Dokumentets metadata

CFC dispensation

Skatterådet giver tilladelse til fritagelse fra CFC-beskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 2, da betingelserne for dispensation vurderes at være til stede.

Dispensation/bevilling

Reference

H1 har d. XX. XX 20XX ansøgt om fritagelse for CFC-beskatning af indkomst fra datterselskaberne H2 og H3 for tidligere indkomstår.

Skatterådet afslog i afgørelse af XX. XX 20XX at fritage de to datterselskaber for CFC-beskatning med henvisning til, at ingen af selskaberne har selvstændig koncession til at drive bankvirksomhed, hvilke er en betingelse for at opnå fritagelse.

Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, der i 2019 traf afgørelse. I afgørelsen fandt Landsskatteretten, at begge selskaber opfylder betingelserne om at have koncession til at drive bankvirksomhed.

Sagen blev herefter hjemvist til fornyet behandling hos Skatterådet og det overlades til Skatterådet at vurdere, hvorvidt de øvrige betingelser i selskabsskattelovens § 32, stk. 2, er opfyldt.

Ansøgning

R1 har på vegne af H1 sendt en opfølgning på Landsskatterettens kendelse d. 24. oktober 2019.

I ansøgning af XX. XX 20XX fremgår, H1 har ansøgt om fritagelse for CFC-beskatning af indkomst fra følgende datterselskaber fra indkomståret 20XX og frem, og hvis muligt allerede fra indkomståret 20XX og frem:

• H2
• H3

Afgørelse

Der meddeles tilladelse til det ansøgte vedrørende H2 og H3 fra og med indkomståret 20XX.

Det betinges, at H1 årligt, og senest samtidig med indsendelsen af selvangivelse for det pågældende indkomstår, sender en erklæring til ligningsenheden i Skattestyrelsen om, at de betingelser og forudsætninger, der ligger til grund for denne tilladelse, i al væsentlighed er uændrede.

Det forbeholdes ligningsenheden i Skattestyrelsen ret til at efterprøve, om erklæringen er korrekt, og H1 er således forpligtet til på forlangende at dokumentere, i hvilket omfang de oplysninger og sammenligningstal m.v., der er lagt til grund ved denne tilladelse, har ændret sig i en diskvalificerende retning.

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1, ejer selskaberne H2 og H3.

Forsimplet ser koncernen under H1 således ud:

Repræsentanten har oplyst, at H6 og H5 ikke er CFC-ramt som følge af, at der er underskud til fremførsel. Selskaberne er dog beskrevet i ansøgningen for at illustrere forretningen i koncernen.

H4 er ligeledes ikke CFC-ramt.

H1 er direkte ejet af H7 og indirekte ejet af H8. Den ultimative ejer er TN.

Som bilag til ansøgningen er vedlagt et koncerndiagram.

H1 koncernens aktiviteter er blandt andet salg af forbrugsgoder til slutbruger samt udlån.

H2

H1 erhvervede i 20XX H2.

Aktiviteten på daværende tidspunkt var salg mv. I forbindelse med udvidelse af aktiviteten i Danmark med udlån, blev aktiviteten i L1 også udvidet med denne aktivitet.

H2 drives fra L1. Moderselskabet H1 har kun den overordnede ledelse af datterselskabet, som sker på bestyrelsesmøder. I H2 varetages således den daglige ledelse, salg, service og support, distribution og logistik, debitorområdet mv.

Den overordnede marketing, økonomi og it sker dog i samråd med moderselskabet i Danmark, H1. Dette sker for alle koncernselskaber, hvilket vil sige såvel danske som udenlandske selskaber.

Aktivitet

H2 aktiviteter består af:

• Salg af forbrugsgoder
• Udlån.
• Mv

Kunderne

H2´s' kunder består hovedsagelig af private forbrugere (B2C) - XX % - bosiddende i L1.

H2´s' største konkurrenter i L1 er ud over finansieringsselskaber G1, G2 og lignende.

Kunderne kontakter H2 enten via selskabets hjemmeside eller pr. telefon. Hvis kunden accepteres af H2, fremsendes de nødvendige kontrakter til underskrift. Hvis der i forbindelse med aftalen sker en levering af en vare, vil kontrakten oftest blive underskrevet i forbindelse hermed.

CFC

H2 er et finansielt datterselskab vurderet efter SEL § 32, stk. 5, da mere end halvdelen af selskabets indtægter består af CFC-indkomst såsom renteindtægter, provisionsindtægter, gevinst/tab på fordringer opgjort efter kursgevinstloven, og mere end 10 % af aktivmassen udgør finansielle aktiver, hvorfra de finansielle indtægter kommer.

For 20XX er CFC-indkomsten opgjort til at udgøre XX % (20XX) af indkomsten. I bilag til ansøgningen er vedlagt en beregning over opgørelsen.

Selskabsskatteprocenten i L1 er fra 20XX på XX %, hvilket næsten er den samme som i Danmark. Derfor har en CFC-beskatning mindre betydning for H1

Det, der gør forskellen, er, at den skattepligtige indkomst ikke opgøres ens i L1 og Danmark. I Danmark skal fordringer beskattes efter et lagerprincip modsat i L1, hvor de beskattes efter et realisationsprincip. Dette betyder, at H1 skal indtægtsføre en avance på XX kr. for 20XX, som ikke er skattepligtig efter L1 regler. Var denne lagerbeskatning ikke tillagt CFC-indkomsten, ville H2 ikke være CFC ramt.

Denne forskel er baggrunden for, at H1 anmoder om, at selskabet bliver fritaget for CFC-beskatning.

H3

H3 er direkte ejet af H1. H1 etablerede selskabet i 20XX, idet reglerne i L2 besværliggjorde etablering af udlånsvirksomhed i H6. Aktiviteten er således udelukkende udlån.

I modsætning til Danmark og L1 har koncernen således være nødsaget til at etablere udlånsvirksomheden i L2 særskilt.

H3 drives fra L2 på samme lokalitet som H6. Det er de samme medarbejdere, der forestår salget med forbrugsgoder, og som indgår aftale om udlån. Der er imidlertid ikke samme administrerende direktør i H6 og H3, da dette ikke er tilladt efter L2 regler.

Moderselskabet H1 har kun den overordnet ledelse af datterselskabet, som sker på bestyrelsesmøder. I H3 varetages således den daglige ledelse, salg, service og support, distribution og logistik, debitorområdet mv.

Den overordnede marketing, økonomi og it sker dog i samråd med moderselskabet i Danmark, H1.

Kunderne

H3´s kunder består udelukkende af private låntagere (B2C) bosiddende i L2.

H3´s største konkurrenter i L2 er andre finansieringsselskaber.

Låntagere (kunderne) kontakter H3 enten via selskabets hjemmeside eller pr. telefon. Hvis kunden accepteres af H3, fremsendes de nødvendige kontrakter til underskrift.

CFC

H3 er et finansielt datterselskab vurderet efter SEL § 32, stk. 5, da mere end halvdelen af selskabets indtægter består af CFC-indkomst såsom renteindtægter, provisionsindtægter, gevinst/tab på fordringer opgjort efter kursgevinstloven, og mere end XX % af aktivmassen udgør finansielle aktiver, hvorfra de finansielle indtægter kommer.

For 20XX er CFC-indkomsten opgjort til at udgøre XX% af indkomsten. I bilag til ansøgningen er vedlagt en beregning over opgørelsen.

Selskabsskatteprocenten i L2 er fra 20XX på XX %. Derfor har en CFC-beskatning mindre betydning for H1.

Det, der gør forskellen, er, at den skattepligtige indkomst ikke opgøres ens i L2 og Danmark. I Danmark skal fordringer beskattes efter et lagerprincip modsat i L2, hvor de beskattes efter et realisationsprincip. Dette betyder, at H1 for 20XXskal indtægtsføre en avance på XX kr. for 20XX, som ikke er skattepligtig efter L2´s regler.

Denne forskel er baggrunden for, at H1 anmoder om, at selskabet bliver fritaget for CFC-beskatning.

H6 og H5

H1 erhvervede i 20XX H6 og H5. Aktiviteten i H6 på daværende tidspunkt var salg m.v. Efter udvidelse af aktiviteten i Danmark med udlån blev aktiviteten i L2 også udvidet med denne aktivitet. Denne skete dog først nogle år efter, aktiviteten blev påbegyndt i Danmark.

H6 er ejet 100 % af H5. H5 er rent holdingselskab.

H6 drives fra L2. Moderselskabet H1 har kun den overordnede ledelse af datterselskabet, som sker på bestyrelsesmøder. I H6 varetages således den daglige ledelse, salg, service og support, distribution og logistik, debitorområdet mv.

Den overordnede marketing, økonomi og it sker dog i samråd med moderselskabet i Danmark, H1.

Aktivitet i H6

H6´s aktiviteter består af:

• Salg af forbrugsgoder
• M.v.

Udlån, som forefindes i H2, er i L2, som ovenfor oplyst, etableret i særskilt selskab, H3.

Kunderne

H6´s kunder består hovedsagelig af private forbrugere (B2C) bosiddende i L2.

H6´s største konkurrenter i L2 er G1, G2 og lignende.

Kunderne kontakter H6 enten via selskabets hjemmeside eller pr. telefon. Hvis kunden accepteres af H6, fremsendes de nødvendige kontrakter til underskrift. Hvis der i forbindelse med aftalen sker en levering af en vare, vil kontrakten oftest blive underskrevet i forbindelse hermed.

Betingelserne for at kunne opnå tilladelse

Ifølge selskabsskattelovens § 32, stk. 2, kan et datterselskab med koncession til at udøve forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn anmode om tilladelse til ikke at være omfattet af selskabsskattelovens § 32, stk. 1.

For at et datterselskab kan opnå tilladelsen, skal nedenstående 5 betingelser opfyldes.

1. Datterselskabets skal have koncession til at drive forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed samt være underlagt offentligt tilsyn.
2. Den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende.
3. Den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder, som datterselskabet ikke er koncernforbundet med, jf. ligningsloven § 2, stk. 2.
4. Datterselskabets kapitalgrundlag overstiger ikke, hvad driften af den pågældende form for virksomhed tilsiger.
5. Det er yderligere en betingelse, at datterselskabet er dansk, eller at beskatningen af udbytte fra datterselskabet til moderselskabet vil kunne frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

Spørgers opfattelse og begrundelse

H1's aktivitet er salg af forbrugsgoder til slutbruger samt udlån.

H1 har bl.a. følgende udenlandske datterselskaber:

• H2
• H4
• H3
• H6 og
• H5

Der er søgt om dispensation efter SEL § 32, stk. 2 for følgende datterselskaber:

• H2
• H3

Selskaberne har samme aktivitet som H1, men hvor de L2/L1 datterselskaber servicerer hjemlandets kunder. Hovedparten af kunderne i de to selskaber er således fra henholdsvis L2 og L1.

Forsimplet ser koncernen således ud:

H1 er direkte ejet af H7 og indirekte ejet af H9.

Den ultimative ejer er TN.

Fritagelse for CFC-beskatning

Betingelserne for dispensation for CFC-beskatning er følgende (refereret som anført i kendelsen):

1. Datterselskabet skal have koncession til at udøve forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn.
2. Den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende.
3. Den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomheder med kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, LL § 2, stk. 2.
4. Datterselskabets kapitalgrundlag overstiger ikke, hvad driften af forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed tilsigter.
5. Datterselskabet er dansk, eller beskatningen af udbytte fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF (nu direktiv 2011/96/EU) eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.

Betingelse 2 - 5

Nedenfor er redegjort for at betingelserne 2 - 5 er opfyldt for de to udenlandske datterselskaber:

H2

H1 erhvervede i 20XX H2. Aktiviteten på daværende tidspunkt var salg m.v.. I forbindelse med udvidelse af aktiviteten i Danmark med udlån, blev aktiviteten i L1 også udvidet med denne aktivitet.

H2 drives fra L1. Moderselskabet H1 har kun den overordnede ledelse af datterselskabet, som sker på bestyrelsesmøder. H2 varetager således den daglige ledelse, salg, service og support, distribution og logistik, debitorområdet.

H2´s' kunder består hovedsagelig af private forbrugere (B2C) bosiddende i L1.

Bemærkninger til betingelserne 2 - 5:

Den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende

Virksomheden handler hovedsageligt med L1 kunder. Der vil kun blive handlet med danske koncernselskaber, hvis der returneres varer.

Den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomheder med kunder, som datterselskabet ikke er koncernforbundne med, jf. LL § 2, stk. 2

H2 har kun ubetydelige indtægter fra salg til koncernforbundne kunder.

I 20'XX blev der handlet for XX til koncernforbundet selskaber. Det svarer til ca. XX% af den samlede omsætning.

Kapitalgrundlaget overstiger ikke hvad driften af den pågældende form for virksomhed tilsigter

Egenkapitalen i selskabet er XX i 20XX. Den bundne egenkapital udgør ca. halvdelen nemlig XX.

Med en årlig omsætning på XX og en soliditet på XX% (egenkapital i forhold til balancen) må kapitalgrundlaget anses for rimeligt.

Regnskabet for 20XX er vedlagt.

Efter forespørgsel fra Skattestyrelsen har rådgiver yderligere oplyst:

Selskabet har opnået tilladelse "Tilstand om Konsumentkreditgivning", som fra 20XX/20XX blev et krav for at drive selskabets virksomhed med udlån til privatpersoner i L1.

Det er L1´s Finanstilsyn, som tildeler denne "Tilstand om Konsumentkreditgivning".

Finanstilsynet har ikke nogen krav om kapitalisering af selskabet, da tildelingen ikke baseres på kapital men processer og kredithåndtering mv.

Selskabets solvens har i perioden fra 20XX til 20XX ligget i intervallet XX% - XX%. Ændringen i solvensen er baseret på realiserede resultater og balanceøgning.

Selskabets strategi igennem perioden har været baseret på en vækst af udlånsbalancen, hvilket har medført, at balancen er øget med XX% fra 20XX til 20XX.

Den kraftige øgning af selskabets balance gennem vækst kræver en solvens i udgangspunktet, som kan absorbere denne vækst.

Sammenligningen til branchetal, som Skattestyrelsen efterspørger, er ikke udarbejdet grundet ovenstående redegørelse om baggrunden for selskabets kapitalisering.

En sammenligning til branchetal, som i al væsentlighed består af banker, vil uanset ikke være fuldt sammenlignelig, da disse bankers balancer sammensættes af udlån, som generelt har en risikoprofil, som kræver lavere kapitalisering end H2.

Selskabets virksomhed med udlån til private personer uden sikkerhed er mere risikofyldt end "almindelige bankers", hvilket taler for en højere solvens til absorbering af indtjeningsudsving.

Udbytte fra datterselskabet skal frafaldes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en DBO

H2 er beliggende i L1, hvorfor moder-/datterselskabsdirektivet finder anvendelse.

H3)

H1 etablerede selskabet i 20XX, idet L2´s regler besværliggjorde etablering af udlånsvirksomhed i H6. Aktiviteten er således udelukkende udlån. I modsætning til Danmark og L1 har koncernen således være nødsaget til at etablere udlånsvirksomheden i L2 særskilt.

H3 er direkte ejet af H1.

H3 drives fra L2 på samme lokalitet som H6. Det er de samme medarbejdere, der forestår salget med forbrugsgoder, som indgår aftale om udlån.

H3 fakturerer lønandele for direktør UMM samt for debitormedarbejder ansat hos H6 og som varetager debitorområdet for H3.

Til orientering er der ikke samme administrerende direktør i H6 og H3, da dette ikke er tilladt efter L2´s regler.

Moderselskabet H1 har kun den overordnede ledelse af datterselskabet, som sker på bestyrelsesmøder.

H3's kunder består udelukkende af private låntagere (B2C) bosiddende i L2.

Den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende

Virksomheden handler udelukkende med L2´s kunder.

Den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomheder med kunder, som datterselskabet ikke er koncernforbundne med, jf. LL § 2, stk. 2

H3 har ingen indtægter fra salg til koncernforbundne kunder.

Kapitalgrundlaget overstiger ikke, hvad driften af den pågældende form for virksomhed tilsigter

Egenkapitalen i selskabet er XX i 20XX. Den bundne egenkapital udgør XX.

Soliditet i 20XX er ca. XX% (egenkapital i forhold til balancen).

Kapitalgrundlaget skal ses i sammenhæng med, at det EU-retlige kapitalgrundlag for finansieringsselskaber er minimum 5.000.000 EUR.

Det skal i øvrigt erindres, at selskabet i 20XX er relativt nystiftet (stiftet i 20XX).

Kapitalgrundlaget må derfor anses for rimeligt.

Regnskabet for 20XX er vedlagt.

På forespørgsel fra Skattestyrelsen har rådgiver yderligere oplyst:

Selskabet har opnået koncession som "Finansieringsforetag" hos L2´s finanstilsyn ultimo 20XX.

Det er et krav for at drive selskabets virksomhed med udlån af penge til privatpersoner i L2.

Finanstilsynet i L2 har et minimum nominelt kapitalkrav på 5 mio. og i tillæg dertil et kapitalkrav som en minimumprocent af selskabets aktiver opgjort efter specielle finanstilsynsregler.

Da det lovfastsatte minimum kapitalkrav er fastsat nominelt og ikke som procent, medfører dette, at selskabet umiddelbart var højere kapitaliseret i de første af selskabets leveår.

I de efterfølgende år har selskabet fået opbygget en udlånsportefølje, hvorefter solvensprocenten naturligt falder fra de ca. XX% i 20XX til ca. XX%.

Selskabet er underlagt minimum solvensregler for at opretholde sin koncession, som ligger på ca. XX% + egen buffer på XX% i alt XX%.

Disse solvensregler er ikke lig med den almindelige solvensopgørelse (egenkapital i forhold til balance), men er opgjort efter særlige finanstilsyns regler, hvor de forskellige typer af aktiver vægtes.

Opgørelsen af selskabets solvens både efter den almindelige metode og den særlige model hos Finanstilsynet giver ultimo 20XX ca. samme niveau på i alt ca. XX-XX%.

Solvensprocenten fastsat af Finanstilsynet er et meget hårdt krav, og såfremt selskabet ikke hele tiden opfylder minimumkravet, vil Finanstilsynet sikre, at selskabet afvikles. På den baggrund er det meget vigtigt, at selskabet løbende har en tilstrækkelig solvens således, at alle Finanstilsynets regler er opfyldt inklusive en god buffer.

Sammenligningen til branchetal, som Skattestyrelsen efterspørger, er ikke udarbejdet grundet ovenstående redegørelse om baggrunden for selskabets kapitalisering.

En sammenligning til branchetal, som i al væsentlighed består af banker, vil uanset ikke være fuldt sammenligneligt, da disse bankers balancer sammensættes af udlån, som generelt har en risikoprofil, som dermed kræver lavere kapitalisering end H3.

Selskabets virksomhed med udlån til private personer uden sikkerhed er mere risikofyldt end "almindelige bankers", hvilket taler for en højere solvens til absorbering af indtjeningsudsving.

Udbytte fra datterselskabet skal frafaldes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en DBO

H3 er beliggende i L2, som vi har dobbeltbeskatningsaftale med, hvor udbyttet skal nedsættes.

Bemærkninger fra Skattestyrelsen, Store Selskaber

Store Selskaber har ingen bemærkninger.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Koncession mv

Skattestyrelsen henviser til Landsskatterettens afgørelse af XX.XX 2019.

Kundeforhold (lokale)

Kravet om at den væsentligste del af selskabets indkomst skal komme fra kunder med virksomhed i hjemlandet, vil som hovedregel være opfyldt, hvis datterselskabets indtægter fra virksomhed på det hjemlige marked er mindst dobbelt så stort som virksomhed med udenlandske kunder.

For H2 er det oplyst, at selskabet hovedsageligt handler med L1 kunder. Der vil kun blive handlet med danske koncernselskaber, hvis der returneres varer.

H3 handler udelukkende med L2 kunder.

På baggrund heraf anses betingelsen for opfyldt for begge datterselskaber.

Kundeforhold (koncernforbundne)

Ifølge forarbejderne vil kravet om at den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder, som datterselskabet ikke er koncernforbundet med, være opfyldt hvis datterselskabets indtægter fra virksomhed med uafhængige er mindst dobbelt så stor som virksomhed med koncernforbundne virksomheder.

I 20XX handlede H2 for XX med koncernforbundne selskaber, hvilke svarer til XX% af den samlede omsætning.

H3 har ingen indtægter fra koncernforbundne selskaber.

På baggrund heraf anses betingelsen for opfyldt for begge datterselskaber.

Kapitalgrundlag

Ved vurdering af datterselskabernes kapitalgrundlag kan bl.a. indgå den sædvanlige kapitalstyrke i branchen i det pågældende land, det offentlige tilsyns krav og anbefalinger samt kapitalstyrken i andre selskaber inden for samme branche i samme koncern. Er datterselskabet overkapitaliseret kan der ikke meddeles dispensation.

For H2 er det oplyst, at egenkapitalen i selskabet i 20XX er XX. Den bundne egenkapital udgør XX ud af en samlet balance på XX. og egenkapitalen udgør således XX % af balancen.

For H3 er egenkapitalen i 20XX og den samlede balance er. Soliditet i 20XX er således ca. XX% (egenkapital i forhold til balancen).

For så vidt angår H3har rådgiver oplyst, at Finanstilsynet i L2 har et kapitalkrav, som udgør en minimumprocent af selskabets aktiver opgjort efter specielle finanstilsynsregler. Det er oplyst, at selskabet herefter er underlagt minimumsolvensregler for at opretholde sin koncession, som ligger på ca. XX% + egen buffer på XX%, i alt XX%.

Rådgiver har oplyst, at sammenligning til branchetal ikke vil være sammenligneligt da disse i al væsentlighed vil bestå af banker, hvis balancer sammensættes af udlån, som generelt har en risikoprofil, som kræver lavere kapitalisering end de to H-selskaber. Det skyldes, at selskabernes virksomhed med udlån til private personer uden sikkerhed er mere risikofyldt end "almindelige bankers", hvilket taler for en højere solvens til absorbering af indtjeningsudsving.

Skattestyrelsen er enig i, at de to H-selskaber har en anden risikoprofil end banker.

Rådgiver har sendt solvenstal for de to selskaber for årene 20XX til 20XX.

I L2, hvor Finanstilsynet har et minimumskrav for solvensgraden på XX%, ligger solvensgraden for H3 på XX% - XX%.

Finanstilsynet i L1 har ikke nogen krav om kapitalisering af selskaber. Her baseres tildelingen ikke på kapital men processer og kredithåndtering mv.

For H2 er solvensgraden XX% - XX%.

For begge lande ligger solvensgraden over det L2´s minimumskrav.

I L2 har solvensgraden været stærkt faldende siden opstarten. Rådgiver har oplyst, at den høje solvensgrad, der var i opstarten skyldes, at det lovfastsatte minimum kapitalkrav er fastsat nominelt, hvilke medførte en relativ høj kapitalisering i de første leveår, hvor udlånsporteføljen ikke var så høj. Solvensgraden har overordnet været faldende og har de seneste år ligget XX - XX%-point over minimumskravet.

Rådgiver har ydermere oplyst, at solvensprocenten fastsat af Finanstilsynet er et meget hårdt krav, og såfremt selskabet ikke hele tiden opfylder minimumkravet, vil Finanstilsynet sikre, at selskabet afvikles. På den baggrund er det meget vigtigt, at selskabet løbende har en tilstrækkelig solvens således, at alle Finanstilsynets regler er opfyldt inklusive en god buffer.

I L1 har solvensgraden været mere svingende.

Rådgiver har oplyst, at selskabets strategi igennem perioden har været baseret på en vækst af udlånsbalancen, hvilket har medført, at balancen er øget med XX% fra 20XX til 20XX. Den kraftige øgning af selskabets balance gennem vækst har ifølge rådgiver krævet en solvens i udgangspunktet, som kan absorbere denne vækst.

Rådgiver har ligeledes fremsendt nøgletal for H-koncernen (udeladt) med følgende bemærkninger:

Som det fremgår af opgørelsen, er der to beregninger.

I koncernregnskabet har H1 hidtil anvendt dagsværdi som regnskabsmæssigt princip. Denne metode til opgørelse er fra og med årsrapporten for 20XX ændret til at ske efter amortiseret kostpris.

For at få et sammenligneligt grundlag har H1 omregnet til amortiseret kostpris også for årene 20XX til 20XX.

Ved amortiseret kostpris indregnes tab (fremtidigt tab) på baggrund af lånenes totale forventede kredittab efter IFRS 9.

I L2 og L1 indregnes tab efter reglerne for konstaterede tab.

Det vil sige, at regnskabsprincipperne ikke er fuldstændig sammenlignelige for H1og selskaberne i L1 og L2.

Idet tab indregnes hurtigere efter IFRS 9, er solvensprocenten i H-Koncernen lavere, end hvis solvensprocenten var beregnet med baggrund i reglerne for indregning af tab i L2 og L1.

Rådgiver har oplyst, at der ikke er fremsendt sammenligningstal for før 20XX idet de ikke er udarbejdet efter det nye regnskabsprincip.

Idet der anvendes forskellig regnskabsmæssige principper for opgørelse af solvensgraden, er det ikke muligt at lave en fuldstændig sammenligning af koncernens solvenstal og solvenstallene i L2 og L1.

Skattestyrelsen bemærker dog, at solvensgraden for datterselskaberne i L2 og L1 for alle årene ligger mellem koncernens solvenstal opgjort efter henholdsvis dagsværdi og amortiseret kostpris.

Uanset den forskellige regnskabsmæssige opgørelse af solvenstallene finder Skattestyrelsen at tallene er med til at forklare og understøtte at datterselskabernes solvensgrad i L1 og L2 ikke differentierer væsentligt fra solvensgraden i koncernen.

Skattestyrelsen finder ud fra en samlet konkret vurdering ikke, at datterselskabernes kapitalgrundlag overstiger hvad driften tilsiger.

Skattestyrelsen lægger vægt på, at solvensgraden er faldet kraftigt i L2 og for de tidligere år kan forklares med det relativt høje nominelle krav for en opstartsvirksomhed. For så vidt angår L1 lægger Skattestyrelsen vægt på, at selskabet har haft en høj vækst, som har krævet en relativ høj solvens.

Lempelse af beskatning af udbytte

H1 er et dansk selskab.

H2 er hjemmehørende i L1 og udbytter fra enheden vil skulle nedsættes efter 2011/96 EU (moder-/datterselskabsdirektivet)

H3 er hjemmehørende i L2, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil beskatning af udbytte fra et datterselskab til et moderselskab skulle frafaldes.

Betingelse nr. 5 anses dermed for opfyldt.

Begrundelse

Skattestyrelsen finder, at de fem betingelser i selskabsskattelovens § 32, stk. 2 er opfyldt.

Indstilling

Skattestyrelsen finder, at det ansøgte efter en samlet, konkret vurdering, kan imødekommes og at der kan indstilles til dispensation for CFC-beskatning fra og med indkomståret 20XX.

Skattestyrelsen indstiller, at der meddeles tilladelse til det ansøgte.