Dokumentets metadata

Kravet om kraftvarmekapacitet i el-patronordningen

Skatterådet kan bekræfte, at spørger fortsat kan anvende el-patronordningen efter at den ene kraftvarmeenhed er blevet afmonteret, forudsat spørger havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005. Det er en forudsætning, at spørger kan dokumentere dette.

Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger kan opnå afgiftslempelse efter gasafgiftslovens § 8, stk. 4, selvom spørger fjerner sin gasturbine, når spørger havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005?

Svar:

1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et andelsselskab/fjernvarmeselskab. Spørger er et privat forbrugerejet andelsselskab, hvor der i dag er tilsluttet ca. X forbrugere. Fjernvarmenettet i byen Y dækker stort set hele byen og har en tilslutningsandel tæt på 100 %.

Spørger forsyner boliger og erhverv med fjernvarme i byen Y. Fjernvarmen produceres på flere værker rundt om i byen, hvilket blandt andet sker for at give den mest optimale fordeling af varmen, således at fremløbstemperaturen kan reduceres mest muligt. De primære værker er Y-værket (en gasturbine og to gaskedler) og Z-værket (en gasmotor, en elkedel og to gaskedler). Herudover produceres der i sommerhalvåret varme på to solvarmeanlæg.

Til fjernvarmenettet i byen Y er tilknyttet fire akkumuleringstanke, hvoraf to er placeret på Z-værket, mens de andre to er placeret på hver af de to solvarmeanlæg. Akkumuleringstankene bruges til optimering af driften på værkets produktionsanlæg.

Gennem spørgers drift har spørger på sine enheder mulighed for at producere elektricitet og varme. På spørgers elkedel og gaskedler har spørger mulighed for at producere ren varme. På spørgers gasturbine og gasmotor har spørger mulighed for at producere både el og varme. Spørger kan herved anses for at have både rene varmeenheder samt kraftvarmeenheder.

Spørger anvender i dag el-patronordningen. Spørger påtænker i fremtiden at fjerne sin gasturbine på Y-værket. Der vil fortsat være en gasmotor på Z-værket.

Kraftvarmeværker fik indtil udgangen af 2018 udbetalt grundbeløb for at stå til rådighed for det offentlige elforsyningsnet. Da grundbeløbet ophørte ved udgangen af 2018, vil spørger vurdere, om det fortsat vil være økonomisk at fortsætte med at producere elektricitet og varme på spørgers gasmotor samt gasturbine, eller om gasturbinen skal fjernes. Spørger vil dermed fortsat have valget mellem at producere varme på en kraftvarmeenhed eller andre varmeproducerende anlæg.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1: Ja.

Formålet med el-patronordningen er at tilskynde til ren varmeproduktion på kedler som alternativ til elektricitetsbetinget kraftvarmeproduktion, når elpriserne er negative, hvilket ikke er samfundsøkonomisk. Dette gøres ved at tilnærme afgiftsbelastningen på ren varmefremstilling ned til niveauet for kraftvarme.

Politisk har man ønsket at modvirke, at det er varmebehovet, der skal betinge elproduktionen i Danmark. Derfor har man med el-patronordningen tilnærmet afgiftsbelastningen på ren varmeproduktion til

afgiftsbelastningen på kraftvarme for at gøre det mere attraktivt at fremstille varme uden samtidig elproduktion.

Det følger af energiafgiftslovene, herunder gasafgiftslovens § 8, stk. 4 hvoraf det fremgår, at:

"Varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis virksomheden er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 45,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. (…)"

Af gasafgiftslovens § 8, stk. 4 fremgår det klart, hvad betingelserne er for, at selskabet er omfattet af el-patronordningen. Værket skal fx:

1. Være en varmeproducent
2. Levere varme til det kollektive fjernvarmenet uden samtidig produktion af elektricitet
3. Have haft kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005

Da spørger er en varmeproducent, opfylder værket dermed betingelse 1. Herudover kan spørger vælge mellem at levere varme med sine rene varmeproducerende enheder eller at producere og levere varme i samproduktion med elektricitet, hvorfor betingelse 2 også er opfyldt.

Det fremgår af bemærkningerne i lovforslaget til lov nr. 1417 af 21. december 2005, at:

"Det foreslås, at tilbagebetalingen alene vil kunne bruges af leverandører af varme til fjernvarmenet, der har kraftvarmekapacitet til rådighed eller havde kraftvarmekapacitet til rådighed den 1. oktober 2005."

Siden indførelsen af el-patronordningen har det dermed været et krav, at varmeproducenten har eller havde kraftvarmekapacitet for at kunne anvende ordningen. En varmeproducent har efter energiafgiftslovene kraftvarmekapacitet, hvis:

1. værket har kraftvarmekapacitet efter gasafgiftslovens § 8, stk. 5, eller
2. havde kraftvarmekapacitet efter gasafgiftslovens § 8, stk. 5, den 1. oktober 2005, eller
3. er omfattet af gasafgiftslovens bilag 1

Det fremgår af gasafgiftslovens § 8, stk. 5, at en varmeproducent har kraftvarmekapacitet, hvis følgende to krav er opfyldt:

• 100 % af varmeleverancen i mindst 75 % af året kan dækkes af kraftvarmeenheden
• Elektriciteten udgør 25 % af den samlede energiproduktion på kraftvarmeenheden

Afgiftslempelsen kan dermed alene anvendes af leverandører af varme til fjernvarmenet, der har kraftvarmekapacitet til rådighed eller havde kraftvarmekapacitet til rådighed den 1. oktober 2005. Da bestemmelsen er formuleret i datid, er det spørgers opfattelse, at el-patronordningen kan anvendes fra og med 1. oktober 2005 og fremadrettet, hvis kraftvarmekapacitetskravet dengang var opfyldt.

Forudsat spørger havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005, er det spørgers opfattelse, at el-patronordningen fortsat kan anvendes fremadrettet af spørger, selvom spørger vælger at fjerne en af sine to el-producerende enheder og dermed ikke længere opfylder kravet om, at 100 % af varmeleverancen i 75 % af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Baggrunden herfor er, at det følger af lovbestemmelsen, at selskabet enten skal have kapaciteten (nutid) eller have haft kapaciteten den 1. oktober 2005.

Samlet set indebærer dette, at spørger også fremadrettet må anses for at opfylde betingelse 3, hvorfor selskabet efter vores opfattelse fortsat kan anvende el-patronordningen, uanset at selskabet indskrænker sin kraftvarmekapacitet, da selskabet havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005 og fortsat har kraftvarmeenheder i varmenettet.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger kan opnå afgiftslempelse efter gasafgiftslovens § 8, stk. 4, selvom spørger fjerner sin gasturbine, når spørger havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005.

Begrundelse

Afgiftslempelsen for kraftvarmeproducenters produktion af varme uden samtidig elproduktion, også kaldet el-patronordningen, blev indført ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove. Ordningen trådte dog først i kraft 1. januar 2008 ved bekendtgørelse nr. 1327 af 30. november 2007 om ikrafttræden af dele af lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove, efter at Danmark havde fået godkendt ordningen af EU-Kommissionen.

Reglerne omkring el-patronordningen fremgår af energiafgiftslovene, fx af gasafgiftslovens § 8, stk. 4.

El-patronordningen går ud på, at varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få afgiftslempelse for varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis virksomheden er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet eller 2) havde kraft-varme-kapacitet den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af fx bilag 1 i gasafgiftsloven. Se også Den juridiske vejledning E.A.4.3.9.1.

En definition af kraftvarmekapacitet findes i fx gasafgiftslovens § 8, stk. 5. Efter disse regler har en virksomhed kraftvarmekapacitet, hvis 100% af varmeleverancen i mindst 75% af året kan dækkes af kraftvarmenheden, og mindst 25% af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Det vil sige, at kraftvarmeenheden skal kunne dække varmeleverancen 75 pct. af årets døgn, og elektriciteten skal udgøre mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden. Se også Den juridiske vejledning E.A.4.3.9.1.

Spørger er et fjernvarmeselskab, som påtænker at afmontere en gasturbine på Y -værket, som både kan producere el og varme. Spørger vil dog stadigvæk have en kraftvarmeenhed i form af gasmotoren på Z -værket.

Dermed adskiller situationen sig fra SKM2019.97.SR, hvor anvendelse af el-patronordningen blev nægtet, fordi virksomheden i den pågældende sag ville afmontere sin eneste kraftvarmeenhed og dermed ikke længere kunne producere elektricitet.

Efter en afmontering af gasturbinen på Y -værket vil spørger fortsat kunne producere elektricitet, men efter det oplyste vil spørger ikke længere kunne anses for at have kraftvarmekapacitet efter gasafgiftslovens § 8, stk. 5, da 100% af varmeleverancen i 75% af året vil ikke længere kunne dækkes af en kraftvarmeenhed.

Af gasafgiftslovens § 8, stk. 4 fremgår følgende muligheder vedrørende tidspunktet for, hvornår kraftvarmekapacitet skal haves for at el-patronordningen kan anvendes:

"hvis virksomheden er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1…".

Spørger er ikke omfattet af gasafgiftslovens bilag 1, og spørger vil ikke have kraftvarmekapacitet, hvis gasturbinen på Y -værket bliver afmonteret.

Det afgørende bliver altså om det, når det lægges til grund, at spørger havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005, er tilstrækkeligt til, at spørger fortsat kan anvende el-patronordningen også efter at gasturbinen bliver afmonteret.

Bestemmelsens ordlyd indebærer, at hvis spørger havde kraftvarmekapacitet 1. oktober 2005, har spørger den også fremadrettet.

Dette indtryk bestyrkes, når man ser på forarbejderne til lov nr. 1417 af 21. december 2005 om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove. Af de almindelige bemærkninger til det relevante lovforslag nr. L 81 om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove, fremsat 16. november 2005 fremgår således følgende omkring kraftvarmekapacitet:

"Afgiftsnedsættelsen vedrører alene dem, der leverer fjernvarme til det kollektive fjernvarmenet og som har eller den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet til rådighed."

og

"Det foreslås, at de nye lavere afgiftssatser alene vil kunne bruges af leverandører af varme til fjernvarmenet, der har kraftvarmekapacitet til rådighed eller havde kraftvarmekapacitet til rådighed den 1. oktober 2005."

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår endvidere:

"Det foreslås, at tilbagebetalingen alene vil kunne bruges af leverandører af varme til fjernvarmenet, der har kraftvarmekapacitet til rådighed eller havde kraftvarmekapacitet til rådighed den 1. oktober 2005."

I lovgivningen anvendes konsekvent formuleringer om at virksomhederne har kraftvarmekapacitet eller havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005. Anvendelsen af 1. oktober 2005 som skæringsdato både i lovteksten og i forarbejderne taler for, at hvis en virksomhed havde kraftvarmekapacitet 1. oktober 2005, vil den blive anset for at have kraftvarmekapacitet fremover.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at spørger kan anvende el-patronordningen efter, at gasturbinen på Y -værket er demonteret, forudsat at spørger havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005.

Skattestyrelsen har i den forbindelse forudsat, at spørger opfylder de øvrige betingelser for at kunne benytte el-patronordningen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Lov om afgift af naturgas og bygas m.v.:

§ 8

(…)

Stk. 4. Varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis virksomheden er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 45,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45,4 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk. 6, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk. 5. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.

(…)

Lov nr. 1417 af 21. december 2005 om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove:

§ 3

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret bl.a. ved lov nr. 443 af 10. juni 1997, § 3 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 435 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 437 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 325 af 28. maj 1999, § 2 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002 og § 2 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og senest ved § 28 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

(…)11. I § 8 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, samt værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineraloliepodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig

produktion af elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3.

Stk. 5. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen.«

(…)

Bekendtgørelse nr. 1327 af 30. november 2007 om ikrafttræden af dele af lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove:

I medfør af § 11, stk. 3, i lov nr. 1417 af 21. december 2005 om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.) bestemmes, at lovens § 2, nr. 2 og 5, § 3, nr. 11, § 4, nr. 4 og 8, § 5, nr. 6 og 12, § 7, nr. 1 og 6-9, og § 8 træder i kraft den 1. januar 2008.

Forarbejder

Lovforslag nr. 81 om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove, fremsat 16. november 2005:

Af de almindelige bemærkninger fremgår:

(…)

"Afgiftsnedsættelsen vedrører alene dem, der leverer fjernvarme til det kollektive fjernvarmenet og som har eller den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet til rådighed."

(…)

"Det foreslås, at de nye lavere afgiftssatser alene vil kunne bruges af leverandører af varme til fjernvarmenet, der har kraftvarmekapacitet til rådighed eller havde kraftvarmekapacitet til rådighed den 1. oktober 2005."

(…)

Af bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår:

Til § 2

Til nr. 5

(…)

Det foreslås, at tilbagebetalingen alene vil kunne bruges af leverandører af varme til fjernvarmenet, der har kraftvarmekapacitet til rådighed eller havde kraftvarmekapacitet til rådighed den 1. oktober 2005."

(…)

Praksis

Den Juridiske Vejledning:

Af afsnit E.A.4.3.9.1 fremgår:

Regler for afgiftslempelse for fjernvarme

Varmeproducenter har på visse betingelser ret til afgiftslempelse for fjernvarme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet.

Ved lov nr. 474 af 17. maj 2017 bortfaldt betingelsen om, at en varmeproducent skal være momsregistreret for at få afgiftslempelse. Ændringen fik virkning fra og med den 1. november 2011. Afgiftslempelsen gælder hermed også for ikke-momsregistrerede varmeproducenters, herunder boligselskabers, leverancer af varme som led i momsfritaget udlejning.

Varmeproducenter, der leverer varme, har ret til afgiftslempelse for varme, der leveres til kollektive fjernvarmenet eller til lignende fjernvarmenet, hvis

• de ikke samtidigt producerer elektricitet
• de har kraftvarmekapacitet, eller havde kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005.

Ved kollektive fjernvarmenet forstås et fjernvarmenet, som en ubestemt kreds af brugere har mulighed for at tilslutte sig. Et kollektivt fjernvarmenet er ofte også kendetegnet ved, at varmen kommer fra et centralt kraftvarmeværk, et decentralt kraftvarmeværk, et decentralt fjernvarmeværk eller et affaldsforbrændingsværk.

Ved lignende fjernvarmenet forstås som hovedregel fjernvarmenet i forbindelse med større bebyggelser, som ligner kollektive fjernvarmenet.

Centrale kraftvarmeværker (værker omfattet af bilag 1 til blandt andet mineralolieafgiftsloven), der leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, har også ret til afgiftslempelse.

Bestemmelserne om afgiftslempelse for fjernvarme findes i følgende love:

• ELAL § 11, stk. 16 og 17
• GASAL § 8, stk. 4 og 5
• KULAL § 7, stk. 3 og 4
• MINAL § 9, stk. 4 og 5
• CO2AL § 7, stk. 6 og 7.

Varmen skal leveres til de(t) samme fjernvarmenet, som kraftvarmeværket leverer varme til.

Det er uden betydning, om varmen produceres ved elektricitet, gas, kul eller olie.

Varme fra røggaskondenseringsanlæg skal også regnes med til den producerede varme.

Varmen må ikke være fremstillet på et anlæg, som samtidig producerer elektricitet (kraftvarmeanlæg).

Det er dog uden betydning, at der på samme tid både produceres elektricitet og varme på et kraftvarmeanlæg og varme på et varmeproduktionsanlæg. Det er også uden betydning, om varmen produceres på anlæg, der fungerer helt uafhængigt af kraftvarmeanlægget, eller om anlægget fungerer i såkaldt seriedrift med kraftvarmeanlægget. Seriedrift finder sted, når varmeproduktionsanlægget er i direkte forbindelse med kraftvarmeanlægget (fx hvor returvandet fra varmeforsyningsnettet først ledes til kraftvarmeenheden og derfra videre til en gaskedel med det formål, at fjernvarmevandet opnår den ønskede fremløbstemperatur).

(…)

Definition af kraftvarmekapacitet

Kraftvarmekapacitet defineres som de tilfælde, hvor

• 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeanlægget
• mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeanlægget udgøres af elektriciteten.

Se ELAL § 11, stk. 17, GASAL § 8, stk. 5, KULAL § 7, stk. 4, MINAL § 9, stk. 5 og CO2AL § 7, stk. 7.

Dette skal kunne dokumenteres på forlangende overfor Skattestyrelsen.

Det vil sige, at kraftvarmeanlægget skal kunne dække varmeleverancen 75 pct. af årets døgn, og elektriciteten skal udgøre mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeanlægget.

Rene varmeproduktionsanlæg har ikke kapacitet til el-produktion. De kan derfor ikke regnes med ved opgørelsen af kraftvarmekapaciteten.

I situationen, hvor en varmeproducent

• dels leverer/fakturerer varme til et ledningsnet via egen kraftvarmeenhed og egne varmeproduktionsanlæg - eventuelt egne anlæg, der udelukkende producerer varme (rene varmeproduktionsanlæg) -,
• dels leverer/fakturerer varme til samme ledningsnet, produceret på fx et eksternt affaldsbaseret kraftvarmeværk,

er det Skattestyrelsens opfattelse, at hvis varmeproducenten ikke via egen kraftvarmeenhed/kraftvarmekapacitet er i stand til at overholde kravet om, at 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden, vil varmeleverancer fra andre kraftvarmeenheder til det samme ledningsnet, kunne indgå i opgørelsen af, hvorvidt lovens krav om kraftvarmekapacitet er opfyldt. For at varmeproducenten kan medregne leverancer fra andre kraftvarmeenheder ved opgørelse af kraftvarmekapaciteten efter loven, er det imidlertid forudsat, at varmeproducenten selv bidrager til kraftvarmekapaciteten med varme fra egen/egne kraftvarmeenhed(er).

Dokumentation for kraftvarmekapacitet

Når en virksomhed anmoder om afgiftslempelse, skal den kunne dokumentere, at kraftvarmekapaciteten er opfyldt for en periode på et år frem til første opgørelsesperiode.

Virksomheder med kraftvarmekapacitet den 1. oktober 2005 kan dokumentere kraftvarmekapaciteten for perioden 1. oktober 2004 til 1. oktober 2005.

(…)

SKM2019.97.SR:

Spørger vil demontere sin eneste kraftvarmeenhed, der producerede elektricitet og varme. Herefter ville spørger udelukkende producere varme.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne anvende el-patronordningen i elafgiftslovens § 11, stk. 16 og 17, gasafgiftslovens § 8, sk. 4 og 5, og mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5. Dette skyldtes, at spørger ikke længere drev et kraftvarmeværk, som er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelserne.