Dokumentets metadata

Fradrag for udgifter til løn og indsætninger på bankkonto

Sagen angik fradrag for udgifter til løn.

Byretten lagde til grund, at skatteyderen ikke havde selvangivet, at han alene var blevet forhøjet af indtægter, som skattemyndighederne selv havde fundet frem til, og at han havde haft andre indtægtskilder end de beskattede. I forhold til fradrag for udgifter til løn fandt byretten det bevist, at der havde været ansatte i virksomheden, men skatteyderen havde ikke dokumenteret størrelsen af udgifterne, eller at udgifterne vedrørte de beskattede indtægter. Det var uden betydning for bevisbyrden, om der i det land, hvor arbejdet blev udført, var tradition for mundtlige aftaler og kontantøkonomi.

Landsretten tiltrådte, at skatteyderen ikke var berettiget til fradrag for de påberåbte lønudgifter og var enig med byretten i, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse af skatteyderens indkomst for de to indkomstår.

På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom.

Parter

A (advokat Svend Harbo)

mod

Skatteministeriet

(advokat Søren Norlén)

Afsagt af landsretsdommerne

Linda Hangaard, Olav D. Larsen og Rikke Foersom

Retten i Hjørring har den 23. april 2019 afsagt dom i 1. instans (BS-9152/2018HJO).

Påstande m.v.

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at A er berettiget til i sin skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 og 2009 at fradrage lønudgifter med henholdsvis 163.200 kr. og 134.400 kr.

A har subsidiært nedlagt påstand om hjemvisning til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Ankesagen har alene angået spørgsmålet om fradrag for lønudgifter.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at det er rigtigt, at det af overførselsbilagene fremgår, at der er overført større beløb til LK i 2008 end det sumbeløb, der fremgår af oversigten over lønudgifter i 2008 (bilag 4). Baggrunden er, at der også er sket overførsler vedrørende andre omkostninger end lønudgifter.

Hans mange biler havde karakter af hobbybiler. Han havde hobbybiler i en række lande. Det var pengemangel, der gjorde, at han solgte nogle biler. Det var et spørgsmål om overlevelse.

Det amerikanske militær har en kompleks karakter. Han har ikke modtaget betalinger fra det amerikanske militær. Han arbejdede i 2008 og 2009 alene for G1 og G2. Han modtog ikke indtægter fra andre. Hans virksomhed i Y1-land var placeret hos G3, og det skete, at han hjalp G3 med nogle opgaver. Det betalte G3 ikke for.

Oversigterne over lønudgifter i 2008 og 2009 er udarbejdet af LK i 2011 til brug for skattesagen. Han har generelt stolet på LK, og det var han nødt til for at kunne drive forretning i Y1-land. Han har ikke haft grund til mistillid til LK. Han har ikke løbende kontrolleret LKs dispositioner i detaljer, men han har hørt fra de andre i sjakket, at de faktisk har modtaget deres løn.

Sjakket i Y1-land omfattede LK som formand, IS som chauffør, OM som mekaniker, TR som "praktisk gris" og MA som rengøringsmand.

JC har supplerende forklaret, at A havde 4-5 medarbejdere i Y1-land. G1 havde ikke selv lokale ansatte. Det var nyttigt for G1 at kunne benytte As medarbejdere til håndtering af varer og andre opgaver. G1 afregnede til A, når selskabet havde benyttet As medarbejdere. Han kender ikke de lønninger, som A betalte.

A udførte opgaver i Y1-land for andre end G1. Der var stor aktivitet i As virksomhed.

G1 har i dag et samarbejde i Y1-land med LK. Det er ikke fuldtidsarbejde for LK. G1 betaler LK halvårligt. Der er senest betalt 250 KD. Betaling sker ved en pengeoverførsel. Det er nu muligt i Y1-land.

Anbringender

Parterne har vedrørende spørgsmålet om fradrag for lønudgifter i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at A ikke er berettiget til fradrag for de påberåbte lønudgifter i 2008 og 2009. Landsretten er således enig med byretten i, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse af As indkomst for indkomstårene 2008 og 2009.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald og forløb skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 30.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet angår advokatudgifter (inkl. moms).

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 30.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.