Skatteforlaget |
|
Dokumentets metadata
| Dokumentets dato: | 08-07-2020 |
| Offentliggjort: | 03-09-2020 |
| SKM-nr: | SKM2020.356.BR |
| Journalnr.: | BS-20008/2019-ALB |
| Referencer.: | Spiritusafgiftsloven Vinafgiftsloven Emballageafgiftsloven Momsloven |
| Dokumenttype: | Dom |
Rette afgiftssubjekt
Sagen angik, om det var skatteyderen eller dennes selskab, der skulle hæfte for en række punktafgifter og moms af varer, der var importeret fra Y1-Land.
Retten fandt, at det var berettiget, at skattemyndighederne havde pålagt skatteyderen at hæfte for afgifterne.
Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Parter
A (v/advokat Svend Harbo)
mod
Skatteministeriet (v/advokat Tony Sabbah)
Afgørelse afsagt af byretsdommer:
Gitte Kuhlwein.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen drejer sig om, hvorvidt det er sagsøgeren, A, personligt eller G1 ApS (tidligere G2 ApS og herefter selskabet), der har importeret de drikkevarer, som Skats afkrævning af afgifter og moms for 2014 og 2015 vedrører. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt drikkevarerne er udført af Danmark eller solgt til forbrug her i landet.
A har fremsat påstand om, sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at forhøjelsen af hans øl- spiritus og emballageafgift for 2014 og 2015 på 998.184 kr. nedsættes til 0 kr., og at forhøjelsen af hans momstilsvar for 2014 og 2015 med 837.720 kr. nedsættes til 0 kr.
Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.
Sagen, der er anlagt den 1. maj 2019, er forhandlet i forbindelse med sagerne BS-19974/2019-ALB og BS-20008/2019-ALB, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Den 11. februar 2020 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:
"SKAT har afkrævet klageren øl- og spiritusafgift og emballageafgift med i alt 998.184 kr., samt moms med 837.720 kr. for 2014 og 2015. For 2014 har SKAT opgjort ølafgift til 457.982 kr., spiritusafgiften til 9.144 kr., emballageafgiften til 58.857 kr. og moms til 396.754 kr. Tilsvarende har SKAT for 2015 opgjort ølafgiften til 416.980 kr., emballageafgiften til 55.221 kr. og moms til 440.966 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Møde mv.
Der blev den 9. februar 2018 afholdt telefonmøde mellem klagerens repræsentant og sagsbehandleren vedrørende den del af klagen, som angår afgift og moms på varer importeret fra Y1-Land.
Faktiske oplysninger
Klageren er eneanpartshaver og direktør i selskabet G2 ApS. Selskabets hovedaktivitet består af salg af brænde.
Klageren blev den 13. juli 2015 stoppet ved grænsen til Y1-Land i selskabets lastbil. På tidspunktet for standsningen var køretøjet læsset med øl og sodavand. Varerne blev beslaglagt. Varerne blev på et senere tidspunkt udleveret, idet klageren betalte afgiften og dermed afgiftsberigtigede varerne.
Klageren oplyste i forbindelse med standsningen, at han kunne foretage indkøbene i Y1-Land momsfrit gennem selskabet. Klageren betalte via sin private bankkonto, så selskabets revisor ikke fik adgang til at se de omtalte handler.
På baggrund af oplysninger modtaget fra toldmedarbejdere ved grænseovergangen Y2-By, foretog SKAT den 16. december 2016 uanmeldt kontrol på klagerens private adresse.
Toldmyndighederne oplyste yderligere, at klageren ifølge VIES-systemet havde foretaget store indkøb i G3.
Det er ubestridt, at klageren har indført varer købt i G3, og at klageren har købt en anseelig mængde øl, sodavand, energidrik og spiritus. Fakturaerne er udstedt til selskabet.
Køb ifølge fakturaer: | ||
2014 | 2015 | |
Øl (antal rammer af 24 stk.) | 22.440 | 22.483 |
Sodavand (antal rammer af 24 stk.) | 2.027 | 2.733 |
Energidrik (antal rammer af 24 stk.) | 57 | 43 |
Spiritus (antal flasker) | 156 | 0 |
Klageren har oplyst, at alle varerne er videresolgt til en kunde i Y3-Land. Klageren ønsker ikke at oplyse nærmere om salget til den norske kunde. Klageren modtog kontant betaling for varerne.
SKAT fremsendte den 5. juli 2016 forslag til afgørelse til klageren med ansættelse af afgift på de omhandlede varer. Repræsentanten sendte den 18. august 2016 en e-mail, hvori han anmoder om, at SKAT træffer afgørelsen i sagen, da klageren ønsker at få prøvet sagerne ved Landsskatteretten under hensyntagen til beløbenes størrelse og sagernes karakter.
SKATs afgørelse
SKAT har afkrævet klageren øl-og spiritusafgift og emballageafgift med i alt 998.184 kr., samt moms med 837.720 kr. for 2014 og 2015. For 2014 har SKAT opgjort ølafgift til 457.982 kr., spiritusafgiften til 9.144 kr., emballageafgiften til 58.857 kr. og moms til 396.754 kr. Tilsvarende har SKAT for 2015 opgjort ølafgiften til 416.980 kr., emballageafgiften til 55.221 kr. og moms til 440.966 kr.
Det fremgår bl.a. af SKATs sagsfremstilling, at:
"Øl-og emballageafgift
De faktiske forhold
SKAT, ved NA og MS har den 16. december 2016 foretaget uanmeldt kontrol på adressen Y4-Adresse.
(…)
Du forklarede, at du var startet i foråret 2014 med at købe store mængder øl og vand i Y1-Land. Du havde forsøgt ved flere grænsebutikker, men de havde afvist dig, kun G3 ville handle så store mængder. Du havde brugt G2 ApS´s cvr-nr. til handlerne, så du kunne handle momsfrit i Y1-Land og handlerne kunne blive registeret i Vies Systemet, men det var reelt dig der stod bag handlerne.
Du oplyste at baggrunden for, at du var startet var, at du i forbindelse med salg af brænde havde haft besøg af en norsk kunde, og denne kunde var interesseret i at købe øl, vand mv. Da du havde økonomiske problemer var det en måde at skaffe likviditet på. Du betalte købene i Y1-Land fra din egen private konto, så selskabets revisor ikke kunne se handlerne i selskabets bogholderi. Du oplyste endvidere, at din fortjeneste var 5 kr. pr. kasse, men du har aldrig ført nogen form for regnskab over køb og salg af drikkevarer. På kontrolbesøget blev det aftalt, at du skulle kontakte G3 for at fremskaffe fakturaerne over de enkelte køb. Disse fakturaer har SKAT modtaget fra dig den 4. januar 2016.
Du hentede selv alle drikkevarerne med selskabets lastbil, men du stoppede aktiviteten efter du blev stoppet i tolden den 14. juli 2015, da det havde været en bekostelig affære. Varerne, der blev beslaglagt den 14. juli 2015, har du efterfølgende lovliggjort, da du har betalt ølafgift heraf på kr. 41.879. Varerne blev fremvist ved kontrollen.
Med henvisning til dine oplysninger driver du en personligt ejet virksomhed, hvis aktivitet er køb og salg af øl, sodavand og spiritus. Virksomheden er ikke registreret for moms, skat eller mineralvandsafgift, øl-og vinafgift, chokoladeafgift, tobaksafgift, spiritusafgift eller emballageafgift.
SKAT har gennemgået de fakturaer du har fremsendt vedrørende dine køb af drikkevarer hos G3. SKAT henviser til bilag 4, hvor beregning af køb ses. I alt har du købt følgende:
2014 | 2015 | |
Øl (antal rammer af 24 stk.) | 22.440 | 22.483 |
Sodavand (antal rammer af 24 stk.) | 2.027 | 2.733 |
Energidrik (antal rammer af 24 stk.) | 57 | 43 |
Spiritus (antal flasker) (…) | 156 | 0 |
2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Med henvisning til afsnit 2.1 har SKAT konstateret, at der i 2014 og 2015 er indførsel fra udlandet af afgiftspligtig øl jf. bilag 3, omfattet af øl-og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1. Du har over for SKAT oplyst, at det er dig privat, der har drevet virksomhed med køb og salg af øl og sodavand, men du har ikke lade denne virksomhed registreret for afgiften hos SKAT, ligesom du ikke forinden indførslen har stillet sikkerhed for afgiften. Du er endvidere ikke registeret for spiritusafgift efter spiritusloven samt emballageafgift efter emballageafgiftsloven.
Da virksomheden ikke er registreret, og der ikke på anden vis foreligger dokumentation for at dine køb er afgiftsberigtiget, ansættes virksomhedens emballageafgift, ølafgift og spiritusafgift med udgangspunkt i de modtagne købsfakturaer fra G3. Der er i beregningen taget højde for, at du har afholdt afgiften vedrørende faktura 2840. Afgiften beregnes til følgende:
Emballageafgift i henhold til emballageafgiftslovens § 2, stk. 6:
Indkomstår 2014
Øl | 22.440 rammer af 24 stk. x 0,10 kr. | kr. | 53.856 |
Sodavand | 2.027 rammer af 24 stk. x 0,10 kr. | kr. | 4.864 |
Energidrik | 57 rammer af 24 stk. x 0,10 kr. | kr. | 137 |
Emballageafgift 2014
kr. 58.857
Indkomstår 2015
Øl | 20.431 rammer af 24 stk. x 0,10 kr. | kr. | 49.034 |
Sodavand | 2.535 rammer af 24 stk. x 0,10 kr. | kr. | 6.084 |
Energidrik | 43 rammer af 24 stk. x 0,10 kr. | kr. | 103 |
Emballageafgift 2015
kr.55.221
Emballageafgift i alt kr.114.078
Ølafgift i henhold til øl-og vinafgiftslovens § 1:
2014538.560 stk. x 0,33 x 0,046 x 56,02 kr. kr. 457.982
2015490.344 stk. x 0,33 x 0,046 x 56,02 kr. kr. 416.980
Ølafgift i alt kr. 874.962
Spiritusafgift er skønnet med udgangspunkt i rejsegodsreglerne til følgende:
2014144 flasker a 1 liter x 60 kr. kr. 8.640
12 flasker af 0,70 liter x 60 kr. kr. 504
Spiritusafgift i alt kr. 9.144
Moms
De faktiske forhold
Med henvisning til afsnit 2 har du købt øl, sodavand og spiritus i Y1-Land med videresalg for øje. Du har oplyst, at du brugte G2 ApS´s cvr-nr. til handlerne, så du kunne handle momsfrit i Y1-Land og handlerne kunne blive registeret i Vies Systemet, men det var reelt dig der stod bag handlerne. Ifølge fakturaer fra G3 er der købt varer for 1.061.037 kr. i kalenderår 2014 og for 1.249.790 kr. i kalenderår 2015. (Se bilag 4).
Handlen af drikkevarer er sket fra dine private bankkonti, hvilket du har oplyst er ske, for at selskabets revisor ikke skulle kunne se handlerne på selskabet bankkonto og i selskabets bogholderi. Du har aldrig selv ført nogen form for regnskab over køb og salg af drikkevarer.
(…)
3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Med henvisning til afsnit 2 samt afsnit 3.1 har du oplyst, at du private køber drikkevarer til videresalg, men har anvendt G2 ApS´s cvr-nr. for at kunne købe varerne momsfrit. Det er SKATs opfattelse, at du driver selvstændig erhvervsvirksomhed med køb og salg af drikkevarer, og du har anvendt selskabet cvr-nr. til egen vinding. Det er dermed ikke selskabet, der driver den pågældende aktivitet, men dig der driver selvstændig virksomhed, som du ikke har ladet registeret for moms. Det er SKATs opfattelse, at virksomheden skulle have været momsregistreret jævnfør momslovens § 47.
Når du køber varer uden moms fra leverandører i andre EU lande, skal erhvervelsesmomsen betales i Danmark, se momslovens § 11 samt momslovens § 3, stk. 1.
Afgiftsgrundlaget er vederlaget for varen samt told og afgifter, der betales i forbindelse med erhvervelsen af varer fra andre EU lande, herunder punktafgifter, se momsloven § 27, stk. 2, nr. 1 samt § 31.
Du skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående moms jævnfør momslovens § 56. Da virksomheden ikke på noget tidspunkt har været registreret, kan du ikke opnå fradrag for købsmomsen iht. momslovens § 37. Se endvidere reglerne for opnåelse af fradrag i momsdirektivets art. 167 - 168 samt art. 178 - 179, der fastslår, at alle nødvendige oplysninger skal være anført for at opnå ret til fradrag, samt at fradraget skal fratrækkes den moms, der skal betales for én afgiftsperiode. Erhvervelsesmomsen bliver derfor iht. opkrævningslovens § 5, stk. 1 og stk. 2 opgjort på følgende måde:
Moms 2014:
Varekøb iht. fakturaer Moms af punktafgifter: | 1.061.037 x 25 % | 265.259 kr. | |||
Emballageafgift | 58.857 x 25 % | 14.714 kr. | |||
Ølafgift | 457.982 x 25 % | 114.495 kr. | |||
Spiritusafgift Skyldig moms 2014 | 9.144 x 25 % | kr.2.286 | kr. 131.495 kr. 396.754 | ||
Moms 2015: Varekøb iht. fakturaer Moms af punktafgifter: Emballageafgift | 1.249.790 x 25 % 55.221 x 25 % | kr.13.805 | kr. 312.447 | ||
Ølafgift Betalt afgift | 416.980 x 25 % 41.879 x 25 % | kr.104.25 kr.10.469 | kr.128.519 | ||
Skyldig moms 2015 | kr.440.966 | ||||
Du skal afholde ovenstående erhvervelsesmoms jævnfør momslovens § 46. "
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig, subsidiært at afgørelsen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT. I skrivelse af 21. marts 2018 har repræsentanten fremsat subsidiær påstand vedrørende afgifter og moms, hvorefter forhøjelsen af afgifter og moms skal nedsættes til 0 kr.
Repræsentanten har ved sit indlæg af 17. januar 2019 frafaldet den principale påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig.
Repræsentanten har anført følgende:
" (…)
Begrundelse for klagen
Ad punkt B vedrørende punktafgifter, emballageafgift og moms
Det er korrekt, som anført af SKAT, at der er udfakturerer indkøb af en ikke ubetydelige mængde øl m.v. fra G3 i Y1-Land, til G2 ApS, hvis lastbil tillige har været anvendt til transport.
Det faktuelle i denne sag er, som allerede anført af klager i forbindelse med kontrollen, og også efterfølgende, at varerne er leveret til en nordmand, hvilket tillige betyder, at varerne er udført af Danmark.
Klager har alene medtaget varerne fra Y1-Land til Danmark for at eliminere tomgangskørsel, når G2 ApS har leveret varer i Y5-Område, således at omkostningerne til diesel m.v. blev dækket via den "fortjeneste" på kr. 5 for hver kasse øl, der blev oppebåret.
Dermed er varerne omfattet af godtgørelse for afgift i henhold til øl og vinafgiftslovens § 11 stk. 4. Det forhold, at formalia i henhold til import og den efterfølgende eksport af varerne ikke er overholdt, ændrer ikke ved, at det der reelt set er sket i denne sag er, at varerne alene har været indkøbt igennem G2 ApS med henblik på levering til den endelige norske modtager.
Realiteten er således, at forløbet er afgiftsmæssig neutralt, og at der dermed ikke er nogen afgift af opkræve.
Det afgørende i forhold hertil bliver således den bevismæssige vurdering af sagens faktum, altså om det kan lægges til grund, at varerne ikke er bragt til omsætning i Danmark.
Hertil blot at anføre, at de mængder sagen vedrører udgør mere end 44.000 kasser øl, svarende til mere end 1.000.000 øl, og at der ikke er nogen indikationer, beviser eller faktuelle forhold, der på nogen som helst vis dokumenterer, at varerne skulle være bragt i omsætning i Danmark. Det vil være helt urealistisk at omsætte 44.000 kasser øl på mindre end 1 ½ år uden, at dette ville have været blevet bemærket. Det svarer til et salg hver dag, året rundt, på mere end 80 kasser øl.
SKAT kunne endvidere ikke konstatere noget udsalg i forbindelse med SKATs kontrol på ejendommen, ligesom der ej heller ligger anmeldelser m.v. der viser, at klager skulle have drevet et øl-udsalg.
De faktuelle forhold underbygger altså Klagers forklaring derhen, at der nødvendigvis må have været en større aftager af øl, idet de pågældende mængder umuligt kunne have været solgt i mindre portioner "detail".
Tilsvarende forhold gør sig gældende i relation til spørgsmålet omkring emballageafgift, og tillige i forhold til spørgsmålet om momsansættelsen, der direkte relaterer sig til de faktuelle forhold vedrørende salg af øl m.v.
Derudover forekommer det bemærkelsesværdigt, at forhøjelsen vedrørende ølafgift, emballageafgift og moms pålægges Klager, når fakturaerne er udstedt til G2 ApS, det er selskabets bil der er anvendt til transporten, varerne er kørt til/omlastet på selskabets lager på Y4-Adresse, og der intet steds er nogen dokumentation for, at der er indgået midler på Klagers private konti vedrørende salget.
Dette skal sammenholdes med, at SKAT omvendt anser alle fakturaer udstedt fra G2 ApS til at vedrøre selskabet, uagtet pengene er overført direkte til Klager. Hvad skulle forholde sig anderledes i forhold til problemstillingen vedrørende omsætningen med øl m.v.?
(…) "
SKATs høringssvar
SKAT har den 10. oktober 2016 fremsendt høringssvar.
Heraf fremgår det bl.a., at:
"SKAT har aldrig modtaget dokumentation for, at varerne er udført af Danmark og solgt til en nordmand, ligesom der ikke ligger andre indikationer, beviser eller faktuelle forhold, der kan understøtte, at salget skulle være sket uden for Danmark. Endvidere er der ikke sket indbetalinger fra Y3-Land på modtagne bankkonti, der kan modsvarer et salg af øl til Y3-Land. Der findes kun 2 indbetalinger fra udlandet på henholdsvis kr. 7.078,16(17/4 2014) og kr. 2.098 (6/1 2015), og disse indbetalinger kan ikke henføres til salg af drikkevarer. Med henvisning hertil er det SKATs opfattelse, at varerne ikke kan anses for udført af Danmark, hvorfor varerne ikke er omfattet af godtgørelse for afgift efter øl og vinafgiftslovens § 11, stk. 4.
(…)
Det er faktuelt, at G2 ApS primært beskæftiger sig med import og salg af brænde, og det er kun indtægter fra denne aktivitet, der findes i selskabets årsregnskab, og selvangivne indtægt. Ifølge udstedte fakturaer har selskabet dog også udført entreprenørlignende arbejdet. Selskabet er registeret for selskabsskat, moms, import samt indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Selskabet har aldrig tilkendegivet overfor Erhvervsstyrelsen, at aktiviteten er ændret, ligesom selskabet aldrig har lades sig registrere for ølafgift, vinafgift og emballageafgift. Selskabet har dermed ikke indikeret, at selskabet har aktivitet bestående af køb og salg af drikkevarer.
Som tidligere nævnt blev A standset i Y2-By den 14. juli 2015 med drikkevarer til videresalg. A oplyste i den forbindelse, at "han selv ville tage skraldet". Kontrollen udløste en beslaglæggelse af de medtagne varer, og beslaglæggelsen er udstedt i As navn og hans cpr.nr. Det samme gør sig gældende for angivelsen af "Indførsel af punktafgiftspligtige vare". Han har underskrevet de pågældende dokumenter, hvilket indikerer, at det var ham personligt, der købte de pågældende varer i Y1-Land. "
Skattestyrelsen har den 28. august 2018 fremsendt bemærkninger til kontorindstillingen. Skattestyrelsen har bl.a. fremført, at:
"Det må anses for ubestridt, at klager har indkøbt de omhandlende punktafgiftspligtige varer uden afgifter i Y1-Land, og betalt for disse ved anvendelsen af sin private bankkonto. Endvidere at klager har videresolgt varerne til en nordmand, dog uden nærmere angivelse af oplysninger om kunden eller betalingsmetoden.
Det må endelig anses for ubestridt, at klager har opnået en fortjeneste på salget. Vi henviser til, at klager har oplyst, at have fået 5 kr. i fortjeneste pr. kasse/ramme, til "dækning af diesel".
Det må således anses for ubestridt, at klager mod vederlag i ikke ubetydeligt omgang har videre solgt punktafgiftspligtige varer med fortjeneste.
Klager har dog ikke fremlagt oplysninger om at varerne har forladt Danmark. Det må derfor lægges til grund, at varerne er overgået til forbrug her i landet.
Øl-, spiritus- og emballageafgift.
Efter ølafgiftsloven, spiritusafgiftsloven og emballageloven hæfter den som erhverver afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, eller den som er i besiddelse af disse. Da klager har erkendt at have været i besiddelse af varerne og ikke har dokumenteret, at de har forladt Danmark, hæfter klager som erhverver.
Efter Skattestyrelsens opfattelse er hæftelsen er objektiv, og en evt. god tro hos klager m.v. er derfor uden betydning. Se SKM2013.311.BR. Således vil en evt. stråmand som klager synes at påstå at være, også anses for den afgiftspligtige, og dermed den der hæfter for afgiften.
Klager har dog i denne sag erkendt at have indkøbt og videresolgt de afgiftspligtige varer til en anden. Klager må således ubestridt anses som erhververen.
Erhvervelsesmoms
Betaling af moms af varer fra andre EU-lande påhviler den person, der foretager en afgiftspligtig erhvervelse, jf. § 11, stk. 1, nr. 1. Se ML § 46, stk. 4.
Da klager allerede har erkendt at have erhvervet købt og transporteret - i momslovens forstand varerne fra et andet EU-land, og have solgt disse videre, hæfter klager for den ikke afregnede erhvervelsesmoms.
Det uanset at klager måtte have været stråmand, eller havde handlet på andres vegne. Vi henviser til Vestre Landsrets dom gengivet i SKM2011.788.VLR."
Repræsentantens bemærkninger til indstillingen 4. September 2018:
"Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling side 2, andet sidste afsnit, at styrelsen lægger til grund, at afgiften påhviler Klager personligt, efter en konkret vurdering.
Dette er ikke korrekt.
Som anført er fakturaerne udstedt til Klagers selskab, der således har erhvervet varerne. Dette understøttes yderligere af, at det er selskabets lastbil, der er anvendt til at fragte varerne, at de er leveret på selskabets adresse, hvor de tillige er afhentet af den reelle bagmand.
Klagers selskab har således, som anført alene været "muldyr" og har alene lagt navn til, med henblik på indkøb af varerne. Klagers gevinst har alene været, at lastbilen ikke skulle køre tom, og fortjenesten på kr. 5 pr. ramme.
Disse forhold gør ikke, at handlerne kan anses for sket i Klagers personlige regi, idet den eneste årsag til, at Klager anvendte sin personlige konto var, at selskabets revisor ikke skulle opdage denne "aktivitet", som selskabet have startet.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt varerne er udført af Danmark, som anført af Klager erindres om det allerede anførte, idet det i enhver henseende er fuldstændig urealistisk, at Klager skulle kunne have bragt denne mængde varer i omsætning i Danmark.
Som allerede nævnt flere gange drejer sagen sig om 22.440 rammer i 2014 og 22.483 rammer i 2015 købt i perioden 24/4 2014 13/7 2015, altså over en periode på 446 dage.
I alt er der altså tale om 1.078.152 øl, og 44.923 rammer. Skulle Klager have solgt øllene i Danmark til "hr og fru Danmark" skulle Klager altså sælge, hvad der svarer til ca. 101 rammer øl hver eneste dag i hele perioden. Dette er fuldstændig umuligt og viser da også, at Klagers forklaring er den eneste plausible forklaring på det passerede. "
Repræsentanten har ved sit indlæg af 17. januar 2019 frafaldet den principale påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig. Repræsentanten er endvidere fremkommet med bemærkninger enslydende med indlæg af den 4. september 2018.
Landsskatterettens afgørelse
Øl- og spiritusafgift
I henhold til øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1, skal der betales afgift af øl, vin og spiritus her i landet efter de i loven nærmere opregnede satser.
Afgiftspligtens indtræden følger af øl- og vinafgiftslovens § 4, hvoraf bl.a. fremgår, at der skal betales afgift her i landet ved overgang til forbrug, det vil sige, når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. øl- og vinafgiftslovens §§ 5 og 6.
Det fremgår af spiritusafgiftslovens § 2a, at der betales afgift her i landet ved overgangen til forbrug, dvs. når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. §§ 7 og 8. Der betales ligeledes afgift ved indførsel af varer fra steder uden for EU, jf. § 18, stk. 1.
For afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket autorisation eller registrering eller er stillet sikkerhed, hæfter erhververen eller den, der er i besiddelse af varerne, jf. øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9 og spiritusafgiftslovens § 33, stk. 9.
Det er ubestridt, at klageren i perioden 1. januar 2014 til 1. august 2015 har indført 44.923 rammer øl, 4.760 rammer sodavand, 100 rammer energidrik og 156 flasker spiritus til Danmark fra Y1-Land med henblik på videresalg.
Klageren har ikke dokumenteret, at varerne er solgt eller på anden vis er fragtet ud af landet. Der ses heller ikke at være tilgået indtægter fra salget på klagerens konti. Varerne anses herefter for forbrugt her i landet, og varerne er således omfattet af afgiftspligten. De omhandlede varer er dermed afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 4 samt spirituslovens § 2a, jf. §§ 7 og 8.
Ud fra en samlet vurdering anser Landsskatteretten klageren for at have erhvervet varerne i personligt regi. Derfor hæfter klageren ved erhvervelsen af de afgiftspligtige varer for afgiften, jf. øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9 og spiritusafgiftslovens § 33, stk. 9.
Landsskatteretten har ved vurderingen af sagen især lagt vægt på, at klageren har indkøbt varerne ved betaling fra sin private konti. Det er her uden betydning, at klageren i perioden 1. januar 2014 og 1. august 2015 har anvendt sit selskab CVR-nr. til indkøbene og anvendt selskabets lastbil til transporten. Klageren har oplyst, at han ved at anvende selskabets CVR-nr. kunne indkøbe store mængder øl og spiritus ligesom indkøbene kunne foretages uden tysk moms.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende afgift på øl og spiritus.
Emballageafgift
Der svares afgift af salgsemballage, jf. emballageafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, litra a og b. Afgiften udgør for beholdere med et rumindhold på ikke under 10 cl og ikke over 40 cl 0,10 kr., jf. § 2, stk. 5 og 6, nr. 2, og skal ifølge lovens § 20, stk. 1, betales af den, som overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt.
Foruden erhvervsdrivende varemodtagere m.fl., hæfter den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i emballageafgiftsloven. Det fremgår af emballageafgiftslovens § 22.
Landsskatteretten ansser det for dokumenteret, at klageren har indført emballage i den indkøbte mængde, jf. ovenfor, i alt 1.194.792 stk. Emballageafgiften kan herefter opgøres til 55.221 kr., jf. emballageafgiftslovens § 2, stk. 6, nr. 2.
Den påklagede afgørelse stadfæstes således også vedrørende punktet emballageafgift.
Moms
Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at:
"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. "
Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at:
"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. "
Det fremgår af momslovens § 11 stk. 1, nr. 1 at:
"Der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af
varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikke afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. Der betales dog ikke afgift, når varen af sælger installeres eller monteres her i landet, eller når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer m.v. "
For så vidt angår spørgsmålet om der for de omhandlede varer er indtrådt momspligt, finder Landsskatteretten, at der bl.a. under hensyn til den anseelige mængde importeret varer, er tale om indførsel med henblik på levering mod vederlag, jf. momslovens § 4. Landsskatteretten finder således, at der tillige skal betales erhvervelsesmoms af de omhandlede varer, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1, idet klageren må anses som afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3. Den skyldige moms skal derfor opgøres efter momslovens § 31, hvorefter grundlaget er vederlaget for varerne med tillæg af de her omhandlede afgifter jf. momslovens § 27, og med fradrag for afgiften for udgifter, der udelukkende er anvendt til brug for leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1. Landsskatteretten finder herefter, at afgiftstilsvaret vedrørende punktet om moms kan fastsættes således som opgjort af SKAT.
Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende punktet om momstilsvar."
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af A.
A har forklaret, at han har gjort noget, han ikke måtte. Det blev opdaget i forbindelse med en toldkontrol. Han havde været i Y1-Land og købe øl og sodavand. Han kørte i den hvide Volvo lastbil, som er anført på indrapporteringen, ekstrakten side 217. Det er en fejl, at der står, at det var ham personligt, der var ejer af lastbilen. Lastbilen var indregistreret til selskabet. Selskabet leverede brænde til kunder i Y6-Område og enkelte gange også til kunder på Y7-Område. Turene endte i grænsebutikken G3, hvor han fyldte den tomme lastbil med øl, sodavand og andre ting, som han købte for en nordmand ved navn NJ. Nogle gange havde han kun 2-4 paller med, og andre gange var lastbilen næsten fuld. Der var plads til 33 paller, men så meget havde han aldrig med. En ramme indeholder 24 stk. Der kunne være 108 rammer Slotsøl på en palle, og der kunne være 99 rammer på en palle, hvis det var Tuborg eller Carlsberg.
Foreholdt opgørelsen over køb hos G3, ekstrakten side 221, har han forklaret, at 22.440 rammer øl svarer til 538.560 dåser øl. De havde normalt 10-12 rammer med. Det er nemt at regne efter, da det fremgår, hvor mange gange de kørte, og hvor mange rammer der var med. Han mener, at han har regnet sig frem til, at det var i alt 452 eller 454 paller. Det foregik over en 15 måneders periode.
Pallerne blev læsset om til en anden sættevogn på Y4-Adresse. Det var forskellige østeuropæiske lastbiler, der afhentede pallerne. Det havde han ikke noget med at gøre. Det var NJ, der stod for det. NJ sagde, at det skulle til Y3-Land.
Han talte ikke med chaufførerne, som bare læssede om og kørte. Chaufførerne talte ikke dansk. Han kan ikke sætte tal på turene, men det var måske i gennemsnit to ture om måneden. Han betragtede det som noget, der havde relation til selskabet. Idéen opstod i forbindelse med, at NJ og en anden nordmand købte brænde til et sommerhus. NJ spurgte ind til, hvordan det foregik.
Han var i forvejen ærgerlig over at køre en tom lastbil hjem, når han havde leveret brænde. Han kørte aldrig en tom lastbil til Y1-Land for at hente øl og sodavand. Den eneste tidsfaktor var, hvornår G3 lukkede, og at sættevognen ikke skulle buldre gennem villakvarteret alt for tidligt. NJ afgav en bestilling og sagde f.eks., at leveringen skulle ske torsdag aften eller fredag morgen. Det var tale om konkrete bestillinger på hele paller, og bestillingerne skete typisk med en uges varsel. Han planlagde og kørte brænde ud, så det tidsmæssigt passede med bestillingerne fra NJ. Brændet blev solgt med fleksibel levering indenfor 8 hverdage, så han kunne nemt tilpasse brændeleverancerne.
Pallerne med øl og sodavand blev læsset direkte fra trailer til trailer. Han fik kontant betaling, og han betalte G3 elektronisk via bankoverførsel. Det kørte i en "trekant" med arbejdet, der blev udført for G4 ApS. Han aflønnede arbejderne med de kontanter, som han modtog af NJ som betaling for øl og sodavand. Han udstedte fakturaer fra selskabet men oplyste sit eget private kontonummer, og han betalte G3 med penge fra sin egen konto. Det var reelt selskabets penge, der blev brugt til at betale G3, da han ikke tog pengene og ikke brugte pengene på private ting. Han brugte kontanterne fra NJ til at betale de ansatte, der blev aflønnet sort.
Han var ikke overrasket over at få besøg af Skat, men han var overrasket over, hvad kontrollen omhandlede. Han har været stressramt siden 2014, hvilket har stor negativ indflydelse på hans koncentrationsevne og hukommelse. Skat fik de fleste penge, der stod på kontoen, men der var også penge til en fortsat drift. Skat har fået lige under 1 mio. kr. fra ham privat og firmaet.
Selskabets hovedbeskæftigelse var salg af brænde, men selskabet gik over til også at beskæftige sig med import af øl og sodavand. Arbejdet, som blev udført for G5 og G4 ApS, blev primært udført af selskabet, men der blev også udstedt fakturaer fra hans private CVR-nummer. Betalingerne gik ind på hans private konto, da det var hans hensigt, at det skulle være "sorte" indtægter. Han ændrede kontonummeret på fakturaerne til sit eget private kontonummer, fordi han ville forhindre, at det blev opdaget af hans revisor, som var lidt emsig. Det var primært arbejdskraft, der blev leveret. Arbejdsfolkene kom fra Y8-Land. Der var en mand, der stod for det, og som han havde alt kontakt med. Han aflønnede kontant med pengene fra salget af øl og vand. NJ var ikke involveret i den del, der vedrørte salg af arbejdskraft.
Han sagde til Skat, at det nok ikke var første, eneste eller sidste gang, at NJ købte øl og sodavand på den måde. Han opfordrede Skat til at rette henvendelse til G3 og spørge, hvem der købte øl og vand på den samme måde. Skat har ikke ønsket at hjælpe ham med at finde ud af, hvem NJ er.
Fakturaerne til G5 vedrørte leje af materiel. Der var udelukkende tale om materiel, som han husker det, og alt det lejede materiel var ejet af selskabet.
Fakturaerne til G4 ApS vedrørte primært arbejdskraft, men der var også lidt leje af materiel.
Udgifterne til kørsel til Y1-Land i form af forsikring, vægtafgift, vedligeholdelse mv. blev afholdt af selskabet. Der var et overskud af kontanter, som blev brugt til betaling for diesel.
Foreholdt saldobalance for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2015, konto nr. 3210, brændstof på 98,40 kr., ekstrakten side 198, har han forklaret, at det formentlig vedrører brændstof til græsslåmaskine og hækkeklipper. Brændstofudgifter til kørsel blev betalt med kontanter. Der blev også kørt ture, der ikke gik til grænsen. I første halvår 2015 var den reelle udgift til brændstof på 75.000-100.000 kr. Det baserer han på, at der blev kørt 30.000 km om året, at lastbilen kørte knap 2 km på literen, og at literprisen på brændstof var ca. 10 kr. inkl. moms. Foreholdt saldobalance for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016, konto nr. 3210, brændstof på 14.401,55 kr., ekstrakten side 202, har han forklaret, at der blev købt brændstof til lastbilen med betalingskortet, fordi det kontante cash flow stoppede i den periode. Den reelle udgift til brændstof var i størrelsesordenen 150.000 kr. Der foreligger dokumentation for kørslen med lastbilen i form af synsrapporter og køreskiver. Han har køreskiverne med i retten i dag, og han har tidligere tilbudt at udlevere køreskiverne til Skat.
Foreholdt saldobalance for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2015, konto nr.
2210, lønninger på 246.263,19 kr. og konto nr. 2285, lønrefusioner på 114.572,79 kr., ekstrakten side 198, har han forklaret, at lønningerne blev udbetalt til ham selv og en fleksjobber, som arbejdede 15 timer om ugen. Lønrefusionen vedrører fleksjobberen. Foreholdt saldobalance for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016, konto nr. 2210, lønninger på 529.104,63 kr. og konto nr. 2285, lønrefusioner på 20.071,91 kr., ekstrakten side 202, har han forklaret, at lønningerne blev udbetalt til ham selv og fleksjobberen. Lønrefusionen faldt i forbindelse med et revisorskifte. Efter han var blevet stoppet i Y2-By, bad han G7 om hjælp til at få ryddet op, men G7 sagde "farvel og tak". Han var derfor nødt til at finde en ny revisor. Der blev - på grund af en lapsus kun søgt om lønrefusion for 1½ måned. Det er med i et senere regnskab.
Foreholdt "Bilag 1 Indsætninger på konto 9807 0001403273", ekstrakten side 192 ff., har han vedrørende postering af 23-04-2014 på 59.270,40 kr. forklaret, at han ikke husker, hvad det vedrørte. Vedrørende postering af 16-07-2014 på 5.000 kr., har han forklaret, at 18 80 89 35 er hans private CVR-nummer. De 5.000 kr. blev overført mellem hans to private konti. Vedrørende posteringerne, hvor posteringsteksten er "fra I konto" har han forklaret, at der skulle have stået "L" og ikke "I". Det er beløb, som blev overført fra hans hustru Louises konto. Han tror, at der manglede penge til at betale termin, og at der derfor blev overført penge fra Louises konto. Vedrørende to posteringer af 16-03-2015 på hver 43.125 kr., har han forklaret, at det ikke siger ham noget. Foreholdt to posteringer af 25-06-2015 på hver 132.750 kr., har han forklaret, at det heller ikke siger ham noget. Han kiggede på tallene i går. Han har ikke tidligere kigget på tallene, da han har været alvorligt ramt af stress og har haft kræft. Det er også forklaringen på, at han ikke mødte, da sagerne blev behandlet i Landsskatteretten. Foreholdt postering af 22-09-2014 på 2.280,81 kr. har han forklaret, at det var en kontooverførsel fra F1-Bank i forbindelse med hans fars død. Pengene hidrørte fra boet efter hans far. Foreholdt postering af 06-10-2014 på 100.000 kr., har han forklaret, at han havde solgt sin private bil og modtog checken som betaling. Foreholdt postering af 10-10-2014 på 10.250 kr., har han forklaret, at det var refusion fra bedemanden i forbindelse med hans fars begravelse. Foreholdt postering 19-11-2014 på 3.300 kr., har han forklaret, at det var tilbagebetaling af et udlæg, som han havde haft under en fodboldtur med sin søn. Foreholdt postering af 22-12-2014 på 1.400 kr., har han forklaret, at ST er hans tidligere papsvigerfar. Han vil tro, at pengene var julegaver til sønnerne, da det passer med 2 x 700 kr. Foreholdt postering af 08-01-2015 på 5.593,26 kr., har han forklaret, at det var tilbagebetaling af vægtafgift fra Skat. Foreholdt postering af 12-12015 på 165.000 kr., har han forklaret, at det var erstatning for en privat bil, der blev påkørt og totalskadet. Foreholdt postering af 29-01-2015 på 4.134,13 kr., har han forklaret, at det var tilbagebetaling af forsikringspræmie vedrørende den totalskadede bil. Foreholdt postering af 14-03-2015 på 2.270 kr. har han forklaret, at det var tilbagebetaling af et udlæg i forbindelse med et restaurantbesøg under den tidligere omtalte fodboldtur. Foreholdt postering af 26-05-15 på 1.480,56 kr. har han forklaret, at det vedrørte en reklamation over to flasker gas. Det var et privat tilgodehavende. Foreholdt postering af 24-07-2015 på 115.000 kr., har han forklaret, at det vedrørte den tidligere omtalte bil. Der blev solgt en bil, og en anden bil blev totalskadet. En af posterne vedrørte ikke bilen, og han ved ikke, hvad posten så vedrørte. Foreholdt postering af 01-09-2015 på 100 kr., har han forklaret, at det var en tilbagebetaling fra Skat. Foreholdt postering af 06-10-2015 på 11.400 kr., har han forklaret, at NL er hans gode ven, og at det var tilbagebetaling af et udlæg for en brændeovn. Foreholdt postering af 05-11-2015 på 79.725,09 kr. har han forklaret, at det var tilbagebetaling fra G6 på grund af fejl på en måler.
Det var en østeuropæisk mand, der modtog den sorte betaling til arbejdsfolkene. Han blev af manden utvetydigt opfordret til at holde sin mund, og han tør ikke oplyse identiteten på manden. Manden kom med timesedler, men tog timesedlerne med sig igen. Han har derfor ingen timesedler. Han har ingenting, bortset fra fakturaerne til G4 ApS, som blev faktureret 295 kr. i timen. Der var noget korrespondance mellem Skat og hans tidligere advokat, hvor det blev gjort gældende, at det ikke alt sammen vedrørte arbejdstimer. Det var imidlertid kun en lille del, der ikke vedrørte arbejdstimer. Der var perioder, hvor der var ti personer ude at arbejde på en gang.
Foreholdt sin forklaring i forbindelse med kontrollen den 16. december 2016, som den er gengivet af Skat, ekstrakten side 166, har han forklaret, at det er Skats egen fortolkning. Gengivelsen blev efterfølgende bestridt af hans advokat. Der er flere faktuelle fejl i det, som Skat har skrevet. Det var reelt ham, der foretog handlerne, da det var ham, der tog telefonen, og ringede til G3. Han gjorde det imidlertid på selskabets vegne. Det er korrekt, at han ikke kunne have handlet momsfrit, hvis ikke han havde brugt selskabets CVR-nummer, men priserne blev højere herved.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender:
"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at:
Det er et faktum i nærværende sag, at samtlige fakturaer er udstedt til G2 ApS (nu omdøbt til G1 ApS) fra G3, og samhandlen således formelt set er sket mellem disse to selskaber, og at fakturaerne er reelle, i og med at de fakturerede varer er leveret.
Der foreligger således ikke fiktive fakturaer i nærværende sag.
Det er ligeledes et faktum, at varerne er afhentet med selskabets lastbil, således at alle driftsomkostninger til afhentningen og håndteringen af varerne er afholdt af selskabet, ligesom det er et faktum, at varerne er kørt til selskabets adresse på Y4-Adresse.
Det eneste faktuelle forhold der skulle indikere, at varerne er købt privat af Sagsøger, er således at cashflowet er sket via Sagsøgers private konto. Dette er dog alene sket for at selskabets revisor ikke skulle få kendskab til selskabets aktiviteter med køb af øl og sodavand, og øvrige "sorte" aktiviteter, som sagsøger tidligere har forklaret til Skattestyrelsen.
Landsskatteretten finder derimod i sin afgørelse, efter "en samlet vurdering" at varerne er købt af sagsøger i personligt regi, primært begrundet med at Sagsøgeren har anvendt sin private konto til indkøbene.
Dette er der ikke grundlag for.
Den reelle indkomstmodtager og omkostningsbærer vedrørende handlen med de importerede varer er selskabet. Det er selskabet der har købt varerne jf. fakturaerne, det er selskabets aktiver der har været anvendt til afhentning og håndtering af varerne, og det er fra selskabets erhvervsmæssige hjemsted at varerne er omlastet og solgt.
Dermed er det tillige selskabet, der rettelig skal forhøjes med afgifterne, såfremt der findes at være grundlag herfor, og skulle der i forbindelse med det passerede, været opnået en fortjeneste hos Sagsøger, vil der alene heraf kunne være grundlag for beskatning af maskeret udlodning, i og med, at der i givet fald har været udeholdt omsætning hos selskabet, hvor fortjenesten er tilegnet af sagsøger.
Samlet set, er der således klart væsentlig flere faktuelle forhold der viser, at det er selskabet, der har importeret varerne og dermed selskabet - ikke sagsøger personligt - der har været forpligtet til at angive afgifter og moms, såfremt det lægges til grund, at varerne ikke er udført af Danmark.
Retspraksis understøtter endvidere ikke afgørelsen, ligesom det er meget usædvanligt at man accepterer at import og omsætning er et selskab uvedkommende alene fordi at varerne er betalt via aktionærens personlige konto, uanset at alle faktuelle forhold i øvrigt viser, at det er selskabets omsætning.
I øvrigt kunne Sagsøger - såfremt det afgørende var, at der skete indkøb via en virksomhed - blot have anvendt sin personlige virksomhed, jf. sagens bilag 3.
Sagsøgtes argument giver således ingen mening i forhold til at anvende selskabets cvr. nummer, fremfor Sagsøgers private cvr. nr.
Skal man følge Landsskatterettens præmisser og ræsonnement, skulle man altså kunne undgå hele problematikken omkring maskeret udlodning og selskabet som rette indkomstmodtager / omkostningsbærer, alene ved at anvende sin personlige konto i stedet for selskabets- uagtet at alle faktuelle forhold viser, at det forholder sig anderledes.
Det fremgår klart af den juridiske vejlednings afsnit C.C.2.2.1.11, at omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.
I relation til moms er det en betingelse for fradrag, at en vare er leveret til fakturamodtageren - nærværende sag vedrører salgsmoms, men problemstillingen omkring købsmoms er relevant i relation til, hvem momspligten vedrører, og dermed hvem der har været den momspligtige virksomhed - og dermed bragt varerne i omsætning.
I relation hertil fremgår det af den juridiske vejledning afsnit D.A.11.1.2.3
Det er som udgangspunkt en betingelse for, at varen eller ydelsen kan anses for at være "leveret til virksomheden", at den afgiftspligtige person er i besiddelse af en forskriftsmæssig faktura, som er udstedt til den købende virksomhed. Se
EF-domstolens domme i sagerne
C-338/98, Kommissionen mod Nederlandene og
C-165/86, Intiem CV
landsskatterettens kendelse i SKM2009.139.LSR."
Det er klart, at Sagsøger ikke kan pålægges at afregne salgsmoms i og med, at dette kræver, at Sagsøger har modtaget en vare, som han har kunnet bringe i omsætning, og at han derved driver selvstændig økonomisk virksomhed.
Dette er dog blot ikke tilfældet, eftersom at varerne er leveret til Sagsøgers selskab - ikke til sagsøger personligt.
Det er således sagsøgers selskab, der har bragt varerne i omsætning, og dermed selskabet der er momspligtig heraf - ikke sagsøger personligt, i og med at varerne er leveret til sagsøgers selskab - og derfor ikke sagsøger personligt.
I momsmæssig henseende, har sagsøger således ikke drevet nogen personlig virksomhed, idet fakturaerne er udstedt til Sagsøgers selskab, og idet det alene er selskabets aktiver/materiel, der har været anvendt til håndtering af varerne.
Endvidere råder sagsøger ikke i personligt regi over noget materiel, der har kunnet anvendes til håndtering af varerne, ligesom Sagsøger ej heller har handlet i eget navn, i forbindelse med køb af varerne.
Dertil kommer, at der er realitet i købsfakturaerne, i og med, at der er leveret præcist, de varer, der er faktureret for af Pris, modsat f.eks. SKM2009.325.ØLR hvor det blev lagt til grund, at der ikke var realitet i fakturaerne.
Det er således den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed / realitet, at det er selskabet der har bragt varerne i omsætning og har importeret disse, således at det er selskabet, der har drevet virksomhed med import og salg af øl og sodavand.
Der foreligger endvidere ingen form for misbrug af momssystemet ved det passerede da det principielt er ligegyldigt for momspligten om man anser selskabet for momspligtig, eller sagsøger for at have drevet momspligtig virksomhed - salgsmomsen bliver den samme.
Nærværende sag vedrører alene, hvem af parterne, der er det relevante subjekt for momspligten - hvilket er selskabet.
***
Som anført ovenfor, kan Sagsøger ikke anses for at have drevet nogen momspligtig virksomhed i personligt regi, og sagsøger kan dermed aldrig blive afgiftspligtig eller momspligtig i personligt regi.
Det juridisk korrekte ville have været at anse Sagsøger for skattepligtig af en potentiel fortjeneste som maskeret udlodning, eller som yderligere løn, derved at Sagsøger, såfremt det lægges til grund, at der har været oppebåret en fortjeneste, har udeholdt omsætning i selskabet, som sagsøger har tilegnet sig personligt.
Dette har Skattestyrelsen dog valgt ikke at gøre, hvilket dog ikke medfører at man blot kan "reparere" sagen ved i strid med sagens faktum, at anse Sagsøger for i personligt regi at have drevet momspligtig og afgiftspligtig virksomhed.
Skulle man følge Sagsøgtes argumentation - og vender vi sagen 180 grader - ville man altså kunne undgå at "hænge" på afgifter og moms i personligt regi, alene fordi man lod cashflowet gå igennem et "skraldespandsselskab", uanset alle andre aspekter af transaktionerne relaterede sig til en privat ejet virksomhed.
Dette synspunkt åbner for en ladeport af misbrug.
***
Endelig kan der i anden række henvises til at varerne er udført af landet og således ikke er bragt i omsætning i Danmark. Der er ikke konstateret salg af så meget som én enkelt øl eller sodavand i Danmark, ligesom der ej heller i forbindelse med Skattestyrelsens kontrolbesøg kunne forefindes nogen varer.
Dertil kommer, at omfanget af varerne klart viser, at det ikke har været muligt at sælge dem løbende i Danmark. Der er tale om mere end 1 million øl og mere end 100.000 sodavand, over en relativ kortfattet periode.
Sagsøger har tidligere forklaret, at varerne blev omlastet direkte på selskabets adresse med selskabets palleløftere til en norsk kunde, der udførte dem af Danmark, således at der under alle omstændigheder ville have været ret til afgiftsgodtgørelse i forbindelse med eksport."
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender: "3.3 Øl-. vin-, spiritus- og emballageafgift og moms - A (sag 3)
Skatteministeriet gør overordnet gældende, at varerne blev erhvervet af A, som har importeret dem fra Y1-Land og solgt dem til forbrug her i landet. Handlen har udgjort økonomisk virksomhed i momslovens forstand.
Derfor hæfter han for de opkrævede punktafgifter og moms.
A har ikke bevist, at varerne er erhvervet af selskabet, eller at varerne er solgt videre til Y3-Land.
Øl- og spiritusafgift
Ifølge øl-og vinafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2, skal der betales afgift af øl og vin ved varernes overgang til forbrug, hvorved forstås, ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse. Tilsvarende gælder for spiritusafgift, jf. spiritusafgiftslovens § 2 a, nr. 2.
For øl- og vinafgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket autorisation eller registrering eller stillet sikkerhed, hæfter erhververen eller den, der er i besiddelse af varerne, jf. øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9. Tilsvarende gælder for spiritusafgift, jf. spiritusafgiftslovens § 33, stk. 9.
A har ikke været berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse. Varerne skal derfor anses for overgået til forbrug her i landet ved modtagelsen af varerne. A hæfter, som erhverver af varerne, for betaling af ølvinog spiritusafgiften, jf. øl-og vinafgiftslovens § 27, stk. 9, og jf. spiritusafgiftslovens § 33, stk. 9.
Emballageafgift
For afgiftspligtige varer, der indføres fra steder inden for EU, svares emballageafgift i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 1. I henhold til emballageafgiftslovens § 20, stk. 1, skal afgiften betales af den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter emballageafgiftsloven.
A indførte varerne til Danmark fra Y1-Land og hæfter som erhverver for betaling af den opgjorte emballageafgift.
Moms
Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig "økonomisk virksomhed", hvorved forstås en aktivitet, der "iværksættes med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter", jf. EU-Domstolens dom af 26. september 1996 i sag C-230/94, Renate Enkler, præmis 22. Af momslovens § 47, stk. 1, fremgår, at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, er registreringspligtige.
Der skal betales moms ved erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for moms, og når erhververen eksempelvis er en registreringspligtig afgiftspligtig person, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1. fter momslovens § 46, stk. 4, påhviler betaling af afgift af varer fra andre EU-lande den person, der foretaget en afgiftspligtig erhvervelse.
A har drevet økonomisk virksomhed med handel af drikkevarer i momslovens forstand og var derfor også registreringspligtig. Der er herved henset til omfanget af handlerne (bilag D - sag 3), herunder med hensyn til kvanta, og at det foregik over flere år.
Varerne blev erhvervet mod et vederlag fra en registreret sælger i Y1-Land af A, der var en registreringspligtig, afgiftspligtig person. Han hæfter som erhverver for betalingen af den opgjorte moms.
A er rette subjekt
Det er As synspunkt, at afgifterne ikke skal opkræves hos ham, men i stedet hos G1 ApS.
Synspunktet holder ikke.
Der må således lægges afgørende vægt på, at A har betalt for varerne, hvilket der er enighed om, jf. stævningen (side 2,7. afsnit - sag 3). Uden klare holdepunkter for det modsatte må han derfor anses for erhverver, hvorfor han også hæfter for betalingen af afgifterne. Der er ingen holdepunkter for, at A har afholdt udgiften på selskabets vegne. Hans betalinger figurerer eksempelvis ikke på mellemregning mellem ham og selskabet. Omsætningen fra videresalget var heller ikke bogført eller indtægtsført i selskabet. A anfører således også selv i stævningen, side 3, afsnit 5 (sag 3), at han har modtaget kontant betaling for videresalget af varerne. Det bestrides som udokumenteret, at han har anvendt betalingerne i selskabets interesse, men selv hvis det faktisk var tilfældet, ville det ikke ændre ved, at han har erhvervet varerne og modtaget betalingen for videresalgene. Der ville i givet fald være tale om, at A har ydet selskabet et tilskud.
Heroverfor kan det ikke føre til et andet resultat, at A har anvendt selskabets CVR-nr. over for den tyske forhandler, idet situationen jo altså som nævnt er den, at han betalte for varerne og modtog betaling for videresalgene.
Det samme gælder for den omstændighed, at A har anvendt selskabets lastbil og trailer til transporten af varerne. Det bestrides, at varerne blev opbevaret på selskabets adresse, som anført i stævningen, side 3, nederst (sag 3), men selvom varerne faktisk måtte være blevet opbevaret/omlæsset på selskabets adresse, ville det heller ikke kunne føre til et andet resultat.
Herudover gør A gældende, at varerne ikke er omsat i Danmark, men i Y3-Land. Dette bestrides også som udokumenteret.
Hertil kommer, at afgiftspligten for punktafgifterne indtrådte ved As modtagelse af varerne, jf. øl-og vinafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2, og spiritusafgiftslovens § 2 a, nr. 2, og emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 1, idet han ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse. Afgiftspligten for den opkrævede erhvervelsesmoms indtrådte, jf. momslovens § 25, på det tidspunkt, hvor varen erhvervedes. Da punktafgifterne og momsen således var afgiftspligtige ved henholdsvis modtagelsen og erhvervelsen, er det uden betydning for sagen, om varerne efterfølgende blev solgt til en norsk kunde og udført til Y3-Land. A har dog under alle omstændigheder ikke dokumenteret, at der skulle være sket en udførsel til Y3-Land."
Parterne har under hovedforhandlingen i det væsentligste gentaget deres anbringender fra påstandsdokumenterne og procederet i overensstemmelse hermed.
Rettens begrundelse og resultat
As påstand bygger på, at Skatteministeriet skal anerkende, at det er G1 ApS og ikke ham personligt, der har importeret de omhandlede drikkevarer fra Y1-Land, og i anden række at Skatteministeriet skal anerkende, at drikkevarerne ikke er bragt i omsætning i Danmark, men er udført af landet.
Det er ubestridt, at A selv har forestået bestillingen og afhentningen af de omhandlede drikkevarer ved G3 i Y1-Land, og at han selv har kørt drikkevarerne fra G3 og ind i Danmark. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at drikkevarerne er betalt af A ved overførsel fra hans private konti. A har selv forklaret, at han ved videresalget har modtaget kontant betaling for drikkevarerne. Det er ubestridt, at As betaling for drikkevarerne ikke figurerer på mellemregning mellem ham og selskabet, og at omsætningen fra videresalget af drikkevarerne ikke er bogført eller indtægtsført i selskabet.
Under disse omstændigheder og efter sagens oplysninger i øvrigt finder retten, at det er berettiget, at skattemyndighederne har anset A og ikke selskabet for at være erhverver og importør af drikkevarerne. Det er således ikke alene ved As egen forklaring godtgjort, at han har afholdt udgifterne til køb af drikkevarerne på selskabets vegne, ligesom det ikke er godtgjort, at han ved videresalget har modtaget betalingen på selskabets vegne. Det kan ikke føre til et andet resultat, at A ved købet har oplyst selskabets CVR-nummer til G3, og at selskabets lastbil har været anvendt til transporten af drikkevarerne.
A har ikke alene ved sin forklaring godtgjort, at drikkevarerne ikke er omsat i Danmark, men derimod i Y3-Land.
Herefter, og da det af A i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 65.000 kr. til dækning af ministeriets udgifter til advokatbistand inkl. moms. Retten har ved fastsættelsen af omkostningsbeløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi, sagens omfang og hovedforhandlingens varighed. Retten har endvidere lagt vægt på, at sagen er behandlet og hovedforhandlet sammen med to andre sager, og at Skatteministeriet haft samme advokat i de tre sager.
T H I K E N D E S F O R R E T:
Skatteministeriet frifindes.
A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 65.000 kr.
Sagsomkostningerne, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.