Dokumentets metadata

Overdragelse af ejendom - Gavebeskatning

En farbror overdrog sin landbrugsejendom til sin nevø som led i et generationsskifte. I forbindelse med overdragelsen ønskedes det bekræftet, hvorvidt et nedslag i handelsværdien efter kildeskattelovens § 33 C, svarende til kurs 80 af den overtagne skat, ville få gavemæssige konsekvenser for parterne. Kursværdien var fastsat på baggrund af nutidsværdien af den overtagne skat, der af repræsentanten var opgjort svarende til kurs 59, tillagt en aftalt fordeling af sælgers opnåede rentefordel ved overdragelse med succession. Overdragelsen skete mellem interesseforbundne parter. Landsskatteretten fandt, at der ved opgørelsen af kursværdien til brug for nedslaget efter kildeskattelovens § 33 C alene kunne tages hensyn til den overtagne latente skattebyrde, og at den aftalte fordeling af rentefordelen derfor ikke kunne indgå. På baggrund af sagens oplysninger fandt retten endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte repræsentantens anvendte ejertid og finansieringsrente, hvorfor nutidsværdien af den opgjorte skat rettelig kunne opgøres svarende til kurs 59. Det var herefter rettens opfattelse, at der med en reduktion i handelsprisen med et højere opgjort skattenedslag end kurs 59 ville opstå en formuefordel, der ville kunne udløse gavebeskatning, i det omfang formuefordelen ikke modsvaredes af et vederlag. Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs besvarelse af spørgsmålet.

Klagernes repræsentant har anmodet SKAT om bindende svar på følgende spørgsmål:

"A ønsker at erhverve ejendommen med succession i ejendomsavance, genvundne afskrivninger, fortjeneste i betalingsrettigheder, samt genvundne afskrivninger inventar. Vil det være muligt at overdrage ejendommen adresse Y1, by Y1 jf. ejendomsrådgiver [navn udeladt] vurderingsrapport til A reduceret med den overtagne latente skattebyrde fastsat til kurs 80, uden at det vil have gavemæssige konsekvenser for A og hans farbror B? "

SKAT har besvaret spørgsmål med "Nej".

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
B købte ejendommen beliggende adresse Y1, by Y1, (herefter ejendommen) med overtagelse den 18. oktober 1982.

Ejendommen er vurderet som en landbrugsejendom med et areal på 564.071 m². Ejendommens driftsbygninger er fordelt på to adresser - adresse Y1 og adresse Y2.

I forbindelse med ønsket om overdragelse af ejendommen til Bs nevø, A, anmodede klagerne om bindende svar vedrørende handelsværdien af ejendommen og løsøre. Der er tillige anmodet om bindende svar vedrørende mulighed for succession samt opgørelsen af skattenedslag ved overdragelse med succession.

Forud for overdragelsen har klagerne indhentet en vurderingsrapport på ejendommen. Det fremgår af rapporten, at den er udarbejdet med henblik på en ansættelse af handelsprisen på adresse Y1 ved overdragelse fra B til hans nevø som led i generationsskifte. Ejendommen blev vurderet til følgende handelspris:

SKAT har i forbindelse med afgivelsen af et bindende svar godkendt handelsværdien på 8.000.000 kr. for adresse Y1 ved overdragelse til A. SKAT har i den forbindelse henset til en indhentet udtalelse fra SKAT Ejendomsvurdering, hvor den ansatte handelsværdi på 8.000.000 kr. er anset for passende.

I anmodningen om det bindende svar er oplyst følgende:

"B har drevet landbrugsejendommen adresse Y1, by Y1 i gennem mange år. Igennem de sidste år har ejendommen været bortforpagtet til brorsønnen A.

B er blevet ældre og ønsker at afhænde ejendommen.

A driver flere ejendomme med slagtesvineproduktion og planteavlsdrift. A er [xx] år. Opgørelsen af skattekursen er opgjort udfra en ejertid på 20 år samt at parterne skal dele fordelen af skatteudskydelsen. Vi kan se at det er de unge landmænd som ofte er plaget af tvangsauktioner og konkurser samt tvungne salg. Derfor mener vi at en 20 årig ejertid er en korrekt vurdering. Vi henviser tillige til denne afgørelse SKM2015.131.LSR."

Klagernes repræsentant havde på tidspunktet for anmodningen om bindende svar opgjort skatten ved et salg uden succession til 1.037.125 kr. og beregnet nutidsværdien af denne til 615.991 kr.

Ejendommen blev efterfølgende solgt til A den 15. marts 2017, med overtagelse den 1. april 2017. Købesummen var aftalt til kontant 8.368.000 kr.

I forbindelse med overdragelsen opgjorde repræsentanten nye avanceberegninger samt skatten ved et salg uden succession:

Der [var] ved beregningen anvendt en skatteprocent for ejendomsavance på 42 % samt 55,5 % for de øvrige avancer.

Klagernes repræsentant har opgjort nutidsværdien af skatten til 554.482 kr. ud fra en ejertid på 20 år samt en efter-skat rente på 2,69 %.

Repræsentanten har herefter beregnet et skattenedslag svarende til kurs 80, der er opgjort som følger:

Det fremgår af købsaftalen, at købesummen blev berigtiget således:

Købsaftalen er indgået med følgende skatteforbehold:

"Såfremt SKAT eller anden skatteansættende myndighed ændrer skattenedslaget størrelse, medfører dette at anfordringsgældsbrevet mellem parterne udligner denne ændring.

Såfremt SKAT ændrer skattenedslaget, så dette beløb er mindre end beregning af passivpost, vælger parterne at benytte passivpostberegningen."

SKATs afgørelse
SKAT har besvaret det fremsatte spørgsmål med "Nej".

SKAT har anført følgende begrundelse:

"En kurs på 80 svarende til et nedslag på 826.558 kr. vedrørende latent skat kan ikke godkendes, da nutidsværdien af den opgjorte skat er beregnet til 615.991 kr. ved en tilbagediskontering over en løbetid på 20 år og en rente 2,64 % efter skat (bilag 1).

Der kan ikke godkendes en fordeling af den opgjorte skatteforpligtigelse mellem køber og sælger, i det der ikke er tale om en handel mellem uafhængige parter med modstående interesser, som i ovennævnt bemærkninger til lov nr. 394 af 6. juni 2002, da den familiemæssige tilknytning anses for at have en betydning.

Der er med svaret ikke taget stilling til opgørelse af ejendomsavance, genvundne afskrivninger, samt opgørelse af fortjeneste af maskiner og af betalingsrettigheder.

Til bemærkninger modtaget hhv. den 15. december 2016 og den 17. januar 2017 til det fremsendte udkast til bindende svar skal det bemærkes, at SKAT forsat er af den opfattelse at en kurs 80 vedrørende latent skat kan godkendes. Der ses ikke at være fastsat en regel om, at der kan foretages en fordeling mellem køber og sælger på grundlag af ovennævnte bilag 25 (lov nr. 394 af 6. juni 2002), da beregningseksemplerne i bilaget er til illustration af lovforslagets effekt for hhv. køber og sælger.

Endvidere er der ved afgørelsen henset til skatteministerens bemærkninger til skatteudvalget i ovennævnte bilag 26 (lov nr. 394 af 6. juni 2002).

Herudover skal det bemærkes, at skatteministeren ikke ønskede at imødekomme et forslag om en forøgelse af %-satsen for passivposten, altså at der skal gives erhververen yderligere kompensation for den latente skat, der overtages ved succession, jf. ovennævnte bilag 17 (lov nr. 394 af 6. juni 2002).

I SKM2015.131.LSR er kursfastsættelsen ikke nærmere begrundet i afgørelsen."

Klagernes opfattelse
Klagernes repræsentant har nedlagt påstand om, at besvarelsen skal ændres til "Ja".

Repræsentanten har anført følgende begrundelse:

"Det følger af SKM2008.876.LSR, at interesseforbundne parter ved overdragelse af virksomhed med succession i avancerne ved værdiansættelsen af virksomheden kan tage hensyn til den latente skattebyrde, som køberen overtager ved successionen. Det fremgår også af Landsskatterettens afgørelse i sagen, at skattebyrden skal værdiansættes til handelsværdien som ville blive fastsat i fri handel, idet Landsskatteretten bemærker, at kursen vil være under pari.

"Da der ikke er tale om en faktisk betalingsforpligtelse men en eventualforpligtigelse, skal skatteforpligtelsen kursfastsættes således, at overdragelsessummen afspejler handelsværdien i fri handel. En kursfastsættelse til pari vil ikke afspejle eventualforpligtigelsens handelsværdi, der må antages at ligge under kurs 100. Der skal derfor i forbindelse med en overdragelse foretages en konkret vurdering af, til hvilken kursværdi forpligtigelsen skal fragå ved opgørelsen af handelsværdien for aktiverne."

2008 sagen angik i øvrigt overdragelse til en køber som dels var søn, dels nevø til de sælgende parter. Der forelå således samme familierelation som i nærværende sag.

SKAT har ved SKM2011.406.SKAT udsendt et styresignal om at parterne i en overdragelse med succession vil kunne benytte enten at give et prisnedslag i handlen eller en passivpost. Om værdiansættelsen af prisnedslaget henvises til SKM2008.876.LSR og at værdiansættelsen skal ske til handelsværdi, samt at denne vil være under kurs pari.

Der er således ikke derudover nogen retningslinjer i hverken 2008 afgørelsen eller i styresignalet fra 2011 om, hvorledes man finder frem til handelsværdien. Men der er ikke i hverken 2008 afgørelsen eller styresignalet tvivl om, at værdiansættelsen skal ske til den værdi som uafhængige parter må antages at ville nå frem til ved en aftale i fri handel. Dette følger da også det helt almindelige princip i skatteretten, at overdragelse skal ske til handelsværdien.

2008 afgørelsen henviser i begrundelsen, for at parterne kan tage hensyn til den overtagne skatteforpligtigelse ved værdiansættelse af virksomheden, som overdrages med succession, til forarbejderne til lov nr. 394 af 6. juni 2002 hvorved reglerne om medarbejder succession blev indført. I disse forarbejder er der fra Skatteministeriet ved svar på spørgsmålet om, hvem fordelen ved successionen vil tilfalde, i bilag 25 til lovforslag 194 (ft2001/02, 2. saml) givet eksempler på hvordan det må antages at køber og sælger vil fordele fordelen mellem sig, og hvorledes det påvirker prisen for virksomheden. Nævnte bilag kan findes via dette link: http://webarkiv.ft.dk/?/samling/20012/menu/00000002.htm

Det er vores opfattelse, at da værdiansættelsen - herunder af den latente skatteforpligtigelse - skal ske til den værdi som vil være at fastsætte i fri handel, er disse eksempler retningsgivende for hvorledes værdiansættelsen kan foretaget i en handel mellem interesseforbundne parter som følge af familieforhold som i den konkrete sag. Og at dette også er det som Landsskatterettens afgørelse i 2008 er udtryk for.

I bilag 25 beskrives at fordelen ved succession dels kan opgøres som rentefordelen ved udskydelsen af skatten, dels at det ikke er muligt at sige hvorledes fordelen vil være at fordele mellem køber og sælger, da det afhænger af deres forhandlingsstyre. I bilag 25s eksempler fordeler man fordelen mellem køber og sælger 50/50.

Landsskatteretten har i SKM2015.131.LSR i en afgørelse taget stilling til hvorledes man beregner rentefordelen ved succession, og fastslået at dette skal ske ved at bruge en efter-skat rente. Landsskatteretten henviser igen til bilag 25 til L 194.

"Det er endvidere Landsskatterettens opfattelse, at beregningen af nedslaget og dermed kursværdien af den latente skattebyrde skal foretages ved anvendelse af en efter-skat rente, idet klageren herved vil blive stillet som ved overdragelse uden succession, hvorimod klageren vil blive ringere stillet ved successionen, hvis en før-skat rente anvendes. Der er i den forbindelse bl.a. henset til repræsentantens illustration heraf samt ministersvar, jf. bilag 25 til L 194 fra 2001 /2002, 2. samling."

Det er på denne baggrund vores klare opfattelse, at bilag 25 til L 194 indeholder retningslinjer for værdiansættelse af kursværdien til kompensation af køber ved overdragelse ved succession, og at Landsskatteretten ved sin praksis har lagt disse retningslinjer til grund.

Bemærkninger til SKATs argumentation

Vi er således ikke enige med SKAT i, at der ikke ved bilag 25 er givet retningslinjer om at der kan ske en fordeling af fordelen ved succession mellem køber og sælger.

SKAT henviser desuden til bilag 26 til L 194 herunder følgende afsnit:

"Ved overdragelsen af aktiverne er der ikke behov for, at erhververen skal have fuldt nedslag for den latente skat, som overdrageren overtager. For det første er skatten kun en eventualforpligtelse, idet skatten muligvis aldrig udløses, fordi aktiverne igen overdrages med succession. For det andet udløses skatten i givet fald hos erhververen ikke straks ved erhvervelsen, med først på det senere tidspunkt, hvor erhververen afstår. For det tredje er den skat, som erhververens salg til sin tid måtte udløse, ukendt, idet de fremtidige salgspriser og dermed fortjeneste eller tab på aktiverne ikke kendes.

Derfor må det antages, at køberen vil være villig til at betale en højere pris end den pris, der ville fremkomme ved at reducere handelsprisen med den fulde skat, som overdrageren ved salg til en erhverver uden succession ellers skal betale."

Det skal understreges, at dette svar fra Skatteministeren ikke er i modstrid med bilag 25 men netop viser, at kursen må være under pari. Ikke at køber alene skal have den tilbagediskonterede værdi af den latente skat. Når sælger og køber deler fordelen ved succession halv/halv, betaler køber efter skat stadig mere, end hvis han havde købt uden succession, netop svarende til den fordel ved successionen, som tilfalder sælger. I den konkrete sag får B således et merprovenu på 189.023 kr. end hvis overdragelsen var sket uden succession og med betaling af skattekravet.

SKAT henviser endelig til, at ministeren ikke ville hæve procenten for passivposten. Dette er i denne forbindelse uden betydning, da passivposten er en anden måde at kompensere køber for at overtage den latente skat i form at et standardfradrag i forbindelse med gaveafgiftsberegningen.

Styresignal SKM2011.406.SKAT fastslår, at der er valgfrihed mellem passivpost og et prisnedslag. Hvor passivposten er en fast procent beregnede i forhold til avancerne, er prisnedslaget den konkrete handelsværdi af skattebyrden. Fastlæggelsen af passivposten og skattenedslaget er således to vidt forskellige beregningsmetoder og størrelsen af passivposten har ingen konkret sammenhæng med fastlæggelsen af handelsværdien af den overtagne skattebyrde.

SKAT synes i deres svar på spørgsmål 4 alene at ville godkende en ren tilbagediskontering af den udskudte skat. Det vil konkret betyde, at hele fordelen ved successionen tilfalder sælger, B, der i givet fald får et merprovenu ved overdragelsen med succession på 387.541 kr. i forhold til at overdrage uden succession. Dette vil det være udtryk for at køberens forhandlingsposition skulle være særdeles svag. En uafhængig køber vil efter vores opfattelse kræve en vis risikopræmie for at overtage skattebyrden. Tilbagediskonteringen er beregnet ud fra en investeringshorisont på 20 år og med en efter skat rente på 2,64 %. Skulle køber, A komme i den situation, at han skal afstå virksomheden på et tidligere tidspunkt, eller falder renteniveauet, vil han dermed ikke have fået nok i kompensation ved en ren tilbagediskontering.

For sælgeren vil hans andel af fordelen give ham interesse i at indgå aftalen om succession.

For køber vil det, at han får del i fordelen ved succession, betyde, at han får dækket hans risiko for, at han skal betale den overtagne skattebyrde før end det tidspunkt som nutidsværdien er sat ud fra. Det er disse to forhandlingspositioner som vejes op mod hinanden.

Det er vores opfattelse, at der vil ske en eller anden fordeling mellem parterne af denne fordel og at det forekommer usandsynligt, at køberen ikke vil få del i denne fordel.

Uden særlige støttepunkter er det vores opfattelse, at fordelen - på linje med Skatteministeriets eksempler - vil kunne fordeles med halvdelen til hver.

Det konkrete kursnedslag

Det konkrete kursnedslag er beregnet på denne måde, at først er nutidsværdien af skattebyrden på 942.023 kr. opgjort til 554.482 kr., og herefter er forskellen mellem nutiden og den skat, som sælgeren ville skulle betale, hvis der ikke sker overdragelse med succession, konkret 387.541 kr., fordelt med halvdelen til hver eller 193.771 kr. Dette giver et kursnedslag på (554.482 kr. + 193. 771 kr. =) 7 48.253 kr. svarende til kurs 79,43, hvilket er oprundet til kurs 80.

Beregningen svarer til de principper, der er givet eksemplerne i bilag 25 til L 194 i FT2001/02, 2. samling.

Det er vores opfattelse, at prisnedslaget til kurs 80 af den overtagne skattebyrde, svarer til den værdi som vil være aftalt mellem uafhængige parter, hvorfor spørgsmål 4 bør besvares med et ja. "

Klagernes repræsentant har i forlængelse af mødet med Skatteankestyrelsen fremsat følgende bemærkninger:

"Der er en fordel ved succession, som består i, at beskatningstidspunktet udskydes. Fordelen ved at succedere kan opgøres som forskellen mellem den skat, som sælger ville skulle betale, hvis overdragelsen ikke blev gennemført ved succession, og nutidsværdien af skatten af den udskudte avance, som køber vil skulle betale ved en senere skattepligtig overdragelse. I sagen er skattekravet opgjort til 942.023 kr. Nutidsværdien heraf udgør med en investeringshorisont på 20 år og en efter-skat-rente på 2,64 % 554.482 kr. Fordelen ved successionen kan i den konkrete sag dermed opgøres til 387.541 kr.

Spørgsmålet i sagen bliver hvorledes denne fordel skal fordeles mellem sælger og køber. Hvis køber alene får et nedslag for den tilbagediskonterede nutidsværdi af skattebyrden, vil det være sælger, som opnår hele fordelen ved at overdragelsen sker med succession.

Jeg gav på mødet udtryk for, at det er vores opfattelse, at der blandt uafhængige aftalepartnere vil ske en fordeling af fordelen ved successionen mellem køber og sælger, således at begge parter får del i fordelen ved succession. Som beskrevet i klagen vil køberens andel af fordelen ved succession dække køberens risiko for, at beskatningen sker på tidligere tidspunkt end antaget ved tilbagediskonteringen.

SKAT har i sagen ikke foretaget en fordeling, men alene anerkendt et nedslag for den tilbagediskonterede nutidsværdi. Køber skal efter SKATs opfattelse dermed ikke have del i fordelen ved successionen. Denne tilfalder udelukkende sælgeren.

Kurs 80, som B og A ønsker at anvende, er udtryk for at fordelen fordeles ligeligt mellem dem. Denne fordeling er i overensstemmelse med skatteministeriets eksempler i bilag 25 til L 194 fra 2001/02."

Landsskatterettens afgørelse
Kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, omfatter overdragelse af en virksomhed med successionen til blandt andre børn eller søskendes børn. Successionen medfører, at fortjeneste ved overdragelsen ikke beskattes hos sælgeren, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 2. Ved beskatning af køberen skal virksomhedens aktiver med hensyn til skattemæssige af- og nedskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af køberen på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af sælgeren.

Landsskatteretten har i SKM2008.876.LSR fundet, at de overdragne aktiver, der er omfattet af succession efter kildeskattelovens § 33 C, skal værdiansættes til handelsværdien under hensyntagen til den udskudte skatteforpligtelse, som køberen overtager ved en succession. Der kan derved ske et nedslag i handelsværdien med nutidsværdien af den overtagne skat.

Det fremgår af sagens oplysninger, at der er tale om en overdragelse mellem interesseforbundne parter.

Klagernes repræsentant har ifølge de fremlagte beregninger opgjort nutidsværdien af den overtagne skat til 554.482 kr., henset til en forventet ejertid på 20 år samt en efter-skat rente på 2,69 %. På dette grundlag kan kursværdien af den opgjorte skat på 942.023 kr. opgøres til kurs 59.

Ved opgørelsen af den anvendte kursværdi har repræsentanten indregnet parternes fordeling af Bs rentefordel ved overdragelse til A med succession, der er opgjort til 387.541 kr. Kursværdien af den opgjorte skat på 942.023 kr. er herefter ansat svarende til kurs 80, hvilken er anvendt ved beregningen af skattenedslaget.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der ved beregningen af nedslaget efter kildeskattelovens § 33 C alene kan tages hensyn til den overtagne latente skattebyrde. Formålet med anvendelsen af skattenedslaget er at udligne erhververens overtagne skattebyrde ved en overdragelse med succession. Nedslaget skal således afspejle nutidsværdien af de opgjorte skattepligtige avancer, hvorfor der ved opgørelsen af kursværdien til brug for nedslaget ikke kan indgå den aftalte fordeling af Bs rentefordel til nevøen.

Retten bemærker, at det fremhævede bilag 25 til L194, 2001-02, 2. samling, vedrører overdragelser mellem uafhængige parter, samt at det ikke kan udledes af bilaget, at en aftalt fordeling af rentefordelen kan indgå ved beregningen af kursværdien.

På baggrund af sagens oplysninger finder retten endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte repræsentantens anvendte ejertid på 20 år og en finansieringsrente på 2,69 %, hvorfor nutidsværdien af den opgjorte skat rettelig kan anses for at udgøre 554.482 kr. svarende til kurs 59.

Det er herefter rettens opfattelse, at der med en reduktion i handelsprisen for adresse Y1 med et højere opgjort skattenedslag end 554.482 kr. (kurs 59) opstår en formuefordel, der vil kunne udløse gavebeskatning, i det omfang formuefordelen ikke modsvares af et vederlag.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs besvarelse af spørgsmålet.