Dokumentets metadata

Fradrag for udgifter til valutakøb

Landsskatteretten fandt, at SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabets indkomst. Selskabet havde i indkomståret 2015 fratrukket udgifter til valutakøb med 5.248.049 kr. Da der ikke forelå grundbilag, der dokumenterede, at transaktionerne var korrekte, og kunderne ikke kunne identificeres, måtte der stilles skærpede krav til selskabets dokumentation eller sandsynliggørelse af pengestrømmen. Da selskabet ikke havde foretaget løbende kasse- og bankkontoafstemninger, kunne bogføringen vedrørende kasse og bankkonto ikke understøtte, at de registrerede transaktioner rent faktisk havde fundet sted. Landsskatteretten fandt det derfor ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at transaktionerne havde fundet sted. Betingelserne for at opnå fradrag for valutakøb ansås derfor ikke for opfyldt, og retten stadfæstede SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Selskabet H1 med CVR-nr. […] er beliggende på adressen Y1, by Y1. Selskabet er startet den 8. marts 2011. Det fremgår af selskabets regnskab for 2015, at hovedaktivitet var at drive servicevirksomhed som valutahandlere og pengetransferagent for G1.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at selskabet i indkomståret 2015 drev virksomhed fra adresse Y1, by Y1 og adresse Y2, by Y2. I 2015 skiftede selskabet navn fra H2 ApS til H3 ApS.

Ifølge Virk.dk ejes selskabet af A, der også er selskabets direktør.

Regnskabsgrundlaget mv.

Selskabet anvender kalenderåret som regnskabsår. Regnskabet for 2015 kan summarisk opstilles således:

Selskabet har ligeledes opgjort den skattepligtige indkomst til 215.016 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af selskabets regnskabsgrundlag for indkomståret 2015. På baggrund af gennemgangen har Skattestyrelsen fundet, at selskabets bogføring hverken er ført løbende eller foretaget nøjagtigt. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til følgende eksempler fra gennemgangen af regnskabet:

"…
Eksempel 1. Bilag 4260
På konto 6100 kreditorer er debiteret 500.000 kr. (kreditorer bliver mindre/ færre) via bilag 4260. På konto 4000 kasse er krediteret 500.000 kr. (kassebeholdning bliver mindre) via bilag 4260.

Konto 4000 Kasse:

Konto 6100 Kreditorer:

Bogføring er sket den 30.12.2015. Selskabet har herved beløbsmæssigt færre kreditorer end bogført før denne "udligning". Samtidig har selskabet en lavere kassebeholdning.

Eksempel 2. Kreditorer
På Konto 6100 Kreditorer er der den 24. april 2015 krediteret kr. 623.910:

Konto 6100 Kreditorer:

Beløbet svarer til skyldige kreditorer ultimo år 2014 i henhold til regnskab år 2014:

Konto 6100 Kreditorer - primo 2015:

Beløbet var således ikke blevet bogført pr. 01.01.2015 (åbning). Åbningsbalance år 2015 er således blevet bogført forkert.

Eksempel 3. Kasse
Det samme er tilfældet for konto 4000 Kasse. Ifølge regnskab år 2014 er de likvide beholdninger ultimo:

Likvide beholdninger ultimo 2014 / primo 2015 indeholder bank kr. 738.915:

Oplysninger indberettet af bankforbindelser til Skattestyrelsen:

Almindelige bank og sparekassekonti

Likvide beholdninger (fysisk kasse) er således på 75.937 kr. På konto 4000 Kasse er der dog den 24. april 2015 bogført 251.796 som værende åbningsbalance:

Åbningsbalance på konto 4000 Kasse var på 0 kr., jævnfør

Åbningsbalance kasse:

Eksempel 4: Bankkonto og kasse
Ultimo år 2015 er bankkontiene på:

Oplysninger indberettet af bankforbindelser til Skattestyrelsen:

Almindelige bank og sparekassekonti

Ifølge ovenstående har der været kr. 448.173 på konto […] ultimo 2015.

Pr. 30.12.2015 er der på konto 4010 bank foretaget en kreditering på kr. 246.181

Dette er sket for at få kontoen til at stemme med bankudtog nr. 5 (ultimo 2015), saldo kr. 448.173.

Denne postering er modposteret (debiteret) på kasse (kr. 246.181).

Eksempel 5 Omsætning
Selskabet foretager den 31.12.2015 en efterpostering på kr. 2.113.900 på konto 1100 Omsætning:

Omsætning:

Dette beløb kommer fra afstemning af konto 4100 Debitorer Samlekonto, hvor der er lavet en efterpostering på beløbet:

Debitorer Samlekonto:

De efterposteringer, som selskabet har foretaget, viser, at der ultimo år 2015 har været differencer, som det ikke har været muligt for selskabet at opdele i enkelposteringer.

…"

Valutakøb

Selskabet har i indkomståret 2015 fratrukket udgifter til valutakøb med 69.528.939 kr.

På baggrund af gennemgangen af det indsendte regnskabsmateriale har Skattestyrelsen fundet, at selskabet ikke har dokumenteret valutakøb på 5.248.049 kr. vedrørende "kundenr. 1", som vedrører posteringer benævnt "Walk in Customer" og "Kontant". Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til, at følgende forhold er konstateret i forbindelse med gennemgangen af regnskabet:

"…
Valutakøb registreret som køb hos kunde nr. 1
Selskabet har i år 2015 i henhold til modtaget bilagsmateriale indkøbt valuta for 5.248.049 kr. (3.803.776 kr.+ 1.444.273 kr.) ved leverandør registreret som kundenr. 1 på filerne

[…] Sell Buy 2015
H2 ApS 2015

I henhold til selskabets registreringer af kunder henviser kunde nr. 1 til kontantkøb uden nærmere identifikation af kunde/leverandør:

Uddrag af indsendt fiI: Adresse Y1 Customers

Uddrag af indsendt fil: H2 Customers 2015

Selskabet har således ikke foretaget en registrering af, hvem disse leverandører er ("Walk in Customer" og "Kontant").

Registreringen af de enkelte køb af valuta er registreret således i selskabets regnskabssystem:

H3:

Uddrag af indsendt fil: […] Sell Buy 2015

Der er registreret over 2000 køb ved kundenr. 1 i år 2015 på denne oversigt - i alt 3.803.776 kr.

H2:

02-01-2015

01-EUR

Uddrag af indsendt fil: H2 ApS 2015

Der er registreret over 1100 køb ved kundenr. 1 i år 2015 på denne oversigt - i alt 1.444.273 kr.

Selskabets bilag vedrørende køb af valuta er disse to filer. De benævnes bilag 522 og 523 i årets bogføring (konto 2115 Valutakøb).

…

I mail af 20. maj 2019 har selskabets revisor anført, at… det af klienten anvendte system, kan udskrive den samlede omsætning/køb pr. år/måned/dag men kan samtidig også udskrive kvittering for enhver transaktion, hvor man kan følge salg/køb/fortjeneste m.v. …

Endvidere er der indsendt 4 bilag vedrørende selskabets registreringer af køb/salg af valuta …
…"

Skattestyrelsen oplyser, at disse bilag vedrører:

"…
Bilag 1: Total køb og salg den 19. januar 2015 ved H2 (side 17 af 500)
Bilag 2: Salg af Euro - en handel - den 30. december 2015 ved H2
Bilag 3: Køb af diverse valutaer ved kundenr. 2 den 2. januar 2015 ved H2
Bilag 4: Total køb og salg den 23. februar 2015 ved H2 (side 57 af 500)
…"

Følgende oplysninger fremgår desuden af Skattestyrelsens afgørelse:

"…
Ved telefonsamtale af 28. maj 2019 oplyser revisor [navn udeladt], at selskabet … har brugt hvidvaskreglerne vedrørende optagelse af identifikationsoplysninger, hvilket medfører, at selskabet ikke har oplysninger vedrørende kundenr. 1 (kunder under hvidvaskkravet på kr. 7.500 / kr. 3.750).

Det er oplyst revisor, at selskabet er underlagt de almindelige bogføringskrav medførende, at der skal foreligge en faktura fra leverandøren (eller et afregningsbilag fra selskabet selv).

Det gør der ikke, oplyser revisor. Revisor vil forelægge dette for selskabet og vende tilbage først i uge 23. Revisor er ikke vendt tilbage.
…"

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har kun delvist godkendt fradrag for fratrukket beløb vedrørende valutakøb. Selskabets fradrag er nedsat med 5.248.049 kr. for indkomståret 2015.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"…
Grundlag for at tilsidesætte selskabets regnskabsgrundlag
…
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har bogført løbende. Denne opfattelse har blandt andet baggrund i følgende eksempler:
…"

Skattestyrelsen henviser til 5 konkrete eksempler fra bogføringen, som efter Skattestyrelsens opfattelse viser, at bogføringen ikke er ført løbende. De 5 eksempler fremgår af faktiske oplysninger.

"…
Det er ud fra ovenstående eksempler Skattestyrelsens opfattelse, at bogføringen hverken er ført løbende eller nøjagtigt, hvilket er et krav i henhold til bogføringslovens § 7.

…
Det er samtidig Skattestyrelsens opfattelse, at kravene i mindstekravsbekendtgørelse for mindre virksomheder og mindstekravsbekendtgørelse for større virksomheder ikke er overholdt.

Mindstekravsbekendtgørelse for mindre virksomheder § 8, stk. 2, og mindstekravsbekendtgørelse for større virksomheder § 4 bestemmer, at "bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat."

De efterposteringer, som selskabet har foretaget, viser, at der ultimo år 2015 har været differencer som det ikke har været muligt for selskabet at opdele i enkelposteringer.

…
Det er ud fra ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsen kan foretage skøn i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.
…

Valutakøb registreret som køb hos kunde nr. 1

Selskabet har i år 2015 i henhold til modtaget bilagsmateriale indkøbt valuta for 5.248.049 kr. (3.803.776 kr.+ 1.444.273 kr.) ved leverandør registreret som kundenr. 1 på filerne

[…] Sell Buy 2015
H2 ApS 2015

I henhold til selskabets registreringer af kunder henviser kunde nr. 1 til kontantkøb uden nærmere identifikation af kunde/leverandør:
…"

Skattestyrelsen henviser til konkrete uddrag fra henholdsvis filen "Adresse Y1 Customers" og filen "H2 Customers 2015". Det fremgår af uddragene, at der for kunderne "Walk in Costomer" og "Kontant" ikke er registreret oplysninger om kundernes identitet. De konkrete uddrag fremgår af faktiske oplysninger.

"…
Selskabet har således ikke foretaget en registrering af, hvem disse leverandører er ("Walk in Customer" og "Kontant").

Registreringen af de enkelte køb af valuta er registreret således i selskabets regnskabssystem:

H3: … Uddrag af indsendt fil: […] Sell Buy 2015
Der er registreret over 2000 køb ved kundenr. 1 i år 2015 på denne oversigt - i alt 3.803.776 kr.

H2: … Uddrag af indsendt fil: H2 ApS 2015
Der er registreret over 1100 køb ved kundenr. 1 i år 2015 på denne oversigt - i alt 1.444.273 kr.

Selskabets bilag vedrørende køb af valuta er disse to filer. De benævnes bilag 522 og 523 i årets bogføring (konto 2115 Valutakøb). Der henvises til vedlagte bilag.
…
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at for at kunne opnå fradragsret for en udgift, skal udgiften kunne dokumenteres.
…
Bogføringslovens § 9, stk. 1 bestemmer da også, at "Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb."

Der skal således foreligge et bilag, som kan identificere kontrolsporet i bogføringen.

Bogføringslovens § 4, stk. 2 bestemmer, at "Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed."
…
En del af kontrolsporet er således det enkelte bilag, som i denne bogføring er ovenstående filer ([…] Sell Buy 2015 bilag 522 og H2 ApS 2015 bilag 523), der hænger sammen med bogføringen på konto 2115 Valutakøb.

Disse to bilag hænger dog ikke sammen med et underliggende bilag, som kan bekræfte købet.

Bogføringsvejledningen, juni 1999, anfører i afsnit 6.1 Bilag: "Et bilag er efter § 5 enhver nødvendig dokumentation for transaktioner og hændelser, der registreres i bogføringen, uanset hvilket medie dokumentationen er på…. Dermed skal de være med til at sikre, at regnskaber aflægges på et reelt økonomisk grundlag... Bilagene skal derfor indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, om registreringerne er foretaget entydigt og korrekt… ".

I Den juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.2.1.1 anføres det dog, at det efter bogføringsloven ikke er et krav, at bilaget er udstedt eksternt, men at "i tilfælde, hvor virksomheden ikke modtager en købsfaktura, vil dokumentationen bestå af den afregningsmeddelelse, som den bogføringspligtige selv udsteder. "

En sådan afregningsmeddelelse har selskabet ikke udstedt til leverandør af valutaen.
…
Ved telefonsamtale af 28. maj 2019 blev det aftalt, at revisor [navn udeladt] ville drøfte sagen yderligere med selskabet og vende tilbage i uge 23 herom. Der er dagsdato ikke modtaget yderligere fra revisor eller selskabet. Selskabet har således ikke dokumenteret, hvem leverandøren under kundenr. 1 er.

Ved indkøb vil en leverandør normalt udstede en faktura til køber. Af denne vil bl.a. leverandørens navn mv. fremgå. I nogle situationer vil det dog være mere oplagt, at det er køber, der oplyser leverandøren om det solgte (f.eks. slagteri/mejeri overfor en landmand). I en sådan situation udsteder køber et afregningsbilag, hvoraf det bl.a. vil fremgå, hvem leverandøren er.

Af ovenstående fremgår det, at virksomheden ikke har en faktura fra den person / virksomhed, som har leveret valutaen indkøbt under kundenr. 1. Virksomhedens system vil derfor kun kunne oplyse, at et køb er sket via kundenr. 1, men ikke hos hvilket person/ virksomhed. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden skulle have udstedt et afregningsbilag, så virksomheden havde kunnet dokumentere, hvem leverandøren var. Dette ville have givet Skattestyrelsen mulighed for at kunne relatere virksomhedens indkøb med leverandørens oplysninger om salg. Idet denne mulighed ikke foreligger i virksomhedens indkøbsdokumentation, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kontrolsporet i virksomhedens regnskab ikke er fuldstændig.

De fire bilag, som revisor har indsendt den 20. maj 2019, frembringer ikke yderligere dokumentation.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der således skal foreligge et underliggende bilag til bilag 522 og 523 for at disse bilag kan accepteres at dokumentere selskabets køb af valuta i år 2015. Kontrolsporet kan således ikke følges fuldt ud ned til det enkelte valutakøb hos kundenr. 1, hvorved kravet til dokumentation for fradrag i henhold til statsskattelovens § 6 ikke er tilstede i selskabets bogføringsmateriale.

Det skal bemærkes, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet blandt andet ikke løbende har foretaget kasseafstemninger og bankkontoafstemninger. Der henvises til ovenstående gennemgang under afsnit 1.4.7.1. Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsen kan foretage skøn i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Selskabets udgift til indkøb af valuta for år 2015 nedsættes med 5.248.049 kr. i henhold til statsskattelovens § 6 (modsætningsvis) og skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.
…"

Selskabets opfattelse
Repræsentanten har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse vedrørende indkomståret 2015 nedsættes væsentligt.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"…
SKATs afgørelse påklages med påstand om, at den af SKAT foretagne ændring i indkomståret 2015, med i alt kr. 5.248.049,00, jf. pkt. 1.4.7, nedsættes til ca. 2,00% heraf, svarende selskabets avance ved valutahandel, subsidiært at forhøjelsen nedsættes til et af Skatteankestyrelsen fastsat væsentlig mindre beløb.

I forbindelse med at jeg har ansøgt om aktindsigt, har jeg anmodet SKAT om nøje at redegøre for, hvorfor selskabets indkomst ændres, jf. Statsskattelovens § 6, med baggrund i ikke-dokumenteret indkøb af valuta, jf. pkt. 1.4.7.

Jeg har samtidig anmodet SKAT om at redegøre for, hvorfor det er SKATs opfattelse, at min klient ikke har købt den førnævnte valuta, eller om det blot er SKATs opfattelse, at der ikke i tilstrækkeligt omfang er dokumentation for de nævnte vekslinger, eller valutakøb fra hver leverandør af valuta.

Jeg vedlægger kopi af mit brev af 11. september 2019 til SKAT, og henviser til Skattestyrelsens svar af 13. september 2019, s. 3 og 4, hvoraf følgende fremgår:

"I brev af 11. september 2019 har advokat [navn udeladt] stillet diverse spørgsmål angående afgørelse af 29. juli 2019. Advokat [navn udeladt]s spørgsmål vedrører indkomståret 2015, som dags dato er forældet, jf. skatteforvaltningslovens § 26 (ordinær ansættelse).

Skattestyrelsen kan henvise til afgørelse af 29. juli 2019, hvori Skattestyrelsens opfattelse af sagens forhold er anført. Skattestyrelsen skal endvidere henlede selskabets opmærksomhed på muligheden for at anke til Skatteankestyrelsen (Landsskatteretten)…
…"

Repræsentantens supplerende indlæg:

"…
I ovennævnte sag har jeg modtaget Deres brev af 24. januar 2020, med tilhørende brev af 3. december 2019 fra Skattestyrelsen.

Det fremgår af brevets. 2:

"Det bemærkes, at det ifølge brev af 9. oktober 2019 fra advokatfirmaet R1, 1. afsnit, kun er forholdet i afgørelsen 1.4.7, der ankes af selskabet.

Skattestyrelsen kan supplerende oplyse vedrørende advokat [navn udeladt]s anmodning om en redegørelse, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at der skal foreligge en dokumentation for, hvem leverandøren af valutaen er (også for kundenr. 1), uanset om købet er over/under € 1.000 (som var kravet i hvidvaskningslovgivningen i år 2015). Dette krav har selskabet ikke opfyldt, og der er således ikke et fuldstændigt kontrolspor i bilagsmaterialet.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen."

Det er min opfattelse, at Skattestyrelsen har erkendt, at der har været den af H1 ApS's oplyste omsætning i vekselbureauet.

Om vekselbureauet opfylder kravene i hvidvaskloven, er uvedkommende, i forhold til, hvilken avance der kan medregnes.

Jeg er fuldstændig uforstående overfor, at omsætningen skulle tages til indtægt med 100 % avance.

Jeg fastholder min klage, herunder at avancen fastsættes til ca. 2 %, svarende til selskabets avance ved valutahandel.
…"

Landsskatterettens afgørelse
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Ifølge bogføringslovens § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 skal alle transaktioner registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. Det fremgår desuden af bogføringslovens § 3, stk. 1, sammenholdt med § 4, stk. 2, at regnskabsmaterialet omfatter oplysninger, der er nødvendige for kontrolsporet, dvs. de oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed. Det fremgår endvidere af bogføringslovens § 5, at der ved bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen. I bogføringsvejledningen juni 1999, afsnit 6.1, er det specificeret, at et bilag skal være med til at sikre, at et regnskab aflægges på et reelt økonomisk grundlag. Bilag skal derfor indeholde de oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, om registreringerne er foretaget entydigt og korrekt.

Ifølge mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder § 4, i lovbekendtgørelse nr. 593 af 12. juni 2006 skal bogføringen tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.

Det følger af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, at skatteansættelsen kan foretages skønsmæssigt, hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet.

På grundlag af de 5 konkrete eksempler fra selskabets bogføring, som Skattestyrelsen har fremlagt, og som omhandler kreditorer, kassebeholdning, bankkonto og omsætning, finder Landsskatteretten, at bogføringen ikke er ført løbende og nøjagtigt, hvilket er et krav ifølge bogføringslovens § 7, stk. 1. Det fremgår bl.a. af eksemplerne, at selskabet ikke løbende har foretaget kasse- og bankkontoafstemninger.

De foretagne efterposteringer ultimo 2015 viser, at der har været differencer, som selskabet ikke har kunnet opdele i enkelposteringer. Det er rettens opfattelse, at bogføringen derfor ikke har været tilrettelagt således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser, hvilket er et krav ifølge mindstekravsbekendtgørelse for større virksomheder § 4.

Regnskabsmaterialet kan på den baggrund ikke anses for egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Virksomhedens indkomst kan derfor ansættes skønsmæssigt. Dette fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet i indkomståret 2015 har fratrukket udgifter til valutakøb med 5.248.049 kr. vedrørende kunde nr. 1. Posteringerne vedrørende kunde nr. 1 er i bogføringen benævnt "Walk in customer" og "kontant". I selskabets bogføring og bilagsmateriale er der ikke registreret hverken navn, adresse eller andre identifikationsoplysninger vedrørende kunder/leverandører, bogført under kunde nr. 1. Selskabets revisor har oplyst til Skattestyrelsen, at selskabet ikke har identifikationsoplysninger vedrørende disse posteringer. Således kan posteringerne ikke følges til grundbilag, i form af afregningskvitteringer el.lign., hvoraf det fremgår, hvilke personer eller virksomheder selskabet har handlet med, samt beløb og transaktionstidspunkt.

På det grundlag finder retten, at dokumentationen vedrørende kunde nr. 1 udelukkende beror på bogføringsmæssige posteringer i selskabets regnskabssystem uden grundbilag, og således ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at konstatere, at transaktionerne rent faktisk har fundet sted. Henset til virksomhedens art og omfang er det rettens opfattelse, at selskabets bilagsdokumentation vedrørende kunde nr. 1 dermed ikke opfylder de krav, der med rimelighed kan stilles til grundbilag, jf. bogføringslovens § 5.

Retten finder desuden, at regnskabsmaterialet, vedrørende kunde nr. 1, ikke indeholder et kontrolspor, jf. bogføringslovens § 4, stk. 2, der dokumenterer registreringernes rigtighed. Således anses filerne […] Sell Buy 2015 og H2 ApS 2015, bogført som henholdsvis bilag 522 og 523, ikke at dokumentere registreringernes rigtighed, da disse bilag ikke hænger sammen med underliggende bilag, der kan bekræfte registreringerne vedrørende kunde nr. 1.

I den konkrete sag, hvor der ikke foreligger grundbilag, der dokumenterer, om transaktionerne er korrekte, og kunderne ikke kan identificeres, må der stilles skærpede krav til selskabets dokumentation eller sandsynliggørelse af pengestrømmen. Da selskabet ikke har foretaget løbende kasse- og bankkonto-afstemninger, kan bogføringen vedrørende kasse og bankkonto ikke understøtte, at de registrerede transaktioner rent faktisk har fundet sted.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten det derfor ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at transaktionerne har fundet sted.

Under disse omstændigheder kan selskabet ikke anses for at have dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at betingelserne for at få fradrag for valutakøb vedrørende kunde nr. 1. er opfyldt, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.