Dokumentets metadata

Fradrag for tab på debitorer - ordinær genoptagelse

Sagen angik, om skatteyderen havde lidt et fradragsberettiget tab på i alt 236.766 kr. for tab på to debitorer i indkomståret 2014 og derfor var berettiget til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde lidt et fradragsberettiget tab på 157.421,09 kr. vedrørende den ene af de to debitorer, der var opløst ved konkurs i 2016. For så vidt angik tabet på den anden debitor, der var opløst ved konkurs i 2014, fandt retten efter en konkret vurdering, at skatteyderen havde lidt et fradragsberettiget tab på 79.025,25 kr. Retten lagde herved vægt på, at konkursboet var sluttet efter et halvt års behandling og efter det oplyste uden dividende, hvorfor det ikke var afgørende, at skatteyderen ikke havde anmeldt sit krav i boet.

Parter

A

mod

Skatteministeriet Departementet

(v./ advokat Robert Thomas Andersen)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Bybjerg Nielsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 28. september 2019 og vedrører prøvelse af landsskatte-rettens afgørelse af 28. juni 2019, hvor sagsøgeren blev nægtet fradrag for tab på debitorer for indkomståret 2014.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Sagsøgte skal anerkende at sagsøger er berettiget til at fradrage 236.766 kr. for tab på debitorer i den skattepligtige indkomst for indkomståret 2014.

Subsidiært skal sagsøgte anerkende at sagsøger er berettiget til at fradrage kr. 79.025,25 i 2014 samt til at fradrage kr. 157.421,09 i 2016.

Påstanden vedrører tab på debitorer og består af følgende poster:

G1 Aps 79.025,25 kr., konkurs afsluttet 04.09.2014

G2 Aps 157.421,09 kr., konkurs afsluttet 14.03.2016

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Der fremgår af afgørelsen fra Landsskatteretten af den 28. juni 2019 bl.a. følgende:

"Generelle oplysninger

Klageren driver personlig virksomhed, G3, der bl.a. beskæftiger sig med byggematerialer og rådgivning.

Klageren har ikke indgivet regnskab for indkomståret 2014, hvorfor SKAT den 13. juni 2016 har varslet skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst.

Den 23. september 2016 har klageren anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2014, herunder om fradrag for tab på debitorer og fradrag for erstatning.

Tab på debitorer

Faktiske oplysninger:

Klageren har i regnskab for 2014 bl.a. angivet tab på debitorer med 236.766 kr.

Der er tale om tab på G2 ApS, Y1-adresse, hvilket selskab blev opløst efter konkurs den 14. marts 2016. Tabet er opgjort til i alt 157.741,09 kr. ekskl. moms.

Der er tillige tale om tab på G1 ApS, Y2-adresse, hvilket selskab blev opløst efter konkurs den 4. september 2014. Tabet er opgjort til 79.025,26 kr. ekskl. moms.

Der er fremlagt kopi af fakturaer fra 2013 for klagerens virksomheds salg til G2 ApS og G1 ApS, og der er fremlagt kopi af momsopgørelse for 2. kvartal 2013, hvoraf salgsmoms svarende til momsbeløbene på fakturaerne fremgår.

Klageren har den 17. april 2017 afgivet følgende erklæring om tab på debitorer for 2014:

Begge debitorvirksomheder er desværre opløst efter konkurs, hvorved mit tilgodehavende er tabt uden dividende. Henvisning til Erhvervsstyretsens meddelelse er vedlagt i kopi.

For god ordens skyld bemærkes, at efter mine vareleveringer er der gentagne gange rykket for betaling af betaling af mit tilgodehavende, men det viste sig derved, at begge virksomheder var på vej mod konkurs, hvorved jeg naturligvis ikke ønskede, at bekoste yderligere på retlig opkrævning "at smide gode penge efter dårlige".

Som dokumentation for indtægtsførsel af de af klageren fakturerede beløb er fremlagt følgende erklæring af 7. april 2017 fra LC:

"Undertegnede LC som i perioden var ansat som Salgsdirektør i G4 Aps kan hermed bekræfte at A i forhold til selskabet både agerede i egenskab af kunde, hvor han købte vore produkter for egen regning, og som agent, hvor han handlede på vores vegne og i disse tilfælde blev honoreret med provisions."

Som dokumentation for at klageren har forfulgt sine krav mod de to selskaber, som klageren handlede med i 2013, er det oplyst, at klageren flere gange har rykket for betaling, og at det ikke er muligt yderligere at dokumentere, at han har rykket selskaberne.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på debitorer. Klageren kan først trække tabet fra i det år, hvor det er konstateret og kan gøres endeligt op.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at beløbene er indtægtsført.

Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at der er fremsendt skriftlige rykkere eller på anden måde iværksat tiltag i anledning af den manglende betaling, herunder at klageren ikke har anmeldt kravene i konkursboerne i forbindelse med, at debitorerne blev taget under konkursbehandling, og at der ikke blev indhentet en erklæring fra bobestyreren vedrørende den forventede dividende i nogle af konkursboerne.

Efter bevisførelsen anser SKAT det ikke for godtgjort, at de omhandlede fordringer er tabt med den virkning, at de berettiget til skattemæssigt fradrag. Der er særlig lagt vægt på, at klageren ikke på noget tidspunkt har udsendt skriftlige rykkere til de nævnte debitorer eller på anden måde har iværksat tiltag i anledning af den manglende betaling. Klageren har endvidere ikke anmeldt sine krav i konkursboerne i forbindelse med, at debitorerne blev taget under konkursbehandling. Der er henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og Vestre Landsrets domme af 31. marts 1976 (skd.39.331) og af 14. marts 2016 (SKM2014.138.ØLR).

SKAT har tillige anført, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt, hvorfor klageren ikke er berettiget til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for debitorer.

Subsidiært er nedlagt påstand om, at debitortabet på j alt 236.766 kr. var sammensat af både en driftsomkostningsdel og en gevinstdel, og nægtede man fradrag for beløbet, nægtede man også fradrag for driftsomkostningsdelen.

Repræsentanten har anført, at klageren igennem mange år har drevet den omhandlede erhvervsvirksomhed. Driften omfatter salg af bygningsartikler, heraf primært gulvmateriate (red.link fjernet).

I forbindelse med erhvervsdriften indkøbes bygningsmaterialer primært gulvartikler fra materialevirksomheder med stort varelager. De indkøbte materialer sælges derefter til igangværende byggeprojekter.

Vedrørende virksomhedens debitortab i 2014 er henvist til "Oversigt over debitortab 2014" vedlagt '*Notat om tab på debitorer 2014" samt bilag fra Erhvervsstyrelsen om konkurs uden dividende. i den forbindelse påstås retskrav om fradragsret for de omhandlede debitortab 2014.

Repræsentanten har henvist til SKATs juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.B.I.4.2.4 og C.B.I.7.5.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har den 23. september 2016 anmodet om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2014, hvorfor genoptagelsesanmodningen er fremsat inden for den i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, givne frist for ordinær ansættelse.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 17, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § a anvendelse, jf. dog § 18.

Der kan foretages fradrag for tab på fordringer i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op.

Kun under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Særlige omstændigheder kan foreligge ved debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Ved disse særlige omstændigheder kan fradrag for tab foretages, såfremt fordringen efter en konkret vurdering må anses for at være helt eller delvis uerholdelig. Skattemæssigt er det ikke en forudsætning for fradrag, at fordringen i enhver henseende uomtvisteligt og endeligt er tabt. Kravene til konstatering af tab på fordringer, eller til sandsynliggørelse af et forventet tab, skal være opfyldt i det indkomstår, hvor der ønskes fradrag for tabet.

Klageren er ikke berettiget til fradrag for tab på debitorer. Der er herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at klageren har forfulgt sine krav i form af skriftlige rykkere til de nævnte debitorer eller på anden måde iværksat tiltag i anledning af manglende betaling. Det er heller ikke dokumenteret, at klageren har anmeldt sine krav i debitorselskabernes konkursboer. Det forhold, at klageren den 17. april 2017 har erklæret, at han gentagne gange har rykket for betaling af sine tilgodehavender, kan ikke føre tit et andet resultat. Det af repræsentanten anførte om, at en del af tabet skal anses for en driftsomkostning, kan ikke føre til et andet resultat.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

…"

Parternes synspunkter

A har procederet efter sit påstandsdokument, hvori er anført særlig følgende:

"…

Det overordnede formål med skatteligningen er at nå frem til det rigtigst mulige resultat.

Man kan ikke benytte reglerne for hvornår tabet endeligt kan konstateres i denne sag, hvor der, som følge af debitorernes konkurs uden udlodning, ikke kan være tvivl om hvorvidt tabet er endeligt konstateret

I den aktuelle sag ville det ikke have gjort nogen forskel selvom sagsøger havde ageret i overensstemmelse med reglerne for konstatering af tabstidspunktet

Sagsøgte konkluderer, baseret på SKM2004.138.ØLR, at skyldnernes konkurs og konkursboernes afslutning er uden betydning for sagsøgerens fradragsret, idet han ikke har iværksat effektive inddrivelsesskridt.

Sagsøger er ikke enig i, at der er dækning i sagen for denne konklusion, da retten i sine præmisser udtrykkelig ligger vægt på sagsøgers forklaring om at tabet var baseret på hans egen vurdering af debitors betalingsevne.

Sagsøger, i den pågældende sag, havde ikke argumenteret med at tabet var dokumenteret ved, at der forelå konkurser uden udlodning, hvilket må antages at være årsagen til at retten ikke har taget stilling til dette i afgørelsen, men alene af andre grunde frifandt sagsøgte.

Sagsøger finder det helt grundlæggende vanskeligt at forstå, hvordan skattemyndighederne skulle kunne være berettigede til at opkræve skatter for indtægter, som skatteyderen ikke har haft, og som der heller ikke er blot en teoretisk mulighed for at få, idet debitorerne er selskaber som ikke eksisterer længere.

…"

Skatteministeriet har procederet efter sit påstandsdokument, hvori er anført særlig følgende:

"…

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at han er berettiget til et skattemæssigt fradrag efter kursgevinstlovens § 17, jf. statsskattelovens § 6, litra a, for de hævdede tab på ovennævnte debitorer, og at sagsøgeren derfor ikke, for så vidt angår disse fradrag, er berettiget til genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2014 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomsteller ejendomsværdiskat, skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Sagsøgeren anmodede om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2014 den 23. september 2016. Fristen for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er dermed overholdt.

Det er herefter yderligere en betingelse, at sagsøgeren fremlægger sådanne oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at genoptagelse vil føre til en ændret skatteansættelse af indkomståret 2014.

Sagsøgeren har ikke krav på fradrag for tab på debitorer

Det følger af kursgevinstlovens § 17, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6, litra a, anvendelse, jf. dog § 18.

Statsskattelovens § 6, litra a, fastslår fradragsretten for driftsomkostninger, ligesom bestemmelsen efter praksis også omfatter driftstab under visse omstændigheder.

Ifølge kursgevinstlovens § 25 skal tab på fordringer, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).

Betingelserne for tabsfradrag er, at sagsøgeren har en fordring af den påberåbte størrelse, at fordringen tidligere er indtægtsført i sagsøgerens regnskaber, at tabet er endeligt konstateret og kan gøres endeligt op, og at det hævdede tab er lidt i det pågældende indkomstår.

Bevisbyrden for fradragsret påhviler efter fast retspraksis sagsøgeren, jf. eksempelvis U.2004.1516 H og U.2007.1905 H. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Tabet kan alene fradrages, såfremt det er objektivt konstateret ved forgæves retlig inddrivelse. Debitorernes manglende betaling eller meddelelse om manglende betaling er således ikke tilstrækkeligt.

Det er dermed en grundlæggende betingelse for at opnå tabsfradrag for fordringerne, at sagsøgeren har iværksat effektive inddrivelsesskridt, jf. eksempelvis SKM2004.138.ØLR, SKM2006.527.ØLR og Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.7.5.

Det følger således af SKM2004.138.ØLR og SKM2006.527.ØLR, at det i alle tilfælde er en grundlæggende betingelse for at opnå tabsfradrag for tab på debitorer, at der er iværksat effektive inddrivelsesskridt, eksempelvis i form af skriftlige rykkerskrivelser eller indhentelse af en erklæring fra bobestyreren om den forventede dividende. Dermed er det uden betydning, om - som sagsøgeren anfører i replikken - konkursboet er afsluttet uden dividende til kreditorerne, når der ikke har været iværksat effektive inddrivelsesskridt.

Sagsøgeren har ikke ført bevis for, at han har foretaget sådanne effektive inddrivelsesskridt.

Sagsøgeren har således ikke fremlagt dokumentation for, at han har fremsendt skriftlige rykkere til selskaberne eller i øvrigt har iværksat tiltag i anledning af den manglende betaling,

Ligeledes har sagsøgeren ikke dokumenteret, at han har anmeldt sine krav i debitorselskabernes konkursboer eller har indhentet en erklæring fra bobestyreren vedrørende den forventede dividende i nogen af konkursboerne.

Derimod er sagsøgerens opgørelse af tabet navnlig baseret på hans egen vurdering af debitorernes betalingsevne, jf. bilag F. En sådan vurdering kan ikke tjene som dokumentation for den objektive konstatering af tabet, jf. eksempelvis SKM2002.100.HR og SKM2004.138.ØLR.

Som følge af ovenstående er sagsøgeren ikke berettiget til fradrag for tab på kreditorer.

…"

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at de omhandlede fordringer efter de gældende skatteregler, som er angivet i landsskatterettens afgørelse, kan fradrages i sagsøgerens regnskab som tab på debitorer, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Der kan foretages fradrag for tab på debitorer i det indkomstår, hvor tabet kan gøres endeligt op.

En af de omstændigheder, der kan begrunde fradrag for tab på debitorer, er, hvis debitor er gået konkurs, og hvis fordringen af den grund eller i øvrigt må anses uerholdelig. Det er skatteyderens bevisbyrde, at en fordring er uerholdelig. Det er herunder skatteyderens bevisbyrde, at han har søgt at inddrive kravet.

Retten finder imidlertid, at det efter afslutningen af et konkursbo vedrørende et selskab ganske har formodningen imod sig, at det er muligt, at der kan tilgå en kreditor midler fra selskabet. Det vil derfor savne mening at kræve af sagsøgeren, at han efterfølgende skal søge at inddrive fordringen. Under de således foreliggende omstændigheder anser retten det i de angivne to tilfælde tilstrækkeligt godtgjort, at sagsøgerens tilgodehavender er tabt.

Sagsøgeren kan først opgøre sit tab i det skatteår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op.

Sagsøgerens tab på fordringen mod G1 ApS må anses endeligt opgjort ved konkursboets afslutning den 4. september 2014.

Sagsøgerens tab på fordringen mod G2 ApS må anses for endeligt opgjort ved konkursboets afslutning den 14. marts 2016.

Denne sag angår landsskatterettens afgørelse for indkomståret 2014. Idet kun det førstnævnte krav er endeligt opgjort i 2014, frifindes sagsøgte allerede som følge heraf for kravet angående G2 ApS.

Det må bero på en konkret vurdering, om manglende anmeldelse af en fordring i et konkursbo fratager en fordringshaver retten til fradrag. I denne sag, hvor konkursboet er sluttet efter et halvt års behandling og efter det oplyste uden dividende, finder retten ikke, at sagsøgerens fradragsret er fortabt.

Sagsøgerens krav tages derfor til følge for så vidt fordringen mod G1 ApS, stor 79.025,25 kr.

Efter sagens udfald ophæves sagens omkostninger.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren A, er berettiget til at fradrage tab på debitorer med 79.025,25 kr. i den skattepligtige indkomst for året 2014.

Sagsomkostningerne ophæves.