Dokumentets metadata

Syn og skøn - Værdi af bygge- og renoveringsprojekt - Betaling af omkostninger til syn og skøn

I en sag om hvorledes en fordeling af hvilke udgifter vedrørende bygge- og renoveringsprojekt, der havde bragt en ejendom i bedre stand end ved købet og om hvilke arbejder der må antages at have medført en varig værdiforøgelse af ejendommen, blev der til belysning heraf afholdt syn og skøn. Ved afslutningen af syn og skønnet var parterne enige om fordelingen af omkostningerne til syn og skønnet i overensstemmelse med fordelingen jf. det efter retsplejelovens § 201 indhentede overslag.

Imidlertid fandt byretten anledning til at beslutte, at det var skønsindstævnte og dermed Skatteforvaltningen, der skulle afholde alle udgifterne til syn og skønnet.

Ingen af parterne havde tilkendegivet, om der ønskedes besvaret supplerende spørgsmål.

Rekvisitus anførte, at der jf. retsplejelovens § 201 var indhentet et overslag over omkostningerne ved besvarelsen af parternes spørgsmål. Rekvisitus anførte desuden at det efter retsplejelovens § 343 stk. 2, var rekvirenten der foreløbigt skulle afholde udgifterne til syn og skønnet, og da retten ikke havde hjemmel til, at træffe afgørelse i den bagvedliggende materielle administrative klagesag, og at denne hjemmel var tillagt Landsskatteretten, kunne retsplejelovens § 343 stk. 3 ikke finde anvendelse, da denne bestemmelse forudsatte at der var truffet afgørelse i den administrative materielle sag til hvilken der var optaget syn og skøn. Der var desuden ikke i ordlyden af retsplejelovens § 343 stk. 3 hjemmel til den af retten foretagne vurdering af udfaldet af syn og skønnet. Dette fremgår alene af forarbejderne. Rekvisitus anførte endeligt, at det ville være i strid med forarbejderne til reglerne i retsplejelovens §§ 201 og 208, som indført i 2014, og at der ville opstå en regelkonflikt mellem §§ 201 og 208 og retsplejelovens § 343 stk. 3. Retsplejelovens §§ 201 of 208 ville således blive uden reel betydning for omkostningsfordelingen.

Landsretten, var enige med rekvisitus og traf afgørelse om, at omkostningerne ved syn og skønnet foreløbigt skulle betales af rekvirenten og rekvisitus i overensstemmelse med fordelingen, der fremgik af det efter retsplejelovens § 201 indhentede overslag.

Byrettens kendelse af 11. august 2020

Parter

A

(v/ advokat Martin Kenneth Jensen)

mod

Skattestyrelsen

Kendelse afsagt af

Dommerfuldmægtig Marianne Nørregaard

Parterne har ikke fremsat indsigelser mod skønsmandens honorar.

Retten godkendte skønsmandens honorar m.v. med i alt 67.275,00 kr. + moms, der foreløbigt skal betales af skønsindstævnte.

Sagen blev udsat.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Østre Landsrets kendelse af 22. oktober 2020

Parter

Skattestyrelsen

mod

A

(v/advokat Martin Kenneth Jensen)

Kendelse afsagt af

Landsdommere Sanne Kolmos, Julie Skat Rørdam og Thomas Smed (kst.)

Ved retsbog af 11. august 2020 har Y1-B Byret (sag BS-31735/2019) bestemt, at skønsmandens honorar på 67.275 kr. med tillæg af moms foreløbigt skal betales af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har kæret afgørelsen med principal påstand om, at skønsmandens honorar foreløbigt afholdes med 43.275 kr. med tillæg af moms af A og med 24.000 kr. med tillæg af moms af Skattestyrelsen. Subsidiært har Skattestyrelsen påstået, at sagen hjemvises til byretten med henblik på, at en foreløbig fastsættelse af sagens omkostninger til skønsmanden afventer besvarelsen af eventuelle supplerende spørgsmål.

A har ikke udtalt sig.

Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet.

Landsretten afsagde

KENDELSE

Sagen angår spørgsmålet om, hvem af parterne der foreløbigt skal afholde udgifterne til skønsmandens honorar i forbindelse med en isoleret bevisoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 47, jf. retsplejelovens § 343, til brug for en verserende sag ved Skatteankestyrelsen.

Efter retsplejelovens § 343, stk. 2, afholdes udgifterne ved isoleret bevisoptagelse foreløbigt af den part, der ønsker beviset optaget. Bestemmelsen indeholder ikke hjemmel til at pålægge en skønsindstævnt foreløbigt at afholde udgifter til bevisoptagelsen, jf. herved således også U2020.1011H og U2020.2622Ø.

Byretten har i modstrid hermed bestemt, at Skattestyrelsen, som er skønsindstævnt, foreløbigt skal afholde skønsudgiften.

Skattestyrelsens påstand for byretten og landsretten hviler på den fejlagtige antagelse, at retsplejelovens § 311, stk. 2, finder anvendelse i sager om isoleret bevisoptagelse til brug for en verserende sag ved skattemyndighederne.

Med disse bemærkninger tager landsretten Skattestyrelsens principale påstand til følge, således som den er nedlagt.

THI BESTEMMES:

Byrettens afgørelse ændres, således at A af honoraret til skønsmanden på 67.275 kr. med tillæg af moms foreløbigt skal afholde 43.275 kr. med tillæg af moms.

Kæreafgiften skal betales tilbage.

Sagen sluttet.