Dokumentets metadata

Forhøjelse af skattepligtig indkomst - ikke grundlag for fradrag

Selskabet havde ikke godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014 og 2015. Der var heller ikke grundlag for at indrømme selskabet fradrag for "sorte" udgifter til en underleverandør.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

H1 ApS

(v/advokat Svend Harbo)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Tony Sabbah)

Denne afgørelse er truffet af dommer Gitte Kuhlwein.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt en række indbetalinger i 2014 og 2015 på hovedanpartshaverens private konto er udeholdt omsætning i det sagsøgende selskab, H1 ApS (tidligere H1 ApS og herefter selskabet), og om selskabet har krav på, at der i forbindelse med forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for 2014 og 2015 sker fradrag for udgifter, der er afregnet sort.

Selskabet har fremsat påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens afgørelse af den 22. august 2016 skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

Sagen, der er anlagt den 1. maj 2019, er forhandlet i forbindelse med sagerne BS-19986/2019-ALB og BS-20008/2019-ALB, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Den 11. februar 2020 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem selskabets repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

JT er direktør og hovedanpartshaver (herefter hovedanpartshaveren) i selskabet, hvis hovedaktivitet består i salg af brænde, samt hertil beslægtet virksomhed.

Af selskabets årsrapport for 2015 fremgår bl.a., at der er afholdt i alt 179.641 kr. i personaleomkostninger. Regnskabsperioden var fra l. januar 2015 til 30. juni 2015.

Af selskabets årsrapport for 2016 fremgår bl.a., at der er afholdt personaleomkostninger for i alt 630.239 kr. Regnskabsperioden var fra den l. juli 2015 til 30. juni 2016.

Hovedanpartshaveren blev den 14. juli 2015 udtaget til kontrol af SKAT, Skattecenter Y1-by, ved den dansk-tyske grænse. Ved kontrollen fremkom 20 paller øl og 2 paller sodavand. Den 16. december 2015 foretog SKAT et kontrolbesøg hos selskabet.

Den 13. januar 2016 udsendte SKAT en materialeindkaldelse til hovedanpartshaveren, hvor SKAT indkaldte bankkontoudtog for samtlige af klagerens private bankkonti. Repræsentanten indsendte det udbedte materiale den 27. januar 2016. Ved gennemgangen af hovedanpartshaverens private bankkonti konstaterede SKAT, at der var indtægter som ikke var selvangivet.

På hovedanpartshaverens private bankkonto X3 var der foretaget indbetalinger med teksten "G1 ApS", "G2", "Betaling af brænde", "faktura 13XXX", samt navngivne personer. På hovedanpartshaverens anden private konto X1 var der indsat beløb med teksten "Faktura 43xxx", samt "Udlæg Div".

Den 4. februar 2016 indkaldte SKAT selskabets bogføring for kalenderårene 2014 og 2015 samt bankkontoudtog for selskabets bankkonto for perioden l. januar 2014 og frem til 31. december 2015, da der på hovedanpartshaverens private bankkonti fremgik pengeoverførsler som kunne have relation til selskabet.

Den l. marts 2016 fremsendte repræsentanten kontoudtog og bogføring for selskabet for 2014. Repræsentanten forklarede samtidig SKAT om, at selskabets nye revisor var i gang med at færdiggøre bogføringen for 2015, og at revisoren derfor havde alle bilagene. Repræsentanten oplyste at materialet for 2015 ville blive eftersendt, men at det var usikkert hvornår revisoren havde materialet klar til eftersendelse.

Den 16. marts 2016 anmodede SKAT hovedanpartshaveren om yderligere oplysninger i form af samhandelsdokumentation i form af salgsfakturaer mv., og om dokumentation for en række hævninger foretaget på én af klagerens private bankkonti.

Den 1. april 2016 modtog SKAT en mail fra repræsentanten, der anmodede om udsættelse for at fremsende det af SKAT efterspurgte materiale. Endvidere fremgik at hovedanpartshaveren havde fået konstateret kræft og ønskede sagen afsluttet. SKAT modtog således ikke det materiale, som blev efterspurgt den 16. marts 2016.

Den 12. april 2016 udsendte SKAT anmodning om samhandelsdokumentation til G1 ApS og en anmodning til hovedanpartshaverens bank, om en redegørelse for en række hævninger foretaget på én af de private bankkonti.

Den 4. maj 2016 modtog SKAT bilagsmateriale fra G1 ApS, og den 25. juni 2016 modtog SKAT bankkontoudtog og en redegørelse for hævningerne.

SKAT udsendte forslag til afgørelse den 5. juli 2016, med frist den 8. august 2016 for selskabets fremsending af indsigelser til SKAT.

Den 8. august 2016 anmodede selskabets repræsentant om to ugers udsættelse af frist for fremsending af indsigelser til SKATs forslag til afgørelse, hvilket SKAT imødekom.

Den 18. august 2016 anmodede repræsentanten SKAT om at træffe afgørelse i sagen, da hovedanpartshaveren ønskede at få prøvet sagen af Landsskatteretten, under hensyntagen til beløbenes størrelse og sagens karakter.

Repræsentanten har under sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen indsendt to årsrapporter for selskabet der henholdsvis dækker perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2015 og perioden l. juli 2015 til 30. juni 2016 og tilhørende balancer.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014 og 2015 med henholdsvis 1.723.641 kr. og 1.851.161 kr.

Af SKATs afgørelse af 22. august 2016 fremgår bl.a.:

"Med henvisning til afsnit 1.1. De faktiske forhold kan selskabets skattepligtige indkomst afstemmes direkte med selskabets bogføring for 2014, hvilket medfører, at det kun er indsætninger på selskabets bankkonto, der er medtaget som omsætning i selskabet. Det er SKATs opfattelse, at selskabets selvangivne omsætning for 2015 ligeledes kun indeholder indtægter tilgået selskabets konto, da SKATs indtægter på bankkontoen korrigeret for debitorer tilnærmelsesvis udgør selskabets selvangivne omsætning. SKAT har dog modtaget dokumentation fra virksomheden G1 ApS, der viser, at selskabet har haft yderligere omsætning ud over det selvangivne, og indtægterne fra disse salg er indsat på hovedanpartshaver JTs private bankkonti.

En gennemgang af JTs private bankkonti viser, at der, som tidligere nævnt er indsat beløb af G1 ApS, men der ses også indsatte beløb tekstet med "G2", "Faktura 13XXX", "Betaling af brænde", samt navne på personer, hvor betalingerne ofte udgør 2.149 kr. Af selskabets bankkonto ses ligeledes ofte indbetalinger på 2.149 kr., hvilket Indikerer, at dette er prisen for en fast mængde brænde. Med henvisning til at

• • • de af SKAT modtagne fakturaer fra G1 ApS er udstedt af H1 ApS flere af indbetalingerne på OH's private bankkonti udgør enslydende beløb, med de der indsættes på selskabets bankkonto
    • flere af indbetalingerne er tekstet med fakturanummer 13XXX, der ligeledes er den fakturanummerrække der anvendes på udstedet fakturaer til G1 ApS
    • flere af indbetalingerne er tekstet med "Betaling af brænde", hvilket er selskabets aktivitet er det SKATs opfattelse, at selskabet reelt er rette indkomstmodtager til de på OH JTs private bankkonti indsatte beløb (se bilag 3, 4 og 5).

Alle de af SKAT modtagne fakturaer er udstedt med moms, og det anses for sandsynligt, at også øvrige indbetalinger på JT bankkonti indeholder moms.

Med udgangspunkt i ovenstående er det SKATs opfattelse, at selskabet yderligere indkomst kan beregnes til:

Ovenstående indkomst er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, og tillægges selskabets skattepligtig indkomst.

(...)

Med henvisning til afsnit 2. Opgjort varekøb, fragt mv. har selskabet bogført følgende udgifter som varekøb, fragt og tilgang af driftsmidler i indkomstår 2014:

Alle ovenstående hævninger er bogført med fradrag for købsmoms, men som nævnt under afsnit 2 er hævningerne ikke anvendt til køb af varer, fragt og driftsmidler, men dækker i stedet over pengeoverførsler direkte fra selskabets bankkonto til JTs private bankkonti. Da udgifterne er bogført med moms har selskabet opnået et momsfradrag vedrørende ovenstående udgifter for kr. 390.987.

Som det ligeledes fremgår af afsnit 2 er pengeoverførsler modtaget af JT udlignet med hans private køb for selskabet. Disse køb er hovedsageligt betalinger til udlandet tekstet med UDL Afregning, og SKAT har fra OH's bankforbindelse modtaget eksempler på, hvem der modtager pengene, hvilket er firmaer i Y2-land, Y3-land, Y4-land, Y5-land mv. (se bilag 7). Endvidere har JT foretaget betalinger for selskabet til danske virksomheder. JTs betalinger for selskabet udgør følgende for 2014

Konto X2 (Bilag 3 -Afregningsbeløb) kr. 1.664.128

Konto X2 (Bilag 3 - Bogført i ApS) kr. 266.063

Konto X1:

Selskabet har angivet erhvervelsesmoms med kr. 126.890 i 2014, men denne erhvervelsesmoms vedrører udelukkende køb betalt fra selskabets bankkonto. Der er ingen af ovenstående køb i udlandet, hvorpå der er angivet erhvervelsesmoms.

Som tidligere nævnt er SKAT ikke i besiddelse af selskabets bogføring for indkomstår 2015, men i lighed med indkomstår 2014 er der også i dette indkomstår overført penge direkte fra selskabets bankkonto til JTs private bankkonti, hvorefter der er sket betaling af erhvervsmæssige udgifter fra hovedanpartshavers private bankkonti. Ifølge bilag 2 og bilag 4 er der overført kr. 1.532.250 fra selskabet til JT. Betalinger fra hovedanpartshavers bankkonti i 2015 dækkende over UDL afregning mv. udgør følgende:

Konto X2 (Bilag 3 - Afregningsbeløb) kr. 987.066

Konto X1:

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har på vegne af selskabet nedlagt principal påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig, subsidiært at der skal ske hjemvisning.

Repræsentanten har ved sit indlæg af 19. januar 2019 frafaldet den principale påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Til støtte for de nedlagte påstande har repræsentanten anført:

"SKAT anfører i sin sagsfremstilling vedrørende selskabet, at SKAT har været besiddelse af alt relevant regnskabsmateriale, og at SKAT har kontrolleret selskabets bogføring, herunder i relation til fratrukne udgifter, som SKAT anerkender jf. bilag 1 side 13, dog med forbehold for momsfradragsretten.

Det er blandt andet på baggrund heraf, at SKAT konstaterer, at der er manglende bogføring af udfaktureringerne til G1 ApS, hvor SKAT tillige har modtaget fakturaerne.

SKAT konkluderer på baggrund heraf, at der er udeholdt omsætning, og at denne udeholdte omsætning skulle berettige til en forhøjelse krone for krone i forhold til den konstaterede manglende indtægtsførelse.

Det er for så vidt korrekt, at der er udstedt de pågældende fakturaer til G1 ApS, men selskabet kan naturligvis ikke uden videre oppebære en yderligere omsætning på kr. 3.042.341, uden at dette har medført yderligere udgifter i et eller andet omfang.

SKATs afgørelse ses ikke at forholde sig til problematikken omkring eventuelle yderligere udgifter, som end ikke er omtalt i forbindelse med forhøjelsen af Klagers indkomst, idet denne alene er baseret på en konstateret udeholdt omsætning.

Dette er bemærkelsesværdigt, når karakteren af indtægten sammenholdes med selskabets bogføring og drift i øvrigt.

SKAT er i henhold til skatteforvaltningslovens § 20 og officialmaksimen forpligtet til i sin afgørelse, og tidligere forslaget til afgørelse, at inddrage alle relevante faktuelle forhold, herunder eventuelle fradragsberettigede udgifter.

Det har SKAT ikke gjort i denne sag, idet SKAT alene, i strid med praksis, har set på indtægtssiden og således ikke har foretaget en sagsbehandling, der har inddraget alle relevante faktuelle forhold herunder, at de bogførte udgifter for 2014 ikke muliggør en udeholdt indkomsterhvervelse i et omfang og af en karakter, som det foreliggende.

Det erindres i den forbindelse om, at der er tale om et selskab med en beskeden omsætning på 4 millioner kr., som i øvrigt beskæftiger sig med salg af brænde.

Der er således ingen tvivl om, at SKATs afgørelse lider af en meget alvorlig sagsbehandlingsfejl der medfører, at afgørelsen hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat, både i selskabets og klagers personlige sag.

SKAT har end ikke i sit forslag til afgørelse, jf. bilag 3 eller i afgørelsen henvist til disse forhold, men har alene henset til indkomstsiden, uagtet bogføringen for 2014 klart viser, at det ikke ville have været muligt at oppebære denne yderligere indkomst, uden yderligere fradragsberettigede udgifter.

SKAT kan i den forbindelse ikke undskylde sig med, at Klager ikke er fremkommet med indsigelser imod SKATs forslag til afgørelse, idet forslaget skal kunne stå alene, og skal indeholde samtlige relevante faktuelle forhold, der danner baggrund for SKATs senere afgørelse. Det gør SKATs afgørelse ikke. Indeholder SKATs forslag til afgørelse ikke disse forhold, må SKAT ikke sende agteren.

Dette fremgår direkte af lovforslag L 192 af d. 4. marts 1999, bemærkningerne til pkt. 20. Heraf fremgår det, at:

"Det skal i den forbindelse bemærkes, at en agterskrivelse ikke må afsendes, hvis ikke skattemyndighederne på afsendelsestidspunktet i øvrigt er i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring.

Det skal endvidere bemærkes, at en agterskrivelse skal indeholde en begrundelse, således at den skattepligtige kan tage stilling til om ændringen er rigtig".

Det er præcis denne passus der gør, at SKAT ikke må sende agteren forinden SKAT har sikret sig det fulde grundlag for den forhøjelse, som SKAT agter at gennemføre på baggrund af agteren, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.

Det er i hvert fald ikke muligt ud fra afgørelsen eller agteren at vurdere, hvilket grundlag SKAT har opgjort forhøjelsen på i relation til spørgsmålet omkring fradrag.

Dette følger af, at SKAT ikke i sit forslag til afgørelse forholder sig til eventuelle fradragsberettigede udgifter, eller begrunder hvorfor der eventuelt ikke kan gives fradrag for sådanne udgifter. SKAT forholder sig således ensidigt til indtægterne, uden overhovedet at forholde sig til problematikken om eventuelt fradragsberettigede udgifter.

Afgørelsen lider således af en konkret væsentlig sagsbehandlingsfejl, der alene kan medføre ugyldighed, da afgørelsens grundlag er mangelfuld, idet det ikke noget sted af afgørelsen kan ses, hvordan SKAT forholder sig til udgifterne?

SKAT anfører endvidere i afgørelsen, at selskabet anses for rette indkomstmodtager af den anførte udeholdte indtægt. Dermed vil selskabet også skulle anses som værende rette omkostningsbærer. Dette forhold forholder SKAT sig endvidere ikke til i sin afgørelse, eller agterskrivelse.

Det fremgår endvidere ikke af afgørelsen, hvilke ydelser/varer der ifølge de fakturaer SKAT har modtaget, skulle have været leveret til G1 ApS ApS, således at det ikke er muligt at vurdere, hvorvidt det er SKATs synspunkt, at udgifterne f.eks. kunne være indeholdt i de allerede bogførte udgifter både i forhold til udgifternes karakter og omfang - eller om SKAT blot ikke har overvejet /forholdt til spørgsmålet om eventuelle fradragsberettigede udgifter.

Det er således ikke muligt ud af SKATs afgørelse og begrundelse af se, om SKAT overhovedet har forholdt til spørgsmålet om fradragsberettigede udgifter, om SKAT har overset spørgsmålet om fradragsberettigede udgifter, om SKAT har underkendt fradrag grundet manglende dokumentation, eller om SKAT underkender yderligere fradrag ud fra en betragtning om, at udgiften allerede er indeholdt i selskabets bogføring og regnskaber.

Afgørelsen bør således som det mindste, subsidiært hjemvises til SKAT til fornyet behandling, således at der i forbindelse med sagens behandling i første instans kan tages stilling til spørgsmålet omkring eventuelt fradragsberettigede udgifter, og i givet fald omfanget heraf, ligesom Klager eventuelt vil kunne fremlægge dokumentation m.v. herfor."

Af repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens kontorindstilling fremgår bl.a.:

"For så vidt angår spørgsmålet om udgifterne og dokumentation herfor henvises til hhv. SKM 2008,85 H, SKM 2010.350 ØLR, SKM 2015.32 VL og SKM 2011,209 H.

Det relevante i forhold til nærværende sag er grundlæggende det anførte i SKM 2015,32, hvor Vestre Landsret ret præcist udtaler den afgørende præmis, nemlig at det påhviler skatteyderen, at bevise, eller i hvert fald sandsynliggøre, at der har været en fradragsberettiget udgift.

De faktuelle forhold i SKM 2015, 32 var dog markant anderledes end i nærværende sag, idet der i sagen kunne sås tvivl om, hvorvidt det fradrag der ønskedes, allerede var indeholdt i de fratrukne udgifter. Det skal blot for en god ordens skyld nævnes, at undertegnede procederede både den civile sag og straffesagen - og således har 100 % kendskab til de faktuelle forhold i sagen.

Henvisningen til SKM 2011,209 H er i denne sammenhæng ikke relevant, da Klager ikke har haft sorte ansatte, men derimod en underleverandør.

Og, det er netop pointen. Klager har ingen ansatte, der har kunnet levere det arbejde, som der er modtaget betaling for, og derfor må arbejdskraften pr. definition være leveret af andre, jf. i det hele min skrivelse af d. 21. marts 2018.

Som det fremgår af denne skrivelse er der i 2014 og 2015 modtaget betaling for levering af 14.947 timer.

Det er fuldstændig utænkeligt at der er nogen, der leverer 14.947 timer uden at modtage betaling herfor, hvilket i sig selv dokumenterer, at der nødvendigvis må have været afholdt en udgift.

Det ville være den modsatte situation, hvis der var tale om levering af varer, f.eks. skrot, i og med at Landsretten tidligere har lagt til grund, at vil man ikke oplyse, hvem man har købt skrottet af, ja så er det lige så sandsynligt at man ikke har haft en udgift (altså har stjålet skrottet) som at man har.

Det modsatte gør sig gældende i forhold til levering af timer, da man ikke kan "stjæle" timer, og der vil herefter selvfølgelig være sket betaling herfor.

Der er i sagen ej heller bevislig tvivl om, hvorvidt de timer, der er modtaget betaling for, kan være leveret af egne ansatte, således at udgifterne allerede er fratrukket i regnskaberne.

Dette kan pr. definition ikke være tilfældet i denne sag, da Klager ikke har fratrukket lønudgifter, der blot tilnærmelsesvist ville kunne modsvare salg af 14.947 timer.

Derved adskiller sagen sig fundamentalt fra SKM 2013,32, men passer derimod ret præcist på faktum i en sag afgjort i Østre Landsret, gengivet i SKM 2014,832.

"Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten som eneanpartshaver i G8 ApS skulle udlodningsbeskattes af midler, som han havde hævet kontant på selskabets konto og oprindelig bogført som hans gæld til selskabet.

De hævede beløb, i alt ca. 2,6 mio. kr. for 2006 og ca. 2 mio. kr. for 2007, blev senere omposteret til og selvangivet som selskabets udgifter til fremmed arbejde. Skattemyndighederne havde nægtet at godkende disse beløb som selskabets driftsomkostninger, og som en konsekvens heraf var appellanten blevet beskattet heraf som maskeret udlodning.

Landsretten fandt ikke, at fakturaerne fra den af appellantens fader drevne virksomhed i Y6-land G9 Ltd. kunne anses for at dække over reelle forhold, og da appellantens hævninger var sket med runde beløb, der ikke sås at have nærmere sammenhæng med konkrete lønudgifter, og da appellanten i øvrigt ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort størrelsen af de afholdte udgifter, stadfæstede landsretten byrettens dom på dette punkt.

Appellantens principale påstand blev derfor ikke taget til følge.

"Imidlertid fandt landsretten det efter bevisførelsen for godtgjort, at G8 ApS i forbindelse med det af selskabet udfakturerede og betalte losnings -og lastningsarbejde måtte have udgifter til arbejdsløn, som klart oversteg de beskedne personaleomkostninger i G8 ApS' årsrapporter for 2006 og 2007.

Landsretten fandt endvidere, at der ikke var oplysninger i sagen om at andre end G8 ApS kunne have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde og anså det på denne baggrund for godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang havde anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse - uanset at der i sagen ikke var oplysninger om identiteten af de personer, som havde været antaget til at udføre lastnings- og losningssarbejde for G9 Ltd.

Landsretten fastslog på denne baggrund at skattemyndighederne herefter burde foretage en ansættelse af de beløb, som appellantens maskerede udlodning for indkomstårene 2006 og 2007 burde reduceres med i anledning af appellantens afholdelse af skønnede udgifter til løn. Appellantens subsidiære påstand blev derfor taget til følge."

I afgørelsen nåede Landsretten således frem til, at der skulle indrømmes fradrag, idet der nødvendigvis måtte have været en udgift i et eller andet omfang, og uanset identiteten ikke var kendt.

Faktum i sagen er således fuldstændig sammenlignelig med nærværende sag, idet der ikke er afholdt lønudgifter der tilnærmelsesvis kan dække over de indtægter, der er oppebåret, ligesom det er uden betydning, at identiteten ikke er kendt.

Det vil således være klokkeklart i strid med den seneste praksis på området, såfremt der ikke indrømmes fradrag i denne sag, idet de eksakte tal fremgår af min skrivelse af d. 21. marts 2018, hvoraf det tillige fremgår hvor pengene til betalingen stammer fra.

Dette er en vigtig pointe, idet der ikke på nogen af klagernes konti er indgået midler for salg af det øl, som har været indkøbt hos G10 der er tale om en købspris på mere end 2,3 mio. kr., hvor indtægterne ikke figurerer nogetsteds, jf. i det hele min skrivelse af d. 21 marts 2018.

Klager har naturligvis ikke foræret øl for 2,3 mio. kr. væk, hvorfor der pr. definition må have været en indtægt.

Der er således rigeligt med midler til at afholde udgifterne, idet der yderligere er hævet betydelige midler på Klagers konto i 2014 og 2015 jf. side 2 og 3 i min skrivelse af d. 21. marts 2018.

Det er således faktuelt forkert at gøre gældende, at der ikke har været midler til at afregne underleverandøren med, ligesom det er klokkeklar i modstrid med den seneste praksis, at underkende fradrag fordi modtageren ikke er kendt.

Samlet er der således ingen tvivl om, at der har været afholdt fradragsberettigede udgifter, hvorfor det fastholdes, at der skal indrømmes fradrag."

Af repræsentantens afsluttende bemærkninger af 17. januar 2019 fremgår bl.a.:

"SKAT anfører i sin sagsfremstilling vedrørende selskabet, at SKAT har været i besiddelse af alt relevant regnskabsmateriale, og at SKAT har kontrolleret selskabets bogføring, herunder i relation til fratrukne udgifter, som SKAT anerkender jf. bilag 1 side 13, dog med forbehold for momsfradragsretten.

SKAT konkluderer på baggrund heraf, at der er udeholdt omsætning, og at denne udholdte omsætning skulle berettige til en forhøjelse krone for krone i forhold til den konstaterede manglende indtægtsførelse.

Det er for så vidt korrekt, at der er udstedt de pågældende fakturaer til G1 ApS, mens selskabet kan naturligvis ikke uden videre oppebære en yderligere omsætning på kr. 3.042.341, uden at dette har medført yderligere udgifter i et eller andet omfang.

Der kan i øvrigt henvises til bemærkningerne i sag 16-1394990, da spørgsmålet omkring afholdelse af udgifter hænger sammen med udlodningen til JT, som behandles under denne sag.

SKATS afgørelse ses ikke at forholde sig til problematikken omkring eventuelle yderligere udgifter, som end ikke er omtalt i forbindelse med forhøjelsen af Klagers indkomst, idet denne alene er baseret på en konstateret udeholdt omsætning.

Dette er bemærkelsesværdigt, når karakteren af indtægten sammenholdes med selskabets bogføring og drift i øvrigt.

Det erindres i den forbindelse om, at der er tale om et selskab med en beskeden omsætning på 4 millioner kr., som i øvrigt beskæftiger sig med salg af brænde, og en meget beskeden bogført lønudgift.

SKAT anfører endvidere i afgørelsen, at selskabet anses for rette indkomstmodtager af den anførte udeholdt indtægt. Dermed vil selskabet også skulle anses som værende rette omkostningsbærer.

Det er evident, at selskabet har afholdt yderligere udgifter, som ikke er bogført eller fratrukket i selskabets regnskab, hvilket Skatteankestyrelsen dog ikke har villet anerkende."

SKATS udtalelse til Skatteankestyrelsen

Af SKATS udtalelse til Skatteankestyrelsen af l. juni 2018 fremgår bl.a.:

"I skrivelse af 19. februar 2018 har advokat LT fremført følgende:

Uanset det er korrekt, at der er en indtægt i henhold til udstedte fakturaer, der ikke er indtægtsført og beskattet i selskabet, ændrer det ikke ved, at SKAT er nødsaget til at forholde sig til, at det ikke er muligt at oppebære indtægter i den størrelsesorden, som SKAT ønsker lagt til grund, uden at der er afholdt udgifter.

I skrivelse af 21. mans 2018 fremfører advokat LT videre:

Det er korrekt, som drøfte på mødet, at der ikke umiddelbart ses nogle elektroniske transaktionsspor i forhold til de udgifter, der har været afholdt vedrørende den ikke selvangivne omsætning.

Det er i den forbindelse helt afgørende at holde sig for øje, at der er tale om levering af timer, og at der faktureret 295 kr. pr. time, eksklusive moms.

De indtægter, der har relation til salg af timer, udgør samlet for hele perioden kr. 1.936. 589 i 2014, kr. 1.105. 752 kr. og 2.469. 390 kr. i 2015 i alt 5.511.731, jf. sagens bilag 1-3 og udstedte fakturaer. Kr. 5.522. 731 * 0, 8=udgør kr. 4.409.384 eksklusive moms. Med en timepris på 295 svarer det altså til levering af 14.947 timer i 2014 og 2015.

SKAT har gennemgået selskabets og JTs bankkonti og der ses ikke at været foretaget betalinger af udgifter ud over de af SKAT godkendte.

SKAT har gennemgået alle de af G1 ApS modtagne fakturaer, og det er korrekt at dele af disse fakturaer består af udført arbejde. Mange af fakturaerne indeholder dog ikke en opgørelse over, hvor mange timer "Leje af arbejdskraft" udgør, ligesom mange af fakturaerne også dækker over udlejning af sættevogn, rejseomkostninger, kørsel med gummiged mv. Da fakturaerne indeholde flere forhold end blot udfaktureret arbejdsløn, er det SKA Ts opfattelse, at ovenstående beregning udarbejdet af selskabets advokat over arbejdstimer, på ingen måde er korrekt, da han har beregnet antal timer med udgangspunkt i al udfakturere omsætning.

Det er korrekt, at der ikke umiddelbart er noget transaktionsspor vedrørende disse betalinger, men det ændrer ikke ved, at der naturligvis har været betalt for køb af de ydelser, der efterfølgende er solgt. Dette følger allerede af at udgifterne til køb af øl er betalt via bankkonto, men det, fremgår ret klart af sagens akter, at der ikke er indgået nogen indtægter vedrørende salg på JTs bankkonti, hverken de private konti, eller selskabets konti.

Det er disse midler, der blandt andet er anvendt til at afholde udgifterne med.

Der er samlede indkøb hos G10 for kr. 1.061.037 i 2014 og kr. 1.249.790 i 2015, i alt har der således været afholdt udgifter for kr. 2.310.827, hvor indtægten ikke indgår på nogen konto.

SKAT gør opmærksom på, at køb og salg af drikkevarer ikke anses for at være en del af selskabets aktivitet, hvilket også har medført, at selskabets indkomst ikke er forhøjet med indtægter ved salg af drikkevarer ligesom selskabet ikke har opnået fradrag for køb af drikkevarer. Køb og salg af drikkevarer anses for at være foretaget af JT privat. JT har oplyst, at han har en "Fortjeneste" på 5 kr. pr. kasse øl. Da SKAT ikke har modtaget dokumentation for salg af drikkevarer, eller på anden måde har konstateret om denne fortjeneste er korrekt, har SKAT opgjort en fortjeneste ved salg af drikkevarer på kr. 0. Det medfører, at anskaffelsessummen på 2.310.827 kr. er lig salgssummen, hvorved alle indtægter ved salg af drikkevarer er anvendt til køb af drikkevarer, hvorfor indtægterne ved drikkevarer ikke kan være anvendt til betaling af sorte lønninger, som anført af selskabets advokat. Da SKAT har opgjort fortjenesten til 0 kr. har SKAT hverken medregnes indtægten eller udgiften ved handel med drikkevarer i JTs indkomstopgørelse.

Derudover fremgår det af kontoudtogene, at der løbende i 2014 og 2015 hæves en stor del kontanter på JTs private konti, der ifølge det for mig oplyste på tilsvarende vis er anvendt til udgifterne til leverandøren. Det drejer sig om følgende beløb jf. sagens bilag l og 2:

2014

2015

I alt er der altså hævet kr. 431.000 + kr. 1.273. 000 = 1.704. 000, som er anvendt til afholdelse af udgifterne.

SKAT gør opmærksom på, at der ikke ses nogen sammenhæng mellem ovennævnte kontant hævninger og de fakturaer som H1 ApS udsteder til G1 ApS - dette gælder både tidsmæssigt og beløbsmæssigt. Der er dermed intet, der indikerer, at de kontante hævninger skulle være anvendt til betaling af sorte lønninger, eller på anden både have erhvervsmæssig karakter. Det er derfor også SKATs opfattelse, at SKM2014,823 ØLR ikke kan være gældende for nærværende sag.

SKAT har, som nævnt i SKATs afgørelse samt tidligere udtalelse, gennemgået alle betalinger fra selskabets og JTs bankkonti, hvorefter SKAT har godkendt fradrag for alle betalinger, der er af erhvervsmæssig karakter. Det ses af bilag 3 og bilag 4 i afgørelsen, at der ikke er sket betaling af erhvervsmæssige udgifter ud over de i kolonne "Afregningsbeløb mv. " godkendte. Dette medfører, at hvis selskabet er af den opfattelse, at selskabet har haft yderligere fradragsberettige de udgifter, ud over det af selskabet fratrukne, så er betalingen af disse udgifter ikke sket fra hverken selskabets eller JTs private bankkonti. Der er således ikke likvide midler hos selskabet eller JT til at afholde yderligere udgifter.

SKAT har gentagne gange anmodet om dokumentation for indtægter og hævninger på JTs private bankkonti, men denne dokumentation er aldrig modtaget.

Selskabet har med henvisning til overstående hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at selskabet har haft yderligere udgifter."

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler selskabet.

Landsskatteretten finder ikke at det er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabet har haft driftsomkostninger udover de der er foretaget fradrag for, hvorfor der ikke kan godkendes yderligere fradrag, jf. statsskattelovens § 6, litra a. For så vidt angår eventuelle udgifter til sort løn, anses der ikke at være tilstrækkelig dokumentation herfor. Det bemærkes, at der er foretaget fradrag for løn, og at selskabet ikke herudover har oplyst hvilke medarbejdere eller underleverandører, som har modtaget sort løn, jf. SKM2011.209HR og SKM2015.32.VLR. SKM2014.823ØLR ændrer ikke herpå.

SKATs afgørelse stadfæstes."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af JT.

JT har forklaret, at han har gjort noget, han ikke måtte. Det blev opdaget i forbindelse med en toldkontrol. Han havde været i Y7-land og købe øl og sodavand. Han kørte i den hvide Bilmærke 1 lastbil, som er anført på indrapporteringen, ekstrakten side 217. Det er en fejl, at der står, at det var ham personligt, der var ejer af lastbilen. Lastbilen var indregistreret til selskabet. Selskabet leverede brænde til kunder i Jylland og enkelte gange også til kunder på Fyn. Turene endte i grænsebutikken G10, hvor han fyldte den tomme lastbil med øl, sodavand og andre ting, som han købte for en nordmand ved navn NJ. Nogle gange havde han kun 2-4 paller med, og andre gange var lastbilen næsten fuld. Der var plads til 33 paller, men så meget havde han aldrig med. En ramme indeholder 24 stk. Der kunne være 108 rammer Ølmærke 1 på en palle, og der kunne være 99 rammer på en palle, hvis det var Ølmærke 2 eller Ølmærke 3.

Foreholdt opgørelsen over køb hos G10, ekstrakten side 221, har han forklaret, at 22.440 rammer øl svarer til 538.560 dåser øl. De havde normalt 10-12 rammer med. Det er nemt at regne efter, da det fremgår, hvor mange gange de kørte, og hvor mange rammer der var med. Han mener, at han har regnet sig frem til, at det var i alt 452 eller 454 paller. Det foregik over en 15 måneders periode.

Pallerne blev læsset om til en anden sættevogn på Y8-vej. Det var forskellige østeuropæiske lastbiler, der afhentede pallerne. Det havde han ikke noget med at gøre. Det var NJ, der stod for det. NJ sagde, at det skulle til Y9-land. Han talte ikke med chaufførerne, som bare læssede om og kørte. Chaufførerne talte ikke dansk. Han kan ikke sætte tal på turene, men det var måske i gennemsnit to ture om måneden. Han betragtede det som noget, der havde relation til selskabet. Idéen opstod i forbindelse med, at NJ og en anden nordmand købte brænde til et sommerhus. NJ spurgte ind til, hvordan det foregik.

Han var i forvejen ærgerlig over at køre en tom lastbil hjem, når han havde leveret brænde. Han kørte aldrig en tom lastbil til Y7-land for at hente øl og sodavand. Den eneste tidsfaktor var, hvornår G10 lukkede, og at sættevognen ikke skulle buldre gennem villakvarteret alt for tidligt. NJ afgav en bestilling og sagde f.eks., at leveringen skulle ske torsdag aften eller fredag morgen. Det var tale om konkrete bestillinger på hele paller, og bestillingerne skete typisk med en uges varsel. Han planlagde og kørte brænde ud, så det tidsmæssigt passede med bestillingerne fra NJ. Brændet blev solgt med fleksibel levering indenfor 8 hverdage, så han kunne nemt tilpasse brændeleverancerne.

Pallerne med øl og sodavand blev læsset direkte fra trailer til trailer. Han fik kontant betaling, og han betalte G10 elektronisk via bankoverførsel. Det kørte i en "trekant" med arbejdet, der blev udført for G1 ApS. Han aflønnede arbejderne med de kontanter, som han modtog af NJ som betaling for øl og sodavand. Han udstedte fakturaer fra selskabet men oplyste sit eget private kontonummer, og han betalte G10 med penge fra sin egen konto. Det var reelt selskabets penge, der blev brugt til at betale G10, da han ikke tog pengene og ikke brugte pengene på private ting. Han brugte kontanterne fra NJ til at betale de ansatte, der blev aflønnet sort.

Han var ikke overrasket over at få besøg af Skat, men han var overrasket over, hvad kontrollen omhandlede. Han har været stressramt siden 2014, hvilket har stor negativ indflydelse på hans koncentrationsevne og hukommelse. Skat fik de fleste penge, der stod på kontoen, men der var også penge til en fortsat drift. Skat har fået lige under 1 mio. kr. fra ham privat og firmaet.

Selskabets hovedbeskæftigelse var salg af brænde, men selskabet gik over til også at beskæftige sig med import af øl og sodavand. Arbejdet, som blev udført for G2 og G1 ApS, blev primært udført af selskabet, men der blev også udstedt fakturaer fra hans private CVR-nummer. Betalingerne gik ind på hans private konto, da det var hans hensigt, at det skulle være "sorte" indtægter. Han ændrede kontonummeret på fakturaerne til sit eget private kontonummer, fordi han ville forhindre, at det blev opdaget af hans revisor, som var lidt emsig. Det var primært arbejdskraft, der blev leveret. Arbejdsfolkene kom fra Y2-land. Der var en mand, der stod for det, og som han havde alt kontakt med. Han aflønnede kontant med pengene fra salget af øl og vand. NJ var ikke involveret i den del, der vedrørte salg af arbejdskraft.

Han sagde til Skat, at det nok ikke var første, eneste eller sidste gang, at NJ købte øl og sodavand på den måde. Han opfordrede Skat til at rette henvendelse til G10 og spørge, hvem der købte øl og vand på den samme måde. Skat har ikke ønsket at hjælpe ham med at finde ud af, hvem NJ er.

Fakturaerne til G2 vedrørte leje af materiel. Der var udelukkende tale om materiel, som han husker det, og alt det lejede materiel var ejet af selskabet. Fakturaerne til G1 ApS vedrørte primært arbejdskraft, men der var også lidt leje af materiel.

Udgifterne til kørsel til Y7-land i form af forsikring, vægtafgift, vedligeholdelse mv. blev afholdt af selskabet. Der var et overskud af kontanter, som blev brugt til betaling for diesel.

Foreholdt saldobalance for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2015, konto nr. 3210, brændstof på 98,40 kr., ekstrakten side 198, har han forklaret, at det formentlig vedrører brændstof til græsslåmaskine og hækkeklipper. Brændstofudgifter til kørsel blev betalt med kontanter. Der blev også kørt ture, der ikke gik til grænsen. I første halvår 2015 var den reelle udgift til brændstof på 75.000-100.000 kr. Det baserer han på, at der blev kørt 30.000 km om året, at lastbilen kørte knap 2 km på literen, og at literprisen på brændstof var ca. 10 kr. inkl. moms. Foreholdt saldobalance for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016, konto nr. 3210, brændstof på 14.401,55 kr., ekstrakten side 202, har han forklaret, at der blev købt brændstof til lastbilen med betalingskortet, fordi det kontante cash flow stoppede i den periode. Den reelle udgift til brændstof var i størrelsesordenen 150.000 kr. Der foreligger dokumentation for kørslen med lastbilen i form af synsrapporter og køreskiver. Han har køreskiverne med i retten i dag, og han har tidligere tilbudt at udlevere køreskiverne til Skat.

Foreholdt saldobalance for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2015, konto nr. 2210, lønninger på 246.263,19 kr. og konto nr. 2285, lønrefusioner på 114.572,79 kr., ekstrakten side 198, har han forklaret, at lønningerne blev udbetalt til ham selv og en fleksjobber, som arbejdede 15 timer om ugen. Lønrefusionen vedrører fleksjobberen. Foreholdt saldobalance for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016, konto nr. 2210, lønninger på 529.104,63 kr. og konto nr. 2285, lønrefusioner på 20.071,91 kr., ekstrakten side 202, har han forklaret, at lønningerne blev udbetalt til ham selv og fleksjobberen. Lønrefusionen faldt i forbindelse med et revisorskifte. Efter han var blevet stoppet i Y10-land, bad han G11 om hjælp til at få ryddet op, men G11 sagde "farvel og tak". Han var derfor nødt til at finde en ny revisor. Der blev - på grund af en lapsus - kun søgt om lønrefusion for 1½ måned. Det er med i et senere regnskab.

Foreholdt "Bilag 1 Indsætninger på konto 9807 0001403273", ekstrakten side 192 ff., har han vedrørende postering af 23-04-2014 på 59.270,40 kr. forklaret, at han ikke husker, hvad det vedrørte. Vedrørende postering af 16-07-2014 på 5.000 kr., har han forklaret, at 18 80 89 35 er hans private CVR-nummer. De 5.000 kr. blev overført mellem hans to private konti. Vedrørende posteringerne, hvor posteringsteksten er "fra I konto" har han forklaret, at der skulle have stået "L" og ikke "I". Det er beløb, som blev overført fra hans hustru SLs konto. Han tror, at der manglede penge til at betale termin, og at der derfor blev overført penge fra SLs konto. Vedrørende to posteringer af 16-03-2015 på hver 43.125 kr., har han forklaret, at det ikke siger ham noget. Foreholdt to posteringer af 25-06-2015 på hver 132.750 kr., har han forklaret, at det heller ikke siger ham noget. Han kiggede på tallene i går. Han har ikke tidligere kigget på tallene, da han har været alvorligt ramt af stress og har haft kræft. Det er også forklaringen på, at han ikke mødte, da sagerne blev behandlet i Landsskatteretten. Foreholdt postering af 22-09-2014 på 2.280,81 kr. har han forklaret, at det var en kontooverførsel fra F1-bank i forbindelse med hans fars død. Pengene hidrørte fra boet efter hans far. Foreholdt postering af 06-10-2014 på 100.000 kr., har han forklaret, at han havde solgt sin private bil og modtog checken som betaling. Foreholdt postering af 10-10-2014 på 10.250 kr., har han forklaret, at det var refusion fra bedemanden i forbindelse med hans fars begravelse. Foreholdt postering 19-11-2014 på 3.300 kr., har han forklaret, at det var tilbagebetaling af et udlæg, som han havde haft under en fodboldtur med sin søn. Foreholdt postering af 22-12-2014 på 1.400 kr., har han forklaret, at ST er hans tidligere papsvigerfar. Han vil tro, at pengene var julegaver til sønnerne, da det passer med 2 x 700 kr. Foreholdt postering af 08-01-2015 på 5.593,26 kr., har han forklaret, at det var tilbagebetaling af vægtafgift fra Skat. Foreholdt postering af 12-1- 2015 på 165.000 kr., har han forklaret, at det var erstatning for en privat bil, der blev påkørt og totalskadet. Foreholdt postering af 29-01-2015 på 4.134,13 kr., har han forklaret, at det var tilbagebetaling af forsikringspræmie vedrørende den totalskadede bil. Foreholdt postering af 14-03-2015 på 2.270 kr. har han forklaret, at det var tilbagebetaling af et udlæg i forbindelse med et restaurantbesøg under den tidligere omtalte fodboldtur. Foreholdt postering af 26-05-15 på 1.480,56 kr. har han forklaret, at det vedrørte en reklamation over to flasker gas. Det var et privat tilgodehavende. Foreholdt postering af 24-07-2015 på 115.000 kr., har han forklaret, at det vedrørte den tidligere omtalte bil. Der blev solgt en bil, og en anden bil blev totalskadet. En af posterne vedrørte ikke bilen, og han ved ikke, hvad posten så vedrørte. Foreholdt postering af 01-09-2015 på 100 kr., har han forklaret, at det var en tilbagebetaling fra Skat. Foreholdt postering af 06-10-2015 på 11.400 kr., har han forklaret, at NL er hans gode ven, og at det var tilbagebetaling af et udlæg for en brændeovn. Foreholdt postering af 05-11-2015 på 79.725,09 kr. har han forklaret, at det var tilbagebetaling fra G12 på grund af fejl på en måler.

Det var en østeuropæisk mand, der modtog den sorte betaling til arbejdsfolkene. Han blev af manden utvetydigt opfordret til at holde sin mund, og han tør ikke oplyse identiteten på manden. Manden kom med timesedler, men tog timesedlerne med sig igen. Han har derfor ingen timesedler. Han har ingenting, bortset fra fakturaerne til G1 ApS, som blev faktureret 295 kr. i timen. Der var noget korrespondance mellem Skat og hans tidligere advokat, hvor det blev gjort gældende, at det ikke alt sammen vedrørte arbejdstimer. Det var imidlertid kun en lille del, der ikke vedrørte arbejdstimer. Der var perioder, hvor der var ti personer ude at arbejde på en gang.

Foreholdt sin forklaring i forbindelse med kontrollen den 16. december 2016, som den er gengivet af Skat, ekstrakten side 166, har han forklaret, at det er Skats egen fortolkning. Gengivelsen blev efterfølgende bestridt af hans advokat. Der er flere faktuelle fejl i det, som Skat har skrevet. Det var reelt ham, der foretog handlerne, da det var ham, der tog telefonen, og ringede til G10. Han gjorde det imidlertid på selskabets vegne. Det er korrekt, at han ikke kunne have handlet momsfrit, hvis ikke han havde brugt selskabets CVR-nummer, men priserne blev højere herved.

Parternes synspunkter

H1 ApS har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at:

Ad punkt B - forhold moms

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, sagens bilag 1, side 5 og 6, at Skattestyrelsen anser samtlige de indsættelser, der er sket på JT's private konti, som vedrørende momspligtig omsætning for H1 ApS, uagtet der ikke foreligger fakturaer, der understøtter dette vedrørende alle indsættelserne, og uagtet JT har en personligt ejet virksomhed, der er momsregistreret. Dette gælder endog udbetalinger fra Skattestyrelsen.

Det fremgår ligeledes intetsteds af kontoudtogene forhold der indikerer, at der skulle forelægge momspligtig omsætning af relevans for selskabet for alle indsættelser.

Det er uklart, på hvilket grundlag Skattestyrelsen finder at dette er berettiget, i forhold til de indbetalinger, hvor der ikke er anført indbetaler, eller beløb, der indikerer momspligtig omsætning i relation til salg af brænde.

Det er således ikke tilstrækkeligt i forhold til at pålægge momspligt af indsættelser på private konti, at Skattestyrelsen blot anfører, at Skattestyrelsen finder det for sandsynligt, at også øvrige indbetalinger på JT's bankkonti anses for at indeholde moms.

Skattestyrelsen er i henhold til skatteforvaltningslovens § 20 og officialmaksimen forpligtet til i sin afgørelse, og tidligere forslaget til afgørelse, at inddrage alle relevante faktuelle forhold, herunder at afdække alle relevante faktuelle forhold.

Det har Skattestyrelsen ikke gjort i denne sag, og der er således ingen tvivl om, at Skattestyrelsens afgørelse lider af en meget alvorlig sagsbehandlingsfejl, idet Skattestyrelsen ikke blot kan anse alle indbetalinger på JTs konti for relaterende til momspligtig omsætning for H1 ApS.

Skattestyrelsen anfører f.eks. på side 3, at et beløb på kr. 886.843,75 skulle vedrøre momspligtig omsætning for H1 ApS uanset Skattestyrelsen ikke er bekendt med indholdet af fakturaerne, hvem de er udstedt af, hvem modtageren er, og hvad der evt. måtte være faktureret.

Det faktuelle er blot, at pengene er indgået på JTs private konto, hvorefter Skattestyrelsen lægger til grund, at der foreligger momspligtig omsætning for selskabet.

Sagen bør således hjemvises vedrørende dette punkt med henblik på en realistisk behandling af sagen.

----oo0oo----

Ad punkt d - forhold vedrørende forhøjelse af den skattepligtige indkomst / udlodning fra H1 ApS

Skattestyrelsen anfører i sin sagsfremstilling vedrørende selskabet, at Skattestyrelsen har været i besiddelse af alt relevant regnskabsmateriale, og at Skattestyrelsen har kontrolleret selskabets bogføring, herunder i relation til fratrukne udgifter, som Skattestyrelsen anerkender jf. bilag 1 side 13, dog med forbehold for momsfradragsretten.

Det er blandt andet på baggrund heraf, at Skattestyrelsen konstaterer, at der er manglende bogføring af udfaktureringerne til G1 ApS, hvor Skattestyrelsen har modtaget fakturaerne.

Skattestyrelsen konkluderer på baggrund heraf, at der er udeholdt omsætning, og at denne udeholdte omsætning skulle berettige til en forhøjelse krone for krone i forhold til den konstaterede manglende indtægtsførelse.

Det er for så vidt korrekt, at der er udstedt de pågældende fakturaer til G1 ApS - og at der er udeholdt omsætning, men selskabet kan naturligvis ikke uden videre oppebære en yderligere omsætning på kr. 3.042.341, uden at dette har medført yderligere udgifter i et eller andet omfang.

Skattestyrelsens afgørelse ses ikke at forholde sig til problematikken omkring eventuelle yderligere udgifter, som end ikke er omtalt i forbindelse med forhøjelsen af H1 ApS indkomst, idet denne alene er baseret på en konstateret udeholdt omsætning.

Dette er bemærkelsesværdigt, når karakteren af indtægten sammenholdes med H1 ApS bogføring og drift i øvrigt.

Skattestyrelsen er i henhold til skatteforvaltningslovens § 20 og officialmaksimen forpligtet til i sin afgørelse, og tidligere forslaget til afgørelse, at inddrage alle relevante faktuelle forhold, herunder eventuelle fradragsberettigede udgifter.

Det har Skattestyrelsen ikke gjort i denne sag, idet Skattestyrelsen alene, i strid med praksis, har set på indtægtssiden og således ikke har foretaget en sagsbehandling, der har inddraget alle relevante faktuelle forhold, herunder, at de bogførte udgifter for 2014 ikke muliggør en udeholdt indkomsterhvervelse i et omfang og af en karakter, som det foreliggende.

Det erindres i den forbindelse om, at der er tale om et selskab med en beskeden omsætning på 4 millioner kr., som i øvrigt beskæftiger sig med salg af brænde.

Der er således ingen tvivl om, at Skattestyrelsens afgørelse hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat, både i H1 ApS og afledt heraf JTs personlige sag.

Skattestyrelsen har end ikke i sit forslag til afgørelse eller i afgørelsen henvist til disse forhold, men har alene henset til indkomstsiden, uagtet bogføringen for 2014 - og 2015/2016 klart viser, at det ikke ville have været muligt at oppebære denne yderligere indkomst, uden yderligere fradragsberettigede udgifter.

----oo0oo----

Skattestyrelsen kan i den forbindelse ikke undskylde sig med, at H1 ApS ikke er fremkommet med indsigelser imod Skattestyrelsens forslag til afgørelse, idet forslaget skal kunne stå alene, og skal indeholde samtlige relevante faktuelle forhold, der danner baggrund for Skattestyrelsens senere afgørelse. Det gør Skattestyrelsens afgørelse ikke. Indeholder Skattestyrelsens forslag til afgørelse ikke disse forhold, må Skattestyrelsen ikke sende agteren.

Dette fremgår direkte af lovforslag L 192 af d. 4. marts 1999, bemærkningerne til pkt. 20. Heraf fremgår det, at:

"Det skal i den forbindelse bemærkes, at en agterskrivelse ikke må afsendes, hvis ikke skattemyndighederne på afsendelsestidspunktet i øvrig er i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring.

Det skal endvidere bemærkes, at en agterskrivelse skal indeholde en begrundelse, således at den skattepligtige kan tage stilling til om ændringen er rigtig".

Det er præcis denne passus der gør, at Skattestyrelsen ikke må sende agteren forinden Skattestyrelsen har sikret sig det fulde grundlag for den forhøjelse, som Skattestyrelsen agter at gennemføre på baggrund af agteren, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.

Det er i hvert fald ikke muligt ud fra afgørelsen eller agteren at vurdere, hvilket grundlag Skattestyrelsen har opgjort forhøjelsen på i relation til spørgsmålet omkring fradrag.

Dette følger af, at Skattestyrelsen ikke i sit forslag til afgørelse forholder sig til eventuelle fradragsberettigede udgifter, eller begrunder hvorfor der eventuelt ikke kan gives fradrag for sådanne udgifter. Skattestyrelsen forholder sig således ensidigt til indtægterne, uden overhovedet at forholde sig til problematikken om eventuelt fradragsberettigede udgifter.

Afgørelsen lider således af en konkret, væsentlig sagsbehandlingsfejl, da afgørelsens grundlag er mangelfuld, idet det ikke noget sted af afgørelsen kan ses, hvordan Skattestyrelsen forholder sig til udgifterne?

Skattestyrelsen anfører endvidere i afgørelsen, at selskabet anses for rette indkomstmodtager af den anførte udeholdte indtægt. Dermed vil selskabet også skulle anses som værende rette omkostningsbærer. Dette forhold forholder Skattestyrelsen sig endvidere ikke til i sin afgørelse, eller agterskrivelse.

Det fremgår endvidere ikke af afgørelsen, hvilke ydelser/varer der ifølge de fakturaer Skattestyrelsen har modtaget, skulle have været leveret til G1 ApS, således at det ikke er muligt at vurdere, hvorvidt det er Skattestyrelsens synspunkt, at udgifterne f.eks. kunne være indeholdt i de allerede bogførte udgifter både i forhold til udgifternes karakter og omfang - eller om Skattestyrelsen blot ikke har overvejet / forholdt til spørgsmålet om eventuelle fradragsberettigede udgifter.

Det er således ikke muligt ud af Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse at se, om Skattestyrelsen overhovedet har forholdt til spørgsmålet om fradragsberettigede udgifter, om Skattestyrelsen har overset spørgsmålet om fradragsberettigede udgifter, om Skattestyrelsen har underkendt fradrag grundet manglende dokumentation, om Skattestyrelsen har underkendt fradrag fordi der er betalt kontant, eller om Skattestyrelsen underkender yderligere fradrag ud fra en betragtning om, at udgiften allerede er indeholdt i selskabets bogføring og regnskaber.

Afgørelsen bør således hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling, således at der i forbindelse med sagens behandling i første instans kan tages stilling til spørgsmålet omkring eventuelt fradragsberettigede udgifter, herunder størrelsen af et eventuelt fradrag, idet dette beror på et skatteskøn, som domstolene i henhold til fast retspraksis ikke foretager.

***

Landsskatterettens afgørelse i sagen er særdeles kortfattet og forholder sig på ingen vis reelt til sagens primære problemstilling.

Det er dog grundlæggende korrekt, som anført af Landsskatteretten, at det er H1 ApS, der bærer bevisbyrden i denne sag, herom ingen tvivl.

Der er heller ingen tvivl om, at bevisbyrden grundlæggende er skærpet i sagen her, henset til karakteren og tilrettelæggelse af virksomhedens drift.

Det er dog omsonst, at Landsskatteretten underkender yderligere fradrag for omkostninger begrundet med, at der allerede er foretaget fradrag for lønudgifter i selskabet, og at det ikke i øvrigt er oplyst, hvem udgiften er afholdt til.

De lønudgifter, der er fratrukket i H1 ApS er, som anført ovenfor, af så underordnet karakter, at de på ingen som helst vis kan indeholde de timer, der er viderefaktureret, hvilket i øvrigt allerede følger af, at udgifterne alene dækker løn til JT, og en yderligere ansat.

Der er ligeledes ej heller noget steds i H1 ApS bogføring i øvrigt på nogen som helst vis mulighed for, at udgifterne kan være indeholdt i de fratrukne udgifter, da de efter deres karakter ikke relaterer sig til køb af underleverandørydelser, men alene køb af brænde, og sædvanlige driftsomkostninger til den bogførte omsætning.

***

Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse vedrører omsætningen med G1 ApS, jf. afgørelse ca.3. million kr. og vedrører væsentligst levering af timer.

Det er fuldstændig utænkeligt at der er nogen, der leverer timer i et sådan omfang til H1 ApS uden at modtage betaling herfor, hvilket i sig selv dokumenterer, at der nødvendigvis må have været afholdt en udgift.

Det ville være den modsatte situation, hvis der var tale om levering af varer, f.eks. skrot, i og med at Landsretten tidligere har lagt til grund, at vil man ikke oplyse, hvem man har købt skrottet af, ja så er det lige så sandsynligt at man ikke har haft en udgift (altså har stjålet skrottet) som at man har.

Det modsatte gør sig gældende i forhold til levering af timer, da man ikke kan "stjæle" timer, og der vil herefter selvfølgelig være sket betaling herfor.

Der er i sagen ej heller bevislig tvivl om, hvorvidt de timer, der er modtaget betaling for, kan være leveret af egne ansatte, således at udgifterne allerede er fratrukket i regnskaberne.

Dette kan pr. definition ikke være tilfældet i denne sag, da H1 ApS ikke har fratrukket lønudgifter, der blot tilnærmelsesvist ville kunne modsvare salg af de timer, der leveret.

Derved adskiller sagen sig fundamentalt fra SKM 2013,832, men passer derimod ret præcist på faktum i Østre Landsrets afgørelse, gengivet i SKM 2014,823,

"Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten som eneanpartshaver i G8 ApS skulle udlodningsbeskattes af midler, som han havde hævet kontant på selskabets konto og oprindelig bogført som hans gæld til selskabet.

De hævede beløb, i alt ca. 2,6 mio. kr. for 2006 og ca. 2 mio. kr. for 2007, blev senere omposteret til og selvangivet som selskabets udgifter til fremmed arbejde. Skattemyndighederne havde nægtet at godkende disse beløb som selskabets driftsomkostninger, og som en konsekvens heraf var appellanten blevet beskattet heraf som maskeret udlodning.

Landsretten fandt ikke, at fakturaerne fra den af appellantens fader drevne virksomhed i Y6-land G9 Ltd. kunne anses for at dække over reelle forhold, og da appellantens hævninger var sket med runde beløb, der ikke sås at have nærmere sammenhæng med konkrete lønudgifter, og da appellanten i øvrigt ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort størrelsen af de afholdte udgifter, stadfæstede landsretten byrettens dom på dette punkt.

Appellantens principale påstand blev derfor ikke taget til følge.

"Imidlertid fandt landsretten det efter bevisførelsen for godtgjort, at G8 ApS i forbindelse med det af selskabet udfakturerede og betalte losnings- og lastningsarbejde måtte have udgifter til arbejdsløn, som klart oversteg de beskedne personaleomkostninger i G8 ApS' årsrapporter for 2006 og 2007.

Landsretten fandt endvidere, at der ikke var oplysninger i sagen, om at andre end G8 ApS kunne have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og anså det på denne baggrund for godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang havde anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse - uanset at der i sagen ikke var oplysninger om identiteten af de personer, som havde været antaget til at udføre lastnings- og losningsarbejde for G9 Ltd.

Landsretten fastslog på denne baggrund, at skattemyndighederne herefter burde foretage en ansættelse af de beløb, som appellantens maskerede udlodning for indkomstårene 2006 og 2007 burde reduceres med i anledning af appellantens afholdelse af skønnede udgifter til løn. Appellantens subsidiære påstand blev derfor taget til følge."

I afgørelsen nåede Landsretten således frem til, at der skulle indrømmes fradrag, idet der nødvendigvis måtte have været en udgift i et eller andet omfang, og uanset identiteten ikke var kendt.

Faktum i sagen er således fuldstændig sammenlignelig med nærværende sag, idet der ikke er afholdt lønudgifter der tilnærmelsesvis kan dække over de indtægter, der er oppebåret, ligesom det er uden betydning, at identiteten på folkene ikke er kendt.

Det vil således være klokkeklart i strid med den seneste praksis på området, såfremt det ikke anerkendes, at der har været afholdt fradragsberettigede udgifter i et eller andet omfang.

***

Samlet er der således ingen tvivl om, at der har været afholdt fradragsberettigede udgifter, hvorfor der skal indrømmes fradrag i "et eller andet omfang", som anført af Østre Landsret i SKM 2014,823. uanset til hvem eller til hvad udgiften er afholdt.

Dette omfang vil bero på et skattemæssigt skøn, hvorfor sagen alene kan hjemvises til fornyet behandling i henhold til fast praksis, således at Skattestyrelsen kan udøve dette skøn.

Såvel Landsskatterettens, som Skattestyrelsens afgørelse hviler således på et faktuelt forkert grundlag, der medfører et åbenbart urimeligt resultat for H1 ApS, ligesom Landsskatterettens afgørelse er åbenbart i strid med Landsretspraksis på området.

Dette kan alene medføre, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling, præcist som i SKM 2014,832 Ø.

For så vidt angår timerne udgør langt størstedelen af det fakturerede til G1 ApS levering af timer, idet der dog naturligvis, som anført af sagsøgte tillige er betalt en del til omkostninger m.v. - anskueliggørelsen af omfanget af timer er sket på baggrund af faktureringsprisen for timerne sammenholdt med den samlede fakturerede omsætning iht. de af Skattestyrelsen anførte fakturaer.

Essensen heraf er blot at vise, at der, uanset om det eksakte tal er 10.000, 12.000 eller 15.000 timer, er faktureret langt flere timer, end det på nogen som helst mulig måde, uanset hvordan man end vender og drejer sagen, har været muligt for H1 ApS at levere, hvis alene de fratrukne omkostninger i regnskabet lægges til grund, jf. det allerede anførte i stævningen.

Der er ikke i regnskabet fratrukket omkostninger til mandskab, der blot tilnærmelsesvis dækker det solgte. Der er alene fratrukket ganske få lønomkostninger, der dækker en ansat fleksjobber, samt JT.

Disse tal hænger ganske simpelt ikke sammen, og derfor må der nødvendigvis have været afholdt større udgifter i "et eller andet omfang" i relation til udgifter til den yderligere indtægt, der har været.

De udgifter, som der allerede er fratrukket, 2014, kr. 1.954.937 og i første halvår 2015 kr. 1.532.250 har ingen relation hertil.

Dette fremgår også rimelig klart af Skattestyrelsens afgørelse sagens bilag 1, side 7 ff., samt side 15, idet de overførte beløb er anvendt til at betale for udgifterne til varekøb = brænde iht. virksomhedens bogførte udgifter til varekøb.

Sagsøgte synes tillige i sit svarskrift i sag 19986/2019-ALB i sagen mellem JT og Skatteministeriet på side 2 at anerkende, at de anførte beløb var anvendt til varekøb, jf. nærværende sags bilag 4.

Sagsøger har alene i sin bogføring og sit regnskab fratrukket udgifter til køb af varer, som anført af Skattestyrelsen, og Skattestyrelsen har i nærværende sag alene forhøjet indkomsten med den konstaterede yderligere omsætning vedr. salg af timer, men ikke indrømmet fradrag for "en eller anden udgift hertil".

Dette er selvfølgelig forkert, og det giver ingen mening, at gøre gældende, at de udgifter der er bogført i selskabet vedrørende køb af varer ikke skulle være reelle og være betalt:

Det kan ikke lade sig gøre at importere og sælge brænde uden at have afholdt udgifter hertil. Det skal bemærkes, at H1 ApS havde revision og at der i forbindelse hermed naturligvis er foretaget lageroptælling.

Derfor må der nødvendigvis også have været flere udgifter.

***

Sagen er således uhyre simpel:

Sagsøger har solgt arbejdskraft, som ikke er selvangivet, hvilket er indiskutabelt, men det er lige så indiskutabelt, at udgifterne til at oppebære denne indtægt ikke er fratrukket nogen steder, hvorfor det er fundamentalt forkert at fastholde, at der ikke skal gives fradrag.

Uanset at Sagsøger har gjort sig skyldig i ikke at selvangive indtægten, hvilket ikke bestrides, ændrer dette ikke ved, at indtægten skal opgøres i henhold til gældende ret, således at udgifter der er afholdt til at erhverve indkomsten skal fradrages, uanset om det er tale om en sort aktivitet, eller ej.

Sagsøgtes anbringende om, at der skulle foreligge en meningsløs, abstrakt indsigelse er endvidere 100 % fundamentalt i modstrid med den seneste landsretspraksis på området, der meget, meget præcist i et tilfælde, der er fuldstændigt sammenligneligt med nærværende sag, hjemviser sagen til fornyet behandling jf. SKM 2014,823.

Når udgiften pr. definition ikke kan være indeholdt i de allerede fratrukne udgifter, uanset hvilke typer yderligere udgifter man så end måtte lægge til grund, at der er tale om, der pr. definition været afholdt yderligere udgifter. Dette gælder selvfølgelig kun i de tilfælde, hvor f.eks. solgte varer ikke "blot" kan være stjålet, således at der ikke er fradragsberettigede udgifter.

I nærværende sag er der tale om levering af arbejdskraft, og det giver ingen mening at gøre gældende, at der er nogen, der har leveret arbejdskraft i det anførte omfang, uden at have fået betaling herfor.

Det er absurd at forsvare en afgørelse, der forhøjer en indkomst der i det væsentligste består i levering af timer, og samtidig ikke anerkender, at der nødvendigvis må have været afholdt udgifter hertil i et "eller andet omfang".

Udgifterne til at levere denne ydelse kan indiskutabelt ikke indeholdes i de fratrukne udgifter i Sagsøgers virksomhed, og dermed må der pr. definition have været yderligere ikke selvangivne udgifter, som der skal indrømmes fradrag for i "et eller andet omfang", som Skattestyrelsen er forpligtet til at udøve et skøn over i henhold til praksis, jf. SKM 2014,823."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender:

"

3.1 H1 ApS (sag 1)

3.1.1 Indbetalingerne er skattepligtig indkomst i selskabet

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Det påhviler selskabet at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1, ligesom det påhviler selskabet at dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 6 B.

I JTs sag (2) oplyses i stævningen, side 3, øverst, at selskabet har "været delt op i en sort og en hvid afdeling, hvor alle de hvide aktiviteter fremgår af bogføringen og regnskaberne, medens alle de "sorte" aktiviteter, både på indtægtssiden og udgiftssiden ikke figurerer nogetsteds". Hertil kommer bemærkningen i samme stævning, side 2, nederst, om, at "Hele cash flowet og "bogføringen" omkring disse aktiviteter er således sket uden om selskabet, idet Selskabets revisor ikke har været, og ikke har skullet være bekendt hermed." Selskabet har ikke medvirket til at redegøre for aktiviteterne, som den "sorte" omsætning hidrører fra, ligesom selskabet ikke har dokumentereret omfanget heraf.

JT har modtaget indbetalinger til sin private konto med i alt 2.154.551 kr. i 2014 og 2.313.950,75 kr. (886.843,75 kr. + 1.427.107 kr.) i første halvår af 2015.

Størstedelen af indbetalingerne - i alt ca. 3. mio. kr. - har ved SKATs kontrol vist sig at stamme fra 39 fakturaer, som selskabet har udstedt med moms for udført arbejde, leje af bygninger og maskiner, hvor G1 ApS har være anvist til at betale på JTs private konto (bilag 1, side 4 - sag 1). Dette har ubestridt været udeholdt omsætning for selskabet.

Øvrige indbetalinger er med beløb, der svarer til betaling af en fast mængde brænde, som selskabet sælger, eller angivelser af, at der netop er tale om køb af brænde, som er selskabets handelsvare. Andre indbetalinger angiver fakturanumre, som selskabet anvender. Nogle indbetalinger er på beløb, der er for store og hyppige til at kunne angå anpartshaverens udlejningsvirksomhed, jf. herved indbetalingerne på konto X2 (bilag 1, side 3, nederst - sag 1). Derudover har nogle indbetalinger posteringstekster med "G2", der således minder om indbetalingerne fra "G1 ApS".

Det må - i hvert fald under de foreliggende omstændigheder - påhvile H1 ApS at godtgøre, at de omhandlede indbetalinger er selskabet uvedkommende.

H1 ApS har ikke løftet sin bevisbyrde herfor. Tværtimod må det, på baggrund af det ovenfor anførte, lægges til grund, at samtlige omhandlede indbetalinger hidrører fra selskabets "sorte" omsætning. I tilknytning hertil bemærkes, at JT, der også er direktør i selskabet, og som - om nogen - må vide, hvor pengene på hans konti kommer kom fra, ikke har fremsat den indsigelse i den parallelle sag (sag 2), at indsætningerne ikke skal anses for indkomst i selskabet. Når hovedanpartshaveren ikke bestrider, at samtlige omhandlede indbetalinger stammer fra selskabets sorte omsætning, må det i denne sag lægges til grund, at indsætningerne stammer fra selskabets sorte omsætning.

3.1.2 Ikke grundlag for fradrag

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomst, kan fradrages. Der kan ikke opnås fradrag for en udgift, der ikke har været afholdt. H1 ApS bærer bevisbyrden for, at det har afholdt fradragsberettigede udgifter, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H.

Tilsvarende gælder for så vidt angår fradragsret for moms. Det fremgår således af momslovens § 37, stk. 1, at registrerede virksomheder kan fradrage momsen af virksomhedens køb af varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed. For at udøve fradragsretten for moms, skal virksomheden kunne fremlægge forskriftsmæssige fakturaer som dokumentation af den indgående afgift, jf. momsbekendtgørelsens § 84.

Højesteret har i UfR 2011.1458 H fastslået, at der alene kan anerkendes fradrag for udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende medarbejder kan identificeres. Vestre Landsret kom frem til samme resultat i TfS 2015, 240 VL. Der er ingen reale grunde, der tilsiger, at der skulle gælde noget andet for så vidt angår "sorte udgifter" til underleverandører.

Som beskrevet ovenfor, har SKAT indrømmet H1 ApS fradrag for ca. 3,5 mio. kr., der var overført fra selskabet til JT, da der var sammenhæng mellem selskabets bogførte varekøb og køb foretaget af ham (bilag 1, side 4, sidste afsnit - sag 1). Selskabet har desuden fået fradrag for personaleomkostninger (bilag 2, side 1, 3-4. afsnit - sag 1). Selskabet har ikke løftet bevisbyrden for, at JT - herudover - har afholdt andre fradragsberettigede udgifter for selskabet, heller ikke i forbindelse med erhvervelsen af den omstridte udeholdte omsætning.

At JT har hævet store kontantbeløb fra sin konto, som det er anført i anpartshaverens stævning, side 6-7 (sag 2), beviser ikke, at beløbene er blevet brugt på fradragsberettigede udgifter. Det er heller ikke bevist, at kontanthævningerne ikke medgik til dækning af de fradragsberettigede udgifter, som skattemyndighederne har godkendt fradrag for. Hertil kommer, at størstedelen af kontanthævningerne hverken har tidmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng med indbetalingerne.

I svarskriftet opfordrede (1) ministeriet H1 ApS til at redegøre for, hvordan JT har opgjort de 15.000 timer, som selskabet angiveligt skulle have leveret som modydelse for den udeholdte omsætning. I tilknytning hertil bemærkes, at de fremlagte fakturaer ikke understøtter en opgørelse af 15.000 arbejdstimer. SKAT bemærkede da også under klagesagen (bilag 2, side 10, afsnit 7), at fakturaerne indeholdt andet end arbejdskraft, herunder rejseomkostninger, kørsel og udlejning af maskiner, ligesom der i mange af fakturaerne ikke var en opgørelse over antallet af fakturerede timer.

H1 ApS har heller ikke besvaret ministeriets opfordring (2), om at oplyse og dokumentere, hvem der har udført arbejdet.

H1 ApS, der har gjort gældende, at arbejdskraften skulle være leveret af underleverandører, har heller ikke besvaret ministeriets opfordring (3), om fremlæggelse af dokumentation for sine udgifter til disse underleverandører.

I replikken (side 1 - sag 1) har H1 ApS anført, at "omfanget af timer er sket på baggrund af faktureringsprisen for timerne sammenholdt med den samlede fakturerede omsætning iht. de af Skattestyrelsen anførte fakturaer." Herudover bemærker selskabet, at det ikke har betydning, om det eksakte tal er 10.000, 12.000 eller 15.000 timer, idet essensen af selskabets argumentation er, at der skulle være leveret arbejdskraft i "et eller andet omfang" mere, end selskabets registrerede ansatte kunne nå.

H1 ApS vil altså ikke på nogen måde medvirke til at oplyse grundlaget for det krævede fradrag, selvom selskabet naturligvis kunne oplyse et sådant grundlag, om det faktisk eksisterede. Selskabet vil ikke engang redegøre for, hvordan de 15.000 timer er blevet opgjort, da det ifølge selskabet kan være lige meget, om der skulle være tale om 15.000 eller 10.000 timer. Selskabet vil end ikke oplyse identiteten på den hævdede underleverandør.

H1 ApS' abstrakte indsigelser om, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, kan ikke føre til hjemvisning af sagen. Det er, som nævnt, selskabet, der har bevisbyrden for, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, men selskabet har altså ikke fremlagt nogen som helst form for dokumentation for afholdelsen af udgifter, hvad selskabet naturligvis ville have været i stand til, hvis det faktisk havde afholdt de hævdede udgifter.

På denne baggrund er der heller ikke noget grundlag at udøve et skøn på. Som det fremgår, beror det udelukkende på selskabets forhold, herunder selskabets valg om ikke at oplyse identiteten på den underleverandør, som selskabet hævder er blevet honoreret "sort". Det vil af samme grund ikke give mening at hjemvise sagen.

… "

Parterne har under hovedforhandlingen i det væsentligste gentaget deres anbringender fra påstandsdokumenterne og har procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og resultat

Selskabets påstand bygger på, at Skatteministeriet skal anerkende, at ikke alle de medtagne indbetalinger på JTs private konti kan anses for relateret til momspligtig omsætning for selskabet, og at Skatteministeriet skal anerkende, at der i selskabets indtægter kan ske fradrag for udgifter til en underleverandør, der er honoreret sort.

Det er ubestridt, at selskabet har haft en sort omsætning, og at JT i 2014 og 2015 på sine private konti har modtaget indbetalinger, som er udeholdt sort omsætning for selskabet. Under disse omstændigheder og efter sagens oplysninger i øvrigt finder retten, at der må gælde et skærpet beviskrav, således at selskabet må godtgøre, at Skat ved forhøjelsen af selskabets indkomst har medtaget indbetalinger på JTs konti, som er selskabet uvedkommende. Denne bevisbyrde er ikke løftet alene ved JTs forklaring i retten, idet det endvidere bemærkes, at JT i den sambehandlede sag BS-19986/2019-ALB ikke har gjort gældende, at de omhandlede indbetalinger ikke skal anses for indkomst i selskabet.

Det påhviler selskabet under iagttagelse af sædvanlige skattemæssige dokumentationskrav for en udgift at godtgøre eller i hvert fald sandsynliggøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ske fradrag for de påståede udgifter. Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation vedrørende de påståede udgifter, og der er ikke oplysninger om identiteten på underleverandøren eller de personer, som har modtaget løn. JT har i retten forklaret, at han ikke tør udtale sig om identiteten på den mand, der modtog den sorte betaling til arbejdsfolkene, og at han ikke er besiddelse af timesedlerne. I præmisserne til Højesterets dom af 23. februar 2011 i sagen 51/2009 (Ugeskrift for Retsvæsen 2011, side 1458 H) er det angivet, at det i sagen var berettiget, at skattemyndighederne alene havde anerkendt udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende medarbejder havde kunnet identificeres. På denne baggrund, og endvidere under henvisning til præmisserne til Vestre Landsrets dom af 18. december 2014 i sagen B-1772-13 (Tidsskrift for Skatteret 2015, side 240), findes det ikke godtgjort eller i fornøden grad sandsynliggjort, at selskabet har ret til yderligere fradrag for afholdte udgifter til en underleverandør.

Herefter, og da det af selskabet i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal selskabet betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 100.000 kr. til dækning af ministeriets udgifter til advokatbistand inkl. moms. Retten har ved fastsættelsen af omkostningsbeløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi, sagens omfang og hovedforhandlingens varighed. Retten har endvidere lagt vægt på, at sagen er behandlet og hovedforhandlet sammen med to andre sager, og at Skatteministeriet haft samme advokat i de tre sager.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Skatteministeriet frifindes.

H1 ApS skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 100.000 kr.

Sagsomkostningerne, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.