Dokumentets metadata

Ejendomsværdiskat af "færdigbygget" sommerhus og den korte ligningsfrist

Retten fandt, at SKATs ændringer af indkomstårene 2012 og 2013 var begrundet i et helt tilsvarende forhold, som ændringen af indkomståret 2014, hvorfor ændringerne af 2012 og 2013 også var varslet rettidigt, da det var sket inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.

Retten fandt derudover, at sagsøgerens sommerhus beliggende, Y1-Adresse, Y2-By, havde været færdigbygget til beboelse, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, i indkomstårene 2012-2015, således at sagsøgeren skulle betale ejendomsværdiskat for ejendommen i disse år, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4a, stk. 2.

Retten anførte, at det efter bemærkningerne i Betænkningen 3. maj 2002 over Forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove ikke er et krav, at alle installationer m.v. skal være afsluttede, før ejendommen er anvendelig som bolig.

Retten anførte endvidere, at sagsøgeren, hverken havde meddelt kommunen, at der var fejl i BBR-meddelelserne, eller påklaget, at sommerhuset, ifølge årsopgørelser tilbage til 2002, var vurderet som færdigbygget. Retten bemærkede, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret sit anbringende om, at sommerhusets installationer manglede færdiggørelse i et sådant omfang, at huset ikke kunne anvendes som bolig.

Retten fandt derfor ikke, at der, efter det foreliggende, var grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af, at nybygningen af sommerhuset havde været færdigbygget i de omhandlende indkomstår.

Parter

A

(v/advokat Arne Paabøl Andersen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommer

Iben Vikjær Sandholt

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 15. marts 2019. Sagen angår om sagsøgeren, A (A), skal betale ejendomsværdiskat af sit sommerhus beliggende Y1-Adresse i Y2-By for årene 2012 til 2015, eller om han er fritaget herfor efter dagældende ejendomsværdiskattelovs § 4 a, stk. 2, 2. pkt., fordi ejendommen ikke er færdigbygget, jf. dagældende vurderingslovs § 33, stk. 1. Der er endvidere spørgsmål om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at ændre ejendomsværdiskatteansættelsen for 2012 efter dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 1, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, fordi ændringen var begrundet i et helt tilsvarende forhold, som begrundede genoptagelse af en skatteansættelse for et senere år.

A har fremsat påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at A ikke skal betale ejendomsværdiskat for årene 2012, 2013, 2014 og 2015 af sin ejendom, Y1-Adresse, Y2-By.

Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

A har oplyst, at sagens økonomiske værdi er 30.660 kr.

Retten har ved hovedforhandlingens begyndelse efter parternes anmodning bestemt, at reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav ikke skal finde anvendelse, jf. retsplejelovens § 402, stk. 1, nr. 1.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at A erhvervede grunden på Y1-Adresse den 1. maj 1998.

Ifølge udskrifter af BBR-ejermeddelelser af 16. februar 2004 og 1. april 2019 er der i 1999 opført en carport på 41 m² og i 2001 et sommerhus på 77 m². Det fremgår af begge BBR-ejermeddelelser, at sommerhuset har et samlet boligareal på 77 m², at det har 3 værelser, 1 bad, 1 toilet, eget køkken med afløb og kogeinstallation, elvarme og supplerende varme i form af brændeovn eller lignende samt energiforsyning 400 V el fra værk. Det er videre anført, at sommerhuset ikke er færdigmeldt, forventes afsluttet ca. 1. juli 2002.

Af ejendomsvurderingen for 2001 fremgår, at der er en carport på 41 m² opført i 1999.

Af ejendomsvurderingerne for 2002, 2003 og 2005 fremgår, at der er et bebebygget areal på 77 m² opført i 2001 og en fritliggende garage, carport på 41 m². I ejendomsvurderingen for 2007, 2009, 2011 er alene anført, at der er et bebygget areal på 77 m² opført i 2001, mens carporten ikke er nævnt.

Det er i ejendomsvurderingen for 2002 endvidere anført:

"…

For at opnå et korrekt sammenligningsgrundlag ved beregningen af ejendomsværdiskat for 2003 er der sket omberegning af ejendomsværdien for tidligere år. Omberegningen er sket som følge af:

- Nybygning

Omberegnet ejendomsværdi 2001 730.000 kr.

Omberegnet ejendomsværdi 2002 770.000 kr.

…"

Den 23. februar 2016 traf SKAT afgørelse om, at A i indkomstårene 2012-2014 skulle betale ejendomsværdiskat for ejendommen ud fra et beregningsgrundlag på 766.500 kr. Den 13. august 2016 traf SKAT en tilsvarende afgørelse om, at han skulle betale ejendomsværdiskat af ejendommen for indkomståret 2015 med samme beløb. Skatte- og Vurderingsankenævn Y3 stadfæstede den 17. december 2018 begge afgørelser.

Forklaringer

A har forklaret, at han er selvbygger. Han købte grunden i 1998, og han startede med at bygge en garage i 1999. I 2000 begyndte han at bygge sommerhuset. Han var færdig med at bygge råhuset i ca. 2003-2004.

I 2000 fik han en skrivelse fra BBR. Han oplyste, at han indtil dette tidspunkt havde brugt 180.000 kr. på byggeriet.

I 2001 modtog han en meddelelse fra Y4-By Kommune om, at ejendomsvurderingen af ejendommen var 700.000 kr. Han kontaktede Teknisk Forvaltning og gjorde dem opmærksom på, at vurderingen var helt forkert, da der endnu ikke var opført andet på grunden end et skelet og fundament til huset. Forvaltningen svarede, at det skulle han bare tage stille og roligt og lade det køre af sig selv. De spurgte, hvornår han forventede at være færdig med råhuset. Han svarede, at det forventede han at være i 2003 eller 2004; men sagde også, at han ikke var helt sikker. Forvaltningen skrev i BBR meddelelsen, at huset var færdigt i 2002, selvom han udtrykkeligt havde gjort opmærksom på, at det var det udvendige, som var færdigt.

Kommunen har selv lavet BBR meddelelsen ud fra de oplysninger, som de havde fra byggeansøgningen om ejendommens størrelse. Han blev noget forbløffet, da han modtog den første BBR meddelelse, hvorefter ejendommen pludselig var vurderet til 700.000 kr., selvom der kun var en garage på 40 m² på en byggegrund. Han modtog herefter en BBR meddelelse med en vurdering af ejendommen på 1.100.000 kr. Sådan er det fortsat gennem mange år, hvor det har kørt op og ned.

Han meddelte ikke noget til BBR. Det kunne han ikke se nogen grund til, da han endnu ikke var færdig med byggeriet. Han er heller aldrig blevet spurgt om det.

Han gik mere eller mindre i stå med byggeriet, da huset stod opført som lukket med vinduer og døre. Der manglede at blive udført en VVS-installation og noget af det sidste mangler stadig at blive sat op indvendig i huset. Det er kun den udvendige "råskal", der var færdigbygget i 2003/2004. Han gik derefter i gang med det indvendige arbejde i huset.

Der står tre ting i byggetilladelsen - el, kloak og VVS arbejde - som skal udføres af en autoriseret installatør. Han har klargjort og forberedt arbejdet, så det kan udføres af en autoriseret. Der mangler at blive udført alt VVS-arbejde. Der er opsat et håndværkertoilet, som ikke er monteret fast, da det skal udføres af en autoriseret VVS-montør.

Der er indlagt vand, men ikke rindende vand. Der er i den tid, som han har haft huset, brugt i alt 4 m³ vand. Der var noget uorden i forhold til det med vandmåleren. Vandværket sendte på et tidspunkt en opgørelse, hvor der stod, at han havde brugt 25 m³. Han gjorde vandværket opmærksom på, at det var forkert, da han ikke havde brugt vand.

Køkkenet står løst. Der er lagt en bordplade henover. Der står et komfur/kogeplader, som er tilsluttet af en installatør. Der er opsat en opvaskemaskine, som ikke er installeret. Huset er ikke egnet til beboelse.

Han hørte ikke fra Skat eller Kommunen i nogen sammenhæng i den mellemliggende periode. Han hørte først igen fra Kommunen i 2015/2016, hvor han modtog et brev om den ejendomsværdiskat, som sagen angår.

Han har skrevet til Teknisk Forvaltning, at han endnu ikke var færdig med byggeriet, og at de ikke skulle påføre ejendomsværdiskat, og det har de imødekommet.

I 2016 modtog han en meddelelse om betaling af egen lejeværdi 4 år tilbage. Det forstod han ikke, da han ikke har beboet ejendommen i perioden.

Han gik i stå med byggeriet på grund af arbejdspres og i forbindelse med, at hans far døde i 2007. Han havde nok at se til med byggeriet, fiskeriet, som var hans job, og alt andet i forbindelse med hans fars død. Han fik en anden ansættelse i 2010/2011. Han var brændt ud. Opgaven med byggeriet var et noget større projekt, end han havde regnet med. Han fik også en stormskade på sit eget hus, som han skulle reparere.

Da det ikke gik så godt indenfor fiskeriet, skiftede han til offshore branchen, hvor han var ansat i 10 år. Skat har pålignet ham egen lejeværdiskat, selvom han i denne periode udelukkende arbejdede offshore til havs. Han har over for Skattestyrelsen redegjort for, hvor han har arbejdet, og hvad han har arbejdet med i de 10 år.

Han gik i stå med byggeriet af sommerhuset i ca. 2003. Han havde fået slæbt for meget arbejde til huse. Han blev udbrændt og magtede ikke at gøre sommerhuset færdigt. Han modtog først i 2016 en meddelelse om egenbetaling af lejeværdi.

Han færdiggjorde den udvendige del af huset, da det skulle kunne låses forsvarligt af. Han havde tidligere sendt en tegning til kommunen, hvor han havde skitseret, hvordan han ville opføre sommerhuset. Det indvendige i huset er blevet lavet langs afsted fra 2003. Han har løbende købt byggematerialer til huset, som han havde råd til det, så han ikke skulle låne. Planen var at bygge det færdigt, når han gik på efterløn.

Han har hvert år haft kontakt til Skat i forbindelse med, at han blev påført egen lejeværdi af ejendommen. Han har oplyst til Skat, at byggeriet endnu ikke var færdigmeldt, og at sommerhuset endnu ikke var beboeligt.

Foreholdt den håndskrevne opgørelse i bilag 11 har han forklaret, at forbruget på ejendommen i store linjer har været, at der i alt er forbrugt 4 m³ vand igennem 20 år. Han har fået oplyst fra forsyningen, at han i sidste kvartal 2012 brugte 200 kW timer og i første kvartal 2013 765 kW timer. Han har meddelt, at han har været offshore i hele perioden. Forbruget skyldes, at der i hele perioden har været varme på sommerhuset. Det samlede forbrug har i 2013 har været på 866 kW timer, i 2014 186 kW timer og i 2015 161kW timer. Det samme gør sig gældende i 2016, 2017 og 2018. I 2018 lukkede han ned for varmen, da der ikke var nogen grund til, at der var tændt for den.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

SAGSØGERS ANBRINGENDER

A) Sommerhuset, Y1-Adresse, Y2-By, er ikke færdigbygget, men mangler

- Køkkeninstallationer

- Badeværelsesinstallationer

- Toilet

- Vandforsyning

- Hårde hvidevarer

og er som følge heraf ikke anvendelig som bolig.

B) Der gælder en 1-årig frist for ændring af ejendomsværdiskatten. Denne frist er ikke overholdt af SKAT.

C) Bevisbyrden er sagsøgtes.

Ad A

Kriteriet for en ejendoms færdigbyggelse er, om den kan anvendes som bolig.

Vurderingen heraf må primært bero på, hvilke bygningsdele, der mangler. Sagsøger har redegjort herfor og har opfordret sagsøgte til at besigtige ejendommen og ved selvsyn konstatere stadet.

Det har mindre betydning, om huset rent faktisk har været i brug, men manglende ibrugtagning tyder dog på manglende færdiggørelse. Det samme gælder minimalt forbrug af vand, el, afløb, renovation etc.

Et hus uden køkken, toilet, bad og hvidevarer må i enhver forstand være ubeboelig og dermed ikke anvendelig som bolig.

Sagsøgte lægger vægt på BBR-meddelelsens indhold. Dette indhold er forfattet af den dagældende Y4-By Kommune på grundlag af byggetilladelsen og udtrykker således ikke byggeriets aktuelle stade, jf. tilføjelsen "ikke færdigmeldt".

Ad B

Fristoverskridelsen er ikke kommenteret af sagsøgte overhovedet. Overskridelsen må derfor lægges til grund.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Sagsfremstilling

Sagens tema er, om As sommerhus beliggende Y1-Adresse, Y2-By har været færdigbygget til beboelse, således at sagsøger skal betale ejendomsværdiskat for ejendommen i indkomstårene 2012-2015, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1.

A erhvervede den 1. maj 1998 ejendommen beliggende Y1-Adresse, Y2-By.

Ifølge BBR-meddelelsen blev der i 2001 opført et sommerhus med et boligareal på 77 kvm på ejendommen. Det er angivet i BBR-meddelelsen, at der er tre værelser, ét bad og ét toilet. Der er eget køkken med afløb, kogeinstallation, elovne og elpanaler (bilag A, s. 1 og 2).

Derudover fremgår det af BBR-meddelelsen, at der på grunden også er opført en carport med et bebyggelsesareal på 41 kvm med opførelsesår 1999 (bilag A, s. 2).

Under bemærkninger til grunden fremgår følgende: "Ikke færdigmeldt, forventes afsluttet ca. 1. juli 2002" (bilag A, s. 1).

Derudover fremgår følgende af ejendomsvurderingsmeddelelsen fra 2002 som resultat af, at ejendommen er gået fra "ubebygget grund" til "nybyggeri" (bilag 1, s. 15):

"Omberegning af ejendomsværdi

For at opnå et korrekt sammenligningsgrundlag ved beregningen af ejendomsværdiskat for 2003 er der sket omberegning af ejendomsværdien for tidligere år. Omberegningen er sket som følge af:

- nybygning

Omberegnet ejendomsværdi 2001 730.000 kr

Omberegnet ejendomsværdi 2002 770.000 kr"

D. 23. februar 2016 traf SKAT afgørelse om, at A i indkomstårene 2012-2014 skulle betale ejendomsværdiskat for ejendommen Y1-Adresse, Y2-By ud fra et beregningsgrundlag på 766.500 kr.

D. 13. august 2016 traf SKAT afgørelse om, at A i indkomståret 2015 skulle betale ejendomsværdiskat for ejendommen Y1-Adresse, Y2-By ud fra et beregningsgrundlag på 766.500 kr.

A har påklaget begge afgørelser.

Skatte- og Vurderingsankenævnet stadfæstede d. 17. december 2018 SKATs afgørelse af 23. februar 2016 og af 13. august 2016.

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden, gør Skatteministeriet overordnet gældende, at sommerhuset har været beboeligt i overensstemmelse med den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 1 i årene 2012-2015, hvorfor A skal betale ejendomsværdiskat i de pågældende indkomstår.

Ejere af sommerhuse skal betale ejendomsværdiskat, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4.

Der skal dog ikke betales ejendomsværdiskat i indkomståret, hvis en ejendom, hvor der foretages nybyggeri, ikke er blevet vurderet som færdigbygget ved ejendomsvurderingen i året før indkomståret, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4a, stk. 2.

Efter dagældende vurderingslov (LBK. nr. 1067 af 30. august 2013) § 33, stk. 1, 2. pkt. gælder følgende om ejendomsvurderinger for nybygninger:

"I forbindelse med vurderingen af ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1-4, træffes ligeledes bestemmelse om, hvorvidt en nybygning er færdigbygget. En ejendom skal vurderes som færdigbygget, når den kan anvendes som bolig. (Min understregning)"

Af lovens forarbejder fremgår følgende om, hvornår en ejendom kan anvendes til beboelse (Lovforslag nr. 183 fremsat d. 15. marts 2001, de specielle bemærkninger til lovforslagets nr. 15):

"En ejendom vurderes efter bestemmelsen som færdigbygget, når den er anvendelig som bolig. Det betyder ikke, at alle installationer m.v. skal være afsluttede, før ejendommen er anvendelig som bolig. Tværtimod kan en ejendom anses for at være beboelig, selvom en enkelt installation eller tilslutning mangler. Overnatning i ejendommen har ikke selvstændig betydning, men en overnatning i et næsten færdigt hus peger dog i retning af, at ejendommen er taget i brug og dermed er færdigbygget. Ved den foreslåede lovændring ændres der således ikke på den hidtidige praksis for, hvornår en ejendom er færdigbygget."

Det er dermed uden betydning, om A faktisk benytter sommerhuset herunder til overnatning. Det er ligeledes uden betydning, hvorvidt der er registreret vand- eller elforbrug. Det afgørende for, om der skal betales ejendomsværdiskat, er, om bygningen er beboelig og dermed kan anvendes til sommerhusformål.

Baggrunden for reglerne er, at der kun skal betales ejendomsværdiskat af en ejerbolig i det omfang, at ejendommen kan tjene til beboelse/sommerhusanvendelse. Det skal samtidig ikke være muligt at unddrage sig ejendomsværdibeskatning ved ikke at melde et byggeri færdigt.

Ejeren af en ejendom har oplysningspligt til BBR-registret. Når ejeren konstaterer fejl ved registreringen i BBR eksempelvis på baggrund af fremsendt BBR-meddelelse, skal ejeren ligeledes meddele alle oplysninger af relevans for registreringen i BBR til kommunen, jf. bekendtgørelsens § 16.

Efter § 14 i bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR), skal ejeren af et byggeri, der kræver byggetilladelse eller som skal anmeldes, meddele alle oplysninger af relevans for registreringen til kommunen.

Ifølge de oplysninger, som er fremlagt i sagen, herunder oplysninger i alle offentlige registre, står det klart, at sommerhuset på Y1-Adresse, Y2-By er færdigbygget til brug for sommerhusanvendelse i de omhandlende indkomstår 2012-2015.

Allerede på den baggrund skal Skatteministeriet frifindes.

Når A bestrider disse oplysninger - herunder BBR-oplysningerne - må det kræves, at der fremlægges klart bevis for, at der som hævdet, er tale om et sommerhus, der ikke er færdigbygget i en sådan grad, at det kan anvendes til sommerhusformål.

Denne bevisbyrde er ikke løftet.

A har i stævningen s. 1 anført at dele af køkkeninstallationerne mangler. Af replikken fremgår derimod, at der slet ikke er noget køkken, hvorfor disse to udsagn om sommerhusets karakter ikke stemmer overens. Dertil kommer, at det af BBR-meddelelsen fremgår, at sommerhuset har eget køkken med afløb og kogeinstallation (bilag A, s. 2).

Som svar på opfordring (3) om berigtigelse af fejlagtige oplysninger i BBR-registret anfører A i replikken s. 1, at "Der ikke har været noget for ejeren at rette i BBR-meddelelsen, da teksten svarer til situationen både dengang og nu."

Det fremgår af BBR-meddelelsen, at bygningen er opført i 2001, at der er ét vandskyllende toilet, eget køkken med afløb og kogeinstallaion, elovne og elpaneler (bilag 5, s. 1).

Idet A påstår, at sommerhuset hverken er beboeligt eller færdigbygget, herunder ikke har toilet og køkken, og samtidig påstår, at BBR-meddelelsen svarer til situationen både nu og dengang, er As argumentation selvmodsigende.

Det er derudover forkert, når A i replikken s. 2 anfører, at det ikke er lovligt at anvende et nybygget sommerhus uden toilet og køkken.

Efter Bygningsreglementet 2018 (herefter: BR18) § 198 finder kapitel 9 om boligers indretning ikke anvendelse på sommerhuse. Dette betyder, at kravet i BR18 § 200 om, at en bolig ud over et eller flere beboelsesrum skal have køkken, bade- og wc-rum, ikke er gældende for As ejendom på Y1-Adresse.

Samme regler var gældende efter 3.1, stk. 3 i Bygningsreglementet 2015 og Bygningsreglementet 2010.

A har heller ikke besvaret opfordring (2), hvorefter han blev opfordret til at fremlægge dokumentation fx billedmateriale eller lignende, som kunne dokumentere, at ejendommen havde den påståede karakter. På den baggrund må det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at sommerhuset er anvendeligt til sommerhusformål, jf. retsplejelovens § 343. En partsforklaring kan ikke ændre herved, når forholdet kan dokumenteres på anden vis - og i givet fald efterfølgende skal rettes i BBR.

Vedrørende energiforbrug, har A fremlagt bilag 11, som indeholder dokumenter fra G1 A/S, der viser, at der er brugt 866 kWh i 2013, 186 kWh i 2014 og 161 kWh i 2015. For så vidt angår 2012, fremgår det af bilag 11, s. 1, som er en håndskrevet seddel, at der fra d. 30. september 2012 til den 31. december 2012 var brugt 252 kWh. Det anses ikke som usandsynlig, da der i hele 2013 er et forbrug på 866 kWh. Forbruget for 2012 er dog ikke dokumenteret.

Det kan ses på www.sparenergi.dk (bilag C), som er en hjemmeside lanceret af Energistyrelsen, at en gennemsnitsdansker bruger 1.600 kWh strøm om året, men at man sagtens kan skære elforbruget ned til 1.000 kWh årligt uden at give afkald på komforten. Det fremgår derudover, at den gennemsnitlige elpris er 2 kr.

Set i lyset af, at der er tale om et sommerhus, som normalt kun anvendes i ferieperioder, weekender og lignende, må As forbrug anses som højt i 2012 og 2013 og mere almindeligt i 2014 og 2015.

Det må derfor også på grund af disse oplysninger lægges til grund, at sommerhuset både har været anvendeligt til fritidsformål, og at sommerhuset rent faktisk har været anvendt hertil.

Det er er ganske usandsynligt, at elregningen kun omfatter byggestrøm, afgifter og lidt varme om vinteren, som A anfører i replikken (s. 1), også fordi at ejendommen ifølge BBR-meddelelsen har en brændeovn, der kan anvendes som varmekilde (bilag 5, s. 1).

A har som bilag 12 og 13 fremlagt oplysninger om ejendommens vandforbrug. Det fremgår af bilag 13, som er en mail fra Y5-By/Y2-By Vandværk til A, at huset fra det blev bygget til 14. november 2018 i alt har haft et vandforbrug på 4 m3.

Tilsyneladende har der været en fejl ved opgørelsen af forbruget, hvorfor opgørelserne ikke har synderlig bevisværdi. Det mest relevante for sagen er herefter, at vedkommende tilkendegiver, at huset blev færdigbygget på et tidspunkt, der ligger før de fremsendte vandregninger.

Oplysningerne viser dermed i hvert fald, at sommerhuset kan anvendes som sommerbolig. Som det fremgår ovenfor, er dette den nødvendige og tilstrækkelige betingelser for, at A skal betale ejendomsværdiskat.

Det bemærkes, at et minimalt el- og vandforbrug ikke er ensbetydende med, at et sommerhus ikke er beboeligt. Det bestrides derfor, når A anfører i replikken s. 1, at et minimalt forbrug af vand og strøm beviser, at huset ikke er i brug. I øvrigt er der i hvert fald ikke tale om et minimalt elforbrug.

Dertil kommer, at det konkret er op til den enkelte sommerhusejer, hvordan han eller hun vil anvende deres sommerhus, herunder hvor mange dage om året der opholder sig nogen. Disse forhold er ikke afgørende for, om ejendommen er beboelig og dermed skal beskattes.

Hvis et minimalt forbrug af vand og el skulle have den konsekvens, at ejendomsejeren kunne slippe for at betale skat for ejendommen, ville en lang række sommerhusejere, som af personlige årsager ikke har anvendt deres sommerhus i flere år ikke skulle svare skat af denne ejendom. Dette er konsekvensen af sagsøgerens synspunkter, som der altså ikke er retlig hjemmel til.

Med henvisning til det i stævningen s. 2 anførte om den korte ligningsfrist, bemærker Skatteministeriet afslutningsvis, at SKAT havde udvidet adgang til at foretage ændring af beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten af ejendommen Y1-Adresse for de omhandlende indkomstår, da det er åbenbart, at genoptagelsen er begrundet i samme forhold, jf. § 1, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og i den tidligere gældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen, og A har præciseret, at det alene gøres gældende, at fristen for ændring af ejendomsværdiskatten for 2012 ikke er overholdt.

Rettens begrundelse og resultat

Ligningsfristen

Da A har enkle økonomiske forhold var fristen for at varsle en ændring af ejendomsværdiskatten den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1. Når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår, er det imidlertid fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., der gælder for ændringen af ansættelsen for det tidligere år. Fristen udløber derfor for det tidligere år 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT traf afgørelse om ændring af As ejendomsværdiskat for årene 2012, 2013 og 2014 den 23. februar 2016. Ændringen var for alle årene begrundet i det forhold, at nybygningen af sommerhuset efter SKAT's opfattelse er vurderet færdig i 2002. Ændringen er for så vidt angår 2014 varslet rettidigt idet den er sket inden den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Da ændringerne for 2012 og 2013 er begrundet i et helt tilsvarende forhold, er de også varslet rettidigt, da det er sket inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. Vedrørende indkomståret 2015 er der truffet afgørelse den 13. august 2016 og denne ændring er dermed foretaget inden udløbet af fristen i bekendtgørelsen.

Fristerne for varsling af ændringerne er således overholdt.

Sommerhuset færdigbygget

Retten lægger efter de fremlagte årsopgørelser for As for 2002 og en række følgende år til grund, at SKAT har vurdereret nybygningen af sommerhuset færdig i 2002, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1. A skal derfor efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, betale ejendomsværdiskat af denne for de indkomstår, som sagen angår, medmindre der er grundlag for at tilsidesætte SKAT's vurdering af, at ejendommen er færdigbygget.

I betænkning af 3. maj 2002 over Forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove står:

"…

Til nr. 7

Lovforslagets § 1, nr. 19 indeholder hovedreglen om ejendomsværdiskat. Den går ud på, at der skal betales ejendomsværdiskat, når ejendommen kan tjene til bolig for den skattepligtige og dennes husstand.

…

B. I det følgende præciseres, hvad det betyder, at en ejendom ikke kan tjene til bolig i de tilfælde, hvor dette skyldes, at ejendommen er ubeboelig.

Praksis fra lejeværdireglerne skal lægges til grund ved afgørelse af, hvornår en bolig er ubeboelig. Det er grunden til, at lovforslaget i 2. pkt. af det foreslåede § 11, stk. 1, i ejendomsværdiskatteloven bruger samme ordvalg som de centrale dele af de gamle regler i statsskatteloven om lejeværdi.

Forslaget betyder, at der lægges vægt på, at boligen ikke bebos, og at dette skyldes væsentlige forhold ved boligen.

Ved indflytning er det således ikke et krav, at alle installationer m.v. skal være afsluttede, før ejendommen er anvendelig som bolig. Tværtimod kan en ejendom anses for at være beboelig, selv om en enkelt installation eller tilslutning mangler. Overnatning i ejendommen har ikke selvstændig betydning, men en overnatning i et næsten færdigt hus peger dog i retning af, at ejendommen er taget i brug og dermed anvendelig som bolig.

Der lægges altså vægt på de samme kriterier, som gælder for, hvornår vurderingsmyndighederne efter gældende ret om årlige vurderinger skal vurdere en ejendom som færdigbygget.

Efter indflytning anses boligen for ubeboelig, hvis f.eks. huset er styrtet sammen på grund af stormvejr eller en vandskade har gjort hele boligen ubeboelig. Vandskade i enkelte rum er derimod som udgangspunkt ikke nok til at anse boligen for ubeboelig og heller ikke nok til en forholdsmæssig nedsættelse af ejendomsværdiskatten.

…"

Det fremgår af BBR-ejermeddelelserne for 2004 og 2019, at der er et sommerhus på 77 m² på grunden. Huset har ifølge BBR 3 værelser, et toilet, et bad og eget køkken med afløb og kogeinstallation samt energiforsyning af el fra værk. Der har endvidere gennem årene været et vist forbrug af vand og elektricitet på ejendommen. A har forklaret, at der var et toilet, men at dette ikke var fast monteret. I køkkenet var der tilsluttet et komfur, men opvaskemaskinen var ikke tilsluttet. Han har ikke meddelt kommunen, at der var fejl i BBR-ejermeddelelserne, og han har ikke påklaget, at sommerhuset ifølge årsopgørelser tilbage til 2002 er vurderet som færdigbygget. Han har endvidere ikke fremlagt billeder eller på anden måde underbygget sit anbringende om, at sommerhusets installationer mangler færdiggørelse i et sådant omfang, at huset ikke kan anvendes som bolig.

Efter vurderingslovens § 33, stk. 1, skal en ejendom vurderes som færdigbygget, når den kan anvendes som bolig. Det er efter bemærkningerne i betænkningen ikke et krav, at alle installationer m.v. skal være afsluttede, før ejendommen er anvendelig som bolig. Tværtimod kan en ejendom anses for at være beboelig, selv om en enkelt installation eller tilslutning mangler. Retten finder derfor ikke, at der efter det foreliggende er grundlag for at tilsidesætte SKAT's vurdering af, at nybygningen af sommerhuset har været færdigbygget i de indkomstår, som sagen angår.

Efter det anførte, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi og karakter, forløb og udfald fastsat til dækning af Skatteministeriets advokatudgift med 20.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 20.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.