeres situation: I opfylder ikke betingelserne, fordi I ikke har betalt for sent på grund af en pludseligt opstået hændelse.

2. Det siger reglerne: Jeres selskab kan få fritagelse, hvis overskridelse af angivelses-, indberetnings- eller betalingsfristen er på få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde eller der foreligger undskyldelige forhold.

Jeres situation: I opfylder ikke betingelserne, fordi vi ikke fik jeres betaling efter få dage.

Selskabet bærer selv ansvaret for, at indberetninger og indbetalinger sker korrekt og rettidigt i henhold til gældende registrering. Selskabet bærer også selv ansvaret for, at eventuelle rettelser til tidligere indberetninger foretages korrekt.
Vejledning til hvorledes rettelser til eIndkomst foretages korrekt, findes på skat.dk - "eIndkomst - indberetningsvejledning".
Af denne vejledningen fremgår det bl.a.:

Undlad at tilbageføre korrekte indberetninger
Det har vist sig, at når en indberetter får delvist accepteret en filindberetning, og dermed afvist et antal indberetninger i den pågældende fil, så foretager mange en tilbageførsel af den samlede indberetning, for derefter at indsende de samme oplysninger igen, sammen med rettelser til det, der var blevet afvist.
Da mange bruger de indberettede oplysninger til fx beregning af offentlige ydelser, umiddelbart efter de er modtaget i eIndkomst, er det uhensigtsmæssigt at tilbageføre ellers korrekte oplysninger.
Hvis tidspunktet er efter sidste rettidige indberetningsfrist, er det ikke tilladt at tilbageføre oplysninger, der ikke skal rettes.
SKATs skærpede kurs mod efterrettelighed på indberetningsområdet vil også kunne betyde kontrol af dette.

SKAT gør opmærksom på, at selskabet burde have indberettet rettelser til de indberetninger, der allerede var foretaget, i stedet for at tilbageføre indberetningerne.

Af de efterangivelser, der er foretaget henholdsvis den 27-06-2017, 06-10-2017, 08-11-2017, 10-11-2017, 13-11-2017, 24-11-2017 og 27-11-2017 bliver de negative angivelser effektueret med denne dato, mens positive efterangivelser almindeligvis har en betalingsfrist på 14 dage, men da disse er indberettet som almindelige angivelser, er fristen for betaling også den oprindelige.

Det er korrekt at I har modtaget en kode til at foretage korrektionen. Dog kan det ses, at I ikke har foretaget en korrektion, men en tilbageførsel af hele indberetningen inklusiv A-skat/AM-bidrag.
Derfor vil der opstå renter tilbage til oprindelig sidste rettidige betalingsfrist, da jeres indberetning efterfølgende derved vil lægge sig som en ordinær indberetning med normal sidste rettidige betalingsfrist for perioden.

Der er efter vores opfattelse ikke tale om, at I har overtrådt fristen på grund af et undskyldeligt forhold."

Som begrundelse i afgørelsen af 12. september 2018 om eftergivelse af renter har SKAT anført følgende:

"Skattestyrelsens mulighed for at eftergive renter, fremgår af reglerne i Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 13 stk. 6.
Af bestemmelsen fremgår:
"Eftergivelse kan i øvrigt, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde el.lign."

Bestemmelsen anvendes restriktivt, og finder anvendelse i situationer hvor der er særlige forhold, der taler for eftergivelse, men hvor eftergivelse ikke kan ske efter øvrige regler. Myndighedsfejl er nævnt som et særligt forhold, der kan begrunde en eftergivelse. Herudover nævnes force majeure og force majeure lignende tilfælde.

Skattestyrelsen bemærker, at der i nærværende sag hverken er tale om myndighedsfejl eller force majeure.

I fremfører i skrivelse af den 22-12-2017, at I fra SKAT blev oplyst om, at når den rigtige indberetning var foretaget, skulle den gamle indberetning tilbageføres. Skattestyrelsen har ikke i sine journalsystemer kunnet finde oplysninger om, hvad der telefonisk blev oplyst til jer, men det fremgår af eIndkomstsystemet at I ikke har anvendt den oplyste kode.
Skattestyrelsen lægger dog i sagen til grund, at der ligger en indberetningsvejledning samt et nyhedsbrev om den korrekte procedure, således at en situation som denne, hvor der tilskrives renter, helt kan undgås.

Skattestyrelsens mulighed for at eftergive renter i en situation, hvor der er ikke er tale om en myndighedsfejl er yderst begrænset.

Renter på Skattekontoen er beregnet og pålagt i overensstemmelse med reglerne i Opkrævningslovens §§ 7 og 16 C stk. 1.

Der er ikke hjemmel i Opkrævningsloven til at undlade at beregne og tilskrive renter på Skattekontoen.

Rentetilskrivningen opstår, fordi der bliver tilbageført indberetninger i eIndkomst, i stedet for at indberette rettelser til de oprindelige indberetninger.

Som tidligere nævnt er Skattestyrelsens mulighed for at eftergive renter meget begrænset, med mindre der er tale om en myndighedsfejl. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der på det foreliggende grundlag ikke kan eftergives renter i nærværende tilfælde.

Selskabet har søgt om fritagelse for 107.014,60 kr. Skattestyrelsen bemærker, at dette beløb udgør den samlede skyldige saldo på Skattekontoen.
Den samlede renteberegning på Skattekontoen udgør i perioden fra den 31-01-2015, og frem til 31-07-2018 et rentebeløb på 91.936,96 kr.
Der gøres opmærksom på, at det er saldoen på Skattekontoen der tilskrives renter, og ikke det enkelte krav. Renten beregnes dagligt, og tilskrives månedligt.
Endvidere gøres der opmærksom på, at det af Skattekontoen fremgår, at moms flere gange ikke er indbetalt rettidigt. Renter vedrørende disse forhold, er inkluderet i den samlede renteberegning.

Henset til sagens oplysninger finder Skattestyrelsen heller ikke, at der i selskabets tilfælde foreligger andre særlige omstændigheder, der kan begrunde en eftergivelse af renter tilskrevet Skattekontoen."

Skattestyrelsen har den 11. november 2020 oplyst, at Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling af 6. oktober 2020 om hjemvisning.

Klagerens opfattelse
Det er selskabets repræsentants opfattelse, at selskabet ikke skal betale de renter, der er tilskrevet som følge af rettelserne af A-skat og AM-bidrag.

Til støtte herfor har selskabets repræsentant anført følgende:

"[…]
Skattestyrelsens begrundelse for afslag
Skattestyrelsen har i afgørelsen af 13. juni 2018 tilkendegivet, at selskabets ikke kan blive fritaget for betaling af renter DKK 107.014,60:

• da selskabet ikke har betalt for sent på grund af en pludselig opstået hændelse, og
• da SKAT ikke modtog selskabets betalinger efter få dage.

Skattestyrelsens argumentation for ikke at imødekomme selskabets ansøgning om sletning eller fritagelse for betaling af renter giver simpelthen ingen mening, når der henses til fakta i sagen og hændelsesforløbet.

I forbindelse med udarbejdelse af denne klage har vi været i dialog med Skattestyrelsen, da vi er af den overbevisning, at sagens fakta opfattes meget forskelligt.

Vi har telefonisk fået oplyst, at selskabet vil modtage en ny afgørelse med henvisning til lovgrundlag. Denne afgørelse er imidlertid endnu ikke modtaget, og vi fremsender derfor vores klage, således at tidsfristen i afgørelse af 13. juni 2018 overholdes.

[…]

Vores påstand og begrundelse
Det forekommer, at den af selskabet modtagne instruks fra Skattestyrelsen ikke har været korrekt, da det har afstedkommet en systemmæssig renteopkrævning - uagtet, at selskabet på intet tidspunkt har indberettet eller indbetalt indeholdte skatter til Skattestyrelsen for sent.

Det er fuldstændigt uforståeligt, når Skattestyrelsen skriver, at selskabet ikke kan blive fritaget for betaling af renter, da selskabet "ikke har betalt for sent på grund af en pludselig opstået hændelse" og "da SKAT (nu Skattestyrelsen) ikke modtog selskabets betalinger efter få dage".

Selskabet har ikke foretaget for sen indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat til Skattestyrelsen - tværtimod.

Der er altså blot tale om en systemmæssig korrektion (nedsættelse) af medarbejderens skattepligtige bruttolønindkomster, således at den for meget betalte (indeholdte) skat automatisk kommer til udbetaling via medarbejderens årsopgørelser.

Det virker fuldkommen meningsløst, at selskabet bliver opkrævet over DKK 100.000 i renter for at foretage en korrektion af en bruttolønindkomst, som ikke har givet anledning til efteropkrævning af arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat.

Skattestyrelsen har i deres vejledning til selskabet på intet tidspunkt givet udtryk for, at den systemmæssige korrektion af lønindkomsten i e-indkomst vil resultere i en renteopkrævning. Hvis selskabet havde været bevist om denne (systemmæssige) efteropkrævning af renter, så havde selskabets bedt Skattestyrelsen om at foretage korrektionerne af medarbejderens lønindkomster.

Vi har efterfølgende været i dialog med Skattestyrelsen om sagen. Skattestyrelsen oplyser nu, at fejlrettelsen er foretaget forkert! Vi står uforstående overfor denne oplysning, da selskabet har fulgt Skattestyrelsens vejledning og anvendt de systemkoder, der blev oplyst af Skattestyrelsen (det havde ikke været muligt at anvende disse systemkoder uden at oplysningerne og instruksen kom fra Skattestyrelsen).

Vi har herefter anmodet Skatteankestyrelsen om at foretage systemrettelserne, således at renteopkrævningerne vil bortfalde, men det er telefonisk blevet afvist.

Skattestyrelsen har telefonisk medgivet, at de er tilbøjelig til at give selskabet ret og at de også godt kan se urimeligheden i opkrævningen, men Skattestyrelsen oplyser, at de ikke har lovhjemmel til at frafalde renteopkrævningen.

Det fremgår positivt af Opkrævningslovens § 8, at Told- og Skatteforvaltningen (nu Skattestyrelsen) kan frafalde opkrævning af renter, gebyrer m.v., når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.

Vi er bekendt med at disse regler administreres restriktivt, og at de kun finder anvendelse i særlige tilfælde.

Vi mener netop at denne situation opfylder betingelserne for at kunne anses for et "særligt tilfælde", ligesom det er "urimeligt" at selskabet skal betale for en [systemgenereret] renteopkrævning.

Det kan simpelthen ikke være selskabets udfordring, at Skattestyrelsens e-indkomstsystem ikke blot kan rette en bruttoløn indkomst, men kræver, at der foretages helt nye indberetninger og sletning af de oprindelige.

Baseret på ovenstående hændelsesforløb, hvoraf det fremgår, at selskabet alene har fulgt Skattestyrelsens vejledning eller instruks, står vi fuldstændig uforstående overfor opkrævning af renter på DKK 107.014,60, som pr. 13. juni 2018 er løbet op i DKK 108.727,51.

Vi finder på den baggrund ikke lovhjemmel eller belæg for opkrævning af en systemmæssig genereret rente, da selskabet aldrig har været i restance overfor Skattestyrelsen som følge af denne sag.
[…]"

Selskabets repræsentant har den 13. november 2018 indsendt følgende bemærkninger i forbindelse med, at Skattestyrelsen den 12. september 2018 har truffet afgørelse om afslag på eftergivelse af renter:

"[…]
Ny afgørelse fra Skattestyrelsen
Indledningsvis skal det bemærkes, at selskabet efter påklage af Skattestyrelsens afgørelse af 13. juni 2018 - klage fremsendt til Skatteankestyrelsen den 4. september 2018 - har modtaget ny afgørelse fra Skattestyrelsen dateret den 12. september 2018. Det forekommer bemærkelsesværdigt, at Skattestyrelsen fremsender ny afgørelse efter de er blevet bekendt med, at selskabet har påklaget deres afgørelse af 13. juni 2018 til Skatteankestyrelsen.

VI fastholder vores klage af 4. september 2018 over Skattestyrelsens afgørelse af 13. juni 2018.

Supplerende bemærkninger til vores klage og Skattestyrelsens nye afgørelse
Skattestyrelsen fremhæver i deres nye afgørelse af 12. september 2018, at selskabet ikke har anvendt den eller de systemkoder, som selskabet fik oplyst af Skattestyrelsen til brug for fejlrettelserne. I samme brev anfører Skattestyrelsen, at Skattestyrelsen ikke har taget referat af telefonsamtalen med selskabets repræsentant, og kan derfor ikke dokumentere, hvad selskabet helt konkret er blevet vejledt om.

Vi skal hertil oplyse, at det systemmæssigt ikke var muligt at foretage indberetningerne uden de pågældende koder, og at koderne alene er kendt af Skattestyrelsen. Vi står derfor uforstående overfor Skattestyrelsens tilkendegivelser.

Skattestyrelsen har endvidere fremført, at bestemmelsen i Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 13, stk. 6, administreres restriktivt og alene kan anvendes, hvor der er særlige forhold som taler for eftergivelse - f.eks. myndighedsfejl eller force majeure.

Vi er umiddelbart af den overbevisning, at Skattestyrelsen ikke har været bekendt med, at den eller de foreslåede fejlrettelser vil udløse opkrævning af renter. Skattestyrelsen forsøger efter vores bedste overbevisning at fralægge sig et ansvar, som på ingen måde er befordrende.

Vi er bekendt med, at bestemmelsen om eftergivelse af renter eller annullation af opkrævning af gebyrer til det offentlige administreres restriktivt, men at bestemmelsen i praksis bliver anvendt i særlige tilfælde. Det fremgår direkte af bestemmelsen, at den omfatter myndighedsfejl og force majeure. Bestemmelsen er således direkte tiltænkt de tilfælde, hvor der opstår en hændelse, som ingen af parterne kunne forudsige.

Vi må endnu engang fremhæve, at H1 ApS til hver en tid har indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat i en medarbejders lønindkomst, og herefter har foretaget rettidigt indberetning og indbetaling af de indeholdte skatter til Skattestyrelsen (daværende SKAT).

Selskabet har ikke på ingen måde handlet uforsvarligt, men har blot foretaget en for høj indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat i medarbejderens løn, som Skattestyrelsen skulle rette og foretage udbetaling af de for meget indeholdte skatter, idet selskabet ikke selv kunne foretage berigtigelserne.

Der er umiddelbart intet der tale for, at selskabet skal betale et beløb på over DKK 100.000 i renter for at få gennemført simple rettelser, hvor der aldrig har været et skyldigt beløb til Skattestyrelsen (daværende SKAT).

Hvis der - som oplyst af Skattestyrelsen - blot er tale om forkert indberetning/fejlrettelser, så står vi uforstående overfor Skattestyrelsens manglende vilje til at foretage korrekte indberetninger, som vil betyde bortfald af renterne.

Selskabet har som tidligere oplyst ikke foretaget for sen indberetning eller for sen indbetaling af hverken arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat, ligesom de nye indberetninger (rettelser) ikke har givet anledning til efterindbetalinger.

Når man forholder sig til definitionen af renter eller begrebet renter, så giver opkrævning af de omhandlende renter ingen mening, idet:

- "Rente er prisen, der tilbagebetales for at låne penge i en given periode"
- "Renter opkræves som kompensation for, at udlåneren har afgivet sin råderet over kapitalen i en given periode."
- "Renteloven er en lov, der indeholder reglerne for rentetilskrivning ved inddrivelse af gæld ved forsinket betaling."

H1 ApS har som følge af denne sag ikke været i restance hos Skattestyrelsen, dvs. selskabet har ikke "lånt penge" af Skattestyrelsen i en given periode. Skattestyrelsen har således haft den fulde "rådighed over kapitalen" i hele perioden. Der er heller ikke belæg for at opkræve renter, da selskabet ikke har foretaget for sen indbetaling.

Opkrævning af nærværende renter skyldes alene det forhold, at selskabet - på opfordring fra Skattestyrelsen og efter nærmere vejledning og instruks - først foretog indberetning af de korrigerede angivelser i e-indkomst, og derefter sletning af de tidligere indberetninger. Dette har systemmæssigt resulteret i - at der i en ultrakort periode har været registreret 2 positive angivelser - inden sletning af de oprindelige indberetninger.

Vi finder på baggrund af ovenstående og vores klage dateret den 4. september 2018 ikke belæg for opkrævning af systemmæssig genererede renter, da selskabet aldrig har været i restance overfor Skattestyrelsen, som følge af denne sag.

Dernæst indeholder gældende lovbestemmelse mulighed for frafald eller eftergivelse af opkrævning af renter eller gebyrer, hvis opkrævningen udspringer af myndighedsfejl eller force majeure.
[…]"

Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af dagældende indkomstregisterlovs § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015 som senest ændret ved lov nr. 1682 af 26. december 2017), jf. dagældende skattekontrollovs § 7 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 som senest ændret ved lov nr. 624 af 8. juni 2016), at indberetning af oplysninger om indeholdt A-skat og AM-bidrag skal foretages senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar måned skal indberetning dog foretages senest den 17. januar. Hvis fristen udløber en lørdag, søndag eller helligdag, skal indberetning ske senest den følgende hverdag

Endvidere fremgår følgende af dagældende opkrævningslovs § 2, stk. 2-4, § 16 a, stk. 4 og 5, og § 16 c, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016 som senest ændret ved lov nr. 1682 af 26. december 2017):

"§ 2
[…]
Stk. 2. Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste A, nævnte love skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 15. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden. Angivelser vedrørende den lov, som er nævnt i bilag 1, liste B, skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6. I januar måned skal disse angivelser dog indgives senest den 17. januar.

Stk. 3. Såfremt den sidste rettidige angivelsesdag er en lørdag, søndag eller helligdag, anses den nærmest følgende hverdag som sidste rettidige angivelsesdag

Stk. 4. Skatter og afgifter m.v. (tilsvaret) forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives, og skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb, jf. dog stk. 6.

[…]

§ 16 a
[…]
Stk. 4. Krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet.

Stk. 5. Indbetalinger fra virksomheder til opfyldelse af krav efter stk. 4 påvirker (krediteres) saldoopgørelsen efter stk. 2 fra indbetalingsdagen uanset betalingsmetoden.

[…]

§ 16 c
En debetsaldo forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. 136 Renten er ikke fradragsberettiget. En debetsaldo på 200 kr. eller derunder forrentes ikke efter registreringen af virksomhedens ophør."

Selskabet skulle således for afregningsperioderne december 2014, juni 2015, december 2015, december 2016, maj 2017 og juli 2017 indberette og indbetale A-skat og AM-bidrag senest henholdsvis den 19. januar 2015, 10. juli 2015, 18. januar 2016, 17. januar 2017, 12. juni 2017 og 10. august 2017.

Landsskatteretten lægger til grund, at selskabet efter hver afregningsperiode indberettede og indbetalte A-skat og AM-bidrag rettidigt.

Selskabet ønskede efterfølgende at foretage en rettelse af AM-grundlaget og forsøgte at indberette rettelserne i eIndkomst. Selskabet foretog i den forbindelse en tilbageførsel og/eller efterangivelse af de tidligere indberetninger af A-skat og AM-bidrag, der resulterede i, at visse af beløbene blev konteret flere gange på selskabets skattekonto med den sidste rettidige betalingsdag (den ordinære betalingsfrist), hvorved der opstod en debetsaldo på selskabets skattekonto med tilbagevirkende kraft, der blev forrentet i henhold til reglerne i den dagældende opkrævningslovs § 16 c, stk. 1.

Ved en gennemgang og sammenholdelse af selskabets skattekonto og selskabets indberetninger af A-skat og AM-bidrag i eIndkomst ses det, at selskabets negative indberetninger af A-skat og AM-bidrag i perioden frem til og med den 8. november 2017 har medført, at de positive indberetninger af A-skat og AM-bidrag, der er blevet indberettet herefter, er registreret som nye positive indberetninger i eIndkomst, og som på ny - og sammen med selskabets tidligere positive indberetninger af A-skat og AM-bidrag - er blevet opkrævet på selskabets skattekonto med den ordinære betalingsfrist.

De øvrige indberetninger af A-skat og AM-bidrag ses modsat at være registeret som ændringer til eksisterende indberetninger, hvor de negative og positive efterangivelser af A-skat og AM-bidrag henholdsvis er krediteret på modtagelsestidspunktet og debiteret 14 dage efter modtagelsestidspunktet på selskabets skattekonto, hvilket er i overensstemmelse med den almindelige praksis om efterangivelser.

Der synes ikke at være hjemmel i indkomstregisterloven eller opkrævningsloven til at tilbageføre indberetninger af A-skat og AM-bidrag, men det må i nærværende sag lægges til grund, at de negative indberetninger af A-skat og AM-bidrag i eIndkomst i perioden frem til og med den 8. november 2017 er registreret og behandlet som regulære tilbageførsler.

Da begrebet "tilbageførsel" ud fra en sproglig fortolkning må skulle forstås således, at man ændrer noget tilbage til sin oprindelige tilstand, må selskabet skulle stilles således, at kravene vedrørende A-skat og AM-bidrag, der er tilbageført i eIndkomst, ikke kan anses for at have eksisteret.

Efter blandt andet den dagældende opkrævningslovs § 16 a, stk. 4, kan det udledes, at forudsætningen for, at et beløb kan debiteres på et selskabs skattekonto, er, at kravet, som beløbet er affødt af, eksisterer.

Landsskatteretten finder som følge heraf, at Skattestyrelsen ikke har haft hjemmel til at opretholde opkrævningen af A-skat og AM-bidrag, som selskabet oprindeligt har indberettet og senere har tilbageført i eIndkomst, på selskabets skattekonto.

Landsskatteretten hjemviser derfor sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling og afgørelse således, at Skattestyrelsen kan foretage en ny renteberegning.