Dokumentets metadata

Dokumentets dato:15-12-2020
Offentliggjort:21-12-2020
SKM-nr:SKM2020.535.SR
Journalnr.:20-1082415
Referencer.:Selskabsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar

ACS - transparens - retmæssig ejer

Skatterådet bekræftede, at den pågældende britiske ACS og dennes sub funds skulle anses for skattemæssigt transparente, samt at de bagvedliggende investorer - fortrinsvist bestående af institutionelle investorer etableret i Storbritannien - kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse, idet det blev lagt til grund, at investorerne opfyldte alle betingelserne for at være berettiget til overenskomstfordele.

Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at A ACS, inklusive dennes subfunds, efter dansk skatteret skal behandles som en transparent enhed?
  2. Kan det bekræftes, at investorerne i A ACS, inklusive dennes subfunds, efter dansk skatteret skal anses for at investere direkte i de underliggende aktiver, og at de kan påberåbe sig beskyttelse i henhold til danske dobbeltbeskatningsoverenskomster i forhold til indkomst oppebåret gennem A ACS?

Svar

  1. Ja
  2. Ja, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Anmodningen vedrører den danske skattemæssige behandling af A ACS ("Fonden") og investorerne heri.

Fonden etableres som en engelsk Authorised Contractual Scheme ("ASC") og vil være en alternativ investeringsfond ("AIF") efter Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011.

Fonden etableres i 2020 af A Limited ("managementselskabet") og B SE ("depositaren") i henhold til en aftale ("ACS Deed"), der skal godkendes af det engelske finanstilsyn, jf. udkast til ACS Deed.

Fonden er nærmere beskrevet i udkast til Prospectus of A ACS.

Fonden etableres som en "umbrella ACS ", idet der påtænkes etableret en række sub-funds (afdelinger) med forskellige puljer af aktiver og forpligtelser. Fonden vil kun investere i finansielle aktiver, herunder eventuelt danske aktier m.v.

Ifølge engelsk lovgivning må kun professionelle og større investorer foretage investeringer i Fonden. Fonden forventes primært af få engelske institutionelle investorer, men der kan også være danske investorer.

Fonden vil efter engelsk ret ikke være et selvstændigt retssubjekt og vil ikke have nogen vedtægter. Den etableres som et "co-ownership scheme", der skattemæssigt behandles som en transparent enhed, hvor investorerne direkte har sameje om investeringsaktiverne. Fonden har således ikke ejendomsretten til investeringsaktiverne.

Fonden kan ikke påtage sig rettigheder. Fonden er ikke ansvarlig for forpligtelser, der påhviler investorerne eller managementselskabet, og er kun ansvarlig for forpligtelser og udgifter, der udtrykkeligt pålægges den i medfør af ACS Deed. Da Fonden ikke er et selvstændigt retssubjekt, kan den ikke sagsøges for eventuelle gældsforpligtelser. I tilfælde af krav vil managementselskabet blive sagsøgt, og hvis sagsøger får medhold, vil krav blive opfyldt fra midlerne i Fonden. Investorerne hæfter kun for de beløb, de har indskudt i Fonden.

Fonden har ikke et ledelsesorgan eller medarbejdere, og investorerne kan ikke udøve indflydelse på driften af Fonden, der varetages af managementselskabet i Storbritannien. Der er ikke krav om afholdelse af generalforsamlinger, men managementselskabet og investorer, der repræsenterer mindst 10% af kapitalen, kan indkalde til en generalforsamling.

Fonden vil ikke have en indskudskapital, men investorerne modtager "units", der ikke er omsættelige og ikke har en nominel værdi.

Fondens indkomst tilskrives løbende de udstedte units, hvorfor investorernes retserhvervelse sker løbende. Units kan være "income units" eller "accumulation units".

Indehavere af income units er berettiget til udbetaling af deres indkomst. Indehavere af accumulation units får deres indkomst tillagt kapitalen. Investorerne har ret til at blive indfriet til indre værdi.

Om subfundene fremgår det bl.a. af Co-Ownership Deed, at:

"Sub-fund

means a sub-fund of the Scheme (being part of the Scheme Property which is pooled separately) to which specific assets and liabilities of the Scheme may be allocated and which is invested in accordance with the investment objective applicable to such sub-fund;"

Investeringer gennem de forskellige subfunds er nærmere beskrevet i Schedule til Co-Ownership Deed.

Et ACS er ikke en "hjemmehørende person" efter de engelske dobbeltbeskatningsoverenskomster, da den som omtalt er skattemæssigt transparent i Storbritannien.

På forespørgsel fra Skattestyrelsen om nærmere information om de konkrete, bagvedliggende investorer og om de konkrete påtænkte udbytteudlodninger, herunder om disse er bestemt til at blive ført videre fra investor etc., er oplyst følgende:

"Investorerne må ifølge engelsk lovgivning kun være professionelle og større investorer. På baggrund heraf forventes fonden primært af få engelske institutionelle investorer, men der kan også være danske professionelle investorer.

Fondens indkomst tilskrives løbende de udstedte units. Units kan være "income units" eller "accumulation units". Indehavere af income units er berettiget til udbetaling af deres indkomst. Indehavere af accumulation units får deres indkomst tillagt kapitalen. Investorerne har ret til at blive indfriet til indre værdi."

Derudover er det anført, at:

"Skatterådet bedes lægge til grund for besvarelsen af spørgsmål 2, at investorerne opfylder alle betingelserne for at være berettiget til overenskomstfordele, herunder at de overenskomstmæssigt er hjemmehørende i den anden overenskomststat, og at de overenskomstmæssigt er retmæssige ejere af indkomst oppebåret gennem A ACS."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Ifølge dansk skatteret skal udenlandske selskaber og sammenslutninger kvalificeres efter dansk skatteret. Udenlandske enheder, der organisatorisk svarer til enheder omfattet af selskabsskattelovens § 1, anses for at være selvstændige skattesubjekter.

Følgende forhold taler for, at en enhed skal behandles som et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, jf. Den juridiske vejledning, 2020-2 C.D.1.1.3:

Modsat anses følgende forhold at tale for, at en enhed skal behandles som en skattemæssigt transparent enhed:

På baggrund af ovenstående kriterier må Fonden efter dansk skatteret behandles som en transparent enhed. Der er navnlig lagt vægt på, at Fonden ikke er et selvstændigt retssubjekt, at Fonden ikke har vedtægter, at Fonden er aftalebaseret, at Fonden ikke har en indskudskapital, at "units" ikke har en nominel værdi, og at Fonden ikke har ledelsesorganer.

Skatterådet har tidligere afgjort, at en engelsk ACS er transparent efter dansk skatteret, jf. SKM2018.490.SR, SKM2017.628.SR og SKM2017.604.SR.

Fonden kan i øvrigt sammenlignes med en irsk Common Contractual Fund ("CCF"), der også er en aftalebaseret investeringsenhed oprettet af et managementselskab. I SKM2017.723.SR og SKM2017.183.SR blev irske CCF's skattemæssigt behandlet som transparent efter danske skatteret.

På baggrund af ovenstående skal spørgsmål 1 besvares bekræftende, så Fonden i Danmark skal behandles som en transparent enhed.

Spørgsmål 2

Fonden vil efter engelsk ret være skattemæssigt transparent, og den vil ikke kvalificere som en "hjemmehørende person" efter bestemmelserne i de engelske dobbeltbeskatningsoverenskomster svarende til artikel 4, stk. 1, i OECD's modeloverenskomst. Dermed vil Fonden heller ikke været omfattet af de engelske overenskomster i henhold til bestemmelser svarende til artikel 1 i OECD's modeloverenskomst.

I Danmark vil Fonden også være skattemæssigt transparent.

Rette indkomstmodtager af Fondens indkomst vil derfor efter både engelsk og dansk ret være investorerne.

Fonden vil have investorer, som er skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien og andre fremmede lande, og som kan modtage udbytter m.v. fra danske selskaber. Fonden kan også have investorer, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og som kan modtage indkomst fra Storbritannien eller andre fremmed lande. Uanset om Danmark er domicil- eller kildeland, kan investorerne påberåbe sig de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster for så vidt angår indkomst oppebåret gennem Fonden.

På baggrund heraf skal spørgsmål 2 besvares bekræftende, så investorerne i A ACS, inklusive dennes subfunds, skal anses for at investere direkte i de underliggende aktiver, hvorved de kan påberåbe sig beskyttelse i henhold til danske dobbeltbeskatningsoverenskomster i forhold til indkomst oppebåret gennem A ACS.

Skatterådet bedes forudsætte, at investorerne opfylder betingelserne for at være berettiget til overenskomstfordele, herunder at de overenskomstmæssigt er hjemmehørende i en overenskomststat, og at de er retmæssige ejere af indkomst oppebåret gennem A ACS. På baggrund heraf bør Skatterådet kunne besvare spørgsmål 2 bekræftende, på samme måde som sket i SKM2018.490.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A ACS, inklusive dennes subfunds, efter dansk skatteret skal behandles som en transparent enhed.

Begrundelse

Efter dansk skatteret anses udenlandske enheder, der organisatorisk svarer til enheder omfattet af selskabsskattelovens § 1, for at være selvstændige skattesubjekter med skatteretsevne. Anses den udenlandske enhed derimod for skattemæssigt transparent efter en dansk skatteretlig vurdering, anses investorerne for direkte at eje en forholdsmæssig andel af aktiverne i den pågældende enhed.

Det fremgår af praksis, at værdipapirfonde anses for selvstændige skattesubjekter, jf. SKM2016.6.SR. Den pågældende Skatterådsafgørelse er udtryk for en praksisændring, jf. SKM2016.98.SKAT. For at være omfattet af den nævnte praksisændring skal der være tale om en enhed, der organisatorisk svarer til en dansk værdipapirfond.

Fremgår det imidlertid af aftalegrundlaget for en investeringsenhed, at der er tale om en aftalebaseret enhed, der ikke kan anses for at have en selvstændig 'skal', herunder ikke kan påtage sig rettigheder og forpligtelser, og investorerne har ret til en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver, vil der ikke være tale om et selvstændigt skattesubjekt. Skatterådet har bl.a. truffet en række afgørelser om britiske ACS'er - svarende til enheden i den foreliggende sag - og anset disse for skattemæssigt transparente efter en dansk skatteretlig vurdering, se SKM2018.490.SR, SKM2017.628.SR og SKM2017.604.SR.

Efter det oplyste omkring investeringsenheden i den foreliggende sag er det Skattestyrelsens opfattelse, at den pågældende enhed samt dennes subfunds må anses for skattemæssig transparente efter en dansk skatteretlig vurdering. Der er herved særligt henset til, at investeringsenheden er etableret som et "co-ownership scheme", hvor investorerne har et direkte sameje om investeringsaktiverne, at enheden ikke kan påtage sig rettigheder, forpligtelser eller har ejendomsretten til de underliggende aktiver, at enheden ikke en indskudskapital, men at investorerne modtager "units", der ikke er omsættelige og ikke har en nominel værdi, og at afkastet løbende tilskrives de udstedte units.

Skattestyrelsen indstiller derfor, at spørgsmålet besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at investorerne i A ACS, inklusive dennes subfunds, efter dansk skatteret skal anses for at investere direkte i de underliggende aktiver, og at de kan påberåbe sig beskyttelse i henhold til danske dobbeltbeskatningsoverenskomster i forhold til indkomst oppebåret gennem A ACS.

Begrundelse

Den omhandlede ACS kan ikke anses for skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien. Det er derfor spørgsmålet, om investorerne kan anses for hjemmehørende i overenskomstmæssig forstand, således at disse kan påberåbe sig beskyttelse i henhold til de relevante danske dobbeltbeskatningsoverenskomster i forhold til indkomst oppebåret gennem den pågældende ACS.

Det fremgår af sagens oplysninger, at den omhandlede ACS potentielt vil investere i aktier i danske selskaber. Hvis investorerne er udenlandske, selvstændige skattesubjekter, vil disse blive anset for rette udbyttemodtagere af udbytter af danske aktier, der er oppebåret gennem den transparente enhed, efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. § 1, stk.1.

Er investor etableret i Danmark, kan investor ikke påberåbe sig overenskomstbeskyttelse. Er der tale om en investor, der er etableret i Storbritannien, og som oppebærer udbytter af danske aktier, afhænger spørgsmålet, om investorerne kan påberåbe sig overenskomstbeskyttelse, af, om de kan anses for omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, jf. bekendtgørelse nr. 6 af 12. februar 1981 af overenskomst af 11. november 1980 med senere ændringer, herefter overenskomsten.

For at være omfattet af den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst og dermed kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse skal der være tale om en person, der er hjemmehørende i en eller begge de kontraherende stater, herunder liable to tax. I relation til overenskomstbeskyttelse af udbytteskatter skal investorerne tillige være retmæssig ejer af udbytterne i overenskomstmæssig forstand (beneficial owner). Se artikel overenskomstens 4 og 10.

Af artikel 4 i den pågældende overenskomst fremgår, at i denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat", enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium.

Det vil som udgangspunktet være kvalifikationen af den udbyttemodtagende enhed i den stat, hvor enheden er hjemmehørende (domicilstaten), der er afgørende for, om den pågældende enhed er en enhed, som kan påberåbe sig overenskomstbeskyttelse. Danmark forbeholder sig dog retten til at vurdere, om enheden er retmæssig ejer samt liable to tax.

Spørgsmålet om retmæssig ejer af udlodning af udbytte i henhold til overenskomstens artikel 10 er en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særligt med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over udlodningen. Det er således centralt for vurderingen, at udbyttet ikke er bestemt til at blive ført videre fra det udbyttemodtagende selskab til eksempelvis et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I dette tilfælde, hvor den omhandlede ACS og dennes subfunds anses for skattemæssigt transparente efter såvel dansk skatteret som efter skattereglerne i Storbritannien, hvor enhederne er etableret, er Skattestyrelsen enig i, at det vil være de bagvedliggende investorer, der i givet fald vil kunne påberåbe sig den indgåede dobbeltbeskatningsaftale mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark som kildeland for så vidt angår investeringsenhedernes underliggende investeringer i danske aktier, såfremt investorerne opfylder de øvrige betingelser i den relevante overenskomst.

Under forudsætning af, at investorerne som anført opfylder alle betingelserne for at være berettiget til overenskomstfordele, indstilles det, at spørgsmålet besvares bekræftende. Det bemærkes dog, at de danske investorer ikke vil kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens begrundelse og indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien

Artikel 1

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 3, stykke 1, litra f)

Medmindre andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst: udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer, men ikke omfatte interessentskaber eller kommanditselskaber.

Artikel 4

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat", enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i eller formue, der beror i denne stat.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte oppebåret fra et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålignes, må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige:

a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab og et kommanditselskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;

b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

[…]

Forarbejder mv.

Model Tax Convention on Income and Capital 2017

Commentaries on the Articles

Paragraph 1

8. Paragraph 1 provides a definition of the expression "resident of a Contracting State" for the purposes of the Convention. The definition refers to the concept of residence adopted in the domestic laws (see Preliminary remarks). As criteria for the taxation as a resident the definition mentions: domicile, residence, place of management or any other criterion of a similar nature. As far as individuals are concerned, the definition aims at covering the various forms of personal attachment to a State which, in the domestic taxation laws, form the basis of a comprehensive taxation (full liability to tax). It also covers cases where a person is deemed, according to the taxation laws of a State, to be a resident of that State and on account thereof is fully liable to tax therein (e.g. diplomats or other persons in government service).

Praksis

SKM2018.490.SR

Skatterådet bekræftede, at et britisk ACS (Authorised Contractual Scheme) inklusiv dettes subfunde kunne anses for transparente efter en dansk skattemæssig vurdering. Da det pågældende ACS inklusiv subfunde endvidere ansås for transparente efter en britisk skatteretlig vurdering, kunne Skatterådet følgelig bekræfte, at det var de bagvedliggende investorer, der kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse i relation til investering i danske værdipapirer, forudsat at de opfyldte de relevante bestemmelser i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst i øvrigt.

SKM2017.628.SR

Skatterådet bekræftede, at ACS etableret i Storbritannien, ansås for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler. Skatterådet bekræftede ligeledes, at danske investorer, som havde investeret i ACS, ansås for at have investeret direkte i de underliggende aktiver, således at udlodning af udbytte fra udenlandske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med kildelandene, forudsat at betingelserne for beskyttelse i øvrigt var opfyldt. Skatterådet bekræftede desuden, at aktier, som ACS ejede i et dansk selskab, skulle anses for ejet direkte af en udenlandsk investor, således at udbytte på de danske aktier ville være omfattet af Danmarks netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster med de lande, hvor investorerne var hjemmehørende, forudsat at betingelserne for beskyttelse under de pågældende overenskomster i øvrigt var opfyldt.

SKM2017.604.SR

Skatterådet fandt, at et Authorised Contractual Scheme (ACS) etableret i Storbritannien skulle anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler, således at investorerne skulle anses for at investere direkte i de underliggende aktiver, og således at investorerne i udgangspunktet kunne påberåbe sig overenskomstbeskyttelse for så vidt angår udbytter af danske aktier til ACS, såfremt der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, og de relevante bestemmelser i øvrigt er opfyldt.

Den juridiske vejledning 2020-2 C.D.1.1.3 Andre selskaber

[…]

Hvad er en enhed

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2: