Dokumentets metadata

Lån fra selskab til eneanpartshavers bror

Skatterådet kunne bekræfte, at et lån fra et anpartsselskab til eneanpartshaverens bror ikke var omfattet af ligningsloven § 16 E. Rentefordelen var dog skattepligtig efter ligningsloven § 16 A.

Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at A ApS, - hvori A er hovedaktionær - kan foretage et selskabsretlig lovligt udlån til As broder, uden at lånet medfører hel eller delvis skattepligt for A, jf. Ligningslovens § 16 E?

Svar

1. Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A ejer 100% af A ApS.

A ApS har ved senest aflagte årsrapport pr. 31/12-2018 investeringer i værdipapirer på X t.kr. og bankindestående på X t.kr.

Værdipapirerne har hidtil ikke givet et tilfredsstillende afkast og er derudover meget risikobetonede. A ApS har i de seneste år haft negativt afkast på sin aktieportefølje, og anser det pt. ikke for attraktivt at investere i aktier.

Bankindeståendet giver intet afkast, snarere tværtimod, idet der beregnes negative renter og pengene mister i værdi grundet inflation. A ApS betaler lige nu en negativ rente på 0,75% for indestående i Bank 1.

Der er overvejet alternative investeringer, men det forekommer yderst risikobetonet.

Ejendomsinvesteringer giver som udgangspunkt et pænt afkast, som gennemsnitligt ligger på 3-4%, men ejendomspriserne er på nuværende tidspunkt på et forholdsvist højt niveau og derfor forbundet med en risiko for faldende ejendomspriser.

A ApS har derfor overvejet at foretage et udlån til B, som er broder til A.

A har kendskab til Bs personligt ejede virksomhed og kan se et vækstpotentiale, som yderligere vil blive understøttet af et lån, som gør A ApS' investering mere sikker hos B end ved investering i aktier eller ejendomme.

B har i dag et lån i Bank 2, hvor der kræves en forholdsvis høj rente på 8,1%.

Pengene bruges bl.a. til udvikling af hans personligt ejede virksomhed (B Pers.Virk v/B), men de høje renter er bremsende for udviklingen, da en stor del af indtjeningen bruges til afviklingen af lånet. B overholder selvfølgelig betalingerne.

B optog lånet i Bank 2 i den periode, hvor han gik med tanker om at starte sin virksomhed "B Pers.Virk". B købte samtidig "Hus B", så den resterende del af provenuet fra lånet er således anvendt til køb af Hus B.

B købte "Hus B" med det formål at have privat bolig i en del af huset, og virksomhed i en anden del af huset.

Bs idé dengang var at starte virksomhed med så få faste udgifter som muligt, og ikke bruge penge på, at leje lokaler ude i byen til virksomheden.

Få år efter B og hans familie flyttede ind i huset, opsagde B sit job, og startede sin personligt ejede virksomhed "B Pers.Virk", som den dag i dag har lokaler i "Hus B".

Hele overskuddet fra "B Pers.Virk" hæves i dag af B. Det er nødvendigt for B at hæve hele overskuddet pga. den store rentebyrde på lånet til Bank 2.

A ApS vil dog gerne udlåne et beløb på ca. 1,5 mio. kr., som skal bruges til indfrielse af banklånet i Bank 2. Der vil således ikke være et yderligere låneprovenu til fri disposition

Begge parter vil opnå fordele heraf:

• ApS får et yderst fornuftigt afkast, og som også vurderes at være en væsentlig mere sikker investering, modsat værdipapirer eller ejendomme.
• B får en lavere rente og dermed mulighed for at udvikle yderligere på sin virksomhed, hvorved der er mulighed for en større indtjening.

Der er for Bs side blot tale om en låneomlægning, hvor det nuværende lån i Bank 2 til 8,1% i rente omlægges til et nyt lån hos A ApS til 3,75%. Den årlige rentebesparelse på ca. DKK 60.000 vil blive anvendt til udvikling af Bs virksomhed "B Pers.Virk".

Med en rentebesparelse på ca. DKK 60.000 ved en omlægning af lånet, vil det ikke længere være nødvendigt for B at hæve hele overskuddet. I stedet for kan han lade overskuddet blive i virksomheden "B Pers.Virk", og dermed få mulighed for tiltag, som understøtter indtjeningen i hans virksomhed.

Forinden lånet foretages ønsker A, som hovedanpartshaver i A ApS, sikkerhed for, at denne investering ikke har utilsigtede skattemæssige konsekvenser for ham.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med et "Ja".

Lånet opfylder de selskabsretlige regler, jf. selskabslovens § 210, hvor:

• Lånet skal kunne rummes indenfor de frie reserver.
• Lånet skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.
• Beslutningen om ydelsen af lånet bliver truffet på en generalforsamling.

Den skattemæssige behandling af aktionærlån fremgår af Ligningslovens § 16 E, som har følgende ordlyd:

"Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed."

Ligningslovens §2 om nærtstående har følgende ordlyd:

"Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer."

Søskende er ikke omfattet af kredsen nærtstående i LL § 2 og der er således ikke tale om et aktionærlån omfattet af Ligningslovens § 16 E, hverken efter ordlyden eller praksis. Lånet er derudover som nævnt alene tiltænkt som en god investering med et fornuftigt og sikkert afkast for A ApS.

Lånet kan heller ikke anses for at have passeret As økonomi som hovedanpartshaver, da han ingen fordele heraf opnår, tværtimod stiger A ApS i værdi som følge af et forbedret afkast af de frie midler.

Skattestyrelsen kan som forudsætning lægge til grund, at der i nærværende tilfælde ikke vil være tale om omgåelse af bestemmelserne i Ligningslovens § 16 E (Aktionærlån), da låneprovenuet på ingen måde vil komme A til gode eller blive anvendt til formål, som har noget med A at gøre. Der er for A ApS´ vedkommende tale om en investering (udlån) med et fornuftigt afkast og beskeden risiko.

Bank 2s manglende lyst til at ændre rentesatsen på Bs lån, kan nødvendigvis ikke anses for udtryk for Bs lånemuligheder, men skal nok mere ses i bankens indtjeningsmulighed. Risikovilligheden i den finansielle sektor har gennem den seneste tid været aftagende, og lånemulighederne mere restriktive. Det er uvist om Bank 2 bliver forhandlingsvillig, når eller hvis B opsiger sit lånearrangement. Den gennemsnitlige udlånsrente i pengeinstitutter til personligt erhvervsdrivende er ifølge Danmarks Statistik på 4,0% i Q3 2019.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A ApS - hvori A er hovedaktionær - kan foretage et selskabsretlig lovligt udlån til As broder, uden at lånet medfører hel eller delvis skattepligt for A, jf. Ligningslovens §16 E.

Begrundelse

Lån fra et selskab til en anpartshaver med bestemmende indflydelse i selskabet anses skatteretligt for en hævning uden tilbagebetalingspligt, og dermed løn eller udbytte, medmindre lånet ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. ligningsloven § 16 E, der henviser til personkredsen i ligningsloven § 2.

Lån til anpartshaverens bror

A ApS påtænker dog ikke at yde et lån til selskabets anpartshaver A, men derimod til dennes bror, B, som ikke er anpartshaver i selskabet.

En låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående til en anpartshaver med bestemmende indflydelse, omfattes i kraft af henvisningen til ligningsloven § 2 også af ligningsloven § 16 E, jf. bemærkningerne til ligningsloven § 16 E.

Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtsskabsforhold.

As bror anses således ikke som nærtstående efter ligningsloven § 2 og er dermed ikke omfattet af ligningsloven § 16 E.

Midler stillet til rådighed for anpartshaveren

Ligningsloven § 16 E omfatter imidlertid også f.eks. midler, der stilles indirekte til rådighed for anpartshaveren eller dennes nærtstående.

I Østre Landsrets dom offentliggjort som SKM2019.377.ØLR ydede en hovedanpartshavers selskab et lån til et uafhængigt selskab, som samme dag udlånte et tilsvarende beløb til hovedanpartshaverens ægtefælles personlige drevne virksomhed.

Landsretten fandt, at lånekonstruktionen var omfattet af ligningsloven § 16 E, idet hovedanpartshaverens selskab reelt havde stillet midler til rådighed for hovedanpartshaverens ægtefælle.

Hvis A ApS via lånet til anpartshaveren As bror reelt stiller midler til rådighed for A selv, er lånet således omfattet af ligningsloven § 16 E.

Rådgiver oplyser, at B har anvendt det oprindelige låneprovenu til udvikling af sin personligt ejede virksomhed samt til køb af Hus B, der tjener som privat bolig for Bs familie og lægger lokaler til Bs personligt ejede virksomhed.

Desuden oplyser rådgiver, at låneprovenuet på ingen måde vil komme A til gode eller blive anvendt til formål, som har noget med A at gøre.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at det påtænkte lån ikke medfører, at A ApS skal anses for at stille midler til rådighed for anpartshaveren A.

Maskeret udbytte til anpartshaveren

Ved fastsættelse af renten på et selskabsretligt lovligt lån, skal der anvendes en rentesats, som svarer til markedsrenten, jf. selskabsloven § 210.

Det fremgår af forarbejderne til § 210, at vilkårene for lånet, herunder rentefod, aftalt låneafvikling, sikkerhedsstillelse og kreditvurdering, skal svare til de vilkår, som kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet vil kunne opnå i en bank.

Bs nuværende lån er optaget i Bank 2. Parterne må i relation til vilkårene for lånet, herunder fastsættelsen af renten på lånet, anses for at have modsatrettede interesser. Der er således allerede fastsat en markedsrente for lånet, idet B i dag betaler Bank 2 en rente på 8,1% for lånet.

Rådgiver oplyser imidlertid, at "Bank 2s manglende lyst til at ændre rentesatsen på Bs lån, kan nødvendigvis ikke anses for udtryk for Bs lånemuligheder, men skal nok mere ses i bankens indtjeningsmulighed. Risikovilligheden i den finansielle sektor har gennem den seneste tid været aftagende, og lånemulighederne mere restriktive. Det er uvist om Bank 2 bliver forhandlingsvillig, når eller hvis B opsiger sit lånearrangement. Den gennemsnitlige udlånsrente i pengeinstitutter til personligt erhvervsdrivende er ifølge Danmarks Statistik på 4,0% i Q3 2019."

Rådgivers bemærkninger om, at Bank 2s manglende lyst til at ændre rentesatsen på Bs lån er begrundet i bankens indtjeningsmulighed må forstås derhen, at renten på lånet efter rådgivers opfattelse er højere end markedsrenten. Herimod taler imidlertid det forhold, at B ikke har genforhandlet aftalen eller opsagt lånet og optaget et nyt lån med en lavere rente i en anden bank.

Rådgivers bemærkninger om, at risikovilligheden i den finansielle sektor gennem den seneste tid har været aftagende, og at lånemulighederne er mere restriktive taler også imod Bs muligheder for at forhandle sig til en lavere rente.

Disse bemærkninger giver derfor ikke grundlag for at antage, at B kan forhandle sig til en lavere rente.

Rådgiver bemærkninger om den gennemsnitlige udlånsrente til personligt erhvervsdrivende kan derfor heller ikke tillægges betydning, når der allerede konkret er fastsat en rente for lånet.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Bs rente på 8,1% for lånet må anses for markedsrenten for lånet under de nuværende omstændigheder.

Hvis A ApS vælger at låne pengene til B til en lavere rente end 8,1%, må den herved opnåede rentefordel for B derfor anses for at være et udslag af As bestemmende indflydelse på A ApS.

Rentefordelen må derfor anses for maskeret udbytte til A, der herefter har videreoverdraget dette som gave til B, jf. ligningsloven § 16 A og f.eks. SKM2008.211.HR og SKM2008.981.LSR.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se dog begrundelsen".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Det er Skatterådets opfattelse, at svaret skal være "Ja, se dog indstilling og begrundelse", da spørgsmålet alene henviser til hel eller delvis skattepligt som følge af ligningsloven § 16 E. Herudover tiltræder Skatterådet Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Skatterådet er således enig i, at lånet ikke er omfattet af ligningsloven § 16 E, men at rentefordelen er skattepligtig efter ligningslovens § 16 A.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningsloven § 2

Skattepligtige,

1. hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,
2. der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,
3. der er koncernforbundet med en juridisk person,
4. der har et fast driftssted beliggende i udlandet,
5. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller
6. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.

Stk. 4. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 5. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.

Stk. 6. Det er en forudsætning for at nedsætte ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, at der foretages en korresponderende forhøjelse af den anden part. Det er en forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummer, at der foretages en korresponderende ansættelse af den anden part. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske eller juridiske personer og faste driftssteder er det en forudsætning, at den korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende andet land.

Ligningsloven § 16 E

Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Selskabsloven § 210

Et kapitalselskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og i andre virksomheder end moderselskaber, der har bestemmende indflydelse over selskabet. 1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt. ved ægteskab, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær.

Stk. 2. For at et kapitalselskab kan yde økonomisk bistand, jf. stk. 1, skal følgende betingelser være opfyldt:

1. Den økonomiske bistand skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, jf. § 180, stk. 2, og skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.
2. Beslutningen om at yde økonomisk bistand skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Generalforsamlingens bemyndigelse kan indeholde økonomiske og tidsmæssige begrænsninger. Den økonomiske bistand må ikke udgøre et større beløb, end der er foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.
3. Beslutningen om at yde økonomisk bistand kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.

Stk. 3. Yder et kapitalselskab økonomisk bistand i form af selvfinansiering, skal betingelserne i §§ 206-209 være opfyldt.

Forarbejder

Ligningsloven § 16 E

Hvis en person i sin egenskab af aktionær med bestemmende indflydelse modtager et lån m.v. fra selskabet, skal der efter forslaget ske beskatning på samme måde, som hvis låntageren modtog en udbetaling fra selskabet uden tilbagebetalingspligt.

En sådan udbetaling vil som udgangspunkt skulle beskattes som maskeret udlodning. Hvis aktionæren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig

aflønning for arbejdsindsatsen, kan der dog i stedet ske beskatning som løn.

En låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående - f.eks. ægtefælle - til en aktionær med bestemmende indflydelse, omfattes i kraft af henvisningen til ligningslovens § 2 også af forslaget. Hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn. En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan person kan efter praksis anses for at have passeret den nærtstående aktionær med bestemmende indflydelse. I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos aktionæren af udbytte eller løn. Mellem ægtefæller vil der ikke skulle ske yderligere beskatning, men i andre tilfælde vil det afhængigt af relationen mellem parterne kunne forekomme, at også låntageren bliver skattepligtig, som hvis låntageren havde modtaget et beløb uden tilbagebetalingspligt fra selskabet.

Selskabsloven § 210

Det foreslås endvidere i stk. 2, nr. 1, at den økonomiske bistand skal ydes på sædvanlige markedsvilkår. Dvs. at vilkårene for den økonomiske bistand, herunder rentefod, aftalt låneafvikling, sikkerhedsstillelse og kreditvurdering, skal svare til de vilkår, som kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet vil kunne opnå i en bank.

Praksis

SKM2019.377.ØLR

Sagen angik, om appellanten var skattepligtig af et beløb på 3,5 mio. kr. som udbytte i henhold til ligningslovens § 16 E, stk. 1. Spørgsmålet var i den forbindelse, om et af appellanten ejet selskab gennem et etableret lånearrangement havde stillet midler til rådighed for appellantens hustrus virksomhed.

Appellantens selskab havde ydet er ulovligt aktionærlån til appellantens hustru. Dette lån skulle indfries, og hustruen lånte ved en låneaftale af 10. september 2012 3,5 mio. kr. af et uafhængigt selskab. Samme dag lånte det pågældende selskab 3,5 mio. kr. af appellantens selskab. Appellanten og ejeren af det uafhængige selskab var venner og gamle kolleger.

Byretten havde lagt til grund, at de to låneaftaler var indbyrdes afhængige, og at der ikke var nogen forretningsmæssig begrundelse for det uafhængige selskabs udlån til hustruen. Der blev lagt vægt på, at lånet til hustruen var ydet på usædvanlige vilkår, og at det uafhængige selskab af likviditetsmæssige grunde ikke kunne yde lånet til hustruen, medmindre selskabet samtidig kunne låne et tilsvarende beløb af skatteyderens selskab, hvorfor midlerne i realiteten kom fra dette selskab. Byretten fandt derfor, at der forelå en situation som omhandlet i ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. § 2, idet skatteyderens selskab reelt havde stillet midler til rådighed for hustruen.

Østre Landsret tiltrådte med nogle yderligere bemærkninger, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, at lånekonstruktionen er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. § 2, idet appellantens selskab reelt havde stillet midler til rådighed for hustruen. Landsretten anførte, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at det andet selskab ikke havde en sådan forbindelse som nævnt i ligningslovens § 2 med hverken appellanten eller hans hustru, idet bestemmelsen udtrykkeligt også omfatter situationer, hvor midler stilles indirekte til rådighed.

Byrettens dom blev derfor stadfæstet.

SKM2008.981.LSR.

Et selskab havde udlejet en lejlighed til hovedaktionærens datter. Når hovedaktionærens datter har haft en lejlighed stillet til rådighed af selskabet, så må det anses for at være afledt af hovedaktionærens bestemmende indflydelse. Hovedaktionæren skal derfor medregne værdien af rådigheden til den skattepligtige indkomst.

SKM2008.211.HR

Køb af anpartsselskab blev anset for sket til underpris, og der var derfor tale om maskeret udlodning fra det sælgende aktieselskab. Køberne af anparterne var eneaktionæren og hans bror, og eneaktionæren blev beskattet af hele formuefordelen som maskeret udlodning - også for så vidt angår den del, der var tilfaldet hans bror, idet denne formuefordel havde passeret hans økonomi.