Dokumentets metadata

Indsætninger - tilbagebetaling af lån

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af indsætninger på hans danske bankkonto fra hans spanske selskab, eller om der var tale om tilbagebetaling af et lån.

For landsretten fremlagde skatteyderen regnskabsmateriale fra det spanske selskab, som viste, at skatteyderen havde et større tilgodehavende i selskabet.

Vestre Landsret frifandt Skatteministeriet med henvisning til byrettens præmisser, og landsretten udtalte i den forbindelse, at det spanske regnskabsmateriale ikke kunne føre til et andet resultat, idet regnskabsmaterialet ikke vedrørte de konkrete år, hvor henholdsvis lånet skulle være ydet og tilbagebetalt.

Parter

A
(advokat Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet

(advokat Mette Halmø Rasmussen)

Retten i Hjørring har den 19. februar 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS21809/2018-HJO), SKM2019.157.BR.

Landsdommerne Astrid Bøgh, Mogens Heinsen og Jógvan Elias Winther Poulsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt en "Status over beløb og saldi" for regnskabsåret 2007 for det spanske selskab G1 og en balance udvisende aktiver og passiver for årene 2006 og 2007 for samme selskab. Af balancen fremgår under posten "Øvrig gæld" med angivelsen "553******" et beløb på 139.437,32 euro for 2007. Af "Status over beløb og Saldi" fremgår under kontoen 53000001 med betegnelsen "C/C: A" en kreditsaldo på 130.771,34 euro. Summen af kontiene 53000000, 53000001 og 53000002 udgjorde 139.437,32 euro, svarende til beløbet anført under "Øvrig gæld" i den fremlagte balance for 2007.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at posten på 197.000 kr. på mellemregningskontoen med G2 var et lån fra ham til det spanske selskab, dvs. penge han skulle have tilbage. Det var hans forventning ved overførslen af pengene. Han tænkte ikke over at udfærdige et lånedokument, da et sådant jo skulle skrives under af ham for begge parter, dvs. både som personlig långiver og som direktør for låntager det spanske selskab. Han havde en spansk revisor til at lave regnskab for det spanske selskab. Bogføringen i selskabet er udarbejdet af en regnskabskyndig, ikke af ham selv. Han stod selv for lønudbetalinger fra det spanske selskab. Han har svært ved at huske den nærmere fremgangsmåde, men han mener, at han skrev "wages" som tekst ved udbetalingerne, da det foregik meget på engelsk. Han opgav driften af det spanske selskab, da byggeriet gik i stå i Spanien, og det derfor var umuligt at tjene penge. Han tog hjem og arbejdede som håndværker i Danmark. Der var ikke nogen byggeprojekter eller arbejder i det spanske selskab, efter han rejste tilbage til Danmark. Overførslerne til ham fra det spanske selskab i 2011 blev foretaget på det tidspunkt, fordi han da havde brug for penge hjemme i Danmark. Han anså ikke overførslerne for skattepligtige, da de var en del af de mange penge, han havde overført til Spanien.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. A har dog for landsretten ikke bestridt, at ændringen af skatteansættelsen er sket rettidigt.

A har yderligere anført, at de fremlagte bilag fra det spanske selskabs bogføring dokumenterer, at han havde et tilgodehavende i det spanske selskab, der væsentligt oversteg det samlede beløb, som i 2011 blev udbetalt til ham fra det spanske selskabs bankkonto.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at det fremlagte materiale intet viser om, hvorvidt A havde et tilgodehavende hos det spanske selskab hverken i 2005, hvor der blev overført 197.000 kr. fra G2 til det spanske selskab, eller i 2011, hvor der blev overført penge fra det spanske selskab til A.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at A ikke har bevist, at overførslerne fra det spanske selskab til hans egen bankkonto i 2011 var tilbagebetaling af et lån og derfor ikke skattepligtig indkomst. Det fremlagte bogføringsmateriale fra det spanske selskab kan ikke føre til en anden vurdering, allerede fordi bogføringsmaterialet ikke angår de for sagen relevante år, nemlig 2005 og 2011.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 20.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 20.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.