Dokumentets metadata

Omkostningsgodtgørelse - Tilbagebetaling - Krav rettet mod rådgiver (advokatselskab)

Sagen angik, om et krav om tilbagebetaling af uberettiget modtaget omkostningsgodtgørelse kunne rettes mod rådgiveren - et advokatselskab.

Retten lagde til grund, at der uberettiget var udbetalt omkostningsgodtgørelse til advokatselskabet, da grundejeren, der ikke skulle betale noget til advokatselskabet udover det beløb, som i forvejen var aftalt mellem grundejeren og et rådgivningsselskab, ikke opfyldte betingelserne for at få godtgørelse. Dette var fastslået i en tilsvarende sag - SKM2015.479.HR (U2015.3383H).

Retten bemærkede, at advokatselskabet modtog godtgørelsen, uanset at selskabet var klar over den aftalekonstruktion, der var mellem grundejeren, advokatselskabet og rådgivningsselskabet. Dette måtte derfor havde stået advokatselskabet klart, at selskabet modtog godtgørelsen med urette. Skattemyndighederne var derfor berettiget til at rette kravet om tilbagebetaling mod advokatselskabet efter reglerne om condictio indebiti.

Retten fandt, at betingelserne for at kræve tilbagebetaling efter reglerne om condictio indebiti var opfyldt, da der ikke forelå særlige omstændigheder, der gjorde det urimeligt eller byrdefuldt at rette kravet mod advokatselskabet.

Retten bemærkede, at Skatteministeriet ikke var afskåret fra at rette kravet mod advokatselskabet under henvisning til, at udbetalingen skete før den 1. januar 2015, hvor det i lov nr. 1500 af 23. december 2014, § 57, stk. 4, blev bestemt, at tilbagebetalingskrav kan rejes mod den rådgiver, der har modtaget for meget udbetalt godtgørelse, da det fremgår af lovmotiverne, at dette også kunne ske forud for lovens vedtagelse.

Gældsbrevslovens § 27 afskar efter de foreliggende omstændigheder heller ikke tilbagebetalingskravet.

Dertil kom bl.a., at skattemyndighederne i forbindelse med udbetalingen af godtgørelse til advokatselskabet tog forbehold om tilbagebetaling.

Skatteministeriet blev dermed frifundet.

Dommen udgives snarest