Dokumentets metadata

Fradrag for rejseudgifter

Et selskab havde afholdt udgifter til flybilletter og visum til en rejse til Y3-land for selskabets direktør og en anden person, som ikke var ansat i selskabet. Landsskatteretten havde truffet afgørelse om, at selskabet ikke havde godtgjort, at rejseudgifterne havde den påkrævede sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktiviteter, for at udgifterne var fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk.1, litra a, eller ligningslovens § 8, stk. 1. Byretten fandt heller ikke, at der var den for fradragsret påkrævede sammenhæng mellem rejseudgifterne og selskabets virksomhed. Endvidere fandt byretten, at der ikke kunne indrømmes fradragsret ud fra en betragtning om, at udgiften udgjorde maskeret løn til selskabets direktør.

Parter

H1 ApS

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Robert Thomas Andersen)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Ditte Juhl Nielsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 18. juli 2019. Den angår spørgsmålet, hvorvidt der kan fratrækkes rejseudgifter i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 8, stk. 1.

Sagsøgeren, H1 ApS, har fremsat følgende påstand:

Principalt: Den skattepligtige indkomst for 2011 skal nedsættes med 6.316 kr.

Subsidiært: Den skattepligtige indkomst skal nedsættes med et andet beløb efter byrettens skøn

Mere subsidiært: Sagen skal tilbage til Skattestyrelsen til fornyet vurdering. Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

H1 ApS har fremlagt notater af 3. januar 2011 og 18. juni 2011 samt et udateret notat og fakturaer for arbejdet.

Det fremgår af udskriften fra CVR vedrørende G1 K/S, at selskabet pr. 17. juni 2011 blev registreret med c/o adresse hos H1 ApS.

Det fremgår af ledelsesberetningen i As ApS´ årsrapport for 2011 blandt andet, at H1 ApS´ hovedaktivitet er skatterådgivning og føring af skattesager, og at H1 ApS typisk benytter underleverandører til at udføre arbejdet. Det fremgår videre, at selskabet køber mandskabskapacitet af G2 S.M.B.A., G3, G4 og G5.

Af Landsskatterettens afgørelse af 8. maj 2019 fremgår blandt andet:

"…

Faktiske oplysninger

Selskabet H1 ApS har CVR-nr. ...11, og selskabets adresse er Y1-bopæl. Selskabet blev startet den 3. august 2010 af ST, som er administrerende direktør. Den 14. december 2010 er NT indtrådt som ordførende direktør i selskabet.

Af årsrapporten for 2011 fremgår det, at selskabets hovedaktivitet er skatterådgivning og føring af skattesager, og selskabet benytter typisk underleverandører til at udføre arbejdet.

Selskabets regnskabsår løber fra 1. januar - 31. december. Selskabets 1. regnskabsperiode løber dog fra 3. august 2010 - 31. december 2011.

Ifølge regnskabet for 3. august 2010 31. december 2011 har selskabet en bruttofortjeneste på 76.357 kr., og årets resultat udgør -64.117 kr.

…

Rejseudgifter

Selskabet har i regnskabet fratrukket udgifter til rejser med 6.316 kr. Beløbet er betalt fra selskabets bankkonto den 15. september 2011.

Der er fremlagt en faktura fra G6, som er dateret 13. september 2011. Det fremgår af fakturaen, at beløbet er sammensat således:

Af fakturaen fremgår det, at de 2 deltagere er NT samt KJ.

Selskabet har oplyst, at KJ er selskabets ekspert, når det gælder russiske forhold, og at der er tale om en salgsog kursusrejse med henblik på at skaffe Y3-land kunder.

Selskabet har indsendt rejseplan, hvoraf fremgår, at der var afrejse fra Y4-by den 25. september 2011 kl. 12.25 med ankomst i Y2-by kl. 16.50, og at der var afrejse fra Y2-by den 29. september 2011 kl. 15.45 med ankomst i Y4-by kl. 16.20.

Endvidere har selskabet indsendt indbydelse fra G8, hvoraf fremgår, at konferencen blev afholdt 26. 27. september 2011 på Hotel-1 i Y2-by. Ifølge indbydelsen handlede konferencen om "international tax and corporative law", og det forventedes, at over 400 deltagere fra hele verden ville deltage.

SKAT har oplyst, at KJ hverken var medejer eller medarbejder i selskabet, at han ikke har modtaget løn/vederlag fra selskabet, og at der ikke er fakturaer eller lign., som vedrører KJ eller selskaber, som han repræsenterede.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 23.641 kr. fordelt på ikke medregnet omsætning på 17.325 kr. og ikke godkendt fradrag for rejseudgifter på 6.316 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

…

Rejseudgift

Selskabet har fratrukket 6.316 kr. vedrørende rejseudgift, som er en faktura fra G6 til selskabet for flybilletter til Y2-by for KJ og NT.

SKAT har anmodet selskabet om svar på, hvilken indkomst rejseudgiften er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde, samt om hvilken tilknytning KJ har til selskabet.

Selskabet har i brev af 14. juli 2014 oplyst, at rejsen til Y2-by er foretaget med henblik på at fremskaffe udenlandske kunder til danske selskaber, se f.eks. fakturaen vedrørende G9 ApS. KJ er selskabets ekspert, når det gælder Y3-land forhold. I brev af 16. september 2014 har selskabet oplyst, at rejsen til Y2-by er en kursusrejse, som SKAT allerede har givet fradrag for.

Det er SKATs opfattelse, at den fratrukne rejseudgift ikke kan godkendes i medfør af driftsomkostningsprincippet i statsskattelovens § 6, litra a, da udgiften ikke vurderes at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Selskabet henviser til et dansk anpartsselskab, som ikke umiddelbart har nogen relationer til Y3-land. SKAT har heller ingen oplysninger om KJs rolle i selskabet, han er ikke medarbejder eller modtager løn/vederlag, og der er ingen fakturaer eller lignende fra KJ eller selskaber, som han repræsenterer.

Af SKATs udtalelse til klagen fremgår følgende:

…

Rejse til Y3-land

Det fremgår sidst i klagen, at rejseudgiften ikke er betalt af selskabet og heller ikke fratrukket i regnskabet. Selskabet har den 15. september betalt 6.316 kr. fra konto Konto-1 i F1-bank med teksten "G6 Y2-by". Udgiften er fratrukket som rejser, jf. det fremsendte regneark med specifikation af selskabets andre eksterne omkostninger.

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at faktura A30052011 (til IS) på 17 .325 kr. ikke skal indtægtsføres, og at fradraget for rejseudgifter på 6.316 kr. skal godkendes.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

…

Rejse til Y3-land

Der er tale om en salgsog kursusrejse til Y3-land med henblik på at skaffe Y3-land kunder. Udrejse den 25. september og hjemrejse den 29. september 2011.

Vedlægger rejseplan og kopi af indbydelse for G8.

Derudover er udgiften ikke betalt af H1 ApS, og er heller ikke fratrukket i regnskabet for H1 ApS. Vi er derfor lidt uforstående over for denne forhøjelse.

Selskabet har indsendt følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

…

Rejse til Y3-land:

Enig med SKAT i, at udgiften er fratrukket beklager fejlen, men udgiftsføreisen er efter min mening sket med rette.

Landsskatterettens afgørelse

…

Rejseudgifter

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Der kan gives fradrag for udgifter til rejser efter de almindelige regler om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller efter ligningslovens § 8, stk. 1, hvor der gives fradrag for udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. For begge bestemmelser gælder, at rejserne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Selskabet har den 15. september 2011 betalt 6.316 kr. til G6. Beløbet er fratrukket i indkomståret 2011 som en rejseudgift, og SKAT har ikke godkendt fradrag for udgiften.

Af fakturaen fra G6 fremgår det, at der er tale om udgifter til flybilletter til Y2-by samt Y3-land visum for 2 personer NT samt KJ.

Selskabet har oplyst, at KJ var selskabets ekspert vedrørende Y3-land forhold. SKAT har oplyst, at KJ hverken var medejer eller medarbejder i selskabet, at han ikke har modtaget løn/vederlag fra selskabet, og at der ikke er fakturaer eller lign., som vedrører KJ eller selskaber, som han repræsenterede.

Af fakturaen fra G6 samt rejseplanen fremgår det, at der var afgang fra Y4-by den 25. september 2011 med ankomst i Y2-by om eftermiddagen, og at der var afgang fra Y2-by den 29. september om eftermiddagen. Det fremgår af indbydelsen fra G8, at konferencen blev afholdt den 26. og 27. september 2011. Det kan således konstateres, at hjemturen til Y4-by skete 1½ dag efter konferencens sluttidspunkt.

På baggrund af de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at rejsen havde en sådan konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter, at der kan gives fradrag for udgiften som en driftsomkostning iht. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller efter ligningslovens § 8, stk. 1.

Landsskatteretten har henset til, at der ikke er konstateret nogen sammenhæng mellem KJ og selskabets indkomstskabende aktivitet, at rejsen har haft et turistmæssigt islæt, og at rejsen ikke har medført indkomst for selskabet i form af Y3-land/udenlandske kunder. Landsskatteretten finder

derfor, at udgiften ikke er medgået til den løbende indkomsterhvervelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

…"

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af NT.

NT har forklaret som gengivet i retsbogen:

"…

NT forklarede blandt andet, at han er uddannet cand.merc. aud., og at han har en master i tax law.

Han stiftede R1 i 2004, og det blev omdannet til anpartsselskab i 2007. Han kunne ikke få en ansvarsforsikring. Han stiftede G2 med nogle andre. Al skatterådgivning blev placeret i G2. Dette fremgår også af R1 ApS´ hjemmeside. Han mødte ST i 2009. ST er uddannet revisor, og han bor i Y5-land. ST ville gerne stifte et skatterådgivningsfirma med ham, og han skulle blive direktør. ST ville skaffe klienterne. De skulle dele fortjenesten. ST var interesseret i danskere, der skulle flytte ud af Danmark og i Y3-land forretningsmænd. Fra år 2000 og frem var Danmark et stepping stone land for Y3-land forretningsmænd, der stiftede kommanditselskaber, som var skattefrie. Det kom på forsiden af Avis-1, og der kom derefter et lovindgreb, hvorefter kommanditselskaberne skulle betale skat. ST syntes, at de skulle satse på denne gruppe.

ST kontaktede ham og sagde, at han skulle tage på konferencen i Y2-by, da han kunne finde nye kunder sammen med KJ. KJ betalte for kursusafgiften og for hotelopholdet. H1 ApS betalte for flybilletten til dem begge. De tilmeldte sig først i december, og kurset var på det tidspunkt ikke gratis længere. De skulle derfor betale for at deltage i kurset. Han fik G1 K/S som kunde i forlængelse af konferencen.

H1 ApS fik sin hjemmeside i 2012 og havde vist nok ikke en e-mail på dette tidspunkt. De udskrifter, der er fremlagt i sagen, er fra 2012.

Hjemmesiden (red.link fjernet) har ikke noget med H1 ApS at gøre. Hans e-mail er (red.mail fjernet) som han fik i 2004. Han benytter den fortsat.

Klienterne kontakter ham på den e-mail. Hvis klienterne sender mails til (red.mail fjernet), bliver mailen automatisk videresendt til (red.mail fjernet).

Formålet med H1 ApS var at yde rådgivning. H1 ApS fakturerede dog også for arbejde, der blev udført af R1 ApS og G2. Der står på R1 ApS´ hjemmeside, at formålet er at yde skatterådgivning.

…"

Parternes synspunkter

H1 ApS har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

ANBRINGENDER - DET RETLIGE GENERELT:

Fradrag efter statsskatteloven § 6a generelt:

I den juridiske vejledning afsnit 2019-07-31, afsnit C.C.2.2.1, skriver Skatteministeriet således omkring fradrag efter statsskatteloven § 6:

"Udgiftens størrelse eller nødvendighed

Hvis der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde en udgift, vil der normalt ikke være grundlag for at kritisere størrelsen eller den mere eller mindre rimelige begrundelse for at afholde udgiften".

Statsskatteloven er baseret på den antagelse, at virksomhedernes profitmotiv afholder virksomhederne fra at afholde overflødige udgifter. Og bliver der afholdt overflødige udgifter, vil det aflede en korresponderende indtægt, der er skattepligtig, hvorfor det typisk ikke influerer på det overordnet skatteprovenu.

Skattestyrelsen skal derfor som udgangspunkt ikke blande sig i virksomhedens dispositioner, med mindre der foretages bevidst skattemanipulation. Hvis formålet med at afholde udgiften er at skaffe indtægter i bred forstand, er der fradragsret -uanset det relevante i udgiftsafholdelsen kan diskuteres.

Skattestyrelsen kan således ikke nægte fradrag for nogle lønudgifter med henvisning til, at virksomheden har overflødig mange ansatte. Skattestyrelsen kan heller ikke nægte fradrag for en forretningsrejse med henvisning til, at det fornødne kunne være ordnet med en telefonsamtale.

I SR.2003.125 skriver skattekonsulent SS således omkring fradrag efter statsskatteloven § 6a:

"Det må imidlertid fastslås, at det som udgangspunkt er ganske uden interesse for sagen, hvad skattemyndighederne mener om nødvendigheden, normaliteten og gavnligheden af en given udgift, ligesom det også er uden betydning for fradragsretten, om udgiften faktisk har været resultatgivende. Når PS købte en ekstra plads i teater eller fly til sin stok, kunne udgiften næppe betegnes som hverken nødvendig eller sædvanlig; men den var dog indiskutabelt en fradragsberettiget (reklame)udgift.

Som NØ udtrykker det i Bog-1 s. 22:»Højst kunne man sige, at skattelovgivningen på forhånd og sikkert med god grund går ud fra, at det menneskelige profitbegær i det overvejende antal tilfælde vil være bestemmende for de økonomiske dispositioner, men dette fører netop i skatteretten til helt at se bort fra, hvorvidt der i det enkelte tilfælde er handlet i overensstemmelse med det, der kunne forventes godkendt af en professor i driftsøkonomi eller skovbrug.«"

Fradrag efter statsskatteloven § 6a - specifikt kursusudgifter:

Fradrag for kursusrejser. - (kursusdeltager er tillige hovedaktionær i det selskab, der afholder kursusudgiften mv.)

Ad kamufleret privatudgift (turistmæssigt islæt)

Hvis kursusdeltageren er hovedaktionær i den virksomhed, der afholder rejseudgiften/ kursusudgiften - og kurset bliver afholdt på et typisk turiststed, skal virksomheden sandsynliggøre, at det ikke er en kamufleret privatudgift.

I sagsøgtes egen juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.5.2 skrives endvidere således:

"Særligt for rejser til udlandet

I en præjudiciel dom af 28. oktober 1999 har EF-Domstolen fastslået, at EF-traktatens artikel 59 (nu artikel 49) er til hinder for en formodningsregel om, at der som udgangspunkt ikke kan gives fradrag ved deltagelse i kurser, der afholdes på et almindeligt turiststed i en anden medlemsstat, når kursusstedet ikke som sådant er fagligt velbegrundet, medmindre der gælder en tilsvarende formodningsregel ved deltagelse i indenlandske kurser. Se TfS 1999, 850 EF."

Om kursusrejsen har turistmæssigt islæt skal afgøres efter kursets tidsmæssig tyngde i forhold til det samlede tidsforbrug for hele rejsen. I TfS 1995, 365 VLD var skattekurset afholdt på feriestedet Y6-land - og sagsøger, der var revisor, havde tillige sin hustru med på rejsen, hvorfor formodningen var ferierejse. Spørgsmålet var herefter om kursusprogrammet var så intensivt, at det kunne afkræfte ferieformodningen.

Opholdet på Y6-land var 6 dage, hvoraf 3 dage var med fuldt kursusprogram og 2 dage med halvt kursusprogram. Med indlagte pauser, var der i alt var anvendt 31 timer på 6 dage, hvilket er ca. 5,1 time pr. dag. Skatteyderen fik derfor medhold i, at kurset ikke havde noget turistmæssig islæt. Det er værd at bemærke, at afgørelsen blev afsagt under den gamle praksis - altså før EF-domstolens præjudiciel dom af 28. oktober 1999, jf. ovenfor.

Bliver kurset afholdt på et ikke-turiststed - som f.eks. Y2-by - skal der mindre tyngde til at afkræfte ferieformodningen.

Ad Videreuddannelse contra efteruddannelse:

Efter statsskatteloven § 6a, der kun fradrag for kursusudgiften, hvis det er efteruddannelse, men ikke hvis det er videreuddannelse. Omkring denne sondring skriver Landsskatterettens i kendelse af 19/6 2015, jr. nr. 14-3035723 således:

"Som udgangspunkt er der tale om en efteruddannelse, hvis kurset har til formål at vedligeholde den faglige viden f.eks. ajourføringskurser. Herunder falder også korte eller kortere kursusforløb, hvor den ansatte sættes i stand til at bestride en anden arbejdsfunktion f.eks. betjening af en ny maskine, nye teknikker eller ændret arbejdsproces.

Som udgangspunkt er der tale om videreuddannelse, hvis uddannelsesaktiviteterne bevirker et egentligt kompetenceløft, således at den ansatte efterfølgende sættes i stand til at bestride en stilling eller hverv med et nyt eller større indhold."

Fradrag for kursusrejser. - (kursusdeltager er ikke medejer i den virksomhed, der afholder udgiften til kursusrejsen mv.)

Hvis en virksomhed afholder en rejseudgift overfor en medarbejder, der ikke er medejer af virksomheden, der betaler kursusrejsen, har virksomheden altid fradragsret.

Det er her underordnet om udgiften er af privat karakter eller videreuddannelsesformål.

Enten er udgiften fradragsberettiget som en almindelig driftsudgift eller som lønaccessorium til medarbejderen.

Hvis G10 giver alle sine medarbejdere en kursusrejse til Y7-land med henblik at lære alt om golf og skattefradrag, har G10 fradrag herfor som lønaccessorium. Det gælder også selvom nogle af de ansatte tillige er direktører i selskabet.

Tidligere var det således, at lønmodtageren kunne blive lønbeskattet, hvis man modtog en kursusrejse, der havde til formål at videreuddanne medarbejderen. Dette er nu udelukket med ligningsloven § 31.

Tilfredsstiller kursusrejsen udelukkende den ansattes private behov, har virksomheden stadigvæk fradragsret som lønaccessorium, men den ansatte bliver selvfølgelig lønbeskattet.

Fradrag efter Ligningsloven § 8

Ligningsloven § 8 udvider fradragsretten for rejseudgifter. Efter denne bestemmelse er rejseudgifter tillige fradragsberettigede, hvis formålet med rejsen er at opnå salg af ydelser i det pågældende år - eller senere indkomstår (udvidelse af indkomstgrundlaget).

I skatteministeriets juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.5.2. skrives således:

"Generelt om bestemmelserne på området

LL § 8, stk. 1, har afløst hjemmelen for fradrag for rejseudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a, når der er tale om rejseudgifter, der er afholdt for at opnå salg af varer og tjenesteydelser. Se afsnit C.C.2.2.2.5.1 om LL § 8.

Det betyder, at det først skal vurderes, om udgiften er afholdt for at opnå salg af varer og tjenesteydelser:

Hvis det er tilfældet, skal retten til fradrag vurderes efter LL § 8, stk. 1.

Hvis det ikke er tilfældet, skal retten til fradrag vurderes efter SL § 6, stk. 1, litra a

Og videre:

"Fradragsretten for rejseudgifter efter LL § 8, stk. 1, gælder derfor også for udvidelse af indkomstgrundlaget. For eksempel udgifter til rejser, der er afholdt for at finde nye kundeemner eller afsætningsmarkeder. Det er alene udgifter til salgsrejser, der kan fratrækkes efter LL § 8, stk. 1. Se TfS 1989, 599 HRD"

Fradrag efter ligningsloven § 8 N

Ligningsloven § 8 N indeholder hjemmel til fradrag for alle personalerelaterede udgifter - herunder kursusrejser for ansatte - uanset den ansatte er direktør eller ansat hovedaktionær.

I Karnovs lovsamling til bestemmelsen skrives:

"Efter den nu vedtagne bestemmelse er udgifter af den nævnte art fradragsberettigede, selv om medarbejderen eller bestyrelsesmedlemmet ikke eller kun delvist har beskæftiget sig med opgaver relateret til den løbende drift af virksomheden."

Det fremgår af forarbejderne, at fradragsretten omfatter (egen understregning) "… udgifter, der afholdes direkte til fordel for virksomhedens egne ansatte og bestyrelsesmedlemmer, såsom løn, vederlag, bonus og lønaccessorier (kursusudgifter, fri telefon m.v.)"

ANBRINGENDER - DEN KONKRET REJSE:

Selskaber har altid fradragsret for kursusudgifter, der afholdes overfor ansatte, der ikke er medejer af virksomheden - og ikke nærtstående til virksomhedsejeren.

Enten er der fradragsret som en almindelig driftsudgift eller som lønaccessorium. Da NT ikke er medejer af H1 ApS, har H1 ApS således fradragsret for rejseudgiften - og de tilhørende kursusudgifter.

Rejseudgiften til Y2-by er desuden en kombineret kursusrejse og salgsrejse, hvorfor der er fradragsret efter både statsskatteloven § 6a, ligningsloven § 8 og ligningslovens § 8N.

Rejseudgiften til KJ har KJ selv afholdt ved at betale nogle af de øvrige udgifter til kursusrejsen (hoteludgifter, kursusudgifter, taxi mv.).

Endvidere har der været en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde hans rejseudgift, da han var mellemmand til de Y3-land klienter. KJ er endvidere ikke-nærtstående til ejerne i H1 ApS, hvorfor formodningen må være, at afholdelsen har været driftsmæssig begrundet.

Det er ikke enhver berettiget fakta-usikkerhed, der skal komme Skatteministeriet til gode.

Bemærkninger til Skatteministeriets anbringende:

Skatteministeriet har fremført to anbringender til støtte for, at udgiften ikke er fradragsberettiget.

1. Udgiften er af privat karakter for NT

2. H1 ApS beskæftiger sig ikke med international skatteret

Ad privat karakter:

Til støtter for, at det er en privat rejse for NT fremfører Skatteministeriet 2 argumenter:

1. At kurset sluttede den 27. september 2011, men NT først rejste hjem den 29. september 2011.

2. At NT rejste sammen med KJ, der deltog i kurset.

Som det fremgår af rejseplanen (bilag 11), er der ankomst til Y2-by lufthavn kl. 16.50 d. 25. september 2011 og dermed ankomst til Hotel-1 ca. 19.00 da det tager 2 timer at køre til hotellet.

Der er afgang fra Y2-by (Hotel-1) den 29. september 2011 kl. 11. da man skulle være i Y2-by Lufthavn 2 timer før afgang - og det kan tage op til 2 timer at køre til lufthavnen.

Der har således kun været én fuld opholdsdag udover kursusprogrammet. I TfS 1995, 365 VLD var der 6 dage på Y6-land, men kun 3 kursusdage, hvilket blev accepteret, selvom revisoren havde sin hustru med på rejsen.

Det bør også bemærkes, at KJ var med på kurset, jf. bilag 11 og 17.

Den 7. september 2011 skriver NT følgende e-mail til NA fra G8 (kursusarrangøren). "Have You registered both KJ and me (NT) to G8 Conference, Y2-by, 26-27 September 2011?"

Og samme dag bekræfter NA fra G8, hvorefter hun tilføjer: "Please be aware that we have sent the invoice for conference participation to KJ."

Fakturaen for selve kursusdeltagelsen blev sent til KJ, og betalt af KJ, hvorfor H1 ApS betalte flyrejsen.

Det forhold, at KJ deltager i rejsen, gør således ikke rejsen privat. Jeg vil også henvise til TfS 1995, 365 VLD, hvor skatteyderen havde sin hustru med på kursusrejsen - uden af rejsen af den grund blev privat.

Skatteministeriet henviser til SKM2011.3. Østre Landsret. I daværende sag var det ikke en kursusrejse, men en rejse med henblik på at møde en bestemt person i Y8-by. Sagsøger havde tillige sin hustru med på rejsen. Det er svært at se relevansen af denne dom. Dommen er også gengivet i skatteministeriets juridiske vejledning under afsnit C.H.3 (Løbende indtægter og udgifter på fast ejendom).

Det bør også bemærkes, at NT ikke er blevet lønbeskattet af kursusudgiften - og selvom kurset skulle henføres til NTs privatforbrug - vil H1 ApS stadigvæk have lønfradrag som maskeret løn (lønaccessorium). NTs er jo ikke medejer af H1 ApS - og selvom han var medejer - skulle det antageligvis stadigvæk kvalificeres som lønaccessorium.

Ad H1 ApS beskæftiger sig ikke med international skatteret

Det er ukorrekt, at H1 ApS ikke beskæftiger sig med international skatteret. Tværtimod er det kernen i det A laver, jf. hjemmeside (red-link fjernet).

Alle kunderne i 2010/2011 har også vedrørt internationale skatteret, jf. bilag 1823

Men selvom skatteministeriets fakta-påstand var korrekt, ville der stadigvæk være fradragsret efter statsskatteloven § 6a.

Hvis et advokatfirma pt. udelukkende beskæftiger sig med arbejdsret, men fremover også vil beskæftige sig med international skatteret, og derfor giver alle medarbejderne et kursus i international skatteret, er der også fradragsret for disse kursusudgifter og afledte rejseudgifter mv.

Det er stadigvæk en aktivitet, der ligger indenfor rammen af ordinær advokatvirksomhed, hvorfor der er fradragsret. A beskæftiger sig med skatteret - hvorfor alle udgifter til kursusrejser inden for skatteret er fradragsberettigede.

Derudover er fradragsretten udvidet for kursusudgifter med ligningsloven § 8

N. Bestemmelsen er gældende for indkomståret 2008 og fremefter.

Derudover er der også fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 8 hvis formålet med rejsen er at opnå salg af ydelser i det pågældende år eller senere år - hvilket netop var formålet.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

SKATTEMINISTERIETS ANBRINGENDER

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at sagsøgeren opfylder betingelserne for i indkomståret 2011 at kunne fradrage en udgift på 6.316 kr. til dækning af rejseudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 8, stk. 1.

Det er en betingelse for at fradrage udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at de angår virksomhedens drift, og at der således er tale om omkostninger, der i årets løb er anvendt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde den skattepligtige indkomst, jf. SKM2012.13.HR. Der skal være en di-rekte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Udgifter, der afholdes til privat forbrug, kan ikke fratrækkes, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Efter ligningslovens § 8, stk. 1 kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklamer og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. Der stilles (også) efter ligningslovens § 8 krav om en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Bevisbyrden for, at betingelserne for fradragsret er opfyldt, påhviler efter fast retspraksis sagsøgeren, jf. eksempelvis U.2004.1516 H og U.2007.1905 H.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet for så vidt angår de omhandlede rejseudgifter på 6.316 kr., som består af udgifter til flybilletter (5.316 kr.) og Y3-land visum (1.000 kr.) for NT og KJ, jf. bilag G og H.

Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at der er den påkrævede forbindelse mellem afholdelsen af de omhandlede udgifter og erhvervelse af indkomsten i sagsøgerens virksomhed, for at sagsøgeren kan opnå fradragsret for udgiften efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller ligningslovens § 8, stk. 1.

Sagsøgeren har anført, at udgiften blev afholdt med henblik på dels at skabe relationer til udenlandske skatterådgivere med det formål at opnå salg af tjenesteydelser, dels ajourføring af international skatte-viden, jf. stævningen side 3, 3. afsnit.

Det fremgår af bilag 9-11, at konferencen den 26. og 27. september 2011 vedrørte "international tax and corporate law" med særlig fokus på en række nærmere angivne lande, herunder Y9-land, Y3-land, Y10-land og Y11-land.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at deltagelsen i konferencen i Y2-by lå inden for sagsøgerens virksomheds hidtidige driftsmæssige rammer, og at kurset havde karakter af ajourføring af faglig viden af relevans for indkomsterhvervelsen i sagsøgerens virksomhed, jf. nærmere i det følgende:

Det fremgår af CVR-registret, at selskabets formål er at udøve rådgivning inden for, erhvervsjura og finansiering mv., jf. bilag I, og det fremgår af selskabets årsrapport for 2011, at selskabets hovedaktivitet er skatterådgivning og føring af skattesager, jf. bilag E, side 6. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at sagsøgeren på daværende tidspunkt i noget nævneværdigt omfang beskæftigede sig med international skatterådgivning.

Det bemærkes, at NT er involveret i flere andre selskaber, som efter det oplyste beskæftiger sig med netop international skatterådgivning, herunder G2 SMBA og R1 ApS, jf. udskrifter fra CVR vedrørende disse selskaber (bilag D og bilag J) samt udskrifter fra R1 ApS' hjemmeside (red.linj fjernet) (bilag K).

Sagsøgeren har som bilag 17 fremlagt en mailkorrespondance mellem Thorbjørn Henriksen og G8 events, der angiveligt forestår tilmeldingen til den i sagen, omhandlede konference. Af mailen fremgår det, at NT anmoder om en bekræftelse på, at han selv og KJ er tilmeldt konferencen den 26. og 27. september 2011. NTs mail er sendt fra mailadressen (red.mail fjernet), der ikke knytter sig til H1 ApS, men derimod til et andet selskab som NT er involveret i, nemlig R1 ApS (bilag K), som netop beskæftiger sig med international skatterådgivning, jf. ovenfor. Dette er med til at skabe yderligere tvivl om udgiften er afholdt i sagsøgerens interesse eller som led i driften af andre selskaber, som sagsøgeren også var involveret i. Der bør under disse omstændigheder stilles strenge krav til sagsøgerens bevis for, at betingelserne for fradragsret er opfyldt.

Sagsøgeren har i replikken s. 3-4 anført, at det fremgår af sagsøgerens hjemmeside, at sagsøgeren beskæftiger sig med internationale skatteforhold. Indholdet af sagsøgerens hjemmeside i dag - mere end 8 år efter det relevante tidspunkt i sagen - godtgør imidlertid ikke, at deltagelsen i konferencen i Y2-by lå inden for selskabets virksomhedsområde i 2011, hvor udgiften blev afholdt, endsige at rejseudgifterne knyttede sig til selskabets drift og ikke til driften i de øvrige selskaber, som NT er involveret i, og som efter det oplyste beskæftiger sig med international skatterådgivning, jf. ovenfor.

Sagsøgeren anfører desuden i det afsluttende processkrift side 4, anden afsnit, at konferencen medførte, at der blev skabt en ny klientrelation til G1 K/S. Hertil bemærkes, at konferencen ifølge kursusprogrammet (bilag 10) blev afholdt henholdsvis den 26. og 27. september 2011. Det fremgår af CVR, at G1 K/S allerede flere måneder forud herfor havde registreret c/oadresse på Y1-bopæl, hvor sagsøgeren selv havde c/o-adresse i 2011, og hvor også flere af de selskaber, som NT er involveret i, også har (haft) c/o-adresse, jf. bilag M og eksempelvis bilag I, bilag K og bilag D. Dette tyder på, at en eventuel klientrelation til G1 K/S allerede var etableret forud for konferencen.

Om kurset som hævdet var pointgivende for advokater og revisorer er under de foreliggende omstændigheder uden betydning for, om sagsøgeren har fradragsret for de omhandlede udgifter, jf. sagsøgerens afsluttende processkrift, side 3, 3. afsnit nedefra.

Det kan på den baggrund ikke anses for godtgjort, at der er den påkrævede sammenhæng mellem de omhandlede rejseudgifter og indkomsterhvervelsen i sagsøgerens virksomhed.

Sagsøgeren gør i det afsluttende processkrift, side 7, første til sjette afsnit, gældende, at udgiften under alle omstændigheder er fradragsberettiget som en lønudgift for sagsøgeren. Det bestrides, at et selskab i et tilfælde som det foreliggende altid har fradragsret, hvis den medarbejder, der sendes på kursusrejse, ikke er medejer af virksomheden (afsluttende processkrift s. 7, nederst og frem). Sagsøgerens synspunkt herom er ikke holdbart, allerede fordi NT har bestemmende indflydelse på sagsøgeren og derfor kan bestemme, hvilke udgifter sagsøgeren skal afholde.

Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at den afholdte udgift er løn for udført arbejde, f.eks. ved at fremlægge lønsedler, ansættelseskontrakter eller anden objektiv dokumentation, der understøtter, at afholdelsen for udgiften udgør betaling af løn til NT for udført arbejde. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Det bemærkes herved, at den afholdte udgift på ingen måde fremstår som en betaling af løn, og at sagsøgeren da heller ikke selv har anset de afholdte udgifter for at være løn til NT.

Hertil kommer, at rejsen til Y2-by har haft et privat islæt, og også af den grund er udgifterne ikke fradragsberettigede, jf. eksempelvis SKM2011.3.ØLR som stadfæster byrettens dom SKM2009.368.BR. Det bemærkes herved, at NT først rejste retur til Danmark to dage efter kursuspro-grammet sluttede, og at NT under rejsen var ledsaget af en bekendt, der ifølge sagsøgeren selv ikke har nogen sammenhæng med selskabets indtægtsgivende aktiviteter, jf. stævningen side 5, andensidste afsnit.

Sagsøgeren har under alle omstændigheder ikke fradragsret for den del af udgiften, der vedrører KJ.

I stævningen side 5, andensidste afsnit, anfører sagsøgeren således, at det er korrekt, at der ikke er nogen sammenhæng mellem KJ og sagsøgerens indtægtsgivende aktiviteter, men at det ikke er en begrundelse for at nægte fradrag for den del af rejseudgiften, der vedrører NT. At der ikke er nogen sammenhæng mellem KJ og sagsøgeren stemmer også overens med de faktiske oplysninger i sagen, jf. bilag 1, side 3, øverst.

Allerede fordi KJ ikke har nogen sammenhæng med sagsøgerens indtægtsgivende aktiviteter, har sagsøgeren ikke fradragsret for den del af den omhandlede udgift, som vedrører KJs flybillet og visum.

Sagsøgeren anfører i sit afsluttende processkrift, side 9, 2. afsnit, at udgifterne afholdt i forbindelse med kursusdeltagelsen, blev fordelt således, at fakturaen for selve kurset blev betalt af KJ, mens H1 ApS afholdt udgifterne for flyet. Denne forklaring om deling af udgifterne er en ny og ændret forklaring i forhold til sagsøgerens tidligere forklaring om, at KJ skulle have betalt for hotelopholdet, hvorved H1 ApS herved sparede en hoteludgift på 8.400 kr., jf. stævningen, s. 3, 1. og 2. afsnit. Sagsøgerens ændrede forklaring skærper sagsøgerens bevisbyrde for rigtigheden af forklaringen. Såvel sagsøgerens tidligere forklaring som sagsøgerens nuværende forklaring om deling af udgifter er fortsat udokumenteret. På denne baggrundgrund kan sagsøgerens forklaring om deling af udgifter ikke lægges til grund.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Der kan efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fratrækkes driftsomkostninger, herunder udgifter i årets løb, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det følger videre af ligningslovens § 8, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklamer og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Der skal således være en konkret og direkte sammenhæng mellem rejseudgifterne og virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Bevisbyrden herfor påhviler H1 ApS.

H1 ApS har navnlig gjort gældende, at udgiften til flybilletter og visum er afholdt i forbindelse med deltagelse i et kursus vedrørende international skatteret den 26.-27. september 2011 i Y2-by, og at selskabet blandt andet beskæftigede sig med international skatteret på daværende tidspunkt. H1 ApS har videre gjort gældende, at kurset skulle medvirke til erhvervelse af nye kunder.

Det fremgår af H1 ApS´ årsregnskab for 2011, at der typisk benyttes underleverandører til brug for selskabets hovedaktivitet inden for skatterådgivning og føring af skattesager. Det fremgår således ikke af årsregnskabet, at H1 ApS i 2011 beskæftigede sig med international skatteret. Den ordstyrende direktør NT har forklaret, at H1 ApS fakturerede for arbejde, der blev udført af G2 S.M.B.A. og R1 ApS.

På den baggrund finder retten, at H1 ApS ikke har godtgjort, at selskabet i 2011 beskæftigede sig med international skatteret.

Den ordstyrende direktør NT har forklaret, at kurset, udover at være en ajourføring i international skatteret, også havde til formål at skabe nye klientrelationer, og at der i forlængelse af kurset blev indgået klientrelation med G1 K/S. Retten finder, at H1 ApS ikke har godtgjort, at kurset havde til formål at indgå nye klientrelationer, eller at der blev indgået en klientrelation med G1 K/S. Der er herved lagt vægt på, at det fremgår af CVR udskriften vedrørende G1 K/S, at det havde c/o adresse hos H1 ApS i juni 2011, og at kurset fandt sted i september 2011.

H1 ApS har under sagens behandling ved retten endvidere gjort gældende, at såfremt der ikke er fradrag for udgiften til flybilletter og visum i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 8, stk. 1, skal udgiften betragtes som maskeret løn (lønaccessorium).

Retten finder, at H1 ApS ikke under sagen har godtgjort, at udgiften blev betragtet som løn til NT. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt lønsedler eller lignende vedrørende NT, og at der heller ikke er fremlagt ansættelseskontrakter mellem KJ og H1 ApS eller fakturaer, der vedrører KJ.

Under disse omstændigheder tages Skatteministeriets påstand til følge, og Skatteministeriet frifindes.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 15.000 kr. med tillæg af moms, i alt 18.750 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Skatteministeriet frifindes.

H1 ApS skal betale sagsomkostninger med 15.000 kr. med tillæg af moms, i alt 18.750 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.