Dokumentets metadata

En direktør i et anpartsselskab skulle beskattes af udeholdte lønindtægter på baggrund af oplysninger i selskabets reviderede og af generalforsamlingen godkendte årsregnskab

Sagen angik, om en direktør og ultimativ ejer af et anpartsselskab skulle beskattes af udeholdte lønindtægter efter statsskattelovens § 4, litra a, fordi det af selskabets reviderede og af generalforsamlingen godkendte årsregnskab fremgik, at selskabets ledelse, der alene bestod af direktøren, i regnskabsperioden 1. oktober 2010 - 30. september 2011 i alt havde modtaget 317.400 kr. i ledelsesvederlag.

Vestre Landsret fandt, at direktøren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at han ikke havde modtaget 317.400 kr. i ledelsesvederlag fra anpartsselskabet i den omhandlede periode, således som det fremgik af selskabets reviderede og af generalforsamlingen godkendte årsregnskab, og at oplysningerne i årsregnskabet derfor kunne lægges til grund af skattemyndighederne.

Vestre Landsret stadfæstede herefter byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet

Parter

A

(v./ advokat Rasmus Gørup Christiansen)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Jakob Klaris Søgaard)

Dommen er afsagt af landsdommerne

Linda Hangaard, Jon Esben Hvam og Helle Korsgaard LundAndersen

Retten i Aarhus har den 17. januar 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS50785/2018-ARH).

Påstande

Appellanten, A, har principalt nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at appellantens skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med 79.350 kr., og at appellantens skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 nedsættes med 238.050 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skatteforvaltningen.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt en intern balance med resultatopgørelse for R1 ApS, tidligere R2 ApS, hvor der er bogført lønudgifter for selskabet på 583.320 kr. og 407.131,76 kr. i 2009 og 2010.

Der er fremlagt en intern balance med en resultatopgørelse for G1 ApS for perioden 1. oktober 2010 - 30. september 2011, hvor der bl.a. er bogført lønudgifter på 604.800,72 kr.

A har fremlagt udskrifter fra sin konto i F1-bank for perioden december 2009 - januar 2012 og kontoudtog for sit MasterCard for 2010-2011.

Der er endvidere for landsretten fremlagt yderligere regnskabsoplysninger.

Forklaring

A har supplerende forklaret, at han i begge virksomheder udførte revision, rådgivning og bogføring. Selskaberne gik konkurs på grund af en uoverensstemmelse med banken vedrørende belåning af to ejendomme, som lå i selskaberne.

Det er kun ham, hans ægtefælle og deres 3 børn, der har fået løn fra G1 ApS. Der blev ikke udbetalt løn til ham fra R1 ApS, som vedrørte hans arbejde i G1 ApS. Beløbet på 317.400 er indeholdt i den samlede lønudgift på 604.800,72 kr., der fremgår af resultatopgørelsen for G1 ApS. Der var ikke økonomisk grundlag i G1 ApS for at yde ham en ekstra løn på 317.000 kr. Banken ville ikke have godkendt det. Han har ikke modtaget betalinger fra G1 ApS udover det, han har selvangivet.

Han og revisor for G1 ApS havde drøftet indholdet af note 1 til resultatopgørelsen i selskabets årsregnskab for 2010/2011, hvor vederlaget til ledelsen på 317.400 kr. er anført. Det var et krav, at det af regnskabet fremgik, hvad han som direktør samlet set modtog i løn. Det er således ikke en fejl, at det er anført, at vederlag til ledelsen udgør 317.400 kr. Han kan ikke huske, hvilken løn han fik fra G1 ApS. Han fik kun 25.000 kr. månedligt i alt i løn fra de to selskaber. Det var nok forskelligt, hvilket selskab lønnen blev udbetalt fra.

Det er korrekt, at han på et tidspunkt havde i alt 3 revisionsselskaber. Det skyldes, at flere af selskaberne blev nødlidende. I appendiks F til årsrapportmodellen for en erhvervsdrivende virksomhed i regnskabsklasse B er det anført, at det anbefales at oplyse ledelsesvederlaget i årsregnskabet, men at det ikke er et krav.

Skat har ikke foretaget forhøjelser i hans skatteansættelser i årene efter 2011, selv om der var tilsvarende noter om vederlag til ledelsen i selskabets årsregnskaber.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har herudover navnlig anført, at han har ført et tilstrækkeligt og objektivt bevis for, at beløbene på 79.350 kr. og 238.050 kr. ikke er indgået på nogen af hans konti og dermed ikke kan begrunde yderligere beskatning.

Skatteministeriet har heroverfor navnlig anført, at A ikke har bevist, at oplysningerne i årsregnskabet for G1 ApS er forkerte, eller at A allerede er blevet beskattet af beløbet. Det påhviler ikke Skatteministeriet at anvise, hvordan vederlaget er blevet betalt til A.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af årsregnskabet for G1 ApS for 1. oktober 2010 - 30. september 2011, at selskabets administrationsomkostninger udgjorde 930.155 kr., og som en note til posten "Administrationsomkostninger", at vederlag til ledelsen udgjorde 317.400 kr. Ledelsen i selskabet blev alene udgjort af direktøren og selskabets ultimative ejer A, som også har underskrevet ledelsens påtegning på regnskabet.

Af den interne resultatopgørelse for selskabet pr. 31. december 2011 fremgår, at selskabet i perioden 1. oktober 2010 - 30. september 2011 havde en lønudgift på i alt 604.800,72 kr. Landsretten lægger efter As egen forklaring og sagens øvrige oplysninger til grund, at selskabet alene havde lønudgifter til ham, hans ægtefælle UL og deres 3 børn UZ, US og UR. Af de fremlagte skatteoplysninger for A og hans familie fremgår, at de i 2011 modtog i alt ca. 50.000 kr. i løn fra G1 ApS, og at de i 2010 ikke modtog løn fra selskabet.

A har ikke redegjort for, hvem der har modtaget den bogførte lønudgift for G1 ApS, og det fremgår af den interne resultatopgørelse for R1 ApS, hvorfra hans selvangivne løn er indberettet, at dette selskab i 2010 havde lønudgifter på 407.131,76 kr. Han har herefter ikke løftet bevisbyrden for, at han ikke har modtaget 317.400 kr. i ledelsesvederlag fra G1 ApS i perioden 1. oktober 2010 - 30. september 2011, således som det fremgår af selskabets årsregnskab.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 30.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og værdi.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 30.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.