Dokumentets metadata

Indsætninger på bankkonti - skønsmæssig ansættelse af indkomst

Sagen angik, om en skatteyder var skattepligtig af kontantindsætninger for 598.950 kr. på hendes bankkonti i indkomståret 2015.

Skatteyderen gjorde gældende, at indsætningerne var foretaget af hendes ægtefælle, der tidligere havde hævet og opbevaret pengene for hende. Skatteyderen forklarede, at pengene oprindeligt stammede fra salg af en bil i Y1-land og hendes ægtefælles salg af fast ejendom i Danmark, og at hun tidligere havde lånt pengene ud til et selskab.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne stammede fra allerede beskattede eller skattefrie midler, da skatteyderen ikke havde fremlagt dokumentation for sin forklaring, og da der ikke var tidsmæssig sammenhæng mellem de forskellige transaktioner. Sagsøgerens forklaring om, at hun gerne ville have pengene hos sig fysisk, bl.a. fordi man gjorde sådan i Y1-land, hvor hun var fra, kunne ikke føre til et andet resultat, allerede fordi sagsøgeren tidligere havde haft 750.000 kr. henstående på sin konto.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A

(Selvmøder, LL)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Robert Thomas Andersen og advokatfuldmægtig Jakob Klaris Søgaard)

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne afgørelse er truffet af dommer Tove Horsager.

Sagen er anlagt den 4. september 2019.

Sagen drejer sig om en forhøjelse af sagsøgers skattepligtig indkomst i anledning af, at der på sagsøgers bankkonti er indsat større kontantbeløb.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 skal nedsættes med 598.950 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagsøger indsatte i perioden fra den 6. marts 2015 til den 18. december 2015 forskellige kontantindbetalinger på hendes konto i F1-bank. Indsætningerne udgør tilsammen stævningspåstanden.

Sagsøger har oplyst, at hun har udlånt penge fra 2012 til 2014, i alt 1.250.000 kr. til selskabet G1. Dette lån er af selskabet tilbagebetalt i rater fra februar til juni 2014, samt i december 2014, og indsat på sagsøgers konto i F1-bank X1. Herfra overførte sagsøger af flere omgange 910.000 kr. til sin ægtefælle LL's konto i F1-bank, konto X2. LL hævede af dette beløb 900.000 kr. i flere omgange frem til juni 2014, og efter det oplyste, blev pengene opbevaret kontant på sagsøgerens bopæl, og efterfølgende blev beløbet på 598.950 kr. i nedennævnte periode indsat på sagsøgers konti i F1-bank X3, X4 og X1.

Der er under sagen fremlagt kontoudskrift fra disse konti.

Det fremgår af konto X1 blandt andet, at der den 25. februar 2014 blev indbetalt 150.000 kr. benævnt "retur indskud", den 19. marts 2014 blev indbetalt 250.000 kr. benævnt "indskud retur G1", den 31. marts 2014 blev overført 200.000 kr. benævnt "indskud retur G2", den 14. maj 2014 blev overført 300.000 kr. benævnt "indskud retur G1", og den 6. juni 2014 blev overført 150.000 kr. benævnt "indskud retur G1", den 20. juni 2014 blev overført 200.000 kr. benævnt " indskud retur" og den 19. december 2014 blev overført 104.632 kr. benævnt "mellemværende inclr".

Det fremgår af en overførselskvittering af 24. februar 2014, at der er tilbagebetalt et beløb på 150.000 kr., og at et nyt skyldigt beløb var 1.100.000 kr., og at der herefter er forskellige overførselsbilag på overførsler indtil 19. juni 2014, hvoraf fremgår, at der er tilbagebetalt 200.000 kr., og at det nye skyldige beløb er 0 kr., samt at der tidligere er tilbagebetalt 1.050.000 kr.

Af et kontoudtog fra sagsøgers konto fremgår endvidere, at der den 3. marts 2014 er overført 85.000 kr. til sagsøgers ægtefælle, den 19. marts 2014 er overført 40.000 kr., den 25. marts 2014 150.000 kr., den 22. april 2014 150.000 kr., den 5. maj 2014 135.000 kr. og den 6. juni 2014 150.000 kr. Endvidere fremgår af kontoudtoget, at der løbende blev foretaget større kontante hævninger på kontoen.

Af udskrift fra sagsøgers ægtefælles konto fremgår, at der den 25. marts 2014 er bestilt 140.000 kr. i sedler, den 22. april 2014 150.000 kr. i sedler, den 2. maj 2014 150.000 kr. i sedler, den 15. maj 2014 110.000 kr. i sedler, og den 6. juni 2014 150.000 kr. i sedler og endelig den 23. juni 2014 200.000 kr. i sedler.

Af udskrift fra sagsøgers konto X3 i F1-bank fremgår blandt andet, at den 30. december 2014 indestod et beløb på 750.000 kr. Den 19. maj 2015 fremgår af kontoudtoget, at der via seddelautomat blev indsat 60.000 kr., og den 20. maj 2015 blev der i seddelautomat indsat hhv. 80.000 kr., 80.000 kr., 70.000 kr., 80.000 kr. og 72.000 kr.

Af et kontoudtog fra sagsøgers konto X1 i F1-bank fremgår blandt andet, at der den 6. marts 2015 blev indbetalt kontant på seddelautomat 20.000 kr., og den 20. april 2015 hhv. 10.000 kr. og 9.000 kr. Dagen efter ses der hævet i pengeautomat 9.000 kr. Den 2. oktober 2015 blev der på nævnte konto indbetalt kontant i seddelautomat 10.000 kr. og den 15. oktober 2015 25.000 kr. og 5.000 kr., 16.000 kr., 11.000 kr. og 12.600 kr. Den 13. november 2015 blev indbetalt kontant via seddelautomat 5.350 kr. Den 19. november 2015 6.000 kr. og den 8. december 2015 7.000 kr. Den 16. december 2015 blev indbetalt 3.000 kr., og den 18. december 2015 5.000 kr.

Af udskrift fra sagsøgers konto X5 i F1-bank fremgår blandt andet, at der den 26. august 2015 blev indsat 10.000 kr. via seddelautomat og den 30. november 2015 2.000 kr.

De indsatte beløb er nærmere opgjort i sagsøgtes påstandsdokument, der er citeret nedenfor.

***

Det er oplyst, at sagsøgers midler 1.250.000 kr. stammede fra tilbagebetaling af et lån, der som anført ovenfor, af hende var ydet G1, der er opløst ved konkurs den 31. oktober 2017. Selskabet var ejet af sagsøgers svigermor indtil 1. maj 2014. Det er endvidere oplyst, at selskabet drev et solcenter. Sagsøger indtrådte i direktionen den 22. maj 2012. Sagsøger udtrådte af direktionen den 30. juni 2014. Det fremgår, at sagsøgers ægtefælle LL den 13. oktober 2014 indtrådte i direktionen i selskabet G3 ApS. Han udtrådte igen af direktionen den 20. august 2015, men tiltrådte igen den 31. marts 2016 og fratrådte den 1. juni 2016. Selskabet ændrede navn i 2017 til G4 ApS, og selskabet er under konkurs ved dekret afsagt den 21. juni 2018.

Sagsøger blev 1. marts 2015 ansat hos G3 ApS til rengøring og aflukning med en arbejdstid på 50 timer om måneden. Arbejdsstedet var Y2-by.

Af sagsøgers personlige skatteoplysninger fra 2015 fremgår, at hun havde en lønindkomst på 291.936 kr. og en indkomst på 598.950 kr. svarende til stævningspåstanden. Det fremgår, at arbejdsgiveren dels var G5 med 232.176 kr. og G4 ApS med 59.760 kr.

***

Ved skøde af 2. juni 2015 købte sagsøger ejendommen beliggende Y3-adresse i Y4-by til en pris af 2.400.000 kr. Der er tinglyst et realkreditpantebrev på 1.279.000 kr. i ejendommen.

Det fremgår endvidere af sagsøgers personlige skatteoplysninger for 2015, at hun i tidsrummet 24. april 2013 til 1. januar 2015 ejede et sommerhus på fremmed grund, Y5-adresse i Y6-by, og at hun i perioden 5. maj 2011 til 1. januar 2016 ejede et sommerhus på fremmed grund, Y9-adresse i Y6-by, og at hun herefter med handelsdato den 1. juli 2015 ejer ejendommen Y7-adresse i Y4-by med en ejendomsværdi på 2.250.000 kr.

***

Den 14. juni 2017 ændrede SKAT sagsøgers indkomst for 2015 med 598.950 kr. Sagsøger klagede over denne afgørelse, og den 20. juni 2019 traf Skatteankenævnet afgørelse i sagen, hvorved SKAT's afgørelse blev stadfæstet.

Den 24. juni 2019 henvendte sagsøgers ægtefælle, LL, sig til Skatteankestyrelsen, og det fremgår af et telefonnotat fra denne samtale blandt andet:

"…

LL, klagerens ægtefælle

Henvendelse fra klagerens ægtefælle på vegne af klageren.

…

Jeg forklarer, at vi den 31. januar 2019 har modtaget en fuldmagt af 30. januar 2019, fra G6 ApS, hvoraf det bl.a. fremgår, at G6 ApS bemyndiges til at:

"repræsentere og varetage samtlige hensyn for klienten overfor henholdsvis SKAT og Skatteankestyrelsen, herunder skatteankenævn og Landsskatteretten.

Al kommunikation fra såvel SKAT som Skatteankestyrelsen skal udelukkende ske gennem G6 ApS, som er partsrepræsentant."

Jeg forklarer, at vi på denne baggrund udelukkende har skrevet til repræsentanten.

…

Han er vejledt om at indgive en anmodning om genoptagelse skriftligt via Skatteankestyrelsens klageportal, samt at oplyse om de forhold, der ifølge klageren kan begrunde genoptagelse.

…"

Sagsøger anmodede Skatteankestyrelsen om genoptagelse af sagen den 24. juni 2019 og ønskede at møde personligt op og forklare sig.

Skatteankenævnet traf den 6. september 2019 afgørelse om, at sagen ikke ville blive genoptaget, da nævnet ikke fandt, at der forelå ganske særlige omstændigheder, der kunne begrunde genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren og sagsøgerens ægtefælle, LL.

Sagsøger, A, har forklaret, at hun ville have pengene hævet, fordi hun ønskede at have dem i sine hænder. Sådan gør man i Y1-land, hvor hun kommer fra. LL hævede pengene for hende, og hun har betalt skat af dem. Hun arbejder hver dag som hjemmehjælper. De har boet oven på solcenteret i et lille værelse, så de kunne spare penge sammen. Hun studerede til sosu-hjælper, og da hun blev færdig hermed, ville de købe hus. Hun fik sat pengene, som hun havde liggende, ind på kontoen, således at hun kunne købe huset, og de er brugt til udbetaling.

Hun kom til Danmark i 2010 og var frivillig i hjemmeplejen. De penge, som hun udlånte til G1, 1.250.000 kr., stammer fra en bil, som hun solgte i Y1-land. Det var en dyr bil til 2.000.000 bath. Hun kunne ikke spare op, men resten af pengene stammede fra et salg af et hus, som LL havde solgt, og hun fik halvdelen af dette beløb fra LL. Det er rigtigt, at der stod 750.000 kr. på hendes konto den 30. december 2014, men hun kunne ikke huske, hvor de kommer fra. Hun synes ikke, at det var risikabelt at have pengene derhjemme, for de havde en boks, og de viste ikke pengene til nogen. Hun havde overført pengene til LL, så han kunne hæve dem for hende.

LL har forklaret, at han havde et hus, som han solgte for 4.800.000 kr. Der var lån i huset, og han mener, at provenuet var 2.400.000 kr. Han gav sagsøger halvdelen i forbindelse med, at de blev gift. Disse penge og pengene fra bilen i Y1-land har sagsøger haft udlånt til G1. Det er heller ikke blevet anfægtet af SKAT, og der er betalt skat af renteindtægterne. Pengene blev betalt tilbage i rater. Han var selv i banken og hæve pengene, som han havde fået overført. De havde pengene liggende i en boks. I foråret 2015 kiggede de på hus. Huset kostede 2.300.000 kr., og sagsøger ville gerne betale halvdelen og låne resten, og derfor blev pengene taget ud af banken. I F1-bank tager man ikke mod penge ved skranken, og da man maks. kan sætte 70.000-80.000 kr. ind i automaten, gjorde han det af fem gange, således at de havde penge til huset. Der skete yderligere indbetalinger i løbet af året for at kunne betale for modernisering af huset, som skulle ske via pengeoverførsler eller ved dankort. Det var meget nemmere for sagsøger, at det var ham, der hævede pengene, hvorefter de blev opbevaret og sat ind igen.

Det hus, som han oprindeligt solgte, lå i Y8-by. Han tror, at det blev solgt i 2008. Han rejste så til Y1-land og mødte sagsøger. Sagsøger ville gerne have pengene hos sig og ikke i banken. De valgte at indsætte pengene på tre konti. De store beløb var til huskøb. De andre konti var to, de havde i forvejen.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Det er godtgjort at de penge der overføres til min mands konto allerede beskattede midler.
At min mand opbevarer disse penge for mig, gør ikke at de igen skal beskattes.
At min mand igen indsætter de del af det hævede beløb igen på min konto gør ikke at midlerne skal beskattes.
Det gøres gældende at disse penge allerede er beskattede og derfor ikke skal beskattes igen.
Jeg har i forbindelse med sagsfremstillingen dokumenteret pengestrømmen, i en sag som denne må det påhvile Skat at godtgøre eller i det mindste sandsynliggøre hvor de mener pengene ellers skulle være tjent. Lønindtægt, aktieindtægt, gaver, gevinst, sort arbejde etc.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

For det første gør Skatteministeriet gældende, at A har bevisbyrden for, at indsætningerne af en række kontantbeløb for i alt 598.950 kr. på hendes bankkonti i perioden fra 6. marts 2015 til 18. december 2015 stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler eller vedrører beløb, som ikke tilkommer hende, og at hun ikke har løftet denne bevisbyrde, hvorfor hendes skattepligtige indkomst i indkomståret 2015 med rette er blevet forhøjet med 598.950 kr. (afsnit 3.1).

For det andet gør Skatteministeriet gældende, at der ikke er begået en sagsbehandlingsfejl af Skatteankestyrelsen i form af manglende indkaldelse af sagsøgeren til et møde, som kan medføre, at Skatteankenævnets afgørelse af 20. juni 2019 (bilag A) tilsidesættes som ugyldig (afsnit 3.2).

3.1 Sagsøgerens skattepligtige indkomst er med rette er blevet forhøjet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, og det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovens § 1, stk. 1.

Det fremgår af udskrifter for As bankkonti i F1-bank, at der på hendes bankkonti i perioden 6. marts 2015 til 18. december 2015 løbende er blevet indsat en række større kontantbeløb, uden at det kan identificeres, hvad beløbene vedrører, jf. bilag D:

Under de foreliggende omstændigheder, hvor A over længere tid har fået indsat store kontantbeløb på sin bankkonto, uden at det kan identificeres, hvad beløbene vedrører og hvorfra de hidrører, påhviler det hende at godtgøre, at de indsatte beløb ikke er skattepligtige indtægter, men stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, jf. f.eks. U.2009.163.H, SKM2016.327.ØLR, SKM2018.46.VLR og SKM2019.560.BR.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Efter retspraksis kan en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, kun lægges til grund, hvis forklaringen er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. U.2011.1599H, SKM2016.327.ØLR og SKM2013.389.ØLR.

As forklaring om, at kontantindsætningerne på i alt 598.950 kr. stammer fra kontanthævninger for i alt 910.000 kr., som hun har foretaget fra sin egen konto i perioden marts til juli 2014, og som har sin oprindelse i tilbagebetalinger af et lån på i alt 1.250.000 kr. med renter, jf. stævningen og bilag 2, er ikke tilstrækkeligt bestyrket ved objektive kendsgerninger.

Der er ikke sammenhæng - hverken beløbsmæssigt eller tidsmæssigt - mellem på den ene side de påberåbte hævninger i 2014 og på den anden side de 22 omhandlede indsætninger, der sker mere end et år senere på 18 forskellige datoer i 2015 over en periode på 9 måneder på tre forskellige kontoer i form af beløb, der varierer mellem 2.000 kr. og 80.000 kr.

Det er således ikke muligt at følge en pengestrøm, der understøtter en forklaring om, at de indsatte beløb er de samme beløb, som blev hævet året forinden, og at de hævede beløb ikke er brugt på noget andet såsom - for bare at nævne et muligt eksempel - køb af ejendommen Y3-adresse, jf. ovenfor s. 3, afsnit 2.

Dertil kommer, at A ikke har givet nogen (sandsynlig) forklaring på den usædvanlige fremgangsmåde, som hun hævder at have fulgt, hvorefter hun fra 2012 til 2014 skulle have modtaget 1.250.000 kr., hvoraf der over flere omgange i 2014 skulle være blevet hævet i alt 910.000 kr., som hun hævder at have opbevaret kontant, indtil hun godt et år senere igen skulle have indsat en del af de hævede beløb (i alt 598.950 kr.) på hendes konti over en periode på 9 måneder.

As forklaring om, at hun ikke vil have penge stående i banken, stemmer i øvrigt ikke overens med det forhold, at hun eksempelvis pr. 30. december 2014 rent faktisk havde 750.000 kr. stående på en konto, 8113 7603446, i F1-bank, jf. bilag D, side 1.

3.2 Skatteankenævnets afgørelse er ikke ugyldig pga. sagsbehandlingsfejl

(Udgår - da sagsøger har frafaldet anbringendet om ugyldighed).

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det påhviler sagsøger at godtgøre, at indsættelserne i perioden marts 2015 til december 2015 stammer fra allerede beskattede eller skattefri midler, og denne bevisbyrde kan ikke løftes med sagsøgers og dennes ægtefælles forklaring alene med mindre, forklaringerne støttes af objektive kendsgerninger.

Sagsøger og dennes ægtefælle har forklaret, at midlerne stammer fra tilbagebetalinger i perioden februar 2014 til december 2014 af lån på 1.250.000 kr. ydet af sagsøger til G1, som sagsøger i en periode var direktør for. Sagsøger har forklaret, at disse midler ikke er opsparede midler, men oprindeligt stammer dels fra salg af en bil i Y1-land og dels fra et beløb, som hun fik af sin ægtefælle, efter denne havde solgt et hus i 2008.

Sidstnævnte har ikke tidligere været fremme i forbindelse med sagens behandling, og der er ikke fremlagt nærmere dokumentation for, at de hævede pengebeløb, som sagsøger hævder at have opbevaret i en boks på bopælen, og som igen skulle være indsat på bankkonti, stammer herfra, eller dokumentation for at de oprindeligt stammer fra salg af bil og fast ejendom.

Herefter og idet der ingen tidsmæssig sammenhæng er mellem de forskellige transaktioner, har sagsøger ikke løftet bevisbyrden for, at indsættelserne på 598.950 kr. stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, og den omstændighed, at sagsøger har forklaret, at hun ønskede at have pengene hos sig, kan ikke føre til et andet resultat, idet sagsøger tidligere har haft et beløb på 750.000 kr. henstående på en af sine konti.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsomkostninger

Da sagsøger har tabt sagen skal hun betale sagsomkostninger til sagsøgte.

Sagens skattemæssige værdi andrager 161.716 kr.

Sagsøgte har under hovedforhandlingen påtaget sig at udarbejde ekstrakt og forelagt sagen, da sagsøger er selvmøder.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Det lægges til grund, at sagsøgte ikke er momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, frifindes.

Sagsøger, A, skal til Skatteministeriet, Departementet, betale sagsomkostninger med 35.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.