Dokumentets metadata

Maskeret udlodning ikke grundlag for fradrag

I 2014 og 2015 blev der på skatteyderens private konto indsat beløb, som tilkom skatteyderens selskab.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af hans skattepligtige indkomst.

Parter

A
(v/advokat Svend Harbo)

mod

Skatteministeriet
(v/advokat Tony Sabbah)

Afsagt af byretsdommer

Gitte Kuhlwein.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, som eneanpartshaver i G1 ApS (tidligere G2 ApS og herefter selskabet) skal udlodningsbeskattes af den fulde udeholdte omsætning i selskabet, der er indbetalt til hans private konti i indkomstårene 2014 og 2015, eller om han har krav på, at der indrømmes fradrag for yderligere udgifter, der har været afholdt i selskabets interesse

A har fremsat påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens afgørelse af d. 22. august 2016 skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

Sagen, der er anlagt den 1. maj 2019, er forhandlet iforbindelse med sagerne BS-19971/2019-ALB og BS-2008/2019-ALB, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Den 11. februar 2019 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse: "

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i G2 ApS (herefter selskabet), cvr-nr. ...11, hvis hovedaktivitet består i salg af brænde, samt hertil beslægtet virksomhed.

Af selskabets årsrapport for 2014 fremgår bl.a., at der er afholdt i alt 360.966 kr. i personaleomkostninger. Regnskabsperioden fulgte kalenderåret.

Af selskabets årsrapport for 2015 fremgår bl.a., at der er afholdt i alt 179.941 kr. i personaleomkostninger. Regnskabsperioden var fra 1. januar 2015 til 30. juni 2015.

Af selskabets årsrapport for 2016 fremgår bl.a., at der er afholdt personaleomkostninger for i alt 630.239 kr. Regnskabsperioden var fra den 1. juli 2015 til 30. juni 2016.

Klageren havde en lønindkomst på i alt 217.599 kr. i 2014 og på i alt 239.359 kr. i 2015.

Klageren blev den medio juli 2015 udtaget til kontrol af SKAT, Skattecenter Middelfart, ved den dansk-tyske grænse. Ved kontrollen fremkom 20 paller øl og 2 paller sodavand. SKAT afgift var på kontrolbesøg hos selskabet den 16. december 2015.

Den 13. januar 2016 udsendte SKAT en materialeindkaldelse til klageren, hvor SKAT indkaldte bankkontoudtog for samtlige af klagerens private bankkonti. Repræsentanten indsendte det udbedte materiale den 27. januar 2016. Ved gennemgangen af klagerens private bankkonti konstaterede SKAT, at der var indtægter som klageren ikke havde selvangivet.

På klagerens private bankkonto 9217 1403273 var der foretaget indbetalinger med teksten "G3 ApS", "G4", "Betaling af brænde", " faktura 13XXX", samt navngivende personer. På klagernes anden private konto Konto 1. er der indsat beløb med teksten "Faktura 43xxx", samt "Udlæg Div".

Den 4. februar 2016 indkaldte SKAT selskabets bogføring for kalenderårene 2014 og 2015 samt bankkontoudtog for selskabets bankkonto for perioden 1. januar 2014 og frem til 31. december 2015, da der på klagerens private bankkonti fremgik pengeoverførsler som kunne have relation til selskabet.

Den 1. marts 2016 fremsendte repræsentanten kontoudtog og bogføring for selskabet for 2014. Repræsentanten forklarede samtidig SKAT om, at selskabets nye revisor var i gang med at færdiggøre bogføringen for 2015, og at revisoren derfor havde alle bilagene. Repræsentanten oplyste at materialet for 2015 ville blive eftersendt, men at det var usikkert hvornår revisoren havde materialet klar til eftersendelse.

Den 16. marts 2016 anmodede SKAT klageren om yderligere oplysninger i form af samhandelsdokumentation i form af salgsfakturaer mv., og om dokumentation for en række hævninger foretaget på én af klagerens private bankkonti

Den 1. april 2016 modtog SKAT en mail fra repræsentanten, der anmodede om udsættelse for at fremsende det af SKAT efterspurgte materiale. Endvidere fremgik at klageren havde fået konstateret kræft og ønskede sagen afsluttet. SKAT modtog således ikke det materiale, som blev efterspurgt den 16. marts 2016.

Den 12. april 2016 udsendte SKAT anmodning om samhandelsdokumentation til G3 ApS og en anmodning til klagerens bank, om en redegørelse for en række hævninger foretaget på én af klagerens private bankkonti.

Den 4. maj 2016 modtog SKAT bilagsmateriale fra G3 ApS, og den 25. juni 2016 modtog SKAT bankkontoudtog og en redegørelse for hævningerne.

SKAT udsendte forslag til afgørelse den 5. juli 2016, med frist den 8. august 2016 for klagerens fremsending af indsigelser til SKAT.

Den 8. august 2016 anmodede klagerens repræsentant om to ugers udsættelse af frist for fremsending af indsigelser til SKATs forslag til afgørelse, hvilket SKAT imødekom.

Den 18. august 2016 anmodede repræsentanten SKAT om at træffe afgørelse i sagen, da klageren ønskede at få prøvet sagen af Landsskatteretten, under hensyntagen til beløbenes størrelse og sagens karakter.

Repræsentanten har under sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen indsendt to årsrapporter for selskabet der henholdsvis dækker perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2015 og perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016 og tilhørende balancer.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 2.154.551 kr. for indkomståret 2014 og med 4.457.066 kr. for indkomståret 2015, idet SKAT har anset G2 ApS' udeholdte indtægter inkl. moms for udloddet til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

Af SKATs afgørelse af 22. august 2016 fremgår bl.a.:

"En gennemgang af dine private bankkonti viser, at der som tidligere nævnt er indsat beløb af G3 ApS, men der ses også indsatte beløb tekstet med "G4", "Faktura 13XXX", "Betaling af brænde", samt navne på personer, hvor betalingen ofte udgør 2.149 kr. Af selskabets bankkonto ses ligeledes ofte indbetalinger på 2.149 kr., hvilket indikerer, at dette er prisen for en fast mænge brænde. Med henvisning til at

· de af SKAT modtagne fakturaer fra G3 ApS er udsted af G2 ApS,

· flere af indbetalingerne på dine private bankkonti udgør enslydende beløb, med de der indsættes på selskabets bankkonto.

· flere af indbetalingerne er tekstet med fakturanummer 13XXX, der ligeledes er den fakturanummerrække der anvendes på udstedte fakturer til G3 ApS,

· flere af indbetalingerne er tekstet med "Betaling af brænde", hvilket er selskabets aktivitet er det SKATs opfattelse, at G2 ApS er rette indkomstmodtager til de på dine bankkonti indsatte beløb, svarende til:

Da selskabet anses for at være rette indkomstmodtager til ovenstående beløb, men disse ikke er indtægtsført hos selskabet, anses beløbene for manglende indtægter hos selskabet. De manglende indtægter er indsat på dine private bankkonti, hvilket medfører, at du har haft den økonomiske fordel på selskabets bekostning. Det er SKATs opfattelse, at du har opnået den økonomiske fordel i kraft af din fulde rådighed over selskabet.

Da selskabet mangler en indtægt og du har modtaget denne, anses denne for maskeret udlodning jævnfør den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3. Udlodning er skattepligtig for modtager efter ligningslovens § 16 A og beskattes hos dig som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a."

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt principal påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig, subsidiært at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT. Repræsentanten har nedlagt en mere subsidiær påstand om, at klageren alene skal beskattes af 394.3557 kr. som udeholdt omsætning.

Repræsentanten har ved sit indlæg af 19. januar 2019 frafaldet den principale påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

"SKAT har i forbindelse med en kontrol, der relaterede sig til punkt b. punktafgifter bedt om at få udskrifter fra Klagers bankkonti. Dette materiale er udleveret til SKAT i henhold til SKATs anmodning, og i den forbindelse har SKAT konstateret en række indsættelser på Klagers private konti, jf. SKATs sagsfremstilling side 3 samt bilag 1, 2 og 3 til sagsfremstillingen.

De anførte faktuelle forhold vedrørende indsættelserne bestrides grundlæggende ikke, idet det for så vidt er korrekt, at der har været de anførte indsættelser.

En ikke ubetydelig del af indsættelserne relaterer sig til G3 ApS for hhv. 2014 og 2015, i alt kr. 3.042.341. SKAT har i forbindelse med sagen indhentet kopi af de fakturaer G3 ApS har modtaget, som grundlag for indbetalingerne.

Det er korrekt, at indsættelserne modsvares af fakturaer fra G2 ApS til G3 ApS, og at ingen af fakturaerne er bogført i G2 ApS.

Det er et faktum, at SKAT er i besiddelse af fakturakopierne vedrørende det udfakturerede fra G2 ApS til G3 ApS, således at SKAT har været i stand til at forholde sig til, hvilke ydelser / leverancer der ifølge fakturaernes indhold er leveret, idet det ifølge fakturaerne er arbejdstimer.

SKAT har endvidere modtaget alt det materiale, SKAT har efterspurgt i forhold til Klager og G2 ApS, således at det kan lægges til grund som faktum, at SKAT har modtaget alt ønsket materiale / har indfordret alt ønsket materiale vedrørende sagen.

Det fremgår endvidere af sagsfremstillingen vedrørende selskabets sag, sagens bilag 4, at SKAT har modtaget alt selskabets regnskabsmateriale vedrørende 2014 og at SKAT i øvrigt har lagt til grund, at proceduren for 2015, hvor SKAT ikke er i besiddelse af regnskabsmaterialet, er sammenfaldende.

(…)

SKAT anfører i sin sagsfremstilling vedrørende selskabet, at SKAT har været i besiddelse af alt relevant regnskabsmateriale, og at SKAT har kontrolleret selskabets bogføring, herunder i relation til fratrukne udgifter, som grundlæggende er godkendte, bortset fra momsfradragsretten.

Det er blandt andet på baggrund heraf, at SKAT konstaterer, at der er manglende bogføring af udfaktureringerne til G3 ApS, og andre mindre forhold, hvor SKAT tillige har modtaget fakturaerne.

SKAT konkluderer på baggrund heraf, at der er udeholdt omsætning, og at denne udeholdte omsætning skulle berettige til en forhøjelse krone for krone i forhold til den konstaterede manglende indtægtsførelse.

Det er bemærkelsesværdigt, at SKAT finder, at selskabet kan oppebære sådanne betydelige yderligere indtægter, kr. 3.042.341, alene vedrørende G3 ApS, uden at dette har medført fradragsberettigede udgifter. Dette gælder særligt, når der henses til leverancernes karakter, i henhold til fakturaernes ordlyd, sammenholdt med selskabets bogføring.

SKATs afgørelse ses ikke at forholde sig til denne problematik, som end ikke er omtalt i forbindelse med forhøjelsen af Klagers indkomst, idet denne alene er baseret på en konstateret udeholdt omsætning.

SKAT er i henhold til skatteforvaltningslovens § 20 og officialmaksimen forpligtet til i afgørelsen, og det tidligere forslaget til afgørelse, at inddrage alle relevante faktuelle forhold, herunder eventuelle fradragsberettigede udgifter.

Det har SKAT ikke gjort i denne sag, idet SKAT alene, i strid med praksis, har set på indtægtssiden og således ikke har foretaget en sagsbehandling, der har inddraget alle relevante faktuelle forhold herunder, at de bogførte udgifter for 2014 ikke synes at muliggør en udeholdt indkomsterhvervelse i et omfang, som det foreliggende.

Det erindres i den forbindelse om, at der er tale om selskab med en beskeden omsætning på 4 millioner kr., som i øvrigt beskæftiger sig med salg af brænde.

Der er således ingen tvivl om, at SKATs afgørelse lider af en meget alvorlig sagsbehandlingsfejl der medfører, at afgørelsen hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat, både i selskabets og klagers personlige sag.

SKAT har end ikke i sit forslag til afgørelse, jf. bilag 3 eller i afgørelsen henvist til disse forhold, men har alene henholdt sig til indkomstsiden, uagtet bogføringen for 2014 synes at vise, at der nødvendigvis må have været omkostninger i et eller andet omfang."

Af repræsentantens supplerende indlæg af 21. marts 2018 fremgår bl.a.:

"Det er korrekt, som drøftet på mødet, at der ikke umiddelbart ses noget elektronisk transaktionsspor i forhold til de udgifter, der har været afholdt vedrørende den ikke selvangivne omsætning.

Det er i den forbindelse helt afgørende at holde sig for øje, at der er tale om levering af timer, og at der er faktureret 295 kr. pr. time, eksklusive moms.

De indtægter, der har relation til salg af timer, udgør samlet for hele perioden kr. 1.936.589 i 2014, kr. 1.105.752 og kr. 2.469.390 i 2015, i alt kr. 5.511.731, jf. sagens bilag 1 3 og de udstedte fakturaer.

Kr. 5.511.731*0,8 = udgør kr. 4.409.384 eksklusive moms. Med en timepris på kr. 295 svarer det altså til levering af 14.947 timer i 2014 og 2015.

Som drøftet er det oplagt, at der ikke er nogen, der stiller mandskab til rådighed, der arbejder 14.947 timer, uden at modtage betaling herfor.

Det er korrekt, at der ikke umiddelbart er noget transaktionsspor vedrørende disse betalinger, men dette ændrer ikke ved, at der naturligvis har været betalt for køb af de ydelser, der efterfølgende er solgt.

Dette følger allerede af, at udgifterne til køb af øl er betalt via bankkonto, men det fremgår ret klart af sagens akter, at der ikke er indgået nogen indtægter vedrørende salg på As bankkonti, hverken de private konti, eller selskabets konti.

Det er disse midler, der blandt andet har været anvendt til at afholde udgifterne med.

Der er samlede indkøb hos G5 for kr. 1.061.037 i 2014 og kr. 1.249.790 i 2015, i alt har der således været afholdt udgifter for kr. 2.310.827, hvor indtægten ikke indgår på nogen konto.

Som allerede nævnt nogen gange vedrører disse udgifter / køb af varer hos G5 ikke A privat, idet fakturaerne er udstedt til G2 ApS og idet indtægterne der i sagens natur er indgået kontant er anvendt til at dække en del af de omkostninger selskabet har haft til at erhverve de indtægter, der ikke er selvangivne, og som relaterer sig til selskabets omsætning.

Grundlæggende set er det passerede således simpelt. Der er leveret en række ydelser ca. 15.000 timer, som der er modtaget betaling for elektronisk, i henhold til udstedte fakturaer.

Selskabet har afholdt en del af udgifterne i forbindelse med salg af de varer, der er købt i G5 og hvor der ikke kan ses nogen indtægt på kontiene.

Som med udgifterne forsvinder indtægterne ikke i den blå luft, fordi de ikke indgår på en bankkonto.

Altså: ingen synlige udgifter til den udeholdte omsætning på bankkontiene, og omvendt ingen synlige indtægter vedrørende salg af varerne fra G5 på kontiene. Det skyldes at indtægterne er anvendt til afholde en del af udgifterne.

Derudover fremgår det af kontoudtogene, at der løbende i 2014 og 2015 hæves en stor del kontanter på As private konti, der ifølge det for mig oplyste på tilsvarende vis er anvendt til udgifterne til leverandøren:

Det drejer sig om følgende beløb, jf. sagens bilag 1 og 2:

2014

18/9 kr. 60.000

19/11 kr. 50.000

28/11 kr. 50.000

28/11 kr. 35.000

17/12 kr. 102.000

19/12 kr. 134.000

Kr. 431.000

2015

08/01 kr. 135.000

13/01 kr. 150.000

28/01 kr 200.000

24/02 kr. 150.000

08/04 kr. 130.000

21/07 kr. 208.000

08/07 kr. 100.000

04/11 kr. 100.000

18/11 kr. 100.000

Kr. 1.273.000

I alt er der altså hævet kr. 431.000 + kr. 1.273.000 = kr. 1.704.000, som er anvendt til afholdelse af udgifterne.

Samlet set er der altså anvendt kr. 1.704.000 + 2.310.827 = kr. 4.014.827 til at erhverve indtægten på kr. 4.409.384 eksklusive moms.

Det medfører, at det samlede overskud altså har været 4.409.384 4.014.827 = kr. 394.557, som alene er det beløb, der er grundlag for at beskatte vedrørende udeholdt omsætning.

Konklusionen er således at:

As private sag / 81089

Køb / salg af øl intet har med As private økonomi at gøre. Fakturaerne er udstedt til G2 ApS, og indtægterne fra salget (kontant) er anvendt til at afholde fradragsberettigede udgifter for G2 ApS.

Det er selvmodsigende, at henføre sagen med øl til A privat, idet købsfakturaerne er udstedt til G2 ApS. Skulle man følge den logik skulle al faktureret vedrørende G3 ApS på tilsvarende vis ikke henføres til selskabet, fordi pengene er indgået på As konto.

Forhøjelsen af afgifter / moms vedrørende A privat skal alene af denne grund nedsættes til kr. 0.

Derudover kommer, at varerne ikke er bragt i omsætning i Danmark, hvorfor det er uberettiget i det hele taget at opkræve moms / afgifter.

Som allerede nævnt flere gange drejer sagen sig om 22.440 rammer i 2014 og

22.483 rammer i 2015 købt i perioden 24/4 2014 13/7 2015, altså over en periode på 446 dage.

I alt er der altså tale om 1.078.152 øl, og 44.923 rammer.

Skulle A have solgt øllene i Danmark til "hr og fru Danmark" skulle A altså sælge, hvad der svarer til ca. 101 rammer øl hver eneste dag i hele perioden.

Det er fuldstændig usandsynligt, at det ville kunne finde sted, idet salg af så store mængder dag ud og dag ind, ikke er muligt, og helt sikkert ikke ville kunne have fundet sted, uden at det var blevet bemærket af myndighederne, eller naboerne.

Alene dette forhold underbygger As forklaring om, at han alene har været "muldyr" i forhold til at agere mellemmand i forhold til import og eksport af øllene.

Kan dette ikke tiltrædes er det under alle omstændigheder en forhøjelse, der skal ske for selskabet, og ikke A privat.

Forhøjelsen vedrørende den maskerede udlodning kan aldrig overstige det reelle beløb, der er til rådighed efter udgifterne er afholdt.

Det svarer jf. det ovenfor anførte til kr. 394.557, plus salgsmomsen som ikke er angivet i selskabet og tilegnet af A, svarende til kr. 1.112.347, i alt kr. 1.506.904.

For så vidt angår de øvrige poster på SKATs opgørelse, sagens bilag 1 3, hhv. kr. 217.962 og kr. 881.924 for 2014 og 2015, har SKAT på ingen som helst vis godtgjort, at disse poster skulle relaterer sig til indtægter, der stammer fra G2 ApS, og dermed skal beskattes som udbytte.

Det bestrides, at der er grundlag herfor, herunder at henføre overførelserne til skattepligtige indtægter, og det gøres gældende, at der bør ske hjemvisning for så vidt angår disse poster, såfremt det fastholdes, at der er grundlag for beskatning heraf."

Af repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens kontorindstilling fremgår bl.a.:

"For så vidt angår spørgsmålet om udgifterne og dokumentation herfor henvises til hhv. SKM2008.85.HR, SKM2010.350.ØLR, SKM2015.32.VLR og SKM2011.209.HR.

Det relevante i forhold til nærværende sag er grundlæggende det anførte i SKM2015.32.VLR, hvor Vestre Landsret ret præcist udtaler den afgørende præmis, nemlig at det påhviler skatteyderen, at bevise, eller i hvert fald sandsynliggøre, at der har været en fradragsberettiget udgift.

De faktuelle forhold i SKM2015.32.VLR var dog markant anderledes end i nærværende sag, idet der i sagen kunne sås tvivl om, hvorvidt det fradrag der ønskedes, allerede var indeholdt i de fratrukne udgifter. Det skal blot for en god ordens skyld nævnes, at undertegnede procederede både den civile sag og straffesagen og således har 100 % kendskab til de faktuelle forhold i sagen.

Henvisningen til SKM2011.209.HR er i denne sammenhæng ikke relevant, da Klager ikke har haft sorte ansatte, men derimod en underleverandør. Og, det er netop pointen. Klager har ingen ansatte, der har kunnet levere det arbejde, som der er modtaget betaling for, og derfor må arbejdskraften pr. definition være leveret af andre, jf. i det hele min skrivelse af d. 21. marts 2018.

Som det fremgår af denne skrivelse er der i 2014 og 2015 modtaget betaling for levering af 14.947 timer.

Det er fuldstændig utænkeligt at der er nogen, der leverer 14.947 timer uden at modtage betaling herfor, hvilket i sig selv dokumenterer, at der nødvendigvis må have været afholdt en udgift.

Det ville være den modsatte situation, hvis der var tale om levering af varer, f.eks. skrot, i og med at Landsretten tidligere har lagt til grund, at vil man ikke oplyse, hvem man har købt skrottet af, ja så er det lige så sandsynligt at man ikke har haft en udgift (altså har stjålet skrottet) som at man har.

Det modsatte gør sig gældende i forhold til levering af timer, da man ikke kan "stjæle" timer, og der vil herefter selvfølgelig være sket betaling herfor.

Der er i sagen ej heller bevislig tvivl om, hvorvidt de timer, der er modtaget betaling for, kan være leveret af egne ansatte, således at udgifterne allerede er fratrukket i regnskaberne.

Dette kan pr. definition ikke være tilfældet i denne sag, da Klager ikke har fratrukket lønudgifter, der blot tilnærmelsesvist ville kunne modsvare salg af 14.947 timer.

Derved adskiller sagen sig fundamentalt fra SKM2013.32.VLR, men passer derimod ret præcist på faktum i en sag afgjort i Østre Landsret, gengivet i SKM2014.832.ØLR.

"Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten som eneanpartshaver i A ApS skulle udlodningsbeskattes af midler, som han havde hævet kontant på selskabets konto og oprindelig bogført som hans gæld til selskabet.

De hævede beløb, i alt ca. 2,6 mio. kr. for 2006 og ca. 2 mio. kr. for 2007, blev senere omposteret til og selvangivet som selskabets udgifter til fremmed arbejde. Skattemyndighederne havde nægtet at godkende disse beløb som selskabets driftsomkostninger, og som en konsekvens heraf var appellanten blevet beskattet heraf som maskeret udlodning.

Landsretten fandt ikke, at fakturaerne fra den af appellantens fader drevne virksomhed i Thailand C Ltd. kunne anses for at dække over reelle forhold, og da appellantens hævninger var sket med runde beløb, der ikke sås at have nærmere sammenhæng med konkrete lønudgifter, og da appellanten i øvrigt ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort størrelsen af de afholdte udgifter, stadfæstede landsretten byrettens dom på dette punkt.

Appellantens principale påstand blev derfor ikke taget til følge.

"Imidlertid fandt landsretten det efter bevisførelsen for godtgjort, at A ApS i forbindelse med det af selskabet udfakturerede og betalte losningsog lastningsarbejde måtte have udgifter til arbejdsløn, som klart oversteg de beskedne personaleomkostninger i A ApS' årsrapporter for 2006 og 2007.

Landsretten fandt endvidere, at der ikke var oplysninger i sagen, om at andre end A ApS kunne have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og anså det på denne baggrund for godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang havde anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse uanset at der i sagen ikke var oplysninger om identiteten af de personer, som havde været antaget til at udføre lastningsog losningsarbejde for C Ltd.

Landsretten fastslog på denne baggrund, at skattemyndighederne herefter burde foretage en ansættelse af de beløb, som appellantens maskerede udlodning for indkomstårene 2006 og 2007 burde reduceres med i anledning af appellantens afholdelse af skønnede udgifter til løn. Appellantens subsidiære påstand blev derfor taget til følge."

I afgørelsen nåede Landsretten således frem til, at der skulle indrømmes fradrag, idet der nødvendigvis måtte have været en udgift i et eller andet omfang, og uanset identiteten ikke var kendt.

Faktum i sagen er således fuldstændig sammenlignelig med nærværende sag, idet der ikke er afholdt lønudgifter der tilnærmelsesvis kan dække over de indtægter, der er oppebåret, ligesom det er uden betydning, at identiteten ikke er kendt.

Det vil således være klokkeklart i strid med den seneste praksis på området, såfremt der ikke indrømmes fradrag i denne sag, idet de eksakte tal fremgår af min skrivelse af d. 21. marts 2018, hvoraf det tillige fremgår hvor pengene til betalingen stammer fra.

Dette er en vigtig pointe, idet der ikke på nogen af klagernes konti er indgået midler for salg af det øl, som har været indkøbt hos G5 der er tale om en købspris på mere end 2,3 mio. kr., hvor indtægterne ikke figurerer nogetsteds, jf. i det hele min skrivelse af d. 21 marts 2018.

Klager har naturligvis ikke foræret øl for 2,3 mio. kr. væk, hvorfor der pr. definition må have været en indtægt.

Der er således rigeligt med midler til at afholde udgifterne, idet der yderligere er hævet betydelige midler på Klagers konto i 2014 og 2015 jf. side 2 og 3 i min skrivelse af d. 21. marts 2018.

Det er således faktuelt forkert at gøre gældende, at der ikke har været midler til at afregne underleverandøren med, ligesom det er klokkeklar i modstrid med den seneste praksis, at underkende fradrag fordi modtageren ikke er kendt.

Samlet er der således ingen tvivl om, at der har været afholdt fradragsberettigede udgifter, hvorfor det fastholdes, at der skal indrømmes fradrag."

Af repræsentantens afsluttende bemærkninger af 17. januar 2019 fremgår bl.a.:

"SKAT har lagt til grund, at alle penge, der er tilgået Klagers konto er udbytte fra selskabet, hvilket er åbenbart i strid med den seneste praksis på området.

Der kan her henvises til Østre Landsrets afgørelse, gengivet i SKM2014.832.ØLR:

"Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten som eneanpartshaver i A ApS skulle udlodningsbeskattes af midler, som han havde hævet kontant på selskabets konto og oprindelig bogført som hans gæld til selskabet.

De hævede beløb, i alt ca. 2,6 mio. kr. for 2006 og ca. 2 mio. kr. for 2007, blev senere omposteret til og selvangivet som selskabets udgifter til fremmed arbejde. Skattemyndighederne havde nægtet at godkende disse beløb som selskabets driftsomkostninger, og som en konsekvens heraf var appellanten blevet beskattet heraf som maskeret udlodning.

Landsretten fandt ikke, at fakturaerne fra den af appellantens fader drevne virksomhed i Thailand C Ltd. kunne anses for at dække over reelle forhold, og da appellantens hævninger var sket med runde beløb, der ikke sås at have nærmere sammenhæng med konkrete lønudgifter, og da appellanten i øvrigt ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort størrelsen af de afholdte udgifter, stadfæstede landsretten byrettens dom på dette punkt.

Appellantens principale påstand blev derfor ikke taget til følge.

"Imidlertid fandt landsretten det efter bevisførelsen for godtgjort, at A ApS i forbindelse med det af selskabet udfakturerede og betalte losningsog lastningsarbejde måtte have udgifter til arbejdsløn, som klart oversteg de beskedne personaleomkostninger i A ApS' årsrapporter for 2006 og 2007.

Landsretten fandt endvidere, at der ikke var oplysninger i sagen, om at andre end A ApS kunne have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og anså det på denne baggrund for godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang havde anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse uanset at der i sagen ikke var oplysninger om identiteten af de personer, som havde været antaget til at udføre lastningsog losningsarbejde for C Ltd.

Landsretten fastslog på denne baggrund, at skattemyndighederne herefter burde foretage en ansættelse af de beløb, som appellantens maskerede udlodning for indkomstårene 2006 og 2007 burde reduceres med i anledning af appellantens afholdelse af skønnede udgifter til løn. Appellantens subsidiære påstand blev derfor taget til følge."

Det er præcist de samme forhold, der gør sig gældende i vores sag.

Der må pr. definition have været afholdt udgifter til at levere de timer, der er solgt, og udgifterne vil, som i SKM2014.832.ØLR overstige de beskedne lønudgifter selskabet har afholdt, hvorfor sagen vedrørende dette forhold i henhold til den seneste praksis skal hjemvises til fornyet behandling, som i SKM2014.832.ØLR

Selskabet har således ingen bogførte eller selvangivne udgifter til ansatte/underleverandører i et omfang, der blot tilnærmelsesvist modsvarer den realiserede omsætning.

Jeg kan endvidere knytte et par enkelte bemærkninger til den praksis, Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen henviser til:

I SKM2015.32.VLR udtalte Vestre Landsret den afgørende præmis, nemlig at det påhviler skatteyderen, at bevise, eller i hvert fald sandsynliggøre, at der har været en fradragsberettiget udgift.

De faktuelle forhold i SKM2015.32.VLR var dog markant anderledes end i nærværende sag, idet der i sagen kunne sås tvivl om, hvorvidt det fradrag der ønskedes, allerede var indeholdt i de fratrukne udgifter. Det skal blot for en god ordens skyld nævnes, at undertegnede procederede både den civile sag og straffesagen og således har 100 % kendskab til de faktuelle forhold i sagen.

Dette faktum er markant anderledes i vores sag, hvor der ingen tvivl er om, at udgifterne ikke kan være indeholdt i de udgifter selskabet har afholdt.

Henvisningen til skm2011,209 H er i denne sammenhæng ikke relevant, da Klager ikke har haft sorte ansatte, men derimod en underleverandør. Og, det er netop pointen. Selskabet har ingen ansatte, der har kunnet levere det arbejde, som der er modtaget betaling for, og derfor må arbejdskraften pr. definition være leveret af andre, jf. i det hele det tidligere anførte.

Som det fremgår heraf er der i 2014 og 2015 modtaget betaling for levering af 14.947 timer.

Det er fuldstændig utænkeligt at der er nogen, der leverer 14.947 timer uden at modtage betaling herfor, hvilket i sig selv dokumenterer, at der nødvendigvis må have været afholdt en udgift præcist som i SKM2014.832.ØLR.

Det ville være den modsatte situation, hvis der var tale om levering af varer, f.eks. skrot, i og med at Landsretten tidligere har lagt til grund, at vil man ikke oplyse, hvem man har købt skrottet af, ja så er det lige så sandsynligt at man ikke har haft en udgift (altså har stjålet skrottet) som at man har.

Det modsatte gør sig gældende i forhold til levering af timer, da man ikke kan "stjæle" timer, og der vil herefter selvfølgelig være sket betaling herfor.

Det vil således være klokkeklart i strid med den seneste praksis på området, såfremt der ikke indrømmes fradrag i denne sag, idet de eksakte tal fremgår af min skrivelse af d. 21. marts 2018, hvoraf det tillige fremgår hvor pengene til betalingen stammer fra.

Dette er en vigtig pointe, idet der ikke på nogen af klagernes konti er indgået midler for salg af det øl, som har været indkøbt hos G5 der er tale om en købspris på mere end 2,3 mio. kr., hvor indtægterne ikke figurerer nogetsteds, jf. i det hele min skrivelse af d. 21 marts 2018.

Klager har naturligvis ikke foræret øl for 2,3 mio. kr. væk, hvorfor der pr. definition må have været en indtægt.

Der er således rigeligt med midler til at afholde udgifterne, idet der yderligere er hævet betydelige midler på Klagers konto i 2014 og 2015 jf. side 2 og 3 i min skrivelse af d. 21. marts 2018."

SKATs høringssvar

Af SKATs høringssvar til Skatteankestyrelsen af 10. oktober fremgår bl.a.:

"SKAT gøre opmærksom på, at der netop i afgørelsens afsnit 3.1.2 for selskabet G2 ApS af 22. august 2016 er set på fradrag i selskabets skattepligtige indkomst. Her er det tilkendegivet, at SKAT har konstateret, at en del af de udgifter selskabet har fradraget, reelt er betalinger til A.

Endvidere fremgår det, at SKAT har gennemgået As private bankkonti for udgifter afholdt for G2 ApS (se afgørelsens side 7). Alle disse udgifter afholdt fra private bankkonti svarer tilnærmelsesvis til de overførsler selskabet har foretaget til A.

SKAT har derfor ikke ændret i selskabets selvangivne fradrag.

Da SKAT netop med udgangspunkt i betalingerne på de private bankkonti har kunne konstaterer, hvilke betalinger der er af erhvervsmæssig karakter, og disse alle er godkendt som fradragsberettiget, er det SKATs opfattelse, at SKAT netop har gennemgået selskabets udgiftsside. Det ses endvidere af bilag 3 og bilag 4, at der ikke er sket betaling af erhvervsmæssige udgifter ud over de i kolonne "Afregningsbeløb mv." godkendte. Dette medfører, at hvis selskabet er af den opfattelse, at selskabet har haft yderligere fradragsberettigede udgifter, ud over det af selskabet fratrukne, så er betalingen af disse udgifter ikke sket fra hverken selskabets eller As private bankkonti. Der er således ikke likvide midler hos selskabet eller A til at have afholdt yderligere udgifter.

SKAT har som tidligere nævnt anmodet om dokumentation for indtægter og hævninger på As private bankkonti, men Klagers repræsentant har ikke indsendt denne dokumentation.

SKAT har endvidere pr. telefon til repræsentant Tobias Stenkær Albrechtsen forespurgt, om selskabet/A kunne dokumentere eventuelt yderligere erhvervsmæssige udgifter, hvortil repræsentanten oplyst, at A ikke havde dokumentation for disse udgifter.

Det er således SKATs klare opfattelse, at SKAT har forholdt sig til udgiftssiden og endvidere i udarbejdet forslag og afgørelse for selskabet inddraget alle de oplysninger, SKAT har haft mulighed for at fremskaffe. Der er derfor ikke tale om hverken sagsbehandlingsfejl eller ugyldighed. Det må i den forbindelse endnu engang bemærkes, at klageren ikke har besvaret SKATs forespørgsler.

SKAT har ikke beskrevet fradragssiden særskilt i afgørelse til A, da SKAT ikke her ser på selskabet indtægter og udgifter hos ham personligt, men i stedet ser på den udlodning han har modtaget fra det af ham ejede selskab G2 ApS."

Af SKATs udtalelse af 1. juni 2018 til repræsentantens indlæg af 21. marts 2018, fremgår bl.a.:

"Udbytte

Ifølge klagen af 21. marts 2018 mener advokat Tobias Stenkær Albrechtsen, at den maskerede udlodning A har modtaget skal nedsættes med fradrag for sorte lønninger.

A har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort betaling af sorte lønninger samt omfanget heraf. SKAT kan endvidere gøre opmærksom på, at der ikke kan gives fradrag for sorte lønninger med henvisning til følgende afgørelse:

Af SKM2011.209.HR ses, at der alene kan anerkendes udgifter til sort løn i det omfang, de pågældende medarbejdere kan identificeres.

Ved SKM2015.32.VLR ses:

SKAT havde udbyttebeskattet A af samtlige de betalinger, han havde fået. Han gjorde gældende, at han ikke skulle udbyttebeskattes af det fulde beløb med henvisning til, at de sorte betalinger skulle fragå. Bl.a. fordi der ikke foreslå oplysninger om identiteten af dem, der havde modtaget de sorte betalinger, fandt byretten, at A ikke havde godtgjort, at der havde været afholdt fradragsberettigede udgifter. Landsretten tilføjede, at den omstændighed, at anklagemyndigheden anerkendte, at der ved opgørelsen af det beløb, som A under straffesagen ansås for at have unddraget for beskatning, kunne ske skønsmæssigt fradrag for udgifter til sort underleverandør og til sort løn, ikke var afgørende for, i hvilket omfang, der under denne civile sag om hans skattemæssige forhold kunne anerkendes fradrag for udgifter til en sort underleverandør og til sort løn. I den civile sag påhvilede det A under iagttagelse af sædvanlige skattemæssige dokumentationskrav for en udgift at godtgøre eller i hvert fald sandsynliggøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kunne ske fradrag for de påståede udgifter.

Af skrivelse af 21. marts 2018 fra advokat Tobias Stenkær Albrechtsen ses endvidere:

For så vidt angår de øvrige poster på SKATs opgørelse, sagens bilag 1-3, hhv kr. 217.962 og 5r. 881.924 for 2014 og 2015, har SKAT på ingen som helst vis godtgjort, at disse poster skulle relaterer sig til indtægter, der stammer fra G2 ApS, og dermed skal beskattes som udbytte.

SKAT har som tidligere nævnt, anmodet om dokumentation for indtægter og hævninger på As private bankkonti, men SKAT har aldrig modtaget denne dokumentation. Ovenstående indsætninger er medtaget som en indkomst hos G2 ApS, da disse er tekstet med eksempelvis "Ifølge separat advis nr. XXX/NAVN eller fakturanr", "Betaling af brænde" eller "G4". Endvidere er medtaget beløb, hvor betalingen ofte udgør 2.149 kr., hvilket er et beløb, der ofte ses under omsætningen hos G2 ApS, hvorfor det må anses for at være prisen for en fast mængde brænde.

Da hverken G2 ApS eller A har dokumenteret indtægterne, og teksterne mv. på bankkontoen har karakter af indtægter vedrørende selskabets aktivitet, er det SKATs opfattelse, at det er selskabets indkomst. Dog har A modtaget pengene på hans bankkonti, hvorfor han beskattes heraf som udlodning.

Hvis A eller G2 ApS kan fremviser dokumentation på, at indtægterne er As private indtægter skal disse stadig beskattes hos A, da al indkomst er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4. Dokumenterede private indtægter anses for personlig indkomst. En sådan dokumentation er dog på ingen måde forelagt SKAT."

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten har i en hermed samtidig truffet afgørelse for G2 ApS, cvr-nr. ...11, statueret, at selskabet ikke har fradrag for yderligere udgifter herunder til sorte lønninger, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Herefter tiltrædes det, at beløbene anses for udeholdt omsætning i selskabet.

Det påhviler klageren som hovedanpartshaver at godtgøre, at den udeholdte omsætning i selskabet på 2.154.551 kr. i indkomståret 2014 og på 4.457.066 kr. i indkomståret 2015 ikke er tilgået ham. Der kan henvises til Højesterets dom af 15. januar 2008, offentliggjort i SKM2008.85.HR og Østre Landsrets dom af 4. juni 2010, offentliggjort i SKM2010.350.ØLR.

Klageren har ikke godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den udeholdte omsætning ikke er tilgået ham. Det findes herunder ikke godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbene er medgået til afholdelse af selskabets udgifter.

SKATs afgørelse stadfæstes."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at han har gjort noget, han ikke måtte. Det blev opdaget i forbindelse med en toldkontrol. Han havde været i Y2-Land og købe øl og sodavand. Han kørte i den hvide Volvo lastbil, som er anført på indrapporteringen, ekstrakten side 217. Det er en fejl, at der står, at det var ham personligt, der var ejer af lastbilen. Lastbilen var indregistreret til selskabet. Selskabet leverede brænde til kunder i Jylland og enkelte gange også til kunder på Fyn. Turene endte i grænsebutikken G5, hvor han fyldte den tomme lastbil med øl, sodavand og andre ting, som han købte for en nordmand ved navn NJ. Nogle gange havde han kun 2-4 paller med, og andre gange var lastbilen næsten fuld. Der var plads til 33 paller, men så meget havde han aldrig med. En ramme indeholder 24 stk. Der kunne være 108 rammer Slotsøl på en palle, og der kunne være 99 rammer på en palle, hvis det var Tuborg eller Carlsberg.

Foreholdt opgørelsen over køb hos G5, ekstrakten side 221, har han forklaret, at 22.440 rammer øl svarer til 538.560 dåser øl. De havde normalt 10-12 rammer med. Det er nemt at regne efter, da det fremgår, hvor mange gange de kørte, og hvor mange rammer der var med. Han mener, at han har regnet sig frem til, at det var i alt 452 eller 454 paller. Det foregik over en 15 måneders periode.

Pallerne blev læsset om til en anden sættevogn på Y3-Adresse. Det var forskellige østeuropæiske lastbiler, der afhentede pallerne. Det havde han ikke noget med at gøre. Det var NJ, der stod for det. NJ sagde, at det skulle til Norge. Han talte ikke med chaufførerne, som bare læssede om og kørte. Chaufførerne talte ikke dansk. Han kan ikke sætte tal på turene, men det var måske i gennemsnit to ture om måneden. Han betragtede det som noget, der havde relation til selskabet. Idéen opstod i forbindelse med, at NJ og en anden nordmand købte brænde til et sommerhus. NJ spurgte ind til, hvordan det foregik.

Han var i forvejen ærgerlig over at køre en tom lastbil hjem, når han havde leveret brænde. Han kørte aldrig en tom lastbil til Y2-Land for at hente øl og sodavand. Den eneste tidsfaktor var, hvornår G5 lukkede, og at sættevognen ikke skulle buldre gennem villakvarteret alt for tidligt. NJ afgav en bestilling og sagde f.eks., at leveringen skulle ske torsdag aften eller fredag morgen. Det var tale om konkrete bestillinger på hele paller, og bestillingerne skete typisk med en uges varsel. Han planlagde og kørte brænde ud, så det tidsmæssigt passede med bestillingerne fra NJ. Brændet blev solgt med fleksibel levering indenfor 8 hverdage, så han kunne nemt tilpasse brændeleverancerne.

Pallerne med øl og sodavand blev læsset direkte fra trailer til trailer. Han fik kontant betaling, og han betalte G5 elektronisk via bankoverførsel. Det kørte i en "trekant" med arbejdet, der blev udført for G3 ApS. Han aflønnede arbejderne med de kontanter, som han modtog af NJ som betaling for øl og sodavand. Han udstedte fakturaer fra selskabet men oplyste sit eget private kontonummer, og han betalte G5 med penge fra sin egen konto. Det var reelt selskabets penge, der blev brugt til at betale G5, da han ikke tog pengene og ikke brugte pengene på private ting. Han brugte kontanterne fra NJ til at betale de ansatte, der blev aflønnet sort.

Han var ikke overrasket over at få besøg af Skat, men han var overrasket over, hvad kontrollen omhandlede. Han har været stressramt siden 2014, hvilket har stor negativ indflydelse på hans koncentrationsevne og hukommelse. Skat fik de fleste penge, der stod på kontoen, men der var også penge til en fortsat drift. Skat har fået lige under 1 mio. kr. fra ham privat og firmaet.

Selskabets hovedbeskæftigelse var salg af brænde, men selskabet gik over til også at beskæftige sig med import af øl og sodavand. Arbejdet, som blev udført for G4 og G3 ApS blev primært udført af selskabet, men der blev også udstedt fakturaer fra hans private CVR-nummer. Betalingerne gik ind på hans private konto, da det var hans hensigt, at det skulle være "sorte" indtægter. Han ændrede kontonummeret på fakturaerne til sit eget private kontonummer, fordi han ville forhindre, at det blev opdaget af hans revisor, som var lidt emsig. Det var primært arbejdskraft, der blev leveret. Arbejdsfolkene kom fra Y1-Land. Der var en mand, der stod for det, og som han havde alt kontakt med. Han aflønnede kontant med pengene fra salget af øl og vand. NJ var ikke involveret i den del, der vedrørte salg af arbejdskraft.

Han sagde til Skat, at det nok ikke var første, eneste eller sidste gang, at NJ købte øl og sodavand på den måde. Han opfordrede Skat til at rette henvendelse til G5 og spørge, hvem der købte øl og vand på den samme måde. Skat har ikke ønsket at hjælpe ham med at finde ud af, hvem NJ er.

Fakturaerne til G vedrørte leje af materiel. Der var udelukkende tale om materiel, som han husker det, og alt det lejede materiel var ejet af selskabet.

Fakturaerne til G3 ApS vedrørte primært arbejdskraft, men der var også lidt leje af materiel.

Udgifterne til kørsel til Y2-Land i form af forsikring, vægtafgift, vedligeholdelse mv. blev afholdt af selskabet. Der var et overskud af kontanter, som blev brugt til betaling for diesel.

Foreholdt saldobalance for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2015, konto nr. 3210, brændstof på 98,40 kr., ekstrakten side 198, har han forklaret, at det formentlig vedrører brændstof til græsslåmaskine og hækkeklipper. Brændstofudgifter til kørsel blev betalt med kontanter. Der blev også kørt ture, der ikke gik til grænsen. I første halvår 2015 var den reelle udgift til brændstof på 75.000-100.000 kr. Det baserer han på, at der blev kørt 30.000 km om året, at lastbilen kørte knap 2 km på literen, og at literprisen på brændstof var ca. 10 kr. inkl. moms. Foreholdt saldobalance for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016, konto nr. 3210, brændstof på 14.401,55 kr., ekstrakten side 202, har han forklaret, at der blev købt brændstof til lastbilen med betalingskortet, fordi det kontante cash flow stoppede i den periode. Den reelle udgift til brændstof var i størrelsesordenen 150.000 kr. Der foreligger dokumentation for kørslen med lastbilen i form af synsrapporter og køreskiver. Han har køreskiverne med i retten i dag, og han har tidligere tilbudt at udlevere køreskiverne til Skat.

Foreholdt saldobalance for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2015, konto nr. Kontonummer 1, lønninger på 246.263,19 kr. og konto nr. 2285, lønrefusioner på 114.572,79 kr., ekstrakten side 198, har han forklaret, at lønningerne blev udbetalt til ham

selv og en fleksjobber, som arbejdede 15 timer om ugen. Lønrefusionen vedrører fleksjobberen. Foreholdt saldobalance for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016, konto nr. 2210, lønninger på 529.104,63 kr. og konto nr. 2285, lønrefusioner på 20.071,91 kr., ekstrakten side 202, har han forklaret, at lønningerne blev udbetalt til ham selv og fleksjobberen. Lønrefusionen faldt i forbindelse med et revisorskifte. Efter han var blevet stoppet i Y3-By, bad han G6 om hjælp til at få ryddet op, men G6 sagde "farvel og tak". Han var derfor nødt til at finde en ny revisor. Der blev på grund af en lapsus kun søgt om lønrefusion for 1½ måned. Det er med i et senere regnskab.

Foreholdt "Bilag 1 Indsætninger på konto Konto 2", ekstrakten side 192 ff., har han vedrørende postering af 23-04-2014 på 59.270,40 kr. forklaret, at han ikke husker, hvad det vedrørte. Vedrørende postering af 16-07-2014 på 5.000 kr., har han forklaret, at 18 80 89 35 er hans private CVR-nummer. De 5.000 kr. blev overført mellem hans to private konti. Vedrørende posteringerne, hvor posteringsteksten er "fra I konto" har han forklaret, at der skulle have stået "L" og ikke "I". Det er beløb, som blev overført fra hans hustru SLs konto. Han tror, at der manglede penge til at betale termin, og at der derfor blev overført penge fra SLs konto. Vedrørende to posteringer af 16-03-2015 på hver 43.125 kr., har han forklaret, at det ikke siger ham noget. Foreholdt to posteringer af 25-06-2015 på hver 132.750 kr., har han forklaret, at det heller ikke siger ham noget. Han kiggede på tallene i går. Han har ikke tidligere kigget på tallene, da han har været alvorligt ramt af stress og har haft kræft. Det er også forklaringen på, at han ikke mødte, da sagerne blev behandlet i Landsskatteretten. Foreholdt postering af 22-09-2014 på 2.280,81 kr. har han forklaret, at det var en kontooverførsel fra F1-Bank i forbindelse med hans fars død. Pengene hidrørte fra boet efter hans far. Foreholdt postering af 06-10-2014 på 100.000 kr., har han forklaret, at han havde solgt sin private bil og modtog checken som betaling. Foreholdt postering af 10-10-2014 på 10.250 kr., har han forklaret, at det var refusion fra bedemanden i forbindelse med hans fars begravelse. Foreholdt postering 19-11-2014 på 3.300 kr., har han forklaret, at det var tilbagebetaling af et udlæg, som han havde haft under en fodboldtur med sin søn. Foreholdt postering af 22-12-2014 på 1.400 kr., har han forklaret, at ST er hans tidligere papsvigerfar. Han vil tro, at pengene var julegaver til sønnerne, da det passer med 2 x 700 kr. Foreholdt postering af 08-01-2015 på 5.593,26 kr., har han forklaret, at det var tilbagebetaling af vægtafgift fra Skat. Foreholdt postering af 12-12015 på 165.000 kr., har han forklaret, at det var erstatning for en privat bil, der blev påkørt og totalskadet. Foreholdt postering af 29-01-2015 på 4.134,13 kr., har han forklaret, at det var tilbagebetaling af forsikringspræmie vedrørende den totalskadede bil. Foreholdt postering af 14-03-2015 på 2.270 kr. har han forklaret, at det var tilbagebetaling af et udlæg i forbindelse med et restaurant besøg under den tidligere omtalte fodboldtur. Foreholdt postering af 26-05-15 på 1.480,56 kr. har han forklaret, at det vedrørte en reklamation over to flasker gas. Det var et privat tilgodehavende. Foreholdt postering af 24-07-2015 på 115.000 kr., har han forklaret, at det vedrørte den tidligere omtalte bil. Der blev solgt en bil, og en anden bil blev totalskadet. En af posterne vedrørte ikke bilen, og han ved ikke, hvad posten så vedrørte. Foreholdt postering af 01-09-2015 på 100 kr., har han forklaret, at det var en tilbagebetaling fra Skat. Foreholdt postering af 06-10-2015 på 11.400 kr., har han forklaret, at NLer hans gode ven, og at det var tilbagebetaling af et udlæg for en brændeovn. Foreholdt postering af 05-11-2015 på 79.725,09 kr. har han forklaret, at det var tilbagebetaling fra G5 på grund af fejl på en måler.

Det var en østeuropæisk mand, der modtog den sorte betaling til arbejdsfolkene. Han blev af manden utvetydigt opfordret til at holde sin mund, og han tør ikke oplyse identiteten på manden. Manden kom med timesedler, men tog timesedlerne med sig igen. Han har derfor ingen timesedler. Han har ingenting, bortset fra fakturaerne til G3 ApS, som blev faktureret 295 kr. i timen. Der var noget korrespondance mellem Skat og hans tidligere advokat, hvor det blev gjort gældende, at det ikke alt sammen vedrørte arbejdstimer. Det var imidlertid kun en lille del, der ikke vedrørte arbejdstimer. Der var perioder, hvor der var ti personer ude at arbejde på en gang.

Foreholdt sin forklaring i forbindelse med kontrollen den 16. december 2016, som den er gengivet af Skat, ekstrakten side 166, har han forklaret, at det er Skats egen fortolkning. Gengivelsen blev efterfølgende bestridt af hans advokat. Der er flere faktuelle fejl i det, som Skat har skrevet. Det var reelt ham, der foretog handlerne, da det var ham, der tog telefonen, og ringede til G5. Han gjorde det imidlertid på selskabets vegne. Det er korrekt, at han ikke kunne have handlet momsfrit, hvis ikke han havde brugt selskabets CVR-nummer, men priserne blev højere herved.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at:

Det er et faktum, at der ikke i G1 ApS er fratrukket omkostninger, der blot tilnærmelsesvis dækker de yderligere indtægter. Der er alene fratrukket ganske få lønomkostninger, der dækker lønudgifter til A, samt en ansat fleksjobber, UH

Disse tal hænger ganske simpelt ikke sammen, og derfor må der nødvendigvis have været afholdt større udgifter i "et eller andet omfang" i relation til udeholdte indkomst.

De udgifter, som der allerede er fratrukket, i 2014, kr. 1.954.937 og i første halvår 2015 kr. 1.532.250 har ingen relation hertil.

Disse udgifter relaterer sig til varekøb, som anført i svarskriftets side 2, samt i afgørelsen for G1 ApS, jf. sagens bilag 3, side 7 ff., samt side 15, idet de overførte beløb er anvendt til at betale for udgifterne til varekøb = brænde iht. virksomhedens bogførte udgifter til varekøb.

G1 ApS har alene i sin bogføring og sit regnskab fratrukket udgifter til køb af varer, som anført af Skattestyrelsen, og Skattestyrelsen har alene forhøjet indkomsten med den konstaterede yderligere omsætning vedr. salg af timer, men ikke indrømmet fradrag for "en eller andet udgift hertil" og dermed også lagt til grund, at hele beløbet er tilegnet af Sagsøger.

Dette er selvfølgelig forkert, og det giver ingen mening at gøre gældende, at de udgifter der er bogført i selskabet vedrørende køb af varer, ikke skulle være reelle og være betalt:

Det kan ikke lade sig gøre at importere og sælge brænde uden at have afholdt udgifter hertil. Det skal i den forbindelse bemærkes, at G1 ApS har haft revision, har anvendt G6, der naturligvis har foretaget varelageroptælling og forholdt sig til indkøb og salg sammenholdt med varelageret.

Det var netop derfor Sagsøger opdelte virksomheden i en "sort" og en "hvid" del for at holde såvel indtægter, som udgifter skjult for sin revisor, der i sagens natur ville have reageret, hvis der var fratrukket udgifter, der ikke udmøntede sig i indtægter eller stigende varelager, idet dette jo netop ville vise, at der blev udeholdt omsætning i selskabet.

Derfor må der nødvendigvis også have været flere udgifter.

***

Sagen er således uhyre på samme vis, som G1 ApS' tilsvarende sag simpel:

G1 ApS har haft en omsætning, som ikke er selvangivet, hvilket er indiskutabelt, men det er lige så indiskutabelt, at udgifterne til at oppebære denne yderligere indtægt ikke er fratrukket nogen steder, hvorfor det er fundamentalt forkert at fastholde, at der ikke skal gives fradrag.

Uanset at G1 ApS har gjort sig skyldig i ikke at selvangive indtægten hvilket ikke bestrides-, ændrer dette ikke ved, at indtægten skal opgøres i henhold til gældende ret, således at udgifter der er afholdt til at erhverve indkomsten skal fradrages, uanset om der er tale om en sort aktivitet, eller ej.

Dette fremgår meget klart af den seneste praksis på området, der meget præcist i et tilfælde der er fuldstændigt sammenligneligt med nærværende sag hjemviser sagen til fornyet behandling jf. SKM2014.823.

Når udgiften pr. definition ikke kan være indeholdt i de allerede fratrukne udgifter har der pr. definition været afholdt yderligere udgifter. Dette gælder selvfølgelig kun i de tilfælde, hvor f.eks. solgte varer ikke "blot" kan være stjålet, således at der ikke erradragsberettigede udgifter.

I nærværende sag fremgår det af fakturaerne, at der er tale om levering af arbejdskraft, og det giver ingen mening at gøre gældende, at der er nogen, der har leveret arbejdskraft i det anførte omfang, uden at have fået betaling herfor.

Det er absurd at forsvare en afgørelse der forhøjer en indkomst, der i det væsentligste består i levering af timer, og samtidig ikke anerkender, at der nødvendigvis må have været afholdt udgifter hertil

***

I nærværende sag er spørgsmålet om de midler, der er tilgået Sagsøgers konti, helt eller delvist, er anvendt til erhvervsmæssige udgifter der relaterer sig til selskabet, og ikke om Sagsøger som sådan, har afholdt fradragsberettigede udgifter i personligt regi.

Det ændrer dog ikke på det principielle spørgsmål: er de pågældende penge tilegnet af Sagsøger, eller er de anvendt i selskabets erhvervsmæssige interesse til afholdelse af fradragsberettigede udgifter i selskabet i "et eller andet omfang"?

Det skal i øvrigt yderligere bemærkes, at der ikke er fratrukket diesel, som udgør et betydeligt beløb, i størrelsesordenen kr. 100.000 - 200.000, hvilket kan dokumenteres via diagramark fra kontrolapparatet.

Der kan modsætningsvist ikke i nærværende sag stilles spørgsmålstegn ved, om de udgifter, der relaterer sig til den yderligere omsætning, kan være indeholdt i de fratrukne udgifter, i og med at der i henhold til bogføringen og kontospecifikationerne herunder afholdte lønudgifter ganske enkelt ikke er luft hertil.

Det er herefter Sagsøgers opfattelse at det kan og skal, lægges til grund for sagens afgørelse, at der pr. definition må have været yderligere udgifter ud over de udgifter, der fremgår af selskabets bogføring, regnskaber og kontospecifikationer, således at afgørelsen hviler på et forkert grundlag og medfører et forkert resultat.

***

SKM2011.209.HR er i denne sammenhæng ikke relevant, da Sagsøger ikke har haft sorte ansatte. Og, det er netop pointen. Sagsøgers selskab har ingen ansatte, der har kunnet levere det arbejde, som der er modtaget betaling for, og derfor må arbejdskraften pr. definition været leveret af andre.

Faktum i sagen er således grundlæggende sammenfaldende med faktum i SKM2014.823.ØLR, hvor Landsretten i et lignende tilfælde hjemviste sagen til fornyet behandling ved skattemyndighederne, i og med, at Landsretten lagde til grund, at der nødvendigvis måtte have været yderligere omkostninger, som at der skulle tages højde for.

Essensen af sagen er, at Sagsøgers selskab i det væsentligste ifølge fakturaerne har leveret timer, og fået betaling for timer. Det følger af fakturaerne, at der er faktureret 295 kr. pr. time, eksklusive moms.

Problemstillingen er blot, at der ikke er fratrukket lønudgifter, eller udgifter i øvrigt til fremmed arbejde i bogføringen og regnskaberne, der blot tilnærmelsesvist modsvarer de timer, der er udfaktureret.

Samlet set er der leveret op imod 15.000 timers arbejde, når faktureringen sammenholdes med time-satsen, og det er oplagt, at der ikke er nogen, der stiller mandskab til rådighed, der arbejder op imod 15.000 timer, uden at modtage betaling herfor.

***

Det fremgår videre af Sagsøgers bankkonti, at der løbende i 2014 og 2015 hæves en stor del kontanter på Sagsøgers private konti, der ifølge det for mig oplyste på tilsvarende vis er anvendt til de fradragsberettigede udgifter i selskabet:

Det drejer sig om følgende beløb

2014

18/9 kr. 60.000

19/11 kr. 50.000

28/11 kr. 50.000

28/11 kr. 35.000

17/12 kr. 102.000

19/12 kr. 134.000

Kr. 431.000

2015

08/01 kr. 135.000

13/01 kr. 150.000

28/01 kr. 200.000

24/02 kr. 150.000

08/04 kr. 130.000

21/07 kr. 208.000

08/10 kr. 100.000

04/11 kr. 100.000

18/11 kr. 100.000

Kr. 1.273.000

I alt er der altså hævet kr. 431.000 + kr. 1.273.000 = kr. 1.704.000, som er anvendt til afholdelse af udgifterne, der direkte kan relateres til kontante hævninger.

***

Det er fuldstændig utænkeligt at der er nogen, der leverer op imod 15.000 timer uden at modtage betaling herfor, hvilket i sig selv dokumenterer, at der nødvendigvis må have været afholdt en udgift.

Det ville have været den modsatte situation, hvis der var tale om levering af varer, f.eks. skrot, i og med at Landsretten tidligere har lagt til grund, at vil man ikke oplyse, hvem man har købt skrottet af, ja, så er det lige så sandsynligt at man ikke har haft en udgift (altså har stjålet skrottet) som at man har.

Det modsatte gør sig gældende i forhold til levering af timer, da man ikke kan "stjæle" timer, og der vil herefter selvfølgelig, være sket betaling herfor.

Der er i sagen ej heller bevislig tvivl om, hvorvidt de timer, der er modtaget betaling for, kan være leveret af egne ansatte, således at udgifterne allerede er fratrukket i regnskaberne. Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten og Sagsøgte har endvidere ej heller anfægtet realiteten i de af G1 ApS udstedte fakturaer, således at der ikke er tvivl herom.

Sagen passer således ret præcist på faktum i Østre Landsrets afgørelse, gengivet i SKM2014.823.ØLR

"Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten som eneanpartshaver i A ApS skulle udlodningsbeskattes af midler, som han havde hævet kontant på selskabets konto og oprindelig bogført som hans gæld til selskabet.

De hævede beløb, i alt ca. 2,6 mio. kr. for 2006 og ca. 2 mio. kr. for 2007, blev senere omposteret til og selvangivet som selskabets udgifter til fremmed arbejde. Skattemyndighederne havde nægtet at godkende disse beløb som selskabets driftsomkostninger, og som en konsekvens heraf var appellanten blevet beskattet heraf som maskeret udlodning.

Landsretten fandt ikke, at fakturaerne fra den af appellantens fader drevne virksomhed i Thailand C Ltd. kunne anses for at dække over reelle forhold, og da appellantens hævninger var sket med runde beløb, der ikke sås at have nærmere sammenhæng med konkrete lønudgifter, og da appellanten i øvrigt ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort størrelsen af de afholdte udgifter, stadfæstede landsretten byrettens dom på dette punkt.

Appellantens principale påstand blev derfor ikke taget til følge.

"Imidlertid fandt landsretten det efter bevisførelsen for godtgjort, at A ApS i forbindelse med det af selskabet udfakturerede og betalte losningsog lastningsarbejde måtte have udgifter til arbejdsløn, som klart oversteg de beskedne personaleomkostninger i A ApS' årsrapporter for 2006 og 2007.

Landsretten fandt endvidere, at der ikke var oplysninger i sagen, om at andre end A ApS kunne have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og anså det på denne baggrund for godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang havde anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse uanset at der i sagen ikke var oplysninger om identiteten af de personer, som havde været antaget til at udføre lastningsog losningsarbejde for C Ltd. Landsretten fastslog på denne baggrund, at skattemyndighederne herefter burde foretage en ansættelse af de beløb, som appellantens maskerede udlodning for indkomstårene 2006 og 2007 burde reduceres med i anledning af appellantens afholdelse af skønnede udgifter til løn. Appellantens subsidiære påstand blev derfor taget til følge."

I afgørelsen nåede Landsretten således frem til, at der skulle indrømmes fradrag, idet der nødvendigvis måtte have været afholdt en udgift i et eller andet omfang, og uanset identiteten ikke var kendt.

Faktum i SKM2014.823.ØLR er således fuldstændig sammenlignelig med nærværende sag, idet der ikke er fratrukket udgifter i G1 ApS, der blot tilnærmelsesvis kan dække over de indtægter, som er oppebåret, hvorfor der nødvendigvis må have været yderligere udgifter i et eller andet omfang, som Skattestyrelsen herefter skal foretage en ansættelse af.

Det vil således være klokkeklart i strid med den seneste praksis på området, såfremt der ikke indrømmes et fradrag i denne sag, der vil skulle modregnes i det beløb, som Sagsøger personligt vil skulle beskattes af.

***

Det er endelig en væsentlig pointe, at der netop hæves større kontant beløb af Sagsøger, der naturligvis er anvendt i selskabets interesse, ligesom det er en vigtig pointe, at der ikke på nogen af Sagsøgers konti er indgået midler for salg af det øl, som har været indkøbt hos G5 der er tale om en købspris på mere end 2,3 mio. kr., hvor indtægterne ikke figurerer nogetsteds på Sagsøgers konti.

Sagsøger har naturligvis ikke foræret øl for 2,3 mio. kr. væk, hvorfor der pr. definition må have været en indtægt, som har kunnet anvendes til at afholde udgifterne med.

Samlet er der således ingen tvivl om, at der har været afholdt udgifter i selskabets interesse, hvorfor det gøres gældende, at der skal indrømmes fradrag i "et eller andet omfang", som anført af Østre Landsret i SKM2014.823.ØLR

Dette omfang vil bero på et skattemæssigt skøn, hvorfor sagen alene kan hjemvises til fornyet behandling i henhold til fast praksis, således at Skattestyrelsen kan udøve dette skøn, som Skattestyrelsen er forpligtet til, og som Retten efter fast praksis, ikke foretager jf. UfR 2000.2039 H, UfR 1982.1115 H, UfR 1978.660 H og UfR 1975.196 H.

Retten skal således ikke tage stilling til størrelsen eller karakteren af udgifterne og dermed ikke den talmæssige opgørelse, idet dette er irrelevant for nærværende sags afgørelse.

Retten skal alene tage stilling til om det i fornødent omfang er godtgjort at der har været afholdt udgifter i selskabets interessere til at erhverve den yderligere indkomst, som der skal tages højde for i forbindelse med Skattestyrelsens talmæssige opgørelse, og dermed alene om sagen skal hjemvises, eller ej. "

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender: "

3.1 G1 ApS (sag 1)

3.1.1 Indbetalingerne er skattepligtig indkomst i selskabet

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Det påhviler selskabet at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1, ligesom det påhviler selskabet at dokumentere sine indkomstog formueforhold, jf. skattekontrollovens § 6 B.

I As sag (2) oplyses i stævningen, side 3, øverst, at selskabet har "været delt op i en sort og en hvid afdeling, hvor alle de hvide aktiviteter fremgår af bogføringen og regnskaberne, medens alle de "sorte" aktiviteter, både på indtægtssiden og udgiftssiden ikke figurerer nogetsteds". Hertil kommer bemærkningen i samme stævning, side 2, nederst, om, at "Hele cash flowet og "bogføringen" omkring disse aktiviteter er således sket uden om selskabet, idet Selskabets revisor ikke har været, og ikke har skullet være bekendt hermed." Selskabet har ikke medvirket til at redegøre for aktiviteterne, som den "sorte" omsætning hidrører fra, ligesom selskabet ikke har dokumentereret omfanget heraf.

A har modtaget indbetalinger til sin private konto med i alt 2.154.551 kr. i 2014 og 2.313.950,75 kr. (886.843,75 kr. + 1.427.107 kr.) i første halvår af 2015.

Størstedelen af indbetalingerne i alt ca. 3. mio. kr. har ved SKATs kontrol vist sig at stamme fra 39 fakturaer, som selskabet har udstedt med moms for udført arbejde, leje af bygninger og maskiner, hvor G3 ApS har være anvist til at betale på As private konto (bilag 1, side 4 sag 1). Dette har ubestridt været udeholdt omsætning for selskabet.

Øvrige indbetalinger er med beløb, der svarer til betaling af en fast mængde brænde, som selskabet sælger, eller angivelser af, at der netop er tale om køb af brænde, som er selskabets handelsvare. Andre indbetalinger angiver fakturanumre, som selskabet anvender. Nogle indbetalinger er på beløb, der er for store og hyppige til at kunne angå anpartshaverens udlejningsvirksomhed, jf. herved indbetalingerne på konto x (bilag 1, side 3, nederst sag 1). Derudover har nogle indbetalinger posteringstekster med "G4", der således minder om indbetalingerne fra "G3 ApS".

Det må i hvert fald under de foreliggende omstændigheder påhvile G1 ApS at godtgøre, at de omhandlede indbetalinger er selskabet uvedkommende.

G1 ApS har ikke løftet sin bevisbyrde herfor. Tværtimod må det, på baggrund af det ovenfor anførte, lægges til grund, at samtlige omhandlede indbetalinger hidrører fra selskabets "sorte" omsætning. I tilknytning hertil bemærkes, at A, der også er direktør i selskabet, og som om nogen må vide, hvor pengene på hans konti kommer kom fra, ikke har fremsat den indsigelse i den parallelle sag (sag 2), at indsætningerne ikke skal anses for indkomst i selskabet. Når hovedanpartshaveren ikke bestrider, at samtlige omhandlede indbetalinger stammer fra selskabets sorte omsætning, må det i denne sag lægges til grund, at indsætningerne stammer fra selskabets sorte omsætning.

3.1.2 Ikke grundlag for fradrag

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomst, kan fradrages. Der kan ikke opnås fradrag for en udgift, der ikke har været afholdt. G1 ApS bærer bevisbyrden for, at det har afholdt fradragsberettigede udgifter, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H.

Tilsvarende gælder for så vidt angår fradragsret for moms. Det fremgår således af momslovens § 37, stk. 1, at registrerede virksomheder kan fradrage momsen af virksomhedens køb af varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed. For at udøve fradragsretten for moms, skal virksomheden kunne fremlægge forskriftsmæssige fakturaer som dokumentation af den indgående afgift, jf. momsbekendtgørelsens § 84.

Højesteret har i UfR 2011.1458 H fastslået, at der alene kan anerkendes fradrag for udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende medarbejder kan identificeres. Vestre Landsret kom frem til samme resultat i TfS 2015, 240 VL. Der er ingen reale grunde, der tilsiger, at der skulle gælde noget andet for så vidt angår "sorte udgifter" til underleverandører.

Som beskrevet ovenfor, har SKAT indrømmet G1 ApS fradrag for ca. 3,5 mio. kr., der var overført fra selskabet til A, da der var sammenhæng mellem selskabets bogførte varekøb og køb foretaget af ham (bilag 1, side 4, sidste afsnit sag 1).

Selskabet har desuden fået fradrag for personaleomkostninger (bilag 2, side 1, 3-4. afsnit sag 1). Selskabet har ikke løftet bevisbyrden for,

at A herudover har afholdt andre fradragsberettigede udgifter for selskabet, heller ikke i forbindelse med erhvervelsen af den omstridte udeholdte omsætning.

At A har hævet store kontantbeløb fra sin konto, som det er anført i anpartshaverens stævning, side 6-7 (sag 2), beviser ikke, at beløbene er blevet brugt på fradragsberettigede udgifter.

Det er heller ikke bevist, at kontanthævningerne ikke medgik til dækning af de fradragsberettigede udgifter, som skattemyndighederne har godkendt fradrag for. Hertil kommer, at størstedelen af kontanthævningerne hverken har tidmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng med indbetalingerne.

I svarskriftet opfordrede (1) ministeriet G1 ApS til at redegøre for, hvordan A har opgjort de 15.000 timer, som selskabet angiveligt skulle have leveret som modydelse for den udeholdte omsætning. I tilknytning hertil bemærkes, at de fremlagte fakturaer ikke understøtter en opgørelse af 15.000 arbejdstimer. SKAT bemærkede da også under klagesagen (bilag 2, side 10, afsnit 7), at fakturaerne indeholdt andet end arbejdskraft, herunder rejseomkostninger, kørsel og udlejning af maskiner, ligesom der i mange af fakturaerne ikke var en opgørelse over antallet af fakturerede timer.

G1 ApS har heller ikke besvaret ministeriets opfordring (2), om at oplyse og dokumentere, hvem der har udført arbejdet.

G1 ApS, der har gjort gældende, at arbejdskraften skulle være leveret af underleverandører, har heller ikke besvaret ministeriets opfordring (3), om fremlæggelse af dokumentation for sine udgifter til disse underleverandører.

I replikken (side 1 sag 1) har G1 ApS anført, at "omfanget af timer er sket på baggrund af faktureringsprisen for timerne sammenholdt med den samlede fakturerede omsætning iht. de af Skattestyrelsen anførte fakturaer." Herudover bemærker selskabet, at det ikke har betydning, om det eksakte tal er 10.000, 12.000 eller 15.000 timer, idet essensen af selskabets argumentation er, at der skulle være leveret arbejdskraft i "et eller andet omfang" mere, end selskabets registrerede ansatte kunne nå.

G1 ApS vil altså ikke på nogen måde medvirke til at oplyse grundlaget for det krævede fradrag, selvom selskabet naturligvis kunne oplyse et sådant grundlag, om det faktisk eksisterede. Selskabet vil ikke engang redegøre for, hvordan de 15.000 timer er blevet opgjort, da det ifølge selskabet kan være lige meget, om der skulle være tale om 15.000 eller 10.000 timer. Selskabet vil end ikke oplyse identiteten på den hævdede underleverandør.

G1 ApS' abstrakte indsigelser om, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, kan ikke føre til hjemvisning af sagen. Det er, som nævnt, selskabet, der har bevisbyrden for, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, men selskabet har altså ikke fremlagt nogen som helst form for dokumentation for afholdelsen af udgifter, hvad selskabet naturligvis ville have været i stand til, hvis det faktisk havde afholdt de hævdede udgifter.

På denne baggrund er der heller ikke noget grundlag at udøve et skøn på. Som det fremgår, beror det udelukkende på selskabets forhold, herunder selskabets valg om ikke at oplyse identiteten på den underleverandør, som selskabet hævder er blevet honoreret "sort". Det vil af samme grund ikke give mening at hjemvise sagen.

3.2 A maskeret udlodning (sag 2)

Det følger af ligningslovens § 16 A, at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer. En aktionær beskattes af udbytte, hvad enten der deklareres udbytte eller kanaliseres penge til aktionæren som maskeret udbytte.

A har ikke har gjort gældende, at indbetalingerne ikke var udeholdt omsætning i selskabet, og det kan altså lægges til grund, at han skal beskattes af indsætningerne som aktieindkomst, medmindre han kan godtgøre, at han har afholdt fradragsberettigede udgifter for selskabet udover beløbet på 3,5 mio. kr., som SKAT allerede har indrømmet fradrag for, jf. ovenfor i afsnit 3.1.2

A har ikke godtgjort, at han har afholdt fradragsberettigede udgifter for selskabet i forbindelse med erhvervelsen af den udeholdte omsætning. Der henvises herudover i det hele til ministeriets argumentation herom ovenfor i afsnit 3.1.1 og 3.1.2.

A skal derfor udlodningsbeskattes af indbetalingerne på hans private konto, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, idet han ikke har godtgjort, at indbetalingerne ikke er tilgået ham, jf. eksempelvis UfR 2008.857 H.

Der er dermed ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen i det væsentligste gentaget deres anbringender fra påstandsdokumenterne og har procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og resultat

As påstand bygger på, at Skatteministeriet skal anerkende, at der skal indrømmes fradrag i et eller andet omfang for yderligere udgifter, der er blevet afholdt i selskabets interesse

Det er ubestridt, at de i sagen omhandlede indbetalinger på As private konti er udeholdt omsætning i selskabet. Det påhviler A under iagttagelse af sædvanlige skattemæssige dokumentationskrav for en udgift at godtgøre eller i hvert fald sandsynliggøre, at der er afholdt yderligere udgifter for selskabet. Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation vedrørende de påståede udgifter, og der er ikke oplysninger om identiteten på underleverandøren eller de personer, som har modtaget løn.

A har i retten forklaret, at han ikke tør udtale sig om identiteten på den mand, der modtog den sorte betaling til arbejdsfolkene, og at han ikke er i besiddelse af timesedlerne. I præmisserne til Højesterets dom af 23. februar 2011 i sagen 51/2009 (Ugeskrift for Retsvæsen 2011, side 1458 H) er det angivet, at det i sagen var berettiget, at skattemyndighederne alene havde anerkendt udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende medarbejder havde kunnet identificeres. På denne baggrund, og endvidere under henvisning til præmisserne til Vestre Landsrets dom af 18. december 2014 i sagen B-1772-13

(Tidsskrift for Skatteret 2015, side 240), findes det ikke godtgjort eller i fornøden grad sandsynliggjort, at der er blevet afholdt yderligere udgifter i selskabets interesse, som der i et eller andet omfang skal indrømmes fradrag for.

Herefter, og da det af A i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 100.000 kr. til dækning af ministeriets udgifter til advokatbistand inkl. moms. Retten har ved fastsættelsen af omkostningsbeløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi, sagens omfang og hovedforhandlingens varighed. Retten har endvidere lagt vægt på, at sagen er behandlet og hovedforhandlet sammen med to andre sager, og at Skatteministeriet haft samme advokat i de tre sager.

THI KENDES FOR RET

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 100.000 kr.

Sagsomkostningerne, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.