Dokumentets metadata

Dokumentets dato:08-07-2020
Offentliggjort:21-08-2020
SKM-nr:SKM2020.340.BR
Journalnr.:BS-33614
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Dom

Ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2

Sagen angik, om sagsøgeren var berettiget til ordinær genoptagelse af indkomstårene 2011 og 2012 efter skatteforvaltningslovens § 26.

Retten tiltrådte Skatteankenævnets bemærkning om, at sagsøgeren ikke sammen med anmodningen om genoptagelse havde fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring i den oprindelige ansættelse, selv om det måtte antages, at han allerede på dette tidspunkt var bekendt med den senere påberåbte spillegevinst og udbetalingen fra Retten i Y1-By.

Retten anførte endvidere, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at sagsøgeren under Skatteankenævnets behandling af klagesagen fremkom med yderligere oplysninger om en spillegevinst og om en udbetaling fra Retten i Y1-By.

Skatteministeriet blev derfor frifundet, da retten ikke fandt grundlag for at tillade ordinær genoptagelse af skatteårene 2011 og 2012.

Parter

A

(v/advokat Peter Secher)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/Kammeradvokaten v/ advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af retsassessor

Lone Andersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 23. juli 2019 og vedrører spørgsmålet, om sagsøgeren er berettiget til ordinær genoptagelse af indkomstårene 2011 og 2012 efter skatteforvaltningslovens § 26.

Sagsøgeren, A, har endeligt fremsat følgende påstand:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der kan ske ordinær genoptagelse af indkomstårene 2011 og 2012 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Skatteankenævnet Y2-By stadfæstede den 28. april 2014 SKATs afgørelse af 28. juli 2015. Af afgørelsen fremgår:

"…

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt ordinær genoptagelse af skatteansættelsen i indkomstårene 2011-2012, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, ikke anses for opfyldt.

…

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(…)

Afgørelse

SKAT kan ikke imødekomme anmodningen om genoptagelse af indkomstårene 2010 2012.

Indkomståret 2010

…

Indkomstårene 2011 og 2012

Anmodningen for indkomstårene 2011 og 2012 er kommet rettidigt, da fristerne er hhv. 1. maj 2015 og 1. maj 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Imidlertid finder vi, at det med høringsudtalelsen fortsat ikke er godtgjort, at lejekontrakten er indgået mellem to selvstændige rets subjekter, da vi ikke har kunnet få godtgjort/bevist, at G1 er et selvstændigt retssubjekt.

Endvidere har vi ikke modtaget en opgørelse af den skattepligtige indkomst vedrørende udlejevirksomheden.

Der er således ingen faktiske oplysninger i høringsudtalelsen, der har kunnet lægges til grund for en ændring af vores oprindelige opfattelse, hvorfor anmodningen heller ikke imødekommes for 2011 og 2012.

Der henvises i øvrigt til den nedenfor anførte sagsfremstilling og begrundelse

(...)

SKATs begrundelse

Indkomståret 2010

…

Indkomstårene 2011 og 2012

Der er ikke med anmodningen og høringsudtalelsen fremsendt:

Lejemålet Y3-Adresse, Y4-By er indgået mellem dig og G1. Imidlertid er det ikke godtgjort, at foreningen er et selvstændigt retssubjekt, hvorfor vi ikke på det foreliggende grundlag kan anerkende kontrakten som en aftale mellem to uafhængige selvstændige personer / retssubjekter.

Det er derfor ikke godtgjort, at en genoptagelse vil føre til et andet resultat end det allerede forekommende. Vi finder derfor ikke grundlag for at genoptage indkomstårene 2011 og 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. (…)"

…

Skatteankenævn Y2-Bys afgørelse

Formalitet

Officialprincippet er en uskreven retsgrundsætning, hvorefter det er myndigheden, der har ansvaret for, at en sag oplyses tilstrækkeligt omfang, før der træffes afgørelse. Det påhviler myndigheden selv at fremskaffe alle relevante oplysninger om den foreliggende sag eller at foranledige, at parten medvirker ved sagens oplysning. Oplysningspligtens omfang eller udstrækning tager udgangspunkt i det materielle retsgrundlag og hensynene, der ligger til grund for reglerne om sagsoplysning.

Det er således en forudsætning for at varsle en ansættelsesændring, at sagen forinden er tilstrækkeligt oplyst, og at myndigheden har løftet bevisbyrden for ændringen.

Myndighedernes undersøgelsespligt må udstrækkes til, hvad der i det enkelte tilfalde er nødvendigt og tilstrækkeligt for at træffe en materielt rigtig afgørelse. Det er en konkret vurdering, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for en ansættelsesændring.

Klageren har gjort gældende, at SKAT ikke har overholdt officialprincippet ved ikke at sørge for at have indhentet samtlige relevante oplysninger, inden de traf afgørelse om afslag på genoptagelse af 28. juli 2015.

Ankenævnet finder ikke, at SKATs afgørelse af 28. juli 2015 skal anses for ugyldig, som følge af manglende overholdelse af officialprincippet. Det har herved haft betydning, at SKAT ved deres forslag af 9. juni 2015 har tilkendegivet, at de ikke mener, at der er fremlagt tilstrækkelige oplysninger til at en genoptagelsesanmodning kan imødekommes, og at klageren opfordres til at indsende sine bemærkninger inden den 2. juli 2015.

Indkomstårene 2011 og 2012

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomstårene 2010-2012. I medfør af skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ være sendt til SKAT senest henholdsvis den 1. maj 2014, 1. maj 2015 og 1. maj 2016.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen blev sendt den 16. december 2014 og ligger således indenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 for så vidt angår indkomstårene 2011-2012.

Afgørende i vurderingen af om der skal ske genoptagelse efter denne bestemmelse er, at oplysningerne som er fremlagt i forbindelse med genoptagelsesanmodningen ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen, jf. TfS 1997.7L3V.

Efter loven gælder der ikke nogen egentlige formkrav til en anmodning om genoptagelse. Helt ubegrundede anmodninger kan afvises, jf. SKM2OO8.322.BR. En anmodning om genoptagelse skal suppleres af et skriftligt grundlag, der sandsynliggør, at ansættelsen er forkert, og som kan indgå i sagen for den videre behandling. Der henvises i denne forbindelse til SKM2016.433.BR, hvor der var fremlagt nye oplysninger i form af en råbalance. Byretten fandt ikke, at råbalancen sandsynliggjorde, at der var grundlag for at genoptage skatteansættelsen, da råbalancens enkelte poster var ganske udokumenterede.

Klageren har gjort gældende, at han ved den fremlagte lejekontrakt for ejendommen på adressen Y3-Adresse, Y4-By har fremlagt oplysninger, som ikke har dannet grundlag for den afgørelse der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af lejekontrakten nu er anledning til at ændre skatteansættelsen for 2011 og 2012.

Skatteankenævnet finder ikke, at klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen i indkomstårene 2011og 2012 skal imødekommes.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at klageren i forbindelse med anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen i indkomstårene 2011 og 2012 ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter der kan begrunde en ændring i den oprindelige ansættelse. Klageren har således ikke fremlagt andet underliggende materiale, udover den fremsendte lejekontrakt, herunder materiale der dokumenterer, at SKATs beregning af et negativt privatforbrug i de pågældende indkomstår er forkert. Det findes derfor ikke godtgjort, at det fremlagte materiale kan danne grundlag for en genoptagelse af indkomstårene 2011 og 2012.

Afslutningsvist skal Skatteankenævnet bemærke, at det af klageren fremlagte materiale af 30. januar 2019 ikke er fremlagt overfor SKAT eller Skatteankestyrelsen inden for den ordinære frist for at fremlægge materiale, der skal begrunde en genoptagelse af skatteansættelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, kan der i visse særlige tilfalde ske genoptagelse af en skatteansættelse, såfremt der fremlægges materiale eller er fremkommet oplysninger efter udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26. Betingelserne for at der kan imødekommes ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er dog væsentligt skærpede i forhold til betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26.

Der skal således foretages en vurdering af, om det nu fremlagte materiale vil kunne begrunde en genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, herunder om reaktionsfristen på 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og er overholdt. Da dette ikke har været efterprøvet i den påklagede afgørelse, vil der ikke ved nærværende afgørelse kunne tages stilling hertil.

Såfremt klageren ønsker at anmode om ekstraordinær genoptagelse, skal anmodning herom indgives på ny til Skattestyrelsen (tidligere SKAT).

SKATs afgørelse stadfæstes herefter for så vidt angår indkomstårene 2011 og 2012.

…"

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"… Til støtte for påstanden gøres det gældende,

at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 ikke er overskredet, idet

at der foreligger sådanne retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen, således at betingelsen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 er opfyldt, idet

at der i overensstemmelse med den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.1.2.2, ved anmodningen af 16. december 2014 er forelagt faktiske oplysninger, der sandsynliggør, at indkomstansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindeligt blev foretaget, idet

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at der inden for fristen skal fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har fremlagt sådanne oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelserne for 2011 og 2012. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at hans skatteansættelser er materielt forkerte, hvorfor sagsøgeren ikke er berettiget til genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Skattemyndighederne kan ansætte indkomsten skønsmæssigt, hvis den skattepligtiges selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt, jf. bl.a. SKM2002.70.HR, SKM2013.525.ØLR og SKM2015.642.VLR.

Det følger af fast retspraksis, at den af skattemyndighederne foretagne skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2012 kun kan tilsidesættes, hvis sagsøgeren kan godtgøre, at den skønsmæssige ansættelse er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. UfR 2009.276/2H og UfR 2011.1458H. Det er altså sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige opgørelse af hans skattepligtige indkomst.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde og godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn over lejeindtægter kan tilsidesættes.

For så vidt angår lejeindtægter for ejendommen beliggende Y5-Adresse, Y6-By, der i perioden var udlejet til sagsøgerens slægtninge, bemærkes, at sagsøgeren hverken har fremlagt lejekontrakt, dokumentation for løbende huslejeindbetalinger eller løbende driftsudgifter på ejendommen. Lejeforholdet fremstår derfor udokumenteret. Lejeindtægten ved udleje af fast ejendom til slægtninge og lignende skal beskattes af et beløb svarende til den objektive udlejningsværdi, dvs. markedslejen.

For så vidt angår ejendommen beliggende Y3-Adresse, Y4-By, der blev anvendt som klubhus for G2/G3, fremgår det af SKATs afgørelse (bilag A, side 5), at sagsøgeren over for pantefogeden oplyste, at han havde indgået en huslejekontrakt med denne gruppe, og at den månedlige lejeindtægt beløb sig til mellem 13.000-15.000 kr. SKAT ansatte herefter på baggrund af sagsøgerens egne oplysninger huslejeindtægten til 14.000 kr. pr. måned (bilag A, side 5).

Efterfølgende fremlagde sagsøgeren en lejekontrakt for beboelse på ejendommen Y3-Adresse, Y4-By. Kontrakten hævdes indgået mellem sagsøgeren og G1 (bilag I) og fastsætter en månedlig husleje på 8.000 kr.

Der er således fra sagsøgerens side afgivet indbyrdes uoverensstemmende oplysninger om lejens størrelse, hvilket skærper bevisbyrden.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at lejekontrakten blev indgået mellem to selvstændige retssubjekter, herunder at G1 er et selvstændigt retssubjekt. Foreningen er så vidt ses ikke registreret nogen steder, og sagsøgeren har ikke fremlagt vedtægter for foreningen efter opfordring hertil fra skattemyndighederne.

Sammen med lejekontrakten fremlagde sagsøgeren en kopi af brev af 23. juni 2014 fra Y7-By Kommune om ekspropriationsbeslutning vedrørende ejendommen (bilag J). Dette brev kan heller ikke begrunde en ændring af skatteansættelsen.

Sagsøgeren har ikke fremlagt anden dokumentation for løbende huslejeindbetalinger og driftsudgifter på ejendommen. Det gøres gældende, at de fremlagte oplysninger ikke kan begrunde en ændring af skattemyndighedernes ansættelse. Betingelserne for ordinær genoptagelse er derfor ikke opfyldt. Det fastholdes på den baggrund, at det er med rette, at skattemyndighederne ikke godkendte ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012.

Oplysningerne om den hævdede spillegevinst kan heller ikke begrunde ordinær genoptagelse.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, må efter sin ordlyd forstås således, at de oplysninger, der kan begrunde ændringen, skal fremlægges inden genoptagelsesfristens udløb.

For indkomstårene 2011 og 2012 var fristen for anmodning om genoptagelse af ansættelse af indkomstskat for disse år den 1. maj 2015 henholdsvis den 1. maj 2016.

Sagsøgeren anmodede SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012 den 16. december 2014. Sammen med anmodningen om genoptagelse (bilag B) fremlagde sagsøgeren lejekontrakten (bilag I) og brevet af 23. juni 2014 fra Y7-By (bilag J). Som beskrevet ovenfor kunne disse oplysninger ikke begrunde en ændring af ansættelsen.

Oplysninger om spillegevinsten og indbetalingen på 402.260 kr. blev først fremlagt på mødet med Skatteankestyrelsen den 1. februar 2018 (bilag H, side 1). Dokumentation for spillegevinsten blev først fremlagt et år senere, den 30. januar 2019. Oplysningerne blev således først fremlagt efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, henholdsvis ca. 3 år (indkomståret 2011) og 2 år (indkomståret 2012) for sent i forhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og efter at SKAT havde truffet afgørelse i sagen. Disse oplysninger har ingen relation til tidligere fremlagte oplysninger.

De supplerende oplysninger, der ifølge sagsøgeren kan begrunde en ændring i skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012, er således først fremlagt væsentligt senere end fristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Allerede derfor kan disse oplysninger ikke danne grundlag for ordinær genoptagelse. Spillegevinsten fra 2010 og oplysningerne om indbetalingen fra Retten i Y1-By skal derfor vurderes efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27.

Selv hvis oplysningerne var fremlagt inden fristen for ordinær genoptagelse, er det ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn kan tilsidesættes.

Det er ikke godtgjort, at spillegevinsten, som hævdet af sagsøgeren, har haft betydning for sagsøgerens likviditet og givet ham mulighed for at disponere som gjort i henhold til ejendommene.

Præmieudbetalingen fra 2010 er udfyldt med sagsøgerens navn og adressen Y5-Adresse, Y6-By (bilag 2, side 2). Ifølge folkeregisteret boede sagsøgeren imidlertid slet ikke på den adresse. Det fremgår af folkeregisteroplysninger (bilag K), at sagsøgeren fraflyttede denne adresse allerede i 2005.

Af bilag 2, side 1 og 2, fremgår desuden, at præmien udbetales til kontonummeret X1.

Dette kontonummer fremgår ikke af sagsøgerens R75-oplysninger for 2010 (bilag L).

Skatteministeriet har i duplikken, side 4, som opfordring (1) opfordret sagsøgeren til at fremlægge kontoudskrift som dokumentation for udbetaling af den hævdede spillegevinst. Sagsøgeren har ikke efterkommet denne opfordring. Det gøres gældende, at dette skal tillægges processuel skadevirkning for sagsøgeren, således at det lægges til grund, at den hævdede spillegevinst ikke er indsat på en konto tilhørende sagsøgeren.

Det bestrides således, at det af sagsøgeren anførte om spillegevinsten godtgør, at ansættelsen er materielt forkert, og sagsøgeren har ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at præmiebeløbet skulle medgå i sagsøgerens privatforbrug, herunder at gevinsten er udbetalt til sagsøgeren.

Endelig bemærkes, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at skattemyndighedernes beregning af det negative privatforbrug er forkert.

SKAT har foretaget en ansættelse af sagsøgerens privatforbrug ud fra de foreliggende omstændigheder i den konkrete sag. Ved opgørelse af sagsøgerens skønnede leveomkostninger har SKAT i den forbindelse hentet de vejledende satser på www.statistikbanken.dk, jf. bilag A, side 8-10.

Det følger af fast retspraksis, at skattemyndighederne er berettiget til at tage udgangspunkt i et gennemsnitligt privatforbrug, jf. bl.a. SKM2007.528.ØLR, SKM2016.75.BR og SKM2008.406.BR.

Det påhviler herefter sagsøgeren at løfte bevisbyrden for, at han har et så anderledes forbrugsmønster end det gennemsnitlige, at skønnet skal tilsidesættes, jf. bl.a. SKM2007.528.ØLR. Dette er ikke godtgjort.

Da sagsøgeren ikke har godtgjort, at hans skatteansættelse for indkomstårene 2011 og 2012 er materielt forkert, er han ikke berettiget til ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Hvis fristen er overskredet, vil en eventuel ansættelsesændring skulle foretages efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagsøgeren anmodede den 16. december 2014 om ordinær genoptagelse af skatteårene 2011-2012, og ekstraordinær genoptagelse af skatteåret 2010. Nærværende sag omhandler alene skatteårene 2011 og 2012.

Af Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, fremgår, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Retten kan tiltræde skatteankenævnets bemærkning om, at tiltalte ikke sammen med anmodningen om genoptagelse fremlagde oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring i den oprindelige ansættelse, selvom det må antages, at han allerede på dette tidspunkt var bekendt med den senere påberåbte spillegevinst og udbetalingen fra Retten i Y1-By. Der er herefter ikke grundlag for at tillade ordinær genoptagelse af skatteårene 2011 og 2012.

Det gør ingen forskel ved denne bedømmelse, at tiltalte under behandlingen i skatteankenævnet fremkom med yderligere oplysninger om en spillegevinst og om en udbetaling fra Retten i Y1-By. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgeren ikke har fremlagt dokumentation for at spillegevinsten er indsat på en konto tilhørende ham, ligesom der ikke er fremkommet yderligere oplysninger om udbetalingen fra Retten i Y1-By eller i øvrigt om de sagsøgeren tilhørende ejendomme.

Retten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 80.000 kr., af retsafgift med 2.000,00, berammelsesafgift 2.000,00 kr., i alt 84.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 84.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.