Dokumentets metadata

Indsætninger på bankkonto, bevisbyrde

Sagen handlede om, hvorvidt appellanten havde godtgjort, at 515.000 kr., som hun havde indsat på sin konto af 9 gange i 2013, var undtaget fra beskatning, enten fordi der var tale om midler, som allerede var beskattet eller mider, der var undtaget fra beskatning.

Landsretten fandt det ikke at godtgjort, at de indsatte beløb var skatteåret 2013 uvedkommende. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at der ikke i appellantens forklaring eller i de fremlagte kontoudtog var dækning for, at appellanten skulle have hævet større kontantbeløb fra sin bankkonto for derefter senere at indsætte dem igen.

Byrettens dom blev herefter stadfæstet.

Parter

A

(v./ advokat Kasper Kelm Demant)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Esben Lyshøj Jensen)

Dommen er afsagt af landsdommerne

Anne Birgitte Fisker, Ole Græsbøll Olesen og Johann Herzog (kst.).

Retten i Roskilde har den 10. september 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS34600/2018-ROS).

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at hendes skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 nedsættes med 515.000 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Sagsfremstilling

A overtog ved skøde af 12. juni 1985 fra sin mor, KK, sit barndomshjem, der er beliggende i Y1-by. Hun boede i huset sammen med sin mor, indtil KK den 1. maj 2007 kom på plejehjem. A bor fortsat i barndomshjemmet.

KK afgik ved døden den 1. maj 2008, og boet efter hende blev af Skifteretten i Y2-by sluttet som boudlæg den 28. maj 2008.

Af uddrag af KKs bankbog for perioden fra den 28. september 2007 til den 2. januar 2008 fremgår, at KK umiddelbart efter lønoverførsler ved månedsskifterne hævede kontante beløb i størrelsesordenen 5.500 kr. til 6.500 kr., således at der efter betaling af faste udgifter alene var en saldo på hendes bankkonto på ca. 1.000 kr. og derunder. En sådan hævning fandt dog ikke sted primo januar 2008, idet saldoen på bankkontoen den 2. januar 2008 var ca. 12.000 kr.

Udskrifterne vedrørende As bankkonto for 2013 viser, at saldoen primo året udgjorde ca. 14.500 kr., og at saldoen efter betaling af faste udgifter og kontanthævninger på 500 kr. og 4.000 kr. den 16. januar 2013 udgjorde ca. 190 kr., indtil A ultimo januar 2013 modtog pension på ca. 14.000 kr. Efter betaling af faste udgifter og modtagelse af husleje på 1.250 kr. hævede A den 12. februar 2013 13.000 kr. i en pengeautomat, således at saldoen på kontoen herefter udgjorde ca. 220 kr. Et i det væsentlige tilsvarende billede fremgår for de følgende måneder, hvor A i pengeautomater henholdsvis den 12. marts 2013 hævede 10.000 kr., den 11. april 2013 hævede 15.000 kr., den 13. og 15. maj 2013 hævede samlet 15.000 kr. og den 6. juni 2013 hævede 14.000 kr., mens der ikke fandt en sådan kontanthævning sted i juli 2013, således at saldoen på kontoen ved udgangen af juli 2013 udgjorde ca. 46.500 kr. efter indsættelse af pension. Herefter fremgår det af kontoudskrifterne,

- at A den 1. august 2013 indsatte kontant 60.000 kr. på kontoen. På indbetalingsbilaget er af A anført "Min moder: KK … pengegave", mens det af bankmedarbejderen herpå er anført "arv". Samme dag og frem til og med den 7. august 2013 hævede A ved 8 transaktioner i pengeautomater i alt 76.000 kr., således at saldoen på kontoen efter betaling af faste udgifter herefter udgjorde ca. 30.500 kr.,

- at A den 8. august 2013 indsatte kontant 25.000 kr. på kontoen, uden at der er særlige anførsler på indbetalingsbilaget i den anledning. Samme dag og frem til og med den 12. august 2013 hævede A ved 6 transaktioner i pengeautomater i alt 47.000 kr., således at saldoen på kontoen efter betaling af faste udgifter herefter udgjorde ca. 7.900 kr.,

- at A den 15. august 2013 indsatte kontant 80.000 kr. på kontoen, uden at der er særlige anførsler på indbetalingsbilaget i den anledning. Samme dag og frem til og med den 21. august 2013 hævede A ved 5 transaktioner i pengeautomater i alt 75.000 kr., således at saldoen på kontoen efter betaling af faste udgifter herefter udgjorde ca. 12.900 kr.,

- at A den 22. august 2013 indsatte kontant 90.000 kr. på kontoen, uden at der er særlige anførsler på indbetalingsbilaget i den anledning. Samme dag og frem til og med den 4. september 2013 hævede A ved 10 transaktioner i pengeautomater i alt 111.000 kr., således at saldoen på kontoen efter modtagelse af pension herefter udgjorde ca. 7.200 kr.,

- at A den 5. september 2013 kontant indsatte 60.000 kr. på kontoen. På indbetalingsbilaget er af A anført "V/Min moder: KK… ", mens det af bankmedarbejderen herpå er anført "opsparet gave". Samme dag og frem til og med den 11.september 2013 hævede A ved 5 transaktioner i pengeautomater i alt 60.000 kr., således at saldoen på kontoen efter betaling af faste udgifter herefter udgjorde ca. 2.700 kr.,

- at A den 24. september 2013 kontant indsatte 90.000 kr. på kontoen. På indbetalingsbilaget er af A anført "Min moder: KK… ", mens det af bankmedarbejderen herpå er anført "gaver". Samme dag og frem til og med den 1. oktober 2013 hævede A ved 8 transaktioner i pengeautomater i alt 90.000 kr., således at saldoen på kontoen efter modtagelse af pension og betaling af faste udgifter herefter udgjorde ca. 16.300 kr.,

- at A den 2. oktober 2013 indsatte kontant 30.000 kr. på kontoen, uden at der er særlige anførsler på indbetalingsbilaget i den anledning. Samme dag og frem til og med den 8. oktober 2013 hævede A ved 4 transaktioner i pengeautomater i alt 45.000 kr., således at saldoen på kontoen efter betaling af faste udgifter herefter udgjorde ca. 5.000 kr.,

- at A den 11. oktober 2013 indsatte kontant 40.000 kr. på kontoen, uden at der er særlige anførsler på indbetalingsbilaget i den anledning. Samme dag og frem til og med den 17. oktober 2013 hævede A ved 5 transaktioner i pengeautomater i alt 40.000 kr., således at saldoen på kontoen herefter udgjorde ca. 4.400 kr., og

- at A den 31. oktober 2013 indsatte kontant 40.000 kr. på kontoen, uden at der er særlige anførsler på indbetalingsbilaget i den anledning. Samme dag og frem til og med den 2. december 2013 hævede A ved 7 transaktioner i pengeautomater i alt 65.000 kr., således at saldoen på kontoen efter indsætning af pension og betaling af faste udgifter herefter udgjorde ca. 6.900 kr.

Pr. 30. december 2013 udgjorde saldoen på bankkontoen ca. 14.500 kr. efter betaling af forsikring og modtagelse af pension samme dag. Samlet udgjorde de kontante hævninger i 2013 680.500 kr. og de kontante indsættelser 515.000 kr., svarende til den omtvistede forhøjelse af den skattepligtige indkomst.

Af R75 for 2013 fremgår, at A i indkomståret 2012 have en personlig indkomst på ca. 186.000 kr. og i indkomståret 2013 havde en personlig indkomst på ca. 189.000 kr. før den omstridte forhøjelse med 515.000 kr. Endvidere fremgår, at hendes vejledende privatforbrug for indkomståret 2012 var beregnet til ca. 143.000 kr. og for indkomståret 2013 efter forhøjelsen var beregnet til ca. 645.000 kr. Endelig fremgår af R75 for 2014, at hendes personlige indkomst for dette indkomstår udgjorde ca. 208.000 kr. med et beregnet vejledende privatforbrug på ca. 191.000 kr.

I et svar af 14. juli 2015 til SKAT i anledning af sagen skrev A bl.a.:

"Deres borger har levet næsten hele sit voksne liv med fælles husholdning med sin moder ... derved har deres borger modtaget hvert år lovlig pengegaver, derfor viste indsatte og opsparing af pension pengebeløb, samt at der er hævet og indsættet på kontoen konstant, som jo er helt privat hvorledes deres borger bruger sin konto, altså indsætter og hæver og hvor tit finder det sted, bare det er lovlige beløb dette handler om."

Af et telefonnotat udarbejdet af en medarbejder i SKAT vedrørende en samtale med A den 27. august 2015 fremgår bl.a.:

"Vedr. indsætningerne så kan hun slet ikke acceptere forslaget. Pengene er modtaget i mange år før hendes mor døde. Hun har modtaget det maksimale hvert år i mange år og har gemt pengene i kontanter. Hun hæver hver måned penge kontant. Hun betaler aldrig med dankort i butikker mv. Det foregår med kontanter. Hun har brugt pengene til at betale til håndværkere med - skulle have lavet noget på huset."

As advokat skrev i et brev af 13. november 2015 til Skatteankestyrelsen bl.a.:

"Videre for så vidt angår indkomståret 2013 skal jeg efter mødet med min klint anføre følgende angående indsætninger på samlet kr. 515.000,-.

Min klient oplyser, at hun modtog fra sin mor kr. 210.000,i årene 2004 til 2007, hvilket foregik på den måde, at hun hvert år modtog det afgiftsfrie beløb fra sin mor indtil hende død i 2008. Disse kontante beløb gemte min klient bogstavelig talt under madrassen i de efterfølgende år. I 2013 indsatte hun de kontante beløb på hendes bankkonto, idet indbetalingerne blev fordelt over tre gange henholdsvis med kr. 60.000,den 1.08.13, og med kr. 60.000,den 5.09.13 og endelig med kr. 90.000,den 24.09.13.

Jeg vedlægger således som bilag 1 kopi af de tre indbetalingskvitteringer fra F1-bank, hvor indsætninger fremgår, idet bemærkes, at der på de 3 kvitteringer er anført med håndskrift min klients mors navn og "pengegave". Det håndskrevne "arv", "pengegave", "opsparet gave" og "gaver", har min klients bankrådgiver anført ved indsættelsen, jfr. bilag 1.

Min klient oplyser videre, at hun absolut ingen indtjening har haft i 2013 ud over det af hende allerede oplyste. De kontante indsætninger der er foretaget ud over de 210.000,kr. som der er redegjort for ovenfor, er sket derved, at hun først har hævet større kontantbeløb fra sin bankkonto for derefter senere at indsætte dem igen.

Differencebeløbet på 305.000,kr. — dvs. differensen mellem det af SKAT anførte beløb på 515.000,kr. og det ovenanførte beløb på 210.000,kr. er således min klients egne penge, som hun har indsat og hævet løbende på kontoen.

Når man således gennemgår posteringerne i kontoudskriftet fra Nordea for hele 2013 kan det konstateres, at min klients forklaring stemmer med de løbende hævninger og indsætninger der er foretaget igennem året.

Jeg har naturligvis spurgt min klient, hvorfor hun har foretaget disse kontante hævninger for senere at indsætte kontantbeløbene igen. Hertil har min klient svaret, at hun havde aftalt med nogle håndværkere i 2013, at de skulle lave taget på huset. Hun ville derfor have penge klar til indkøb af materialer og betalinger i øvrigt, men håndværkerne "sprang fra" deres aftale, hvorefter hun indsatte beløbene igen. Hun har derudover foretaget vilkårlige hævninger og indsætninger uden at have nogen egentlig forklaring på dette, dog oplyser hun, at hun havde det godt med at gøre dette. Hun oplyser endvidere, at hun lever meget spartansk og laver alt selv, hvorfor hun stort set ingen penge bruger på forbrug.

Min klient har kvitteringer for de kontantindsætninger hun har foretaget i 2013, hvorfor jeg vedlægger som bilag 2 og 3 kopi af de kvitteringer, hun har modtaget fra banken. Kvitteringerne fremlægges som nærmere dokumentation for, at det er min klient, der har indsat de større kontantbeløb på bankkontoen i løbet af 2013.

Endvidere vedlægger jeg som bilag 4 kontoudtog for omhandlede bankkonto i F1-bank for hele 2013.

Jeg kan således konkludere, at ved at lægge min klients forklaring til grund vil omhandlede beløb på kr. 515.000,hverken helt eller delvist være skattepligtigt. I denne forbindelse må jeg særligt fremhæve, at min klient naturligvis er i sin gode ret til at indsætte og hæve kontante beløb på sin konto, idet bemærkes, at det er differencebeløbet på kr. 305.000,og ikke det af SKAT anførte beløb på kr. 525.000,der er indsat og hævet."

Skatteankenævn Midtog Østsjælland traf den 21. juni 2018 afgørelse i sagen, hvoraf fremgår bl.a.:

"Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

…

Nævnet er enig med SKAT i, at indsætningerne på sammenlagt 515.000 kr. skal beskattes som indkomst hos klageren.

Klageren har oplyst, at pengene stammer dels fra gaver fra klagerens mor, dels er egne penge hævet og sat ind igen på kontoen. Det ses imidlertid ikke at være dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengene stammer fra midler, der er undtaget fra beskatning, eller fra midler, som allerede er blevet beskattet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det ikke muligt at følge transaktionssporet for overførslerne, hvorfor det ikke ses at være muligt at fastslå hvor pengene stammer fra, og det er ikke muligt at se en direkte sammenhænge mellem de kontante hævninger, som klageren har oplyst, der er foretaget, og indsætningerne på klagerens konto."

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring. JH har endvidere afgivet forklaring.

A har forklaret bl.a., at hun i starten af 2013 kun havde de 210.000 kr. kontant liggende hos sig, men ikke 515.000 kr. I løbet af året hævede hun så sin pension, da hun har det svært med at have penge stående i banken. Hun gjorde ligesom sin mor, der også hævede sin pension.

Rettelig havde hun også den 1. januar 2013 ud over de 210.000 kr. kontant hos sig liggende sin opsparede og hævede pension fra tidligere år. Hun kan ikke sige, hvor meget det drejede sig om, men hun havde fra starten af 2013 mere end de 515.000 kr. kontant hjemme.

De mange kontante hævninger i 2013 skyldes, at hun var meget forvirret om, hvorvidt hun ville have lavet taget på huset eller ej.

Det er rigtigt, at der var tale om udgåede pengesedler, som hun afleverede i banken, da hun har fået pengegaver siden 1973. Det var kun de 210.000 kr., der var i gamle sedler fra før en pengeombytning. Pengene, der stammede fra pensionen, havde hun ikke i gamle sedler. Hun er to gange i banken blevet ekspederet af en anden ansat end JS.

Beløbet på 2,3 mio. kr., som hun i byretten har forklaret, at hun modtog fra sin mor i perioden fra 1973 til 2007, har hun anslået som svarende til et gennemsnit på 40.000 kr. om året. Hun har aldrig årligt modtaget mere fra sin mor i gave, end hun måtte modtage afgiftsfrit. Hun kan ikke forklare, hvor hendes mor havde pengene fra, men ud over at være nattevagt, gjorde moren frem til 1993 rent på Y1-by Bibliotek, hvorved hun tjente ca. 25.000 kr. ekstra om året.

Hun købte i 1985 huset af sin mor for 385.000 kr., hvilket køb hun finansierede med et lån på 245.000 kr. Dette beløb overgav hun kontant til sin mor. Hun har efterfølgende afdraget lånet med de afgiftsfri pengegaver, som hun årligt modtog fra sin mor. Hun har tre søskende, men ved ikke, om de har fået pengegaver af deres mor. Hun ser ikke sine søstre.

JH har forklaret bl.a., at hun er As søster og er uddannet revisor. Hun har ikke talt med A, siden deres mors død i 2008. Før 2008 talte de sammen sporadisk. Hun har en datter, der ikke har nogen relation til A. Hun blev bekendt med retssagen, da As advokat ringede herom.

Fra starten af 1980'erne til staren af 1990'erne havde hun ikke kontakt med deres mor, men tog kontakt i 1992, da hun var blevet selvstændig i Y1-by. Da moderen døde, stod der ca. 12.000 kr. på moderens bankbog. Moderen havde kun denne bankbog, og hun hævede sin pension. Moderen brugte ingen penge, men gemte hellere penge, f.eks. bag billeder. Hun har haft moderen med på ferie, hvor moderen slet ikke havde pungen oppe.

Hun har fået en gave af sin mor på 5.000 kr. i gamle sedler, halvtredsere, til nogle smykker. Hun har også fået 9.000 kr., som skulle ligge mellem nogle aviser. Hun kunne dog ikke finde pengene, men bagefter kom A og afleverede pengene til hende. Hendes datter har modtaget 100.000 kr. i en pung fra deres mor. Beløbet var i det væsentlige i 1.000 kr.-sedler. Det var i 1995, da datteren købte lejlighed. Det undrede hende ikke, at moderen havde så mange penge. Hun var godt klar over, at 100.000 kr. var for meget efter gavereglerne, hvorfor hun tog 50.000 kr. og satte ind på sin egen konto. Beløbet gav hun så efterfølgende til datteren.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har på forespørgsel yderligere anført, at der ikke er grundlag for at gentage den subsidiære påstand for byretten om hjemvisning, idet der mellem parterne er enighed om, at der ikke var tale om en skønsmæssig ansættelse af As skattepligtige indkomst.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har for landsretten forklaret, at hun fra starten af 2013 opbevarede mere end de 515.000 kr. i kontanter på sin bopæl, hvoraf 210.000 kr. stammede fra afgiftsfri gaver ydet af hendes mor, mens resten stammede fra hævede og kontant opsparede pensionsmidler. Hun har endvidere forklaret, at kun de 210.000 kr. var i gamle udgåede pengesedler.

Denne forklaring er ikke støttet af dokumentbeviser bortset fra bankkontoudtoget, der alene vedrører 2013 og viser, at A i vidt omfang både før og efter den 1. august 2013, hvor indsætningen af de omtvistede 515.000 kr. begyndte, kontant hævede indeståendet på kontoen efter modtagelse af pension og betaling af faste udgifter. Endvidere foreligger bankmedarbejder JSs notater om arv eller gave på indbetalingsbilagene fra indsætningerne henholdsvis den 1. august, den 5. og den 24. september 2013, hvilke efter forklaringen fra JS er påført på grundlag af As oplysninger, hvorfor disse notater ikke kan tillægges nævneværdig betydning under sagen.

As forklaring støttes endvidere til dels af JSs forklaring om, at der alle de gange, hvor hun ekspederede A, var der tale om indsætning af udgåede pengesedler. Imidlertid må det efter JSs forklaring lægges til grund, at hun ekspederede A flere gange end de tre ovennævnte datoer, således at A i videre omfang, end hun selv har forklaret, i banken har afleveret udgåede pengesedler.

Under disse omstændigheder finder landsretten det ikke godtgjort, at det samlede beløb på 515.000 kr. er skatteåret 2013 uvedkommende. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke i As forklaring eller i kontoudtogene er dækning for den opfattelse, som hendes advokat anførte i brevet af 13. november 2015 til Skatteankestyrelsen vedrørende beløbet på 305.000 kr., om at A først har hævet større kontantbeløb fra sin bankkonto for derefter senere at indsætte dem igen.

Således som As påstand er nedlagt, herunder da hun bevidst ikke for landsretten har nedlagt en subsidiær påstand om hjemvisning, stadfæster landsretten herefter byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 40.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 40.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.