Dokumentets metadata

Momsfritagelsen vedrørende betalinger og overførsler - køb af it-system

Et selskab klagede til Landsskatteretten over et bindende svar, hvorefter Skatterådet ikke kunne bekræfte, at selskabet ikke skulle afregne moms (reverse charge) i forbindelse med køb af et system, der skulle varetage selskabets pensionsind- og udbetalinger, hos en leverandør i en anden medlemsstat. Landsskatteretten anførte, at det system, som selskabet påtænkte at købe, bestod i et it-system, der kunne varetage ind- og udbetalinger af pensionsmidler og støttefunktioner i forbindelse hermed. Allerede fordi et sådant køb ikke ville indeholde køb af finansielle aktiviteter, men alene køb af et it-system, der kunne udføre de omhandlede funktioner, var Landsskatteretten enig med Skatterådet i, at det påtænkte køb ikke ville være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets bindende svar.

Klagen skyldes, at Skatterådet har svaret nej til følgende spørgsmål:

"Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skal afregne moms (reverse charge), når Spørger indkøber et system til varetagelse af Spørgers pensionsind- og udbetalinger af en leverandør etableret i en anden medlemsstat?"

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets bindende svar.

Faktiske oplysninger
Følgende fremgår af punktet "Beskrivelse af de faktiske forhold" i det bindende svar:

"Spørger er et pensionsinstitut.

[…]

For at nedbringe omkostningerne i forbindelse med administrationen af Spørgers pensionsordninger, overvejer Spørger at indkøbe et nyt ind- og udbetalingssystem, der kan håndtere selskabets proces vedrørende pensionsind- og udbetalinger (benævnes i det følgende samlet "ind- og udbetalingssystemet"). Spørger har derfor intentioner om at afholde et udbud til forskellige leverandører, herunder forskellige virksomheder fra andre EU-lande.

Spørger vil selvsagt vælge den leverandør, der kan levere den billigste løsning og samtidig opfylde kravene til funktionaliteten i processen. Det betyder samtidig, at det er afgørende for Spørger, at det særligt udviklede system, der vælges, er omfattet af momsfritagelsen for betalinger og overførelser. Det skyldes, at det vil reducere prisen og dermed gøre omkostningen til håndtering af pensionsind- og -udbetalinger mindre og dermed alt andet lige gøre afkastet til pensionskunderne større.

Den nærmere beskrivelse af det ind- og udbetalingssystem, som Spørger påtænker at indkøbe, vil fremgå nedenfor.

Pensionsindbetalinger

Den del af processen, der vedrører pensionsindbetalinger, er nærmere beskrevet i det følgende. […]

Der sondres overordnet mellem indberetning og indbetaling af pensionsbidrag.

Indberetning af pensionsbidrag - registrering af arbejdsgivere og medlemmer (stamdata)

Spørger modtager […] og får herved oplysning om de medlemmer, der [skal] indbetale pensionsbidrag og samtidig oplysninger om de arbejdsgivere, der har foretaget en indberetning. Disse oplysninger registreres automatisk i ind- og udbetalingssystemet, og såfremt den enkelte arbejdsgiver (og de respektive medlemmer) ikke tidligere er registreret, registreres disse automatisk ved træk af oplysninger fra […]. Denne automatiske registrering af stamdata foretages i "masterdata-systemet", som er koblet til ind- og udbetalingssystemet, og derefter bliver der automatisk oprettet en konto i Spørgers pensionsadministrationssystem.

Indbetaling af pensionsbidrag - registrering af indbetalinger

Spørger foretager registrering af alle indbetalinger af pensionsbidrag i ind- og udbetalingssystemet.

Pensionsbidraget identificeres ved arbejdsgiverens SE-nr./CVR-nr. (og en række yderligere oplysninger om arbejdsgiveren) og den enkelte lønmodtager, og de afstemmes i samme rækkefølge, som de modtages.

I forbindelse med selve indbetalingen er processen, at Spørger modtager en betalingsfil, således at kravet mod arbejdsgiveren udlignes, og der sker en retlig og økonomisk ændring, således at pengene nu er overført til Spørger. Arbejdsgiver vil således være fri af sine forpligtelser på det tidspunkt, hvor virksomhederne indbetaler det skyldige pensionsbidrag som følge af betalingsfilen.

Tidspunktet for indbetaling sker som udgangspunkt kvartalsvis, mens indberetningen sker månedligt. For ganske få danske virksomheder er indbetalingen sammenfaldende med tidspunktet for indberetning.

Pensionsudbetalinger

Den del af processen, der vedrører pensionsudbetalingerne, er nærmere beskrevet i det følgende.

Udbetaling af pensionsmidler

Pensionen udbetales, når pensionering indtræder. Spørgers pensionsadministrationssystem beregner udbetalingen og meddeler Ind- og udbetalingssystemet de beløb, der skal udbetales (til hvem og hvornår), og den efterfølgende proces består af, at der herefter genereres en betalingsfil, som sikrer, at pengene overføres til medlemmets bankkonto. Det er således generering af betalingsfilen, der sikrer, at pengene udbetales.

Det afstemmes, at det, der forventes udbetalt, effektueres via træk på bankkontoen.

Ind- og udbetalingssystemets andel af processen

Ind- og udbetalingssystemet vil varetage over 97 % af processen vedrørende Spørgers pensionsind- og udbetalinger og vil således varetage den væsentligste del af denne proces. Ind- og udbetalingssystemet vil imidlertid også varetage andre mindre støttefunktioner i forhold til Spørgers pensionsind- og udbetalinger, herunder eksempelvis afstemning af indberetninger og indbetalinger. Disse elementer vil udgøre bi-transaktioner til selve ind- og udbetalingsprocessen.

Ind- og udbetalingssystemet har til hensigt fuldt ud at automatisere Spørgers proces i forbindelse med Spørgers pensionsind- og udbetalinger. Dog kræver igangsættelse af pensionsudbetalinger til pensionskunder bosiddende i udlandet en underskrift."

Skatterådets bindende svar
Skatterådet har svaret nej til følgende spørgsmål:

"Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skal afregne moms (reverse charge), når Spørger indkøber et system til varetagelse af Spørgers pensionsind- og udbetalinger af en leverandør etableret i en anden medlemsstat?"

Ved besvarelsen tiltrådte Skatterådet SKATs indstilling og følgende begrundelse:

"SKAT forstår anmodningen således, at spørger ønsker svar på om spørger i forbindelse med køb af det i sagen beskrevne it-system kan undlade at afregne reverse charge moms, fordi leverancen er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Det forudsættes, at den pågældende transaktion vil have leveringssted her i landet jf. momslovens § 16, stk. 1.

Der er tale om en påtænkt disposition.

Spørger overvejer at indkøbe et nyt ind- og udbetalingssystem, eventuelt fra en leverandør der er etableret i et andet EU-land, der kan håndtere selskabets proces vedrørende pensionsind- og udbetalinger.

I henhold til momslovens § 4, stk. 1, betales der moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ydelser, der kan kvalificeres som transaktioner vedrørende betalinger og overførsler, er dog fritaget for moms jf. § 13, stk.1, nr. 11, litra c. Købes sådanne fritagne ydelser i et andet EU-land, skal der derfor heller ikke afregnes reverse charge moms (moms afregnet af køber), jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

EU-domstolen har i sag C-2/95, SDC, præmis 66, anført at en betingelse for, at de ydelser kan betegnes som fritagne transaktioner som omhandlet i (dagældende 6. momsdirektiv) artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, er, at ydelserne, set under ét, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en ydelse som beskrevet i ovennævnte nummer. For så vidt angår en transaktion vedrørende overførsler skal de leverede ydelser således medføre, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer. Der må sondres mellem den fritagne tjenesteydelse i direktivets forstand og den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse, som f.eks. at et databehandlingssystem stilles til rådighed.

EU-domstolen har i samme sags præmis 32 og 37 tillige bemærket, at de af fritagelsesbestemmelsen omfattede transaktioner, er defineret på grundlag af arten af de leverede tjenesteydelser, og at måden hvorpå ydelserne leveres - elektronisk, automatisk eller manuelt - ikke har betydning.

EU-domstolen har endvidere fastslået, at en betalingsoverførsel er en transaktion, der består i at udføre en ordre om overførsel af et beløb fra én bankkonto til en anden. Den er navnlig karakteriseret ved, at den medfører en ændring af det retlige og økonomiske forhold dels mellem ordregiver og beløbsmodtager, dels mellem disse to og deres respektive pengeinstitutter, og, eventuelt, mellem pengeinstitutterne indbyrdes. Den transaktion, der medfører den pågældende ændring, er i øvrigt den blotte overførsel af beløb mellem konti, uanset årsagen. Se sag 464/12, ATP Pensionservice A/S, præmis 79.

I henhold til det oplyste overvejer spørger at indkøbe et nyt ind- og udbetalingssystem, der kan håndtere spørgers proces vedrørende pensionsind- og udbetalinger.

På det foreliggende grundlag finder SKAT, at forholdene i nærværende sag adskiller sig fra forholdene i EU-domstolens sag ATP Pensionservice A/S og Højesterets dom gengivet i SKM2017.3.HR.

I nærværende sag overvejer spørger, at indkøbe et system til egen anvendelse.

I EU-domstolens sag ATP Pensionservice A/S og Højesterets dom gengivet i SKM2017.3.HR var en eller flere processer blevet outsourceret til en underleverandør, som havde til opgave at varetage disse processer for kunden.

På det foreliggende grundlag finder SKAT, at der alene er tale om levering af en ren teknisk tjenesteydelse og ikke en ydelse, der indebærer overførsel af beløb og en ændring af retlige og økonomiske forhold. En kommende leverandør stiller alene en teknisk løsning til rådighed for spørger til spørgers egen anvendelse.

Dette ændres ikke af, at det pågældende ind- og udbetalingssystem teknisk set indeholder funktionaliteter, der kan varetage de omhandlede processer.

Ydelsen er derfor omfattet af momslovens § 4, stk.1, og der skal derfor afregnes reverse-charge (køber afregner moms), jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

SKAT mener iøvrigt ikke, at spørgers høringssvar giver anledning til en ændring af SKATs indstilling.

På det foreliggende grundlag finder SKAT ikke, at underleverandøren har ansvaret for en ydelse, hvorved der finder ind- og udbetalinger sted eller at der dannes en betalingsfil mv. (og at der på den baggrund finder retlige og økonomiske ændringer sted).

Derimod finder SKAT, at underleverandøren alene leverer en teknisk ydelse - et system - som andre selv kan anvende."

SKAT har fremsendt følgende bemærkninger til klagen:

"[…]

I klagen anfører klagers repræsentant (nederst s. 4 i klagen af 23. januar 2018) følgende:

"H1 har - i modsætning til hvad Skatterådet og SKAT anfører i deres begrundelse - outsourcet funktionerne til en leverandør, der leverer disse ved brug af et system. H1 betaler et løbende vederlag for denne anvendelse."

SKAT bemærker hertil, at Skatterådet har truffet afgørelse på baggrund af det faktum som er forelagt Skatterådet.

[…]."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentanter har nedlagt påstand om, at besvarelsen af det stillede spørgsmål skal ændres til ja, idet det løbende vederlag for brugsretten til et system, der varetager klagerens pensionsind- og udbetalinger er omfattet af momsfritagelsen for betalingstransaktioner i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c).

Klagerens repræsentanter har bl.a. anført følgende i klagen:

"[…]

2 Sagens faktiske omstændigheder

[…]

Der er i sagen ikke tale om, at H1 påtænker at indkøbe et system til eje til håndteringen af funktionerne. H1 påtænker at indgå en aftale mod betaling af et løbende vederlag for at få adgang til et system, der leverer disse funktioner.

[…]

4 Sagens problemstilling

Ind- og udbetalingssystemet besidder de iboende karakteristika for en transaktion vedrørende betaling og overførsler, og parterne er enige om, at de funktioner, som ind- og udbetalingssystemet isoleret vil varetage, er omfattet af anvendelsesområdet for momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Landsskatteretten skal således alene tage stilling til, om et løbende vederlag for brugsretten til et system, der varetager de beskrevne funktioner er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c. Der er i sagen ikke tale om, at H1 påtænker at indkøbe et system til eje til håndteringen af funktionerne. H1 påtænker at indgå en aftale om mod betaling af et løbende vederlag at få adgang til et system/brugsrettighed til et system, der leverer disse funktioner.

5 Overordnet anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gør H1 overordnet gældende, at måden hvorpå ydelsen konkret leveres, om det sker elektronisk, automatisk eller manuelt, er uden betydning ved anvendelse af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

5.1 Den retlige ramme

Den danske momslovgivning er en implementering af EU's momsdirektiver, og de direktivbestemmelser, der er gældende i sagsperioden, findes i Rådets direktiv 2006/112/EF (momssystemdirektiv).

De væsentligste karakteristika ved EU's momssystem har været uændret siden EU's 1. momsdirektiv (direktiv 67/227/EØF af 11. april 1967) og er beskrevet således i artikel 1:

"Ved enhver transaktion svares en merværdiafgift (moms), der beregnes af varens eller ydelsens pris med anvendelse af den afgiftssats, som gælder for varen eller ydelsen, med fradrag af det afgiftsbeløb, der direkte er blevet pålagt de forskellige omkostningselementer"

Udgangspunktet i momssystemet er således, at der svares moms af enhver vare og ydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person. Dette udgangspunkt er imidlertid konkret fraveget ved en række momsfritagelsesbestemmelser, herunder ved momssystemdirektivet artikel 135, stk. 1, litra d, der er implementeret ved momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift ...

c) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer"

Det er denne bestemmelse, som Landsskatteretten skal fortolke i nærværende sag for at afgøre, om bestemmelsen finder anvendelse på indkøb af et system, der varetager de ovenfor beskrevne funktioner.

5.2 Tilrådighedsstillelse af teknisk løsning eller momsfri transaktion vedrørende betalinger?

Skatterådet - og SKAT - har i det bindende svar fastslået, at momsfritagelsen ikke finder anvendelse, når der betales et løbende vederlag for brugsretten til et system, der håndterer H1's pensionsind- og udbetalinger.

Skatterådet - og SKAT - begrunder denne konklusion med følgende:

"På det foreliggende grundlag finder SKAT, at forholdene i nærværende sag adskiller sig fra forholdene i EU-Domstolens sag ATP PensionService A/S og Højesterets dom gengivet i SKM2017.3.HR.

I nærværende sag overvejer spørger at indkøbe et system til egen anvendelse.

I EU-Domstolens sag ATP PensionService A/S og Højesterets dom gengivet i SKM2017.3.HR var en eller flere processer blevet outsourcet til en underleverandør, som havde til opgave at varetage disse processer for kunden.

På det foreliggende grundlag finder SKAT, at der alene er tale om levering af en ren teknisk tjenesteydelse og ikke en ydelse, der indebærer overførsel af beløb og en ændring af retlige og økonomiske forhold. En kommende leverandør stiller alene en teknisk løsning til rådighed for spørger til spørgers egen anvendelse."

Vi er ikke enige med Skatterådet og SKAT i denne fortolkning.

Indledningsvist skal vi præcisere, at H1 ikke indkøber et system til eje til egen anvendelse. H1 betaler et løbende vederlag for adgangen/brugsretten til et system, der leverer disse funktioner. Det er således ikke korrekt, når Skatterådet og SKAT i det bindende svar anfører at nærværende sag ikke er sammenlignelig med Højesterets dom af 16. september 2016, som refereret i SKM2017.3.HR. Det fremgår således af sidstnævnte sags faktiske omstændigheder, at:

"Softwaren tilhører A [leverandøren] og S A/S [køber] skal betale en licens for anvendelsen af systemet samt et vederlag for den løbende service."

H1 har - i modsætning til hvad Skatterådet og SKAT anfører i deres begrundelse - outsourcet funktionerne til en leverandør, der leverer disse ved brug af et system. H1 betaler et løbende vederlag for denne anvendelse.

Som anført indledningsvist, er parterne enige om, at ind- og udbetalingssystemet besidder de iboende karakteristika for en transaktion vedrørende betaling og overførsler, og parterne er enige om, at de funktioner, som ind- og udbetalingssystemet isoleret set vil varetage er omfattet af anvendelsesområdet for momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Spørgsmålet er, om måden hvorpå denne ydelse leveres har betydning for momsfratagelsen. Dette er i henhold til således dansk momspraksis som praksis fra EU-Domstolen i sagens natur ikke tilfældet.

Det fremgår således af EU-Domstolens dom i sag C- i sag C-2/95, SDC, præmis 66, at

"En betingelse for, at de ydelser, en datacentral leverer, kan betragtes som fritagne transaktioner ... er, at ydelserne set under et, udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en ydelse som beskrevet [i momsfritagelsen]. Der må sondres mellem den fritagne tjenesteydelse i direktivets forstand og den blotte levering af faktisk eller teknisk tjenesteydelse, som f.eks. at et databehandlingssystem stilles til pengeinstituttets rådighed."

Det fremgår videre af SDC-sagens præmis 37, at

"... hvorledes ydelsen konkret leveres, om det sker elektronisk, automatisk, eller manuelt, er uden betydning ved anvendelse af momsfritagelsen. Den omstændighed, at ydelsen fuldt ud udføres elektronisk, er således ikke til hinder for, at momsfritagelsen finder anvendelse".

Det afgørende for den momsmæssige behandling er ydelsens art. I nærværende sag er parterne enige om, at funktionerne efter sin art er momsfritaget. Det forhold, at ydelsen leveres elektronisk, kan i sagens natur, og jf. EU-Domstolens praksis ikke føre til, at ydelsen ændrer karakter og dermed bliver momspligtig.

Processerne i forbindelse med indbetalingerne, herunder processerne vedrørende tilskrivning på pensionskundernes konti, er ikke af rent teknisk art, men realiserer pensionskundernes rettigheder over for H1, idet de ændrer den fordring, som arbejdstageren har over for sin arbejdsgiver, til en fordring over for H1, hvor den pågældende er kunde. Sådanne transaktioner (der resulterer i et debitorskifte) er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Dette er bekræftet af EU-Domstolen i ATP-dommens præmis 82:

"Som det er anført i denne doms præmis 70, forekommer visse af de ydelser, hvis momsfritagelse er omtvistet i hovedsagen, såsom transaktioner vedrørende tilskrivning på pensionskundernes konti, ikke at være af rent teknisk art, men synes at realisere pensionskundernes rettigheder over for pensionskasserne, idet de ændrer den fordring, som arbejdstageren har over for sin arbejdsgiver, til en fordring over for den pensionskasse, hvor den pågældende er kunde." (Understreget her)

I forbindelse med udbetalinger genererer ind- og udbetalingssystemet en betalingsfil, som sikrer, at pengene overføres til medlemmets bankkonto. Det er således generering af betalingsfilen, der sikrer, at pengene udbetales. En sådan transaktion er momsfritaget, jf. Højesterets dom af 16. september 2016, som refereret i SKM2017.3.HR, anført følgende:

"På denne baggrund og i lyset af EU-Domstolens praksis finder Højesteret, at G1s generering og fremsendelse af en betalingsfil til brug for betaling af låntagerens løbende ydelse må anses for en transaktion vedrørende betalinger eller overførsler som nævnt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c. Betalingsfilen kan således ikke blot anses for en teknisk ydelse, som G1 stiller til H1s eller andres rådighed." (Understreger her)

Når ind- og udbetalingssystemet har afsendt betalingsfilen, indtræder der en retlig og økonomisk ændring, således at pengene nu er overført til pensionskunden, og kunden har dermed ikke længere et retligt eller økonomisk krav mod spørger. Den del af systemet, der varetager udbetalingerne, medfører således en ændring af det retlige og økonomiske forhold i momsfritagelsens forstand og er derfor i sin helhed omfattet heraf, jf. også ovenfor."

Videre er supplerende bl.a. anført følgende:

"Supplerende beskrivelse af de faktiske forhold vedrørende pensionsind- og -udbetalinger - systemprocesser

[…]

Processer vedrørende pensionsindbetalinger

2.1 Proces 2.2.2.a Perform Collection (bilag 1)

Processen vedrører opkrævning og modtagelse af indbetalinger. Det er således en af de processer, der "fylder" mest.

Administrationsmodulet konstaterer, at der skal foretages opkrævninger, og sender anmodning herom til indbetalingsmodulet. Alternativt konstateres det manuelt, efter henvendelse fra kunden, at der skal ske opkrævning.

For berørte konti tilhørende pensionsinstituttet går indbetalingsmodulet til en anden proces (proces 2.2.1.b, Balance contribution).

For berørte konti tilhørende policeholdere udvælger indbetalingsmodulet de policer, for hvilke der skal foretages opkrævning, og danner og sender opkrævningsfiler til Nets.

Nets sørger for betalingerne (fra arbejdsgiverne) og sender en kvittering.

Kvitteringen modtages, og det kontrolleres manuelt, om der er nogle opkrævninger, der ikke er gennemført korrekt. Hvis ikke, gives administrationsmodulet besked herom og sender besked til indbetalingsmodulet om at foretage opkrævningen (igen).

2.2 Proces 2.2.2.b Perform Reminder (bilag 2)

Processen vedrører tilfælde, hvor der skal udsendes påmindelser.

Indbetalingsmodulet konstaterer, ud fra fastlagte tidsintervaller eller manuelt behandlet korrespondance med kunden, at tidspunktet for en påmindelse er kommet.

Indbetalingsmodulet kontrollerer, om en påmindelse er sendt.

Hvis ja, kontrollerer indbetalingsmodulet, om betaling er sket. Hvis betaling er sket, sender indbetalingsmodulet besked til administrationsmodulet om at håndtere betaling og påmindelse. Hvis betaling ikke er sket, beslutter indbetalingsmodulet, om der skal sendes et informationsbrev.

Hvis nej, danner indbetalingsmodulet en påmindelse og sender den til Nets.

Nets sender en kvittering, som behandles manuelt. Hvis kvitteringen er ok, afsluttes processen (indtil næste kørsel). Hvis kvitteringen viser, at påmindelsen skal korrigeres, sendes den tilbage til indbeta-lingsmodulet, og processen gentages.

2.3 Proces 2.2.1.c Return payment (bilag 3)

Processen vedrører tilfælde, hvor en fejlindbetaling skal tilbageføres, f.eks. hvis der er sket dobbeltopkrævning, og både pensionskunden og arbejdsgiveren har indbetalt det samme beløb. Der er meget få af disse tilfælde, som udtrykker, at der er opstået fejl i forbindelse med policen.

Indbetalingsmodulet konstaterer, at en modtaget betaling er indbetalt ved en fejl og skal tilbageføres.

Indbetalingsmodulet sender tilbageførslen til udbetaling i udbetalingsmodulet.

Indbetalingsmodulet sender et "Returned payment letter" til pensionskunden og/eller arbejdsgiveren.

Processen er planlagt som automatiseret, men den vil formentlig ende med at være ikke-automatiseret, således at den kræver medvirken af en medarbejder.

Processer vedrørende pensionsudbetalinger

2.4 Proces 2.8.1.a Process recurring disbursements (bilag 4)

Processen vedrører periodiske udbetalinger, f.eks. efter pensionskundens pensionering. Dette er således en proces, der "fylder" meget.

Udbetalingsmodulet får besked om, at udbetalinger skal sættes i gang. Hvis skattekort mangler, indhentes det.

Én gang månedligt, med daglige opfølgninger, foretager udbetalingsmodulet en "udbetalingskørsel" af periodiske udbetalinger:

(a) Udbetalingsmodulet samler de forestående udbetalinger sammen og registrerer skatteoplysninger.

(b) Udbetalingsmodulet validerer, at der skal ske periodisk udbetaling.

(c) Udbetalingsmodulet generer en udbetalingsrapport.

(d.1) Udbetalinger, der er klar, posteres af udbetalingsmodulet.

(d.2) Udbetalinger, der ikke er klar, sendes af udbetalingsmodulet til manuel behandling. Se pkt. (iv).

Udbetalingsmodulet (i) går til en anden proces, hvori der foretages skatteindberetning (proces 9.0.8), (ii) anmoder om betalingsspecifikation og (iii) går til en anden proces, hvori selve udbetalingen udføres (proces 2.8.1.d) samt (iv) sender besked til administrationsmodulet om at sende et brev til betalingsmodtageren.

Alternativt håndteres udbetalingen manuelt, hvis den sker pga. anmodning fra pensionskunden, fejl i en overførsel eller en "ikke klar"-melding i udbetalingskørslen. Det bliver manuelt konstateret, hvilke oplysninger der mangler. Evt. opdateres masterdata i administrationsmodulet.

(a) Efter manuel eller automatisk godkendelse sendes udbetalingen (tilbage) til udbetalingsmodulet til udbetalingskørsel og brevdannelse. Hvis der ikke godkendes, startes forfra i nærværende manuelle proces).

(b) Hvis der godkendes, sender udbetalingsmodulet besked til administrationsmodulet om at sende brev om skatteoplysninger eller kontooplysninger til kunden. Administrationsmodulet sender brevet.

2.5 Proces 2.8.1.b Process lump sum disbursements (bilag 5)

Processen vedrører engangsudbetalinger, f.eks. ved pensionskundens pensionering. Dette er således (også) en proces, der "fylder" meget.

Udbetalingsmodulet får (via andre processer) automatisk besked om, at der skal foretages engangsudbetalinger.

Udbetalingsmodulet foretager en "udbetalingskørsel":

(a) Udbetalingsmodulet kontrollerer, om der skal udbetales et negativt beløb (dvs. opkræves et tilgodehavende, se pkt. (ii.e)), validerer udbetalingerne, beregner udbetalingerne og anmoder om specifikationsbrev.

(b) Udbetalingsmodulet genererer en udbetalingsrapport.

(c) Hvis der skal udbetales positivt beløb: Udbetalingsmodulet går til en anden proces, hvori der foretages skatteindberetning (proces 9.1.5 og 9.1.7), går til en anden proces, hvori selve udbetalingen foretages (proces 2.8.1.d), og sender besked til Output management om at sende et udbetalingsbrev.

(d) Output management sender et udbetalingsbrev til pensionskunden.

(e) Hvis der skal udbetales negativt beløb (dvs. opkræves et tilgodehavende), eller udbetaling af anden årsag er standset: Udbetalingsmodulet sender til manuel behandling. Negative beløb opkræves, og andre årsager løses, indtil udbetalingen går igennem udbetalingskørslen.

Som alternativ konstateres det manuelt efter henvendelse fra kunden, at der skal foretages engangs-udbetaling. Efter godkendelse sendes til udbetalingskørsel i udbetalingsmodulet.

Som et andet alternativ konstateres det manuelt pga. fejl i en udbetaling, at der skal ske engangsudbetaling. Der foretages de nødvendige opdateringer af oplysninger, evt. opdateres masterdata i administrationsmodulet. Efter godkendelse sendes til udbetalingskørsel i udbetalingsmodulet.

2.6 Proces 2.8.1.c Process payee disbursements (bilag 6)

Processen vedrører tilfælde, hvor der skal ske udbetaling til en indbetaler eller en anden, der ikke er pensionskunden, f.eks. SKAT.

Udbetalingsmodulet konstaterer, at der skal foretages udbetalinger til andre end pensionskunderne.

Udbetalingsmodulet foretager en "udbetalingskørsel":

(a) Udbetalingsmodulet validerer, at der skal ske udbetaling, anmoder om specifikationsbrev og genererer udbetalingsrapport.

(b) Udbetalingsmodulet går til en anden proces, hvori selve udbetalingen foretages (proces 2.8.1.d), og sender besked til Output management om at sende brev til betalingsmodtageren.

Alternativt starter processen med, at det konstateres manuelt, at der skal foretages en udbetaling til en anden end pensionskunden, eller der foretages manuel behandling af udbetalinger, som ikke valideres i trin (a).

Der opdateres manuelt de nødvendige oplysninger, herunder eventuelt masterdata i administrationsmodulet. Der sendes til udbetalingskørsel i udbetalingsmodulet.

2.7 Proces 2.8.1.d Transfer payment to bank (bilag 7)

Processen vedrører selve udførelsen af udbetalinger af beløb. Alle udbetalingsprocesser leder således hen til denne, som dermed er en af dem, der "fylder" mest.

Udbetalingsmodulet foretager én gang dagligt (hver arbejdsdag) en kørsel af beløbsudbetalinger, der skal foretages efter proces 2.8.1.a-c:

(a) Udbetalingsmodulet samler de udbetalinger, der er klar til udførelse, validerer betalingsoplysninger og genererer bankoverførselsrapport.

(b) Hvis betalingen er klar til udførelse, genererer udbetalingsmodulet en bankoverførselsfil og sender den til manuel kontrol.

(b.1) Hvis udbetalingen manuelt konstateres klar, sendes den tilbage til udbetalingsmodulet, der sender den til banken. Banken sender en kvittering.

(b.1.1) Hvis banken kvitterer ok, gennemfører og afslutter udbetalingsmodulet overførslen af udbetalingen til banken.

(b.1.2) Hvis banken kvitterer ikke ok, eller der er andre problemer, sender udbetalingsmodulet udbetalingen til manuel behandling. For at løse problemet sendes udbetalingen tilbage til den proces (2.8.1.a-c), den kom fra.

(b.2) Hvis udbetalingen manuelt konstateres ikke klar, annulleres bankoverførselsfilen, og udbetalingen sendes tilbage til den proces (2.8.1.a-c), den kom fra.

(i.c) Hvis betalingen i trin (a) ikke er klar til udførelse, sender udbetalingsmodulet bankoverførselsrapporten til manuel behandling. For at løse problemet sendes udbetalingen tilbage til den proces (2.8.1.a-c), den kom fra.

3 Yderligere til sagens EU-retlige problemstillinger

Sagen rejser principielle EU-retlige spørgsmål om, hvordan ydelser, der bliver mere digitaliserede og automatiserede i takt med den teknologiske udvikling, skal kvalificeres i momsmæssig henseende.

Sagen vedrører ydelser i form af adgang til et administrationssystem og et ind- og udbetalingssystem.

Som H1 forstår det, er der enighed om, at de funktioner, som det omhandlede administrationssystem og ind- og udbetalingssystem udfører, vil opfylde kriterierne for at udgøre forvaltning af investeringsforeninger henholdsvis transaktioner vedrørende betalinger og overførsler, såfremt udførelsen af disse funktioner må anses for at være ydelser leveret af leverandøren (og således ikke må anses for at være foretaget af H1 selv).

Spørgsmålet er således nærmere, om systemets udførelse af forvaltning henholdsvis betalinger skal henføres til leverandøren, i hvilket fald leverandøren leverer (momsfritagne) forvaltnings- henholdsvis betalingsydelser. Alternativt skal funktionerne henføres til H1, i hvilket fald leverandøren leverer (momspligtige) it-ydelser, som H1 så anvender til selv at udføre forvaltningen henholdsvis betalingerne.

3.1 EU-Domstolens praksis

EU-Domstolen har i sin praksis taget stilling til en række forhold, som er relevante for sagens spørgsmål uden dog eksplicit at besvare det. Af Domstolens praksis fremgår følgende:

Om transaktioner vedrørende betalinger og overførsler har Domstolen udtalt i præmis 66 i sag C-2/95, SDC (og tilsvarende forinden i præmis 53):

"For så vidt angår »en transaktion vedrørende overførsler« skal de leverede ydelser således medføre, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer"

Kriteriet om, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer, er gentaget i bl.a. sag C-607/14, Bookit, præmis 38, og er anvendt af Højesteret i F1-Bank-sagen (SKM2017.3.HR).

Og om forvaltning af investeringsforeninger har EU-Domstolen i sag C-169/04, Abbey National, præmis 71, udtalt:

"De tjenesteydelser, der leveres, skal således vedrøre de specifikke og væsentlige elementer ved investeringsforeninger".

Hvad der ligger i kriteriet om "specifikke og væsentlige elementer ved investeringsforeninger", har generaladvokat P. Cruz Villalón forholdt sig til i sit forslag til afgørelse i sag C-275/11, GfBk, punkt 31:

"Den betingelse om, at ydelsen skal være specifik og udgøre en helhed, som er opstillet i Abbey National-dommen, betyder, at der skal være en tæt sammenhæng mellem en ydelse og den virksomhed, som udøves af en investeringsfond. Det er således et spørgsmål om at identificere de tjenesteydelser, som er særegne for en investeringsfond, og som gør, at den i denne henseende adskiller sig fra anden økonomisk virksomhed. For at tage et simpelt eksempel er beregning af prisen for andele og aktier eller et forslag om køb eller salg af aktiver en virksomhed, der er særegen for en investeringsforening, men ikke for en byggevirksomhed. Der er naturligvis intet i vejen for, at en byggevirksomhed kan foretage finansielle investeringer, men det er ikke en virksomhed, der er karakteristisk eller særegen og i denne henseende specifik for byggebranchen." (Understreget her)

Leverancer, der i momsmæssig henseende er ens, skal behandles ens, uanset om de er frembragt elektronisk, automatisk eller manuelt, jf. f.eks. SDC-dommens præmis 37, "hvorledes ydelsen konkret leveres, om det sker elektronisk, automatisk eller manuelt, er uden betydning ved anvendelse af momsfritagelsen".

Dvs. hvis man leverer en ydelse vedrørende betalinger og overførsler eller forvaltning af investeringsforeninger, så skal denne ydelse behandles ens, uanset hvordan man frembringer ydelsen.

Lidt forsimplet kan man sige, at hvis man leverer en foretaget beregning, så er det uden betydning for, hvordan denne ydelse skal behandles, om beregningen er foretaget ved hjælp af papir og blyant, ved hjælp af en regnemaskine, ved hjælp af et it-system, der selv foretager beregningen, eller på en fjerde måde.

Leverancer, der er forskellige, skal ikke behandles ens i momsmæssig henseende, alene fordi de anvendes til at nå det samme endemål, jf. f.eks. dom i sag C-108/99, Cantor Fitzgerald International, præmis 33:

"Princippet om afgiftsneutralitet indebærer ikke, at en afgiftspligtig, der har valget mellem to transaktioner, kan vælge den ene og gøre virkningerne af den anden gældende."

Dvs. det at levere en foretaget beregning er ikke den samme ydelse som det at levere papir og blyant eller en regnemaskine, sådan at kunden selv kan foretage beregningen, uanset om slutmålet i begge tilfælde er, at kunden kan anvende resultatet af beregningen. De to leverancer skal derfor ikke (nødvendigvis) behandles ens.

Den blotte tilrådighedsstillelse af et databehandlingssystem er ikke en leverance, der er omfattet af momsfritagelsen for transaktioner vedrørende betalinger og overførsler eller momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger, jf. sag C-2/95, SDC, præmis 66 (transaktioner vedrørende betalinger og overførsler), og sag C-169/04, Abbey National, præmis 71 (forvaltning af investeringsforeninger).

Dette er en variation af tilfældet nævnt ovenfor vedrørende forskellige leverancer: At modtage udstyr, hvorpå man selv kan udføre en betaling eller kan udføre forvaltning, er ikke det samme som at modtage udførelsen af en betaling eller udførelsen af forvaltning.

3.2 Afgrænsning af sagens spørgsmål

Til illustration af sagens spørgsmål set i forhold til EU-Domstolens praksis kan eksemplerne i følgende scenarier opstilles. For overskuelighedens skyld vedrører eksemplerne alene forvaltning af investeringsforeninger; de betragtninger, som eksemplerne illustrerer, er tilsvarende gældende i relation til betalinger og overførsler.

I eksemplerne er A et pensionsinstitut, der opfylder betingelserne for at være en investeringsforening i momsmæssig sammenhæng. En del af forvaltningen af dette institut består i løbende at beregne f.eks. tilskrivninger på pensionsordninger m.m. Det lægges til grund, at disse beregninger efter deres art er omfattet af momsfritagelsen af forvaltning af investeringsforeninger.

Hvorvidt beregningerne udgør en momsfritaget leverance, afhænger dermed i nærværende sammenhæng af, om beregningerne leveres til A, eller om A selv udfører dem.

Beregningerne har hidtil været udført af A's ansatte, der har foretaget beregningerne på papir. A ønsker nu at optimere denne proces.

Scenarie 1 - Køb af adgang til et regneark

A vil fortsat lade beregninger blive varetaget internt, men ønsker at optimere processen og køber derfor et antal licenser til regnearket Microsoft Excel. Excel leveres som en del af ydelsen Office 365, der består i løbende adgang til bl.a. Excel. A betaler herfor et månedligt licensvederlag til leverandøren.

Leverandøren stiller således Excel til rådighed for A, men udfører ikke de beregninger, der udgør for-valtning af investeringsforeninger, idet A anvender Excel til selv at gøre dette.

Den momsmæssige behandling af scenarie 1 er ukompliceret. Levering af adgang til at anvende Excel er ikke omfattet af momsfritagelsen, allerede fordi adgangen til at bruge Excel ikke er specifik for forvaltning af investeringsforeninger, og også fordi Excel ikke i sig selv medfører, at noget forvaltes.

Scenarie 2 - Fuld outsourcing af beregninger

A ønsker ikke blot et hjælpemiddel til selv at kunne foretage beregninger, men ønsker, at beregningerne i deres helhed foretages af en ekstern leverandør.

Det er her uden betydning for A, om leverandøren udfører beregningerne ved hovedregning, med papir og blyant, med en regnemaskine, med Excel eller på en femte måde. Det relevante er, at beregningerne er udført, at de er korrekte, og at de leveres til den lavest mulige pris.

Den momsmæssige behandling af scenarie 2 er også ukompliceret. A køber her selve udførelsen af de beregninger, der udgør forvaltning, hos en leverandør. Leverandørens levering af ydelsen bestående i beregningerne er således omfattet af momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger.

Scenarie 3 - Køb af adgang til et specialiseret, automatiseret system

A har mulighed for at købe adgang til en specialiseret, automatiseret it-platform, der kan foretage de omhandlede beregninger for netop A som investeringsforening (pensionsinstitut).

A betaler herfor et månedligt licensvederlag til leverandøren. Licensbetalingen kan struktureres på forskellige måder, f.eks. betaling pr. beregning, fast pris osv., uden at dette dog har betydning for, hvad selve ydelsen er.

A skal ikke foretage den enkelte beregning, og det skal leverandøren heller ikke: Systemet selv, som leveret og ved egen hjælp, trækker de nødvendige oplysninger fra de relevante steder, udfører beregningerne og kommunikerer resultatet til rette modtager, som kan være et andet modul i A's platform eller et eksternt system.

Hverken SDC-dommen (fra den 5. juni 1997) eller Abbey National-dommen (fra den 4. maj 2006) for-holder sig til denne situation. Dengang var det da også helt usædvanligt, hvis det overhovedet var muligt, at et system var "selvkørende" på denne måde.

Scenarie 3 svarer til situationen i nærværende sag.

EU-Domstolen har anført følgende i præmis 37 i SDC-dommen:

"... spørgsmålet om, hvorledes ydelsen konkret leveres, om det sker elektronisk, automatisk eller manuelt, er uden betydning ved anvendelsen af fritagelsen. De pågældende bestemmelser sondrer ikke på dette punkt. Den blotte omstændighed, at en ydelse fuldt ud udføres elektronisk, er således ikke i sig selv til hinder for, at fritagelsen anvendes på den pågældende ydelse. Såfremt ydelsen derimod kun omfatter teknisk eller elektronisk bistand til den, som udfører de væsentligste og specifikke funktioner i forbindelse med de transaktioner, der omhandles i artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 og 5, opfylder den ikke betingelserne for fritagelse. Dette følger imidlertid af ydelsens art og ikke af den måde, hvorpå den udføres."(Understreget her)

Det fremgår af den første understregede sætning, at beregninger, der leveres fuldt automatisk/elektronisk, er omfattet af momsfritagelsen, i fald betingelserne for fritagelse i øvrigt er opfyldt. Dette er netop tilfælde i nærværende scenarie, hvor der i og med leverandørens ydelse følger udførelse af de omhandlede beregninger.

Af den anden understregede sætning følger, at hvis ydelsen blot er at stille (tekniske eller elektroniske) hjælpemidler til rådighed for, at kunden selv kan udføre beregningerne, så falder dette uden for fritagelsen, jf. også Excel-eksemplet i scenarie 1.

Som det fremgår af fællesbilag 1-7 og af afsnit 1 ovenfor, er der i nærværende sag ikke tale om, at H1 får stillet et system til rådighed og skal indtaste tekst og tal og formulere beregninger, men om, at systemet selv indhenter og genererer teksten, tallene og beregningerne.

Levering af systemet og levering af de transaktioner vedrørende betalinger og overførsler samt den forvaltning af investeringsforeninger, som sagen omhandler, er således ikke længere forskellige ting, men er integrerede og uadskillelige dele af den samme leverance.

Når H1 periodisk betaler vederlag til leverandøren i form af en licens, er dette vederlag dermed en modydelse for, at systemet i perioden har været der og har udført disse transaktioner og denne forvaltning. Det er netop det forhold, at H1 ikke selv skal udføre transaktionerne og forvaltningen, idet denne udførelse følger med leverancen, der er hele grunden til, at H1 vælger denne leverance.

I F1-Bank-sagen fremgår følgende af landsrettens dom, SKM2016.47.ØLR:

"Softwaren tilhører [leverandøren], og [F1-Bank] skal betale en licens for anvendelsen af systemet samt et vederlag for den løbende service. Vederlaget opgøres på baggrund af antallet af transaktioner/registreringer."(Understreget her)

Dette er samme type leverance som i nærværende sag, hvor H1 mod betaling af en licens køber sig adgang til at anvende administrationssystemet og ind-og udbetalingssystemet. I F1-Bank-sagen var licensen struktureret som en betaling opgjort ud fra transaktioner/registreringer, men selve ydelsen var uafhængig af denne strukturering, og som nævnt kan licensen i H1's tilfælde også struktureres på forskellige måder, der ikke ændrer på ydelsen.

I Højesterets dom i F1-Bank-sagen, SKM2017.3.HR, hedder det:

"[F1-Bank] og Skatteministeriet er enige om, at ydelserne hovedsageligt består i det, som er beskrevet i Landsskatterettens kendelse af 17. september 2009, hvori det hedder bl.a.:

"… Som sagen foreligger oplyst har Landsskatteretten hæftet sig ved, at de af [leverandøren] leverede ydelser i hovedsagen består i, at [leverandøren] som dataudvikler af bankens lånesystem B2K forestår den løbende bogføring for banken, registrerer skyldige og foretagne indbetalinger, udarbejder betalingsdokumentation og initierer betalingsoverførsler fra låntagers konto til banken ved at indsende betalingsfiler til PBS. Efterfølgende registrerer [leverandøren] betalingsoverførslerne, beregner renter af tilgodehavender og genererer relevante kontoudtog. Til dette formål genererer det af [leverandøren] leverede system løbende betalingsfiler over låntagernes månedlige betalinger, ligesom det foretager beregninger af renter og afdrag og registrerer eventuelle manglende indbetalinger. Filerne sendes via G2, der hoster it-systemerne for banken, til PBS. Når bankens kunder har betalt de månedlige ydelser, returnerer PBS tilsvarende en fil med en oversigt over de gennemførte betalingstransaktioner. Denne fil anvendes i systemet til nedskrivning af låneforholdet. …"" (Understreget her)

Og fra Højesterets præmisser:

"Højesterets begrundelse og resultat
…
Hovedspørgsmålet er, om ydelserne er fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, fordi der er tale om "Transaktioner ... vedrørende ... betalinger [eller] overførsler" som nævnt i bestemmelsen. …
…
[F1-Bank] udøver lånevirksomhed og har indgået en aftale med [leverandøren] om løsning af visse opgaver i forbindelse med låntagernes tilbagebetaling af lånet. [Leverandørens] databehandlingssystem beregner den ydelse (renter og afdrag mv.), låntageren skal betale, og systemet genererer en betalingsfil, der sendes til Nets (tidligere PBS), der videresender den til låntagerens bank med henblik på betaling af ydelsen. Forudsat at låntageren ikke har anmodet banken om at afvise betaling, og at der er dækning på kontoen, debiterer banken låntagerens konto med et beløb svarende til den pågældende ydelse og underretter Nets herom, hvorefter Nets sender en meddelelse til G3 og [leverandøren] med henblik på, at beløbet krediteres [F1-Bank]. Alle de nævnte ydelser, som [leverandøren], Nets og låntagerens bank leverer, gennemføres automatisk og elektronisk.

Højesteret finder, at [leverandøren] på vegne af [F1-Bank] gennem betalingsfilen iværksætter en betalingsordre. Ordren går ud på, at der fra låntagerens bankkonto skal trækkes et beløb svarende til låntagerens ydelse. Den omstændighed, at låntageren har meddelt [F1-Bank] samtykke til at trække beløb på dennes bankkonto med henblik på betaling af de løbende ydelser, og at låntageren kan tilbagekalde sit samtykke hertil, ændrer ikke ved, at det er [leverandøren], der gennem betalingsfilen iværksætter betalingsordren. Efter aftalen mellem [leverandøren] og [F1-Bank] lægges det i øvrigt til grund, at [leverandøren] har ansvaret for, at betalingsfilen bliver sendt rettidigt og er i orden. Når debitering og kreditering i overensstemmelse med betalingsfilen har fundet sted, sker der en retlig og økonomisk ændring af gældsforholdet mellem låntageren og [F1-Bank].

På denne baggrund og i lyset af EU-Domstolens praksis finder Højesteret, at [leverandørens] generering og fremsendelse af en betalingsfil til brug for betaling af låntagerens løbende ydelse må anses for en transaktion vedrørende betalinger eller overførsler som nævnt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c. Betalingsfilen kan således ikke blot anses for en teknisk ydelse, som [leverandøren] stiller til [F1-Banks] eller andres rådighed." (Understreget her)

Som det ses, var det således ikke alene typen af ydelse (løbende adgang til systemet), der i F1-Bank-sagen var den samme som i nærværende sag; også selve indholdet af ydelserne var tilsvarende. Det var ikke leverandøren (eller F1-Bank), der løbende sad og foretog betalinger, idet der i og med leveringen af systemet fulgte udførelse af betalinger.

Derudover kan det nævnes, at det britiske First-Tier Tribunal (Tax Chamber) i appelsagen Blackrock Investment Management (UK) Ltd mod The Commissioners For Her Majesty's Revenue & Customs, ref. [2017] UKFTT 0633 (TC), har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt levering af softwareplatformen "Aladdin", som anvendes til forvaltning af investeringsforeninger, er omfattet af momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger. Afgørelsen er vedlagt klagen af 22. november 2017 til Landsskatteretten i sag 17-0992012 som klagens bilag 2.

I sagen gjorde HMRC - tilsvarende SKAT i nærværende sag - gældende, at momsfritagelsen ikke fandt anvendelse, fordi Blackrock ikke havde outsourcet forvaltningen af sin investeringsforening.

Tribunalet var ikke enig heri og redegør i en udførlig begrundelse i afgørelsens punkt 178-206 for, at ydelsen er inden for momsfritagelsens anvendelsesområde. Dvs. systemets "selvkørende" udførelse af forvaltningen skulle henføres til en ydelse leveret af leverandøren, og der var dermed ikke tale om, at kunden anvendte platformen til selv at udføre forvaltning. (Tribunalet fandt videre, at ydelsen af andre årsager dog konkret ikke var momsfritaget.)
[…]"

I forbindelse med sagens behandling har klagerens repræsentanter oplyst, at der stadig er tale om en påtænkt disposition.

Klagerens repræsentanter har bl.a. fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, herunder vedrørende en anmodning om forelæggelse af spørgsmål til præjudiciel besvarelse for EU-Domstolen:

"[…]

Skatteankestyrelsen indstiller, at Landsskatteretten ikke imødekommer anmodningen om at forelægge EU-Domstolen spørgsmål til præjudiciel besvarelse. Skatteankestyrelsen finder således ikke, at der er grundlag for at forelægge spørgsmål til præjudiciel besvarelse for EU-Domstolen. Der er herved henset til, at de faktiske oplysninger i sagen ikke giver grundlag herfor.

Vi er ikke enige med Skatteankestyrelsen i denne vurdering, og vi skal derfor gøre følgende bemærkninger:

Det fremgår af EU-Domstolens dom i sag C-544/16, Marcandi, at når den samme transaktion behandles forskelligt i momsmæssig henseende i en anden medlemsstat, så skal spørgsmålet forelægges EU-Domstolen. I sagen blev EU-Domstolen anmodet om at tage stilling til følgende, jf. præmis 61:

"Med det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om retterne - i det tilfælde, at to medlemsstater behandler en transaktion forskelligt i momsmæssig henseende - i en af disse medlemsstater, når de fortolker de relevante bestemmelser i EU-retten og i national ret, skal tage hensyn til kravet om at undgå en dobbeltbeskatning eller dobbelt ikke-beskatning af transaktionen på baggrund navnlig af princippet om afgiftsneutralitet." (understreget her)

EU-Domstolen bemærkede i denne forbindelse følgende i sag C-544/16, Marcandi, præmis 62-66:

"62. I denne forbindelse bemærkes, at der med artikel 267 TEUF er indført en mekanisme til præjudiciel forelæggelse, som netop har til formål at forebygge forskelle i fortolkningen af EU retten, som de nationale retter skal anvende (jf. i denne retning dom af 21.7.2011, Kelly, C-104/10, EU:C:2011:506, præmis 60 og den deri nævnte retspraksis).

63. Artikel 267 TEUF giver de nationale retter adgang og efter omstændighederne pligt til at foretage en præjudiciel forelæggelse, alt efter om deres afgørelser ifølge de nationale retsregler kan appelleres eller ej, hvis de skønner, at en for dem verserende sag frembyder problemer vedrørende fortolkningen af EU-retlige bestemmelser, som de nødvendigvis må træffe afgørelse om (jf. i denne retning dom af 21.7.2011, Kelly, C-104/10, EU:C:2011: 506, præmis 61 og den deri nævnte retspraksis).

64. Følgelig har en medlemsstats retter, der forelægges en tvist, som rejser spørgsmål om fortolkning af EU-rettens bestemmelser, og som kræver en afgørelse fra disse retter, når de konstaterer, at den samme transaktion er genstand for forskellig afgiftsmæssig behandling i en anden medlemsstat, mulighed for eller endog pligt til at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål.

65. I øvrigt skal det præciseres, at det forhold, at der i en eller flere andre medlemsstater anlægges tilgange, der er forskellige fra den, som er anlagt i den pågældende medlemsstat, under alle omstændigheder ikke kan føre til, at retterne i denne sidstnævnte stat skal foretage en fejlagtig fortolkning af bestemmelserne i momsdirektivet.

66. På baggrund af ovenstående betragtninger skal det tredje spørgsmål besvares med, at de retter i en medlemsstat, der, når de fortolker de relevante bestemmelser i EU-retten og i national ret, konstaterer, at den samme transaktion behandles forskelligt i momsmæssig henseende i en anden medlemsstat, har mulighed for eller endog pligt til, alt efter om deres afgørelser ifølge de nationale retsregler kan appelleres eller ej, at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål. " (understreget her)

Det fremgår således entydigt af ovenstående præmisser, at hvis den samme transaktion behandles forskelligt i momsmæssig henseende i en anden medlemsstat, har den retsinstans, hvis afgørelse ikke kan appelleres, pligt til at forelægge spørgsmålet for EU-Domstolen.

Som vi har redegjort for i vores supplerende bemærkninger af 6. august 2018, har britiske First-Tier Tribunal (Tax Chamber) i appelsagen Blackrock Investment Management (UK) Ltd mod The Commissioners For Her Majesty's Revenue & Customs, ref. [2017] UKFTT 0633 (TC), taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt levering af softwareplatformen "Aladdin", som anvendes til forvaltning af investeringsforeninger, er omfattet af momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger. Afgørelsen er vedlagt klagen af 22. november 2017 til Landsskatteretten i sag 17-0992012 som klagens bilag 2.

I sagen gjorde HMRC - tilsvarende Skattestyrelsen i nærværende sag - gældende, at momsfritagelsen ikke fandt anvendelse, fordi Blackrock ikke havde outsourcet forvaltningen af sin investeringsforening.

First-Tier Tribunal (Tax Chamber) var ikke enig heri og redegør i en udførlig begrundelse i afgørelsens punkt 178-206 for, at ydelsen er inden for momsfritagelsens anvendelsesområde. Dvs. systemets "selvkørende" udførelse af forvaltningen skulle henføres til en ydelse leveret af leverandøren, og der var dermed ikke tale om, at kunden anvendte platformen til selv at udføre forvaltning. (First-Tier Tribunal (Tax Chamber) fandt videre, at ydelsen af andre årsager dog konkret ikke var momsfritaget.)

Afgørelsen er efterfølgende appelleret og verserer nu for Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber), ref. [2018] UKUT 0415 (TCC).

I afgørelse af 20. december 2018 har Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber), ligesom First-Tier Tribunal (Tax Chamber), afvist HMRC's synspunkt om, at momsfritagelsen ikke finder anvendelse, jf. afgørelsens punkt 65, og har fundet, at det er så klart, at der er momsfritagelse, at forelæggelse for EUDomstolen ikke er nødvendig, jf. punkt 66-67. Afgørelsen vedlægges som bilag 1.

Samtidig har Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) foretaget forelæggelse for Domstolen ved rørende et andet spørgsmål, nemlig spørgsmålet om, hvordan en ydelse skal behandles, hvis den består af dels en momsfritaget komponent i form af forvaltning af investeringsforeninger, dels en momspligtig komponent i form af forvaltning af ikke-investeringsforeninger, jf. punkt 98-100.

Det spørgsmål, der i sagen er forelagt EU-Domstolen, lyder således (sag C-231/19):

"Hvilken er den korrekte fortolkning af artikel 135, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv 2006/112/EF, i tilfælde hvor der af en tredjepartsleverandør leveres en enkelt forvaltningsydelse, som omhandlet i den pågældende artikel, til en fondsforvalter, der af den pågældende fondsforvalter anvendes såvel til forvaltning af investeringsforeninger som til forvaltning af fonde, der ikke er investeringsforeninger:

a) Skal den pågældende enkelte levering pålægges en enhedsmomssats? Hvordan skal den pågældende enhedssats i bekræftende fald fastsættes? eller

b) Skal vederlaget for den enkelte levering opdeles i overensstemmelse med anvendelsen af forvaltningsydelserne (for eksempel med henvisning til antallet af fonde, der henholdsvis forvaltes i investeringsforeninger og antallet af fonde, der ikke forvaltes i investeringsforeninger), således at en del af den enkelte levering behandles som fritaget og en anden del behandles som afgiftspligtig?"

Som det fremgår, er det - i overensstemmelse med Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) afgørelse af momsfritagelsesspørgsmålet - en forudsætning i det stillede spørgsmål, at momsfritagelsen finder anvendelse.

Samme transaktion som den i nærværende sag omhandlede er således underlagt en forskelligartet momsmæssig behandling i Storbritannien. Spørgsmålet i nærværende sag skal derfor forelægges EU Domstolen, jf. EU-Domstolens praksis som citeret ovenfor - senest af den retsinstans, hvis afgørelse ikke kan appelleres.

Da spørgsmålet under alle omstændigheder skal forelægges EU-Domstolen i sagsforløbet, opfordrer vi Landsskatteretten til at påtage sig dette ansvar. Derved vil Landsskatteretten kunne medvirke til, at både staten og H1 vil spare mange unødige ressourcer, da sagsforløbet vil blive afkortet væsentligt. Hertil kommer den samfundsmæssige besparelse, der ligger i, at de øvrige verserende sager om spørgsmålet, herunder de mange tilbagesøgningssager, der pt. verserer ved Skattestyrelsen, vil kunne afkortes betydeligt med det korrekt udfald. Medmindre Skatteankestyrelsen genovervejer sin indstilling vedrørende sagens materielle spørgsmål - hvilket vi også opfordrer styrelsen til at gøre - er der ingen god begrundelse for ikke at forelægge for EU-Domstolen.

[…]"

Videre er anført følgende:

"[…]

Skatteankestyrelsen indstiller, at Skatterådets besvarelse af det stillede spørgsmål i sagen stadfæstes. Skatteankestyrelsen er således af den opfattelse, at de i sagen omhandlede funktioner ikke indebærer en ændring af retlige og økonomisk forhold, hvorfor leverancen ikke kan anses for at være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c).

Vi er ikke enige med Skatteankestyrelsen i denne vurdering, og vi fastholder vores anbringender, jf. klage til Landsskatteretten af 23. januar 2018 og supplerende bemærkninger af 6. august 2018. Herudover skal vi gøre følgende bemærkninger:

Pensionsindbetalinger
Skatteankestyrelsen har i sin indstilling til afgørelse i forhold til indbetalingsdelen anført følgende:

"… transaktionerne bestående i bl.a. registrering af arbejdsgivere og medlemmer (stamdata) i forbindelse med indberetninger fra […] (med efterfølgende oprettelse af konto i klagerens pensionsadministrationssystem) og i registrering af fremtidige indbetalinger af pensionsbidrag ved modtagelse af en betalingsfil ikke medfører, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer, idet arbejdstagerens fordring mod arbejdsgiveren først ændres til en fordring mod klageren ved arbejdsgiverens faktiske indbetaling til klagerens pengeinstitut.

Som det fremgår, er Skatteankestyrelsen indstilling særligt begrundet i, at den enkelte arbejdstagers fordring mod arbejdsgiveren først ændres til en fordring mod H1 ved arbejdsgiverens faktiske indbetaling af pensionsbidraget til H1's pengeinstitut.

Vi er imidlertid ikke enige med Skatteankestyrelsen i, at der først sker en retlig og økonomisk ændring, når arbejdsgiveren foretager en faktisk indbetaling af pensionsbidraget til H1's pengeinstitut. Den retlige og økonomiske ændring sker derimod på indberetningstidspunktet, da arbejdstageren på dette tidspunkt opnår en fordring mod H1. Arbejdsgiveren er - som anført af Skatteankestyrelsen - dog først frigjort for sin forpligtelse på det tidspunkt, hvor den faktiske indbetaling sker.

Ovenstående hænger sammen med, at de respektive arbejdstagere i sagens natur ikke skal bære risi-koen for arbejdsgiverens manglende betalingsevne og/eller -vilje.

H1 modtager automatisk indberetninger fra […] og får herved oplysning om de medlemmer, der [skal] indbetale pensionsbidrag, og samtidig får oplysninger om de arbejdsgivere, der har foretaget en indberetning. Disse oplysninger registreres automatisk i ind- og udbetalingssystemet, og såfremt den enkelte arbejdsgiver (og de respektive medlemmer) ikke tidligere er registreret, registreres disse automatisk ved træk af oplysninger fra henholdsvis […] og […] på grundlag af de i indberetningen modtagne oplysninger om SE-nummer og CPR-numre. Denne automatiske registrering af stamdata foretages i "masterdata-systemet", som er koblet til ind- og udbetalingssystemet, og derefter bliver der automatisk oprettet en konto i H1's pensionsadministrationssystem.

Det er således i forbindelse med denne automatiske indberetning af pensionsbidraget, at arbejdstagerens fordring med arbejdsgiveren ændres til en fordring mod H1 (uagtet at arbejdsgiver først på et senere tidspunkt frigør sig ved indbetaling).

Processen kan illustreres på følgende vis:

[…]

Landsskatteretten skal således tage stilling til, om det IT-system, som H1 betaler for brugen af, og som automatisk sikrer indberetning af pensionsbidrag, indebærer en retlig og økonomisk ændring i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c)'s forstand.

EU-Domstolen har i sag C-42/18, Cardpoint, præmis 23, anført følgende:

"Selv om den omstændighed, at den pågældende tjenesteyder selv direkte debiterer og/eller krediterer en konto eller posterer på en persons konti, i princippet gør det muligt at betragte denne betingelse som værende opfyldt og fastslå, at den pågældende ydelse er fritaget, kan den omstændighed i sig selv, at denne ydelse ikke direkte indebærer en sådan opgave, imidlertid ikke på forhånd udelukke, at den kan henhøre under fritagelsen i betragtning af, at fortolkningen i nærværende doms præmis 21 ikke omhandler måden, hvorpå pengeudbetalinger kan foretages (jf. analogt Bookit-dommen, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis)." (Understreget her)

EU-Domstolen tilkendegiver dermed entydigt, at såfremt der sker en debitering og/eller kreditering af en konto, er momsfritagelsen for betalinger og overførelser i princippet opfyldt, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c).

Ind- og udbetalingssystemet skal varetage over 97 % af processen vedrørende H1's pensionsind- og udbetalinger. Hele formålet og hensigten bag ind- og udbetalingssystemet er derfor at automatisere H1's proces fuldt ud i forbindelse med selskabets pensionsind- og udbetalinger. Systemet skal således primært sikre, at de respektive arbejdstageres konti krediteres for de pensionsbidrag, der konkret er indberettet/indbetalt.

Pensionsudbetalinger

Skatteankestyrelsen har i sin indstilling til afgørelse i forhold til udbetalingsdelen anført følgende:

"… Skatteankestyrelsen [finder] ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig omfang godtgjort, at transaktionerne bestående i generering af en udbetalingsfil indebærer overførsel af beløb og en ændring af retlige og økonomiske forhold, herunder at kompetencen til at iværksætte og udføre betalingsordren på baggrund af den genererede udbetalingsfil og ansvaret herfor er overgået fra klageren til leverandøren af ind- og udbetalingssystemet."

Hertil skal bemærkes, at udbetaling af pensionsmidler sker, når pensionering indtræder, hvorefter pensionsadministrationssystemet beregner selve udbetalingen og meddeler ind- og udbetalingssystemet de beløb, der skal udbetales til hvem og hvornår. Den efterfølgende proces er, at ind- og udbetalingssystemet genererer en betalingsfil, der sikrer, at pengene udbetales. Herefter foretager ind- og udbetalingssystemet en debitering af de relevante arbejdstageres konti. Det vil sige, at ind- og udbetalingssystemet ikke alene generer en betalingsfil, men systemet gennemfører også selve debiteringen på de relevante konti.

Som anført ovenfor har EU-Domstolen i Cardpoint-sagen entydigt tilkendegivet, at såfremt der sker en debitering og/eller kreditering af en konto, er momsfritagelsen for betalinger og overførelser i princippet opfyldt, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c).

[…]."

Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skatterådet har svaret nej til følgende spørgsmål:

"Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skal afregne moms (reverse charge), når Spørger indkøber et system til varetagelse af Spørgers pensionsind- og udbetalinger af en leverandør etableret i en anden medlemsstat?"

For at kunne svare bekræftende på det stillede spørgsmål, i overensstemmelse med den af klageren nedlagte påstand, skal den påtænkte transaktion/de påtænkte transaktioner - leveret af leverandøren etableret i en anden medlemsstat til klageren - kunne kvalificeres som en momsfritagen transaktion/momsfritagne transaktioner i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Følgende fremgår af momslovens § 4, stk. 1:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering".

Følgende fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
[…]
11) Følgende finansielle aktiviteter:
[…]
c) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer".

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, implementerer 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d, nu momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra d, hvoraf fremgår følgende:

"Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
[…]
d) transaktioner, herunder formidling, vedrørende anbringelse af midler, løbende konti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer"

Begreberne "transaktioner vedrørende betalinger" og "transaktioner vedrørende overførsler", som omhandlet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, er således EU-retlige begreber, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra d, og den til bestemmelsen hørende praksis fra EU-Domstolen.

EU-Domstolen har bl.a. i sag C-2/95 (SDC) udtalt sig generelt om afgrænsningen af direktivbestemmelsens anvendelsesområde. Heraf følger bl.a., at de begreber, der anvendes til at betegne de fritagelser, der er fastsat i 6. direktivs artikel 13, nu momssystemdirektivets artikel 135, skal fortolkes indskrænkende. Det skyldes, at de er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter omsætningsafgift opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person, jf. præmis 20.

Videre er transaktionerne, der er fritaget i henhold til 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d, nu momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra d, defineret på grundlag af arten af de leverede tjenesteydelser og ikke på grund af tjenesteyderen eller tjenestemodtageren, jf. præmis 32.

Endvidere er det uden betydning for fritagelsen, hvorledes ydelsen konkret leveres, herunder om det sker elektronisk, automatisk eller manuelt, jf. præmis 37.

Videre har EU-Domstolen i den samme sag udtalt sig om det nærmere indhold af begreberne "transaktioner vedrørende betalinger" og "transaktioner vedrørende overførsler". Sagen vedrørte foreningen Sparekassernes Datacentral (SDC), hvis medlemmer primært var sparekasser. SDC leverede til sine medlemmer - og enkelte andre kunder, der var tilsluttet SDC's datanet - diverse databehandlingsydelser. Tvisten i hovedsagen omhandlede, hvorvidt disse ydelser var omfattet af momsfritagelsen eller ej.

For så vidt angår begrebet "transaktioner vedrørende betalinger" udtalte EU-Domstolen: " (…) at en betalingsoverførsel er en transaktion, der består i at udføre en ordre om overførsel af et beløb fra én bankkonto til en anden. Den er navnlig karakteriseret ved, at den medfører en ændring af det retlige og økonomiske forhold mellem på den ene side ordregiver og beløbsmodtager og på den anden side mellem disse to og deres respektive pengeinstitutter, og, eventuelt, mellem pengeinstitutterne indbyrdes. (…). Da overførslen således kun er et middel til at overføre beløb, er det de funktionelle aspekter, der er relevante ved afgørelsen af, om en transaktion er en overførsel i sjette direktivs forstand", jf. præmis 53.

Vedrørende begrebet "transaktioner vedrørende overførsler" udtalte EU-Domstolen: (…) For så vidt angår »en transaktion vedrørende overførsler« skal de leverede ydelser således medføre, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer. Der må sondres mellem den fritagne tjenesteydelse i direktivets forstand og den blotte levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse, som f.eks. at et databehandlingssystem stilles til pengeinstituttets rådighed. I denne forbindelse må den nationale ret navnlig undersøge omfanget af datacentralens ansvar over for pengeinstitutterne, herunder spørgsmålet om, hvorvidt dette ansvar kun omfatter tekniske aspekter, eller om det også omfatter transaktionernes specifikke og væsentlige elementer", jf. præmis 66.

Videre har EU-Domstolen i sag C-464/12 (ATP Pensionsservice A/S) udtalt sig om direktivbestemmelsens fortolkning og anvendelsesområde i forhold til pensionsindbetalinger. Sagen vedrørte ATP, der leverede en række forskellige ydelser til pensionskasserne, herunder oprettede ATP en konto for den enkelte pensionskunde i pensionskassens system hos ATP på baggrund af oplysninger, som ATP modtog fra arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne indberettede de samlede pensionsbidrag, der skulle betales for lønmodtagere til ATP og overførte et beløb til pensionskassens konto i et pengeinstitut, hvilket beløb omfattede de samlede pensionsbidrag. Det beløb, som arbejdsgiverne skulle indbetale for den enkelte lønmodtager i henhold til den kollektive overenskomst eller virksomhedsaftalen, tilskrev ATP herefter lønmodtagerens konto i pensionskassens system hos ATP. Tvisten i hovedsagen omhandlede, hvorvidt disse ydelser var omfattet af momsfritagelsen eller ej.

EU-Domstolen udtalte, at visse af de ydelser - hvis momsfritagelse var omtvistet i hovedsagen, jf. præmis 35 - umiddelbart forekom ikke at være af rent teknisk art, men synes at realisere pensionskundernes rettigheder over for pensionskasserne ved at oprette konti i pensionskassernes system og ved at tilskrive de indbetalte bidrag på disse konti. Disse ydelser vedrørende tilskrivning på pensionskundernes konti synes at bevirke, at den fordring, som arbejdstageren i denne henseende har over for sin arbejdsgiver, ændres til en fordring over for pensionskassen, jf. præmis 82 og præmis 70.

EU-Domstolen udtalte i fortsættelse heraf, at det påhviler den forelæggende ret, som råder over alle oplysninger, at vurdere, hvorvidt de omhandlede transaktioner udgør ydelser, der er fritaget i henhold til bestemmelsen, jf. præmis 83.

Der skal således ved vurderingen af, om den påtænkte transaktion/de påtænkte transaktioner - leveret af leverandøren etableret i en anden medlemsstat til klageren - kan kvalificeres som en momsfritagen transaktion/momsfritagne transaktioner vedrørende overførsler i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, henses til, hvorvidt de leverede ydelser medfører, at der overføres beløb, og at der indtræder retlige og økonomiske ændringer, jf. Sag C-2/95 (SDC), præmis 66.

Ved sondringen mellem de fritagne tjenesteydelser og leveringen af tekniske eller elektroniske tjenesteydelser, skal der navnlig henses til omfanget af leverandørens ansvar over for klageren, herunder hvorvidt dette ansvar kun omfatter tekniske aspekter, eller om det også omfatter transaktionernes specifikke og væsentlige elementer, jf. sag C-2/95 (SDC), præmis 66.

Højesteret har i overensstemmelse hermed i sagen offentliggjort som SKM2017.3.HR foretaget sondringen mellem momspligtige tekniske ydelser og momsfritagne overførsels-/betalingstransaktioner. Højesteret fandt, at det engelske selskabs generering og fremsendelse af en betalingsfil til banken til brug for betaling af låntagerens løbende ydelser måtte anses for en transaktion vedrørende betalinger eller overførsler som nævnt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c. Det fremgår af sagens oplysninger, at det engelske selskab på vegne af banken gennem betalingsfileniværksatte en betalingsordre. Ordren gik ud på, at der fra låntagerens bankkonto skulle trækkes et beløb svarende til låntagerens ydelse. Efter aftalen mellem det engelske selskab og banken blev det i øvrigt lagt til grund, at det engelske selskab havde ansvaret for, at betalingsfilen blev sendt rettidigt og var i orden. Når debitering og kreditering i overensstemmelse med betalingsfilen havde fundet sted, skete der således en retlig og økonomisk ændring af gældsforholdet mellem låntageren og banken. Transaktionen fra det engelske selskab til banken var således omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Spørgsmålet om, hvorvidt klageren skal afregne moms i form af reverse-charge, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, af det ind- og udbetalingssystem, som klageren påtænker at indkøbe, afhænger af, om systemet i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c, er finansielle aktiviteter med transaktioner vedrørende betalinger eller overførsler.

Som sagen er forelagt for Skatterådet, er hensigten med klagerens køb af systemet at nedbringe omkostningerne i forbindelse med administrationen af klagerens pensionsordninger, idet systemet skal kunne håndtere klagerens proces vedrørende pensionsind- og udbetalinger.

Efter det oplyste skal systemet fungere på den måde, at det på grundlag af indberetninger fra offentlige registre automatisk registrerer stamdata om bl.a. de medlemmer, der [skal] indbetale pensionsbidrag og arbejdsgivere, der har foretaget indberetninger. Klageren skal foretage registrering af alle indbetalinger af pensionsbidrag i systemet. I forbindelse med indbetalingen vil klageren modtage en betalingsfil således, at kravet mod arbejdsgiveren udlignes og pengene overføres til klageren. Udbetalingen af pensionen skal ske ved, at klagerens pensionsadministrationssystem beregner udbetalingen og meddeler det indkøbte system de beløb, der skal udbetales, herunder til hvem og hvornår. Herefter vil der blive genereret en betalingsfil, som sikrer, at pengene overføres til medlemmets bankkonto.

Det er videre oplyst, at det indkøbte system vil varetage 97 % af processen vedrørende klagerens ind- og udbetalinger af pensionsmidler og andre mindre støttefunktioner, herunder afstemning af indberetninger og indbetalinger.

Det system, som klageren påtænker at indkøbe, består således i et it-system, der kan varetage ind- og udbetalinger af pensionsmidler og støttefunktioner i forbindelse hermed. Allerede fordi et sådant indkøb ikke vil indeholde køb af finansielle aktiviteter, men alene køb af et it-system, der kan udføre de beskrevne funktioner, er Landsskatteretten enig med Skatterådet i, at det påtænkte indkøb ikke vil være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra c.

Landsskatteretten er derfor enig med Skatterådet i, at det indkøbte system er omfattet af momslovens § 4, stk. 1, hvorfor der skal afregnes reverse-charge, jf. momsloven § 46, stk. 1, nr. 3, og således også i, at det stillede spørgsmål skal besvares med et nej.

Landsskatteretten bemærker, at klageren under sagens behandling har oplyst, at klageren ikke påtænker at indkøbe det omhandlede system til eje, men at indgå en aftale om mod betaling af et løbende vederlag at få adgang til systemet. Som SKAT har bemærket hertil, har Skatterådet afgivet det bindende svar på baggrund af det faktum, som blev forelagt Skatterådet. Hertil bemærkes, at Landsskatteretten alene har taget stilling til klagen over det bindende svar, som er en besvarelse af det spørgsmål, der er stillet til Skatterådet, nemlig om det kan bekræftes, at klageren ikke skal afregne moms, når klageren indkøber systemet. Landsskatteretten har således ikke taget stilling til spørgsmålet i en situation, hvor systemet ikke indkøbes, men at der i stedet for opnås brugsret mod betaling af et løbende vederlag.

På baggrund af de ovenanførte forhold finder Landsskatteretten ikke, at der er grundlag for at forelægge spørgsmål til præjudiciel besvarelse for EU-Domstolen. Der er herved henset til, at de faktiske oplysninger i sagen ikke giver grundlag herfor.

På dette grundlag stadfæstes Skatterådets besvarelse af det stillede spørgsmål.