Dokumentets metadata

Indsætninger og overførsler - kapitalejerlån - sammenblanding mellem privat økonomi og selskabers økonomi

Sagen angik, om appellanten skulle beskattes af ca. 3,2 mio. kr., der var indsat på hans og hans daværende ægtefælles private konti i indkomstårene 2008-2011. Indsætningerne stammede hovedsageligt fra appellantens selskaber.

Landsretten tiltrådte, at der påhvilede appellanten en skærpet bevisbyrde for, at indsætningerne stammede fra allerede beskattede midler eller var skattefrie. Landsretten tiltrådte videre, at appellanten ikke havde løftet denne skærpede bevisbyrde, for så vidt angik indsætningerne i indkomstårene 2008-2010, idet landsretten dog nedsatte beskatningen med 90.000 kr. i indkomståret 2009 og 14.500 kr. i indkomståret 2010.

Landsretten tiltrådte desuden, at indsætningerne heller ikke kunne anses for skattefri aktionærlån, da appellanten ikke havde godtgjort, at han var solvent på lånetidspunkterne.

For så vidt angik indkomståret 2011, hjemviste landsretten skatteansættelsen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Parter

A

(v./ advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Malthe Gade Jeppesen, prøve)

Afsagt af landsommerne

Kåre Mønsted, Julie Arnth Jørgensen og Lars Larsen Lihme (kst.)

Retten på Y1-by har den 26. oktober 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-8473/2017).

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, principalt at hans skatteansættelse for indkomstårene 2008-2011 nedsættes med 3.218.643 kr., subsidiært at hans skatteansættelse for indkomstårene 2008-2011 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Af dokument udarbejdet af G1 benævnt "Dokument-1", dateret den 1. marts 2007, fremgår af et salgsbudget blandt andet, at udbudsprisen på ejendommen forventes at være 14 mio. kr., og at indestående prioritetslån i ejendommen er ca. 7,6 mio. kr.

Det fremgår af fremlagt mailkorrespondance, at MK fra G2 ApS, den 2. marts 2009 kl. 17.01 skrev til A og spurgte, om han fortsat lå inde med kasser af vin fra G3, eller om de var solgt. Af A's mailsvar fremgår blandt andet:

"Fra: A [mailto: (red. mail fjernet)]

Sendt: 2. marts 2009 17:01

Til: MK

Emne: SV: G3

Jeg har ikke solgt det endnu."

Af den herefter følgende mail fremgår:

"Fra: LT

Dato: mandag den 2. marts 2009 kl. 17.05

Emne: SV: G3

jeg har en som lige netop nu køber G3, kan jeg prøve at tilbyde de her til ham på basis af at jeg betaler dig 210.000 for de 4 X 6fl. ???

De bedste hilsner / Bestregards

MK

G2 ApS

Y2-adresse

Y3-land

…"

Det fremgår af udskrift fra SKATs tastselv-oplysninger for G4 ApS, at der den 31. december 2009 blev indberettet 90.000 kr. i B-indkomst til A for lønperioden 1. december - 31. december 2009. Den indberettede B-indkomst på 90.000 kr. er endvidere angivet på R75-kontroloplysninger for 2009 for A.

Det fremgår af kontoudskrift for A' private konto i F1-bank, at han den 15. oktober 2010 fik overført 7.500 kr. fra G4 ApS, og at der fra hans konto den 18. oktober 2010 blev trukket 7.500 kr. vedrørende "Titel-1". Det fremgår endvidere af kontoudskriften, at han den 8. november 2010 fik overført 7.000 kr. fra G4 ApS, og at der fra hans konto den 10. november 2010 blev trukket 7.000 kr. vedrørende "Titel-1".

Det fremgår af "Finans - kontokort" vedrørende bogføringen for G4 ApS, at der under et separat bogføringsnummer benævnt "titel-2" blev foretaget to bogføringer henholdsvis den 15. oktober 2010 og den 8. november 2010 vedrørende "titel-2" på henholdsvis 7.500 kr. og 7.000 kr.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 15. april 2013 blandt andet:

"Afgørelse: Vi har ændret din skat

Du har været kapitalejer i flere selskaber.

Disse selskaber er blevet tømt for værdier, hvorefter de er taget under konkursbehandling af Sø- og Handelsrettens - Skifteretten - den 14. marts 2012.

SKAT har tidligere anmodet dig om at fremsende diverse materiale, herunder redegørelse for dine indtægts-, formue - og kapitalforhold.

SKAT har ikke modtaget materialet fra dig vedrørende indsætninger og hævninger på dine og din tidligere ægtefælles bankkonti.

Resultatet er, at vi har foretaget ændring af dine indkomster med disse indsætninger for indkomstårene 2008-2011 inkl.

…

Sagsfremstilling og begrundelse

…

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge det oplyste disponerede du alene over alle dine og din tidligere ægtefælles bankkonti, herunder de økonomiske forhold i ovenstående selskaber.

Du har på et møde med SKAT oplyst, at din tidligere ægtefælle alene varetog salgsarbejde og ikke havde noget med økonomien at gøre.

SKAT har på baggrund af kontospecifikationer fra banker vedrørende konti for dig og din tidligere ægtefælle udarbejdet oversigter over indsætninger og hævninger, som efter SKATs opfattelse påberåber sig stor opmærksomhed, idet der efter SKATs opfattelse er store og hyppige transaktioner, som blandt andet har tilknytning til aktiviteter i dine selskaber.

Oversigterne er tidligere fremsendt til dig og er en integreret del af nærværende indkomstændringer.

…

Mange af bankindsætningerne på dine og din tidligere ægtefælles bankkonti er tekstet med relationer til dine selskaber. Mange indsætninger er af overordentlig stor størrelse, hvorfor det ikke kan udelukkes, at du også har haft en aktivitet i personligt regi - som dog ikke er registreret eller selvangivet som sådan.

Uden oplysninger om dine indtægtsog formueforhold antager SKAT, at du, via din dominerende indflydelse i nævnte selskaber, også har trukket ubeskattede midler ud af selskaberne, som efterfølgende er gået konkurs. Dette bekræftes af kurator i selskaberne, jf. ovenstående bemærkninger.

Med den uvished omkring dine indtægts-, formue - og kapitalforhold der finder sted uden din besvarelse, har SKAT taget udgangspunkt i indsætninger på dine og din tidligere ægtefælles personlige bankkonti ved indkomstforhøjelsernes fastsættelse. Samtidig har SKAT lagt til grund de ovenstående oplysninger fra kurator i dine selskaber om systematiske hævninger til dig selv, dels ved kontante hævninger og dels ved overførsler.

Det er tillige SKATs opfattelse, at du har haft den totale rådighed over din tidligere ægtefælles bankkonti og uden dennes indblik og viden, hvorfor indsætninger på disse bankkonti også anses for at være tilgået dig.

Du skal, med udgangspunkt i tidligere fremsendte specifikation over bankbevægelser udarbejdet af SKAT, ved en eventuel påklage, fremskaffe underliggende bilag fra banker, som dokumentation for, hvad betalingen/overførslen/indsætningen vedrører, herunder originalfakturaer.

SKAT har ikke reduceret forhøjelserne med hævninger på bankkontiene, vel vidende, at der muligvis kan være tale om udgifter relateret til indtægterne, som er anset for skattepligtige.

Ved en eventuel klage over omhandlede skatteansættelser skal du således vedlægge original dokumentation for udgifterne/hævningerne, således, at man kan vurdere, hvorvidt disse er medgået som "driftsudgifter" og dermed fradragsberettigede.

SKAT skal endvidere henlede opmærksomheden på de mange "eurocardhævninger", som også bedes dokumenteret med underliggende bilag i forbindelse med en eventuel indsigelse."

Forklaringer

A og WN har afgivet supplerende forklaring. NK har endvidere afgivet forklaring.

A har supplerende forklaret blandt andet, at udgiften til Apple computere blev afholdt ved brug af hans Eurocard, og computerne skulle anvendes til almindeligt kontorarbejde i virksomheden, herunder udarbejdelse af kundetilbud og korrespondance. Computerne indgik i konkursboet, fordi de tilhørte selskabet.

Caféen på G5 ApS drev café på museet museum-1 og stod også for at varetage events for privatpersoner og virksomheder på museet. G4 ApS rådede over et stort festlokale med plads til ca. 600 personer, og der var tilknyttet et stort køkken med bageri. Bageriet leverede brød til hoteller og restauranter. Om aftenen blev festlokalet brugt til større eventbaserede arrangementer for "high-end"-kunder.

Ved stiftelsen af Caféen på G5 ApS var det ikke nemt at få en bankkonto til selskabet, så derfor anvendte de en privat budgetkonto, som de isolerede til alene at angå virksomhedens forhold. Man kan af det fremlagte bogføringsmateriale se angivelsen af den budgetkonto, der tidligere havde været en privatkonto, og som var den eneste konto, som selskabet havde til rådighed ved stiftelsen. Bortset fra overførsler angivet som værende til ham eller til LT var alle andre overførsler uden relation til deres privatøkonomi.

Den konto, der alene er angivet som "Mellemregningskonto" for Caféen på G5 ApS endte med at fungere som mellemregning for både Caféen på G5 ApS og G4 ApS samt ham og LT som ejere. De benyttede ikke kontoen til private forhold.

Han ønskede at få en autoriseret revisor tilknyttet selskaberne. Derfor engagerede han R1. Ved årsskiftet 2008/2009 sørgede R1 for, at der blev ryddet op. R1 sørgede således for, at mellemregningskontoen blev delt op, og at budgetkontoen blev lukket ned. Efterfølgende overtog revisor NK revisionsopgaven, fordi hans økonomichef WN, kendte NK, som han tidligere havde haft et godt samarbejde med.

De mange mellemregninger skyldtes, at selskaberne ikke kunne få deres egne betalingskort. De var derfor nødsaget til at anvende egne private betalingskort for at kunne betale for det, som selskaberne indkøbte. Han kan ikke huske, om selskaberne på et senere tidspunkt endte med at få betalingskort. Når mellemregningerne er posteret bogføringsmæssigt, men ikke fremgår af bankkontoudskrifter, skyldes det, at han eller LT har betalt for en udgift med Eurocard eller Mastercard og ikke Dankort.

Det var i G4 og i bageriet, at der var aktivitet og cashflow, og det er derfor, at mellemregningerne foregik over disse selskaber.

De forholdsvis mange udgifter til restaurationsbesøg skyldes, at de var ude for at indsamle inspiration, hvilket revisor havde godkendt. Derudover kunne de også tage en kunde med ud at spise for sammen med kunden at blive inspireret til, hvad der kunne serveres til en event.

Ved udgangen af 2009 viste det sig, at der manglede modposteringer på mellemregningskontoen i G4 ApS for ca. 90.000 kr., og derfor blev beløbet indberettet som løn for ham for at afslutte året ordentligt. Ved udgangen af 2011 kunne det konstateres, at han skyldte G6 ApS 150.000 kr., hvilket på tilsvarende vis blev indberettet som B-indkomst for ham.

Han har kendskab til vin og fik på et tidspunkt mulighed for privat at købe vin fra G3. Det er en meget sjælden vin, som det er vanskeligt at få mulighed for at købe. Vinen udbydes ca. 3 år efter, at druerne er høstet, og der er 6 forskellige vine i hver kasse. For at sikre økonomien efter den periode, de havde været i gennem, valgte han i 2009 at sælge vinen. Adspurgt hvad han mener med at sikre økonomien, har han forklaret, at han så en mulighed for at sælge vinen, men det var ikke fordi, at han var økonomisk presset. Det er altid rart med kontanter på kontoen. Hvis han havde ventet med at sælge vinen, ville han have fået meget mere for den. Foreholdt sin forklaring i byretten, dommen side 11, sidste afsnit, har han forklaret, at han nok betalte 30-35.000 kr. for hver kasse med vin fra G3, da han oprindeligt købte dem. Han fik sikkert en kvittering i forbindelse med købet, men den har han ikke gemt, fordi han solgte vinen for over 12 år siden. Han besvarede mailen af 2. marts 2009 kl. 17.05, angivet i mailteksten som værende fra MK, telefonisk. Han kan ikke forklare, hvorfor mailen står til at være sendt "Fra: LT". Måske har det at gøre med, at de på et tidspunkt overgik fra Office til Google mail.

Udgifterne til Titel-2 i 2010 blev afholdt i et forsøg på at øge salget i G4 ApS. Man skulle bruge et kreditkort for at købe hos Google, og da selskabet ikke havde et, benyttede han sit private betalingskort.

Vedrørende udligningen af hans gæld til G6 ApS, som efter mellemregningskontoen ultimo 2011 blandt andet skete ved hans tilgodehavende i G7 ApS på 480.000 kr., har han forklaret, at han i 2010 til holdingselskabet for 350.000 kr. solgte et maleri af NL, som han havde købt i 2004. Maleriet hang i G4s forhal og ikke hjemme hos ham privat, hvorfor det var naturligt at sælge det til virksomheden. Han ringede til Galleri-1 og forhørte sig om prisen på et maleri af NL. Det øvrige tilgodehavende i G7 ApS på 125.000 kr. stammede fra stiftelse af Caféen på G5 ApS og G4 ApS. Vedrørende udligningen af mellemregningen med G6 ApS ved overtagelse af lån på 145.607,38 kr. har han forklaret, at han fik et lån af sin mor i forbindelse med opstart af virksomheden i 2008. I forbindelse med hans mors død har han afregnet lånet til dødsboet.

Foreholdt lønseddel med angivelsen "G6 ApS - Lønangivelse af B-indkomst" har han forklaret, at de ofte anvendte studerende til at være tjenere på deres events, og det var meget nemmere at få dem til at komme og arbejde, hvis de vidste, at de fik betaling, når dagen var slut. De studerende fik derfor lønnen kontant. Lønnen blev derefter indberettet som B-indkomst.

Vedrørende udgift til 15 gavekort til biografbilletter har han forklaret, at de havde en kampagne med 7/11 om, hvem der kunne sælge flest af deres produkter. Den 7/11-butik, der vandt, fik nogle biografbilletter. Foreholdt faktura fra G8 af 24. januar 2011 har han forklaret, at den angår udgifter til en firmabil. De havde tre firmabiler.

Foreholdt faktura nr. (red. faktura nr. fjernet) af 18. januar 2011 fra G9 på 1.126,73 kr. har han forklaret, at når de skulle have personer til prøvemiddag, var det ikke usædvanligt, at der blev købt ind i et så begrænset omfang, som det fremgår af fakturaen. Vitaminpillerne blev indkøbt til bageren, så han kunne holde sig frisk. Når der blev handlet i G9, blev der købt på kort, medmindre G9 leverede varerne, for så trak G9 fakturabeløbet via PBS. Han kan ikke huske, om G4 ApS havde et betalingskort i 2011.

Foreholdt kvittering fra boghandleren på Y4-adresse dateret den 5. august 2011 har han forklaret, at når kunder havde børn med, så var det rart at have ting, som børnene kunne sidde og hygge sig med. Når de lavede store events, var det praktisk at have en passer til at tegne borde med, og vinkelmåleren blev anvendt til at måle lokalet op med. Vedrørende andre udgiftsbilag har han forklaret, at han drev en eventvirksomhed, hvor det var populært med temaer. De skulle derfor ofte bruge udstyr til disse temaer. For eksempel skulle de engang indkøbe 30 hulahopringe til et arrangement. Foreholdt kvittering for indkøb af frottélagen fra G10 den 11. oktober 2011 har han forklaret, at det formentlig var til overdækning af AV-udstyr.

Foreholdt regning dateret søndag den 28. august 2011 fra Café-1 for 6 personer har han forklaret, at han ikke længere kan huske, hvem der deltog i det pågældende cafébesøg, men det har stået på bagsiden af bilaget. Han ved ikke, hvorfor bagsiden af bilagene ikke er fremlagt under sagen. Han vil tro, at de var på Café-1 for at teste, hvad de kunne præstere der.

I 2011 overtog LT samtlige aktiviteter også i G6 ApS. Derfor blev mellemregningskonti i 2011 delt op mellem ham og LT.

Foreholdt bogføring af overførsler til LT i 2011, herunder i 2. halvår af 2011 har han forklaret, at selvom de var gået var hinanden, var LT stadig tilknyttet virksomheden, og hun kom på arbejde. Han vidste ikke på daværende tidspunkt, at LT havde overført penge til sig selv fra virksomheden. Han fulgte ikke løbende med i kontoen. Han er ikke vidende om, at selskabet skulle have rettet krav mod LT. Han nåede aldrig personligt at rette krav mod LT, fordi de havde en stor aftale med G11, der skulle starte op 1. januar 2012, og al hans tid gik hermed.

NK har forklaret blandt andet, at han er godkendt revisor og siden 2003 har været selvstændig. Han driver R2, og hans kunder er typisk mindre ejer-ledede virksomheder. WN introducerede ham for A, og han blev revisor for As selskaber. G4 ApS var det første af As selskaber, som han ydede bistand til. Hans bistand omfattede både udarbejdelse og revision af selskabets årsrapport, men han var ikke involveret i selskabets bogføring. Foreholdt revisorpåtegningen på G4 ApS' årsrapport for 2009 har han forklaret, at revisionen helt grundlæggende er baseret på en kvalitetskontrol, men at det afhænger af den enkelte virksomhed, hvad denne kontrol nærmere indebærer. Han erindrer ikke, at der i G4 ApS var mangler i bilagsmaterialet. A' mellemregningskonto med G4 ApS havde flere posteringer, end man sædvanligvis ser i en virksomhed. Typisk afdækkede han sådanne mellemregninger ved at drøfte årsagen til antallet af posteringer med ledelsen. I det konkrete tilfælde skyldtes antallet af mellemregningsposteringer, at selskabet ikke havde fået udstedt kreditkort, hvorfor ejeren måtte benytte personlige betalingskort til at betale for virksomhedens udgifter. Derudover så han på omkostningerne på mellemregningskontoen og vurderede, om det havde noget med virksomheden at gøre. Om udgifter til restaurationsbesøg har tilknytning til virksomheden afhænger typisk af, hvilken branche virksomheden opererer i. A beskæftigede sig i en branche, hvor det ikke var unormalt, at man gik ud for at skaffe sig inspiration hos kollegaer.

Foreholdt mellemregningskontoen mellem A og G4 ApS har han forklaret, at han ikke gennemgik alle posteringer på mellemregningskontoen og de underliggende bilag. De gennemgik primært de store posteringer og undersøgte, om der var noget, som så underligt ud. En postering til G9 ville få en lampe til at blinke, og de ville skulle afdække den nærmere, men som nævnt gennemgik han ikke alle posteringer i detaljer. Foreholdt faktura fra G9 af 3. februar 2011 har han forklaret, at baseret på fakturateksten ligner det privatindkøb og ikke indkøb til virksomheden, da dette typisk ville ske i større omfang. Normalt ville bogholderen også skulle forholde sig til, om fakturaen vedrørte en privat eller erhvervsmæssig udgift.

Indberetning af B-indkomst for A ultimo 2009 med 90.000 kr. skete for at udligne hans mellemregning med selskabet, og det var på daværende tidspunkt en sædvanlig måde at løse et sådant udestående på. Efterfølgende er der kommet skærpede regler på området.

WN har forklaret blandt andet, at den konto, der alene er angivet som "Mellemregningskonto" for Caféen på G5 ApS, reelt blandende forskellige ting sammen. Da selskabet blev oprettet anvendtes en privat bankkonto som selskabets konto, hvilket forvirrede bogholderen. Da bogholderen troede, at kontoen var en privatkonto og ikke selskabets konto, fik bogholderen blandet A personligt ind i mellemregningen. I forbindelse med R1s udarbejdelse af årsrapport 2008 for G4 ApS blev der foretaget en opsplitning af mellemregningen. Foreholdt posteringerne benævnt "G7 ApS, st. jf. R200" har han forklaret, at dette var en teknisk efterpostering af en balancepost, som ikke havde betydning for resultatet af driften. Posteringen angiver at være foretaget for at afstemme regnskabet.

Da A ultimo 2009 ifølge mellemregningen havde en gæld til G4 ApS på ca. 86.000 kr. udlignede man gælden ved at "give" A 90.000 kr. som B-indkomst.

Oprettelsen af de nye selskaber i 2010 skete, fordi der kom gang i hjulene. For at holde overblik, blev aktiviteterne delt op og placeret i forskellige selskaber, hvorved det også ville blive nemmere at frasælge dele af virksomheden på et senere tidspunkt. Ultimo 2010 samlede man nogle mellemregninger i G7 ApS alene for at skabe overblik.

De for landsretten fremlagte underliggende bilag til mellemregningerne i 2011, er fremkommet, fordi det har vist sig, at man fra økonomisystemet program-1 har kunnet trække de indscannede bogføringsbilag. Forud for indførelsen af program-1 anvendte selskaberne program-2, og der var alene fysiske kopier af alle bilag. Disse fysiske bilag blev overgivet til kurator og kan ikke længere fremskaffes.

Det forhold, at der var så mange mellemregningsposteringer skyldes, at der ikke var noget firmakort. I G4 ApS forsøgte man at arbejde "high-class", og derfor måtte man løbende holde sig orienteret om, hvad der skete i markedet. Udgifterne til restaurationsbesøg blev afholdt for at finde ud af, hvad kunderne ville have. Han diskuterede udgifterne til restaurationsbesøg med revisor, herunder spørgsmålet om, hvorvidt de kunne anses for at angå research. Nogle af udgifterne til restaurationsbesøg har nok også angået overarbejdsbespisning eller personalearrangementer. Foreholdt regning dateret søndag den 28. august 2011 fra Café-1 for 6 personer har han forklaret, at så vidt han erindrer, blev der på bagsiden af en sådan regning anført, hvem der havde deltaget.

Om udgiften på 4.239,77 til garantiprovision afholdt den 27. juni 2011 har han forklaret, at det angik garantien på lejemålet. Der skulle løbende betales garantiprovision på den garanti, som KJ, LTs mor, havde sørget for. Foreholdt regning af 2. september 2011 fra G12 vedrørende indkøb af anoraksnor har han forklaret, at han ikke kan huske, hvad snoren skulle bruges til, men han forestiller sig, at det var noget snor, som skulle bruges til en event. Der er ikke tale om en unormal omkostning. Vedrørende fakturaen fra G13 af 3. september 2011 har han forklaret, at der var tale om is, som skulle bruges til drikkevarer og fødevarer. Vedrørende udgiften til indkøb af kamera i G14 den 1. juni 2011 har han forklaret, at det blev brugt til at lave dokumentation og markedsføring.

Vedrørende nedbringelsen af A' gæld til G6 ApS ultimo 2011 blandt andet med As tilgodehavende i G7 ApS har han forklaret, at der i virksomheden hang et maleri af NL, som blev solgt til virksomheden, fordi det var en del af virksomhedens interiør.

I 2011 fik LT sin egen mellemregningskonto i G6 ApS. Så vidt han er orienteret, købte LT både aktiviteterne i bageriet og i G4 i 2011. Foreholdt sin forklaring for byretten, dommen side 15, 3. sidste afsnit, og posteringerne på LTs mellemregningskonto efter den 30. juni 2011 har han forklaret, at A var bekendt med posteringerne, fordi A havde adgang til LTs bankkonto. Han er ikke vidende om, hvorvidt selskabet rejste et krav mod LT vedrørende den gæld, som hun ifølge mellemregningskontoen havde til selskabet.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har supplerende og præciserende anført, at sagen henset til de nu foreliggende oplysninger, herunder bilagsmaterialet for 2011, bør hjemvises til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne, der bør foretage den vurdering, der aldrig er blevet foretaget af, om udgifter relaterer sig til skattepligtige indtægter. Det er ubestridt, at A bærer bevisbyrden for, at indsætninger på bankkontoen ikke er skattepligtig indkomst, men efter praksis kan bevisførelsen herom antage mange former, herunder vidneforklaringer. A har ved bogføringerne og sin forklaring godtgjort, at han i 2008 fik refunderet afholdte udgifter til indkøb af computere til virksomheden. A' forklaring, der er understøttet af mailkorrespondancen med G2, herunder den tidsmæssige sammenhæng mellem indsætningen og mailkorrespondancen, understøtter, at indtægten i 2009 på 210.000 kr. var fra salg af privatejet vin. Den af A afholdte udgift til Titel-2 har helt åbenbart ikke noget med private forhold at gøre, og det er en klar fejl at sætte A i skat af selskabets refusion af hans afholdte udgifter i 2010 hertil. Både for så vidt angår 2009 og 2011 vil der ske dobbeltbeskatning af A, hvis man ikke tager højde for indberetningen af B-indkomst, når man sætter ham i skat af alle indsætninger. Idet A har fremlagt mellemregningskonti, og der er afgivet forklaringer om baggrunden herfor og de enkelte posteringer, er det Skatteministeriet, der skal godtgøre, at udgifter ikke er afholdt i selskabernes interesse. Der er ingen grund til at gå ud fra, at der ikke har været underliggende bilag, og det forhold, at mellemregningskonti ikke kan afstemmes fuldstændig, beror på, at A har benyttet andre betalingsformer end dankort, herunder Eurocard og Mastercard. Da Skatteministeriet under byretssagen rejste spørgsmål ved de fremlagte mellemregningskonti, var det fysisk umuligt at finde bilagene frem for 2008-2010. Den bevismæssige situation er således skabt af skattemyndighederne. Når man vurderer bilagene for 2011 skal man tage højde for selskabets drift og karakter, hvilket understøtter, at der er tale om udgifter, som er afholdt i selskabernes interesse. For så vidt angår spørgsmålet om aktionærlån, er det Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at A ikke var solvent på lånetidspunkterne. Der gælder ikke et særligt skatteretligt insolvensbegreb. Det er en åbenbar fejl, at skattemyndighederne ikke har taget stilling til værdien af selskaberne i formueopgørelsen eller taget højde for A' boslod i relation til LTs ejendom og værdien af indbo. A har ikke haft indsigt ind de kontroloplysninger, der ligger til grund for LTs formueopgørelse.

Skatteministeriet har heroverfor supplerende og præciserende anført, at der er sket en åbenbar sammenblanding mellem A' privatøkonomi og selskabernes økonomi, og der er gået meget betydelige beløb over diverse mellemregningskonti, og i et omfang, der efter revisors forklaring ikke kan anses for normalt. Et selskab bør have egne betalingskort til rådighed, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at selskaberne ikke kunne få udstedt betalingskort, som hævdet af A. Eksempler fra de fremlagte mellemregningskonti viser, at selskaberne har afholdt udgifter af privat karakter til dyrt tøj og smykker. Disse forhold fører til, at bevisbyrden er skærpet, og at der må kræves et sikkert bevis for, at overførslerne ikke er skattepligtige. Der er ikke ført bevis for, at alle krediteringer på mellemregningskonti faktisk er udgifter afholdt af A, da alle krediteringer ikke kan afstemmes. Der er heller ikke ført bevis for, at krediteringer angår udgifter afholdt i selskabernes interesse. Når det underliggende bilagsmateriale ikke er fremlagt, er det umuligt at verificere, om en udgift er afholdt i selskabernes interesse. Det er ikke Skatteministeriet, der skal bevise, at en udgift ikke er afholdt i selskabernes interesse. A' synspunkt om dobbeltbeskatning baserer sig på en forudsætning om, at han er blevet beskattet af alle debiteringer, men dette kan ikke uden videre lægges til grund. Det er A, der bærer bevisbyrden for, at overførslerne var aktionærlån. De af skattemyndighederne udarbejdede formueopgørelser skaber en formodning for, at A var insolvent på lånetidspunkterne, og A har ikke fremlagt dokumentation for, at disse formueopgørelser ikke skulle være korrekte. Formueopgørelserne baserer sig blandt andet på den offentlige ejendomsvurdering af LTs ejendom, og det er A, der skal bevise, at den ikke kan lægges til grund, jf. TfS2019.148H. Værdien af summen af egenkapitalen i A' selskaber ville ikke gøre formueopgørelserne positive. A har i øvrigt selv forklaret, at han solgte vin i 2009 for at få styr på sin økonomi. A har ikke tidligere problematiseret, at han ikke har haft adgang til LTs R75-kontroloplysninger, ligesom han aldrig har bedt om at få den underliggende dokumentation udleveret.

Landsrettens begrundelse og resultat

Indledning

A bærer bevisbyrden for, at han ikke er skattepligtig af de af sagen omfattende beløb, der blev overført til ham og hans daværende ægtefælles bankkonti i 2008 - 2011.

De fleste overførsler er sket fra A' selskaber, og han har gjort gældende, at disse overførsler er refusion af udlæg, som er afholdt på selskabernes vegne. De fremlagte mellemregningskonti omfatter et betydeligt antal bogføringsposteringer, hvoraf flere ifølge posteringsteksterne fremstår som udgifter af privat karakter til tøjindkøb og restaurationsbesøg. Herefter, og henset til at A var ejer af og direktør i selskaberne, påhviler der A en skærpet bevisbyrde for så vidt angår overførsler fra selskaberne.

Indkomstårene 2008-2010 Salg af vin 2009

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at A ikke har godtgjort, at indbetalingen af 210.000 kr. på hans private bankkonto den 20. april 2009 hidrører fra salg af vin, som på salgstidspunktet var privatejet af ham. Der er således hverken fremlagt skriftlig dokumentation for hans indkøb af vinen eller kvittering for salget heraf. Indholdet af den fremlagte mail, der angiveligt er fra 2. marts 2009, og som er afsendt af LT (nu efternavn-1), men efter sit indhold angiveligt hidrører fra MK, mailkorrespondancen i øvrigt samt det af A herom forklarede, udgør ikke tilstrækkelig dokumentation.

A' B-indkomst i 2009 fra G4 ApS

Det er ubestridt, at A den 31. december 2009 indberettede 90.000 kr. som B-indkomst i 2009 for herved at udligne hans gæld til G4 ApS ifølge de bogførte posteringer på hans mellemregningskonto med selskabet. Efter det herom forklarede, og da Skatteministeriet har ikke godtgjort, at der som led i skatteansættelsen vedrørende overførslerne fra G4 ApS i 2009 ikke skal tages højde for denne indberetning af B-indkomst, finder landsretten, at A' skatteansættelse for 2009 skal nedsættes med yderligere 90.000 kr.

Udgifter til Titel-2 i 2010 i G4 ApS

Henset den tidsmæssige sammenhæng mellem de af A ved anvendelse af Eurocard afholdte udgifter til Titel-2 på henholdsvis 7.000 kr. og 7.500 kr. og de fra G4 ApS beløbsmæssigt tilsvarende overførsler til A' bankkonto, samt den separate bogføring af udgifterne, og det af A forklarede om baggrunden for selskabets indkøb af Titel-2, finder landsretten, at A har ført det fornødne bevis for, at der for så vidt angår disse overførsler til hans bankkonto var tale om refusion af udlæg for udgifter, som var afholdt af A i selskabets interesse. Landsretten finder derfor, at A' skatteansættelse for 2010 skal nedsættes med yderligere 14.500 kr.

Øvrige overførsler fra selskaberne i 2008-2010

For så vidt angår de øvrige overførsler til A og hans daværende ægtefælle fra selskaberne i indkomstårene 2008-2010 har A henholdt sig til de i selskaberne bogførte mellemregningskonti, og det herom forklarede, som grundlag for, at overførslerne skulle være refusion af udlæg afholdt i selskabernes interesse.

De bogførte mellemregninger, herunder krediteringer af A, kan ikke fuldt ud afstemmes med bankudskrifter eller anden fremlagt dokumentation i sagen, og som nævnt fremstår en række posteringer som udgifter af rent privat karakter.

Herefter, og i mangel af anden og objektiv dokumentation, tiltræder landsretten, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at overførslerne var refusion af udlæg, som han eller hans daværende ægtefælle havde afholdt i selskabernes interesse.

For så vidt angår A' synspunkt om, at Skatteministeriet har bragt ham i bevisnød ved først under byrettens behandling af sagen at rejse spørgsmål ved de fremlagte mellemregningskonti, bemærker landsretten, at A i forbindelse med skattemyndighedernes behandling af sagen trods opfordring ikke fremlagde dokumentation for overførslerne. Endvidere har A ikke godtgjort, at han i 2013, da SKAT ved skrivelse af 15. april 2013 igen opfordrede ham til at fremlægge dokumentation i sagen, forsøgte at fremskaffe de underliggende bilag.

Aktionærlån

Spørgsmålet er herefter, om de overførsler, som A ikke har godtgjort skulle være refusion af udlæg for afholdte udgifter i selskabernes interesse, i stedet kan anses som skattefri aktionærlån efter den dagældende praksis herom.

Forud for indførelsen af ligningslovens § 16 E den 1. januar 2013 blev lån, som opstår ved, at en hovedaktionær løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendt i skattemæssig henseende, forudsat at aktionæren var solvent på lånetidspunktet.

Det fremgår af de af skattemyndighederne opgjorte formueopgørelser for indkomstårene 2008-2010, at A havde en negativ formue på 1,2-1,6 mio. kr., og at han og hans ægtefælles samlede formue var negativ med 4-5 mio. kr.

Formueopgørelserne er opgjort på baggrund af R75-kontroloplysninger, og det påhviler således A at godtgøre, at skattemyndighedernes opgørelser ikke er retvisende.

A har ikke fremlagt et privatøkonomisk budget for de relevante indkomstår, og han har heller ikke fremlagt formueopgørelser eller nærmere belyst, at inddragelse af værdien af egenkapitalen i hans selskaber i 2008-2010 ville gøre de af skattemyndighederne udarbejdede formueopgørelser positive. Der er ikke fremlagt oplysninger om baggrunden for den af G1 udarbejdede handlingsplan for salg af hans daværende ægtefælles ejendom på Y1-by, og salgsbudgettet, der er dateret den 1. marts 2007, med en forventet udbudspris på 14 mio. kr., angår ikke de relevante indkomstår. Hertil kommer, at A ikke har fremlagt boopgørelsen fra ægtefællesskiftet til nærmere belysning af, om hans og/eller hans daværende ægtefælles bodele var positiv.

Landsretten tiltræder derfor, at det ikke kan lægges til grund, at A var solvent på lånetidspunkterne, hvorfor overførslerne ikke kan anses for skattefri aktionærlån.

Sammenfatning

Med de ovenfor anførte ændringer stadfæster landsretten herefter byrettens afgørelse for så vidt angår skatteansættelserne for indkomstårene 2008-2010.

Indkomståret 2011

A har vedrørende indkomståret 2011 for landsretten fremlagt en række nye dokumenter, herunder det underliggende bilagsmateriale til hans mellemregningskonti i G6 ApS og G4 ApS.

Skattemyndighedernes skatteansættelse for 2011 hviler ikke på det for landsretten fremlagte bilagsmateriale, der muliggør en nærmere vurdering af, om visse udgifter relaterer sig til driften af selskaberne. Da denne vurdering i første række bør foretages af skattemyndighederne, finder landsretten, at A' skatteansættelse for 2011 må hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Landsretten tager derfor for så vidt angår indkomståret 2011 A' subsidiære påstand til følge.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 125.000 kr. inklusiv moms til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi, omfang og hovedforhandlingens varighed er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til, at det beror på A' forhold, at bilagsmateriale vedrørende indkomståret 2011 først er fremlagt under ankesagen.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at Skatteministeriet skal anerkende, at A' skatteansættelse nedsættes med yderligere 90.000 kr. for indkomståret 2009 og med yderligere 14.500 kr. for indkomståret 2010, og at A' skatteansættelse for indkomståret 2011 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 125.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.