Dokumentets metadata

Pensionsbeskatning - EU-ansættelse - Objektiv skattefritagelse

Klageren var ikke omfattet af den personkreds, som efter Rådets forordning nr. 549/69 af 25. marts 1969, artikel 2, litra a, er fritaget for national beskatning. Der skulle derfor betales skat ved udbetaling fra en privat pensionsordning med løbende udbetalinger, der var oprettet ved overførsel af modværdien af de pensionsrettigheder, der var optjent under klagerens ansættelse ved EU, idet klageren havde haft bortseelsesret for indbetalingerne.

Bindende svar
Kan Skattestyrelsen bekræfte, at pensionsmidlerne optjent under EU-ansættelsesforhold i H1, er objektivt skattefritaget ved den endelige udbetaling?

Skatterådet har svaret: NEJ

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets afgørelse.

Faktiske oplysninger
Af klagerens anmodning om bindende svar af 2. august 2019 fremgår følgende:

"Sagens faktiske forhold og oplysninger om dispositionen
Spørger har i perioden fra den 1. september 2013 - 15. oktober 2017 været ansat i et EU-agentur, kaldet H1, hvilket er en forkortelse for […].

Spørger var ansat på en tidsbegrænset ansættelseskontrakt (>>åremålskontrakt<<) frem til ultimo august 2020, i alt 7 år med tilhørende mulighed for forlængelse. Ansættelseskontrakten vedlægges som sagens bilag 1.

Spørger var i ansættelsesperioden ansat i [EU-landet Y1], hvor H1 har hovedkontor. Spørger havde ligeledes tjenestested i land Y1, hvortil der henvises til ansættelseskontraktens art. 2.

Spørger opsagde af personlige årsager ansættelsesforholdet for at vende tilbage til Danmark. Ansættelsesforholdet ophørte med virkning pr. 15. oktober 2017. Bekræftet opsigelse vedlægges som sagens bilag 2.

Spørger indbetalte under ansættelsen bidrag til den obligatoriske EU-pensionsordning.

Spørger har ligeledes indbetalt skat af lønnen optjent under EU-ansættelsesforholdet. Som eksempel på lønberegning vedlægges lønseddel for september 2017, hvoraf det teknisk fremgår, hvordan indkomsten er beregnet og beskattet, herunder i relation til pensionsindbetalingerne til EU-pensionsordningen. Lønseddel for september 2017 vedlægges som sagens bilag 3.

Efter ansættelsesforholdets ophør opstod spørgsmålet, hvordan midlerne i pensionsordningen, optjent under EU-ansættelsesforholdet, skulle håndteres.

Da spørgers ansættelsesforhold havde en varighed på under 10 år, var der to mulige modeller/ordninger, som spørger kunne vælge imellem i forbindelse med håndteringen af pensionsmidlerne i EU-regi, hvilket var 1) severance grant/allocation de départ eller 2) transfer of pension rights/transfert de droits à la pension.

Af strukturmæssige årsager er de enkelte modeller beskrevet nedenfor, og hvilke skattemæssige konsekvenser disse forventeligt ville medføre for spørger.

1) Severance grant/allocation de départ
Ordningen medfører, at der sker en kontantudbetaling til en af spørger oplyst konto. Beløbet vil udgøre ca. tre gange de midler, som spørger havde optjent i EU-pensionsordningen.

EU-kommissionens "Paymaster's Office Termination of service of temporary and contract staff members and accredited parliamentary assistants Practical Guide" hvoraf nærmere informationer om ordningen fremgår, vedlægges som sagens bilag 4.

Det præciseres, at det ikke er et krav for anvendelse af modellen, at spørger har været ansat i mindre end ét år, som det ellers fremgår af Den Juridiske Vejledning C.A.10.2.8.4., sml. bilag 4, side 17, hvorefter ordningen også kan anvendes efter tilladelse fra en relevant EU-institution eller ved midlertidige ansættelser.

I forbindelse med ansættelsesforholdets ophør, valgte spørger denne ordning.

Spørger fik oprindeligt tilsagn om, at der kunne ske kontantudbetaling af midlerne efter severance grant/allocation de départ. I tilsagnet blev det meddelt spørger, at;

"We therefore hereby confirm that the payment referred to above will be paid in euros on the account you gave us."

Tilsagnet vedlægges som sagens bilag 5.

Skattemæssigt ville der være tale om en godtgørelse, hvorfor udbetaling heraf ikke ville have skattemæssige konsekvenser for spørger i henhold til nationale beskatningsregler, jf. Protokol (nr. 7) vedrørende den Europæiske Unions Privilegier og Immuniteter, artikel 12 (tidl. Artikel 13), sml. Rådets forordning nr. 549/69 af 25. marts 1969, art. 2, stk. 1, sml. Den Juridiske Vejledning C.F.7.1.11

Spørger blev efterfølgende kontaktet telefonisk af en medarbejder, som meddelte, at tilsagnet blev tilbagetrukket. Begrundelsen var, at man tidligere havde oplevet, at en række tidligere (typisk yngre) ansatte havde fået udbetalt midlerne, men ikke formåede at administrere ordningen økonomisk ansvarligt, således at midlerne reelt set ikke ville dække den ansattes pension.

På baggrund af sagerne havde man nu valgt, at der ikke kunne ske udbetaling af midlerne efter ordningen. Efterfølgende modtog spørger en officiel skrivelse fra kommissionen, hvorefter udbetalingen blev nægtet med følgende begrundelse:

"In this context, the limitation of the possibility to receive a severance grant for staff who have less than 10 years of service is put into balance by the possibility to transfer the pension rights and constitute a pension in a public or private scheme. The ratio of this system is to privilege the constitution of a pension, as a regular future revenue, and avoid situations where persons would find themselves without sufficient revenue at the age of retirement and would have to appeal to the social assistance of the Member States.

This means that the payments made into a pension scheme or private insurance as foreseen in Article 12(2) of Annex VIII SR "in order to establish or maintain pension rights" have to be consistent with the global amount of pension contributions you could be expected to pay into a primary pension scheme or which you have actually paid into the pension scheme of the EU institutions (PSEUI) over the same period and the future revenue guaranteed by this payment has to be consistent with the one ensured through the transfer of the pension rights acquired under the PSEUI.

In this respect, the capital you have contributed to your private scheme, 118,800 DKK, is very clearly not consistent with the amount paid to the PSEUI (23,917.81€) and cannot at all be considered to provide you with an income in any way equivalent to the income which you would be able to acquire on the basis of the actuarial value of your acquired EU pension rights.

In the light of the principle of duty of care of the EU Institutions and taking into account this interpretation of the above mentioned rules, I regret to inform you that I cannot give you a positive answer to your request to obtain the benefit of a severance grant upon article 12(2) of Annex VIII to SR."

[…]

EU-kommissionen nævnte herefter, at;

"You are however eligible to a transfer out under Article 12(l)(b) of Annex VIII SR. This implies that the pension rights you acquired during your service at H1, as well as those transferred to the PSEUI, will not be paid out to you but can be transferred to a pension fund or insurance company of your choice, which complies with the conditions laid down in Article 12(l)(b) of Annex VIII SR. I would like to point out that such a transfer of pension is free from EU taxes."

Kommissionens brev af den 28. februar 2018 vedlægges som sagens bilag 6.

Spørger erklærede sig efterfølgende uenig i afgørelsen, hvilket bl.a. var henset til, at midlerne, som optjent under ansættelsesforholdet i H1, ikke var de samlede pensionsmidler, som spørger rådede over, da der var optjent en ganske betragtelig pensionsopsparing under diverse ansættelsesforhold i Danmark. Det egentlige beskyttelseshensyn, som EU-Kommissionen anvendte som begrundelse for afslaget, var derfor ikke aktuelt for spørger, hvorfor det var spørgers opfattelse, at ordningen fortsat kunne anvendes. Spørgers skrivelse til EU-kommissionen af den 4. marts 2018 vedlægges som sagens bilag 7.

Spørger henvendte sig efterfølgende den 3. januar 2019 til EU-ombudsmanden med henblik på ændring af afgørelsen af den 28. februar 2018 (bilag 6). Klagen af den 3. januar 2019 udfærdiget af spørger, som er på fransk, vedlægges som sagens bilag 8.

EU-ombudsmanden nægtede imidlertid at behandle klagen. Dette var begrundet bl.a. begrundet i en række processuelle forhold relateret det EU-retlige ansættelsessystem, hvor spørger ikke havde anvendt forudgående appelmuligheder udtømmende i henhold til personalevedtægtens art. 90. EU-ombudsmanden var samtidig af den opfattelse, at spørger havde anvendt en såkaldt "interlokutorisk formulering", hvilket efter det oplyste har givet EU-kommissionen anledning til at tro, at spørger ikke ønskede at klage. EU-Ombudsmandens skrivelse af den 14. januar 2019, som er på fransk, vedlægges som sagens bilag 9.

Spørger valgte efterfølgende ikke at gå videre med sagen, idet spørger var, og er, af den opfattelse, at der ikke ville skulle svares skat af pensionsmidlerne optjent i EU-ansættelsesforholdet, jf. straks nedenstående.'

2) Transfer of pension rights/transfert de droits à la pension
Ordningen medfører, at spørger skal overføre pensionsmidler som opsparet under EU-ansættelsesforholdet, til en privat pensionsforvalter. Spørgers pensionsforvalter i relation til nærværende sag er G1, som er en såkaldt ad-hoc forvalter undergivet en række betingelser for at kunne administrere midlerne optjent under EU-ansættelsesforholdet. Der henvises nærmere til bilag 4, side 18, hvoraf en nærmere gennemgang af ordningen fremgår.

Efter spørger blev nødsaget til at anvende ordningen, blev værdien af den optjente pensionsret i EU, overført til pensionsordningen administreret af G1.

Spørger henvendte sig efterfølgende til Skattestyrelsen med henblik på at få afklaret sin skattemæssige retsstilling i forbindelse med behandlingen af pensionsordningen. Spørger anmodede Skattestyrelsen om at bekræfte, at udbetaling fra pensionsordningen ikke ville medføre skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser for spørger. Skattestyrelsen besvarede imidlertid alene spørgsmålet om skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser i forbindelse med selve overførslen af pensionsordningen til G1. Skattestyrelsens svar ved lægges som sagens bilag 10."

G1 har til EU Kommissionens administrations- og lønningskontor i erklæring af 13. marts 2018 oplyst, at der er tale om en pensionsordning med løbende udbetalinger.

Klagerens pensionsindbetalinger under sin EU-ansættelse er fragået ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst til EU ifølge lønsedlen.

Skatterådets afgørelse
Skatterådet har svaret NEJ.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse, hvoraf fremgår:

"Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at pensionsmidler optjent under EU-ansættelsesforhold i H1, er objektivt skattefritaget ved den endelige udbetaling.

Begrundelse
Denne sag omhandler, hvorvidt en pension optjent under ansættelse i EU er skattefri ved udbetaling. Spørger ønsker, at overføre pensionsordningen til en privat pensionsforvalter i Danmark.

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 6, at pension fra Fællesskabernes pensionsordning kan overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1 nr. 1 (pensionsordninger med løbende udbetaling). Det beløb, som overføres til den danske pensionsordning, skal ikke beskattes ved overførslen fra Fællesskabernes pensionsordning til en anden pensionsordning.

Da indbetalingerne til Fællesskabernes pensionsordning er skattebegunstigede for EU-tjenestemanden, skal der betales skat ved udbetaling fra en pensionsordning, som er oprettet ved overførsel af midler fra Fællesskabernes pensionsordning, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.A.10.2.8.4.

Spørger henviser til, at det i Protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter artikel 12 fremgår, at tjenestemænd og øvrige ansatte i EU fritages for national beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra unionen. Dette gælder tillige for personer, der modtager pension fra Fællesskabernes pensionsordning, jf. Rådets Forordning nr. 549/69 af 25. marts 1969, artikel 2 og Den juridiske vejledning afsnit C.F.7.1.1.

Det er korrekt, at ansatte i EU er objektivt skattefritaget af løn, vederlag og honorarer. Dette fremgår også af Den juridiske vejledning afsnit C.F.7.1.1. Af dette afsnit fremgår det endvidere, at pensioner fra EU er skattefrie.

Den objektive skattefritagelse for løn forudsætter, at personen er ansat i EU, hvilket vil sige at skattefritagelsen ophører, når personen ikke længere er ansat i EU. Skattefritagelsen for pension fra Fællesskabernes pensionsordning forudsætter, at personen har optjent ret til at modtage pension fra EU. Retten til pension fra Fællesskabernes pensionsordning forudsætter ansættelse i EU i 10 år, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.A.10.2.8.4. I denne sag er Spørger ikke længere ansat i EU og Spørger har ligeledes ikke optjent ret til pension fra Fællesskabernes pensionsordning, da han ikke har været ansat i EU i 10 år.

Grunden til, at pension og løn fra EU er skattefritaget er, at lønnen og pensionen bliver beskattet til fordel for EU. Dette vil sige, at EU har beskatningsretten, hvorfor der ikke skal betales national skat.

Når en persons ansættelse i EU ophører inden der er gået 10 år, har personen ikke ret til pension fra Fællesskabernes pensionsordning. Det beløb, som personen og EU har indbetalt til Fællesskabernes pensionsordning, kan efter ophør af ansættelsen udbetales fra EU eller overføres til en anden pensionsordning.

Når beløbet overføres til en anden pensionsordning, bliver beløbet ikke beskattet. Da beløbet ikke er blevet beskattet ved overførslen, skal beløbet beskattes når det udbetales. Når beløbet overføres til en dansk pensionsordning med løbende udbetalinger, vil udbetalingerne følge de skatteregler, som gælder for den nye ordning. Da der er tale om en pensionsordning med løbende udbetaling, skal der således betales skat af udbetalingerne, jf. pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1.

Såfremt personen havde været ansat i EU i 10 år og dermed havde optjent ret til pension fra Fællesskabernes pensionsordning, da ville pensionsudbetalingerne blive beskattet i EU, da EU i dette tilfælde ville have beskatningsretten.

Udbetalinger fra pensionsordningen vil dermed blive beskattet uanset om man har optjent ret til pension eller ej. Forskellen er således blot, hvorvidt det er EU eller medlemsstaten som beskatter udbetalingerne.

I SKM2006.486.HR er det ligeledes præciseret, at bestemmelserne i en konvention vedrørende regler for immunitet, kun gælder for personer, som er aktuelt ansat i organisationen.

SKM2006.486.HR vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skattefritagelsesbestemmelsen i overenskomsten mellem WHO og Danmark vedrørende gager og ydelser til organisationens embedsmænd tillige omfatter pensionsudbetalinger. Højesteret fandt, at overenskomstens skattefritagelsesbestemmelse efter en sproglig fortolkning alene hjemler national skattefrihed for personer, som aktuelt er ansat i FN's organisationer.

Den omtalte afgørelse kan ses i sammenhæng med nærværende sag, da begge overenskomster henviser til, at skattefritagelsen udelukkende gælder for organisationernes ansatte. I nærværende sag har Spørger desuden ikke optjent ret til pension fra Fællesskabernes pensionsordning, hvorfor der ikke er tale om en pensionsordning som er objektivt skattefritaget.

Ved overførsel af midler fra Fællesskabernes pensionsordning til en dansk pensionsordning med løbende udbetalinger og efterfølgende udbetaling af herfra, vil udbetalingen således blive beskattet.

Pensionsmidler optjent under EU-ansættelsesforhold i H1, er derfor ikke objektivt skattefritaget ved den endelige udbetaling.

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej"."

Klagerens opfattelse
Spørgsmålet skal besvares med et "JA"

"Spørgers opfattelse og begrundelse
I henhold til Protokol (nr. 7) vedrørende den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, artikel 12 (tidligere artikel 13), fritages tjenestemænd og øvrige ansatte i EU, for national beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra unionen. Den objektive skattefritagelsesregel skal ses i relation til Rådets Forordning nr. 549/69 af 25. marts 1969, artikel 2, som fastlægger personkredsen, omfattet af artikel 13 i protokollen. I henhold til forordningen, vil følgende personer være omfattet af protokollen: a) personer, der er undergivet vedtægten for tjenestemænd eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, b) personer, der får invalidepension, alderspension samt efterladte pension fra Fællesskaberne samt c) personer, der får den godtgørelse i tilfælde af udtræden af tjenesten, der er fastsat i artikel 5 i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/88.
Det er spørgers opfattelse, at denne er omfattet af Rådets Forordning nr. 549/69 af 25. marts 1969, artikel 2, litra a og b, sml. desuden Protokol (nr. 7) vedrørende den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, artikel 12 (tidligere artikel 13). Det beror på, at spørger er undergivet vedtægten for tjenestemænd. Til dokumentation herfor henvises der særligt til ansættelseskontraktens (sagens bilag 1), art. 1. Dette skal særligt sammenholdes med det forhold, at spørger under ansættelsen har svaret skat til EU, jf. bl.a. sagens bilag 3.

Af samme grund er det spørgers opfattelse, at betingelserne i Protokol (nr. 7) vedrørende den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, artikel 12 (tidligere artikel 13), er opfyldt, sammenholdt særligt med Rådets Forordning nr. 549/69 af 25. marts 1969, artikel 2, litra a og b.

Der henvises desuden Den Juridiske Vejledning pkt. C.F.7.1.1, hvoraf det fremgår, at;

"Pensioner fra EU

Invalidepension, alderspension og efterladtepension, der udbetales af EU, er skattefri (objektivt skattefritaget). Se Rådets forordning nr. 549/69 af 25. marts 1969 artikel 2."

Det er spørgers opfattelse, at der er tale om en protokol og forordning, som er direkte anvendelig i dansk ret, og som hjemler objektiv skattefritagelse for tjenestemænd ansat i Unionen. Til støtte herfor vedlægges EU-kommissionens vejledning til ansatte " European Union Official and Taxation - impact of the Protocol on Privileges and Immunities on the their tax status" som sagens bilag 11. Af vejledningen fremgår det, at;

" The Court of justice has reaffirmed its "Humblet" case-law in an important judgment issued on 5 July 2012 23. The Court ruled that:

"The second paragraph of Article 12 of the Protocol on the Privileges and Immunities of the European Union, … must be interpreted as meaning that it precludes national legislation… which takes account of the income, including the pensions and allowances on termination of service, paid by the European Union to its officials and other staff, or to its former officials and former staff, in calculating the cap on a tax such as the wealth tax".

The judgment is also important on a second aspect. The Court, expressly and for the first time, clearly stated that:

"In the interest of legal certainty, it must be held that, given that the income paid by the Union and subject to the Union's own tax cannot be taxed either directly or indirectly by a Member State and given that it is withdrawn from the tax sovereignty of the Member States, a person in receipt of such income is also exempt from any obligation to declare the amount of such income to the authorities of a Member State" (paragraph 30). (…)

Invalidity pensions and retirement pensions are also exempt from national taxes, as are the survivors' pensions paid by the European Union to the widows and widowers of officials and other servants.

(d) However, Article 12 does not apply to the following:
-taxes or duties imposed by the Member States in consideration of services rendered (e.g. regional tax, tax on refuse disposal, water rates, television and radio licence fees, etc.)
- vehicle registration taxes
- annual road tax
-in Belgium, impôt foncier (property tax)
- registration/stamp duties
-inheritance tax."
(min understregning)

Med afsæt i bl.a. C-558/10 er det derfor spørgers opfattelse, at de indtægter, herunder pensionsindbetalinger i forbindelse med ansættelsesforholdet, som er udbetalt af unionen, ikke kan undergives national beskatning, jf. C-558/10, pr. 30.

3) Det er spørgers opfattelse, at der ingen steder, herunder i pensionsbeskatningsloven, findes hjemmel til beskatning af udbetaling af spørgers midler optjent under EU ansættelsesforholdet (og som overført gennem ordningen "Transfer of pension rights/transfert de droits à la pension"), som der ellers findes i pensionsbeskatningsloven, jf. bl.a. pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 5 og 6, sml. Bekendtgørelse 2012-12-21 nr. 1370 om beskatningen af pensionsordninger kapitel 12.

Såfremt national beskatning gennemføres, vil det herefter have den direkte konsekvens, at spørger stilles væsentlig ringere, end hvis han havde mulighed for 10 års ansættelse i EU, og dermed opnå udbetaling efter de væsentligt mere gunstige vilkår med skattebetaling for EU frem for national beskatning. Således virker det lovteknisk absurd, såfremt spørger skattemæssigt skal stilles ringere grundet det forhold, at det ikke i henhold til EU's beslutning var muligt at vælge Severance Grant med tilhørende EU-beskatning, jf. desuden bilag 6.

Sammenfattende er det derfor spørgers opfattelse, at pensionsmidlerne optjent under EU-ansættelsesforholdet i H1, er objektivt skattefritaget i henhold til Protokol (nr. 7) vedrørende den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, artikel 12 (tidligere artikel 13). Af samme grund er det spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med et "ja". "

Klageren har desuden anført følgende:

"1.1. Skattestyrelsens svar hviler på forkerte juridiske og faktuelle slutninger

I skattestyrelsens bindende svar af den 17. december 2019, henvises der indledningsvis til pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 6, hvorefter det anføres, at;

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 6, at pension fra Fællesskabernes pensionsordning kan overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1 nr. 1 (pensionsordninger med løbende udbetaling). Det beløb, som overføres til den danske pensionsordning, skal ikke beskattes ved overførslen fra Fællesskabernes pensionsordning til en anden pensionsordning.

Da indbetalingerne til Fællesskabernes pensionsordning er skattebegunstigede for EU-tjenestemanden, skal der betales skat ved udbetaling fra en pensionsordning, som er oprettet ved overførsel af midler fra Fællesskabernes pensionsordning, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.A.10.2.8.4.

Ovenstående bestrides af klager, idet subsumptionen, som foretaget af Skattestyrelsen, hviler på både et faktuelt og juridisk forkert grundlag.

Det bemærkes således først og fremmest, at pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 6, alene regulerer, hvorledes en udtrædelsesgodtgørelse skattemæssigt skal behandles. Der henvises i forlængelse heraf til det i anmodningen af den 2. august 2019 anførte, hvorefter klager - efter at have fået afslag på udbetaling af pensionsrettighederne i form af en godtgørelse (>>Severance Grant<<) - i stedet måtte acceptere overførsel af en indtægt for de eksisterende pensionsrettigheder til en ad-hoc forvalter. Denne indtægt falder således uden for anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 41, stk. 6.

Som dokumentation for ovenstående vedlægges dokumenter i forbindelse med overførsel af pensionsrettigheder til G1 som sagens bilag 12, hvori nærmere informationer om transaktionen fremgår.

Skattestyrelsen ses ikke at have forholdt sig til hjemlen for beskatningen af den endelige indtægt, men henviser i stedet til Den juridiske vejledning afsnit C.A.10.2.8.4, hvortil der ingen egentlig hjemmel findes heri.

Af Den juridiske vejledning afsnit C.A.10.2.8.4 fremgår det under punktet "Udbetaling og overførsel af pensionsrettigheder fra De Europæiske Fællesskaber til en anden pensionsordning", at

Indbetalinger til EU's pensionsordning er skattebegunstigede for EU-tjenestemanden, idet indbetalingerne er sket før der er indeholdt skat til fordel for EU af den resterende løn. Som følge heraf skal der betales skat ved udbetaling fra en pensionsordning, der er oprettet ved overførsel af modværdien af de pensionsrettigheder, der er optjent under ansættelsen ved EU.

Klager er af den opfattelse, at der intetsteds i pensionsbeskatningsloven eller anden regulering fremgår hjemmel til beskatning af pensionsrettigheder optjent under EU-ansættelsesforholdet, jf. desuden nedenstående pkt. 1.2.-1.4.

I forlængelse af ovenstående henvises der til Protokol (nr. 7) vedrørende den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, artikel 12 (tidligere artikel 13), som direkte hjemler fritagelse for national beskatning af pensionsrettigheder modtaget fra unionen.

1.2. Anvendelsesområdet for Protokol (nr. 7) vedrørende den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, artikel 12 (tidligere artikel 13) forudsætter ikke aktuel ansættelse i unionen eller minimum 10 års ansættelse

Skattestyrelsen anfører, at den objektive skattefritagelse, hjemlet i Protokol (nr. 7) vedrørende den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, artikel 12 (tidligere artikel 13) forudsætter, at skattesubjektet aktuelt er ansat i EU, hvorefter Skattestyrelsen anfører, at skattefritagelsen ophører, når personen ikke længere er ansat i EU. I relation hertil gøres det gældende, at det intetsteds i protokollen fremgår, at objektiv skattefritagelse forudsætter aktuel ansættelse i unionen. Dette ville da også være contradictio in adjecto, da en pensionsmodtager per definition ikke vil være ansat. Således giver det begrænset, eller ingen, mening, når Skattestyrelsen først i det bindende svar erkender, at pensioner er skattefrie (jf. bl.a. Den Juridiske vejledning C.A.10.2.8.4.), men at man på den anden side nævner, at man som pensionsmodtager aldrig vil kunne være begunstiget af reglen, da man aldrig vil være kunne være ansat efter at være overgået til at være pensionist, da en pensionist pr. definition aldrig vil være ansat.

Skattestyrelsen anfører herefter, at der gælder et absolut tidskrav på minimum 10 år for at have ret til pension fra fællesskabernes pensionsordning, hvor Skattestyrelsen desuden henviser til Den juridiske vejledning afsnit C.A.10.2.8.4., hvor et sådant tidsmæssigt krav står anført. Som nævnt ved anmodningen af den 2. august 2019, side 3, 2 afsnit, sml., ses der ikke at være opstillet et sådant tidsmæssigt krav i hverken lovtekster eller praksis. Dette understøttes da også af vedlagte bilag 4, side 17, hvoraf det fremgår, at ordningen alene kræver minimum ét års ansættelse, og hvor klager da oprindelig også fik tilsagn i henhold til sagens bilag 5. Således præciseres det, at ansættelse under 10 år ikke fører til, at klager skulle miste sine pensionsrettigheder, men alene, at de optjente rettigheder skal udbetales. Samtidig understreges det, at det intetsteds fremgår, at ansættelse under 10 år skulle medføre, at EU skulle fortabe beskatningsretten, og at denne herefter skulle overgå som en national beføjelse.

1.2.1. Skattesubjektet SKM2006.486.HR var ikke omfattet af Rådets forordning nr. 549/69 af 25/3 1969, art. 2, litra b og c, hvilket klager er

Skattestyrelsen anfører, at;

I SKM2006.486.HR er det ligeledes præciseret, at bestemmelserne i en konvention vedrørende regler for immunitet, kun gælder for personer, som er aktuelt ansat i organisationen.

SKM2006.486.HR vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skattefritagelsesbestemmelsen i overenskomsten mellem WHO og Danmark vedrørende gager og ydelser til organisationens embedsmænd tillige omfatter pensionsudbetalinger. Højesteret fandt, at overenskomstens skattefritagelsesbestemmelse efter en sproglig fortolkning alene hjemler national skattefrihed for personer, som aktuelt er ansat i FN's organisationer.

Den omtalte afgørelse kan ses i sammenhæng med nærværende sag, da begge overenskomster henviser til, at skattefritagelsen udelukkende gælder for organisationernes ansatte."

Sagen, som Skattestyrelsen refererer til, har en meget afgørende forskel i forhold til klagers sag. I SKM2006.486.HR var skatteyder omfattet af bekendtgørelse om Danmarks tiltrædelse af den af de Forenede Nationers Plenarforsamling den 13/2 1946 godkendte almindelige Konvention om de Forenede Nationers rettigheder og Immuniteter (kaldet FN-konventionen) art. V, stk. 18 og Agreement between the World Health Organization and the Government of Denmark af 29/11 1955 (kaldet værtsoverenskomsten) section 22, men derimod ikke af Rådets forordning nr. 549/69 af 25/3 1969, art. 2, litra b og c.

Der er den afgørende forskel, at klager er omfattet af personkredsen i Rådets forordning nr. 549/69 af 25/3 1969, art. 2, litra b og c (hvilket skattesubjektet i SKM2006.486.HR ikke var), hvorefter skattefritagelsesbestemmelsen Protokol (nr. 7) vedrørende den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, artikel 12 (tidligere artikel 13), også gælder for personer, der får invalidepension, alderspension eller efterladtepension fra Fællesskaberne.

De to sager har altså den afgørende forskel, at Rådets forordning nr. 549/69 af 25/3 1969, art. 2, litra b og c, hjemler skattefritagelse for personer, der modtager alderspension, hvilket ellers ikke ville være tilfældet, såfremt FN-konventionen og værtsoverenskomsten ville finde anvendelse.

Synspunktet blev i øvrigt anført af Landsskatteretten selv i SKM2006.486.HR, hvilken afgørelse blev tiltrådt af Østre Landsret og senere af Højesteret.

1.3. Skattestyrelsen forholder sig ikke kvalificeret til C-558/10

I anmodningen af den 2. august 2019 henviste klager relativt indgående til EU-Domstolens dom C-558/10. Skattestyrelsen ses ikke at have forholdt sig nærmere til afgørelsen, herunder særligt præmis 21-23, 30 og 32.

I relation til ovenstående, herunder i sammenhæng med det i pkt. 1.2.1. anførte, henvises der til dommens præmis 21 og 23, hvorefter unionen har den eksklusive beskatningsret, hvilket indebærer, at skattesubjektet ikke kan undergives hverken direkte eller indirekte national beskatning (jf. præmis 25-28), så længe skattesubjektet er omfattet af Protokol (nr. 7) vedrørende den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, artikel 12 (tidligere artikel 13) og personkredsen som angivet i henhold til Rådets forordning nr. 549/69 af 25/3 1969, art. 2, litra b samt c, sml. desuden sagens bilag 1.

Ovenstående skal særligt ses i relation til bilag 11, side 9-11, hvor beskrivelsen af de grundlæggende principper for anvendelsesområdet stemmer overens med de af klager anførte forhold. Herefter er beskatningsretten i relation til indtægter, herunder alderspensioner, efter Protokol (nr. 7) vedrørende den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, artikel 12, stk. 2 (tidligere artikel 13), Unionens eksklusive beføjelse. Dette indebærer, at traktaterne unddrager de til tjenestemændene ved Unionen betalte indtægter fra medlemsstaternes suverænitet på skatteområdet.

Der henvises i øvrigt til dommens præmis 7, hvor skatteyderen var en forhenværende tjeneste- mand/ansat ved unionen, der modtog godtgørelse for definitiv udtræden og/eller alderspension. Sagen er altså ganske identisk med nærværende, idet klager også definitivt udtræder af tjenesten, og hvor denne oprindelig valgte at modtage en godtgørelse, hvilket senere af Unionen, uden klagers samtykke, blev ændret til overførsel af en alderspension til G1.

Under hensyntagen til præmis 7 må det derfor bestrides, når Skattestyrelsen anfører, bl.a. under hensyntagen til SKM2006.486.HR, at objektiv skattefritagelse forudsætter aktuel ansættelse i unionen, jf. i øvrigt nærværende ankes pkt. 1.2 Det må samtidig bestrides, at pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, ville skulle gå forud for bestemmelsen Protokol (nr. 7) vedrørende den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, artikel 12 (tidligere artikel 13).

På baggrund af ovenstående gøres det derfor gældende, at klager definitivt er udtrådt af tjeneste og får på baggrund heraf overført alderspension som indtægt, hvilket alene kan undergives beskatning af unionen, idet national beskatning er udelukket i henhold til Protokol (nr. 7) vedrørende den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, artikel 12 (tidligere artikel 13), jf. C- 558/10, særligt præmis 7, 20-23, 30 og 32.

1.4. Skattestyrelsen forholder sig ikke til det faktum, at klager vil stilles skatte- og retssikkerhedsmæssigt i en væsentlig ringere stilling, såfremt beskatning gennemføres efter national beskatning

Som det fremgår af sagens bilag 5, fik klager oprindeligt tilsagn om udbetaling efter severance grant, uagtet at klager ikke havde været ansat i H1 i 10 år eller mere. Tilsagnet blev efterfølgende trukket tilbage, hvilket fremgår af sagens bilag 6. Der henvises i forlængelse heraf til det i anmodningen af den 2. august 2019 side 2n-6ø anførte.

I forlængelse af ovenstående skal det pointeres, at klager oprindeligt ønskede udbetaling af severance grant i henhold til sagens bilag 5, hvor Unionen efterfølgende ikke ville imødekomme dette (bilag 6), hvor klager efterfølgende indgav klage herom i henhold til sagens bilag 7-9. Det er således ikke korrekt, når Skattestyrelsen på side 6, 3 nederste afsnit, anfører, at "spørger ønsker, at overføre pensionsordningen til en privat pensionsforvalter i Danmark". Spørger ønskede ikke at overføre pensionsordningen, men blev derimod påtvunget dette, hvorefter denne nu efterfølgende stilles skattemæssigt ringere (i det tilfælde national beskatning gennemføres), end hvis udbetalingen skete som tilsigtet i henhold til sagens bilag 3.

Klager ønsker således afklaring på, om Skattestyrelsen skattemæssigt kan behandle klager forskelligt afhængig af, hvilken model, klager er blevet pålagt under hensyntagen til grundlæggende principper om ligebehandling og retssikkerhed som bl.a. nævnt ved C-558/10, 21 og 30.

1.5. Opsamling

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at Skattestyrelsens afgørelse hviler på faktuelt forkerte oplysninger, hvortil den juridiske subsumption tilsvarende ikke er korrekt foretaget.

Det gøres gældende, at klager - modsat hvad angivet af Skattestyrelsen med henvisning til SKM2006.486.HR - er omfattet af personkredsen i Rådets forordning nr. 549/69 af 25/3 1969, art. 2, litra b og c, hvorefter skattefritagelsesbestemmelsen Protokol (nr. 7) vedrørende den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, artikel 12 (tidligere artikel 13) finder anvendelse.

Landsskatterettens afgørelse
Spørgsmålet i sagen er, om der skal betales skat ved udbetaling fra en privat pensionsordning med løbende udbetalinger, der er oprettet ved overførsel af modværdien af de pensionsrettigheder, der er optjent under ansættelsen ved EU.

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, at til den skattepligtige indkomst medregnes pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, hvor der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren eller kontohaveren har været bortseelsesret for indbetalingerne her i landet eller i udlandet.

Klageren er dermed skattepligtig af udbetalingerne, idet der har været bortseelsesret for indbetalingerne.

Af artikel 12 i Protokol (nr. 7) vedrørende den europæiske unions privilegier og immuniteter fremgår, at tjenestemænd og øvrige ansatte fritages for national beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra Unionen. Det følger af Rådets forordning nr. 549/69 af 25. marts 1969, artikel 2, litra a, at skattefriheden i artikel 12 gælder følgende personer:

"a) personer, der er undergivet vedtægten for tjenestemænd eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, herunder dem, der får den fastsatte godtgørelse i tilfælde af fritagelse fra stillingen af tjenstlige grunde, med undtagelse af lokalt ansatte;
b) personer, der får invalidepension, alderspension eller efterladtepension fra Fællesskaberne.
c) (…)"

Bestemmelsen i artikel 2, litra a, hjemler efter en sproglig fortolkning alene skattefrihed for personer, der aktuelt er ansatte, idet skattefriheden alene gælder for løn, vederlag og honorar og godtgørelse i forbindelse med fratræden, jf. således også Højesterets dom af 8. februar 2006, offentliggjort i SKM2006.486.HR.

Bestemmelsen i artikel 2, litra b, omfatter personer, som får udbetalt pensioner fra EU, som det var tilfældet i sagen C-558/10 for EU-domstolen, (præmis 2). Da klageren vil få sin pension udbetalt af G1, er han ikke omfattet af personkredsen i forordningens artikel 2, litra b.

Det forhold, at klageren måtte blive stillet væsentlig ringere, hvis han beskattes af pensionsudbetalingerne, end hvis han havde mulighed for 10 års ansættelse i EU, eller mulighed for at vælge Severance Grant med tilhørende beskatning kan ikke medføre et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets svar.