Dokumentets metadata

Uberettiget godskrivning - maskeret udbytte - indsætninger på konto - fradrag

Retten fandt, at skatteyderen uberettiget havde godskrevet sin mellemregning med selskabet, og han skulle derfor beskattes af maskeret udbytte. Retten fandt desuden, at skatteyderen var skattepligtig af overførsler til hans konto fra udlandet, fordi han ikke havde dokumenteret, at der var tale om et lån.

I selskabets sag, der blev behandlet sammen med hovedaktionærens sag, blev selskabet nægtet fradrag for afholdelse af udgifter til opfyldelse af en dom, da udgifterne var selskabet uvedkommende.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A

(v./ advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Tony Sabbah)

og

Parter

H1 A/S

(v./ advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Tony Sabbah)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Jette Christiansen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne er anlagt den 24. juni 2019.

Den ene sag vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelser af 12. marts 2019 og 25. marts 2019 vedrørende A. I de to afgørelser blev A skattepligtige indkomst forhøjet i indkomstårene 2010-2012.

Den anden sag vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 25. marts 2019, hvor H1 A/S blev nægtet fradrag for udgifter på 1,4 mio. kr. i indkomståret 2012.

Sagsøgeren A (sag nr. BS 25877/2019) har fremsat følgende principale påstande:

Principal påstand om, at As skatteansættelse for indkomståret

2010 nedsættes med 1.240.902 kr.

2011 nedsættes med 358.472 kr.

2012 nedsættes med 5.658.379 kr.

Der nedlægges subsidiær påstand om, at As skatteansættelse for indkomstårene 2010-2012 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Sagsøgeren, H1 A/S (sag nr. 27937/2019, har fremsat følgende påstande:

Der nedlægges principal påstand om, at H1 A/S' skatteansættelse for indkomståret 2012 nedsættes med kr. 1.400.000.

Der nedlægges subsidiær påstand om, at selskabets skatteansættelse for 2012 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Forklaringerne er dog gengivet

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 12. marts 2019 i sagen vedrørende A fremgår blandt andet:

"…

Indbetaling fra G1.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes med visse undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

I statsskattelovens § 5, litra c, fastslås, at indtægter, der hidrører fra optagelse af lån, ikke henregnes til indkomsten.

Under sagens behandling er der hverken fremlagt dokumentation i form af en låneaftale mellem klageren og G1 eller dokumentation for indfrielsen af lånet. Gældsforholdet fremgår ej heller af klagerens indkomst - og formueopgørelse for indkomstårene 2010 2013.

Det ses således ikke godtgjort, at indsætningen af 893.684 kr. på klagerens konto den 20. januar 2010 hidrører fra et lån ydet af G1

Lånedokumentet mellem klageren og JB er hverken dateret eller underskrevet af klageren, hvorfor det ikke sandsynliggør gældsforholdets beståen.

Klageren anses herefter for skattepligtig af indbetalingen fra G1, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

…

Krediteringer (tilgodehavender) på mellemregning med H1 A/S i 2010 og 2011 G2 VII og VIII

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for aftalegrundlaget mellem klageren og ØF.

Der er ej heller fremlagt dokumentation for, at betalingerne til K/S G2 VII og G2 VIII rent faktisk skete ved træk på den kreditfacilitet, som klageren fik stillet til rådighed hos F1-bank, herunder om betalingerne gik til henholdsvis H1 A/S' eller klagerens andele i kommanditselskaberne.

Klageren har således ikke løftet bevisbyrden for, at han har foretaget udlæg for H1 A/S.

Konsekvensen heraf må være, at godskrivningerne på mellemregningskontoen med selskabet på 347 .218 kr. i 2010 og i alt 358.472 kr. i 2012 er uberettigede, og at klageren derfor skal beskattes af maskeret udbytte, jf. ligningslovens§ 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Der er udarbejdet regnskab for H1 A/S for de pågældende år, hvoraf selskabets gæld til klageren fremgår. Der er endvidere indgivet selvangivelser for både H1 A/S og klageren, hvilket ligger til grund for Landsskatterettens vurdering og afgørelse af de skattemæssige konsekvenser for klageren.

Der er tale om, at klageren i skattemæssig henseende uberettiget har forøget sit tilgodehavende hos H1 A/S og ikke omvendt (aktionærlån). En solvensvurdering af klageren er derfor ikke relevant i den aktuelle sag.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

…"

Af Landsskatterettens afgørelse af 25. marts 2019 i sagen vedrørende A fremgår blandt andet:

"…

Krediteringer på mellemregning med H1 A/S vedrørende betalinger til G2 VII og G2 VIII

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for aftalegrundlaget mellem klageren og ØF.

Der er ej heller fremlagt dokumentation for, at betalingerne til K/S G2 VII og G2 VIII rent faktisk skete ved træk på den kreditfacilitet, som klageren fik stillet til rådighed hos F1-bank, herunder om betalingerne gik til henholdsvis H1 A/S' eller klagerens andele i kommanditselskaberne.

Klageren har således ikke løftet bevisbyrden for, at han har foretaget udlæg for H1 A/S med i alt 950.112,68 kr.

Konsekvensen heraf må være, at de to godskrivninger på mellemregningskontoen med selskabet på hver 475.056,34 kr. anses for uberettigede, og at klageren derfor skal beskattes af maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Kreditering på mellemregning med H1 A/S vedrørende provenu for salg af aktier i G3 Inc.

Den 1. marts 2012 solgte H1 A/S nominelt 60.000 stk. aktier i G3 Ine. For 1.448.670 kr.

Provenuet fra H1 A/S' aktiesalg blev godskrevet klagerens mellemregningskonto med selskabet, hvorefter klageren har opnået en økonomisk fordel, der skal beskattes som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2 nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Kreditering på mellemregning med H1 A/S vedrørende investering i G4 A/S

Klagerens mellemregning med H1 A/S er godskrevet med 1.400.000 kr. vedrørende "tabt sag", hvilket er udtryk for, at selskabet afregner klageren en udgift, der vedrører selskabet, og som er afholdt af klageren.

Østre Landsrets dom af 19. september 2012 vedrører klageren, og hvorvidt han hæfter personligt for, at der ikke er overdraget aktier i G4 A/S til G5 ApS. Det er efter Landsskatterettens vurdering ikke godtgjort, at H1 A/S var part i retssagen, hvorfor udgiften er selskabet uvedkommende.

Ved godskrivning af klagerens mellemregningskonto med H1 A/S på 1.400.000 kr. er der foretaget en maskeret udlodning, som er skattepligtig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2 nr. 1.

Klageren har ikke ejet aktier i G4 A/S i personlig regi, hvorfor der ikke kan indrømmes fradrag for aktietab for indkomståret 2012.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Om krediteringer på mellemregning med H1 A/S vedrørende G2 VII og VIII, salg af aktier i G3 Ine. og tab på investering i G4 A/S

Der er udarbejdet regnskab for H1 A/S for de pågældende år, hvoraf selskabets gæld til klageren fremgår. Der er endvidere indgivet selvangivelser for både H1 A/S og klageren, hvilket ligger til grund for Landsskatterettens vurdering og afgørelse af de skattemæssige konsekvenser for klageren.

Der er tale om, at klageren i skattemæssig henseende uberettiget har forøget sit tilgodehavende hos H1 A/S og ikke omvendt (aktionærlån). En solvensvurdering af klageren er derfor ikke relevant i den aktuelle sag.

…

Af Landsskatterettens afgørelse af 25. marts 2019 i sagen vedrørende H1 A/S (bilag 1) fremgår blandt andet:

"…

Landsskatterettens afgørelse

Nægtelse af fradrag for tab på 1.400.000 kr. vedrørende investering i G4 A/S Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er fradragsret for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Heri ligger, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Østre Landsrets dom af 19. september 2012 vedrører A, og hvorvidt han hæfter personligt for, at der ikke er overdraget G4-aktier til G5 ApS. H1 A/S var ikke part i retssagen. Afholdelsen af udgiften har ikke sammenhæng med selskabets indkomsterhvervelse.

Det omhandlede beløb er derfor ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ej heller med en tredjedel.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

…"

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, ØF, LO, NS og JS.

A har forklaret blandt andet, at han er 59 år. Han har drevet selvstændig virksomhed siden midten af 1980'erne. Han har blandt andet været direktør i et IT-selskab. Han beskæftigede sig med og investerede i grønne selskaberne op gennem 00'erne. Han har siden 2006 blandt andet udviklet mv. en virksomhed, som forestår vandrensning. Virksomheden er nu børsnoteret. Han har i 2010'erne stiftet et biotek-selskab, som nu også er børsnoteret. Han har også været involveret i et par fodboldklubber. Han har tillige været investor i mange selskaber.

I 2010 modtog han en overførsel på 893.684 kr. fra G1 Overførslen skete som følge af finanskrisen. Finanskrisen havde fjernet den adgang til kapital, som der havde været forud for krisen, men dertil kom, at bankerne også valgte at trække kapital hjem. Han måtte kæmpe med alt, hvad han havde for at komme igennem krisen. Det var stort set umuligt at skaffe midler til at kunne svare enhver sit.

PN var ejer af G1, som var et investeringsselskab. Han havde lært PN at kende via sit arbejde i G6. Han begyndte at arbejde sammen med PN i 2003.

I 2010 var han [A] i desperat nød for at skaffe kapital til sine investeringer. Han lånte et beløb på 893.864 kr. i dollars af G1 Beløbet gjorde det muligt for ham at håndtere sine forpligtelser. Hans store udfordring var hans investeringer i G2, som var et vindmølleprojekt i Y1-land. Vindmølleprojektet var iværksat i 2007 kort før finanskrisen indtraf. Det var en investering på samlet ca. 330 mio. kr. Hans investeringsselskab H1 A/S havde foretaget en investering på 20 pct., og han havde personligt foretaget en investering på 12,5%. Han og hans investeringsselskab havde en forpligtelse på samlet til ca. 27 mio. kr. som var egenkapitalandelen.

Han og H1 A/S indbetalte samlet 10 mio. kr. i 2007 og 7 mio. kr. i 2008 til G2. Herefter lå der yderligere forpligtelser på 5 mio. kr. 2009, 3 mio. kr. i 2010 og ca. 2 mio. kr. 2011. Frem til og med 2008 var der tilstrækkelig kapital til at kunne honorere indbetalingerne, men derefter begyndte det at knibe ret så betragteligt. Det var en stor investering, som på sigt ville give et afkast på 4-6 mio. kr. på årlig basis. Derfor var det vigtigt, at han kunne svare enhver sit. Det kneb i 2009-2010, og han var under stort pres fra G2. Han gjorde alt, hvad der stod i hans magt for at skaffe kapital. Det var i den forbindelse, at han lånte 893.684 kr. af G1

Der blev ikke oprettet gældsbrev i anledning af lånet. Der var tale om en simpel kontooverførsel fra G1' bankkonto til hans personlige bankkonto.

Aftalen var, at han skulle tilbagebetale det lånte beløb så hurtigt som muligt. Finanskrisen rasede, men der opstod den heldige situation, at PN kom i kontakt med en virksomhed i Y2-by, som ønskede at investere i hans [A] grønne virksomhed G3. Det samarbejde og den investering gjorde det muligt at få G3 børsnoteret i Y9-LAND.

Forevist låneaftale (ekstrakten s. 319):

"…

Låneaftale

Mellem, på den ene side:

A

…

og, på den anden side:

JB

Indgås hermed følgende aftale:

I forbindelse med indfrielse af mellemværende mellem A og G1, ydes lån stort:

USD 170.000 - skriver: ethundredesyvtitusinde 00/00

til A.

Lånet forrentes med 5% p.a. og er uopsigeligt indtil udgangen af 2015, hvorefter låneperiode kan forlænges med op 12 mdr.

A hæfter personligt for lån samt påløbne omkostninger og renter der tilskrives i hele låneperioden.

Y3-by, den 2014 Y4-by, den 2014

A [sign. JB]

…",

har han forklaret, at han kender til låneaftalen. Der var også nogle vindmølleprojekter i Y5-land, men det lykkedes ikke at få dem igennem. JB, LO m.fl. var med til at overtage projekterne i Y5-land. I den forbindelse introducerede han PN for JB. PN havde rykket for tilbagebetaling af lånet på 893.864 kr. Han indgik en aftale med PN om, at PN ville modtage en stor del af avancen i det Y5-landske vindmølleprojekt Y6-by. I den forbindelse overtog JBs Y7-landiske investeringsselskab lånet på 893.864 kr., som var ydet af G1. Han medgiver, at låneaftalen efter sin ordlyd angår JB personligt.

Forevist aftale, som er optrykt i ekstrakten s. 147f: "Conditional Agreement for Purchasing of Wind Turbine Park in Y5-land between G7 plc. - G8 … and F2-vekselerer GmbH" har han forklaret, at det angår JBs Y7-landiske investeringsselskab. Aftalen er et resultat af forsøgene på at sælge Y6-by-projektet. Han forsøger stadig at hjælpe med salg af selskabet. Han skylder stadig JB lånebeløbet.

Om G2-investeringen forklarede han, at han var nødsaget til at gå til hele sit netværk for at få stillet kapital til rådighed. I 1997 børsnoterede han G9. Formålet var at få ØF med ind i G9. Han havde udviklet et tæt forretningsmæssigt samarbejde og venskab med ØF. ØF havde været mere fornuftig end mange andre med sine investeringer, og ØFs personlige formue var ikke ramt af finanskrisen på samme måde som det var tilfældet for andre. Han gik derfor til ØF og sagde, at han stod til at miste alt på vindmølleprojektet i Y1-land, hvis han ikke kunne skaffe kapital. ØF mente, at ØF kunne få en kredit i F1-bank, som ØF herefter ville stille til rådighed for A. ØF satte en kredit op i F1-bank, og der blev trukket på kreditten, når han og H1 A/S skulle foretage indbetalinger til G2. Flemming ville ikke foretage udlån til As investeringsselskab H1 A/S, men kun til A personligt. G2 fordelte indbetalingen, således at 12/32 af det indbetalte beløb gik til hans personlige investering, og således at 20/32 af det indbetalte beløb gik til H1 A/S' andel. Forud for lånet havde G2 sendt "trussel på trussel", men ØFs tilsagn gjorde det muligt løbende at honorere G2. Han ved ikke, om det var ØF eller om det var ØFs selskab, som stillede kreditten til rådighed.

Når ØF var villig til at stille kreditten til rådighed, så skyldtes det nok dels, at de er venner, men ØF vidste også, at lånet kunne blive inddækket af friværdien i As tre ejendomme i henholdsvis Y3-by, Y8-by og SydY1-land. Realkreditinstitutterne var trods friværdi ikke villige til at yde lån i husene. Han foreslog ØF, at ØF kunne få andel i G2, men ØF ønskede ikke at investere i vindmøller. Der var ikke aftalt noget om renter for lånet, men han betalte de løbende renter til F1-bank. Da lånet blev tilbagebetalt, var alle renter også betalt.

Forevist "indkomst - og formueopgørelse for 2011" for A og TP, ekstrakten 233, hvoraf fremgår, at der blev betalt renteudgifter til ØF Management A/S med 149.416 kr. har han forklaret, at han ikke havde andre renteudgifter end de renteudgifter, som angik kreditten.

Med LOs hjælp lykkedes det at få G3 børsnoteret i Y9-land. Han og LO indgik en aftale om, at LO skaffede likviditet, som gjorde det muligt for ham [A] at tilbagebetale lånet til ØF. Han solgte ikke aktier i H1 A/S. Et salg ville have sendt et negativt signal til børsmarkedet. Det var bedre, at LO solgte aktier i G3 og derigennem skaffede kapital.

Forevist mellemregningskonti mellem blandt andet LO og A (ekstrakten s. 145) har han forklaret, at han kender opgørelsen. Alt materiale blev afleveret til hans revisionsselskab R1. Han har haft JS som revisor siden slutningen af 1980'erne. Af mellemregningen kan man se, at der i 2012 er sket overførsel på henholdsvis 1,7 mio. kr. og 300.000 kr. til ØF.

Forevist bankoverførsler fra F3-bank i Y10-land af 9. og 20. juli 2012 på henholdsvis 2,5 mio. kr. og 450.000 kr. (ekstrakten s. 272-274) har han forklaret, at da LO fik midler, indgik han aftale med LO om, at det var LO som tilbagebetalte lånebeløbet til ØF. Det blev bogført som en gæld fra A personligt til LO. Foreholdt den før omtalte mellemregning (ekstrakten s. 145) medgiver han, at man ikke kan se posteringerne på 2,5 mio. kr. og 450.000 kr. på mellemregningerne.

Forevist "A - Oversigt over mellemregningskonto - Mellemregning med H1" (ekstrakten s. 155-156) omhandlende årene 2010, 2011 og 2012, har han forklaret, at han i 2012 privat hævede 250.000 kr. og 2,5 mio. kr. i selskabet. De to beløb "Hævet privat" modsvarer beløbene fra F3-bank i Y10-land. Alt hvad der foretaget er sket med det formål at tilbagebetale lån til ØF. Om posten "Indskud privat 1.448.495 kr." i 2012 har han forklaret, at han ikke kan huske, hvad den dækker over.

Om G4 A/S har han forklaret, at han ikke personligt havde aktier i G4 A/S. H1 A/S ejede 20 pct. af aktierne i selskabet G4 A/S. De øvrige ejere var ME, LO, SO og OP. G4 A/S var et af Danmarks største IT-distributionsselskaber. H1 A/S kom ind som investor i 2006. Finanskrisen gjorde det umuligt at sælge ITudstyr, og der var store tab på debitorer. G4 A/S gik konkurs, og investorerne tabte samlet ca. 60 mio. kr. H1 A/S havde investeret 1/5 af ca. 33 mio. kr. dvs. ca. 6,5 mio. kr. i selskabet.

Om G10 ApS har han forklaret, at han i 2005-2006 blev præsenteret for muligheden for investering i G10 ApS. Investeringen gav mening, da den gjorde det muligt at flyve direkte til blandt andet vindmølleprojekter i Y5-land. De var 5 kommanditister i G10 ApS. H1 A/S kom til at betale, da kommanditisterne SO, OP og ME gik konkurs. LO og H1 A/S stod tilbage med stor restgæld.

Forevist den før omtalte oversigt over forskellige mellemregninger (ekstrakten s. 145), hvoraf fremgår bl.a., at der er mellemregning med A for overførsler til R2 og R3 og R4. Hertil har han forklaret, at der skete overførsler til R2 og R4, som skulle inddrive gæld på vegne af F4-bank. De indbetalte kautionsforpligtelsen. Kautionsforpligtelsen på 2.346.321 kr., som er optaget på mellemregning vedrørende H1 A/S vedrører også G10 ApS.

Supplerende adspurgt af advokat ST om indbetalingen fra PN, har han forklaret, at han havde et glimrende forhold til PN frem til 2015. Der har efterfølgende været en retssag.

På ny forevist "Indkomst - og formueopgørelse for 2010" for A og TP, (ekstrakten s. 205) har han forklaret, at gælden til G1 ikke fremgår under gældsposterne. Han kan ikke forklare hvorfor.

Om udlæg mv. i forbindelse med G2 har han forklaret, at den før omtalte kredit blev brugt til at betale forpligtelser i G2-projektet, men han kan ikke udelukke, at der på kreditten er trukket beløb til brug for betaling af andre forpligtelser.

Forevist oversigt i ekstrakten s. 169, hvoraf fremgår As og H1 A/S indbetalinger mv. til G2-projekterne, herunder, at der samlet er foretaget indbetalinger på 2.711.646,99 kr. [fordelt på beløbene 502.498,01 kr., 507.041,40 kr., 851,078,25 og 851.029,33 kr.] og foreholdt "Indkomst- og formueopgørelse for 2010" for A og TP, (ekstrakten s. 205), hvoraf det fremgår, at der er en gæld på 4.765.789 kr. til ØF Management A/S har han forklaret, at der fra kreditten blev indbetalt ca. 2,7 mio. kr. til G2-projekterne. Han har dog også trukket på kreditten til brug for andre forpligtelser, bl.a. private forpligtelser, herunder til brug for almindelige leveomkostninger. Hertil kommer træk til andre forretningsforpligtelser.

Om mailen ekstrakten s. 327, som fremstår som afsendt fra As mailadresse: (red. mail fjernet) den 23. juni 2015 kl. 15.23 til SM, med emnet: "(red. titel fjernet)":

"…

På given foranledning skal jeg bekræfte at jeg i 2010 foranledigede en kredit i F1-bank på kr. 5.000.000,-

Til A til anvendelse til indbetaling til Vindmølleprojekt G2.

Der blev trukket på den kredit i 2010-2011 og 2012 Kreditten blev indfriet 2012/13.

Med venlig hilsen ØF

De bedste hilsner/Best regards

ØF Bestyrelsesformand/Chairman

M. +45 (red. telefonnr. fjernet)

(red. mail fjernet)

…",

har han forklaret, er han har sendt mailen til revisor SM. Det må have været i forbindelse med, at SKAT stillede spørgsmål.

Han ved, at ØF forsøgte at få F1-bank til at fremfinde kontoudtog til brug for SKAT, men F1-banks meddelelse var, at F1-bank ikke kunne fremfinde disse. Foreholdt, at kreditten ifølge det oplyste blev indfriet i 2013, kan han ikke forklare, hvorfor der ikke er dokumentation for transaktioner i 2012/2013. Han tror, at der blev rettet henvendelse til F1-bank i 2015, men han ved det ikke. Meldingen var, at det lå for langt tilbage. Foreholdt mail af 10. januar 2018 fra SS fra F1-bank (ekstrakten s. 333), hvori SS oplyser, at F1-bank ikke længere har udskriftsmateriale der går tilbage til 2011 pga. almindelig forældelse, har han forklaret, at han ikke ved, om han i den forbindelse efterspurgt materiale fra 2012-2013.

På ny forevist "A - Oversigt over mellemregningskonto - Mellemregning med H1" (ekstrakten s. 155-156) omhandlende årene 2010, 2011 og 2012 og foreholdt posteringen "Indskud privat" på 1.448.495 kr. har han forklaret, at han ikke kan forklare, hvorfor beløbet er bogført som et privat indskud. Han har valgt ikke at fremlægge mellemregningerne fra 2013, 2014, 2015, 2016, og 2017, da sagen ikke angår denne periode. Han ved ikke, hvad der er sket med posteringen på 1.448.495 kr.

På ny forevist posteringerne på 2,5 mio. kr. og 450.000 kr. på "A - Oversigt over mellemregningskonto - Mellemregning med H1" (ekstrakten s. 156) og foreholdt overførslerne på samme beløb fra F3-bank (ekstrakten s. 272-274) med angivelse af Reference: "LOAN FROM H1 A/S" har han forklaret, at der ikke er tale om et lån. Der er tale om tilbagebetaling af et lån fra H1 A/S. Foreholdt hans tidligere forklaring, hvorefter ØF ikke ville låne penge til H1 A/S, men kun til A personligt, har han forklaret, at det er en fejl, når det på overførselskvitteringerne står, at det angår selskabet. Det er rettelig et lån, som angår ham personligt.

Om de før omtalte overførsler til de to advokatselskaber (ekstrakten s. 145) har han supplerende forklaret, at advokat MP arbejdede hos R2 og R3, men senere flyttede over til R4. Foreholdt R1s brev af 18. juni 2015 til SKAT, hvori der på side 3 (ekstrakten s. 323) er oplysninger om kautionsforpligtelse, fastholder han, at advokaten har været ansat hos begge advokater. Det var H1 A/S, som havde forpligtelsen i forhold til G10 K/S, men han medgiver, at han har foretaget indbetalinger personligt, som det fremgår af den før foreviste mellemregning mellem blandt andre A og LO, hvoraf fremgår, at han har foretaget overførsler til de to advokatkontorer. Af samme bilag fremgår, at kautionsforpligtelsen til F4-bank på 2.346.312 kr. er foretaget af H1 A/S. Han kan ikke forklare, hvorfor der er sket denne opsplitning.

ØF har forklaret, at han og A har været venner gennem mange år. De har haft forretninger sammen. De har også en fælles interesse for fodbold.

Forevist [den ovenfor omtalte] mail af 23. juni 2015 (ekstrakten s. 327) har vidnet forklaret, at det er vidnet, som har sendt mailen. Vidnet kan ikke huske, hvem SM er, men vidnet blev bedt om at bekræfte kredittens eksistens. Kreditten var optaget i vidnets eget navn.

A var som følge af finanskrisen havnet i en situation, hvor det ikke var muligt for A at optage lån i pengeinstitutter. A stod til at skulle indbetale ca. 5 mio. kr. i et vindmølleprojekt. Vidnet var bekendt med As aktiver, så vidnet havde fuld tiltro til, at lånebeløbet ville blive tilbagebetalt. Der skete også fuld betaling. Det skete drypvis. Det var jo ikke de mest spændende tider. Han ved ikke, hvordan A foretog tilbagebetaling.

Forevist "Posteringsoversigt - F5-bank" vedrørende LO (ekstrakten s. 293), hvoraf fremgår, at der den 23. juli 2012 er sket overførsel af 1,7 mio. kr. til en konto: "X1" har vidnet forklaret, at han vil tro, at det nævnte kontonummer er et F1-bank-kontonummer. Det er et af de beløb, som omhandler tilbagebetaling. Vidnet henviser i den forbindelse til et kontoudtog fra F1-bank, som angår kredit på 5 mio. kr. i F1-bank. Vidnet henviser til et bilag, som vidnet har medbragt, [og som efter advokaternes aftale bilageres som bilag 34], hvoraf fremgår, at der er sket overførsel af 1,7 mio. kr. til vidnets konto i F1-bank X1 på foranledning af LO.

Supplerende adspurgt af advokat ST har vidnet forklaret, at kreditten blev stillet til rådighed af vidnet personligt, men kontoen i F1-bank er oprettet i vidnets selskabs navn.

Da vidnet skrev den før omtalte mail til SM, var man vist i færd med at lede efter kontoudtog. Vidnet bad F1-bank om oplysninger, men det var svært for F1-bank at finde frem til oplysninger. Han vil tro, at det var i forbindelse med mailen den 23. juni 2015, men han medgiver, at F1-bank også er blevet spurgt om kontoudtog i 2018, som det fremgår af SSs mail fra 2018. Hans selskabs havde opbevaret kopi af kontoudtog, da der er bogføringspligt. Hans selskab var dog ikke i besiddelse af kontoudtog, for ellers ville have han ikke have spurgt F1-bank herom.

LO har forklaret, at han oprindeligt er bankuddannet. Vidnet har kendt A siden slutningen af 1980'erne. De begyndte at arbejde sammen i slutningen af 1990'erne og det gør de stadig.

Han startede selskabet G11. Han solgte selskabet til et Y9-landsk selskab. I den forbindelse var A inde over.

Vidnet havde også aktier i selskabet G3.

Forevist Mellemregning mellem blandt andre 1) G12 ApS og A 2) vidnet og A og 3) G13 ApS og H1 A/S (s. 338) har vidnet forklaret, at mellemregningerne er udarbejdet af vidnets revisor. G13 ApS er ejet af vidnet. Vidnet og vidnets selskab har foretaget udlån. Udlånene stammer helt tilbage fra finanskrisen, hvor vidnet og A skulle rejse resthæftelsen i et flyselskab. A måtte ikke gå konkurs, da det ellers ikke var muligt at rejse det Y9-landske selskab G3. Vidnet var derfor ude at rejse kapital med det formål at holde A oven vande. Vidnet lånte blandt andet hos KL, som er en af vidnets gode venner. Det fremgår af mellemregningen.

Vidnet var ikke ramt af finanskrisen på samme måde som mange andre, da vidnet ikke havde bankgæld, da krisen indtraf. Der blev lavet en afdragsordning med R4 som vedrørte resthæftelsen i G10. Det fremgår af mellemregningen. Overførslen til F4-bank angår også G10.

H1 A/S deltog i et vindmølleprojekt, G2. Det var ikke muligt for vidnet at skaffe likviditet til H1 A/S til dette projekt. Derfor måtte A gå til ØF, som oprettede en kredit i F1-bank. ØF blev krævende og insisterende i forhold til tilbagebetaling. Det skyldtes vist, at F1-bank havde bedt ØF om at indfri kreditten. I den forbindelse overførte vidnet to beløb på henholdsvis 2,5 mio. kr. og 450.000 kr. til ØF fra vidnets private konto i F3-bank, som det ses af ekstrakten s. 272 og 274. Af overførselsbilagene fremgår: "Loan from H1 A/S". Det skyldes, at det var den reference, som ØF anmodede om. Det er vidnet, som har foretaget indbetalingerne.

Foreholdt, at man ikke kan se de to overførsler på henholdsvis 2,5 mio. kr. og 450.000 kr. på de før omtalte mellemregninger (ekstrakten s. 338), har vidnet forklaret, at vidnet skiftede revisor i forløbet, da vidnets gamle revisor gik på pension. Der burde være en modpost på vidnets mellemregning, men vidnet kan ikke forklare, hvorfor posterne ikke er med. Det må bero på en fejl. Mellemregningerne var et internt instrument. Vidnet ved, at de to beløb er medtaget på vidnets selvangivelse.

Foreholdt, at det fremgår af mellemregningen mellem vidnet og A (ekstrakten s. 338), at der blev overført 2 beløb på henholdsvis 400.000 kr. og 1.000.000 til SO, har vidnet forklaret, at han ikke vil gætte på, hvad de to beløb omhandler.

Lånene blev ydet på vidnets tillid til A. Hvis A ikke havde klaret det, så havde vidnet ikke kunnet deltaget i den Y9-landske børsnotering af G3. Det var A, som havde kompetencerne, kontakterne mv. i Y9-LAND.

Supplerende adspurgt af advokat ST har vidnet forklaret, at det er vidnets nye revisor SL som har udarbejdet oversigten over mellemregningerne, som er optrykt i ekstrakten s. 338. Oversigten burde have været stemt af i forhold til vidnets bogholderi. De to før omtalte beløb på 2,5 mio. kr. og 450.000 kr. burde have været medtaget.

Foreholdt, at der i oversigten på s. 338 er sket en opsplitning af beløb, som angår kautionsforpligtelse, idet der er et beløb på 2.346.312,00 kr. til F4-bank, som er posteret på mellemregningen med H1 A/S, hvorimod der er beløb til R2 & R3 og R4, der er posteret på mellemregningen med A, har vidnet forklaret, at det var H1 A/S, som var kommanditist i flyet, men man har nok ikke tænkt på, om pengene havnede hos A eller hos H1 A/S.

NS har forklaret blandt andet, at han er 51 år. Han har arbejdet 5 år hos R5. Han har også været ansat i G14. Han var ansat i G6 fra 2001 og frem. Han var ansat i G6 i 6-7 år.

I 2011 børsnoterede vidnet og A et selskab, G3, på den Y9-landske børs. Vidnet var ansat som økonomidirektør i selskabet i perioden fra 2011 til 2018.

I 2005 investerede vidnet og A første gang i vedvarende energi. I 2007 investerede vidnet og A i en vindmøllepark i Y1-land. Den samlede projektinvestering var på ca. 350 mio. kr. Vidnet blev bestyrelsesformand i G2selskaberne i 2007, og det er vidnet stadig. Vidnet, A samt As selskab H1 A/S ejer tilsammen 40% af aktierne i G2selskaberne. Aldos selskabs ejerandel er 20%, As ejerandel er 12% og vidnets ejerandel er 8%. Det var en stor investering for vidnet. Vidnet indbetalte 161.000 kr. om måneden i 2007 til investeringen. Det var frygteligt, da finanskrisen indtraf. Vidnet skulle beskytte både sig selv og sine medinvestorer. Banken ville kalde lånet ved den mindste overskridelse. Det handlede om at klare skærene, mens de fandt frem til en ny bank.

Vidnet modtog rykkere fra G2, og vidnet videresendte blot rykkerne til A. Vidnet tog ikke hensyn til, om der var det var rykkere til A eller As selskab. Vidnet var afhængig af, at A ikke kom i default, fordi vidnet ellers risikerede at gå personligt konkurs.

En dag sagde A, at A forventede at få et lån på 5 mio. kr. fra ØF.

Forevist bilag 14 (ekstrakten s. 169), som indeholder fire oversigter "A - G2 VII", "A-G2 VIII", "H1-G2 VII" og "H1-G2 VIII", har vidnet forklaret, at det ligner opgørelser fra G2. Vidnet fik oversigter tilsendt, når der ikke skete betaling.

Vidnet har ikke nogen information om tilbagebetaling af lånet til ØF.

JS har forklaret, at han er statsautoriseret revisor. Han har været partner i 25 år i revisionsselskabet R1. Vidnet har været revisor for A siden slutningen af 1990'erne.

2010 var en kaotisk tid. Det var vanskeligt for mange virksomheder at opnå likviditet.

Forevist årsrapport for 2011 for H1 A/S (ekstrakten s. 241-244) har vidnet forklaret, at vidnet har udarbejdet årsregnskabet. Revisionsselskabet har altid foretaget fuld revision af H1 A/S, og det betyder, at revisionsselskabet gennemgår væsentligt mere materiale end man ellers gør.

Vidnet har et godt kendskab til As økonomi. Vidnet er inde og afstemme bankkontoudtog i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten.

Vidnet var bekendt med ejerskabet i G2-selskaberne. Hvis indbetalinger til G2-selskaberne var sket på H1 A/S' konti, så ville indbetalingerne være optaget i årsrapporten. Vidnet kan med sikkerhed sige, at det ikke er selskabet, som har betalt.

Forevist oversigten: "A - Oversigt over mellemregningskonto" (ekstrakten s. 155-156) har vidnet forklaret, at det er en af vidnets medarbejdere, som har udarbejdet oversigten. Der er sket kreditering af beløb. Krediteringerne er udtryk for, at der er foretaget indbetalinger fra A personligt i forhold til H1 A/S' forpligtelser.

Der blev spurgt ind til, hvorfra pengene kom, og vidnet var bekendt med, at der var ydet lån af både ØF og LO.

Forevist oversigten (bilag 28, ekstrakten s. 145), som indeholder mellemregningskonti, har vidnet forklaret, at vidnet kender opgørelsen. En gang om året i forbindelse med revisionen bekræftede LOs revisor hvilke mellemværender der var mellem LO og LOs selskaber på den ene side og A og As selskab på den anden side.

A var tvunget til at optage lån for at klare sine forpligtelser. A optog lån hos LO. Ole havde en direkte interesse i, at A skulle klare sig igennem, da A var nøglen til en børsnotering af G3 i Y9-LAND. Børsnoteringen blev også gennemført med stor succes.

På ny forevist oversigten (ekstrakten s. 145), herunder posteringerne til R2 og R3 og R4, har vidnet forklaret, at han ikke 100% kan huske, hvad beløbene vedrører. Om posten "Betalt kautionsforpligtelse, F4-bank" forklarede vidnet, at denne postering vedrører en kautionsforpligtelse i forhold til G10. Vidnet kan ikke huske, hvilken advokat, som var inde over.

Foreholdt overførslen den 23. juli 2012 på 1,7 mio. kr. til ØF, forklarede vidnet, at der er tale om tilbagebetaling af lån til ØF.

Forevist overførselsbilaget fra F3-bank på 2,5 mio. kr. (ekstrakten s. 272) har vidnet forklaret, at vidnet har set bilaget indenfor de seneste år. Der er tale om en betaling fra LOs bank til ØFs bank.

På ny forevist oversigten: "A - Oversigt over mellemregningskonto" (ekstrakten s. 155-156), hvor der to poster på henholdsvis 2,5 mio. kr. og 450.00 kr. står opført som "Hævet privat" har vidnet forklaret, at posteringen ikke burde have været på denne mellemregningskonto, da beløbene er gået direkte fra LO til ØF. Posteringen virker forkert. Der kan være sket misforståelse hos en af vidnets medarbejdere. På ny forevist oversigten (ekstrakten s. 145) har vidnet forklaret, at beløbene heller ikke figurerer på denne oversigt, selvom der havde været kontakt med LOs revisor.

På ny forevist oversigten: "A - Oversigt over mellemregningskonto" (ekstrakten s. 155-156), hvor der er en post: "Indskud privat 1.448.495 kr." har vidnet forklaret, at der er tale om en aktieavance, som skulle være ført i selskabet. Det er en fejlpostering. Om posten: "tabt sag, tilbagekøb aktier" på 1,4 mio. kr. har vidnet forklaret, at beløbet vist omhandlede en tabt retssag. Der kom en dom, hvor der skulle betales et beløb af selskabet, selvom dommen angik A personligt. Pengene kom enten fra LO eller ØF.

Foreholdt R1s brev af 18. juni 2015 til SKAT (ekstrakten s. 321ff), hvori der på s. 4 redegøres for overførsler på samlet 2.429.965 kr. blandt andet til A, har vidnet forklaret, at pengene stod på G3s konto, men rettelig tilhørte beløbet H1 A/S. Det var H1 A/S' aktieindtægt, som stod på G3s konto. En del af beløbet er overført til A. Beløbet burde have været optaget på mellemregningskontoen. Opgørelsen er først udarbejdet efter regnskabets udarbejdelse.

Supplerende adspurgt af advokat ST og på ny foreholdt "A Oversigt over mellemregningskonto" (ekstrakten s. 155) har vidnet supplerende forklaret, at samtlige bankkontoudtog er gennemgået. Om posten "Betalt indskud privat, G2 vii+viii -347.218 kr." har vidnet forklaret, at revisionsfirmaet havde fået oplysning om, at pengene kom fra enten LO eller ØF. Vidnet har ikke haft mulighed for at kontrollere ØFs selskab, men vidnet har fået oplysningen fra A. Han ved positivt, at G2 har fået pengene

Forevist mail af 23. juni 2015 til SM (ekstrakten s. 327) har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, til hvilket brug oplysningen er indhentet.

På ny forevist oversigten (ekstrakten s. 145) og vidnets tidligere forklaring, har vidnet forklaret, at det må bero på en fejl, at beløbene på 2.500.000 og 450.000 kr. ikke er medtaget. Herefter foreholdt "Opgørelse 31-12-2017", som indeholder mellemregning mellem blandt andet G13 ApS og A, og forespurgt, hvorfor posteringerne ikke fremgår af opgørelsen udarbejdet i 2017, har vidnet forklaret, at han må medgive, at oplysningerne fra 2012 ikke er medtaget i opgørelsen fra 2017.

Parternes synspunkter

H1 A/S og A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Sagerne vedrørende følgende problemstillinger:

A

· Beskatning af lånet fra G1

· Maskeret udlodning vedrørende følgende forhold:

· Betalinger vedrørende G2 i 2010-2012

· Salg af aktier, indbetaling af kr. 1.448.495

· Salg af aktier, indbetaling af kr. 2.192.200

Fælles

· Fradrag for udgifter vedrørende retssag vedrørende G4 A/S samt beskatning af maskeret udlodning heraf

Det bemærkes indledningsvist, at Skatteministeriet har stillet en lang række opfordringer i forbindelse med sagens skriftveksling.

Grundlæggende er det påfaldende, at Skatteministeriet stiller opfordringer i en skattesag, som har været behandlet af to offentlige instanser omfattet af officialprincippet, og hvor disse instanser ikke har rejst samme spørgsmål.

Når ministeriet alligevel stiller opfordringerne, er det primært for at forplumre sagen og forsøge at fjerne fokus fra sagens problemstillinger ved at inddrage en række andre og irrelevante forhold, eksempelvis forholdet ovenfor vedrørende G10, hvor ministeriet ikke engang har anfægtet forholdet, men alligevel forsøger at bruge det til at skabe forvirring om sagens øvrige forhold.

Det bestrides overordnet, at ministeriet har godtgjort, at de stillede opfordringer er relevante, og Retten skal i det hele bortse herfra ved sagens afgørelse.

AS FORHOLD

LÅNET FRA G1

Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter:

"… bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi."

Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og nettoindkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele, derved at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.

Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværdi. Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.

I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter, jf. bl.a. SKM2011.208.H og SKM2011.775.H.

Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Denne vurdering er helt konkret og foretages på baggrund af de for sagen relevante faktiske oplysninger.

Som eksempel på at skatteyder konkret har løftet bevisbyrden i tilsvarende situationer, kan bl.a. henvises til SKM2014.254.Ø og TfS.2013.509.Ø I begge tilfælde var der tale om større indsætninger på skatteyders bankkonto, og i begge tilfælde lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de pågældende beløb, bl.a. på baggrund af forklaringer.

Det bemærkes i den forbindelse ligeledes, at en forhøjelse baseret på indsætninger på bankkonti udgør en skønsmæssig ansættelse, hvor forudsætningen for det udøvede skøn knytter sig til selve indsætningen.

... ...

For så vidt angår lånet, som oprindeligt blev ydet af G1 og senere indfriet på foranledning af JB, gøres det gældende, at der er fremlagt behørig dokumentation for, at der var tale om et lån.

Udover den skriftlige låneaftale, jf. bilag 6 (E side 319), er det ligeledes godtgjort, dels hvorfor A ikke fra PN og G1 har været i stand til at fremskaffe en bekræftelse på det oprindelige lån, og dels hvorfor JB havde en egeninteresse i at foranledige indfrielse af lånet med henblik på at opnå et salg af vindmølleprojektet, jf. bilag 32 (E side 147).

Det gøres på den baggrund gældende, at der efter en konkret vurdering er ført behørigt bevis for, at overførslen i 2010 var et lån, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Herudover bemærkes, at det er åbenbart forkert, når Skatteministeriet anfører, at der i praksis stilles krav om objektiv dokumentation i tilsvarende sager. Det er alene vedrørende familielån, at der kan stilles objektive beviskrav, hvilket naturligvis også er ministeriet bekendt.

Forholdet vil blive uddybet nærmere af JB og A under hovedforhandlingen.

MASKERET UDLODNING

Udgangspunktet i dansk skatteret er, at skattepligtige i Danmark skal beskattes af samtlige deres indtægter, jf. statsskattelovens § 4.

Personskatteloven regulerer de forskellige indkomstkategorier, og det fremgår af lovens § 4 A, stk. 1, at indkomst omfattet af ligningslovens § 16 A mv. udgør aktieindkomst.

Hvorvidt der er grundlag for at gennemføre beskatning af en udlodning, beror på en vurdering af, om betingelserne i ligningslovens § 16 A er opfyldt.

Af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, fremgår følgende:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk.2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3."

I medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, skal alt, hvad der udloddes til en aktionær som følge af dennes aktionærstatus, skatteretligt behandles som udbytte. Bestemmelsen finder således anvendelse på overførsler til aktionæren, som "maskeres" med henblik på at opnå en gunstigere skattemæssig position.

Kerneeksemplet på maskeret udbytte/udlodning er kendetegnet ved, at der er tale om mere enkeltstående dispositioner, hvor der imellem selskabet og en eller flere af selskabets aktionærer sker overdragelse af aktiver, og hvor overdragelsen ikke sker til markedspriser, eksempelvis hvis selskabet overdrager en ejendom til hovedaktionæren til underpris.

Det skatteretlige udbyttebegreb omfatter samtlige økonomiske fordele, der tilgår aktionæren. Maskeret udbytte/udlodning foreligger således, i de situationer hvor aktionæren erhverver økonomiske fordele fra selskabet. I sådanne situationer vil der være en korrektionsadgang for Skattestyrelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Foruden kravet om, at den pågældende skal være aktionær, er det ligeledes en forudsætning for beskatning, at den pågældende betaling/afholdelse af udgift mv. sker i aktionærens interesse.

Heri ligger en konkret afvejning af, om den pågældende disposition er foretaget i selskabets interesse eller i aktionærens interesse. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at bevisbyrden for, at der er tale om maskeret udlodning, påhviler skattemyndighederne.

Af Skattestyrelsens juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.2.1, fremgår følgende;

"For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

• Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

• Er udgiften en driftsomkostning?

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte."

Det fremgår således af Skattestyrelsens juridiske vejledning, at der skal foretages en konkret vurdering af hver enkelt sag, hvor der særligt skal lægges vægt på aktionærens selvstændige interesse i den pågældende disposition samt lægges vægt på, hvorvidt dispositionen er foretaget i selskabets interesse.

Det kan således konstateres, at det er en betingelse for at statuere maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A, at udgiften er afholdt i aktionærens interesse, og at der er tale om en driftsomkostning. En sådan udlodningsbeskatning kræver således, at det er af hensyn til aktionærens personlige interesser, at selskabet har valgt ikke at agere forretningsmæssigt.

Hvorvidt der konkret er tale om maskeret udbytte, beror i alle tilfælde på en samlet konkret vurdering i hver enkelt sag.

BETALINGER FRA G2

For så vidt angår betalingerne vedrørende vindmølleprojektet, G2 VII og VIII, gøres det gældende, at der er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for både betalingerne samt for finansieringen heraf.

Det fremgår således direkte af bogføringen, både af mellemregningskontoen og de fremlagte kontokort, at A foretog de pågældende indbetalinger. Indbetalingerne fremgår ligeledes af kontoudtogene for kommanditselskabet.

Det må således lægges bevismæssigt til grund, at de omtvistede beløb i 2010-2012 er indbetalt på vegne af H1 A/S til kommanditselskabet.

Det må ligeledes lægges til grund, at det er godtgjort, at A foranledigede indbetalingerne, hvorfor disse korrekt er godskrevet hans mellemregningskonto med selskabet, jf. bilag 18 (E side 155).

Der er fremlagt dokumentation herfor i form af erklæring fra ØF, samt bekræftelse fra F1-bank på, at ØF foranledigede oprettelse af en betalingsfacilitet, hvorfra indbetalingerne blev foretaget.

Gælden til ØF fremgår ligeledes af formueopgørelsen for A og TP, jf. bilag 8-10 (E side 199, E side 229 og E side 309).

Dette forhold vil blive uddybet yderligere under hovedforhandlingen af A, ØF, SS samt NS.

Endelig er det dokumenteret, at LO og dennes selskab efterfølgende indfriede gælden til ØF, jf. bilag 28 (E side 145) og 30 (E side 215), ligesom der er dokumenteret overførsler fra H1 A/S til ØF, jf. bilag 20 (E side 273) og 21 (E side 271). Beløb, der korrekt er godskrevet selskabet på As mellemregning, hvoraf det kan udledes, at beløbene er overført på vegne af A personligt.

Det gøres på den baggrund gældende, at der er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at indbetalingerne blev foretaget på vegne af A personligt og derfor også er korrekt godskrevet hans mellemregningskonto med selskabet.

SALG AF AKTIER, INDBETALING AF KR. 1.448.495 SAMT OVERFØRSEL AF KR. 2.192.200

For så vidt angår krediteringen på mellemregningskontoen vedrørende H1 A/S' salg af G3-aktier for et beløb på kr. 1.448.495 bemærkes, at beløbet ubestridt blev fejlagtigt godskrevet A på mellemregningen med selskabet, jf. bilag 18 (E side 155).

Der er tale om en åbenbar fejlpostering, som ikke indebærer overførsel af penge mellem selskabet og A.

For så vidt angår beløbet på kr. 2.195.200, der stammede fra et aktiesalg hos H1 A/S, er det ubestridt, at beløbet indgik på As bankkonto.

For begge beløbs vedkommende gøres det gældende, at der alene kan ske beskatning, i det omfang mellemregningen mellem A og selskabet var i selskabets favør, såfremt der tages hensyn til saldoen i øvrigt, ligesom det gøres gældende, at der under alle omstændigheder ikke er taget hensyn til As solvens, jf. nærmere nedenfor.

SÆRLIGT OM AKTIONÆRLÅN

Indtil den 15. august 2012 gjaldt der en særlig praksis vedrørende aktionærlån.

Lån fra et selskab til en hovedanpartshaver anerkendes således frem til den 15. august 2012 i skattemæssig henseende, i det omfang hovedanpartshaveren var solvent på lånetidspunktet.

Der fremgår følgende herom af den dagældende Ligningsvejledning, afsnit S.F.2.2.4.2:

"Lån, som opstår ved, at hovedaktionæren løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, må anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent.

Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udfører et arbejde for selskabet, som svarer til hævningerne, betragtes disse dog som maskeret udbytte."

Selvom det ikke direkte fremgår af den dagældende Ligningsvejledning, skal solvensbedømmelsen foretages på tidspunktet for låneudbetalingen til hovedanpartshaveren. Når der er tale om lån opstået ved løbende hævninger, skal der foretages en solvensbedømmelse for hver hævning, jf. TfS.1997.641.LSR, som også er citeret det pågældende sted i Ligningsvejledningen.

Solvensbetragtningerne i Ligningsvejledningen bygger ikke på en lovbestemmelse, men er udtryk for en bevisretlig formodning. Udover den tidsmæssige placering af solvensbedømmelsen synes administrativ praksis og retspraksis ikke at have taget stilling til det nærmere indhold af solvensbegrebet, andet end at hvis den, der hæver på en mellemregningskonto med et selskab, ikke er i stand til at tilbagebetale beløbet på tidspunktet for hævningen, er der ikke tale om et lån, da tilbagebetaling aldrig har været meningen.

... ...

I nærværende sag opstår problemstillingen, da skattemyndighederne i afgørelserne vedrørende A ubestridt ikke har taget højde for, hvordan mellemregningen mellem A og selskabet blev påvirket, såfremt A skulle beskattes af de omtvistede forhold.

Det bemærkes, at samtlige omtvistede forhold, bortset fra de kr. 2.192.200, fremgår af mellemregningskontoen mellem A og selskabet, jf. bilag 18 (E side 155), hvilket også er ubestridt.

Der er således tale om posteringer, som er omfattet af praksis, jf. ligningsvejledningens dagældende afsnit S.F.2.2.4.2.

Det bemærkes i den forbindelse, at ministeriet ikke har begrundet, hvorfor posteringer på mellemregningen ikke skulle udgøre aktionærlån.

Det gøres gældende, at der alene er grundlag for at beskatte A i perioden frem til 15. august 2012, i det omfang der konkret opstår en sA i selskabets favør på mellemregningen, OG såfremt A var insolvent på tidspunktet for de pågældende hævninger.

Skattemyndighederne har imidlertid - fejlagtigt - ikke i sagen opgjort en revideret mellemregning og taget hensyn til As betydelige tilgodehavender i selskabet, jf. mellemregningens udvisende i bilag 18 (E side 155).

Det følger af de sædvanlige modregningsregler, at selskabet og A er berettigede til at modregne, i det omfang der opstår en modfordring, eksempelvis ved at A fejlagtigt godskrives beløb på sin mellemregningskonto, hvilket bl.a. er tilfældet vedrørende de kr. 1.448.495. Samtlige betingelser for modregning er opfyldt.

For så vidt angår beløbet på kr. 2.192.200 gøres det gældende, at beløbet burde have været ført på mellemregningen, og at det alene kan tilskrives en fejl, at det ikke var tilfældet.

I øvrigt bemærkes, at ministeriets synspunkt om, at beløbet må være udbytte, når det ikke er medtaget på mellemregningskontoen (side 11, 2. afsnit), strider direkte imod ministeriets synspunkt om, at beløb, der var medtaget på mellemregningskontoen, udgjorde maskeret udbytte, jf. bemærkningerne på side 7 øverst i ministeriets påstandsdokument.

Skattemyndighederne har heller ikke dokumenteret, at A på noget tidspunkt var insolvent, og dermed er der ikke grundlag for beskatning af en eventuel saldo pr. 15. august 2012 i selskabets favør. Der er ingen oplysninger om en solvensvurdering i SKATs afgørelse, ligesom det klart fremgår af formueopgørelserne, jf. bilag 8-10 (E side 199, E side 229 og E side 309), at A var solvent i samtlige år.

Det fremlagte bilag 25 (E side 381) illustrerer, hvordan mellemregningskontoen ser ud hvert enkelt år, når der tages højde for de eksisterende tilgodehavender.

FÆLLES FORHOLD

BETALING VEDRØRENDE G4

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fremgår, at følgende kan fradrages i den skattepligtige indkomst:

"Driftsomkostninger, dvs. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, herunder Afskrivninger"

Fradragsberettiget efter statsskattelovens regler er således enhver udgift, der har indkomstvirkning. Det følger af retspraksis, at kriterierne herfor er, at udgiften har en kvalitativ forbindelse med indtægten, at udgiften er afholdt som led i en igangværende virksomhed, samt at udgiften udgør en sædvanlig driftsudgift.

Bestemmelsen i § 6, stk. 1, litra a, skal fortolkes i sammenhæng med statsskattelovens § 6, stk. 2.

Statsskattelovens § 6, stk. 2, bidrager således til fortolkningen af § 6, stk. 1, litra a, idet der her er angivet en række udgiftstyper, som i hvert fald ikke er omfattet af driftsomkostningsbegrebet.

Udgifterne i § 6, stk. 2, kan helt overordnet inddeles i tre kategorier:

· privatudgifter

· anlægsudgifter

· formueforøgelse

Denne form for udgifter er ikke omfattet af fradragsretten. Sammenholdes stk. 1, litra a, med stk. 2, kan det konstateres, at driftsomkostningerne ikke kan være privatudgifter, anlægsudgifter eller udgifter til formueforøgelse.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er derimod udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

For at en udgift er omfattet af driftsomkostningsbegrebet, stilles der det krav, at udgiften har en vis kvalificeret tilknytning til virksomhedens drift og dermed til driftsindtægterne.

Det fremgår af retspraksis, herunder Højesterets dom refereret i UfR.2004.1561.H, at skatteyderen som udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for at foretage et skattemæssigt fradrag er opfyldt.

Skatteyder skal således sandsynliggøre, at udgiften er afholdt, og at denne relaterer sig til driften af den pågældende virksomhed.

Der fremgår nærmere om kravet til dokumentation i den skattevidenskabelige teori, jf. Skatteretten 1, 6. udgave:

"Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse."

Som det fremgår heraf, kan der ikke altså ikke stilles særlige formkrav fra skattemyndighedernes side til bevisførelsen. Skatteyder skal således blot sandsynliggøre, at udgiften er afholdt og har tilknytning til driften.

Det fremgår videre af Skatteretten 1, 6. udgave:

"Skatteyderen har selv bestemmelsesretten for, hvorledes virksomheden skal drives, herunder om en driftsomkostning skal afholdes på den ene eller anden måde."

Der kan således ikke i statsskattelovens § 6 indfortolkes nogen særlige krav til organiseringen mv. af skatteyders virksomhed som betingelse for opnåelsen af fradrag.

Det relative dokumentationskrav sammenholdt med friheden til at drive virksomheden mest hensigtsmæssigt medfører, at det forhold, at der afholdes udgifter for at generere en yderligere indkomst i virksomheden, som udgangspunkt er tilstrækkeligt til, at der skal anerkendes fradragsret for udgifterne i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 6, litra a.

Det beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold, om afholdelsen af en given udgift er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet det dog bemærkes, at en lang række udgifter efter deres karakter må anses for at være typiske driftsudgifter. Disse udgifter udgør således udgifter til løn, leje og indkøb af produktionsmidler mv.

... ...

I nærværende sag er spørgsmålet overordnet, hvorvidt det er sandsynliggjort, at selskabets udgift vedrørende retssagen og den omtvistede skyld til selskabet G5 ApS vedrørende aktier i selskabet G4 A/S har tilstrækkeligt kvalificerede tilknytninger til selskabets indkomst.

Det gøres gældende, at det konkret er godtgjort, at udgiften har tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, da udgiften har konkret tilknytning til selskabets investering i F7-vekselerer A/S, som igen ejede en større aktiepost i selskabet G4 A/S.

Som det fremgår af de fremlagte domme fra Retten i Lyngby og Østre Landsret, var F7-vekselerer A/S forpligtet til at levere aktier i G4 A/S til G5 ApS eller alternativt fyldestgøre selskabet kontant. Der er således en direkte forbindelse mellem selskabets aktiebesiddelse i F7-vekselerer A/S og udgiften til betaling af gælden til G5 ApS.

Det forhold, at A personligt var sagsøgt i sagen, har i den forbindelse ikke betydning, når henses til, dels at domstolene har slået fast, at F7-vekselerer A/S var forpligtet til at levere aktierne, samt at det fremgår af den fremlagte betingede aktieoverdragelsesaftale, at netop F7-vekselerer A/S havde til hensigt at overdrage den omtvistede aktiepost til G5 ApS.

Det er således dokumenteret, at udgiften har den fornødne tilknytning til selskabets drift, og dermed er der tale om en fradragsberettiget driftsomkostning.

Den subsidiære hjemvisningspåstand er medtaget, såfremt Retten måtte finde, at selskabet alene har en forholdsmæssig regresret og deraf et forholdsmæssigt tab.

... ...

For så vidt angår spørgsmålet om maskeret udlodning vedrørende A gøres det gældende, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift, som er A uvedkommende.

Det er dokumenteret, at Retten i Lyngby lagde til grund, at der var tale om en fælles hæftelse mellem A, F7-vekselerer A/S og ØF.

Da A på intet tidspunkt personligt har ejet aktier i det omstridte selskab, G4 A/S, er det således dokumenteret, at forpligtelsen til at overdrage aktierne reelt var hos F7-vekselerer A/S, hvilket også er dokumenteret via den fremlagte betingede aktieoverdragelsesaftale.

Det var således As selskab, der ejede aktier i selskabet, og derfor er det også selskabet, som er rette udgiftsbærer af såvel det idømte beløb som de deraf følgende sagsomkostninger mv.

Der er således ikke grundlag for beskatning af maskeret udbytte vedrørende dette beløb.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelser, som forhøjer As skattepligtige indkomst i indkomstårene 2010-2012 og nægter H1 A/S fradrag for udgifter på 1.400.000 kr. i indkomståret 2012 vedrørende en retssag, der var H1 A/S uvedkommende.

Det er ministeriets standpunkt, at A skal beskattes af indsætningen af 893.684 kr. på hans private konto fra G1, da han ikke har dokumenteret, at beløbet ikke udgør skattepligtig indkomst. Dette uddybes nærmere i pkt. 3.1.

Det er også ministeriets standpunkt, at A ikke har dokumenteret, at han har afholdt udlæg på vegne af H1 A/S, og godskrivningen af mellemregningen med H1 A/S har derfor været uberettiget. Han skal derfor beskattes af maskeret udbytte, jf. nærmere i pkt. 3.2.

Det er herudover ministeriets standpunkt, at A uberettiget har fået godskrevet sin mellemregning efter salg af aktier i G3 International Inc., og at han ikke har dokumenteret sit synspunkt om, at denne godskrivning efterfølgende er blevet korrigeret, jf. nærmere i pkt. 3.3.

Det er desuden ministeriets standpunkt, at H1 A/S ikke har fradrag for udgifterne i forbindelse med den tabte retssag vedrørende G4, da udgifterne er H1 A/S uvedkommende (pkt. 3.4), og at A som følge heraf ikke kan få godskrevet sin mellemregning med H1 A/S (pkt. 3.5).

Endeligt er det ministeriets standpunkt, at A med rette er blevet beskattet af maskeret udbytte, idet beløbet på 2.192.200 kr., der tilkom H1 A/S, desuagtet blev indsat på As private konto (pkt. 3.6).

Sagsøgerne har ikke i forbindelse med skriftvekslingen fremlagt relevante dokumenter, som ikke indgik i Landsskatterettens afgørelse, og sagsøgerne har gjort de samme synspunkter gældende som for Landsskatteretten. Sagsøgerne har imidlertid heller ikke for byretten godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af de omhandlede forhold.

Sagerne er desuden karakteriseret ved, at sagsøgerne generelt ikke har fremlagt dokumentation for de synspunkter, sagsøgerne gør gældende i sagen. Skatteministeriet har under skriftvekslingen fremsat 12 opfordringer, men disse er enten helt ubesvaret eller besvaret sporadisk.

3.1 Indsætning af 893.684 kr. på As private konto fra G1

Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det påhviler A at godtgøre, at indbetalingen fra G1 ikke er skattepligtig for ham, jf. eksempelvis TfS 2001, 980 H, UfR 2009.163 H og UfR 2010.415/2 H.

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Det er ubestridt, at G1 indbetalte 893.684 kr. til As private bankkonto i F6-bank den 20. januar 2010. A gør i stævningen (E 91, 7-8. afsnit) gældende, at han har dokumenteret, at der var tale om et lån, og at han som følge heraf ikke skal beskattes.

Det bestrides, at det er dokumenteret, at der var tale om et lån.

Det bemærkes herved, at der, på trods af opfordringen (1) hertil, ikke er fremlagt et gældsbrev, en låneaftale eller anden form for dokumentation for, at G1 ydede et lån til A i forbindelse med eller forud for indbetalingen den 20. januar 2010 til A private bankkonto. A har heller ikke dokumenteret, at der på noget tidspunkt er sket afdrag til G1

Til besvarelse af opfordringen har A alene fremlagt oplysninger om, at PN ejede aktier i G1 og aktier i G3 Inc. (E 211), og at A i 2017 vandt en retssag mod PN. A oplyser i den forbindelse, at han - som følge af retssagen - ikke længere er på "talefod" med PN, hvorfor han ikke kan fremskaffe de efterspurgte dokumenter og oplysninger.

Det bemærkes hertil, at A - såfremt der reelt var tale om et lån - må kunne fremlægge et lånedokument eller gældsbrev, ligesom han i hvert fald bør være i stand til at dokumentere, at der faktisk er sket afdrag på lånet, hvilket netop ikke er sket.

Ministeriet har desuden i svarskriftet (E 109, sidste afsnit - E 110, 2. afsnit) opfordret (2) A til at redegøre nærmere for det påståede kreditorskiftet til JB, til at dokumentere, at der blev indgået en sådan aftale med G1, til at dokumentere, at "gælden" til G1 faktisk blev indfriet af JB, og til at dokumentere, at han løbende har betalt afdrag til JB.

A har ikke besvaret opfordringerne, men har i stedet alene henvist til den fremlagte låneaftale (E 319). Som anført i duplikken (E 136, 4. afsnit) kan låneaftalen (E 319) ikke tillægges bevismæssig betydning, eftersom aftalen er uden præcis datoangivelse og uden underskrift fra A, ligesom låneaftalen ikke er understøttet af øvrige dokumenter og oplysninger om pengestrømme.

I processkrift 2 (E 141, sidste afsnit) oplyser A nu, at det var JBs selskab, Investeringsselskabet F2-vekselerer GmbH, der overtog "gældsforpligtelsen" fra G1 Heller ikke dette (nye) synspunkt er dokumenteret, og synspunktet strider da også mod, hvad der tidligere er oplyst, herunder også den fremlagte "låneaftale" (E 319) mellem JB og A.

A har dermed ikke løftet sin bevisbyrde for, at der reelt var tale om et lån, og han er dermed skattepligtig af beløbet på 893.684 kr., som blev indsat på hans private bankkonto i F6-bank den 20. januar 2010. At A ønsker at føre JB som vidne under hovedforhandlingen, kan ikke føre til, at bevisbyrden herfor er løftet, da der kræves objektiv dokumentation for, at der faktisk og reelt var tale om et lån.

3.2 Påståede udlæg på vegne af H1 A/S vedrørende vindmølleparken G2

Det gøres gældende, at A ikke har dokumenteret, at han har afholdt udlæg på vegne af H1 A/S.

Det følger af ligningslovens § 16 A, at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer. En aktionær beskattes af udbytte, hvad enten der deklareres udbytte eller kanaliseres penge til aktionæren som maskeret udbytte.

A har ikke dokumenteret, at han har fortaget udlæg på vegne af H1 A/S. Han har dermed været uberettiget til at få godskrevet sin mellemregning med H1 A/S, og han skal derfor beskattes af maskeret udbytte, jf. herved ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Det er As synspunkt (E 81 og E 89), at ØF stillede en kassekredit i F1-bank til rådighed, og at denne kassekredit er blevet anvendt til afholdelse af udlæg på vegne af H1 A/S. A støtter sit synspunkt på, at han har indfriet kassekreditten, hvilket han anser som dokumentation for, at han har afholdt udlæg på vegne af H1 A/S.

Det bemærkes herved, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at A faktisk og reelt har afholdt udlæg på vegne af H1 A/S. Mailkorrespondancen med ØF og F1-bank (E 327 og E 333) viser alene, at der var stillet en kassekredit til rådighed, men mailkorrespondancen dokumenterer ikke, at A har anvendt denne kassekredit til udlæg på vegne af H1 A/S, eller at han i øvrigt har afholdt udlæg på vegne af H1 A/S.

Det er heller ikke dokumenteret, at A har tilbagebetalt ØF Management A/S. Den fremlagte indkomst - og formueopgørelse for A (E 199) udgør ikke tilstrækkelig dokumentation herfor.

Skatteministeriet har i svarskriftet (E 110, 4. afsnit) opfordret (3) A til at dokumentere, at betalingen på 475.056,34 kr. enten skete til G2 VII og VIII eller på vegne af disse. Han blev i den forbindelse desuden opfordret til at henvise til, hvor i de øvrige fremlagte bilag, denne betaling fremgår.

Opfordringen er ikke besvaret. I stedet har A anført (E 132, 7. afsnit), at han optog lån hos LO og G13 ApS med henblik på at betale afdragene vedrørende G2. I den forbindelse har han fremlagt kopi af mellemregninger med LO og G13 ApS (E 145).

I tilknytning hertil bemærkes, at det ikke af bilag 28 (E 145) fremgår, at A har foretaget betaling af 475.056,34 kr. til K/S G2 VII og VIII eller på vegne af disse. Opfordring (3) er derfor ikke besvaret.

Skatteministeriet har endvidere i svarskriftet (E 110, 5. afsnit) opfordret (4) A til at dokumentere, hvad baggrunden var for, at H1 A/S' havde forpligtelser over for G2 VII og VIII, og til at oplyse, om de øvrige kommanditister havde samme forpligtelser.

A blev desuden i svarskriftet (E 111, 1. afsnit) opfordret (4) til at fremlægge aftalegrundlaget og til at fremlægge kontoudtog mv., der viser, at betalinger på vegne af H1 A/S skete via den kassekredit, ØF havde etableret. A blev i den forbindelse opfordret til at oplyse årsagen til, at kassekreditten blev stillet til rådighed for ham personligt, når kreditten - efter det oplyste - primært blev anvendt til opfyldelse af H1 A/S' forpligtelser vedrørende G2 VII og VIII.

Ingen af disse opfordringer er imidlertid besvaret af A.

A har heller ikke fremlagt henvendelsen til F1-bank, ligesom han ikke har dokumenteret, hvem der har foretaget indbetalinger på den af ØF stillede kassekredit (opfordring 5).

A er derudover blevet opfordret (6) til at dokumentere, at LO har indfriet As gæld til ØF. Han har i den forbindelse fremlagt bilag 30 (E 215), som består af en mellemregningskonto med LO samt udtog fra LOs konto. Det fremgår af mellemregningen (E 215), at der den 23. juli 2012 blev overført 1.700.000 kr. til "ØFs", og at der den 19. december 2012 ligeledes blev overført 300.000 kr. til "ØFs". Af kontoudtoget (E 217) fremgår, at der den 23. juli 2012 blev overført et beløb på 1.700.000 kr. til konto X1.

A blev i duplikken (E 137, 6. afsnit) opfordret (12) til at dokumentere, hvem kontoen tilhører. Denne opfordring er ikke besvaret.

Det bemærkes desuden, at det er uklart, hvem der har foretaget betalingerne til ØF Management A/S, som fremgår af betalingskvitteringerne fra F3-bank (E 271-274). Af referenceteksten fremgår det i øvrigt, at der var tale om et lån fra H1 A/S, som blev overført til ØF Management A/S. Betalingskvitteringerne fra F3-bank viser altså, at H1 A/S ydede et lån til ØF Management A/S og dermed ikke, at A har "tilbagebetalt" et lån fra ØF eller ØF Management A/S.

A blev derfor i svarskriftet opfordret (7) til at dokumentere, hvem kontoen i F3-bank tilhører. Han blev i samme forbindelse opfordret (8) til at redegøre nærmere for, hvorfor der i overførselsteksten i bilag 20-21 (E 271-274) var anført "Loan from H1 A/S" til ØF Management A/S, når det ifølge A var afdrag på et lån ydet af ØF.

Disse opfordringer er heller ikke besvaret.

Det bemærkes herved, at ministeriet har efterspurgt dokumentation for, at A har afholdt udgifter på vegne af H1 A/S. Det eneste, A har fremlagt, er mellemregninger, der viser, at han har haft et mellemværende med LO. Det fremgår ikke af bilag 28-31 eller af de øvrige fremlagte bilag, at A personligt har afholdt udlæg på vegne af H1 A/S.

As bemærkninger i stævningen (E 86, 6. afsnit - E 89, 2. afsnit) om aktionærlån, har ingen betydning for, om A skal beskattes som sket, idet der ikke er tale om et aktionærlån, men derimod maskeret udbytte, fordi A uberettiget har fået godskrevet sin mellemregning med H1 A/S.

3.3 Uberettiget godskrivning af mellemregning efter salg af aktier i G3 Inc.

Det fremgår af stævningen (E 82, 3. afsnit), at H1 A/S den 1. marts 2012 solgte nominelt 60.000 aktier i G3 Inc. for 1.448.495 kr., og at dette beløb "ved en fejl" blev krediteret As mellemregningskonto med H1 A/S.

A blev i svarskriftet (E 112, 2. afsnit) opfordret (9) til at fremlægge sin mellemregning med selskabet for indkomstårene 20132019 og til at fremlægge H1 A/S' specificerede årsrapporter for regnskabsårene 2009-2015, da der ikke var fremlagt dokumentation for, hvordan "fejlposteringen" af beløbet på 1.448.495 kr. efterfølgende er blevet korrigeret.

Denne opfordring er heller ikke besvaret, og A har heller ikke oplyst årsagen til den manglende besvarelse. På den baggrund må det lægges til grund, at der netop ikke er sket en efterfølgende korrektion

3.4 H1 A/S har ikke fradragsret for udgifter til retssag

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, har den skattepligtige fradragsret for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Heri ligger, at der skal være en direkte forbindelse mellem udgiftens afholdelse og den indkomstskabende aktivitet.

Det idømte beløb og omkostningerne til retssagerne var imidlertid H1 A/S' indkomstopgørelse uvedkommende, og H1 A/S har derfor ingen fradragsret for disse udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det ændrer ikke herved, at H1 A/S eventuelt har afholdt disse udgifter, hvilket under alle omstændigheder er udokumenteret.

H1 A/S ejede 20 % af F7-vekselerer A/S, som blev taget under konkursbehandling den 9. november 2010, jf. selskabsrapport fra Erhvervsstyrelsen (E 393). F7-vekselerer A/S ejede desuden en aktiepost i G4 A/S, som blev taget under konkursbehandling den 19. marts 2009, jf. selskabsrapport fra Erhvervsstyrelsen (E 411).

Retssagerne angik spørgsmålet om, hvorvidt A skulle kompensere G5 ApS, fordi G5 ApS ikke fik det aftalte antal aktier i G4 A/S fra F7-vekselerer A/S.

I april 2008 blev der gennemført en kapitaludvidelse i G4 A/S. En repræsentant fra G5 ApS, som i forvejen ejede en del af aktierne i G4 A/S, skrev en mail til A den 11. april 2008 (E 177-178). Det fremgår blandt andet af mailen, at A telefonisk havde bekræftet over for G5 ApS, at enten ham selv,F7-vekselerer A/S eller ØF skulle kompensere G15 ApS og G5 ApS med 12.000 aktier til kurs 100. Det fremgik desuden af mailen, at der skulle ske udbetaling af et beløb på 1,2 mio. kr., såfremt aktierne ikke kunne overdrages til G15 ApS og G5 ApS.

A bekræftede ved mail 11. april 2008 (E 178), at han ville kompensere G5 ApS, såfremt G5 ApS ikke fik det aftalte antal aktier.

Efter mailkorrespondancen blev der den 14. april 2008 indgået en betinget aktieoverdragelsesaftale mellem F7-vekselerer A/S og G5 ApS (E 151). Det fremgår af denne aftale, at F7-vekselerer A/S skulle overdrage aktier i G4 A/S til en nominel værdi på 800.000 kr. til G5 ApS.

Aktierne skulle overdrages med virkning den 30. april 2008. Aftalen var fra F7-vekselerer A/S' side betinget af, at der blev vedtaget en kontant kapitalforhøjelse i G4 A/S med en tegningskurs, der ikke oversteg kurs 120. Det fremgår af byretsdommen (E 178, næstsidste afsnit), at parterne var enige om, at denne betingelse blev opfyldt.

Aktierne blev imidlertid ikke overdraget til G5 ApS, og G5 anlagde derfor sag mod A med påstand om betaling af 800.000 kr. med tillæg af renter fra sagsanlæg til betaling skete.

Det fremgår af Retten i Lyngbys dom af 8. juni 2011 (E 186-187), at A blev dømt til at betale 800.000 kr. med tillæg af procesrenter, idet retten fandt, at han personligt havde afgivet en skylderklæring over for G5 ApS.

I sin afgørelse lagde Retten i Lyngby til grund, at der som følge af mailkorrespondancen af 11. april 2008 var opstået et skyldforhold, hvor ydelsen principalt udgjorde aktier i G4 A/S, subsidiært et fikseret kontantbeløb. Retten lagde desuden til grund, at fordringshaverne i skyldforholdet var G5 ApS og G15 ApS, mens skyldnerne var A, F7-vekselerer A/S og ØF. Retten fandt endvidere, at der var solidarisk hæftelse, og at A hæftede for betaling af beløbet på 800.000 kr.

Den 19. september 2012 stadfæstede Østre Landsret dommen med henvisning til byrettens begrundelse (E 275).

H1 A/S var således ikke part i retssagen. Som det fremgår af Retten i Lyngbys dom af 8. juni 2011 (E 177), var det alene A, Investeringsselskabet af 16. oktober 2006 A/S og ØF, som var forpligtet over for G5 ApS. H1 A/S var dermed slet ikke forpligtet over for G5 ApS.

3.5 G4 A/S og retssagen om mellem G5 ApS og A

Det fremgår af stævningen (E 83, 1. afsnit), at A personligt betalte i alt 1.400.000 kr. til G5 ApS som følge af landsrettens dom (E 275). A henviser i den forbindelse til mellemregningen med H1 A/S (E 155) som dokumentation for denne betaling.

Ministeriet har i svarskriftet (E 112, 4. afsnit) opfordret (10) A til at dokumentere, at han foretog indbetalingen til G5 ApS.

Til besvarelse heraf har A fremlagt mellemregningen med LO med tilhørende kontoudtog (E 215). Det fremgår heraf (E 220-221), at der den 24. oktober 2012 og 27. oktober 2012 blev overført henholdsvis 400.000 kr. og 1.000.000 kr. til SO, der var advokat for A i retssagerne mod G5 ApS.

Selv hvis det på baggrund af ovenstående kan anses for dokumenteret, at A personligt har afholdt udgiften på 1.400.000 kr., har udgiften under alle omstændigheder været H1 A/S uvedkommende, jf. nærmere ovenfor i pkt. 3.4, og godskrivningen af As mellemregning med selskabet udgør dermed maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

3.6 Aktieavance ifølge aftale med G3 Ltd.

A er med rette blevet beskattet af maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, idet beløbet på 2.192.200 kr., der tilkom H1 A/S, desuagtet blev indsat på As private konto.

A har i processkrift 1 (E 133, 5. afsnit) anført, at det tidligere har været oplyst, at beløbet på 2.419.236 kr. hidrørte fra salg af aktier i G3, men at beløbet "mere præcist stammer fra en kursgevinst, som H1 A/S oppebar i forbindelse med børsnoteringen af G3 Inc".

A anfører endvidere, at der er tale om et beløb på ca. 4,4 mio. kr., som ligeledes er omtalt i artiklen fra Avis-1 (E 329).

As (nye) synspunkt strider imidlertid mod det anførte i stævningen (E 83), hvor der præcist er redegjort for, at et beløb på 2.192.200 kr. ud af et beløb på samlet 2.419.236 kr. bestod af en aktiegevinst, mens restbeløbet var refusion for udlæg. En tilsvarende forklaring blev ligeledes givet af As revisor til SKAT ved brev af 18. juni 2015 (E 321-325). Revisoren anførte i den forbindelse:

"Der vedlægges aktieaftale omkring afregning af kr. 2.191.200 til H1 A/S. Iflg. G3s årsrapport for 2012 er denne aktieafregning noteoplyst til kr. 1.900.000.

[…]

I årsrapporten for H1 for 2012 er aktieaftalen ved fejl ikke indregnet og burde være medtaget som en skattefri aktieavance på datterselskabsaktie."

Som det fremgår, vedlagde revisoren en aftale af 13. juni 2011 mellem G3 Inc., G1 og H1 A/S (E 189). Det omhandlede beløb på 2.191.200 kr. fremgår netop af denne aktieaftale (E 191).

Det er derfor ikke korrekt, når A (nu) gør gældende, at indsætningerne på As private konto hidrører fra valutakursgevinst.

A har i processkrift 2 (E 143, 3. afsnit) oplyst, at han ikke var i besiddelse af aftalen (E 189), og at han erindrede, at kursgevinsten var grundlaget for udbetalingen. A har dermed igen indtaget sit oprindelige standpunkt om, at det var en aktiegevinst, jf. stævningen (E 83).

Det bemærkes herved, at bilaget er fremlagt af As revisor under skattemyndighedernes behandling af sagen, og det forekommer derfor bemærkelsesværdigt, at A ikke skulle være i besiddelse af bilaget. Til besvarelse af As opfordring (1) kan det desuden oplyses, at ministeriet ikke i besiddelse af andre bilag end dem, A har fremlagt i forbindelse med skattemyndighedernes behandling af sagen.

Som det fremgår af aktieaftalen (E 191), tilkom beløbet på 2.191.200 kr. H1 A/S, hvilket revisoren også har forklaret (E 323-325). Beløbet er desuagtet overført til As private konto, og han har herved modtaget maskeret udbytte, som han skal beskattes af, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

A har i processkrift 2 (E 143, 4-5. afsnit) gjort gældende, at beløbet er ført på As mellemregning med H1 A/S, og at han havde et betydeligt tilgodehavende mod H1 A/S, hvorfor han alene skal beskattes af et eventuelt nettobeløb.

Det bemærkes herved, at beløbet slet ikke fremgår af mellemregningen med H1 A/S (E 155). Det er derfor ikke korrekt, at beløbet er ført på mellemregningen, og at der er sket modregning. I en sådan situation må det lægges til grund, at der var tale om maskeret udbytte og ikke tilbagebetaling af lån, da beløbet på 2.191.200 kr. ellers burde være blevet konteret på mellemregningen, hvilket netop ikke er tilfældet. Det fremlagte støttebilag over "registreringer på mellemregningskontoen" (E 381) kan ikke tillægges betydning, da støttebilaget ikke stemmer overens med mellemregningskontoen (E 155).

A er i øvrigt blevet opfordret (9) til at fremlægge sin mellemregning med H1 A/S for indkomstårene 2013-2019, men opfordringen er ubesvaret. Det må på den baggrund lægges til grund, at beløbet heller ikke efterfølgende er ført på mellemregningen.

Såfremt det i den foreliggende situation, hvor beløbet ikke er ført på mellemregningen, accepteres, at beløbet anses "modregnet" i A tilgodehavende hos H1 A/S, opstår der en nærliggende risiko for, at hverken beløbet på 2.191.200 kr. eller en senere hel eller delvis indfrielse bliver beskattet hos A. Med andre ord opstår der en risiko for, at der kan foretages (ubeskattet) maskeret udbytte til A.

Under alle omstændigheder bestrides det, at A har dokumenteret, at saldoen på mellemregningen (E 156) var i hans favør.

Det fremgår af As mellemregning med H1 A/S (E 156), at han har betalt en kautionsforpligtelse for G10 på 4.524.848 kr. Det fremgår imidlertid af Landsskatterettens afgørelse (E 65), at H1 A/S er blevet indrømmet fradrag for betaling af en kautionsforpligtelse vedrørende G10 på henholdsvis 5.300.000 kr. for indkomståret 2010 og 1.571.160 kr. for indkomståret 2011.

På den baggrund blev A i processkrift A af 16. juli 2020 opfordret (13) til at dokumentere, at han har indbetalt en kautionsforpligtelse på 4.524.848 kr. vedrørende G10.

A har i processkrift 4 af 2. oktober 2020 oplyst, at kautionsforpligtelsen på 4.524.848 kr. vedrørende G10 er betalt ved låneoptagelse hos G13 ApS via mellemregningen, jf. bilag 28 og 29 (E 145 og E 335). A har i den forbindelse henvist til følgende tre posteringer:

"1-10-2012 Overført R2 og R3 1.324.549,38

04-10-2012 Overført R2 og R3 700.149,12

29-11-2012 Overført R4 2.500.149,21"

Disse tre posteringer udgør samlet 4.524.847,33 kr., som er det beløb, der fremgår af mellemregningen mellem A og H1 A/S (E 156). Det fremgår derimod ikke af As mellemregning med G13 ApS (E 145), at de tre ovennævnte posteringer angik indfrielsen af kautionsforpligtelsen vedrørende G10.

Det bemærkes herved, at H1 A/S blev indrømmet fradrag for betaling af kautionsforpligtelse på henholdsvis 5.300.000 kr. for indkomståret 2010 og 1.571.160 kr. for indkomståret 2012 (E 65). Der er altså ikke tidsmæssig sammenhæng, idet H1 A/S blev indrømmet fradrag i 2010, mens posteringerne på mellemregningen mellem A og G13 ApS skete i oktober/november 2012. Der er heller ikke beløbsmæssig sammenhæng mellem posteringerne på mellemregningen (E 145) og de fradrag, som H1 A/S er blevet indrømmet vedrørende indfrielsen af kautionsforpligtelsen (E 65).

A har dermed ikke fremlagt dokumentation for, at de tre ovennævnte posteringer angik indfrielse af en kautionsforpligtelse vedrørende G10.

Hertil kommer, at der uberettiget er posteret et beløb på 1.400.000 kr. på mellemregningen i As favør (E 156). Som beskrevet ovenfor under pkt. 3.4 og 3.5 var H1 A/S ikke part i sagen mellem A og G5 ApS, og As eventuelle afholdelse af udgiften har derfor været H1 A/S uvedkommende. Det er derfor uberettiget, at beløbet på 1.400.000 kr. - uanset om det lægges til grund, at A har betalt beløbet - er posteret på mellemregningen i As favør.

Ses der bort fra posteringen på 4.524.848 kr. og posteringen på 1.400.000 kr. (E 156), er mellemregningen i H1 A/S' favør med 1.254.337 kr.

Såfremt retten tiltræder As synspunkt om, at han alene skal beskattes af nettobeløbet, skal han under alle omstændigheder beskattes af hele beløbet på 2.192.200 kr., da det som nævnt må lægges til grund, at sAen var i selskabets favør.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Om indbetalingen på 893.684 kr. på A private konto fra G1

Det er uomtvistet, at der den 20. januar 2010 blev indsat et beløb på 893.684 kr. på As private bankkonto.

A har gjort gældende, at der er tale om et lån. A har bevisbyrden for, at der er tale om et lån.

Der er under sagen ikke fremlagt kopi af lånedokument eller lignende mellem G1 og A. A har heller ikke dokumenteret, at der er sket afdrag til G1

A har gjort gældende, at der er sket kreditorskifte til JB. Hertil bemærker retten, at den under sagen fremlagte låneaftale mellem A og JB er udateret, ligesom den er ikke underskrevet af A. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at JB har foretaget indfrielse af et lån i forhold G1 A har frafaldet førelsen af JB som vidne. Det påståede lån er ikke optaget som en gældspost i As og dennes hustrus indkomst - og formueopgørelse for 2010.

Under de anførte omstændigheder har A ikke løftet bevisbyrden for, at der er tale om et låneforhold. Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge for så vidt angår denne del af sagen

Om påståede udlæg på vegne af H1 A/S vedrørende vindmølleparken G2

Der er under denne sag ikke fremlagt dokumentation for aftalegrundlaget mellem A og ØF.

Der er under sagen heller ikke fremlagt dokumentation for, at betalingerne til G2 VII og G2 VIII rent faktisk skete ved træk på den kreditfacilitet, som A fik stillet til rådighed i F1-bank af ØF, herunder dokumentation for, om betalingerne gik til henholdsvis H1 A/S' ejerandel eller As ejerandel i kommanditselskaberne.

Af bilag 14, som blandt andet omhandler en oversigt over H1 A/S' betalinger til G2 VII og VII i 2010 fremgår, at H1 A/S i 2010 samlet indbetalte 1.702.107,58 kr. til G2.

Af A mellemregningskonto med H1 A/S for 2010 fremgår, at A har indskudt i alt 347.218 kr. til de to G2-selskaber, jf. bilag 18.

Af bilag 14, som tillige omhandler oversigt over A betalinger til G2 VII og VIII i 2010 fremgår, at H1 A/S og A i 2010 til sammen indbetalte 2.711.646,99 kr. til G2.

Af A og dennes hustrus indkomst - og formueopgørelse for 2010 fremgår, at ægteparret har en gæld på 4.765.789 kr. til ØF Management A/S.

Af bilag 14, som tillige indeholder en oversigt over As og H1 A/S' indbetalinger til G2 VII og VIII i 2011 fremgår, at A og H1 A/S' i 2011 samlet indbetalte i alt 587.093,88 kr.

Af A mellemregningskonto med H1 A/S for 2011 fremgår, at A har indskudt i alt 358.472 kr. til de to G2-selskaber, jf. bilag 18.

Af A og dennes hustrus indkomst - og formueopgørelse for 2011 fremgår, at ægteparret har en gæld på 4.915.205 kr. til ØF Management A/S. Der er ikke fremlagt dokumentation for overførsler til ØF i årene 2010 og 2011.

Af A mellemregningskonto med H1 A/S for 2012 fremgår, at A i 2012 indskød i alt 951.112 kr. (2x475.056 kr.) til de to G2-selskaber, jf. bilag 18. Af bilag 28, som er en mellemregning mellem blandt andet LO og A fremgår det ikke, at A har foretaget betaling af beløb på 475.056 kr. til G2-selskaberne.

Af bilag 28, som er en mellemregning mellem blandt andre LO og A, som understøttes af indholdet af F5-banks posteringsoversigt (ekstrakten s. 293) fremgår, at der den 23. juli 2012 skete overførsel af et beløb på 1,7 mio. kr. fra LO til ØF. Det må efter bevisførelsen endvidere lægges til grund, at LO tillige overførte henholdsvis 2,5 mio. kr. og 450.000 kr. til ØFs konto i F1-bank ved overførselsbilag af 9. og 20. juli 2012, begge benævnt som "Loan from H1 A/S".

Der er ikke fremlagt dokumentation for aftalegrundlag mellem LO eller dennes selskab G13 ApS på den ene side og A på den anden side. Af A og dennes hustrus indkomst - og formueopgørelse for 2012 fremgår alene, at ægteparret har en gæld på 11.082.470 kr. til LO/G13 ApS.

A har under denne sag forklaret blandt andet, at han har trukket på kreditfaciliteten i F1-bank til brug for dækning af forpligtelser, som ikke angår G2-selskaberne, herunder blandt andet private forpligtelser som f.eks. leveomkostninger samt til andre forretningsforpligtelser.

A har frafaldet førelsen af vidnet SS, som er ansat i F1-bank.

Efter den stedfundne bevisførelse har A herefter ikke løftet bevisbyrden for, at han har foretaget udlæg for H1 A/S. Det betyder, at godskrivningerne på mellemregningskontoen er uberettigede, og at A derfor skal beskattes af maskeret udbytte. Retten tager på den anførte baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge for så vidt angår denne del af afgørelsen. Den stedfundne vidneførsel kan ikke føre til en ændret vurdering.

Om uberettiget godskrivning af mellemregning efter salg af aktier i G3 Inc.

H1 A/S solgte den 1. marts 2012 nominelt 60.000 aktier i G3 Inc. for 1.148.495 kr.

A har gjort gældende, at beløbet på 1.148.495 kr. ved en fejl er blevet krediteret A mellemregningskonto med H1 A/S, jf. bilag 18.

A er under sagens forberedelse blevet opfordret til at fremlægge mellemregning med selskabet for indkomstårene 2013-2019. A har under sagen forklaret, at han ikke kan forklare, hvorfor beløbet er blevet bogført som et privat indskud, ligesom han har forklaret, at han ikke ved, hvad der er sket med posteringen. Han har videre forklaret, at han har valgt ikke at fremlægge mellemregningen fra 2013,2014, 2015, 2016 og 2017, da sagen ikke angår denne periode.

Under de anførte omstændigheder må retten lægge til grund, at der ikke er sket efterfølgende korrektion. Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge for så vidt angår denne del af sagen.

H1 A/S har ikke fradragsret for udgifter til retssag. A kan ikke få godskrevet sin mellemregning med H1 A/S

Ved Lyngby Rets dom af 8. juni 2011 blev A dømt til at betale 800.000 kr. med tillæg af rente til G5 ApS. Ved dommen blev A tillige dømt til at betale sagsomkostninger med 90.000 kr. til G5 ApS.

Ved Østre Landsrets ankedom af 19. september 2012 blev byrettens dom stadfæstet. A blev dømt til at betale sagsomkostninger for landsretten med 70.000 kr.

H1 A/S var ikke part i retssagen, og udgiften til retssagen er derfor selskabet uvedkommende. H1 A/S har derfor ikke fradragsret for udgifter til retssagen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten bemærker i den forbindelse, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at H1 A/S har afholdt udgifter i forbindelse med den omtalte retssag.

Af A mellemregning med H1 A/S for 2012 fremgår, at A mellemregning med H1 A/S er godskrevet med 1,4 mio. kr. vedrørende "tabt sag".

A har under sagen fremlagt kontoudtog, hvoraf fremgår, at der den 24. og 27. oktober 2012 blev overført henholdsvis 400.000 kr. og 1.000.000 kr. til SO, som var advokat for A i retssagerne mod G5 ApS. Af A mellemregning med LO fremgår, at der den 16. og 24. oktober 2012 er "Transfer" på henholdsvis 1.000.000 kr. og 400.000 kr.

A godskrivning af mellemregningen med selskabet skal under de anførte omstændigheder beskattes som maskeret udbytte, som er skattepligtig indkomst efter ligningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Retten tager på den anføre baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Om aktieavance ifølge aftale med G3 Ltd.

Det fremgår af stævningen i sag nr. BS-25877/2019 i sagen vedrørende A, at H1 A/S i 2012 realiserede en aktiegevinst på 2.192.200 kr. som følge af salg af aktier, jf. stævningen s. 7.

Det er uomtvistet, at der er blevet indsat et samlet beløb på 2.191.200 kr. på As private konto.

A har efterfølgende i processkrift 1 af 18. december 2019 anført, at beløbet mere præcist stammede fra en kursgevinst, som H1 A/S oppebar i forbindelse med børsnoteringen af G3 Inc.

Det af A anførte i processkriftet af 18. december 2019 stemmer ikke overens med statsautoriseret JSs oplysninger i brev af 18. juni 2015 til SKAT, som var vedlagt aftale af 13. juni 2011 mellem G3 Inc, G1 og H1 A/S, hvori omtales beløbet på 2.191.200 kr.

Det fremgår af den omtalte aktieaftale, at beløbet på 2.191.200 kr. tilkom H1 A/S. Beløbet er som anført desuagtet overført til As private konto.

Beløbet fremgår ikke af mellemregningen i 2012 mellem A og H1 A/S (bilag 18). A har valgt ikke at fremlægge mellemregningerne for indkomstårene 2013-2019.

Under de anførte omstændigheder tiltræder retten, at A er blevet beskattet af maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge i denne del af sagen.

Sagsomkostninger

Sag nr. 25877/2019 vedr. A

Sagens værdi er opgjort til 3.630.000 kr.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 225.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. Det er indgået i vurderingen, at de to sager begge har angået spørgsmålet om den skattemæssige håndtering af et beløb på 1,4 mio. kr. afholdt i tilknytning til udfaldet af civil dom. Det er videre indgået i vurderingen, at sagen er blevet hovedforhandlet over halvanden retsdag.

Sag nr. 27937/2019 vedr. H1 A/S

Sagens værdi er opgjort til 350.000 kr.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. Det er indgået i vurderingen, at de to sager begge har angået spørgsmålet om den skattemæssige håndtering af et beløb på 1,4 mio. kr. afholdt i tilknytning til en udfaldet af en civil dom. Det er videre indgået i vurderingen, at sagen er blevet hovedforhandlet over halvanden retsdag.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Skatteministeriet frifindes.

I sag nr. BS 25877/2019 skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 225.000 kr.

I sag nr. BS 27937/2019 skal H1 A/S betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 35.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.