Dokumentets metadata

Straf - skattesvig - aktier - spørgsmål om oplysningspligt- frifindelse

T var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter ved for indkomståret 2014 at havde undladt rettidigt at oplyse om, at skatteansættelsen var for lav med aktieavance på ca. 2,5 mio. kr., hvorved T unddrog ca. 750.000 kr. i skat. Sagen handlede om, hvorvidt skattekontrollovens § 1A, stk. 3 om ansvarsfrihed for skatteyderen fandt anvendelse i sagen.

T forklarede, at han havde opfattet det sådan, at den fondshandler han havde benyttet ville stå for alle nødvendige indberetninger til told- og skatteforvaltningen.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes 7 måneders fængsel betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 900.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte fængselsstraffen til 6 måneder og tillægsbøden til 750.000 kr.

Højesteret frifandt med dissens T. Højesteret fandt, at skattekontrollovens § 1A, stk. 3 efter en ordlydsfortolkning skal forstås sådan, at urigtige oplysninger om handel med aktier, som told- og skatteforvaltningen har modtaget fra en indberetningspligtig fondshandler efter skattekontrolloven, og som har ført til en for lav skatteansættelse, er omfattet af ansvarsfriheden. Den omstændighed, at fondshandleren efter skattekontrolloven har pligt til at indberette køb og salg af aktier, men ikke pligt til at indberette oplysning om gevinst og tab ved de foretagne aktiehandler udelukkede ikke ansvarsfrihed efter § 1 A, stk. 3.

Højesteret lagde til grund, at den manglende beregning af skat vedrørende Ts fortjeneste ved handel med aktier i 2014 skyldes to forhold, som hver især begrundede hele den for lave skatteansættelse. Dels havde fondshandleren urigtigt indberettet en beholdning af aktier på 1.300 stk. pr. 1. januar 2010, dels stod T registreret med en negativ aktiebeholdning på 5.000 aktier i forbindelse med en shorthandel af samme aktie. Fondshandleren havde ikke indberettet urigtigt vedrørende shorthandlen, idet der ikke er krav om, at shorthandel indberettes separat. Skattemyndighederne havde således alle nødvendige oplysninger om shorthandlen, men told- og skatteforvaltningens værdipapirsystem kunne som følge af indberetningen af shorthandlen sammen med de øvrige aktier ikke automatisk beregne skatten. Højesteret fandt på den baggrund, at der ikke havde påhvilet T en oplysningspligt efter dagældende skattekontrollovens § 16, stk. 1 jf. § 1 A, stk. 3 for forholdene.

Højesterets afgørelse samt afgørelser fra tidligere instanser kan læses via dette link: Højesterets afgørelse