Dokumentets metadata

Afvisning af ankesag - advokat havde ikke møderet for landsret

En byretsdom af 23. marts 2020 blev anket til landsretten på domstolenes sagsportal ved anvendelse af portalens appelfunktion. Den advokat, der førte sagen for byretten, og som ikke har møderet for landsret, blev angivet som partsrepræsentant i den systemgenererede ankestævning og i et særskilt dokument ("Suppl. sagsoplysninger"). Den 28. april 2020 - dvs. efter ankefristens udløb - blev indgivet en ny ankestævning, hvori en advokat med møderet for Højesteret blev angivet som partsrepræsentant. Landsretten lagde til grund, at såvel ankestævningen, der blev oprettet på sagsportalen, som ankestævningen, der samtidig blev uploadet i form af et processkrift, hidrørte fra advokaten, der ikke har møderet for landsret. Derfor afviste landsretten anken, jf. retsplejelovens § 261, stk. 2. Det forhold, at en advokat med møderet for Højesteret - efter henvendelse fra en medarbejder i landsrettens journal indgav ny ankestævning, kunne ikke føre til et andet resultat, da denne ankestævning var indleveret efter ankefristens udløb, jf. retsplejelovens § 372, stk. 1.

Parter

H1 ApS

(v/advokat )

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Tim Holmager)

Afsagt af landsretsommere

Rosenløv, Benedikte Holberg og Anne Berg (kst.)

Retten i Lyngby har den 23. marts 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS-15649/ 2018-LYN).

Sagens oplysninger

Ved byrettens dom blev Skatteministeriet frifundet for H1 ApS' påstand om nedsættelse af selskabets skatteansættelse for indkomstårene 2006- 2010 med nærmere angivne beløb.

I byretten var H1 ApS repræsenteret af advokat , der ikke havde møderet for landsret.

På ankefristens sidste dag den 20. april 2020 ankede H1 ApS dommen til landsretten på domstolenes sagsportal ved anvendelse af portalens appelfunktion.

Systemet har automatisk dannet en ankestævning på baggrund af de oplysninger, som er angivet i forbindelse med oprettelse af ankesagen. I ankestævningen er advokat , der som anført ikke har møderet for landsret, angivet som partsrepræsentant for H1 ApS.

Herudover er der med ankestævningen indlæst et dokument benævnt "Suppl. sagsoplysninger". Dokumentet er afgivet af advokat .

Skatteministeriet har den 20. april 2020 indgivet ankesvarskrift i sagen.

Ved mail af 28. april 2020 skrev landsrettens journal til advokat som følger:

"Landsretten har modtaget denne ankesag.

Da ankestævningen ikke er underskrevet af en advokat med møderet, bedes denne fremsendt på ny underskrevet af mødeberettiget advokat."

H1 ApS har den 28. april 2020 - dvs. efter ankefristens udløb - indgivet en ny ankestævning, hvori advokat, der har møderet for Højesteret, er angivet som partsrepræsentant for H1 ApS.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger efter oplysningerne på domstolenes sagsportal til grund, at ankestævningen indgivet den 20. april 2020 ikke er oprettet af H1 ApS, men af advokat , der ikke har møderet for landsret.

Det følger af retsplejelovens § 261, stk. 2, at retten på embeds vegne skal afvise personer, der ikke er berettigede til for den at give møde for andre, og tilbagevise processkrifter fra andre end parten og de nævnte mødeberettigede personer.

Af praksis vedrørende denne regel følger, at advokater, der indleverer processkrifter - herunder ankestævninger - i ankesager for landsretten, bortset fra sager, der behandles efter småsagsprocessen, skal have møderet for landsret, jf. retsplejelovens § 133, stk. 1.

Højesteret har ved kendelse af 31. oktober 2018 (U 2019.510) fastslået, at ændringen af retsplejeloven ved lov nr. 1867 af 29. december 2015 ikke medførte en ændring af reglen om, at advokater, der indleverer processkrifter i ankesager for landsretten - herunder ankestævninger - bortset fra sager, som behandles efter småsagsprocessen, skal have møderet for landsret, jf. retsplejelovens § 261, stk. 2.

Ved lov nr. 737 af 25. juni 2014 blev reglen om original underskrift på processkrifter ophævet med de modifikationer, der i dag følger af retsplejelovens § 148 b, stk. 3. Som hovedregel er det herefter alene en betingelse, at processkrifterne hidrører fra parten eller dennes repræsentant. For så vidt angår processkrifter for landsretten - herunder ankestævninger - fra en advokat, som skal have møderet for landsret, er det derfor nødvendigt, at processkrifterne hidrører fra den mødeberettigede advokat.

Højesteret har endvidere ved kendelse af 30. marts 2020 (BS-42674/2019-HJR) fastslået, at selvom det ikke er nødvendigt, at den mødeberettigede advokat selv har udført skrive- eller tastearbejdet i forbindelse med oprettelsen af ankestævningen i domstolens sagsportal (minretssag.dk) eller i forbindelse med uploading af det supplerende processkrift i tilslutning hertil, skal den mødeberettigede advokat have formuleret eller godkendt indholdet af ankestævningen eller det supplerende processkrift.

Landsretten lægger til grund, at såvel ankestævningen for H1 ApS, der blev oprettet på sagsportalen, som ankestævningen, der samtidig blev uploadet i form af et processkrift, hidrørte fra advokat , der ikke har møderet for landsret. Herefter afviser landsretten anken, jf. retsplejelovens § 261, stk. 2.

Det forhold, at advokat med møderet for Højesteret - efter henvendelse fra en medarbejder i landsrettens journal til advokat - indgav ny ankestævning, kan ikke føre til et andet resultat, da denne ankestævning er indleveret efter ankefristens udløb, jf. retsplejelovens § 372, stk. 1.

THI KENDES FOR RET:

Anken afvises.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 ApS betale 2.500 kr. til Skatteministeriet.

Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.