Dokumentets metadata

Omkostningsgodtgørelse - hæftelse - aftalegrundlag - erklæring

Sagen angik, om en boligforening var berettiget til omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 for udgifter til sagkyndig bistand ydet af et advokatselskab. Spørgsmålet var, om det var godtgjort, at foreningen var forpligtet til at betale honoraret til advokatselskabet. Bevisbyrden herfor påhvilede foreningen.

Der var enighed om, at aftalegrundlaget i sagen svarede til det aftalegrundlag, der var til prøvelse i SKM2015.479.HR (U2015.3383H), med den tilføjelse, at boligforeningen i sagen tillige havde underskrevet en erklæring. Ved SKM2015.479.HR (U2015.3383H) blev det fastslået, at grundejeren ikke var berettiget til omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52, idet grundejeren ikke hæftede for betaling af advokatselskabets honorar.

Retten fandt, at boligforeningen ikke havde godtgjort, at erklæringen udgjorde en ændring af aftalegrundlaget, og at boligforeningen med sin underskrift på erklæringen dermed skulle have påtaget sig en forpligtelse til at hæfte for advokatselskabets honorar. Betingelserne for at opnå omkostningsgodtgørelse var således ikke opfyldt.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Dommen udgives snarest